HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS"

Transkript

1 HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

2 SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han har gennem de sidste par måneder, registreret, at når han cykler til og fra arbejde, er generet af åndenød. Desuden klager hans kone over, at han ikke har så meget energi, mere træt end vanlig. Har bemærket at han er begyndt at tage på i vægt, på trods af at denne har været stabil gennem mange år.

3 SUPPLERENDE ANAMNESE OG OBJEKTIVE UNDERSØGELSE Tidligere non-stemi Aktiv ryger, 50 pakkeår Familiær disponeret til hjertekarsygdomme og diabetes Ukendt biokemisk status mht. diabetes og kolesterol Hypertension - BT 155/105 Normal stetoskopi af hjerte og lunger Lette pittingødem på ankelniveau LFU FEV1/FVC > 70 %, ingen tegn til KOL EKG med tegn til iskæmi og hypertrofi Røntgen af thorax med corekstasi, ingen pulmonal stase NYHA-klasse II

4 DEFINITION Hjerteinsufficiens er et klinisk syndrom med symptomer og tegn på, at hjertets minutvolumen er for lavt i forhold til kroppens behov. Syndromet er karakteriseret ved væskeretension, åndenød og træthed i hvile eller under anstrengelse, og med objektive tegn på nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel.

5 INCIDENS Den årlige incidens af hjerteinsufficens er 1,0-1,5 sv.t patienter i Danmark årligt. Incidensen af hjertesvigt stigende med alderen: 5 % af befolkningen over 75 år 10 % af befolkningen over 85-år

6 ÆTIOLOGI Iskæmisk hjertesygdom (hyppigt) Hypertension Idiopatisk dilateret kardiomyopati Hjerteklapsygdom Andet ( arytmi, alkohol, toxiner, tidligere antracyklinbehandling og ukendt)

7 PATOFYSIOLOGI

8 PATOFYSIOLOGI

9 KRONISK HJERTEINSUFFICIENS

10 PAKKEFORLØB - UDREDNING Ved begrundet mistanke om hjertesvigt Henvisning til hospital eller praktiserende speciallæge i kardiologi. Ekkokardiografi senest 7 hverdage efter henvisningens modtagelse Pakkeforløbet omfatter tilknytning til Hjertesvigtsklinik, udredning af baggrund for lidelsen, samt iværksættelse af behandling

11 EKKOKARDIOGRAFI Nøgleundersøgelsen, idet objektiv kardiel dysfunktion i hvile er et diagnostisk kriterium.

12 BIOKEMISKE ANALYSER Biokemiske analyser kan bidrage diagnostisk Forklare evt. tilgrundliggende/udløsende årsager: infektion, hæmoglobin, leverfunktionsprøver, TSH Risikofaktorer/comorbiditet: Lipider og blodsukker Bruges desuden som led i iværksættelse og dosistitrering af den medicinske behandling

13 BIOKEMISKE MARKØRER? Brain natriuretiske peptider BNP og dets spaltningsprodukt N- terminal pro B-type natriuretisk peptid NT-proBNP Peptidhormon, der fortrinsvis dannes og afgives fra ventriklernes myokardium som svar på volumen- og trykbelastning Ved hjertesvigt har analysen en vis diagnostisk værdi. Generelt vil en forhøjet BNP/NT-proBNP bestyrke diagnosen og medfører en dårligere prognose

14 BNP OG NT-proBNP BNP/NT-proBNP kan anvendes ved akut indlæggelseskrævende dyspnø for at udelukke kardiel årsag Monitorering af NT-proBNP ved hjertesvigt forbedre ikke behandlingen/overlevelsen BNP og NT-proBNP koncentrationen påvirkes af stigende alderen, kvindeligt køn, faldende nyrefunktion, venstre ventrikelhypertrofi, atrieflimren, aortastenose, en række medikamenter Mindre væsentlig betydning, idet diagnosen bør stilles ved ekkokardiografi

15 SUPPLERENDE UDREDNING Afklare til grundlæggende ætiologi, prognose og comorbiditet Afklaring af iskæmisk hjertesygdom: Koronararteriografi Myokardiescintigrafi Hjerte-CT Lungefunktionsundersøgelse Isotopventrikulografi/MR-scanning Holtermonitorering ved mistanke om symptomgivende arytmier Højresidig hjertekaterisation Hjertebiopsi

16 NYHA-KLASSIFIKATION NYHA (New York Heart Association) I: Ingen fysisk begrænsning. Almindelig fysisk aktivitet medfører ingen dyspnø, træthed eller palpitationer II: Let begrænsning i fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men almindelig fysisk aktivitet (trappegang til 2. sal, støvsugning, bære tungere indkøb) medfører nogen dyspnø, træthed og/eller palpitationer III: Udtalt begrænsning af fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men lettere fysisk aktivitet (gang på flad vej, af- og påklædning, trappegang til 1. sal), medfører mere udtalte symptomer IV: Symptomerne er til stede i hvile og øges ved enhver form for fysisk aktivitet

17 BEHANDLINGSFORMÅL Hæmme progression af pumpedysfunktion Forlænge den forventede levetid Forbedre livskvaliteten Dæmpe symptomerne

18 BEHANDLING NYHA-klasse I II III IV ACE-hæmmer Beta-blokker Aldosteron-receptor-blokker Anden diuretisk behandling Digoxin/Ivabradin Biventriculære PM ICD Inotropi Hjertetransplantation Gives hvis tåles Kan overvejes

19 ACE-HÆMMERE Basisbehandling for patienter med systolisk hjertesvigt Fremkalder vasodilatation og modvirker remodelleringsprocessen. Nedsætter aldosteronkoncentrationen, hvilket indebærer risiko for udvikling af hyperkaliæmi. Mortalitetsreduktion og nedsætter antallet af indlæggelser. Kreatinin og kalium måles før behandlingsstart, efter 1 og 4 uger og derefter skøn. En relativ stigning i kreatinin på 30 % er forventelig, mens større stigninger (> 50 %) afklaring af årsagen evt. dosisreduktion eller ophør. Førstevalgspræparater: Enalapril, Ramipril og Trandolapril Dosis øges gradvis med 2-4 ugers interval til den højst tolererede

20 BETA-BLOKKERE Hæmmer de skadelige virkninger af sympaticus/adrenerg stimulation af hjertet. Forebyggende mod arytmier Hæmmer remodelleringen af venstre ventrikel, ved nedregulering af kardiale beta-receptorer Nedsætter morbiditet og mortalitet Betablokade bør først startes, når patienten er afvandet og i klinisk stabil fase. Førstevalgspræparater: Carvedilol, metoprolol og bisoprolol Dosisoptitrering med 2-3 ugers interval, under kontrol af nyrefunktion, elektrolytter, BT og vægt.

21 ALDEOSTERON-RECEPTOR- ANTAGONIST Non-selektiv aldosteron receptor antagonist samt kompetitivt hæmmer androgen-, glukokortikoid- og progersteron-receptorer. Reduktion af blodtryk og fald i den perifere modstand. Hjertets fyldningstryk og pumpefunktion nedsættes og venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) øges. Øge den forventede levetid sammenlignet med placebo Reduktion af indlæggelser Kontrol af s-kalium og kreatinin efter 1. og 2. uge, hver 3. måned. Ved stigende kreatinin reduceres/seponeres behandlingen Førstevalgspræparat: Spirolakton Bivirkninger: gynækomasti.

22 DIURETIKA Gives til alle med tegn til væskeretension Mindsker trykket i lungekredsløbet og centrale vener Reducere risiko for død og forværring af hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo Forbedre arbejdskapaciteten og lette symptomer som kortåndethed Regelmæssig kontrol af nyrefunktion og saltbalance anbefales. Hypokaliæmi øger risikoen for arytmi. Førstevalgspræparat: Loop-diuretika og Tiazider

23 DIGOXIN/IVABRADIN Digoxin: Atrieflimren, symptomatisk behandling. Ivabradin: Overvejes til patienter i sinusrytme med fortsatte symptomer efter optitrering af ACE-hæmmer, betablokker og aldosteron-antagonist Forebygger kombinationen af død/hospitalsindlæggelser

24 PACEMAKER OG ICD BEHANDLING Resynkronisere kontraktionen af venstre ventrikel Forbedre arbejdskapaciteten Reducere hjerteinsufficiens-symptomer, hospitalsindlæggelser og mortalitet Evt. Primær profylatisk ICD

25 HJERTETRANSPLANTATION hjertetransplantationer årligt Principiel ingen øvre aldersgrænse < 70 år Udredes på transplantationscentreret Skejby/Rigshospitalet

26 PROBLEMSTILLINGER Arytmier (non-sustained ventrikulær takykardi) Hypotension Hyperkaliæmi Kronisk hyponatriæmi Stigende kreatinin

27 MONITORERING Samarbejde mellem Hjertesvigtsklinikker og praktiserende læge Genindlæggelser efter hospitalisering med hjerteinsufficiens er % inden for de følgende 6 måneder. Manglende compliance, fejlagtig medicinsk behandling, iskæmiske episoder, arytmier og infektion Uddannelse af patienterne til egenomsorg bl.a. om vejning og dosering af diuretika. Salt- og væskerestriktion Træningsprogrammer Når vedligeholdelsesbehandlingen er etableret, monitoreringen 2-4 gange årligt.

28 PROGNOSE 1-års mortalitet på 20 % Prognosen er stærkt afhængig af symptomgrad og graden af nedsættelsen af venstre ventrikels uddrivningsfraktion (EF) De sværeste tilfælde har en 1-års mortalitet på 50 %.

29 OPSUMMERING Symptomer: dyspnø, væskeretention og træthed Diagnosen stilles ved ekkokardiografi Behandling efter NYHA-klassifikationen Symptomlindrende, dels progressionshæmmende behandling Biokemiske analyser vigtige i udredning, medicinoptitrering og monitorering BNP/NT-proBNP anbefales ikke som monitoreringsredskab

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127

Læs mere

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en

Læs mere

Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport

Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport Dansk Hjertesvigtsdatabase Dokumentalistrapport Version 1.1 august 2015 Dansk Hjertesvigtsdatabase er en del af Danske Regioners indikatorprojekter der er et instrument til måling og forbedring af de sundhedsfaglige

Læs mere

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens 1. Diuretika + kaliumtilskud 2.

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk

Læs mere

Registreringsskema i Hjertesvigt

Registreringsskema i Hjertesvigt Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal

Læs mere

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Tillæg til Cardiologisk Forum Oktober 2002 Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Olav W.Nielsen, Niels Gadsbøll, Lars Køber, Per Hildebrandt, Henrik Villadsen

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt

Det Nationale Indikatorprojekt Det Nationale Indikatorprojekt Hjerteinsufficiens Dokumentalistrapport Version 3.2 December 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

Behandling hver 4. uge

Behandling hver 4. uge Navn/ CPR UNDERSØGELSER Behandlingsserie 1 2 3 4 Behandlingsdag 1 15 1 15 1 15 1 15 Objektiv us. Incl PS 0 0 0 0 0 0 0 Baseline us** 0 Bivirkningsregistrering 0 0 0 0 0 0 0 BT, P 0 0 0 0 0 0 0 EKG ** 0

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Dette produktresumé, denne etikettering og indlægsseddel er resultatet af referenceproceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til

PRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 10. januar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 0. D.SP.NR. 2900 1. LÆGEMIDLETS NAVN Bricanyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Terbutalinsulfat

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 21. april 2016 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Bilag II. Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag II. Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag II Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel 6 For produkter indeholdende de angiotensin-konverterende enzyminhibitorer (ACEhæmmere) benazepril, captopril, cilazapril, delapril,

Læs mere

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

Adrenerg farmakologi

Adrenerg farmakologi Adrenerg farmakologi Det autonome nervesystem, inkl. Synapsetransmission Receptor-opdeling og funktion Agonister Antagonister Kliniske cases Christian, læge, PhD-studerende (Februar 2010) Autonome nervesystem

Læs mere

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,

Læs mere

DILATERET KARDIOMYOPATI

DILATERET KARDIOMYOPATI Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.

Læs mere

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark Gennembrudsprojektet Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen i Region Syddanmark Betina Eskesen, Marianne Rosendal og John Banke Praksisenheden Kolding,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere