Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt"

Transkript

1 Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt

2

3

4 Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt objektive tegn på kardiel dysfunktion i hvile Understøttende for diagnosen er forbedring ved behandling med diuretika o.a. Europæiske kardiologiske selskab

5 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?

6 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?

7 Det kardiovaskulære kontinuum - Fra risikofaktor til hjertesvigt MI Remodeling LV dilation CHF Atheroma and LVH Risiko faktorer (Hypertension Koronarsygdom Diabetes Hyperkolesterolæmi Kardiomyopati End-stage disease Death

8 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?

9 Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt objektive tegn på kardiel dysfunktion i hvile Understøttende for diagnosen er forbedring ved behandling med diuretika o.a. Europæiske kardiologiske selskab

10 Ekkokardiografi den gyldne standard men ikke altid let tilgængelig

11

12 NT-proBNP ved mistænkt hjertesvigt hos symptomatiske patienter Præsentation - Dyspnø - Mistænkt hjertesvigt < cut-off værdi Søg efter andre Rule out forklaringer (evt ekko) > cut-off værdi Rule-out : < 125 pg/ml (14 pmol/l) OBS for stigende værdier hos ældre Henvis til specialist

13 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?

14 Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Akut / kronisk Venstresidigt / højresidigt Systolisk / non-systolisk / (diastolisk) Stadie (NYHA, AHA / ACC) (Sværhedsgrad)

15 NYHA klassifikationen

16 Hjerteinsufficiens: Opdeling Systolisk: nedsat uddrivning Diastolisk: nedsat fyldning Non-systolisk (hjertesvigt med bevaret systolisk funktion) Atrieflimren og andre arytmier Klapsygdomme Diastolisk

17 Nedsat LV systolisk funktion Bevaret LV systolisk funktion

18 Hjerteinsufficiens Hvem får hjerteinsufficiens? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan inddeles hjerteinsufficiens? Hvordan behandles hjerteinsufficiens?

19 Hjertesvigt: Mere malign end cancer (% overlevelse) Kvinder Month of follow-up Breast MI 0.4 Bowel Ovarian Heart Failure 0.1 Lung Mænd Month of follow-up MI Bladder Prostate Bowel Heart Failure Lung

20 Vi kan gøre noget! Den succesfulde udvikling i behandling af hjertesvigt Op til midten af 80 erne Sengeleje Diuretika Digoxin ACE inhibitorer ARBs Beta-blokkere Aldosterone-blokkere Biventrikulære pacemakere (BIV-PM) ICD ICD/BIV-PM Assist devices

21 Behandlings effekt ved hjertesvigt (CHF) Symptom > død CHF + inotropika CHF uden terapi Tid CHF + diuretika og digoxin CHF + ACE-I, betabl spiron

22 Hjertesvigt: diuretika - behandling Ukendt effekt på mortalitet Aktiverer RAAS og sympaticus Anvendelse: Tiazider (evt. Centyl mite) Loop-diuretika: små hyppige doser Furix Retard x 1-2 dagligt Spironolakton (25 mg x 1) ved NYHA III IV eller stort kalium tilskud Kombinationer: Tiazid / loop / spironolakton / Zaroxylin 22

23 Salt (1) Salt- og vandretention er fremtrædende ved avanceret hjertesvigt. Excessiv saltindtagelse giver risiko for forværring af inkompensation eller behov for øgede diuretikadoser. Hos hjertesvigtpatienter kan nedsættelse af saltindtaget i langt de fleste tilfælde medføre reduktion i diuretikabehovet eller potensere effekten af afvanding under intensiv diuretisk behandling Det er imidlertid uafklaret, hvor kraftig reduktion i saltindtagelse, man skal anbefale sine patienter, og for mange patienter vil en skrap saltrestriktion være forbundet med et betydeligt fald i livskvaliteten

24 Salt (2) Der findes ikke studier, som har vurderet effekten af saltreduktion på hårde endepunkter hos hjertesvigtpatienter Effekten af reduktion af saltindtagelse er relativt dårligt undersøgt hos moderne hjertesvigt patienter i ACE-hæmmer-, betablokker- og aldosteronblokkerbehandling.

25 Salt (3) I amerikanske guidelines anbefales generelt reduktion til 2 g kogsalt per døgn. Denne grænse er overordentlig vanskelig at overholde i mere end få dage. I praksis virker det mere rimeligt at anbefale patienter med recidiverende inkompensation eller behov for store diuretikadoser at afstå fra at salte maden efter tilberedning og at afstå fra industrielt færdigfremstillede produkter (inkl. fastfood), der har et højt saltindhold af hensyn til konserveringen.

26 Serum-Natrium Mange hjertesvigtpatienter udvikler lavt S-Na. Årsagerne hertil er komplekse, og behandlingen er vanskelig. Det er vigtigt, at et lavt S-Na hos en patient med hjertesvigt ikke er udtryk for natriummangel, men derimod for dyshydrering, hvor kroppens total natrium er øget trods lave serumværdier. Der vil aldrig være indikation for anbefaling af ekstra saltning af maden eller NaCl-tabletter til en hjertesvigtpatient, uanset hvor lavt S-Na måtte være.

27 Væskeindtagelse (1) Hjertesvigt patienten tåler langt dårligere ekstreme udsving i væskeindtagelse end raske For en del patienter er væskebalancen en hårfin størrelse. Evnen til at udskille overskudsvand er tæt knyttet til saltudskillelsen, der som beskrevet er kompromitteret hos hjertesvigtpatienten. For stor vandindtagelse (med eller uden samtidig overdreven saltindtagelse) vil således føre til inkompensation med ødemer og evt. lungestase.

28 Væskeindtagelse (2) Ofte møder man patienter, der trods meget store doser diuretika har tiltagende inkompensation symptomer. Uddybende anamnese vil ofte afsløre væskeindtag på 4-5 l/døgn eller mere Korrektion heraf medfører hurtigt vægttab og mulighed for reduktion i diuretikadoser. Men det er også vigtigt, at hjertesvigtpatienten indtager tilstrækkelig væske til at undgå hypovolæmi og prærenalt nyresvigt

29 Væskebalance

30 Væskeindtagelse (4) Vejledning om væskeindtagelse baseres på individuelle skøn under hensyntagen til vægt og nyrefunktion Som hovedregel skal en symptomatisk hjertesvigtpatient i væskebalance drikke maksimalt 1,5-2,0 l dagligt. Under episoder med volumenoverskud må yderligere væskerestriktion institueres Omvendt skal patienten instrueres i at øge sin væskeindtagelse under sygdomsepisoder med feber eller diarré, typisk til 2,5-3,0 l/døgn. Der foreligger ikke evidens for at anbefale væskerestriktion hos patienter med få eller ingen symptomer.

31 3-års mortalitet (%) Og vi kan gøre meget! Den successfulde udvikling i behandling af hjertesvigt har forbedret overlevelsen

32 Neuroendokrint respons ved hjertesvigt Cardiac Output Aktivering af neurohormonale mekanismer RAAS Sympaticus Vasokonstriktion Væskeretention Positiv inotropi Ødem Øget perifer resistans 32

33 Neuroendokrint respons ved hjertesvigt Cardiac Output Aktivering af neurohormonale mekanismer RAAS Sympaticus Vasokonstriktion Væskeretention Positiv inotropi Ødem Øget perifer resistans 33

34 ACE-I : effekt ved hjertesvigt Consensus p< CHF undersøgelser Placebo p< Enalapril Solvd Treatment p = Placebo n= Enalapril n=1285 Solvd prevention p = Placebo n=1284 Enalapril n=

35 Neuroendokrint respons ved hjertesvigt Cardiac Output Aktivering af neurohormonale mekanismer RAAS Sympaticus Vasokonstriktion Væskeretention Positiv inotropi Ødem Øget perifer resistans 35

36 Betablokker behandling Hjertets kontraktilitet Perifer perfusion Sympatikusaktivering Betablokade Deaktivering af Apoptosis Nekrose Fibrose Hypertrofi betaadrenerge System Kardiel remodelering 36

37 Survival US Carvedilol Programme Carvedilol (n=696) Survival COPERNICUS: Carvedilol Placebo (n=398) Risk reduction = 65% p< Days Packer et al (1996) Survival Risk reduction = 34% p< CIBIS-II Bisoprolol Placebo Mortality (%) Months MERIT-HF Placebo Risk reduction = 35% p = Packer et al (2001) Placebo Metoprolol CR/XL Risk reduction = 34% p= Time after inclusion (days) CIBIS-II II Investigators (1999) Months of follow-up 37 The MERIT-HF Study Group (1999)

38 Symptomer β-blokkere ved hjertesvigt: Initierings problemer Forværring Forbedring uger 1 mdr 3 mdr LVEF (sv.t. hjertets systoliske funktion) - eksempel: 0,30 0,25 0,30 0,40 Hall. JACC 1995: 1154

39 Renin Angiotensin Aldosteron Systemet Non-ACE (chymase, CAGE, Catepsin G) Angiotensinogen Renin Angiotensin I ACE Angiotensin II Bradykinin Inaktiveret Angiotensin II receptorer Aldosteron Sympatikus produktion Vasokonstriktion aktivering Hæmodynamisk respons 39

40 RALES-studiet: Mortalitet NYHA 3-4 Mortalitets reduktion: Relativ: 30 % Absolut: 12 % + : Hospitaliseringer reduceret med 30 % (59 82) N Engl J Med 1999:341:709-17

41 Trappemodel for behandling NYHA I II III IV ACE-I (ARB) ACE-I (ARB) ACE-I (ARB) ACE-I (ARB) Diuretika Diuretika Diuretika BB BB BB Spiron? Spiron Spiron Dig Digoxin Digoxin Inotropi ICD, PM, Tx 41

42

43 CHF: En algoritme til medicin optitrering Frederiksberg Hospital hjertesvigts klinikken ACE-I Spiron Betablokker Kaleorid Furix Digoxin Elektrolytter Uger

44 Biventrikulær pacing for Hjertesvigt: Resynkronisering af LV

45 Mekanisk cirkulatorisk support HeartMate Inopereres Indikationer: Overgang til TX Overgang til rask Slutbehandling 45

46 Vi kan gøre noget! Den succesfulde udvikling i behandling af hjertesvigt Op til midten af 80 erne Sengeleje Diuretika Digoxin ACE inhibitorer ARBs Beta-blokkere Aldosterone-blokkere Biventrikulære pacemakere (BIV-PM) ICD ICD/BIV-PM Assist devices

47 En speciel gruppe Hjertesvigt og diabetes

48 Prævalens af CHF hos DM vs. non-dm CHF/1000 pers Diabetes Non-diabetes < Alder ved baseline 48 Nichols GA, et al. Diabetes Care. 2001:24;

49 Prognose hos hjertesvigtspatienter med og uden DM 5548 ptt indlagt med hjertesvigt. 16 % Diabetes Mortality rate Diabetes No diabetes Log rank P< RR 1.5 ( ) IG Years 49 Gustafsson, JACC 2004: 771

50 Diabetes og hjertesvigt Konklusion Hyppigt og ofte overset Diagnostik vigtigt Elendig prognose Stor effekt af konventionel behandling ACE-I, (ARB), BB, Aldosteron-antagonist Mulig forbedring med metabolisk kontrol Insulin, PPAR antagonister Men risiko for hjertesvigt 50

51 3-års mortalitet (%) Vi kan gøre meget! Den successfulde udvikling i behandling af hjertesvigt har forbedret overlevelsen

52 . men der er alligevel problemer...

53 Hvorfor indlægges patienterne? Årsager til indlæggelse Manglende compliance! Inadækvat ordineret medicin For sen reaktion på symptomer Arytmi / hypertension / iskæmi > 50 % af indl. kan hindres Michalsen A, Heart 1998

54 Hjertesvigts klinikker Sygeplejerske baseret Patient : selvansvar Parametre : vægt, åndenød, andre symptomer Undervisning, også selvmedicinering Væske, salt, kost, vitaminer, alkohol etc Optimering af medicinske behandling (Fysisk træning)

55 Indlæggelser for hjertesvigt Fredericia Sygehus (Hjertesvigtsklinik startet 2001) 140 Number of CHF admissions P< Year Andersen MK et al. Scand Cardiovasc J 2005: 199

56 Vi kan gøre noget! Den succesfulde udvikling i behandling af hjertesvigt Op til midten af 80 erne Sengeleje Diuretika Digoxin ACE inhibitorer ARBs Beta-blokkere Aldosterone-blokkere Biventrikulære pacemakere (BIV-PM) ICD ICD/BIV-PM Assist devices Og effektiv undervisning og follow-up!

57 Tak for nu Og fortsat god og udbytterig dag

58 Ernæring kardiel kakeksi (1) Svær hjertesvigt er en katabol tilstand, der i fremskredne tilfælde medfører tab af både muskel- og fedtvæv såkaldt kardiel kakeksi. Under- og fejlernæringen skyldes formentlig såvel manglende appetit som intestinal stase (ved højresidigt hjertesvigt) Svært hjertesvigt ledsages endvidere af aktivering af en række cytokiner og andre inflammatoriske mediatorer, hvilket medfører en katabol metabolisme på linje med kroniske infektionssygdomme.

59 Kistorp C, Circ 2005 Vægt (BMI) og mortalitet ved hjertesvigt

60 Ernæring kardiel kakeksi (2) Ifølge internationale retningslinjer om hjertesvigt bør man mistænke ernæringsproblemer, når 1) kropsvægten er < 90% af idealvægten eller BMI < 22 kg/m2, eller 2) når der hos en ikke-ødematøs patient forekommer et ikke planlagt vægttab > 5 kg eller > 7,5% af udgangsvægten. Sådanne patienter bør henvises til diætist med henblik på kostregulering.

61 Ernæring kardiel kakeksi (3) Det skal understreges, at der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for, at øgning i kropsvægt hos den kakektiske hjertesvigtpatient er forbundet med en bedring i prognose. Ud fra vores erfaring og viden om fysiologi er det imidlertid vanskeligt at forestille sig andet.

62 Ernæring kardiel kakeksi (4) Der mangler gode undersøgelser af effekten af intenderet vægttab Men overvægt repræsenterer en øget hæmodynamisk belastning for det allerede svigtende hjerte Derfor må forsøg på vægtreduktion anbefales, specielt for de svært overvægtige (BMI > 30kg/ m2) patienter med hjertesvigt.

63 Vitaminer (1) Generelt har resultaterne af de store randomiserede kliniske studier af vitamintilskud til hjertepatienter været skuffende. Selv om studierne ikke er udført specifikt i hjertesvigt populationer må man konkludere, at der ikke er gode holdepunkter for generelt at anbefale særlige vitamintilskud til denne patientgruppe. Ordination af en ikke-dokumenteret behandling med vitamintabletter til denne kraftigt behandlede gruppe kan derfor ikke umiddelbart anbefales. Hos ældre eller svært symptomatiske patienter synes det ikke urimeligt at anbefale en multivitamintablet i lighed med retningslinjerne for ernæring af kronisk syge i øvrigt.

64 Vitaminer (2) Det anbefales således, at man foreslår svært symptomatiske patienter eller patienter med ernæringsproblemer en multivitamintablet dagligt og i øvrigt indtil videre råder langt hovedparten af patienterne til at afstå fra supplerende behandlinger med andre vitamin- og tilskudspræparater.

65 Alkohol Patienter med alkoholinduceret kardiomyopati (eller mistanke om dette) bør naturligvis holde sig fra alkohol Hos patienter med hjertesvigt med eksempelvis iskæmisk genese uden alkoholmisbrug er der ikke holdepunkter for, at et moderat alkoholforbrug skulle være skadeligt. Disse patienter kan således rådgives om at holde sig til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger på området.

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens Holdtimer Forår 2011 Niels Henrik Vinther Krarup Opgave 1 Peter er 60 år gammel, og har haft en blodprop i hjertet. Han klager nu overtræthed træthed, åndenødved

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en

Læs mere

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig? Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Tillæg til Cardiologisk Forum Oktober 2002 Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Olav W.Nielsen, Niels Gadsbøll, Lars Køber, Per Hildebrandt, Henrik Villadsen

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens 1. Diuretika + kaliumtilskud 2.

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Hjertesygdom og seksualitet

Hjertesygdom og seksualitet Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt

Det Nationale Indikatorprojekt Det Nationale Indikatorprojekt Hjerteinsufficiens Dokumentalistrapport Version 3.2 December 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Den ældre medicinske patient

Den ældre medicinske patient Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Formålet med Hjerteinsufficienspakken er, at reducere mortalitet og genindlæggelseshyppighed efter indlæggelse for hjerteinsufficiens.

Formålet med Hjerteinsufficienspakken er, at reducere mortalitet og genindlæggelseshyppighed efter indlæggelse for hjerteinsufficiens. Formålet med Hjerteinsufficienspakken er, at reducere mortalitet og genindlæggelseshyppighed efter indlæggelse for hjerteinsufficiens. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle

Læs mere

Hjertesvigt Patientforløb

Hjertesvigt Patientforløb Hjertesvigt Patientforløb hjertesvigtklinik Kirsten V. Mikkelsen, Funktionsansavrlig overlæge Hjertesvigtklinik kardiologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Hjertesvigt en sygdom med mange ansigter

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport

Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport Dansk Hjertesvigtsdatabase Dokumentalistrapport Version 1.1 august 2015 Dansk Hjertesvigtsdatabase er en del af Danske Regioners indikatorprojekter der er et instrument til måling og forbedring af de sundhedsfaglige

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget? Hvor hurtigt skal vægten stige under indlæggelse? vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse under indlæggelse

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Væskeudskillelse og diure.ka

Væskeudskillelse og diure.ka Væskeudskillelse og diure.ka DSG årsmøde, marts 2011 Disposi.on Hvilke faktorer er bestemmende for væskeudskillelse? Hvordan påvirker diure.ka væskeudskillelsen? 1 Hvilke af nedenstående faktorer kan være

Læs mere