MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER"

Transkript

1 MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005

2 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker, Henrik Villadsen Odense Universitetshospital og Haderslev Sygehus Etablering af en hjertesvigtklinik Janne Milton Odense Universitetshospital Behandlingsrekommandationer Lars Videbæk, Finn Gustafsson, Lars Køber for DCS arbejdsgruppe for hjertesvigt. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet Hjerterplus- brugervejdledning Finn Gustafsson Rigshospitalet Kompetenceudvikling for patienter og professionelle Patientuddannelse Inge-lise Knøfler, Gitte von Jessen, Søren Lind Rasmussen, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital Redaktion: Per Nielsen, Frederiksberg Hospital Inge-lise Knøfler, Hvidovre Hospital Janne Milton, Odense Universitetshospital Per Hildebrandt, Frederiksberg Hospital Finn Gustafsson, Rigshospitalet

3 KAPITEL 1 SYGDOMMENS NATUR, DIAGNOSTIK OG EPIDEMIOLOGI Janne Milton, Charlotte Anker, Henrik Villadsen Kronisk hjertesvigt er et komplekst syndrom, der kræver en bred klinisk tilfaldsvinkel. Intet specifikt symptom eller enkel diagnostisk test kan stille diagnosen. Ved kronisk hjertesvigt forstås traditionelt en tilstand med objektivt påviseligt abnorm funktion eller struktur af hjertet, hvilket ofte medfører symptomer i form af åndenød, ødemer eller abnorm trætbarhed ved fysisk aktivitet. Hjertesvigtpatienten befinder sig i et kontinuum, der er kendetegnet ved et ofte progredierende forløb over kendte risikofaktorer til symptomgivende hjertesvigt og ultimativt til livstruende arytmier, pumpesvigt og død. Som en konsekvens af dette er der som noget nyt indført en stadieinddeling af hjertesvigt (figur 1). Det væsentligste i den nye stadieinddeling er, at man bør mistænke kronisk hjertesvigt hos patienter med risikofaktorer for hjertesvigt, som f.eks. hypertension, diabetes eller kendt iskæmisk hjertesygdom. Samtidig pointere den nye stadieinddeling, at patienten kan befinde sig forskellige steder i kontinuumet til forskellige tider. Som tidligere kan kronisk hjertesvigt yderligere opdeles på mange forskellige måder som f.eks. i højre versus venstresidig hjertesvigt, akut versus kronisk hjertesvigt, diastolisk versus systolisk og efter ætiologi.

4 Stadium B - Tavs hjertesvigt (Kendt strukturel hjertesygdom, som f.eks. tidligere AMI eller asymptomatisk klapsygdom) Hjertesvigtsymptomer: Ingen Hjertefunktion: Abnorm Stadium B Stadium C Stadium C - Symptomatisk hjertesvigt (Strukturel hjertesygdom, som f.eks. tidligere AMI eller kardiomyopati) Hjertesvigtsymptomer: Ja Hjertefunktion: Abnorm Stadium A Stadium D Stadium A - Risiko for hjertesvigt (F.eks diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom) Hjertesvigtsymptomer: Ingen Hjertefunktion: normal Stadium D - Refraktær hjertesvigt (Specialistkrævende svær hjertesvigt trods maksimal behandling, evt. venteliste til transplantation) Hjertesvigtsymptomer: Invaliderende Hjertefunktion: svært nedsat Figur 1: Hjertesvigtkontinuumet I lighed med iskæmisk hjertesygdom kan kronisk hjertesvigt stadieinddeles i et kontinuum fra risikofaktorer for kronisk hjertesvigt (stadium A) over henholdsvis tavs og symptomgivende kronisk hjertesvigt, hvor der er objektiv påviselig abnorm struktur og funktion af hjertet (stadium B og C) til refraktær hjertesvigt som det ses ved terminal hjertesvigt eller hos patienter på transplantationsventeliste (stadium D). Symptomer og prognose To ting er i fokus for den kroniske hjertesvigtpatient som for alle andre patienter med alvorlige sygdomme nemlig livslængde og livskvalitet - et langt liv kan være godt, men et langt godt liv er bedre. Traditionelt opdeles kronisk hjertesvigt afhængig af symptomer i fire NYHA-funtionsklasser (NYHA=New York Heart Association): - NYHA-klasse I: Ingen begrænsning ved almindelig aktivitet (raske eller patienter med tavs hjertesvigt) - NYHA-klasse II: Dyspnø og/eller trætbarhed ved moderat til hårdere fysisk anstrengelse, som for eksempel gang på trapper til mere end anden sal.

5 - NYHA-klasse III: Dyspnø og/eller trætbarhed ved lettere fysisk anstrengelse som for eksempel gang på trapper til mindre end anden sal eller ved meget beskeden aktivitet som for eksempel af- og påklædning. - NYHA-klasse IV: Dyspnø og/eller trætbarhed i hvile. Mange patienter med kronisk hjertesvigt lever et godt liv (specielt NYHA funktionsgruppe I-II patienter), mens andre er invalideret i lettere eller sværere grad (NYHA gruppe III-IV). Fælles for alle grupper er den alvorlige prognose, idet mortaliteten ved kronisk hjertesvigt er høj og på samme niveau som for eksempel coloncancer. Den mediane restlevetid for en patient med nydiagnosticeret kronisk hjertesvigt er således cirka 5 år, idet prognosen dog er betinget af en lang række prædiktorer: - Venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) (figur 2) - NYHA-klasse (dødeligheden stiger når NYHA-klasse stiger) - Arbejdskapacitet (eksempelvis bedømt ved cykeltest eller six-minutewalk-test - Grad af neuroendokrin dysaktivering (målt ved eksempelvis p- noradrenalin eller Brain Natriuretic Petide (BNP)-niveau) - Konkurrerende sygdomme og alder (Prognosen er dårligere hos ældre, diabetikere og patienter med nyreinsufficiens) - Behandling (jo bedre behandling desto mindre dødelighed)

6 Kronisk hjertesvigt Den maligne hjertesygdom 60 1-års dødelighed EF i procent Figur 2: Relationen mellem venstre ventrikels EF og etårsdødelighed Dødsmåderne er progressivt hjertesvigt med tiltagende ødemtendens og til sidst refraktær hjertesvigt (cirka 50%) eller pludselig uventet hjertedød (cirka 50%), hvilket i praksis vil sige hjertestop på grund af ventrikulære takyarytmier. I NYHAklasse III-IV er dødsmåden hyppigst progressiv hjertesvigt, mens pludselig uventet hjertedød er den hyppigste dødsmåde i NYHA-klasse I-II. Forekomst Forekomsten af kronisk hjertesvigt har gennem en årrække været stigende, og prævalensen af kronisk hjertesvigt i befolkningen er cirka 2%, hvoraf halvdelen har symptomer på sygdommen. I Danmark findes således cirka personer med kronisk hjertesvigt med cirka nye tilfælde per år.

7 35 Årlig incidens/ Kvinder Mænd År Figur 3: Antal nye tilfælde af kronisk hjertesvigt per 100 per år afhængig af alder og køn. Som en naturlig konsekvens af den høje sygelighed hos hjertesvigtpatienter er hospitaliseringsfrekvensen meget høj. Årsagerne til indlæggelse er mangeartede, og indlæggelseshyppigheden har været markant stigende med 50-75% per tiår. Omregnet i absolutte tal svarer dette til, at der i disse år udskrives omkring patienter årligt med hoveddiagnosen kronisk hjertesvigt. En hospitalsindlæggelse for kronisk hjertesvigt koster i gennemsnit kr ,- og alene de direkte hospitalsomkostninger bliver derved godt 500 millioner kroner. Diagnose Diagnosen kronisk hjertesvigt hviler på en kombination af anamnese og kliniske test. Ved anamnesen bestemmes sværhedsgraden af symptomer og risikofaktorer for kronisk hjertesvigt. Ved den objektive undersøgelse afdækkes kliniske tegn på kronisk hjertesvigt såsom ødemer, lungestase og halsvenestase. Almindelige kliniske test som hjerte-og lungestetoskopi, thoraxrøntgen, lungefunktionstest, ekg og blodprøver (Hæmoglobin, s-elektrolytter, s-kreatinin, p-glucose, lipidprofil og TSH) er generelt af beskeden værdi, men bør udføres ikke mindst af differentialdiagnostiske årsager.

8 Et kriterium for hjertesvigtdiagnosen er en objektivt dokumenteret abnorm struktur eller funktion af hjertet, hvilket i praksis påvises ved ekkokardiografi, der er den uomgængelige centrale diagnostiske test. Ekkokardiografi kan påvise om der foreligger behandlingskrævende hjertesvigt, og ofte kan den tilgrundliggende hjertelidelse (f.eks. hjerteklaplidelse) samtidig diagnosticeres. Ved mistanke om iskæmisk betinget hjertesvigt suppleres ofte med koronarangiografi. (figur 4). Klinisk mistanke om hjertesvigt (baseret på anamnese, symptomer, risikofaktorer og almindelig objektiv undersøgelse) Basale parakliniske undersøgelser (Ekg, thoraxrøntgen, lungefunktionstest, s-elektrolytter, s-kreatinin, hæmoglobin, TSH, lipidprofil, p-glucose) Fortsat mistanke om hjertesvigt? (mistanken bør opretholdelses på vide indikationer) Ja Nej Ekkokardiografi Overvej differentialdiagnose Systolisk hjertesvigt Abnorm struktur Overvej invasiv udredning (f.eks. koronarangiografi ved mis- tanke om iskæmisk hjertesygdom) Normal struktur Følg patienten og gentag eventuelt undersøgelser senere Figur 4: Diagnostisk strategi ved kronisk hjertesvigt Ved klinisk mistanke om kronisk hjertesvigt f.eks. ved åndenød, ødemer eller fysisk trætbarhed hos en risikoperson gennemføres almindelige parakliniske test. Da diagnosen hjertesvigt hviler på en objektiv påviselig abnorm funktion af hjertet bør der på meget vide indikationer henvises til ekkokardiografi. Med tiden bil Nt-pro-BNP sandsynligvis indgå i den diagnostiske udredning. Patofysiologisk kontekst En større forståelse af de patofysiologiske mekanismer der medfører kronisk hjertesvigt samt en bedre diagnostik (bl.a. udbredt anvendelse af ekkoundersøgelse) har dannet grundlag for en række farmakologiske

9 behandlingsmuligheder, der markant kan ændre hjertesvigtspatientens livssituation. Som anført i indledningen er kronisk hjertesvigt ofte slutstadiet af en lang række hjertesygdomme. Trods de forskelligartede ætiologier er patogenesen i udvikling ved kronisk hjertesvigt hyppigt påfaldende ens. To basale patofysiologiske fænomener a) neuroendokrin dysaktivering og b) remodellering er centrale i forståelsen i udviklingen af kronisk hjertesvigt. a) Neuroendokrin dysaktivering Ved en større myokardieskade vil minutvolumen forbigående falde, hvilket stimulerer kredsløbets baroreceptorer og aktiverer det sympatiske nervesystem. På kort sigt er denne aktivering både gavnlig og nødvendig til sikring af et tilstrækkeligt blodtryk. Et aktiveret sympatisk nervesystem vil medføre en øget renal frisættelse af renin, hvilket medfører en øget dannelse af angiotensin-ii. Aktivering af det sympatiske nervesystem og renin-angiotensin-systemet medfører en kraftig vasokonstriktion, hvilket på langt sigt er hæmodynamisk ugunstigt og forbundet med øget dødelighed og sygelighed. To andre skadelige kredsløbshormoner er aktiverede ved kronisk hjertesvigt nemlig aldosteron og vasopressin, hvilket er årsagen til ødemtendensen hos patienter med kronisk hjertesvigt fordi aldosteron reducerer natriumudskillelsen og vasopressin vandudskillelsen ( figur 8).

10 Figur 5: Resume af den neuroendokrine dysaktivering (for forklaring se tekst) b) Remodellering Efter et større myokardieskade gennemgår venstre ventrikel en række strukturelle forandringer bl.a. sekundær til neuroendokrin aktivering, hvilket ofte medfører en gradvis forandring i ventriklens geometri. I dagene/ugerne efter et akut myokardieinfarkt vil det infarcerede myokardium gradvist nekrotisere og omdannes til cikatricielt bindevæv. Blandt andet på grund af hæmodynamisk stræk og lokal aktivering af en række vævshormoner vil infarktområdet gradvist ekspandere, og kompensatorisk vil ikke-infarcerede områder gennemgå en regional hypertrofi (figur 9). Denne proces vil medføre øget vægtension, og igangsætte en ond cirkel med gradvis sfærisk dilatation af venstre ventrikel.

11 Remodellering Regional hypertrofi Infarkt ekspansion Figur 6: Remodellering efter myokardieskade (for forklaring se tekst) Referencer: ACC/AHA Guidelines for the Evaluation and Management of Chronic Heart Failure in the Adult A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (Committee to Revise the 1995 Guidelines for the Evaluation and Management of Heart Failure) Developed in Collaboration with the International Society for Heart and Lung Transplantation Endorsed by the Heart Failure Society of America. Circulation 2001 Dec 11;104(24): Guidelines for the diagnosis and treatment of chronic heart failure :Task Force for the Diagnosis and Treatment of Chronic Heart Failure, European Society of Cardiology: W. J. Remme and K. Swedberg European Heart Journal (2001) 22,

12 Nye retningslinier vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens: Fra arbejdsgruppen om hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab: Nielsen OW, Gadsbøll N, Hildebrandt P, Villadsen H Cardiologisk Forum (2002) nr. 4 tillæg; 1-8 (http://www.cardio.dk) Behandling af systolisk hjerteinsufficiens Carlsen J, Boesgaard S Rationel farmakoterapi 2002 nr. 9; 1-4 McMurray JJV, Cleland JGF Heart Failure in Clinical Practice vol 1-3 Martin Dunitz 2000 Levin E. R., Gardner D. G., Samson W. K. Mechanisms of Disease: Natriuretic Peptides N Engl J Med 1998; 339: , Jul 30, 1998.

13 KAPITEL 2 ETABLERING AF EN HJERTESVIGTKLINIK. Janne Milton Kronisk hjertesvigt er et voksende problem i Danmark. Etableringen af hjertesvigtklinikker vil utvivlsomt gavne hjertesvigtpatienterne, der herigennem sikres en opdateret udredning og behandling såvel farmakologisk, som nonfarmakologisk. Hjertesvigtklinikkerne forventes at fremstå, som de centre der udmærker sig ved sin ekspertise i den kliniske håndtering af hjertesvigt. De vil fremstå som ressourcecentre, hvis vigtigste opgave er at styrke livet for hjertesvigtpatienter og deres pårørende. Hjertesvigtklinikkernes primære formål er at forlænge livet og forbedre livskvaliteten for hjertesvigtpatienten. Sekundært har hjertesvigtklinikkerne til formål at sikre en optimal udredning, behandling og pleje af patienten. Målene nås ved at forankre diagnose, behandling og pleje i et professionelt tværfagligt samarbejde.

14 Hjertesvigtklinikkens opbygning. Lokaler: Undersøgelsesrum med ekkoapparat Samtalerum Kontor med IT faciliteter Udstyr: Ekkoapparat EKG-apparat Blodtryks-apparat Vitalograf (Lungefunktion) Computer Kontorartikler Telefoner Vægt Persongalleri Kardiologer Hjertesvigtuddannede sygeplejersker Støttepersoner: Sekretær Diætist Psykolog Egen læge Socialrådgiver Hjemmeplejen Uddannelse: Funktionsbeskrivelser Kompetencebeskrivelser Titreringsvejledninger

15 Nøglebudskab De centrale ressourcepersoner i netværket (shared care konceptet) er den alment praktiserende læge/ hjemmeplejen, som sammen med læge - og sygeplejepersonalet i en hjertesvigtklinik skal være tovholder og - ansvarliggøre/vejlede patienten således, at patientens livskvalitet og prognose samt sundhedsressourcer optimeres. Denne model af en hjertesvigtsklinik er baseret på en tværfaglig struktur, men der findes også andre måder at organisere sig på., f.eks. : Telefonbaserede klinikker Hjemmebesøgsbaserede klinikker Dagshospitalstilknytning Figur 1. Kompetencestrukturen i hjertesvigtklinikken.

16 Hjertesvigtsklinikteams Klinikken vil fortrinsvis være lægeledet og sygeplejedrevet. Lægen vil ved første besøg undersøge,patienten og lægge en behandlingsplan, som vil blive implementeret og udført af hjertesvigtsygeplejersken. Hjertesvigtsygeplejersken har minimum 3-4 års kardiologisk erfaring. I mange klinikker vil sygeplejersken typisk arbejde med patientuddannelse og titrering af medicin udfra given kompetence. Hjertesvigtsygeplejersken spiller en aktiv rolle i udvikling og implementering af internationale - samt nationale kardiologiske guidelines. Ofte har de i kraft af deres pædagogiske indgangsvinkel, bedre mulighed for at nå malet sammen med patienten. Det er vist, at vejledning i medicin og sygdomsforståelse øger kompliance hos patienten, så denne bedre kan forstå sin sygdom og handle udfra dette, så man på den måde undgår/nedsætter antallet af hospitalsindlæggelser. Sammen med sygeplejersken og lægen har også sekretæren en vigtig rolle, idet de dagligt tager del i den administrative planlægning af patienternes besøg. De andre støttepersoner vil være fagpersonale, som man kan konsultere, når patienten oplever det aktuelle problem. Det kan være diætister, som patienterne kan have brug for til instruktion i kolesterolsænkende kost - eller hvis de har brug for særlige hensyn i kosten, saltfattig diæt, energirig kost, diabeteskost o.s.v. Depressioner, angst og kriser samt tab af funktionsevne ses ofte hos hjertesvigtpatienten. Specielt de patienter, der har svært ved at acceptere, at de har fået en kronisk sygdom, kan have brug forpsykologhjælp. Nogle gange kan det være nødvendigt at hjælpe hele familien. Socialrådgiveren kan komme ind i billedet hvis det drejer sig om økonomi. Det kan være pensionsansøgning, tilskud til diverse hjælpemidler eller f.eks. kontakt til diverse patient foreninger. Da det jo også er utrolig vigtigt at hjertesvigtpatienterne får motion, ville det være rigtig godt at kunne henvise til en fysioterapeut som udfra et rehabiliteringsprogram kunne hjælpe disse patienter. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke de store muligheder for dette.

17 Det er meget vigtigt at samarbejdet med primær sundhedstjeneste optimeres. Især for patienter i NYHA 3 og 4, som har svært ved at klare de daglige fornødenheder, er det godt med hjælp fra hjemmeplejen. Det kan være en stor hjælp i den terminale fase, at der kommer nogle personer i hjemmet, der er kendte, og som kan være ressourceperson for de pårørende. Det er vigtigt med et godt samarbejde til hjemmesygeplejersken, idet der ofte kan forekomme medicinændringer med kort varsel. Alle patienter med mistanke om hjertesvigt skal have mulighed for optimal udredning behandling og pleje via hjertesvigtklinikkerne. Der skal etableres et samarbejde med både primær og sekundær sundhedstjeneste. Alle skal have mulighed for at henvise patienter til disse klinikker. Ansvarsområder i hjertesvigtklinikken Lægen: kliniske opgaver - optager relevant annamnese inklusiv NYHA-vurdering - laver ekkokardiografi - lægger relevant behandlingsplan - information til patienten om videre behandlings / kontrolplan - patientkonsultationer - konferencer med sygeplejerskerne - - uddannelse af øvrige personale Sygeplejersken: kliniske opgaver - optager relevant sygeplejeanamnese - måling af blodtryk, puls, BMI og vægt - vurdering af relevante blodprøver - elektrokardiogram - evt. lungefunktionsundersøgelse - implementering af behandlingsplan

18 - patientuddannelse - planlægning af egne patientbesøg samt telefonkonsultationer - medicintitrering udfra medicinordinationsplan Patientuddannelse er nøgleordet for succes i forhold til at gennemføre et hjertesvigtprogram. Undervisningen påhviler alle personerne i det tværfaglige team, der er i hjertesvigtklinikkerne. Undervisningen består af : - vejledning/undervisning i sygdommen hjertesvigt - symptomlære, sygdomsforståelse - livsstilsændringer - medicinlære, medicinforståelse - medinddragelse af patient og pårørende Figur 2. Patientuddannelse er nøglen til succes. Uddannelse skal involvere alle medlemmer af det multidisciplinære team.

19 KAPITEL 3 BEHANDLINGSREKOMMENDATIONER Lars Videbæk, Finn Gustafsson, Lars Køber for DCS arbejdsgruppe for hjertesvigt. Specifik behandling mod den udløsende årsag til hjertesvigtet bør altid tilstræbes. Nedenstående behandling gives til alle patienter med fortsat hjertesvigt trods optimal behandling af udløsende årsag. Behandling med ACE-hæmmere, betablokkere og spironolacton har en dokumenteret livsforlængende og morbiditetsreducerende effekt for patienter med kronisk venstresidig hjertesvigt. Da hjertesvigtsygdommen har en prognose som maligne sygdomme, bør denne behandling søges opnået og fastholdt, og ikke reduceres eller seponeres, med mindre der er sikker behov herfor. Skemaet herunder demonsterer farmakologisk og anden behandling af patienter med kronisk venstresidig systolisk hjertesvigt (EF < 45 %) i relation til sygdommens symptomgrad.

20 ACE-hæmmer/Angiotensin II antagonist Diuretika β-blokker Spironolacton Digoxin Biventrikulær pacemaker ICD Inotropi Hjertetransplantation NYHA-klasse I Gives hvis tåles Skal overvejes II III IV Farmakologisk behandling af kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt ACE-hæmmer/Angiotensin II antagonister (AIIA) ACE-hæmmere er basisbehandling for patienter med systolisk hjertesvigt. Behandlingen startes med langtidsvirkende præparat i lav dosis. Forsigtighed skal specielt udvises hos ældre og ved intensiv diuretisk behandling. Oftest kan første dosis med fordel gives om aftenen, eventuelt efter kort (op til ét døgns) pause eller reduktion i dosis af diuretika. Ved hyponatriæmi (<130 mm) bør natriumbalancen korrigeres inden opstart. Derefter sker en gradvis optrapning til de slutdoser, der er svarende til doser anvendt i de kliniske studier. Typisk optitreres ved fordobling af dosis med en til to ugers intervaller. Kreatinin og kalium måles før behandlingsstart, efter 1 og 4 uger og derefter efter skøn.

21 En relativ stigning i kreatinin på 20 % er forventelig, mens større stigninger bør medføre afklaring af årsagen og eventuelt ophør eller dosisreduktion. ACE-hæmning betragtes som en klasseeffekt, og alle ACE-hæmmere kan anvendes. Nedenfor angivet start og måldoser for ACE-hæmmere markedsført i Danmark. Startdosis Måldosis Enalapril 2,5 mg x mg x 2 Perindopril 2 mg x 1 4 mg x 1 Ramipril 1,25 mg x 2 5 mg x 2 Trandolapril 0,5 mg x 1 4 mg x 1 Captopril 6,25 mg x 2 50 mg x 3 Lisinopril 2,5 mg x mg x 1 Benazepril 2,5 mg x 1 20 mg x 1 Fosinopril 10 mg x 1 40 mg x 1 Quinapril 5 mg x 1 40 mg x 1 Angiotensin II antagonister gives til patienter som under ACE hæmmer behandling udvikler persisterende tør hoste uden anden forklaring (inkompensation), eller angioneurotisk ødem. Der er dokumentation for anvendelse af candesartan, losartan og valsartan. AIIA giver samme grad af nyrefunktionspåvirkning som ACE-hæmmere. Behandlingen gives efter samme forholdsregler som for ACE-hæmmere. Ved intolerans overfor beta-blokker kan kombinationen af ACE-hæmmer og Angiotensin II antagonist anvendes, hvilket ser ud til at kunne reducere sygeligheden ved hjertesvigt. Startdosis Måldosis Candesartan 4 mg x 1 32 mg x 1 Losartan 12,5 mg x mg x 1 Valsartan 40 mg x mg x 2

22 Diuretika Gives til alle med tegn på væskeretention, men skal betragtes som et nødvendigt onde, og dermed gives i lavest nødvendige doser. Ved normal nyrefunktion startes i lave doser eksempelvis furosemid 40 mg x 2-3, eller ved beskedne symptomer bendroflumethiazid 5 mg x 1-2. Loop diuretika bør ikke engangsdoseres (retard præparater måske undtaget). Loop diuretika bliver ofte nødvendige, og ved behov for en større mængde diuretika er kombination med et thiaziddiuretikum ofte hensigtsmæssigt. Thiazider er ikke effektive ved nedsat glomerulær filtrationsratio (< 30 ml/min sv.t. se-kreatinin på ca 200 umol/l). Betablokkere Gives til alle med symptomatisk hjertesvigt. Der er dokumentation for brug af carvedilol, metoprolol SR og bisoprolol. Ved påbegyndelsen af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomer, hvilket de bør informeres om. Βeta-blokade bør først startes når patienten er afvandet og i klinisk stabil fase. Kronisk bronkitis uden reversibel luftvejsobstruktion og perifer arteriel insufficiens kontraindicerer ikke initiering af betablokade. Der opstartes i lav dosis og øges (fordobles) i dosis efter to uger indtil måldosis eller maksimal opnåelig dosis er nået. Hos patienter med betydelig symptomatisk hjertesvigt (NYHA III IV) bør optitrering foregå langsommere og under tæt kontrol af blodtryk og puls. Undertiden kan indlæggelse under denne optitrering være nødvendig. Startdosis Måldosis Carvedilol 3,125 mg x2 25 mg x 2 Metoprolol SR 12,5-25 mg x mg x 1 Bisoprolol 1,25 mg x 1 10 mg x 1

23 Spironolacton Behandling med spironolacton anbefales rutinemæssigt ved svær kronisk hjertesvigt (NYHA III IV) samt ved tendens til hypokaliæmi hos patienter med lettere hjertesvigt og behov for diuretika. Bør gives i lave doser (12,5 50 mg x 1). Startdosis er 25 mg x 1. Na, K og kreatinin bør kontrolleres hyppigt, første gang senest en uge efter behandlingsstart. Skal pauseres i forbindelse med episoder med dehydrering eller stigende kreatinin af anden årsag. Digoxin Anvendes til patienter med atrieflimren, og i lavdosis (typisk 125 µg x 1) til patienter i sinusrytme med uacceptable symptomer på trods af behandling med ovennævnte farmaka. Inotropi Bør kun opstartes hvis det skønnes at forværring af hjertesvigt er reversibel, eller at behandlingen følges af mekanisk cirkulationsstøtte eller transplantation. Pacemaker og ICD behandling ved kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt Biventrikulær pacemaker skal overvejes hos patienter med svær hjertesvigt (NYHA III IV) trods optimal medicinsk behandling og samtidigt EKG med grenblok. Indikationen for biventrikulær pacemaker er under stadig revision. Behandlingen bedrer symptomerne hos en del patienter, og en overlevelsesgevinst er dokumenteret i CARE-HF undersøgelsen. ICD enhed efter vanlige retningslinier. Herudover er der indikation for ICD implantation hos patienter med hjertesvigt på iskæmisk basis, EF < 35 %,

24 dokumenteret nonsustained ventrikulær takyarytmi (> 120 /min) og inducerbarhed ved elektrofysiologisk undersøgelse. Behandlingen skal ikke tilbydes patienter med forventet begrænset restlevetid (< 6 måneder). Hjertetransplantation Henvisning til transplantationsudredning er indiceret hos yngre (ofte < 60 år) patienter med nær terminal hjertesvigt, der ikke har betydende comorbiditet (især svær nyreinsufficiens). Non-farmakologisk behandling Fysisk træning anbefales til stabile patienter med milde til moderate hjertesvigtsymptomer. Væske og saltindtag bør reduceres. Patienter med behov for diuretika bør nedsætte væskeindtaget til 1, 5 2 l/dag. Tilsvarende bør saltindtag reduceres. Diæt er en naturlig del af behandlingen hos overvægtige patienter med hjertesvigt. Hos patienter med kardiel kakeksi eller underernæring bør kosten sigte mod undgåelse af yderligere vægttab. Medicin som skal undgås ved hjertesvigt NSAID og COX-2 hæmmere reducerer nyrefunktionen og medfører salt og vandretention hos hjertesvigtspatienter. Bør helt undgås. Smerter behandles med paracetamol eller opiod præparater. Calciumantagonister af non-dihydropyridintype (verapamil, diltiazem) virker negativt inotrope og medfører forværring i hjertesvigt. Dihydropyridiner (amlodipin, felodipin) kan anvendes, men vil sjældent være indiceret. Antiarytmika skal anvendes med forsigtighed. Klasse Ic præparater er kontraindicerede for patienter med sværere hjertesvigt. Hvis der er behov for behandling med et klasse III antiarytmikum bør amiodaron foretrækkes.

25 Hyppige problemstillinger under behandling Non sustained ventrikulær takykardi (NSVT) er et overordentligt hyppigt fund hos patienter med sværere hjertesvigt. Bør føre til overvejelser om elektrofysiologisk undersøgelse og evt. ICD (se under ICD enhed). Farmakologisk behandling af asymptomatisk NSVT, udover betablokade og korrektion af evt. hypokaliæmi, er ikke indiceret. Hypotension. Er sjældent et problem med mindre den er symptomatisk. Doseringen af ACE-hæmmere/AIIA eller β-blokkere bør kun reduceres/seponeres efter at anden blodtrykssænkende behandling er søgt justeret. Ortostatisk hypotension er en naturlig konsekvens af den givne behandling, og bør kun sjældent medføre behandlingsændring Hyperkaliæmi optræder hyppigt i forbindelse med ACE hæmmer, AIIA og især ved kombination med spironolactonbehandling. Løses ved at reducere eller fjerne kaliumtilskud og hvis utilstrækkeligt at reducere spironolactondosis. Eventuelt må spironolactonbehandlingen afbrydes. Stigende kreatinin skyldes ofte dehydrering på grund af kraftig diuretisk behandling. Reducer diuretika og pauser spironolacton. Behandlingen med ACEhæmmer bør udelukkende seponeres på tvingende indikation. Tør hoste skyldes oftest enten ACE-hæmmer eller inkompensation. Prøv evt. at øge diuretikadosis og evaluer inden der skiftes til AIIA. Såfremt hosten persisterer under AIIA skiftes tilbage, og årsagen til hosten afsøges. Arthritis urica er enten en konsekvens af sygdommen eller af den diuretiske behandling. Behandles med intraartikulære steroid injektioner, paracetamol eller colchicin i det akutte stadie. Profylaktisk behandling med allopurinol efter vanlige

26 retningslinier (CAVE nyrefunktionen). Erektil dysfunktion er enten en følge af sygdommen eller behandlingen heraf. Patienter kan tilbydes behandling med PDE5 hæmmere efter vanlige retningslinier.

27 KAPITEL 4 HJERTERPLUS- BRUGERVEJLEDNING Finn Gustafsson Baggrund I 1999 udviklede 1. reservelæge, dr. med Søren Galatius i samarbejde med MSD et databaseprogram til den netop oprettede hjertesvigtsklinik på Frederiksberg Hospital. Databasen skulle anvendes til daglig håndtering af patienterne i klinikken, samt til kvalitetssikring og forskning. Databasen har været i anvendelse frem til foråret 2002, og den indeholder mere en 600 patientforløb. Imidlertid opstod et behov for opdatering af databasen med hensyn til såvel datastruktur som indhold. Dette behov opstod især som en følge af ønsket om at lave en database som kunne samle data fra mange forskellige hjertesvigtsklinikker i hele Danmark. Arbejdet med den nye database, Hjerterplus, påbegyndtes i sommeren 2001, men en færdig første udgave kunne først ligge klar i det tidlige forår Databasen er udviklet i et samarbejde mellem lægerne og sygeplejerskerne i Hjerteklinikken på Frederiksberg Hospital og softwarefirmaet Bosholdt og Bennich. Kodearbejdet har været finansieret af MSD, der ikke har haft indflydelse på indholdet eller specifikationer på databasen. Vejledning Brugervejledningen til verison 3.5 (pdf-format) kan downloades her

28 KAPITEL 5 KOMPETENCEUDVIKLING FOR PATIENTER OG PROFESSIONELLE. PATIENTUDDANNELSE. Inge-Lise Knøfler, Gitte Von Jessen, Søren Lind Rasmussen Patient uddannelse er et af de vigtigste elementer i en hjerteinsufficiens klinik. Det er nøglen til succes i et velfungerende hjerteinsufficiens program. Behandlerteamet i klinikken bør løbende uddannes til at yde den optimale pleje og behandling indenfor hjerteinsufficiensområdet. Denne sektion af manualen fremstiller en hensigtsmæssig tilgang til patientuddannelsen. Den præsenterer klinisk information til behandlerteamet og let forståelige forklaringer til patienter og pårørende. Der indgår diverse informationsmateriale samt checkskemaer til brug for patienternes selvmonitorering imellem kontrollerne ( Medicin, diæt / kost, vægt, motion og behov for hospitalskontrol ). Information til behandlerteamet Der er otte uddannelses afsnit. De afsnit der er skrevet til behandlerteamet kan med fordel anvendes til opsummering for dig selv forud for patientundervisning.

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere