ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER"

Transkript

1 BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte i sagsbehandlingen eller om det skal bruges som et supplerende værktøj i sagsbehandlingen. Alternativt, om der i stedet skal anvendes en alternativ metode til at beregne dagslyset i altansager. Notatet gennemgår en række metoder og værktøjer med henblik på at vurdere, hvordan de kan indgå i retningslinjer for altaner. Notatet beskæftiger sig alene med beregning og vurdering af dagslys ved opsætning af altaner i eksisterende by. 1. DAGSLYS OG SOLLYS Indledningsvis er et kort teoretisk afsnit om forskellen mellem dagslys og sollys. Dagslys er en betegnelse for det indirekte sollys et rum modtager fra himlen. Et rum vendt mod nord vil på de fleste tidspunkter ikke modtage direkte sollys, men vil modtage indirekte dagslys fra himlen. På en gråvejrsdag kl. 12 vil alle rum som udgangspunkt modtage den samme mængde indirekte dagslys uanset orientering i forhold til verdenshjørner. Mængden af indirekte sollys i et rum er afhængig af skygger fra omgivelserne fra fx bygninger overfor eller en altan ovenover. Sollys er en betegnelse for det direkte sollys et rum modtager. For et rum i direkte sollys vil lysniveauet være en kombination af det indirekte dagslys og det direkte sollys. Styrken af det direkte sollys vil typisk være væsentligt højere end det indirekte dagslys. På arbejdspladser kan direkte sollys opfattes som generende, hvis det blænder. I boligen opfattes det oftest som et gode, og generne vil typisk betyde mindre. Mængden af direkte sollys i en bolig vil variere alt efter orientering, skygge fra omgivelserne og tidspunkt på dagen og tid på året. I den tætte by vil mange boliger - grundet skygge fra andre bygninger og det danske klima - kun modtage direkte sollys i begrænsede tidsrum. Det er grundlæggende udfordrende at måle dagslys og sollys på en måde, der afspejler de faktisk oplevede forhold, da oplevelsen vil indeholde både kvantitative og kvalitative elementer. Vejledningen til bygningsreglementet har en række metoder, der kan anvendes ved vurderingen af, hvorvidt dagslysforholdene er tilfredsstillende. Disse metoder er primært beregnet til brug ved nybyggeri og opererer med vejledende kvantitative minimumsværdier. Da en meget stor del af de eksisterende, ældre etageboliger i København ikke lever op til disse vejledende minimumsgrænser, er det umiddelbart vanskeligt at anvende disse metoder direkte ved vurderingen af dagslys i forbindelse med etablering af nye altaner på eksisterende bygninger. Nyetablerede altaner i eksisterende byggeri vil næsten uundgåeligt reducere underboens adgang til dagslys og direkte sollys. Da der ofte er tale om en ikke ubetydelig forringelse af eksisterende forhold, vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt, at medtage størrelsen af den relative forringelse af dagslys ved vurderingen af dagslysforhold i forbindelse med ansøgninger om altaner på eksisterende byggerier. 1

2 Da der er mange forskellige parametre af dagslys og sollys, der kan måles på, er det vigtigt først at afklare, hvilke parametre det er relevante at måle på. Herefter kan det afklares, hvordan denne måling i praksis skal foretages. For eksempel. vil etablering af en altandør ikke forøge mængden af dagslys i rummet væsentligt, men den vil ofte opleves som en kvalitativ forbedring af lysforholdene i rummet. Ligeledes kan en altan afskære muligheden for at se himlen fra et rum under altanen, hvilket kan opleves som et kvalitativt tab. II. METODER TIL BEREGNING AF DIREKTE SOLLYS A. DIREKTE SOLLYS MÅLT SOM ET GENNEMSNIT FOR ET HELT ÅR En opholdsaltan forringer under normale omstændigheder det direkte sollys i underliggende lejligheder. Forringelsen er afhængig af bygningens orientering, vejrforhold og solens position på himlen. En metode til beregning af direkte sollys er at se på det direkte sollys ud fra klimadata over et helt år og kombinere det med orientering i forhold til verdenshjørner og de fysiske omgivelser. Dette vil i princippet være den mest dækkende måde, at beregne den forringelse en altan medfører for underboen. Det kræver dog komplekse simuleringer og værktøjer, og der er mange forskellige måder simuleringerne kan foretages på, hvilket vil give forskellige resultater, der er svære at sammenligne. Fordele ved en beregning, der medtager direkte sollys over et helt år: Tager højde for orientering Tager højde for skyggevirkningen fra omgivende bygninger og altaner Giver et meget præcist billede af den samlede forringelse i direkte sollys en altan vil medføre Ulemper ved en beregning der medtager direkte sollys over et helt år: Kræver vejrdata og meget komplekse 3D-computersimuleringer Svært at forsimple Potentielt stor forskel på forskellige simuleringer Uensartet sagsbehandling Dyrt at udføre og vil kræve ekstern rådgiver B. DIREKTE SOLLYS MÅLT MED SKYGGEDIAGRAMMER Et skyggediagram viser slagskyggen af fx en altan på et bestemt tidspunkt på dagen og af året. Et skyggediagram kan udarbejdes i de fleste 3D programmer, ud fra en 3D model af en bygning og dens omgivelser. Fordele ved anvendelsen af skyggediagrammer til vurdering af forringelsen af direkte sollys: Umiddelbart nemme at aflæse Ulemper ved anvendelsen af skyggediagrammer til vurdering af forringelsen af direkte sollys: Et enkelt skyggediagram er et øjebliksbillede, og det vil derfor være nødvendigt at have diagrammer for flere forskellige tidspunkter på dagen og året Diagrammerne er nemme at aflæse, men umiddelbart svære at konkludere på Hvis der skal foretages en ensartet sagsbehandling baseret på skyggediagrammer, vil det være nødvendigt at udvikle en vurderingsmodel 2

3 Det vurderes, at der vil være store forskelle i skyggevirkningen for altaner på den samme ejendom Det vil ofte kræve en ekstern rådgiver til at producere skyggediagrammerne Er forholdsvis ressourcekrævende at udarbejde, særligt hvis det skal gøres for hver enkelt altan i alle sager Tager ikke højde for dagslys, og en altan mod nord vil, uanset størrelse, ikke vise skyggeeffekt for underliggende altan, selvom dagslyset forringes væsentligt C. DIREKTE SOLLYS I BYGNINGSREGLEMENTET Det bemærkes, at i bygningsreglementet er det angivet, at rum skal være velbelyste og skal sikres mod overophedning og evt. gener fra direkte sollys. I vejledningen er beskrevet en række metoder til at vurdere, om der er dagslys nok, men der er ikke vejledning i at måle en bestemt mængde af direkte sollys i et rum. III. METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS A. VINDUESAREAL I FORHOLD TIL GULVAREAL Vejledningen til bygningsreglementet arbejder med, at man kan vurdere, om et rum er velbelyst ved at sammenligne det samlede glas i vinduerne med det samlede gulvareal i et rum. Hvis glasarealet svarer til 10 % af gulvarealet, kan dagslyset anses for at være tilstrækkeligt under normale omstændigheder. Glasarealet skal forøges forholdsmæssigt ved tætliggende bygninger. Fordele ved anvendelsen af vinduesareal i forhold til gulvareal: Nem beregning, der ikke kræver særlige værktøjer eller forudsætninger Udbredt metode til vurdering af dagslys i nybyggeri Ulemper ved anvendelsen af vinduesareal i forhold til gulvareal : Ingen præcis vurdering af skyggevirkningen af omkringliggende bygninger Metoden tager ikke højde for skyggevirkningen fra altaner Metoden angiver ikke, hvordan en relativ forringelse fra en altan skal indgå i vurderingen Ingen præcis vurdering af, hvor meget glassarealet skal øges for at modsvare skyggevirkningen fra en evt. altan B. DAGSLYSFAKTOR Dagslysfaktoren er et procenttal, der angiver forskellen i lysniveau mellem et punkt i et rum og et punkt uden for rummet, målt på en gråvejrsdag. Dagslysfaktoren forholder sig til den samlede skyggevirkning fra omgivelserne for ét bestemt punkt og er således afhængig af antal vinduer i rummet og skygge fra omgivelserne, men er uafhængig af orientering i forhold til verdenshjørner. Ifølge vejledningen til bygningsreglementet kan man betragte et rum som velbelyst, hvis mere end halvdelen af rummets areal har en dagslysfaktor på over 2%. Det svarer typisk til, at man vil kunne læse en avis på en gråvejrsdag uden kunstbelysning i halvdelen af rummet. Ganske få ældre etageboliger i København har en dagslysfaktor på over 2% i over halvdelen af rummet. Det betyder, at boligerne ud fra denne målemetode ikke er velbelyste. 3

4 Fordele ved anvendelsen af dagslysfaktor til vurdering af dagslys: Dagslysfaktoren indkalkulerer den samlede skyggevirkning fra både omgivende bygninger og eventuelle altaner præcist Brug af dagslysfaktor baserer sig på en veletableret praksis, der er understøttet af flere internationale standarder og en lang række værktøjer Ulemper ved anvendelsen af dagslysfaktor til vurdering af dagslys: Dagslysfaktor siger ikke noget om den oplevelsesmæssige kvalitet af dagslyset Beregning af dagslysfaktor kræver typisk særlige værktøjer og /eller stor viden om dagslys Dagslysfaktor måles i ét punkt. Når man skal opgøre dagslysfaktoren for et helt rum, kan man gøre det på forskellige måder: 1. Areal med dagslysfaktor over 2 % En dagslysfaktor på 2% betyder, at der i et punkt er en lysstyrke på ca. 200 lux på en gråvejrsdag med lux udenfor. Dette svarer til det lysniveau, der kræves for at kunne læse en avis uden kunstbelysning. I vejledningen til bygningsreglementet er angivet, at over halvdelen af et rum skal have en dagslysfaktor over 2 %. Fordele: Måling af areal med dagslysfaktor over 2% angiver i hvor stor del af et rum, man kan undvære kunstbelysning og forringelsen af dette areal siger noget om, hvor stor en del af et rum der før og efter ligger over denne funktionelle grænseværdi Ulemper: Måling af areal med dagslysfaktor over 2% siger ikke noget præcist om, hvor lyse de lyseste områder er, og hvor mørke de mørke dele af rummet er For rum der ikke i forvejen har et areal med en dagslysfaktor over 2%, kan der ikke måles nogen forringelse Den målte forringelse kan give udtryk for en større forringelse end den oplevede 2. Gennemsnitlig dagslysfaktor Hvis man beregner gennemsnittet af dagslysfaktoren for alle punkterne i et rum, får man et udtryk for den samlede dagslysmængde i et rum, der tager højde for lysintensiteten af både de lyseste og de mørkeste områder i rummet. Fordele: Giver overblik over den samlede mængde dagslys, der trænger ind i et rum, og en måling af forringelsen af gennemsnitlig dagslysfaktor giver et godt billede af den samlede kvantitative reduktion af dagslys i rummet Ulemper: Gennemsnitlig dagslysfaktor siger ikke noget om fordelingen af lyset i rummet, eller hvordan en reduktion vil opleves 3. Dagslysfaktor i et punkt i midten af rummet Metoden til vurdering af dagslysfaktorberegninger, som fremgår af vejledningsteksten til bestemmelse i Bygningsreglement 2015 kap stk.1t baseres på et beregningsnet i halvdelen af opholdsrum i boliger. Et 4

5 beregningspunkt i midten af lokalet kan med fordel bruges til at indikere reduktionen i dagslystilgang i kraft af, at beregningspunktet indikerer ændringer ved grænsen af beregningsnettet for rum med dagslys fra én facade. Fordele ved måling af reduktion af dagslysfaktor i et punkt i midten af rummet: Forholder sig til reduktion i det mest kritiske punkt i forhold til metoden, som fremgår af vejledningstekst til bygningsreglementet Ulemper ved måling af reduktion af gennemsnitlig dagslysfaktor: Reduktionen i en punktmåling af dagslysfaktor siger ikke noget om fordelingen af lyset i rummet, hvilket kan have indflydelse på den kvalitative oplevelse af dagslyset 4. Beregning af reduktion af minimum dagslysfaktor Minimum dagslysfaktor indikerer det mørkeste beregnede punkt i rummet. Undersøgelser viser, at der er en tæt sammenhæng mellem den oplevede dagslyskvalitet og minimum dagslysfaktoren i rummet, det vil sige en lav minimum dagslysfaktor (fx DF min<0,7) indikerer et mørkt lokale og en høj (DF min>0.7) indikerer et lyst lokale. Et dybt lokale med meget høj DF ved vinduesfacaden opleves mørkt, hvis der i den anden ende af lokalet er en meget lav DF. Dette skyldes en skæv lysfordeling i lokalet og situationen medfører også stor risiko for oplevelse af blænding pga. den store forskel i dagslyset i rummet. Fordele ved måling af reduktion af minimum dagslysfaktor: Vurderer rummets mest kritiske punkt Ulemper ved måling af reduktion af minimum dagslysfaktor: Resultatet kan forsvinde i forhold til beregningsusikkerhed ved meget lave dagslysværdier D. VÆRKTØJER DER KAN BRUGES I VURDERINGEN AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN 1. SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstituts SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger indeholder en række grafer, der kan anvendes til at anslå en dagslysfaktor i et rum uden brug af computersimuleringer. Hvis den relative forringelse af en altan skal anslås, kræver det, at man kombinerer resultater fra en række forskellige grafer, da der skal tages højde for både rummets dimensioner, vinduets dimensioner, skyggevirkningen fra omkringliggende bygninger og selve altanen. Fordele ved at anvende tabeller fra SBi: Kan anvendes uden brug af særlige computerprogrammer Er et autoritativt værktøj Ulemper ved at anvende tabeller fra SBi: Tidskrævende at udføre Kræver relativ stor forståelse for dagslysforhold for at anvende tabellerne korrekt 5

6 2. Computersimulering Dagslysfaktor, som udtryk for mængden af dagslys i et rum, er en udbredt metode, der har været anvendt i mange år. Derfor vil de fleste simuleringsprogrammer kunne beregne dagslysfaktoren i et rum ud fra en 3D model. I en 3D computersimulering kan der tages nøjagtigt hensyn til de præcise geometriske forhold. I en undersøgelse foretaget af SBi (Statens Byggeforskningsinstituts) af forskellige lyssimuleringsmodeller konkluderes det dog, at der kan være en ret stor variation mellem simuleringer af det samme rum foretaget med forskellige programmer eller af forskellige personer. Således fandt SBi en variation på op til 13% på simuleringer af den samme situation foretaget af eksperter. Københavns Kommune har ved en gennemgang af dagslysrapporter med computersimuleringer, modtaget fra altanfirmaer i forbindelse med altansager, fundet en betydeligt større variation i resultaterne. Fordele ved at anvende computersimulering: Muligt at tage hensyn til den præcise geometri af altan og omkringliggende bygninger Ulemper ved at anvende computersimulering: Der er en variation mellem dagslysberegninger for det samme rum. Kan betyde uensartet sagsbehandling, hvis det ikke er det samme værktøj, der anvendes på den samme måde Det kræver typisk en ekstern rådgiver at foretage en fuld computerdagslyssimulering af en altan Forvaltningen har i praksis svært ved at validere simuleringerne 3. Forvaltningens nuværende dagslysværktøj Københavns Kommune har i samarbejde med en ekstern rådgiver udviklet sit eget dagslysværktøj. Dagslysværktøjet er udarbejdet ud fra en omfattende analyse, der har vist, at det er muligt at vurdere forringelsen i gennemsnitlig dagslysfaktor ud fra nogle få, men betydende og målbare parametre. Værktøjet har en god præcision, og kan anslå den relative forringelse i gennemsnitlig dagslysfaktor ud fra parametre, der kan måles på tegninger og kort. Der vil - som med andre metoder - være en variation mellem dagslysværktøjets resultater og den oplevede forringelse. Dagslysværktøjet er i sin nuværende form konservativt i sit skøn, hvilket betyder, at der tages særlig hensyn til fordel for dagslys. Det har den konsekvens, at det indenfor den naturlige variation hælder imod et restriktivt skøn. Det vurderes, at man vil kunne lempe skønnet med op til ca. 10%, hvis værktøjet justeres til i stedet at anlægge en gennemsnitsbetragtning. Dvs., at hvis man anvender dagslysværktøjet til at anslå en altanstørrelse, vil en altan kunne blive ca. 10% større ud fra den samme fastsatte grænse for maksimal reduktion. Dette svarer til en justering af grænsen for maksimal reduktion fra 25% til 27,5%. Fordele ved brug af forvaltningens dagslysværktøj: Er ikke ressourcekrævende at anvende i forhold til en computersimulering Sikrer en uafhængig dagslysvurdering baseret på målbare fysiske parametre Sikrer en ensartet og objektiv sagsbehandling ud fra ensartede kriterier Kan frit bruges af alle der ønsker det, da det ligger på kommunens hjemmeside Ulemper ved brug af forvaltningens dagslysværktøj: Kræver meget arbejde af sagsbehandlerne, hvis det skal bruges i alle sager Opleves som vanskeligt at bruge af de fleste borgere Altanfirmaerne giver udtryk for, at det er forsimplet 6

7 4. Forudberegnede vejledende standardstørrelser I stedet for at vurdere dagslyset for hver enkelt altan i sagsbehandlingen kan der udarbejdes en række forudberegnede vejledende standardstørrelser. Der kan udarbejdes standardstørrelser for forskellige intervaller med udgangspunkt i afstanden til modstående bygning, og for hvert interval kan der laves en dagslysanalyse af worst case konsekvenserne, så disse kendes. Standardstørrelserne udarbejdes med udgangspunkt i en ejendom på 5 etager (ca. 18 m) med en loftshøjde på mellem 2,5 m og 2,8 m. Herefter vil man kunne vurdere dagslyset for en altan, der er dimensioneret ud fra standardstørrelserne, uden at skulle foretage en simulering eller beregning for hver altan. Ved udarbejdelsen af vejledende standardstørrelser kan der foretages en helhedsvurdering af dagslys ud fra flere forskellige målemetoder, således at både det absolutte dagslysniveau og den relative forringelse medtages i vurderingen. Fordele ved brug af forudberegnede vejledende standardstørrelser i sagsbehandlingen: Giver en meget simpel sagsbehandling Giver en meget klar forventningsafstemning Giver mere ensartede altaner Ulemper ved brug af forudberegnede vejledende standardstørrelser i sagsbehandlingen: Giver mindre mulighed for at udforme altaner frit IV. KONKLUSION VURDERING AF DIREKTE SOLLYS Direkte sollys har en stor kvalitativ værdi i en bolig, men det vil kræve en stor indsats, og en større arbejdsbyrde, for både sagsbehandlere og ansøgere, hvis sollys skal vurderes præcist og ensartet i hver altansag. Et særskilt hensyn til direkte sollys vil potentielt kunne give store variationer i størrelsen på tilladelige altaner, og de præcise konsekvenser vil være svære at overskue. Det vil derfor gøre det vanskeligt at foretage en fornuftig forventningsafstemning i forhold til størrelser af altaner. Alle lejligheder har et vist niveau af dagslys, men ikke alle modtager direkte sollys. Et specifikt hensyn til direkte sollys, bør derfor kombineres med en vurdering af dagslys, for at sikre at relevante parametre indgår i vurderingen af, hvorvidt et rum er velbelyst. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at inddrage en vurdering af direkte sollys i vurderingen dagslysforhold i altansager. Det bemærkes, at et hensyn til dagslys i en vis grad også sikrer imod forringelser i direkte sollys. METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS HERUNDER DAGSLYSVÆRKTØJET Dagslysfaktor giver et billede af den samlede skyggevirkning på et rum, og tager således både højde for skygger fra omkringliggende bygninger og fra en altan. En beregning af reduktion i dagslysfaktor for et rum vil kunne give et præcist billede af den skygge en altan medfører for underboen og vil desuden i de fleste situationer samtidig sikre imod en væsentlig forringelse i direkte sollys. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at en vurdering af dagslysfaktor før og efter en altan er den bedste måde at vurdere skyggeeffekten af en altan for et underliggende rum. For at kunne foretage den bedste helhedsvurdering ud fra dagslysfaktoren vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at beregne både gennemsnitlig dagslysfaktor, dagslysfaktor midt i rummet og minimum dagslysfaktor i rummet. Ifølge SBi s standarder for måling af dagslysfaktor skal dagslysfaktoren måles ca. 80 cm over gulvhøjde, da dette giver et 7

8 billede af dagslyset i bordhøjde, hvor det vil have størst funktionel betydning. Da dagslysindfald på gulvet kan have en stor kvalitativ værdi i boligen vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at måle dagslysfaktoren både i gulvhøjde og i 80 cm s højde som angivet i standarden, og at måle konsekvenserne af at etablere en altandør. Dette vil samlet set give et godt billede af de kvantitative og kvalitative dagslysforhold i et rum, før og efter altan. For at sikre en effektiv og forudsigelig sagsbehandling vurderer forvaltningen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde en række vejledende standardstørrelser for altaner for forskellige intervaller for afstanden til modstående bygning. For hver standardstørrelse er hensynet til dagslys baseret på beregninger af dagslysfaktor som beskrevet. Forvaltningen vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage hensyn til byliv og gadebillede i udarbejdelsen af standardstørrelserne, således at der tages hensyn til både dagslysforhold og karakteren af omgivelserne. Dagslysværktøjet kan, i en revideret version, evt. anvendes til at illustrere forringelse i dagslyset, såfremt der vil forekomme situationer, hvor dette behov opstår. idet forvaltningen finder at det er et godt værktøj til at vurdere den samlede kvantitative skyggevirkning af en altan. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at man vil kunne behandle de ca. 80 ventende ansøgninger ud fra vejledende standardstørrelser, men da det ikke kan udelukkes, at der kan modtages ansøgninger om altaner, der kræver en mere individuel og specifik vurdering af dagslysforholdene, anbefaler forvaltningen, at dagslysværktøjet fastholdes som et arbejdsredskab, der kan indgå i vurderingen af dagslys i særlige sager. 8

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER BILAG 2 ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Notat vedr. ændringsforslag fremsat af Minaltan.dk, Kontechaltaner og Altan.dk Forud for Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. 2. Revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser (2016-0025505)

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. 2. Revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser (2016-0025505) http://kkedoc4/agendaweb/views/agendaitem/loadcontent.aspx?id=3a90a5a6-a0c0... Side 1 af 6 16-02-2016 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 2. Revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser (2016-0025505) Teknik-

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

DAGSLYSANALYSE AB DANNEBROGSGADE 20-24

DAGSLYSANALYSE AB DANNEBROGSGADE 20-24 DAGSLYSANALYSE ANALYSE AF DAGSLYS & SKYGGEPÅVIRKNING AB DANNEBROGSGADE 20-24 VED OPSÆTNINGER AF AB ALTANER DANNEBROGSGADE Altana ApS - 20-24 22/9-2015 FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Denne rapport har til formål

Læs mere

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder

Læs mere

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget 1. Indledning 2. Hvorfor udarbejde

Læs mere

Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser

Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for byplanlægning NOTAT 09-07-2015 Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser Retningslinjerne har været i høring fra

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

1. ALTANER I STUEETAGEN. Problem. Ændring af retningslinje for stuealtaner Sagsnr Dokumentnr.

1. ALTANER I STUEETAGEN. Problem. Ændring af retningslinje for stuealtaner Sagsnr Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 UDDYBNING AF PROBLEMATIKKER OG ÆNDRINGSFORSLAG Dette notat uddyber de problematikker, der er identificeret i forbindelse med evalueringen

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk

Læs mere

DAGSLYSBESTEMMELSER I BR

DAGSLYSBESTEMMELSER I BR DAGSLYSBESTEMMELSER I BR VURDERING AF DAGSLYSFORHOLD SBI 2016:10 Dagslysbestemmelser i BR Vurdering af dagslysforhold Ásta Logadóttir Kjeld Johnsen Jakob Markvart Marc Fontoynont SBi 2016:10 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. september 2009 Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Dit redskab til energirigtigt byggeri. A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og

Dit redskab til energirigtigt byggeri. A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og STARTSIDE Dit redskab til energirigtigt byggeri A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og forskellige arkitektonis ke, geometriske og formmæssige løsningsmodeller

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Indstilling. Nyt byhus i 2 etager i Ole Rømers Gade 50, Aarhus C. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Nyt byhus i 2 etager i Ole Rømers Gade 50, Aarhus C. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 12. oktober 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8100 Aarhus C 1. Resume Der er søgt om tilladelse

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 14. januar 2015 Jægergårdsgade / Montanagade Den 19. februar 2014 godkendte Aarhus Byråd et kombineret bolig- og butiksprojekt på hjørnet

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Workshop d. 3.9.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Præsentation af resultater fra solar mapping

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Ny bolig- og erhvervsejendom Silkeborgvej 228

Ny bolig- og erhvervsejendom Silkeborgvej 228 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. juli 2014 Silkeborgvej 228 Nedrivning af byggeri samt opførelse af ny bolig- og erhvervsbebyggelse på /Odinsvej 2. 1. Resume Der

Læs mere

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at opføre en fritliggende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bilag 4. Opsumering af forslag til ændringer i lokalplanforslaget, lokalplantegninger og skyggediagrammer.

Bilag 4. Opsumering af forslag til ændringer i lokalplanforslaget, lokalplantegninger og skyggediagrammer. Bilag 4. Opsumering af forslag til ændringer i lokalplanforslaget, lokalplantegninger og skyggediagrammer. NOTAT Bestemmelse Nuværende ordlyd Forslag til justering 4 Vejforhold Stk. 2. Vejadgange og overkørsler

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3

Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3 Byggesagsnr.: 20154860 Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3 Adresse: Bebyggelsens art og omfang: Tilbygning til etageboligbebyggelse Første ansøgning: 15-10-2015 Fyldestgørende ansøgning: 02-09-2015 Partshøring:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Kravspecifikation A+E:3D Software

Kravspecifikation A+E:3D Software Side 1 af 1 Bilag9/projektnr.343 049, 1 Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse Tilføjelser... 4 Punktertildiskussion... 4 Rapport... 4 Introduktion... 5 Hvilkeproblemerskalprogrammetløse?... 5 Målgruppe... 5

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen DAGLYSRENOVERING Få mere dagslys og spar penge til varme og el Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen HVAD MED DAGLYS? HVAD: HVEM: Udviklingsprojekt støttet af Realdania Henning

Læs mere

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at nedrive eksisterende bygninger

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Grundlaget for lydberegningerne har været:

Grundlaget for lydberegningerne har været: Notat 27. maj 2015 TSO/BM/lyd.27.05.15.docx Sag: 15.217 Antal sider: 5 Til Sag Emne : Frederiksberg Kommune : Grundtvigs Sidevej : Ungdomsboliger Grundtvigs Sidevej. Lyd fra café- og tagterrasse. 1 Indledning

Læs mere

Lysregulering teori og praksis

Lysregulering teori og praksis 1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Ændringer i lokalplan 1054

Ændringer i lokalplan 1054 Ændringer i lokalplan 1054 Se endvidere bilag 5 forslag til endelig Lokalplan 1054 Ændring Side 3 Det samlede omfang af bebyggelsen er ændret til 75.000 m2 Grundet de ekstra erhvervsarealer under highlinen

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen

DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen 7. Semester speciale, Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Afleveringsdato: 25-10-2013 TITELBLAD

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Fornyet afgørelse i forbindelse med opsat hegn ved terrasse

Fornyet afgørelse i forbindelse med opsat hegn ved terrasse Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Hans Georg Kemper Hortensienstrasse 17 A 40474 Düsseldorf Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 11. marts 2015 J. nr. 02.34.00K08-0141

Læs mere

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014 Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for

Læs mere

POSTEN EFTERVISNING AF SKYGGER FRA TÅRNBYGNINGER TIL LOKALPLAN

POSTEN EFTERVISNING AF SKYGGER FRA TÅRNBYGNINGER TIL LOKALPLAN 5 oktober 2017 NOTAT POSTEN EFTERVISNING AF SKYGGER FRA TÅRNBYGNINGER TIL LOKALPLAN INDLEDNING Nærværende notat er udarbejdet i henhold til aftale med KK TMF for eftervisning og præcisering af merskygge

Læs mere

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 1/5 1 Formål Ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 har Folketinget besluttet, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen

Læs mere

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Krav til altaner og tagterrassers udformning Notatet redegør for forvaltningens praksis vedrørende

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere