MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER"

Transkript

1 MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005

2 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker, Henrik Villadsen Odense Universitetshospital og Haderslev Sygehus Etablering af en hjertesvigtklinik Janne Milton Odense Universitetshospital Behandlingsrekommandationer Lars Videbæk, Finn Gustafsson, Lars Køber for DCS arbejdsgruppe for hjertesvigt. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet Hjerterplus- brugervejdledning Finn Gustafsson Rigshospitalet Kompetenceudvikling for patienter og professionelle Patientuddannelse Inge-lise Knøfler, Gitte von Jessen, Søren Lind Rasmussen, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital Redaktion: Per Nielsen, Frederiksberg Hospital Inge-lise Knøfler, Hvidovre Hospital Janne Milton, Odense Universitetshospital Per Hildebrandt, Frederiksberg Hospital Finn Gustafsson, Rigshospitalet

3 KAPITEL 1 SYGDOMMENS NATUR, DIAGNOSTIK OG EPIDEMIOLOGI Janne Milton, Charlotte Anker, Henrik Villadsen Kronisk hjertesvigt er et komplekst syndrom, der kræver en bred klinisk tilfaldsvinkel. Intet specifikt symptom eller enkel diagnostisk test kan stille diagnosen. Ved kronisk hjertesvigt forstås traditionelt en tilstand med objektivt påviseligt abnorm funktion eller struktur af hjertet, hvilket ofte medfører symptomer i form af åndenød, ødemer eller abnorm trætbarhed ved fysisk aktivitet. Hjertesvigtpatienten befinder sig i et kontinuum, der er kendetegnet ved et ofte progredierende forløb over kendte risikofaktorer til symptomgivende hjertesvigt og ultimativt til livstruende arytmier, pumpesvigt og død. Som en konsekvens af dette er der som noget nyt indført en stadieinddeling af hjertesvigt (figur 1). Det væsentligste i den nye stadieinddeling er, at man bør mistænke kronisk hjertesvigt hos patienter med risikofaktorer for hjertesvigt, som f.eks. hypertension, diabetes eller kendt iskæmisk hjertesygdom. Samtidig pointere den nye stadieinddeling, at patienten kan befinde sig forskellige steder i kontinuumet til forskellige tider. Som tidligere kan kronisk hjertesvigt yderligere opdeles på mange forskellige måder som f.eks. i højre versus venstresidig hjertesvigt, akut versus kronisk hjertesvigt, diastolisk versus systolisk og efter ætiologi.

4 Stadium B - Tavs hjertesvigt (Kendt strukturel hjertesygdom, som f.eks. tidligere AMI eller asymptomatisk klapsygdom) Hjertesvigtsymptomer: Ingen Hjertefunktion: Abnorm Stadium B Stadium C Stadium C - Symptomatisk hjertesvigt (Strukturel hjertesygdom, som f.eks. tidligere AMI eller kardiomyopati) Hjertesvigtsymptomer: Ja Hjertefunktion: Abnorm Stadium A Stadium D Stadium A - Risiko for hjertesvigt (F.eks diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom) Hjertesvigtsymptomer: Ingen Hjertefunktion: normal Stadium D - Refraktær hjertesvigt (Specialistkrævende svær hjertesvigt trods maksimal behandling, evt. venteliste til transplantation) Hjertesvigtsymptomer: Invaliderende Hjertefunktion: svært nedsat Figur 1: Hjertesvigtkontinuumet I lighed med iskæmisk hjertesygdom kan kronisk hjertesvigt stadieinddeles i et kontinuum fra risikofaktorer for kronisk hjertesvigt (stadium A) over henholdsvis tavs og symptomgivende kronisk hjertesvigt, hvor der er objektiv påviselig abnorm struktur og funktion af hjertet (stadium B og C) til refraktær hjertesvigt som det ses ved terminal hjertesvigt eller hos patienter på transplantationsventeliste (stadium D). Symptomer og prognose To ting er i fokus for den kroniske hjertesvigtpatient som for alle andre patienter med alvorlige sygdomme nemlig livslængde og livskvalitet - et langt liv kan være godt, men et langt godt liv er bedre. Traditionelt opdeles kronisk hjertesvigt afhængig af symptomer i fire NYHA-funtionsklasser (NYHA=New York Heart Association): - NYHA-klasse I: Ingen begrænsning ved almindelig aktivitet (raske eller patienter med tavs hjertesvigt) - NYHA-klasse II: Dyspnø og/eller trætbarhed ved moderat til hårdere fysisk anstrengelse, som for eksempel gang på trapper til mere end anden sal.

5 - NYHA-klasse III: Dyspnø og/eller trætbarhed ved lettere fysisk anstrengelse som for eksempel gang på trapper til mindre end anden sal eller ved meget beskeden aktivitet som for eksempel af- og påklædning. - NYHA-klasse IV: Dyspnø og/eller trætbarhed i hvile. Mange patienter med kronisk hjertesvigt lever et godt liv (specielt NYHA funktionsgruppe I-II patienter), mens andre er invalideret i lettere eller sværere grad (NYHA gruppe III-IV). Fælles for alle grupper er den alvorlige prognose, idet mortaliteten ved kronisk hjertesvigt er høj og på samme niveau som for eksempel coloncancer. Den mediane restlevetid for en patient med nydiagnosticeret kronisk hjertesvigt er således cirka 5 år, idet prognosen dog er betinget af en lang række prædiktorer: - Venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) (figur 2) - NYHA-klasse (dødeligheden stiger når NYHA-klasse stiger) - Arbejdskapacitet (eksempelvis bedømt ved cykeltest eller six-minutewalk-test - Grad af neuroendokrin dysaktivering (målt ved eksempelvis p- noradrenalin eller Brain Natriuretic Petide (BNP)-niveau) - Konkurrerende sygdomme og alder (Prognosen er dårligere hos ældre, diabetikere og patienter med nyreinsufficiens) - Behandling (jo bedre behandling desto mindre dødelighed)

6 Kronisk hjertesvigt Den maligne hjertesygdom 60 1-års dødelighed EF i procent Figur 2: Relationen mellem venstre ventrikels EF og etårsdødelighed Dødsmåderne er progressivt hjertesvigt med tiltagende ødemtendens og til sidst refraktær hjertesvigt (cirka 50%) eller pludselig uventet hjertedød (cirka 50%), hvilket i praksis vil sige hjertestop på grund af ventrikulære takyarytmier. I NYHAklasse III-IV er dødsmåden hyppigst progressiv hjertesvigt, mens pludselig uventet hjertedød er den hyppigste dødsmåde i NYHA-klasse I-II. Forekomst Forekomsten af kronisk hjertesvigt har gennem en årrække været stigende, og prævalensen af kronisk hjertesvigt i befolkningen er cirka 2%, hvoraf halvdelen har symptomer på sygdommen. I Danmark findes således cirka personer med kronisk hjertesvigt med cirka nye tilfælde per år.

7 35 Årlig incidens/ Kvinder Mænd År Figur 3: Antal nye tilfælde af kronisk hjertesvigt per 100 per år afhængig af alder og køn. Som en naturlig konsekvens af den høje sygelighed hos hjertesvigtpatienter er hospitaliseringsfrekvensen meget høj. Årsagerne til indlæggelse er mangeartede, og indlæggelseshyppigheden har været markant stigende med 50-75% per tiår. Omregnet i absolutte tal svarer dette til, at der i disse år udskrives omkring patienter årligt med hoveddiagnosen kronisk hjertesvigt. En hospitalsindlæggelse for kronisk hjertesvigt koster i gennemsnit kr ,- og alene de direkte hospitalsomkostninger bliver derved godt 500 millioner kroner. Diagnose Diagnosen kronisk hjertesvigt hviler på en kombination af anamnese og kliniske test. Ved anamnesen bestemmes sværhedsgraden af symptomer og risikofaktorer for kronisk hjertesvigt. Ved den objektive undersøgelse afdækkes kliniske tegn på kronisk hjertesvigt såsom ødemer, lungestase og halsvenestase. Almindelige kliniske test som hjerte-og lungestetoskopi, thoraxrøntgen, lungefunktionstest, ekg og blodprøver (Hæmoglobin, s-elektrolytter, s-kreatinin, p-glucose, lipidprofil og TSH) er generelt af beskeden værdi, men bør udføres ikke mindst af differentialdiagnostiske årsager.

8 Et kriterium for hjertesvigtdiagnosen er en objektivt dokumenteret abnorm struktur eller funktion af hjertet, hvilket i praksis påvises ved ekkokardiografi, der er den uomgængelige centrale diagnostiske test. Ekkokardiografi kan påvise om der foreligger behandlingskrævende hjertesvigt, og ofte kan den tilgrundliggende hjertelidelse (f.eks. hjerteklaplidelse) samtidig diagnosticeres. Ved mistanke om iskæmisk betinget hjertesvigt suppleres ofte med koronarangiografi. (figur 4). Klinisk mistanke om hjertesvigt (baseret på anamnese, symptomer, risikofaktorer og almindelig objektiv undersøgelse) Basale parakliniske undersøgelser (Ekg, thoraxrøntgen, lungefunktionstest, s-elektrolytter, s-kreatinin, hæmoglobin, TSH, lipidprofil, p-glucose) Fortsat mistanke om hjertesvigt? (mistanken bør opretholdelses på vide indikationer) Ja Nej Ekkokardiografi Overvej differentialdiagnose Systolisk hjertesvigt Abnorm struktur Overvej invasiv udredning (f.eks. koronarangiografi ved mis- tanke om iskæmisk hjertesygdom) Normal struktur Følg patienten og gentag eventuelt undersøgelser senere Figur 4: Diagnostisk strategi ved kronisk hjertesvigt Ved klinisk mistanke om kronisk hjertesvigt f.eks. ved åndenød, ødemer eller fysisk trætbarhed hos en risikoperson gennemføres almindelige parakliniske test. Da diagnosen hjertesvigt hviler på en objektiv påviselig abnorm funktion af hjertet bør der på meget vide indikationer henvises til ekkokardiografi. Med tiden bil Nt-pro-BNP sandsynligvis indgå i den diagnostiske udredning. Patofysiologisk kontekst En større forståelse af de patofysiologiske mekanismer der medfører kronisk hjertesvigt samt en bedre diagnostik (bl.a. udbredt anvendelse af ekkoundersøgelse) har dannet grundlag for en række farmakologiske

9 behandlingsmuligheder, der markant kan ændre hjertesvigtspatientens livssituation. Som anført i indledningen er kronisk hjertesvigt ofte slutstadiet af en lang række hjertesygdomme. Trods de forskelligartede ætiologier er patogenesen i udvikling ved kronisk hjertesvigt hyppigt påfaldende ens. To basale patofysiologiske fænomener a) neuroendokrin dysaktivering og b) remodellering er centrale i forståelsen i udviklingen af kronisk hjertesvigt. a) Neuroendokrin dysaktivering Ved en større myokardieskade vil minutvolumen forbigående falde, hvilket stimulerer kredsløbets baroreceptorer og aktiverer det sympatiske nervesystem. På kort sigt er denne aktivering både gavnlig og nødvendig til sikring af et tilstrækkeligt blodtryk. Et aktiveret sympatisk nervesystem vil medføre en øget renal frisættelse af renin, hvilket medfører en øget dannelse af angiotensin-ii. Aktivering af det sympatiske nervesystem og renin-angiotensin-systemet medfører en kraftig vasokonstriktion, hvilket på langt sigt er hæmodynamisk ugunstigt og forbundet med øget dødelighed og sygelighed. To andre skadelige kredsløbshormoner er aktiverede ved kronisk hjertesvigt nemlig aldosteron og vasopressin, hvilket er årsagen til ødemtendensen hos patienter med kronisk hjertesvigt fordi aldosteron reducerer natriumudskillelsen og vasopressin vandudskillelsen ( figur 8).

10 Figur 5: Resume af den neuroendokrine dysaktivering (for forklaring se tekst) b) Remodellering Efter et større myokardieskade gennemgår venstre ventrikel en række strukturelle forandringer bl.a. sekundær til neuroendokrin aktivering, hvilket ofte medfører en gradvis forandring i ventriklens geometri. I dagene/ugerne efter et akut myokardieinfarkt vil det infarcerede myokardium gradvist nekrotisere og omdannes til cikatricielt bindevæv. Blandt andet på grund af hæmodynamisk stræk og lokal aktivering af en række vævshormoner vil infarktområdet gradvist ekspandere, og kompensatorisk vil ikke-infarcerede områder gennemgå en regional hypertrofi (figur 9). Denne proces vil medføre øget vægtension, og igangsætte en ond cirkel med gradvis sfærisk dilatation af venstre ventrikel.

11 Remodellering Regional hypertrofi Infarkt ekspansion Figur 6: Remodellering efter myokardieskade (for forklaring se tekst) Referencer: ACC/AHA Guidelines for the Evaluation and Management of Chronic Heart Failure in the Adult A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (Committee to Revise the 1995 Guidelines for the Evaluation and Management of Heart Failure) Developed in Collaboration with the International Society for Heart and Lung Transplantation Endorsed by the Heart Failure Society of America. Circulation 2001 Dec 11;104(24): Guidelines for the diagnosis and treatment of chronic heart failure :Task Force for the Diagnosis and Treatment of Chronic Heart Failure, European Society of Cardiology: W. J. Remme and K. Swedberg European Heart Journal (2001) 22,

12 Nye retningslinier vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens: Fra arbejdsgruppen om hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab: Nielsen OW, Gadsbøll N, Hildebrandt P, Villadsen H Cardiologisk Forum (2002) nr. 4 tillæg; 1-8 (http://www.cardio.dk) Behandling af systolisk hjerteinsufficiens Carlsen J, Boesgaard S Rationel farmakoterapi 2002 nr. 9; 1-4 McMurray JJV, Cleland JGF Heart Failure in Clinical Practice vol 1-3 Martin Dunitz 2000 Levin E. R., Gardner D. G., Samson W. K. Mechanisms of Disease: Natriuretic Peptides N Engl J Med 1998; 339: , Jul 30, 1998.

13 KAPITEL 2 ETABLERING AF EN HJERTESVIGTKLINIK. Janne Milton Kronisk hjertesvigt er et voksende problem i Danmark. Etableringen af hjertesvigtklinikker vil utvivlsomt gavne hjertesvigtpatienterne, der herigennem sikres en opdateret udredning og behandling såvel farmakologisk, som nonfarmakologisk. Hjertesvigtklinikkerne forventes at fremstå, som de centre der udmærker sig ved sin ekspertise i den kliniske håndtering af hjertesvigt. De vil fremstå som ressourcecentre, hvis vigtigste opgave er at styrke livet for hjertesvigtpatienter og deres pårørende. Hjertesvigtklinikkernes primære formål er at forlænge livet og forbedre livskvaliteten for hjertesvigtpatienten. Sekundært har hjertesvigtklinikkerne til formål at sikre en optimal udredning, behandling og pleje af patienten. Målene nås ved at forankre diagnose, behandling og pleje i et professionelt tværfagligt samarbejde.

14 Hjertesvigtklinikkens opbygning. Lokaler: Undersøgelsesrum med ekkoapparat Samtalerum Kontor med IT faciliteter Udstyr: Ekkoapparat EKG-apparat Blodtryks-apparat Vitalograf (Lungefunktion) Computer Kontorartikler Telefoner Vægt Persongalleri Kardiologer Hjertesvigtuddannede sygeplejersker Støttepersoner: Sekretær Diætist Psykolog Egen læge Socialrådgiver Hjemmeplejen Uddannelse: Funktionsbeskrivelser Kompetencebeskrivelser Titreringsvejledninger

15 Nøglebudskab De centrale ressourcepersoner i netværket (shared care konceptet) er den alment praktiserende læge/ hjemmeplejen, som sammen med læge - og sygeplejepersonalet i en hjertesvigtklinik skal være tovholder og - ansvarliggøre/vejlede patienten således, at patientens livskvalitet og prognose samt sundhedsressourcer optimeres. Denne model af en hjertesvigtsklinik er baseret på en tværfaglig struktur, men der findes også andre måder at organisere sig på., f.eks. : Telefonbaserede klinikker Hjemmebesøgsbaserede klinikker Dagshospitalstilknytning Figur 1. Kompetencestrukturen i hjertesvigtklinikken.

16 Hjertesvigtsklinikteams Klinikken vil fortrinsvis være lægeledet og sygeplejedrevet. Lægen vil ved første besøg undersøge,patienten og lægge en behandlingsplan, som vil blive implementeret og udført af hjertesvigtsygeplejersken. Hjertesvigtsygeplejersken har minimum 3-4 års kardiologisk erfaring. I mange klinikker vil sygeplejersken typisk arbejde med patientuddannelse og titrering af medicin udfra given kompetence. Hjertesvigtsygeplejersken spiller en aktiv rolle i udvikling og implementering af internationale - samt nationale kardiologiske guidelines. Ofte har de i kraft af deres pædagogiske indgangsvinkel, bedre mulighed for at nå malet sammen med patienten. Det er vist, at vejledning i medicin og sygdomsforståelse øger kompliance hos patienten, så denne bedre kan forstå sin sygdom og handle udfra dette, så man på den måde undgår/nedsætter antallet af hospitalsindlæggelser. Sammen med sygeplejersken og lægen har også sekretæren en vigtig rolle, idet de dagligt tager del i den administrative planlægning af patienternes besøg. De andre støttepersoner vil være fagpersonale, som man kan konsultere, når patienten oplever det aktuelle problem. Det kan være diætister, som patienterne kan have brug for til instruktion i kolesterolsænkende kost - eller hvis de har brug for særlige hensyn i kosten, saltfattig diæt, energirig kost, diabeteskost o.s.v. Depressioner, angst og kriser samt tab af funktionsevne ses ofte hos hjertesvigtpatienten. Specielt de patienter, der har svært ved at acceptere, at de har fået en kronisk sygdom, kan have brug forpsykologhjælp. Nogle gange kan det være nødvendigt at hjælpe hele familien. Socialrådgiveren kan komme ind i billedet hvis det drejer sig om økonomi. Det kan være pensionsansøgning, tilskud til diverse hjælpemidler eller f.eks. kontakt til diverse patient foreninger. Da det jo også er utrolig vigtigt at hjertesvigtpatienterne får motion, ville det være rigtig godt at kunne henvise til en fysioterapeut som udfra et rehabiliteringsprogram kunne hjælpe disse patienter. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke de store muligheder for dette.

17 Det er meget vigtigt at samarbejdet med primær sundhedstjeneste optimeres. Især for patienter i NYHA 3 og 4, som har svært ved at klare de daglige fornødenheder, er det godt med hjælp fra hjemmeplejen. Det kan være en stor hjælp i den terminale fase, at der kommer nogle personer i hjemmet, der er kendte, og som kan være ressourceperson for de pårørende. Det er vigtigt med et godt samarbejde til hjemmesygeplejersken, idet der ofte kan forekomme medicinændringer med kort varsel. Alle patienter med mistanke om hjertesvigt skal have mulighed for optimal udredning behandling og pleje via hjertesvigtklinikkerne. Der skal etableres et samarbejde med både primær og sekundær sundhedstjeneste. Alle skal have mulighed for at henvise patienter til disse klinikker. Ansvarsområder i hjertesvigtklinikken Lægen: kliniske opgaver - optager relevant annamnese inklusiv NYHA-vurdering - laver ekkokardiografi - lægger relevant behandlingsplan - information til patienten om videre behandlings / kontrolplan - patientkonsultationer - konferencer med sygeplejerskerne - - uddannelse af øvrige personale Sygeplejersken: kliniske opgaver - optager relevant sygeplejeanamnese - måling af blodtryk, puls, BMI og vægt - vurdering af relevante blodprøver - elektrokardiogram - evt. lungefunktionsundersøgelse - implementering af behandlingsplan

18 - patientuddannelse - planlægning af egne patientbesøg samt telefonkonsultationer - medicintitrering udfra medicinordinationsplan Patientuddannelse er nøgleordet for succes i forhold til at gennemføre et hjertesvigtprogram. Undervisningen påhviler alle personerne i det tværfaglige team, der er i hjertesvigtklinikkerne. Undervisningen består af : - vejledning/undervisning i sygdommen hjertesvigt - symptomlære, sygdomsforståelse - livsstilsændringer - medicinlære, medicinforståelse - medinddragelse af patient og pårørende Figur 2. Patientuddannelse er nøglen til succes. Uddannelse skal involvere alle medlemmer af det multidisciplinære team.

19 KAPITEL 3 BEHANDLINGSREKOMMENDATIONER Lars Videbæk, Finn Gustafsson, Lars Køber for DCS arbejdsgruppe for hjertesvigt. Specifik behandling mod den udløsende årsag til hjertesvigtet bør altid tilstræbes. Nedenstående behandling gives til alle patienter med fortsat hjertesvigt trods optimal behandling af udløsende årsag. Behandling med ACE-hæmmere, betablokkere og spironolacton har en dokumenteret livsforlængende og morbiditetsreducerende effekt for patienter med kronisk venstresidig hjertesvigt. Da hjertesvigtsygdommen har en prognose som maligne sygdomme, bør denne behandling søges opnået og fastholdt, og ikke reduceres eller seponeres, med mindre der er sikker behov herfor. Skemaet herunder demonsterer farmakologisk og anden behandling af patienter med kronisk venstresidig systolisk hjertesvigt (EF < 45 %) i relation til sygdommens symptomgrad.

20 ACE-hæmmer/Angiotensin II antagonist Diuretika β-blokker Spironolacton Digoxin Biventrikulær pacemaker ICD Inotropi Hjertetransplantation NYHA-klasse I Gives hvis tåles Skal overvejes II III IV Farmakologisk behandling af kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt ACE-hæmmer/Angiotensin II antagonister (AIIA) ACE-hæmmere er basisbehandling for patienter med systolisk hjertesvigt. Behandlingen startes med langtidsvirkende præparat i lav dosis. Forsigtighed skal specielt udvises hos ældre og ved intensiv diuretisk behandling. Oftest kan første dosis med fordel gives om aftenen, eventuelt efter kort (op til ét døgns) pause eller reduktion i dosis af diuretika. Ved hyponatriæmi (<130 mm) bør natriumbalancen korrigeres inden opstart. Derefter sker en gradvis optrapning til de slutdoser, der er svarende til doser anvendt i de kliniske studier. Typisk optitreres ved fordobling af dosis med en til to ugers intervaller. Kreatinin og kalium måles før behandlingsstart, efter 1 og 4 uger og derefter efter skøn.

21 En relativ stigning i kreatinin på 20 % er forventelig, mens større stigninger bør medføre afklaring af årsagen og eventuelt ophør eller dosisreduktion. ACE-hæmning betragtes som en klasseeffekt, og alle ACE-hæmmere kan anvendes. Nedenfor angivet start og måldoser for ACE-hæmmere markedsført i Danmark. Startdosis Måldosis Enalapril 2,5 mg x mg x 2 Perindopril 2 mg x 1 4 mg x 1 Ramipril 1,25 mg x 2 5 mg x 2 Trandolapril 0,5 mg x 1 4 mg x 1 Captopril 6,25 mg x 2 50 mg x 3 Lisinopril 2,5 mg x mg x 1 Benazepril 2,5 mg x 1 20 mg x 1 Fosinopril 10 mg x 1 40 mg x 1 Quinapril 5 mg x 1 40 mg x 1 Angiotensin II antagonister gives til patienter som under ACE hæmmer behandling udvikler persisterende tør hoste uden anden forklaring (inkompensation), eller angioneurotisk ødem. Der er dokumentation for anvendelse af candesartan, losartan og valsartan. AIIA giver samme grad af nyrefunktionspåvirkning som ACE-hæmmere. Behandlingen gives efter samme forholdsregler som for ACE-hæmmere. Ved intolerans overfor beta-blokker kan kombinationen af ACE-hæmmer og Angiotensin II antagonist anvendes, hvilket ser ud til at kunne reducere sygeligheden ved hjertesvigt. Startdosis Måldosis Candesartan 4 mg x 1 32 mg x 1 Losartan 12,5 mg x mg x 1 Valsartan 40 mg x mg x 2

22 Diuretika Gives til alle med tegn på væskeretention, men skal betragtes som et nødvendigt onde, og dermed gives i lavest nødvendige doser. Ved normal nyrefunktion startes i lave doser eksempelvis furosemid 40 mg x 2-3, eller ved beskedne symptomer bendroflumethiazid 5 mg x 1-2. Loop diuretika bør ikke engangsdoseres (retard præparater måske undtaget). Loop diuretika bliver ofte nødvendige, og ved behov for en større mængde diuretika er kombination med et thiaziddiuretikum ofte hensigtsmæssigt. Thiazider er ikke effektive ved nedsat glomerulær filtrationsratio (< 30 ml/min sv.t. se-kreatinin på ca 200 umol/l). Betablokkere Gives til alle med symptomatisk hjertesvigt. Der er dokumentation for brug af carvedilol, metoprolol SR og bisoprolol. Ved påbegyndelsen af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomer, hvilket de bør informeres om. Βeta-blokade bør først startes når patienten er afvandet og i klinisk stabil fase. Kronisk bronkitis uden reversibel luftvejsobstruktion og perifer arteriel insufficiens kontraindicerer ikke initiering af betablokade. Der opstartes i lav dosis og øges (fordobles) i dosis efter to uger indtil måldosis eller maksimal opnåelig dosis er nået. Hos patienter med betydelig symptomatisk hjertesvigt (NYHA III IV) bør optitrering foregå langsommere og under tæt kontrol af blodtryk og puls. Undertiden kan indlæggelse under denne optitrering være nødvendig. Startdosis Måldosis Carvedilol 3,125 mg x2 25 mg x 2 Metoprolol SR 12,5-25 mg x mg x 1 Bisoprolol 1,25 mg x 1 10 mg x 1

23 Spironolacton Behandling med spironolacton anbefales rutinemæssigt ved svær kronisk hjertesvigt (NYHA III IV) samt ved tendens til hypokaliæmi hos patienter med lettere hjertesvigt og behov for diuretika. Bør gives i lave doser (12,5 50 mg x 1). Startdosis er 25 mg x 1. Na, K og kreatinin bør kontrolleres hyppigt, første gang senest en uge efter behandlingsstart. Skal pauseres i forbindelse med episoder med dehydrering eller stigende kreatinin af anden årsag. Digoxin Anvendes til patienter med atrieflimren, og i lavdosis (typisk 125 µg x 1) til patienter i sinusrytme med uacceptable symptomer på trods af behandling med ovennævnte farmaka. Inotropi Bør kun opstartes hvis det skønnes at forværring af hjertesvigt er reversibel, eller at behandlingen følges af mekanisk cirkulationsstøtte eller transplantation. Pacemaker og ICD behandling ved kronisk venstresidigt systolisk hjertesvigt Biventrikulær pacemaker skal overvejes hos patienter med svær hjertesvigt (NYHA III IV) trods optimal medicinsk behandling og samtidigt EKG med grenblok. Indikationen for biventrikulær pacemaker er under stadig revision. Behandlingen bedrer symptomerne hos en del patienter, og en overlevelsesgevinst er dokumenteret i CARE-HF undersøgelsen. ICD enhed efter vanlige retningslinier. Herudover er der indikation for ICD implantation hos patienter med hjertesvigt på iskæmisk basis, EF < 35 %,

24 dokumenteret nonsustained ventrikulær takyarytmi (> 120 /min) og inducerbarhed ved elektrofysiologisk undersøgelse. Behandlingen skal ikke tilbydes patienter med forventet begrænset restlevetid (< 6 måneder). Hjertetransplantation Henvisning til transplantationsudredning er indiceret hos yngre (ofte < 60 år) patienter med nær terminal hjertesvigt, der ikke har betydende comorbiditet (især svær nyreinsufficiens). Non-farmakologisk behandling Fysisk træning anbefales til stabile patienter med milde til moderate hjertesvigtsymptomer. Væske og saltindtag bør reduceres. Patienter med behov for diuretika bør nedsætte væskeindtaget til 1, 5 2 l/dag. Tilsvarende bør saltindtag reduceres. Diæt er en naturlig del af behandlingen hos overvægtige patienter med hjertesvigt. Hos patienter med kardiel kakeksi eller underernæring bør kosten sigte mod undgåelse af yderligere vægttab. Medicin som skal undgås ved hjertesvigt NSAID og COX-2 hæmmere reducerer nyrefunktionen og medfører salt og vandretention hos hjertesvigtspatienter. Bør helt undgås. Smerter behandles med paracetamol eller opiod præparater. Calciumantagonister af non-dihydropyridintype (verapamil, diltiazem) virker negativt inotrope og medfører forværring i hjertesvigt. Dihydropyridiner (amlodipin, felodipin) kan anvendes, men vil sjældent være indiceret. Antiarytmika skal anvendes med forsigtighed. Klasse Ic præparater er kontraindicerede for patienter med sværere hjertesvigt. Hvis der er behov for behandling med et klasse III antiarytmikum bør amiodaron foretrækkes.

25 Hyppige problemstillinger under behandling Non sustained ventrikulær takykardi (NSVT) er et overordentligt hyppigt fund hos patienter med sværere hjertesvigt. Bør føre til overvejelser om elektrofysiologisk undersøgelse og evt. ICD (se under ICD enhed). Farmakologisk behandling af asymptomatisk NSVT, udover betablokade og korrektion af evt. hypokaliæmi, er ikke indiceret. Hypotension. Er sjældent et problem med mindre den er symptomatisk. Doseringen af ACE-hæmmere/AIIA eller β-blokkere bør kun reduceres/seponeres efter at anden blodtrykssænkende behandling er søgt justeret. Ortostatisk hypotension er en naturlig konsekvens af den givne behandling, og bør kun sjældent medføre behandlingsændring Hyperkaliæmi optræder hyppigt i forbindelse med ACE hæmmer, AIIA og især ved kombination med spironolactonbehandling. Løses ved at reducere eller fjerne kaliumtilskud og hvis utilstrækkeligt at reducere spironolactondosis. Eventuelt må spironolactonbehandlingen afbrydes. Stigende kreatinin skyldes ofte dehydrering på grund af kraftig diuretisk behandling. Reducer diuretika og pauser spironolacton. Behandlingen med ACEhæmmer bør udelukkende seponeres på tvingende indikation. Tør hoste skyldes oftest enten ACE-hæmmer eller inkompensation. Prøv evt. at øge diuretikadosis og evaluer inden der skiftes til AIIA. Såfremt hosten persisterer under AIIA skiftes tilbage, og årsagen til hosten afsøges. Arthritis urica er enten en konsekvens af sygdommen eller af den diuretiske behandling. Behandles med intraartikulære steroid injektioner, paracetamol eller colchicin i det akutte stadie. Profylaktisk behandling med allopurinol efter vanlige

26 retningslinier (CAVE nyrefunktionen). Erektil dysfunktion er enten en følge af sygdommen eller behandlingen heraf. Patienter kan tilbydes behandling med PDE5 hæmmere efter vanlige retningslinier.

27 KAPITEL 4 HJERTERPLUS- BRUGERVEJLEDNING Finn Gustafsson Baggrund I 1999 udviklede 1. reservelæge, dr. med Søren Galatius i samarbejde med MSD et databaseprogram til den netop oprettede hjertesvigtsklinik på Frederiksberg Hospital. Databasen skulle anvendes til daglig håndtering af patienterne i klinikken, samt til kvalitetssikring og forskning. Databasen har været i anvendelse frem til foråret 2002, og den indeholder mere en 600 patientforløb. Imidlertid opstod et behov for opdatering af databasen med hensyn til såvel datastruktur som indhold. Dette behov opstod især som en følge af ønsket om at lave en database som kunne samle data fra mange forskellige hjertesvigtsklinikker i hele Danmark. Arbejdet med den nye database, Hjerterplus, påbegyndtes i sommeren 2001, men en færdig første udgave kunne først ligge klar i det tidlige forår Databasen er udviklet i et samarbejde mellem lægerne og sygeplejerskerne i Hjerteklinikken på Frederiksberg Hospital og softwarefirmaet Bosholdt og Bennich. Kodearbejdet har været finansieret af MSD, der ikke har haft indflydelse på indholdet eller specifikationer på databasen. Vejledning Brugervejledningen til verison 3.5 (pdf-format) kan downloades her

28 KAPITEL 5 KOMPETENCEUDVIKLING FOR PATIENTER OG PROFESSIONELLE. PATIENTUDDANNELSE. Inge-Lise Knøfler, Gitte Von Jessen, Søren Lind Rasmussen Patient uddannelse er et af de vigtigste elementer i en hjerteinsufficiens klinik. Det er nøglen til succes i et velfungerende hjerteinsufficiens program. Behandlerteamet i klinikken bør løbende uddannes til at yde den optimale pleje og behandling indenfor hjerteinsufficiensområdet. Denne sektion af manualen fremstiller en hensigtsmæssig tilgang til patientuddannelsen. Den præsenterer klinisk information til behandlerteamet og let forståelige forklaringer til patienter og pårørende. Der indgår diverse informationsmateriale samt checkskemaer til brug for patienternes selvmonitorering imellem kontrollerne ( Medicin, diæt / kost, vægt, motion og behov for hospitalskontrol ). Information til behandlerteamet Der er otte uddannelses afsnit. De afsnit der er skrevet til behandlerteamet kan med fordel anvendes til opsummering for dig selv forud for patientundervisning.

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Tillæg til Cardiologisk Forum Oktober 2002 Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Olav W.Nielsen, Niels Gadsbøll, Lars Køber, Per Hildebrandt, Henrik Villadsen

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Hjertesygdom og seksualitet

Hjertesygdom og seksualitet Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere