MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER
|
|
- Anne Marie Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005
2 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker, Henrik Villadsen Odense Universitetshospital og Haderslev Sygehus Etablering af en hjertesvigtklinik Janne Milton Odense Universitetshospital Behandlingsrekommandationer Lars Videbæk, Finn Gustafsson, Lars Køber for DCS arbejdsgruppe for hjertesvigt. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet Hjerterplus- brugervejdledning Finn Gustafsson Rigshospitalet Kompetenceudvikling for patienter og professionelle Patientuddannelse Inge-lise Knøfler, Gitte von Jessen, Søren Lind Rasmussen, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital Redaktion: Per Nielsen, Frederiksberg Hospital Inge-lise Knøfler, Hvidovre Hospital Janne Milton, Odense Universitetshospital Per Hildebrandt, Frederiksberg Hospital Finn Gustafsson, Rigshospitalet
3 KAPITEL 1 SYGDOMMENS NATUR, DIAGNOSTIK OG EPIDEMIOLOGI Janne Milton, Charlotte Anker, Henrik Villadsen Kronisk hjertesvigt er et komplekst syndrom, der kræver en bred klinisk tilfaldsvinkel. Intet specifikt symptom eller enkel diagnostisk test kan stille diagnosen. Ved kronisk hjertesvigt forstås traditionelt en tilstand med objektivt påviseligt abnorm funktion eller struktur af hjertet, hvilket ofte medfører symptomer i form af åndenød, ødemer eller abnorm trætbarhed ved fysisk aktivitet. Hjertesvigtpatienten befinder sig i et kontinuum, der er kendetegnet ved et ofte progredierende forløb over kendte risikofaktorer til symptomgivende hjertesvigt og ultimativt til livstruende arytmier, pumpesvigt og død. Som en konsekvens af dette er der som noget nyt indført en stadieinddeling af hjertesvigt (figur 1). Det væsentligste i den nye stadieinddeling er, at man bør mistænke kronisk hjertesvigt hos patienter med risikofaktorer for hjertesvigt, som f.eks. hypertension, diabetes eller kendt iskæmisk hjertesygdom. Samtidig pointere den nye stadieinddeling, at patienten kan befinde sig forskellige steder i kontinuumet til forskellige tider. Som tidligere kan kronisk hjertesvigt yderligere opdeles på mange forskellige måder som f.eks. i højre versus venstresidig hjertesvigt, akut versus kronisk hjertesvigt, diastolisk versus systolisk og efter ætiologi.
4 Stadium B - Tavs hjertesvigt (Kendt strukturel hjertesygdom, som f.eks. tidligere AMI eller asymptomatisk klapsygdom) Hjertesvigtsymptomer: Ingen Hjertefunktion: Abnorm Stadium B Stadium C Stadium C - Symptomatisk hjertesvigt (Strukturel hjertesygdom, som f.eks. tidligere AMI eller kardiomyopati) Hjertesvigtsymptomer: Ja Hjertefunktion: Abnorm Stadium A Stadium D Stadium A - Risiko for hjertesvigt (F.eks diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom) Hjertesvigtsymptomer: Ingen Hjertefunktion: normal Stadium D - Refraktær hjertesvigt (Specialistkrævende svær hjertesvigt trods maksimal behandling, evt. venteliste til transplantation) Hjertesvigtsymptomer: Invaliderende Hjertefunktion: svært nedsat Figur 1: Hjertesvigtkontinuumet I lighed med iskæmisk hjertesygdom kan kronisk hjertesvigt stadieinddeles i et kontinuum fra risikofaktorer for kronisk hjertesvigt (stadium A) over henholdsvis tavs og symptomgivende kronisk hjertesvigt, hvor der er objektiv påviselig abnorm struktur og funktion af hjertet (stadium B og C) til refraktær hjertesvigt som det ses ved terminal hjertesvigt eller hos patienter på transplantationsventeliste (stadium D). Symptomer og prognose To ting er i fokus for den kroniske hjertesvigtpatient som for alle andre patienter med alvorlige sygdomme nemlig livslængde og livskvalitet - et langt liv kan være godt, men et langt godt liv er bedre. Traditionelt opdeles kronisk hjertesvigt afhængig af symptomer i fire NYHA-funtionsklasser (NYHA=New York Heart Association): - NYHA-klasse I: Ingen begrænsning ved almindelig aktivitet (raske eller patienter med tavs hjertesvigt) - NYHA-klasse II: Dyspnø og/eller trætbarhed ved moderat til hårdere fysisk anstrengelse, som for eksempel gang på trapper til mere end anden sal.
5 - NYHA-klasse III: Dyspnø og/eller trætbarhed ved lettere fysisk anstrengelse som for eksempel gang på trapper til mindre end anden sal eller ved meget beskeden aktivitet som for eksempel af- og påklædning. - NYHA-klasse IV: Dyspnø og/eller trætbarhed i hvile. Mange patienter med kronisk hjertesvigt lever et godt liv (specielt NYHA funktionsgruppe I-II patienter), mens andre er invalideret i lettere eller sværere grad (NYHA gruppe III-IV). Fælles for alle grupper er den alvorlige prognose, idet mortaliteten ved kronisk hjertesvigt er høj og på samme niveau som for eksempel coloncancer. Den mediane restlevetid for en patient med nydiagnosticeret kronisk hjertesvigt er således cirka 5 år, idet prognosen dog er betinget af en lang række prædiktorer: - Venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) (figur 2) - NYHA-klasse (dødeligheden stiger når NYHA-klasse stiger) - Arbejdskapacitet (eksempelvis bedømt ved cykeltest eller six-minutewalk-test - Grad af neuroendokrin dysaktivering (målt ved eksempelvis p- noradrenalin eller Brain Natriuretic Petide (BNP)-niveau) - Konkurrerende sygdomme og alder (Prognosen er dårligere hos ældre, diabetikere og patienter med nyreinsufficiens) - Behandling (jo bedre behandling desto mindre dødelighed)
6 Kronisk hjertesvigt Den maligne hjertesygdom 60 1-års dødelighed EF i procent Figur 2: Relationen mellem venstre ventrikels EF og etårsdødelighed Dødsmåderne er progressivt hjertesvigt med tiltagende ødemtendens og til sidst refraktær hjertesvigt (cirka 50%) eller pludselig uventet hjertedød (cirka 50%), hvilket i praksis vil sige hjertestop på grund af ventrikulære takyarytmier. I NYHAklasse III-IV er dødsmåden hyppigst progressiv hjertesvigt, mens pludselig uventet hjertedød er den hyppigste dødsmåde i NYHA-klasse I-II. Forekomst Forekomsten af kronisk hjertesvigt har gennem en årrække været stigende, og prævalensen af kronisk hjertesvigt i befolkningen er cirka 2%, hvoraf halvdelen har symptomer på sygdommen. I Danmark findes således cirka personer med kronisk hjertesvigt med cirka nye tilfælde per år.
7 35 Årlig incidens/ Kvinder Mænd År Figur 3: Antal nye tilfælde af kronisk hjertesvigt per 100 per år afhængig af alder og køn. Som en naturlig konsekvens af den høje sygelighed hos hjertesvigtpatienter er hospitaliseringsfrekvensen meget høj. Årsagerne til indlæggelse er mangeartede, og indlæggelseshyppigheden har været markant stigende med 50-75% per tiår. Omregnet i absolutte tal svarer dette til, at der i disse år udskrives omkring patienter årligt med hoveddiagnosen kronisk hjertesvigt. En hospitalsindlæggelse for kronisk hjertesvigt koster i gennemsnit kr ,- og alene de direkte hospitalsomkostninger bliver derved godt 500 millioner kroner. Diagnose Diagnosen kronisk hjertesvigt hviler på en kombination af anamnese og kliniske test. Ved anamnesen bestemmes sværhedsgraden af symptomer og risikofaktorer for kronisk hjertesvigt. Ved den objektive undersøgelse afdækkes kliniske tegn på kronisk hjertesvigt såsom ødemer, lungestase og halsvenestase. Almindelige kliniske test som hjerte-og lungestetoskopi, thoraxrøntgen, lungefunktionstest, ekg og blodprøver (Hæmoglobin, s-elektrolytter, s-kreatinin, p-glucose, lipidprofil og TSH) er generelt af beskeden værdi, men bør udføres ikke mindst af differentialdiagnostiske årsager.
8 Et kriterium for hjertesvigtdiagnosen er en objektivt dokumenteret abnorm struktur eller funktion af hjertet, hvilket i praksis påvises ved ekkokardiografi, der er den uomgængelige centrale diagnostiske test. Ekkokardiografi kan påvise om der foreligger behandlingskrævende hjertesvigt, og ofte kan den tilgrundliggende hjertelidelse (f.eks. hjerteklaplidelse) samtidig diagnosticeres. Ved mistanke om iskæmisk betinget hjertesvigt suppleres ofte med koronarangiografi. (figur 4). Klinisk mistanke om hjertesvigt (baseret på anamnese, symptomer, risikofaktorer og almindelig objektiv undersøgelse) Basale parakliniske undersøgelser (Ekg, thoraxrøntgen, lungefunktionstest, s-elektrolytter, s-kreatinin, hæmoglobin, TSH, lipidprofil, p-glucose) Fortsat mistanke om hjertesvigt? (mistanken bør opretholdelses på vide indikationer) Ja Nej Ekkokardiografi Overvej differentialdiagnose Systolisk hjertesvigt Abnorm struktur Overvej invasiv udredning (f.eks. koronarangiografi ved mis- tanke om iskæmisk hjertesygdom) Normal struktur Følg patienten og gentag eventuelt undersøgelser senere Figur 4: Diagnostisk strategi ved kronisk hjertesvigt Ved klinisk mistanke om kronisk hjertesvigt f.eks. ved åndenød, ødemer eller fysisk trætbarhed hos en risikoperson gennemføres almindelige parakliniske test. Da diagnosen hjertesvigt hviler på en objektiv påviselig abnorm funktion af hjertet bør der på meget vide indikationer henvises til ekkokardiografi. Med tiden bil Nt-pro-BNP sandsynligvis indgå i den diagnostiske udredning. Patofysiologisk kontekst En større forståelse af de patofysiologiske mekanismer der medfører kronisk hjertesvigt samt en bedre diagnostik (bl.a. udbredt anvendelse af ekkoundersøgelse) har dannet grundlag for en række farmakologiske
9 behandlingsmuligheder, der markant kan ændre hjertesvigtspatientens livssituation. Som anført i indledningen er kronisk hjertesvigt ofte slutstadiet af en lang række hjertesygdomme. Trods de forskelligartede ætiologier er patogenesen i udvikling ved kronisk hjertesvigt hyppigt påfaldende ens. To basale patofysiologiske fænomener a) neuroendokrin dysaktivering og b) remodellering er centrale i forståelsen i udviklingen af kronisk hjertesvigt. a) Neuroendokrin dysaktivering Ved en større myokardieskade vil minutvolumen forbigående falde, hvilket stimulerer kredsløbets baroreceptorer og aktiverer det sympatiske nervesystem. På kort sigt er denne aktivering både gavnlig og nødvendig til sikring af et tilstrækkeligt blodtryk. Et aktiveret sympatisk nervesystem vil medføre en øget renal frisættelse af renin, hvilket medfører en øget dannelse af angiotensin-ii. Aktivering af det sympatiske nervesystem og renin-angiotensin-systemet medfører en kraftig vasokonstriktion, hvilket på langt sigt er hæmodynamisk ugunstigt og forbundet med øget dødelighed og sygelighed. To andre skadelige kredsløbshormoner er aktiverede ved kronisk hjertesvigt nemlig aldosteron og vasopressin, hvilket er årsagen til ødemtendensen hos patienter med kronisk hjertesvigt fordi aldosteron reducerer natriumudskillelsen og vasopressin vandudskillelsen ( figur 8).
10 Figur 5: Resume af den neuroendokrine dysaktivering (for forklaring se tekst) b) Remodellering Efter et større myokardieskade gennemgår venstre ventrikel en række strukturelle forandringer bl.a. sekundær til neuroendokrin aktivering, hvilket ofte medfører en gradvis forandring i ventriklens geometri. I dagene/ugerne efter et akut myokardieinfarkt vil det infarcerede myokardium gradvist nekrotisere og omdannes til cikatricielt bindevæv. Blandt andet på grund af hæmodynamisk stræk og lokal aktivering af en række vævshormoner vil infarktområdet gradvist ekspandere, og kompensatorisk vil ikke-infarcerede områder gennemgå en regional hypertrofi (figur 9). Denne proces vil medføre øget vægtension, og igangsætte en ond cirkel med gradvis sfærisk dilatation af venstre ventrikel.
11 Remodellering Regional hypertrofi Infarkt ekspansion Figur 6: Remodellering efter myokardieskade (for forklaring se tekst) Referencer: ACC/AHA Guidelines for the Evaluation and Management of Chronic Heart Failure in the Adult A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (Committee to Revise the 1995 Guidelines for the Evaluation and Management of Heart Failure) Developed in Collaboration with the International Society for Heart and Lung Transplantation Endorsed by the Heart Failure Society of America. Circulation 2001 Dec 11;104(24): Guidelines for the diagnosis and treatment of chronic heart failure :Task Force for the Diagnosis and Treatment of Chronic Heart Failure, European Society of Cardiology: W. J. Remme and K. Swedberg European Heart Journal (2001) 22,
12 Nye retningslinier vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens: Fra arbejdsgruppen om hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab: Nielsen OW, Gadsbøll N, Hildebrandt P, Villadsen H Cardiologisk Forum (2002) nr. 4 tillæg; 1-8 ( Behandling af systolisk hjerteinsufficiens Carlsen J, Boesgaard S Rationel farmakoterapi 2002 nr. 9; McMurray JJV, Cleland JGF Heart Failure in Clinical Practice vol 1-3 Martin Dunitz 2000 Levin E. R., Gardner D. G., Samson W. K. Mechanisms of Disease: Natriuretic Peptides N Engl J Med 1998; 339: , Jul 30, 1998.
13 KAPITEL 2 ETABLERING AF EN HJERTESVIGTKLINIK. Janne Milton Kronisk hjertesvigt er et voksende problem i Danmark. Etableringen af hjertesvigtklinikker vil utvivlsomt gavne hjertesvigtpatienterne, der herigennem sikres en opdateret udredning og behandling såvel farmakologisk, som nonfarmakologisk. Hjertesvigtklinikkerne forventes at fremstå, som de centre der udmærker sig ved sin ekspertise i den kliniske håndtering af hjertesvigt. De vil fremstå som ressourcecentre, hvis vigtigste opgave er at styrke livet for hjertesvigtpatienter og deres pårørende. Hjertesvigtklinikkernes primære formål er at forlænge livet og forbedre livskvaliteten for hjertesvigtpatienten. Sekundært har hjertesvigtklinikkerne til formål at sikre en optimal udredning, behandling og pleje af patienten. Målene nås ved at forankre diagnose, behandling og pleje i et professionelt tværfagligt samarbejde.
14 Hjertesvigtklinikkens opbygning. Lokaler: Undersøgelsesrum med ekkoapparat Samtalerum Kontor med IT faciliteter Udstyr: Ekkoapparat EKG-apparat Blodtryks-apparat Vitalograf (Lungefunktion) Computer Kontorartikler Telefoner Vægt Persongalleri Kardiologer Hjertesvigtuddannede sygeplejersker Støttepersoner: Sekretær Diætist Psykolog Egen læge Socialrådgiver Hjemmeplejen Uddannelse: Funktionsbeskrivelser Kompetencebeskrivelser Titreringsvejledninger
15 Nøglebudskab De centrale ressourcepersoner i netværket (shared care konceptet) er den alment praktiserende læge/ hjemmeplejen, som sammen med læge - og sygeplejepersonalet i en hjertesvigtklinik skal være tovholder og - ansvarliggøre/vejlede patienten således, at patientens livskvalitet og prognose samt sundhedsressourcer optimeres. Denne model af en hjertesvigtsklinik er baseret på en tværfaglig struktur, men der findes også andre måder at organisere sig på., f.eks. : Telefonbaserede klinikker Hjemmebesøgsbaserede klinikker Dagshospitalstilknytning Figur 1. Kompetencestrukturen i hjertesvigtklinikken.
16 Hjertesvigtsklinikteams Klinikken vil fortrinsvis være lægeledet og sygeplejedrevet. Lægen vil ved første besøg undersøge,patienten og lægge en behandlingsplan, som vil blive implementeret og udført af hjertesvigtsygeplejersken. Hjertesvigtsygeplejersken har minimum 3-4 års kardiologisk erfaring. I mange klinikker vil sygeplejersken typisk arbejde med patientuddannelse og titrering af medicin udfra given kompetence. Hjertesvigtsygeplejersken spiller en aktiv rolle i udvikling og implementering af internationale - samt nationale kardiologiske guidelines. Ofte har de i kraft af deres pædagogiske indgangsvinkel, bedre mulighed for at nå malet sammen med patienten. Det er vist, at vejledning i medicin og sygdomsforståelse øger kompliance hos patienten, så denne bedre kan forstå sin sygdom og handle udfra dette, så man på den måde undgår/nedsætter antallet af hospitalsindlæggelser. Sammen med sygeplejersken og lægen har også sekretæren en vigtig rolle, idet de dagligt tager del i den administrative planlægning af patienternes besøg. De andre støttepersoner vil være fagpersonale, som man kan konsultere, når patienten oplever det aktuelle problem. Det kan være diætister, som patienterne kan have brug for til instruktion i kolesterolsænkende kost - eller hvis de har brug for særlige hensyn i kosten, saltfattig diæt, energirig kost, diabeteskost o.s.v. Depressioner, angst og kriser samt tab af funktionsevne ses ofte hos hjertesvigtpatienten. Specielt de patienter, der har svært ved at acceptere, at de har fået en kronisk sygdom, kan have brug forpsykologhjælp. Nogle gange kan det være nødvendigt at hjælpe hele familien. Socialrådgiveren kan komme ind i billedet hvis det drejer sig om økonomi. Det kan være pensionsansøgning, tilskud til diverse hjælpemidler eller f.eks. kontakt til diverse patient foreninger. Da det jo også er utrolig vigtigt at hjertesvigtpatienterne får motion, ville det være rigtig godt at kunne henvise til en fysioterapeut som udfra et rehabiliteringsprogram kunne hjælpe disse patienter. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke de store muligheder for dette.
17 Det er meget vigtigt at samarbejdet med primær sundhedstjeneste optimeres. Især for patienter i NYHA 3 og 4, som har svært ved at klare de daglige fornødenheder, er det godt med hjælp fra hjemmeplejen. Det kan være en stor hjælp i den terminale fase, at der kommer nogle personer i hjemmet, der er kendte, og som kan være ressourceperson for de pårørende. Det er vigtigt med et godt samarbejde til hjemmesygeplejersken, idet der ofte kan forekomme medicinændringer med kort varsel. Alle patienter med mistanke om hjertesvigt skal have mulighed for optimal udredning behandling og pleje via hjertesvigtklinikkerne. Der skal etableres et samarbejde med både primær og sekundær sundhedstjeneste. Alle skal have mulighed for at henvise patienter til disse klinikker. Ansvarsområder i hjertesvigtklinikken Lægen: kliniske opgaver - optager relevant annamnese inklusiv NYHA-vurdering - laver ekkokardiografi - lægger relevant behandlingsplan - information til patienten om videre behandlings / kontrolplan - patientkonsultationer - konferencer med sygeplejerskerne - - uddannelse af øvrige personale Sygeplejersken: kliniske opgaver - optager relevant sygeplejeanamnese - måling af blodtryk, puls, BMI og vægt - vurdering af relevante blodprøver - elektrokardiogram - evt. lungefunktionsundersøgelse - implementering af behandlingsplan
18 - patientuddannelse - planlægning af egne patientbesøg samt telefonkonsultationer - medicintitrering udfra medicinordinationsplan Patientuddannelse er nøgleordet for succes i forhold til at gennemføre et hjertesvigtprogram. Undervisningen påhviler alle personerne i det tværfaglige team, der er i hjertesvigtklinikkerne. Undervisningen består af : - vejledning/undervisning i sygdommen hjertesvigt - symptomlære, sygdomsforståelse - livsstilsændringer - medicinlære, medicinforståelse - medinddragelse af patient og pårørende Figur 2. Patientuddannelse er nøglen til succes. Uddannelse skal involvere alle medlemmer af det multidisciplinære team.
19 KAPITEL 3 BEHANDLINGSREKOMMENDATIONER Lars Videbæk, Finn Gustafsson, Lars Køber for DCS arbejdsgruppe for hjertesvigt. Specifik behandling mod den udløsende årsag til hjertesvigtet bør altid tilstræbes. Nedenstående behandling gives til alle patienter med fortsat hjertesvigt trods optimal behandling af udløsende årsag. Behandling med ACE-hæmmere, betablokkere og spironolacton har en dokumenteret livsforlængende og morbiditetsreducerende effekt for patienter med kronisk venstresidig hjertesvigt. Da hjertesvigtsygdommen har en prognose som maligne sygdomme, bør denne behandling søges opnået og fastholdt, og ikke reduceres eller seponeres, med mindre der er sikker behov herfor. Skemaet herunder demonsterer farmakologisk og anden behandling af patienter med kronisk venstresidig systolisk hjertesvigt (EF < 45 %) i relation til sygdommens symptomgrad.
20 ACE-hæmmer/Angiotensin II antagonist Diuretika β-blokker Spironolacton Digoxin Biventrikulær pacemaker ICD Inotropi Hjertetransplantation NYHA-klasse I Gives hvis tåles Skal overvejes II III IV Farmakologisk behandling af kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt ACE-hæmmer/Angiotensin II antagonister (AIIA) ACE-hæmmere er basisbehandling for patienter med systolisk hjertesvigt. Behandlingen startes med langtidsvirkende præparat i lav dosis. Forsigtighed skal specielt udvises hos ældre og ved intensiv diuretisk behandling. Oftest kan første dosis med fordel gives om aftenen, eventuelt efter kort (op til ét døgns) pause eller reduktion i dosis af diuretika. Ved hyponatriæmi (<130 mm) bør natriumbalancen korrigeres inden opstart. Derefter sker en gradvis optrapning til de slutdoser, der er svarende til doser anvendt i de kliniske studier. Typisk optitreres ved fordobling af dosis med en til to ugers intervaller. Kreatinin og kalium måles før behandlingsstart, efter 1 og 4 uger og derefter efter skøn.
21 En relativ stigning i kreatinin på 20 % er forventelig, mens større stigninger bør medføre afklaring af årsagen og eventuelt ophør eller dosisreduktion. ACE-hæmning betragtes som en klasseeffekt, og alle ACE-hæmmere kan anvendes. Nedenfor angivet start og måldoser for ACE-hæmmere markedsført i Danmark. Startdosis Måldosis Enalapril 2,5 mg x mg x 2 Perindopril 2 mg x 1 4 mg x 1 Ramipril 1,25 mg x 2 5 mg x 2 Trandolapril 0,5 mg x 1 4 mg x 1 Captopril 6,25 mg x 2 50 mg x 3 Lisinopril 2,5 mg x mg x 1 Benazepril 2,5 mg x 1 20 mg x 1 Fosinopril 10 mg x 1 40 mg x 1 Quinapril 5 mg x 1 40 mg x 1 Angiotensin II antagonister gives til patienter som under ACE hæmmer behandling udvikler persisterende tør hoste uden anden forklaring (inkompensation), eller angioneurotisk ødem. Der er dokumentation for anvendelse af candesartan, losartan og valsartan. AIIA giver samme grad af nyrefunktionspåvirkning som ACE-hæmmere. Behandlingen gives efter samme forholdsregler som for ACE-hæmmere. Ved intolerans overfor beta-blokker kan kombinationen af ACE-hæmmer og Angiotensin II antagonist anvendes, hvilket ser ud til at kunne reducere sygeligheden ved hjertesvigt. Startdosis Måldosis Candesartan 4 mg x 1 32 mg x 1 Losartan 12,5 mg x mg x 1 Valsartan 40 mg x mg x 2
22 Diuretika Gives til alle med tegn på væskeretention, men skal betragtes som et nødvendigt onde, og dermed gives i lavest nødvendige doser. Ved normal nyrefunktion startes i lave doser eksempelvis furosemid 40 mg x 2-3, eller ved beskedne symptomer bendroflumethiazid 5 mg x 1-2. Loop diuretika bør ikke engangsdoseres (retard præparater måske undtaget). Loop diuretika bliver ofte nødvendige, og ved behov for en større mængde diuretika er kombination med et thiaziddiuretikum ofte hensigtsmæssigt. Thiazider er ikke effektive ved nedsat glomerulær filtrationsratio (< 30 ml/min sv.t. se-kreatinin på ca 200 umol/l). Betablokkere Gives til alle med symptomatisk hjertesvigt. Der er dokumentation for brug af carvedilol, metoprolol SR og bisoprolol. Ved påbegyndelsen af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomer, hvilket de bør informeres om. Βeta-blokade bør først startes når patienten er afvandet og i klinisk stabil fase. Kronisk bronkitis uden reversibel luftvejsobstruktion og perifer arteriel insufficiens kontraindicerer ikke initiering af betablokade. Der opstartes i lav dosis og øges (fordobles) i dosis efter to uger indtil måldosis eller maksimal opnåelig dosis er nået. Hos patienter med betydelig symptomatisk hjertesvigt (NYHA III IV) bør optitrering foregå langsommere og under tæt kontrol af blodtryk og puls. Undertiden kan indlæggelse under denne optitrering være nødvendig. Startdosis Måldosis Carvedilol 3,125 mg x2 25 mg x 2 Metoprolol SR 12,5-25 mg x mg x 1 Bisoprolol 1,25 mg x 1 10 mg x 1
23 Spironolacton Behandling med spironolacton anbefales rutinemæssigt ved svær kronisk hjertesvigt (NYHA III IV) samt ved tendens til hypokaliæmi hos patienter med lettere hjertesvigt og behov for diuretika. Bør gives i lave doser (12,5 50 mg x 1). Startdosis er 25 mg x 1. Na, K og kreatinin bør kontrolleres hyppigt, første gang senest en uge efter behandlingsstart. Skal pauseres i forbindelse med episoder med dehydrering eller stigende kreatinin af anden årsag. Digoxin Anvendes til patienter med atrieflimren, og i lavdosis (typisk 125 µg x 1) til patienter i sinusrytme med uacceptable symptomer på trods af behandling med ovennævnte farmaka. Inotropi Bør kun opstartes hvis det skønnes at forværring af hjertesvigt er reversibel, eller at behandlingen følges af mekanisk cirkulationsstøtte eller transplantation. Pacemaker og ICD behandling ved kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt Biventrikulær pacemaker skal overvejes hos patienter med svær hjertesvigt (NYHA III IV) trods optimal medicinsk behandling og samtidigt EKG med grenblok. Indikationen for biventrikulær pacemaker er under stadig revision. Behandlingen bedrer symptomerne hos en del patienter, og en overlevelsesgevinst er dokumenteret i CARE-HF undersøgelsen. ICD enhed efter vanlige retningslinier. Herudover er der indikation for ICD implantation hos patienter med hjertesvigt på iskæmisk basis, EF < 35 %,
24 dokumenteret nonsustained ventrikulær takyarytmi (> 120 /min) og inducerbarhed ved elektrofysiologisk undersøgelse. Behandlingen skal ikke tilbydes patienter med forventet begrænset restlevetid (< 6 måneder). Hjertetransplantation Henvisning til transplantationsudredning er indiceret hos yngre (ofte < 60 år) patienter med nær terminal hjertesvigt, der ikke har betydende comorbiditet (især svær nyreinsufficiens). Non-farmakologisk behandling Fysisk træning anbefales til stabile patienter med milde til moderate hjertesvigtsymptomer. Væske og saltindtag bør reduceres. Patienter med behov for diuretika bør nedsætte væskeindtaget til 1, 5 2 l/dag. Tilsvarende bør saltindtag reduceres. Diæt er en naturlig del af behandlingen hos overvægtige patienter med hjertesvigt. Hos patienter med kardiel kakeksi eller underernæring bør kosten sigte mod undgåelse af yderligere vægttab. Medicin som skal undgås ved hjertesvigt NSAID og COX-2 hæmmere reducerer nyrefunktionen og medfører salt og vandretention hos hjertesvigtspatienter. Bør helt undgås. Smerter behandles med paracetamol eller opiod præparater. Calciumantagonister af non-dihydropyridintype (verapamil, diltiazem) virker negativt inotrope og medfører forværring i hjertesvigt. Dihydropyridiner (amlodipin, felodipin) kan anvendes, men vil sjældent være indiceret. Antiarytmika skal anvendes med forsigtighed. Klasse Ic præparater er kontraindicerede for patienter med sværere hjertesvigt. Hvis der er behov for behandling med et klasse III antiarytmikum bør amiodaron foretrækkes.
25 Hyppige problemstillinger under behandling Non sustained ventrikulær takykardi (NSVT) er et overordentligt hyppigt fund hos patienter med sværere hjertesvigt. Bør føre til overvejelser om elektrofysiologisk undersøgelse og evt. ICD (se under ICD enhed). Farmakologisk behandling af asymptomatisk NSVT, udover betablokade og korrektion af evt. hypokaliæmi, er ikke indiceret. Hypotension. Er sjældent et problem med mindre den er symptomatisk. Doseringen af ACE-hæmmere/AIIA eller β-blokkere bør kun reduceres/seponeres efter at anden blodtrykssænkende behandling er søgt justeret. Ortostatisk hypotension er en naturlig konsekvens af den givne behandling, og bør kun sjældent medføre behandlingsændring Hyperkaliæmi optræder hyppigt i forbindelse med ACE hæmmer, AIIA og især ved kombination med spironolactonbehandling. Løses ved at reducere eller fjerne kaliumtilskud og hvis utilstrækkeligt at reducere spironolactondosis. Eventuelt må spironolactonbehandlingen afbrydes. Stigende kreatinin skyldes ofte dehydrering på grund af kraftig diuretisk behandling. Reducer diuretika og pauser spironolacton. Behandlingen med ACEhæmmer bør udelukkende seponeres på tvingende indikation. Tør hoste skyldes oftest enten ACE-hæmmer eller inkompensation. Prøv evt. at øge diuretikadosis og evaluer inden der skiftes til AIIA. Såfremt hosten persisterer under AIIA skiftes tilbage, og årsagen til hosten afsøges. Arthritis urica er enten en konsekvens af sygdommen eller af den diuretiske behandling. Behandles med intraartikulære steroid injektioner, paracetamol eller colchicin i det akutte stadie. Profylaktisk behandling med allopurinol efter vanlige
26 retningslinier (CAVE nyrefunktionen). Erektil dysfunktion er enten en følge af sygdommen eller behandlingen heraf. Patienter kan tilbydes behandling med PDE5 hæmmere efter vanlige retningslinier.
27 KAPITEL 4 HJERTERPLUS- BRUGERVEJLEDNING Finn Gustafsson Baggrund I 1999 udviklede 1. reservelæge, dr. med Søren Galatius i samarbejde med MSD et databaseprogram til den netop oprettede hjertesvigtsklinik på Frederiksberg Hospital. Databasen skulle anvendes til daglig håndtering af patienterne i klinikken, samt til kvalitetssikring og forskning. Databasen har været i anvendelse frem til foråret 2002, og den indeholder mere en 600 patientforløb. Imidlertid opstod et behov for opdatering af databasen med hensyn til såvel datastruktur som indhold. Dette behov opstod især som en følge af ønsket om at lave en database som kunne samle data fra mange forskellige hjertesvigtsklinikker i hele Danmark. Arbejdet med den nye database, Hjerterplus, påbegyndtes i sommeren 2001, men en færdig første udgave kunne først ligge klar i det tidlige forår Databasen er udviklet i et samarbejde mellem lægerne og sygeplejerskerne i Hjerteklinikken på Frederiksberg Hospital og softwarefirmaet Bosholdt og Bennich. Kodearbejdet har været finansieret af MSD, der ikke har haft indflydelse på indholdet eller specifikationer på databasen. Vejledning Brugervejledningen til verison 3.5 (pdf-format) kan downloades her
28 KAPITEL 5 KOMPETENCEUDVIKLING FOR PATIENTER OG PROFESSIONELLE. PATIENTUDDANNELSE. Inge-Lise Knøfler, Gitte Von Jessen, Søren Lind Rasmussen Patient uddannelse er et af de vigtigste elementer i en hjerteinsufficiens klinik. Det er nøglen til succes i et velfungerende hjerteinsufficiens program. Behandlerteamet i klinikken bør løbende uddannes til at yde den optimale pleje og behandling indenfor hjerteinsufficiensområdet. Denne sektion af manualen fremstiller en hensigtsmæssig tilgang til patientuddannelsen. Den præsenterer klinisk information til behandlerteamet og let forståelige forklaringer til patienter og pårørende. Der indgår diverse informationsmateriale samt checkskemaer til brug for patienternes selvmonitorering imellem kontrollerne ( Medicin, diæt / kost, vægt, motion og behov for hospitalskontrol ). Information til behandlerteamet Der er otte uddannelses afsnit. De afsnit der er skrevet til behandlerteamet kan med fordel anvendes til opsummering for dig selv forud for patientundervisning.
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereBallonudvidelse af hjertets kranspulsårer
1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Læs mereNy tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Hvad ændres? Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs merePatientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion
Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%
Læs merePerifer karsygdom Patientinformation
Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereFaktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011
Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereMangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereVelkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereHjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt
Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mere