Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt
|
|
- Sten Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt
2
3
4 Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt objektive tegn på kardiel dysfunktion i hvile Understøttende for diagnosen er forbedring ved behandling med diuretika o.a. Europæiske kardiologiske selskab
5 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?
6 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?
7 Det kardiovaskulære kontinuum - Fra risikofaktor til hjertesvigt MI Remodeling LV dilation CHF Atheroma and LVH Risiko faktorer (Hypertension Koronarsygdom Diabetes Hyperkolesterolæmi Kardiomyopati End-stage disease Death
8 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?
9 Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt objektive tegn på kardiel dysfunktion i hvile Understøttende for diagnosen er forbedring ved behandling med diuretika o.a. Europæiske kardiologiske selskab
10 Ekkokardiografi den gyldne standard men ikke altid let tilgængelig
11
12 NT-proBNP ved mistænkt hjertesvigt hos symptomatiske patienter Præsentation - Dyspnø - Mistænkt hjertesvigt < cut-off værdi Søg efter andre Rule out forklaringer (evt ekko) > cut-off værdi Rule-out : < 125 pg/ml (14 pmol/l) OBS for stigende værdier hos ældre Henvis til specialist
13 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?
14 Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Akut / kronisk Venstresidigt / højresidigt Systolisk / non-systolisk / (diastolisk) Stadie (NYHA, AHA / ACC) (Sværhedsgrad)
15 NYHA klassifikationen
16 Hjerteinsufficiens: Opdeling Systolisk: nedsat uddrivning Diastolisk: nedsat fyldning Non-systolisk (hjertesvigt med bevaret systolisk funktion) Atrieflimren og andre arytmier Klapsygdomme Diastolisk
17 Nedsat LV systolisk funktion Bevaret LV systolisk funktion
18 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?
19 Hjertesvigt: Mere malign end cancer (% overlevelse) Kvinder Month of follow-up Breast MI 0.4 Bowel Ovarian Heart Failure 0.1 Lung Mænd Month of follow-up MI Bladder Prostate Bowel Heart Failure Lung
20 Vi kan gøre noget! Den succesfulde udvikling i behandling af hjertesvigt Op til midten af 80 erne Sengeleje Diuretika Digoxin ACE inhibitorer ARBs Beta-blokkere Aldosterone-blokkere Biventrikulære pacemakere (BIV-PM) ICD ICD/BIV-PM Assist devices
21 Behandlings effekt ved hjertesvigt (CHF) Symptom > død CHF + inotropika CHF uden terapi Tid CHF + diuretika og digoxin CHF + ACE-I, betabl spiron
22 Hjertesvigt: diuretika - behandling Ukendt effekt på mortalitet Aktiverer RAAS og sympaticus Anvendelse: Tiazider (evt. Centyl mite) Loop-diuretika: små hyppige doser Furix Retard x 1-2 dagligt Spironolakton (25 mg x 1) ved NYHA III IV eller stort kalium tilskud Kombinationer: Tiazid / loop / spironolakton / Zaroxylin 22
23 Salt (1) Salt- og vandretention er fremtrædende ved avanceret hjertesvigt. Excessiv saltindtagelse giver risiko for forværring af inkompensation eller behov for øgede diuretikadoser. Hos hjertesvigtpatienter kan nedsættelse af saltindtaget i langt de fleste tilfælde medføre reduktion i diuretikabehovet eller potensere effekten af afvanding under intensiv diuretisk behandling Det er imidlertid uafklaret, hvor kraftig reduktion i saltindtagelse, man skal anbefale sine patienter, og for mange patienter vil en skrap saltrestriktion være forbundet med et betydeligt fald i livskvaliteten
24 Salt (2) Der findes ikke studier, som har vurderet effekten af saltreduktion på hårde endepunkter hos hjertesvigtpatienter Effekten af reduktion af saltindtagelse er relativt dårligt undersøgt hos moderne hjertesvigt patienter i ACE-hæmmer-, betablokker- og aldosteronblokkerbehandling.
25 Salt (3) I amerikanske guidelines anbefales generelt reduktion til 2 g kogsalt per døgn. Denne grænse er overordentlig vanskelig at overholde i mere end få dage. I praksis virker det mere rimeligt at anbefale patienter med recidiverende inkompensation eller behov for store diuretikadoser at afstå fra at salte maden efter tilberedning og at afstå fra industrielt færdigfremstillede produkter (inkl. fastfood), der har et højt saltindhold af hensyn til konserveringen.
26 Serum-Natrium Mange hjertesvigtpatienter udvikler lavt S-Na. Årsagerne hertil er komplekse, og behandlingen er vanskelig. Det er vigtigt, at et lavt S-Na hos en patient med hjertesvigt ikke er udtryk for natriummangel, men derimod for dyshydrering, hvor kroppens total natrium er øget trods lave serumværdier. Der vil aldrig være indikation for anbefaling af ekstra saltning af maden eller NaCl-tabletter til en hjertesvigtpatient, uanset hvor lavt S-Na måtte være.
27 Væskeindtagelse (1) Hjertesvigt patienten tåler langt dårligere ekstreme udsving i væskeindtagelse end raske For en del patienter er væskebalancen en hårfin størrelse. Evnen til at udskille overskudsvand er tæt knyttet til saltudskillelsen, der som beskrevet er kompromitteret hos hjertesvigtpatienten. For stor vandindtagelse (med eller uden samtidig overdreven saltindtagelse) vil således føre til inkompensation med ødemer og evt. lungestase.
28 Væskeindtagelse (2) Ofte møder man patienter, der trods meget store doser diuretika har tiltagende inkompensation symptomer. Uddybende anamnese vil ofte afsløre væskeindtag på 4-5 l/døgn eller mere Korrektion heraf medfører hurtigt vægttab og mulighed for reduktion i diuretikadoser. Men det er også vigtigt, at hjertesvigtpatienten indtager tilstrækkelig væske til at undgå hypovolæmi og prærenalt nyresvigt
29 Væskebalance
30 Væskeindtagelse (4) Vejledning om væskeindtagelse baseres på individuelle skøn under hensyntagen til vægt og nyrefunktion Som hovedregel skal en symptomatisk hjertesvigtpatient i væskebalance drikke maksimalt 1,5-2,0 l dagligt. Under episoder med volumenoverskud må yderligere væskerestriktion institueres Omvendt skal patienten instrueres i at øge sin væskeindtagelse under sygdomsepisoder med feber eller diarré, typisk til 2,5-3,0 l/døgn. Der foreligger ikke evidens for at anbefale væskerestriktion hos patienter med få eller ingen symptomer.
31 3-års mortalitet (%) Og vi kan gøre meget! Den successfulde udvikling i behandling af hjertesvigt har forbedret overlevelsen
32 Neuroendokrint respons ved hjertesvigt Cardiac Output Aktivering af neurohormonale mekanismer RAAS Sympaticus Vasokonstriktion Væskeretention Positiv inotropi Ødem Øget perifer resistans 32
33 Neuroendokrint respons ved hjertesvigt Cardiac Output Aktivering af neurohormonale mekanismer RAAS Sympaticus Vasokonstriktion Væskeretention Positiv inotropi Ødem Øget perifer resistans 33
34 ACE-I : effekt ved hjertesvigt Consensus p< CHF undersøgelser Placebo p< Enalapril Solvd Treatment p = Placebo n= Enalapril n=1285 Solvd prevention p = Placebo n=1284 Enalapril n=
35 Neuroendokrint respons ved hjertesvigt Cardiac Output Aktivering af neurohormonale mekanismer RAAS Sympaticus Vasokonstriktion Væskeretention Positiv inotropi Ødem Øget perifer resistans 35
36 Betablokker behandling Hjertets kontraktilitet Perifer perfusion Sympatikusaktivering Betablokade Deaktivering af Apoptosis Nekrose Fibrose Hypertrofi betaadrenerge System Kardiel remodelering 36
37 Survival US Carvedilol Programme Carvedilol (n=696) Survival COPERNICUS: Carvedilol Placebo (n=398) Risk reduction = 65% p< Days Packer et al (1996) Survival Risk reduction = 34% p< CIBIS-II Bisoprolol Placebo Mortality (%) Months MERIT-HF Placebo Risk reduction = 35% p = Packer et al (2001) Placebo Metoprolol CR/XL Risk reduction = 34% p= Time after inclusion (days) CIBIS-II II Investigators (1999) Months of follow-up 37 The MERIT-HF Study Group (1999)
38 Symptomer β-blokkere ved hjertesvigt: Initierings problemer Forværring Forbedring uger 1 mdr 3 mdr LVEF (sv.t. hjertets systoliske funktion) - eksempel: 0,30 0,25 0,30 0,40 Hall. JACC 1995: 1154
39 Renin Angiotensin Aldosteron Systemet Non-ACE (chymase, CAGE, Catepsin G) Angiotensinogen Renin Angiotensin I ACE Angiotensin II Bradykinin Inaktiveret Angiotensin II receptorer Aldosteron Sympatikus produktion Vasokonstriktion aktivering Hæmodynamisk respons 39
40 RALES-studiet: Mortalitet NYHA 3-4 Mortalitets reduktion: Relativ: 30 % Absolut: 12 % + : Hospitaliseringer reduceret med 30 % (59 82) N Engl J Med 1999:341:709-17
41 Trappemodel for behandling NYHA I II III IV ACE-I (ARB) ACE-I (ARB) ACE-I (ARB) ACE-I (ARB) Diuretika Diuretika Diuretika BB BB BB Spiron? Spiron Spiron Dig Digoxin Digoxin Inotropi ICD, PM, Tx 41
42
43 CHF: En algoritme til medicin optitrering Frederiksberg Hospital hjertesvigts klinikken ACE-I Spiron Betablokker Kaleorid Furix Digoxin Elektrolytter Uger
44 Biventrikulær pacing for Hjertesvigt: Resynkronisering af LV
45 Mekanisk cirkulatorisk support HeartMate Inopereres Indikationer: Overgang til TX Overgang til rask Slutbehandling 45
46 Vi kan gøre noget! Den succesfulde udvikling i behandling af hjertesvigt Op til midten af 80 erne Sengeleje Diuretika Digoxin ACE inhibitorer ARBs Beta-blokkere Aldosterone-blokkere Biventrikulære pacemakere (BIV-PM) ICD ICD/BIV-PM Assist devices
47 En speciel gruppe Hjertesvigt og diabetes
48 Prævalens af CHF hos DM vs. non-dm CHF/1000 pers Diabetes Non-diabetes < Alder ved baseline 48 Nichols GA, et al. Diabetes Care. 2001:24;
49 Prognose hos hjertesvigtspatienter med og uden DM 5548 ptt indlagt med hjertesvigt. 16 % Diabetes Mortality rate Diabetes No diabetes Log rank P< RR 1.5 ( ) IG Years 49 Gustafsson, JACC 2004: 771
50 Diabetes og hjertesvigt Konklusion Hyppigt og ofte overset Diagnostik vigtigt Elendig prognose Stor effekt af konventionel behandling ACE-I, (ARB), BB, Aldosteron-antagonist Mulig forbedring med metabolisk kontrol Insulin, PPAR antagonister Men risiko for hjertesvigt 50
51 3-års mortalitet (%) Vi kan gøre meget! Den successfulde udvikling i behandling af hjertesvigt har forbedret overlevelsen
52 . men der er alligevel problemer...
53 Hvorfor indlægges patienterne? Årsager til indlæggelse Manglende compliance! Inadækvat ordineret medicin For sen reaktion på symptomer Arytmi / hypertension / iskæmi > 50 % af indl. kan hindres Michalsen A, Heart 1998
54 Hjertesvigts klinikker Sygeplejerske baseret Patient : selvansvar Parametre : vægt, åndenød, andre symptomer Undervisning, også selvmedicinering Væske, salt, kost, vitaminer, alkohol etc Optimering af medicinske behandling (Fysisk træning)
55 Indlæggelser for hjertesvigt Fredericia Sygehus (Hjertesvigtsklinik startet 2001) 140 Number of CHF admissions P< Year Andersen MK et al. Scand Cardiovasc J 2005: 199
56 Vi kan gøre noget! Den succesfulde udvikling i behandling af hjertesvigt Op til midten af 80 erne Sengeleje Diuretika Digoxin ACE inhibitorer ARBs Beta-blokkere Aldosterone-blokkere Biventrikulære pacemakere (BIV-PM) ICD ICD/BIV-PM Assist devices Og effektiv undervisning og follow-up!
57 Tak for nu Og fortsat god og udbytterig dag
58 Ernæring kardiel kakeksi (1) Svær hjertesvigt er en katabol tilstand, der i fremskredne tilfælde medfører tab af både muskel- og fedtvæv såkaldt kardiel kakeksi. Under- og fejlernæringen skyldes formentlig såvel manglende appetit som intestinal stase (ved højresidigt hjertesvigt) Svært hjertesvigt ledsages endvidere af aktivering af en række cytokiner og andre inflammatoriske mediatorer, hvilket medfører en katabol metabolisme på linje med kroniske infektionssygdomme.
59 Kistorp C, Circ 2005 Vægt (BMI) og mortalitet ved hjertesvigt
60 Ernæring kardiel kakeksi (2) Ifølge internationale retningslinjer om hjertesvigt bør man mistænke ernæringsproblemer, når 1) kropsvægten er < 90% af idealvægten eller BMI < 22 kg/m2, eller 2) når der hos en ikke-ødematøs patient forekommer et ikke planlagt vægttab > 5 kg eller > 7,5% af udgangsvægten. Sådanne patienter bør henvises til diætist med henblik på kostregulering.
61 Ernæring kardiel kakeksi (3) Det skal understreges, at der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for, at øgning i kropsvægt hos den kakektiske hjertesvigtpatient er forbundet med en bedring i prognose. Ud fra vores erfaring og viden om fysiologi er det imidlertid vanskeligt at forestille sig andet.
62 Ernæring kardiel kakeksi (4) Der mangler gode undersøgelser af effekten af intenderet vægttab Men overvægt repræsenterer en øget hæmodynamisk belastning for det allerede svigtende hjerte Derfor må forsøg på vægtreduktion anbefales, specielt for de svært overvægtige (BMI > 30kg/ m2) patienter med hjertesvigt.
63 Vitaminer (1) Generelt har resultaterne af de store randomiserede kliniske studier af vitamintilskud til hjertepatienter været skuffende. Selv om studierne ikke er udført specifikt i hjertesvigt populationer må man konkludere, at der ikke er gode holdepunkter for generelt at anbefale særlige vitamintilskud til denne patientgruppe. Ordination af en ikke-dokumenteret behandling med vitamintabletter til denne kraftigt behandlede gruppe kan derfor ikke umiddelbart anbefales. Hos ældre eller svært symptomatiske patienter synes det ikke urimeligt at anbefale en multivitamintablet i lighed med retningslinjerne for ernæring af kronisk syge i øvrigt.
64 Vitaminer (2) Det anbefales således, at man foreslår svært symptomatiske patienter eller patienter med ernæringsproblemer en multivitamintablet dagligt og i øvrigt indtil videre råder langt hovedparten af patienterne til at afstå fra supplerende behandlinger med andre vitamin- og tilskudspræparater.
65 Alkohol Patienter med alkoholinduceret kardiomyopati (eller mistanke om dette) bør naturligvis holde sig fra alkohol Hos patienter med hjertesvigt med eksempelvis iskæmisk genese uden alkoholmisbrug er der ikke holdepunkter for, at et moderat alkoholforbrug skulle være skadeligt. Disse patienter kan således rådgives om at holde sig til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger på området.
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereKan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereLægemidler med virkning på hjerteinsufficiens
Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereHjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015
Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereFaktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011
Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereMANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER
MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereKOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet
KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mere- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed
Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereHjertesvigtsbehandling til patienter med kronisk nedsat venstre ventrikel-funktion
Hjertesvigtsbehandling til patienter med kronisk nedsat venstre ventrikel-funktion Hans Eiskjær STATUSARTIKEL Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2018;180:V06180453 Hjerteinsufficiens
Læs mereHjertesygdom og seksualitet
Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereLægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron
Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens 1. Diuretika + kaliumtilskud 2.
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereNye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens
Tillæg til Cardiologisk Forum Oktober 2002 Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Olav W.Nielsen, Niels Gadsbøll, Lars Køber, Per Hildebrandt, Henrik Villadsen
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt
Det Nationale Indikatorprojekt Hjerteinsufficiens Dokumentalistrapport Version 3.2 December 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs mereKronisk systolisk hjerteinsufficiens
Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereBeregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)
Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 52 Videnskabelige konklusioner 1. - PRAC s anbefaling Baggrund Ivabradin er et hjertefrekvensnedsættende lægemiddel med specifik virkning på sinusknuden, men uden virkning
Læs mereBariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr
Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereSTUDIEPLAN Specifik del
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereKortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med diabetes, KOL- og Hjerte- kar lidelser 2011
Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes stilbud til borgere med diabetes, - og Hjerte- kar lidelser 2011 Om tilbuddet... 143 borgere har gennemført et stilbud i perioden januar 2011 til marts 2012
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereDATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens
DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereNy ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler
25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar
Læs mereHJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE
HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mere