KH bladet. Tangentspilleren med Aspergers Syndrom. De urørlige

Transkript

1 KH bladet maj Tangentspilleren med Aspergers Syndrom Kristian Marius Andersen er et musikalsk talent. Han har også Aspergers Syndrom. "Tangentspilleren" er titlen på dokumentarfilmen om Kristians liv. Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk 7 De urørlige Rundbordssnak om den franske komedie "De urørlige". Filmen giver stof til eftertanke om handicap og relationer. 10 Nyt syn på handicappede Catharinas Maria Kirks foredrag er med til at give eleverne en bedre forståelse af handicappede.

2 Indhold 12 At være kirke sammen med udviklingshæmmede 14 Sommerrejse til Harzen 16 Nyt fra foreningen 17 Frøfestival Tangentspilleren med Aspergers Syndrom 7 Rundbordssnak om filmen "De urørlige" 10 Catharina på besøg på Skjern Kristne Friskole 16 KH bladet Udviklingshæmmede beriger kirken Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: På Billedet: Kristian Marius Andersen Fotograf: Rikke Thomassen Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: September 2013 Jeg vil begynde med at citere Catharina Maria Kirk i bogen Drømme går ikke lige efter bogen : Vi har på en særlig måde brug for at få at vide, at vi er OK, som vi er, fordi vi så ofte har fået at vide, at vi ikke dur, at vi er dumme. Og lidt senere skriver hun: Jeg tror, at der er nogen, der skal få deres øjne op for, at vi, der har et handicap, også kan bruges til noget. Samfundet gør os handicappede er overskriften på afsnittet, hvor Catharina skriver dette. Men hvad gør kirken? Hvad gør menighederne rundt i Danmark? Får handicappede, udviklingshæmmede eller andre med særlige behov at vide, at de er OK og kan bruges til noget? I dette blad kan du læse om et nyt inspirationshæfte til ansatte i kirken. Hæftet giver blandt andet inspiration til præsters kontakt til bofællesskaber, gudstjenester, musikken, kirkekurser og håndtering af begravelse og sorg. Du kan også læse om forskellen på at holde gudstjeneste for og sammen med udviklingshæmmede. Og hvordan mennesker med udviklingshæmning er med til at berige kirken. Bladet indeholder også en artikel med Kristian Marius Andersen, der følte sig forkert det meste af sin opvækst og som 27-årig fik diagnosen Aspergers Syndrom. I dag har han den højeste musikalske uddannelse, man kan få i Danmark, og der er lavet en dokumentarfilm om Kristian og hans liv, Tangentspilleren. Rigtig god læselyst! Rikke Thomassen 2 KH bladet KH bladet 2013

3 Nyt hæfte om at være kirke sammen med udviklingshæmmede Hæftet giver inspiration til præsters kontakt til bofællesskaber, gudstjenester, musikken, kirkekurser og håndtering af begravelse og sorg. Af Rikke Thomassen Inspirationsfolder til at være kirke Udvalget, der arbejder med folkekirken og mennesker med særlige behov, har udgivet et hæfte, der giver inspiration til præstens kontakt til bofællesskaber, gudstjenester, musikken, kirkekurser og håndtering af begravelse og sorg. Kristelig Handicapforenings landsleder, Ellen Hessellund Mikkelsen, er med i udvalget og i den mindre gruppe, der har arbejdet med hæftet. Hun er glad for, at hæftet nu er udkommet. Det er en bold, vi har sparket ud, og som, vi håber, bliver grebet. Men det er også vigtigt, at Kristelig Handicapforening er en aktiv spiller og udvikler samspillet med de menigheder, der vil noget på dette område. Kristelig Handicapforening har en opgave i at følge op på det direkte i dialog med menigheder. Det skal ikke bare blive ord. Jeg vil for eksempel gerne finde en menighed, som vil være med til at lave en gudstjeneste sammen med udviklingshæmmede. Det er vigtigt, at Kristelig Handicapforening er med til at gøre noget konkret ved det, som er en forpligtelse for kirken. Hæftet rummer konkrete redskaber til som kirke at gøre noget ved et forsømt område, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Medlemmer som ambassadører Der er behov for hjælp til at få spredt hæftet og budskabet rundt i kirkerne i Danmark, og hun håber, at Kristelig Handicapforenings medlemmer vil være ambassadører for dette. Hæftet er en god mulighed for, at vore medlemmer sætter emnet på dagsordenen i deres lokale kirke. Man kan for eksempel begynde at se sig omkring i kirken og spørge: Hvor mange mennesker med handicap eller udviklingshæmning er der i menigheden? Og hvorfor er der ikke flere? siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Der ligger en stor rigdom i at være kirke sammen med udviklingshæmmede. Udviklingshæmmede har lært mig noget om Gud og udfordret min tro. Sammen over for Gud, er vi alle lige. Ingen har mere at komme med, ingen får mere eller mindre, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. - sammen med mennesker med særlige behov Inspirationshæfte til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov Hæftet er udgivet af udvalget, der arbejder med folkekirken og mennesker med særlige behov. Det er på 28 sider og giver inspiration ud fra emnerne: Præstens kontakt til bofællesskaber Idékatalog til gudstjenester Musikkens betydning Kirkekursus for mennesker med særlige behov Begravelse og sorg Hæftet kan downloades på Kristelig Handicapforenings hjemmeside, Inspirationshæftet følges i løbet af nogle måneder op af endnu et hæfte, som henvender sig til pædagoger og andre, der arbejder med mennesker med særlige behov august afholdes der konference på Teologisk Pædagogisk Center om kirken og udviklingshæmmede. Læs mere på side 12 og 13: Vi skal være kirke SAMMEN MED udviklingshæmmede. 3

4 Tangentspilleren med Aspergers Syndrom Det meste af sin opvækst følte Kristian Marius Andersen sig forkert. Som ung og voksen havde han svært ved at holde styr på sig selv og sit liv, og som 27-årig fik han diagnosen Aspergers Syndrom. I dag har han den højeste musikalske uddannelse, man kan få i Danmark, og der er lavet en dokumentarfilm om Kristian og hans liv, Tangentspilleren. Af Rikke Thomassen Dokumentarfilmen om Kristian Marius Andersen slutter med musikken Den grimme ælling. Og Kristian Marius Andersen er i sandhed en smuk svane, som altid har været en smuk svane, men som i de første mange år af sit liv blev opfattet som en grim ælling. Det er historien om et ualmindeligt musikalsk geni. Historien om en dreng, der voksede op i England. Uden venner. Som blev mobbet. Meget. En dreng som hellere ville sidde og se vaskemaskinen snurre rundt end at være sammen med andre børn. Som hadede støvsugeren, fordi den ikke havde nogen rytme. Og en dreng som havde og har usædvanligt store musikalske evner. Det er historien om en ung mand, der kom til Danmark. Uden tro på sig selv. Indelukket. Tynd. Kejtet. Sky. Og virkede mentalt forslået. En ung mand, som 7 år senere har gennemført den højeste musik-uddannelse, man kan få i Danmark. Han har ikke kun en konservatorie-uddannelse, men også en solist-uddannelse. Hans debut-koncert fik fantastiske anmeldelser. Og som der stod i en af anmeldelserne, så har han for resten også Aspergers Syndrom. Tristhed og glæde i filmen Tangentspilleren, hedder dokumentarfilmen om Marius Kristian Andersen. For det er på tangenterne, Kristian udlever sit store musikalske talent, og det er i improvisationen, han har sine mesterlige evner. Filmen om Kristian er blevet vist i mange mindre biografer, og indtil videre er den blevet set af mere end Det er overvældende for Kristian Marius Andersen, 4

5 Kristian Marius Andersens Hammondorgel har fået plads i den tidligere præstebolig. at så mange har set filmen, og han er selv meget tilfreds med den. Jeg kan godt lide humøret i filmen. Jeg kan godt lide, at det ikke kun er musik, men også tristhed og glæde. Det er de to ting, som gør en dokumentarfilm virkelig god. Diagnosen blev en lettelse Filmen fortæller om Kristian Marius Andersens liv, opvækst, hverdag, problemer og udfordringer. Glæder. Sorger. Ensomhed. Og musikken. Kristian kom til Danmark i 2005, og i 2006 fik han som 27-årig diagnosen Aspergers Syndrom. For Kristian var det en meget stor lettelse. Det tog en stor vægt fra mine skuldre. Jeg vidste godt, at der var noget i vejen, og jeg fik en bedre forståelse for tilstanden. Første gang jeg læste om det, var jeg lidt chokeret. Men bagefter, så var jeg mere lettet. Jeg var meget interesseret i, hvad det betød, og jeg læste meget på nettet. Og jeg kunne godt se, at det var mig, det jeg læste. Enorm udvikling på 7 år Mads Bille arbejder tæt sammen med Kristian Marius Andersen. Mads er organist i Herning Kirke, dirigent for Herning Kirkes Drengekor og kunstnerisk leder af Den Jyske Sangskole. Mads Bille var også med til at ansætte Kristian i 2005, og han er i dag ikke kun hans chef men også hans mentor. Mads har fulgt Kristian tæt gennem alle årene. Det var også Mads, der opfordrede Kristian til en 5

6 Tangentspilleren med Aspergers Syndrom (fortsat...) psykiatrisk udredning, som betød, at Kristian fik diagnosen Aspergers Syndrom. Jeg kunne jo godt se, hvordan tingene seriøst brød sammen for ham ind imellem, siger Mads Bille. Kristian beskriver også selv en stor frustration over sig selv og følelsen af ikke at kunne magte situationer og sit eget liv. Der er sket en enorm udvikling, siden jeg kom til Herning. Da jeg kom til Herning var jeg meget lukket inde. Jeg havde ingen selvtillid. Kunne ikke snakke med andre mennesker. Det var fuldstændig umuligt for mig at være sammen med andre mennesker, fortæller Kristian. Kristian føler sig ensom Han arbejder og kæmper også stadig med mange hverdagsting. Jeg oplever meget kaos. Hvordan holder jeg styr på min lejlighed? Hvordan stryger jeg trøjer? Hvordan laver jeg mad? Problemet er, at der kører så mange ting i mit hoved. Hvilke aftaler har jeg nu? Hvis der kommer mange koncerter, hvis jeg har en aftale med min bostøtte. Jeg bliver også bange for, at jeg kommer til at gøre andre mennesker sure. Ofte føler Kristian sig også ensom. Nogen gange bliver jeg lidt træt af at komme hjem til en tom lejlighed. Jeg føler mig alene. Ensomhed er en del af det, og det kan være svært at holde mit humør oppe. Det er også en del af Aspergers. Den værste kamp for mig, det er at finde en pige. Selvom jeg har fået masser af gode råd. Det er ikke nemt. Det er ikke kun på grund af Aspergers, men det gør det dobbelt svært. Jeg er bedre nu, end jeg var for 8 år siden, siger Kristian. Følelserne kommer ud gennem musikken Når Kristian sætter sig ved tangenterne forsvinder den kaotiske verden, og fingrene taler og fortæller. Alle de følelser, jeg har i kroppen og i mit hoved, kommer ud i min musik. Jeg kan komme trist på arbejde, og bagefter har jeg det godt igen, siger han. Kristian har en fuldtidsstilling på almindelige vilkår som organist ved Herning Kirke. Derudover spiller han til mange andre arrangementer og bookes også til koncerter. Kristian nyder sit arbejde. Og når han sætter sig ved tangenterne er han på absolut hjemmebane. Klaveret. Kirkeorgelet. Hammondorgelet. Mads Bille fortæller, at han til prøverne med drengekoret har et spil som ingen andre. Han spiller bedre end nogen anden, jeg kender. Det er ikke kun, når han improviserer. Han er i stand til at forberede sig 100 procent. Det er simpelthen bare i orden. Og Kristian har givet mig en frihed, fordi der ikke er noget, jeg spillemæssigt ikke kan bede Kristian om. Der er ingen værker, jeg skal holde mig fra, fordi orgelstemmen er for svær. Han har givet mig en kolossal frihed til at koncentrere mig om at dirigere. Så hjælper jeg ham til gengæld med en række praktiske ting, som fx at styre hans aftale- og koncertkalender, siger Mads Bille. Ønsker at være rollemodel Kristian Marius Andersen siger i filmen: I showed them in the end. Jeg viste dem til sidst. Det er møntet på alle dem, der ikke regnede ham som noget. Som moppede ham og gjorde hans liv forfærdeligt. Kristian har mange dårlige minder fra sin skoletid. Især den anden skole, jeg gik på, var fuldstændig forfærdelig for mig. Der var et tidspunkt, hvor jeg var tæt på at tage en pille og sige godnat. Det var så slemt for mig. Der var ikke nogen, jeg kunne snakke med, siger Kristian, og det er tydeligt, at mobningen har sat sine spor i ham og nok vil følge ham resten af livet. Men han viste dem til sidst. Og det er tydeligt for enhver hvilken smuk svane, Kristian Marius Andersen er, og han håber, at han kan være rollemodel for andre. Jeg håber, at jeg med min film og interviews kan hjælpe andre mennesker med Aspergers Syndrom, siger Kristian Marius Andersen. 6

7 Rundbordssnak om filmen De urørlige Kristelig Handicapforening havde inviteret Troels Krøyer, Peder Staal Jensen, Maiken Skov Andersen og Sanne Thorup til at se filmen De urørlige. Bagefter snakkede de om filmen og om at genkende nogen af temaerne fra deres eget liv. Det blev en hyggelig eftermiddag med både hygge og snak, sjov og alvor. Denne artikel viderebringer noget af snakken. Troels: Filmen er god, morsom, humoristisk. Maiken: Den er lidt lang, lidt langtrukken, måske. Men god. Sanne: Den er virkelig sjov. Det er anden gang, jeg ser den, og man fanger flere ting anden gang, flere detaljer. Troels: Jeg kunne godt lide, at Driss malede at han kunne lave sådan nogle flotte billeder til Philippe. Philippe var jo også kunstinteresseret, selvom han sad i kørestol. Maiken: Deres ping-pong var godt. Det var sjovt, bemærkelsesværdigt, hvordan Philippe ændrede sig, da det var en ny, der skulle se efter ham. Han var ikke helt sig selv. Driss behandlede Philippe som et menneske. Den anden var mere forsigtig og bange for at gøre noget forkert. Sanne: Det er noget med at være menneske over for et menneske. Maiken: Ja, og ikke bare se ham som en, der sidder fuldstændig hjælpeløs. Troels: Det har også noget med kemi at gøre. Philippe og Driss, de kunne bare sammen. Maiken: Jeg tror, Driss er god til mennesker i det hele taget. Der er også stor forskel på, hvordan jeg har det med de forskel- De urørlige 'De urørlige' er et fransk komedie-drama. Phillipe er mangemillionær, bor i Paris' fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paragliding-ulykke. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. Driss søger jobbet, da Phillipe vil ansætte en ny hjælper. Driss forventer ikke at få jobbet, men Philippe overrumples af Driss' sarkasme og befriende mangel på medlidenhed, og han ansætter Driss som hjælper. Mellem de to opstår der et særligt venskab. 'De urørlige' er baseret på en virkelig historie. 7

8 Rundbordssnak om filmen De urørlige (fortsat...) Troels Krøyer (tv.) og Peder Staal Jensen (th.) lige pædagoger. Det er både forskelligt med pædagoger og venner. Maiken: Det så ud som om Philippe vågnede op og fik mod på livet igen, da han fik Driss som hjælper. Det kunne være spændene at se den hjælper, han havde inden Driss, Gøre grin med handicappede I filmen bruger Driss også humor sammen med Philippe, fx da Philippe siger til Driss, at han skal give ham et stykke chokolade. Nej, siger Driss. Ingen arme, ingen chokolade. Først bliver Philippe lidt forundret. Driss forklarer, at det er en joke, og så fanger Philippe det og smiler. Er det okay at joke på den måde? Sanne: Det kommer an på, hvem der gør det. Hvis det er nogen, jeg kender, så kan jeg godt mærke tonen i det. Maiken: Det var ikke ondskabsfuldt. Hvis dem, drilleriet handler om, er med på det, så er det okay. Men hvis den ene ikke synes, det er sjovt, så er det ikke sjovt. Sanne: Jeg kan også somme tider bruge humor den anden vej. Hvis jeg er på café sammen med veninder, og der er nogle andre, der kigger efter mig på grund af mit handicap, kan jeg godt finde på at sige noget med, at det er da dejligt, de gider kigge efter en, der ser godt ud." Peder: Der er ikke nogen, som skal genere mig med mit handicap, mine ben. Jeg har oplevet en situation, hvor nogle børn sagde trælse ord nærmest skældsord. Vi er jo skabt sådan, som vi er skabt. Og hvis man snakker med Gud om det, så kan man nok klare det. Skubbe til en udvikling I filmen forsøger Driss også at skubbe lidt til Philippe i forhold til at tage kontakt til en kvinde, han har skrevet breve sammen med et halvt år. Hvordan har I det med, hvis nogen puffer til jer? Maiken: Det er godt at blive puffet engang imellem. Det er i orden, at nogen presser mig lidt uden at vade hen over mig det ville jeg ikke bryde mig om. Der var på et tidspunkt nogen, som sagde, jeg skulle lære at køre bil. Men jeg kommer ikke til at lære at køre bil, blandt andet fordi jeg ikke har hurtige reflekser. Det skal du da, sagde de. Men jeg ved dog, at det kan jeg ikke. Maiken: Jeg kan også huske følelsen af, at jeg troede, der var noget, jeg ikke kunne, men hvor jeg klarede det alligevel. Eller jeg troede, jeg godt kunne, men ikke kunne. Passe i en kasse Maiken: Det kan virkelig være svært, når folk skal vurdere, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Hvis jeg skulle starte i praktik et sted, eller folk fra kommunen skulle finde ud af, hvor jeg ligger henne på skalaen. Andre gange bliver jeg set med ligeværdighed. Så har jeg det bedst. Jeg har mest oplevet, at folk har gjort deres bedste for at møde mig som et menneske og så ligeværdigt som muligt. Maiken: Da jeg skulle visiteres til bofællesskabet skulle jeg remse alt op, hvad jeg havde svært ved i mindste detalje. Og jeg tænkte, det gider jeg ikke. Arh, så slemt er det heller ikke, tænkte jeg. Nogen gange skulle jeg gøre mig så dårlig som overhove- 8

9 det muligt, og jeg tænkte: I sidder med et menneske, ikke et regnestykke. Sanne: Somme tider gælder det nærmest om i forhold til kommunen at for at få en bevilling, så skal man være lidt dårligere. Det handler somme tider om at få os til at passe ned i en kasse. Der er mange, som har svært ved hvilken kasse, de skal putte mig i. Maiken: Jeg kan godt lide det billede, at man sidder mellem to stole. For det kan man ikke, og man ender med at falde ned mellem de to stole. Peder: De har også svært ved, hvor de skal placere mig. Jeg er lige på kanten lige på grænsen. Hovedet er godt nok, men det kniber med motorikken. Da jeg skulle have en lejlighed, så syntes de ikke, jeg var ringe nok til at komme ind det sted, jeg gerne ville. Men så måtte vi kæmpe lidt for det. Sanne: Folk kan også undervurdere, hvad man kan. Nogen kan spørge, om jeg godt kan finde ud af at handle. Ja, det kan jeg godt. Det kan godt være, det tager længere tid og jeg skal gå flere ture, men jeg kan godt selv handle. Troels: Jeg synes, det er rart, at man ikke er ligesom ham, der sidder i kørestolen, og slet ingenting kan. Han ser jo også almindelig ud, selvom han er lammet. Det er kun hans fysik, der er noget galt med. Nogen kalder det at være en grøntsag, men det passer nu ikke altid. Troels: Jeg har et hemmeligt handicap. Man kan ikke se det, måske kun lidt i mit ansigt. Jeg går almindeligt som alle andre. Maiken Skov Andersen (tv.) og Sanne Thorup (th.) Der er mange, der ikke tager hensyn til mig, fordi man ikke kan se det på mig, og det kan godt være lidt svært nogen gange. Maiken: Nogen gange kunne jeg godt tænke mig, at det var mere synligt. Når et handicap er mere synligt, så er det nemmere for folk at forholde sig til. Sanne: Vi bliver som handicappede også passet på som om nogen er bange for os. De skal være over for os, som for alle andre se os som en del af Guds skabelse og ikke som nogen, man skal være bange for. Spørge om hjælp I filmen De urørlige er Philippe lam fra halsen og ned og har derfor behov for hjælp til næsten alt. Hvordan har I det med at spørge om hjælp? Sanne: Jeg har lært, at andre hellere vil, at jeg spørger om hjælp, end at de skal overskride mine grænser og spørge, om de skal hjælpe mig. Man skal øve sig i at spørge om hjælp. Og det er også noget med at huske sig selv på, at når jeg spørger nogen om hjælp, og de siger nej, så siger de ikke nej til mig, men til opgaven. Sanne: Jeg kan godt tænke skrækscenariet om, at jeg er belastende. Og jeg kan være bange for at blive afvist. Bange for at jeg forlanger for meget. Så tænker jeg også somme tider, at hvis nu nogen spurgte mig om hjælp, ville jeg så tænke noget dårligt om den person? Nej, det ville jeg jo ikke. Peder: Jeg er nødt til at få hjælp til at vaske gulv og støvsuge. Det er ikke svært at spørge om hjælp til det, jeg har brug for hjælp til. Troels: Jeg er ikke så god til at spørge om hjælp. Jeg prøver også selv. Det kan godt være lidt vanskeligt. Det ville da være dejligt ikke at skulle spørge hele tiden. Maiken: Det er også forskelligt, hvor svært det er at spørge om hjælp afhængig af, hvem det er, jeg skal spørge. Jeg vil næsten altid kunne spørge dem, jeg er tættest på. Men det kan kræve øvelse. Jeg vil også gerne tit prøve, om ikke jeg kan selv. Jeg synes, det er fedest, hvis jeg kan selv. Det er en sejr. Så føler man sig ikke så anderledes. Men samtidig er det vigtigt at huske, at man er, som man er. Vi er heldigvis alle forskellige, og vi kan hjælpe hinanden på kryds og tværs. 9

10 Eleverne får nyt syn på handicappede Catharina Maria Kirks foredrag er med til at give elever en bedre forståelse af handicappede. Og eleverne synes, Catharina er modig og sej. Af Rikke Thomassen D. 25. februar fik Skjern Kristne Friskole besøg af Catharina Maria Kirk, der fortalte for ca. 160 elever fra klasse. Det var en meget stor overvindelse for Catharina at stå på en skole og fortælle for eleverne, for som hun også fortalte til eleverne nogle af hendes sværeste år er netop hendes skoletid. Men hun ville stå der. Og hun ville fortælle. For hun ville sådan have ønsket, at der var kommet en på hendes skole for 12 år siden og havde fortalt om, hvordan det er at være anderledes. Det var tydeligt, at eleverne var meget fanget af det, Catharina Maria Kirk fortalte. De lyttede opmærksomt, og til sidst i foredraget var der flere af eleverne, som havde spørgsmål. Eleverne i 6.-klasse have inden foredraget læst og arbejdet med bogen. Her er nogen af de ting, eleverne sagde efter foredraget. Fra venstre: Mathias Skov Jensen, Esben Sulkjær, Caroline Siersbæk og Nina Hedegaard. Fra venstre: Josefine Bækgaard, Andrea Kjærgaard, Caroline Kofod og Johanne Karlsen Det var rart, at hun kom på skolen og fortalte med sine egne ord. Det var mega sejt gjort. Bogen er skrevet, så det er let at forstå. Og det er nemmere at sætte sig ind i, hvordan hun har det. Andrea Kjærgaard Catharina har en stor personlighed. Hun har været igennem en masse og hun klarede det godt. Det er godt at få et indblik i, hvordan andre kan have det så man kan behandle handicappede godt. Nina Hedegaard Da jeg så hende, så tænkte jeg, at hun ikke var handicappet. Men da hun så begyndte at fortælle om det, så var det som om, jeg begyndte at kunne forstå, hvordan hun har det. Det er en god bog, og det er modigt af hende, at hun kan skrive sådan en bog. Det giver en god mulighed for også at forstå andre handicappede. Mathias Skov Jensen Bogen er en rigtig god idé, og den er flot skrevet. Josefine Bækgaard Det kan hjælpe at tænke på det, hun siger, når man føler sig anderledes. Jeg er fx elendig til sport, og jeg kan heller ikke lide fodbold, som mange andre kan. Man forstår handicappede meget bedre, når man har læst bogen. Johanne Karlsen Man får et godt indblik i, hvordan hun har haft det i skolen. Caroline Siersbæk Hun er god til at formulere sig, og man får en god forståelse af, hvordan hun føler og har det. Esben Sulkjær Det er en god bog, og den er flot skrevet. Nu ved man meget bedre, hvordan andre handicappede har det. Jeg synes, man får mere lyst til at gøre mere for at hjælpe handicappede. Jeg tror, der er mange i Danmark, der vil få hjælp af den bog. Caroline Kofod 10

11 Catharinas foredrag er med til at rykke ved nogle forestillinger og fordomme, mener skoleleder på Skjern Kristne Friskole, Tina Kruse. Det gør stort indtryk at møde Catharina Besøget af Catharina Maria Kirk gjorde stort indtryk på skoleleder Tina Kruse. Af Rikke Thomassen "Det gjorde et meget stort indtryk på mig at møde Catharina, der åbent og ærligt fortæller om at være handicappet. Det giver et sjældent indblik i, hvad det vil sige at være handicappet, og det er med til at rykke ved nogen forestillinger og fordomme," siger skoleleder på Skjern Kristne Friskole, Tina Kruse. Tina Kruse var meget glad for, at Catharina Maria Kirk ville holde foredrag på skolen, og det hun fortæller, giver både elever og lærer meget. Det giver et helt sjældent indblik i en minoritet, og både bogen og foredraget er meget unikt, siger Tina Kruse. Det er godt at møde en, der er åben og ærlig om at være handicappet. Når hun tør sige, at hun er anderledes, så får eleverne måske også mod på at sige det, hvis de føler sig anderledes. For nylig har der på skolen også været en drøftelse af, hvordan man bedst kan være inkluderende og rum- mende, og for Tina Kruse har Catharina Maria Kirks foredrag givet et nyt perspektiv i den sammenhæng. Catharina giver mig nogen billeder på, hvordan inklusion kan foregå på en god måde. Jeg får lov at høre, hvordan det ser ud fra Catharinas synsvinkel. Hun har åbnet mine øjne for, at åbenhed og ærlighed altid er at foretrække. Ikke medlidenhed, men klarhed. Også når det handler om at sætte ord på at være anderledes at det er noget, man godt kan snakke om i klasserne. Jeg hører Catharina sige, at det for hende ville have været en lettelse, hvis der i hendes skoletid havde været snakket om det, siger Tina Kruse, der klart vil anbefale andre skoler at få besøg af Catharina. Hun har meget godt at give. Og det gør stort indtryk på mig, at hun siger, at hun ville ønske, at der var nogen, som havde fortalt om at være anderledes, da hun selv gik i skole. 11

12 Vi skal være kirke SAMMEN MED udviklingshæmmede Der er forskel på gudstjenester for udviklingshæmmede og sammen med udviklingshæmmede. Af Rikke Thomassen Det er fint at gøre noget for en gruppe som de udviklingshæmmede. Men hvis vi aldrig kommer længere end det, så bliver det ikke en hel menighed. En hel menighed bliver det først, når vi gør noget sammen, siger Kristelig Handicapforenings landsleder, Ellen Hessellund Mikkelsen. Hun er med i udvalget, der arbejder med folkekirken og mennesker med særlige behov og har bidraget til det nye inspirationshæfte om at være kirke sammen med mennesker med særlige behov. Og netop sammen med er vigtigt for Ellen Hessellund Mikkelsen. Når man gør noget for, så bliver det et dem og et os de stærke, der gør noget for dem, som er svage. Jeg mener, at vi alle sammen er svage og har et særligt behov for at møde Gud på vores måde, og derfor går vi sammen, både dem der bruger mange ord og dem, der ikke har så mange ord, men som har noget andet at bidrage med. Sådan at vi netop kommer til at supplere hinanden. Så står vi lige vi kan alle byde ind med noget, og vi får alle noget, siger hun. At gøre noget for en gruppe kan umiddelbart se rigtigt, godt og barmhjertigt ud, men grundtanken bag er, at vi kan give noget til dem, der er svage og har brug for det. Men vi har alle sammen brug for noget, og vi kan alle sammen give noget. Ikke en handicapkirke Erik Hviid Larsen er præst ved Bethlehemskirken i København og tidligere formand for Kristelig Handicapforening. For ham er det også vigtigt, at det er sammen med. Vi skal ikke have en handicapkirke med gudstjenester for handicappede, men vi skal have en kirke med plads til handicappede. En kirke hvor hele menneskeheden kan være i, en mangefarvet kirke, siger han. Vi skal ikke gemme de udviklingshæmmede væk fra vores almindelige gudstjenester. En kirke med udviklingshæmmede giver en umiddelbarhed. Der er et gensvar, som ikke venter til næste uge, næste år, men som kommer nu. Til en gudstjeneste var der en, der sagde til mig, da jeg prædikede: Erik, jeg forstår ikke det, du siger. Så er jeg nødt til at lave min prædiken om her og nu. Og måske er det godt med det samme at få at vide, om folk forstår det, jeg siger, i stedet for at høre det næste søndag eller aldrig. Der er et engagement, siger Erik Hviid Larsen. Man kan blive nødt til at lave en gudstjeneste specielt for udviklingshæmmede, fordi der kan være behov for, at de møder kirken på en måde, hvor de kan være med. Man kan blive nødt til det til en begyndelse af pædagogiske årsager, af gæstfrihedsårsager, siger han og tilføjer: Skal de udviklingshæmmede så være en del af gudstjenesten? Ja, det skal de selvfølgelig. Hvis vi kun har gudstjenester for udviklingshæmmede, ender vi med at isolere dem fra den verden, vi ønsker, de skal være en del af. Og endnu værre, vi isolerer dem Vi skal ikke gemme de udviklingshæmmede væk fra vores almindelige gudstjenester. En kirke med udviklingshæmmede giver en umiddelbarhed. Der er et gensvar, som ikke venter til næste uge, næste år, men som kommer nu, siger Erik Hviid Larsen, der er præst i Bethlehemskirken i København. også fra kirkens fællesskab, hvor de sidder øverst til bords. Udviklingshæmmede beriger kirken Erik Hviid Larsen er ikke i tvivl om, at udviklingshæmmede beriger kirken. Udviklingshæmmede sætter spørgsmålstegn ved vores meget intellektuelle trosfremstilling. Hvem, der er min næste, bliver ikke et teologisk spørgsmål, men et praktisk spørgsmål. Her er en, der har brug for min hjælp. Jeg skal ikke vente til næste 12

13 På Kristelig Handicapforenings årlige FrøFestival er der om søndagen gudstjeneste. En rummelig gudstjeneste med plads til både efterskolens elever, deltagerne på FrøFestival og alle andre. På billedet deler Ellen Hessellund Mikkelsen (tv) vin og brød ud sammen med Klara Najbjerg (th.) onsdag for at møde en. Og når vedkommende har brug for hjælp, så har jeg måske lettere ved selv at indrømme, at jeg har brug for hjælp, siger han. Udviklingshæmmede har også lært mig noget om Gud og udfordret min tro, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Sammen over for Gud, er vi alle lige. Ingen har mere at komme med, ingen får mere eller mindre. Det har været en meget stor oplevelse for mig, når vi fejrer gudstjeneste sammen, som vi har arbejdet med på vores årlige FrøFestival en gudstjeneste som er planlagt sammen og som fejres sammen. Hvor vi alle kan være os og bidrage med det, vi kan, hvor vi har lige mulighed for at deltage. Hvor vi tjener sammen. I forhold til det at tro har jeg set, at det er mig, der er handicappet og hæmmet: Jeg er tilbøjelig til at tro, at det handler om at vide og kunne forklare og forsvare, men jeg har lært, at der er en dimension, jeg mangler, og som jeg har brug for at øve mig i. Jean Vanier, en canadisk teolog og filosof, som gennem mange år har boet i et bofællesskab med udviklingshæmmede, udtrykker det på denne måde: "De mennesker, jeg lever sammen med, søger ikke kundskab om Gud, de søger Guds nærvær. Og det er noget andet." Eller som en udviklingshæmmet pige sagde: "Troen sidder ikke i hovedet, den sidder i hele mig." Jeg skal øve mig i at søge Guds nærvær og at få troen fra hovedet og ud i hele mig, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. For et par år siden var der en udviklingshæmmet pige, der under postludiet begyndte at danse op og ned ad midtergangen, fortæller Erik Hviid Larsen. Det gjorde postludiet meget mere spiseligt. Noget af den glæde og begejstreting, der var i musikken fik ben og evangeliet skal have ben. Vi kan tænke, at udviklingshæmmede har for lidt situationsfornemmelse, men nogen gange er det os, der har for lidt situationsfornemmelse. Eller for meget fornemmelse og for lidt situation. 13

14 Sommerrejsen set fra chaufførens sæde René Støvring har været buschauffør på flere af Kristelig Handicapforenings sommerrejser. Han synes, det er dejligt, at være med til at give deltagerne en god uge, og han får også selv nogen gode oplevelser. At det skulle blive til en artikel, var på ingen måde René Støvrings hensigt, da han en solrig februardag kiggede forbi Kristelig Handicapforenings landskontor i Århus. Slet ikke. Han ville bare lige hilse på. Han var på bustur med en efterskole, og mens de besøgte Aros, cyklede han en tur i byen. Du ved nok ikke, hvem jeg er, sagde han, da han hilste på. Jeg har været buschauffør på flere af Kristelig Handicapforenings rejser, og jeg ville bare lige kigge forbi. Altid en god oplevelse René Støvring er 51 år og har været med på Feriebillede fra en af sommerrejserne, hvor René Støvring var buschauffør. Kristelig Handicapforenings sommerrejse 8-10 gange uden optælling. Jeg har blandt andet været chauffør på ture til Sverige, Norge, Tyskland og i Danmark. Jeg glæder mig altid til den tur, for det er altid en god oplevelse for mig. Noget af det, der gør disse rejser særlige, er blandt andet, at det er nogle dejlige taknemmelige mennesker, og de kan kende mig fra gang til gang. Jeg synes, det er dejligt, at jeg kan være med til at give dem en god uge, og de giver mig nogen gode oplevelser. Jeg får også nogle gange en gave fra en deltager sidste år var det en lille hund, der stod og vippede foran i bussen, siger René Støvring. Jeg vælger at være med i al deres program med både morgenandagt, aftenandagt, ture og aftenunderholdning. Og festaften med taler og der er også som regel en, der siger tak til buschaufføren. Så danser vi sammen, og de opfører numre med træguitar, plastikkeyboard, udklædning og det hele. Der er et rigtig godt fællesskab på turene. Deltagerne lærer også hinanden godt at kende på tværs af bofællesskaberne, fortæller René Støvring. Hyggelig og lidt anderledes rejse Han har netop i anden anledning besøgt det hotel, hvor de boede på sommerrejsen i Hotellerne kan godt være lidt skeptiske, men de var meget glade for besøget, og det er de som regel. Jeg ved, at rejseudvalget i samarbejde med Felix Rejser lægger et stort arbejde i at finde hoteller, som fungerer for gruppen, og at de bruger mange kræfter på at finde noget, hvor vi kan få en oplevelse alle sammen. Det skal de have en stor tak for, siger René Støvring På spørgsmålet, om der er nogen ting, som er anderledes på KHs sommerrejse i forhold til andre grupperejser, svarer René Støvring, at det er der, men at det er meget vigtigt for ham, at det ikke kommer til at lyde negativt for det er det på ingen måde. Det er kun med til at gøre rejsen hyggelig og lidt anderledes end andre rejser. Nogen ting foregår lidt langsommere, end på andre rejser. Det tager lidt længere tid, når man skal læsse bussen med bagage, og hvis der er 2-3 kørestole, der skal spændes fast. Når de er på ture, i vandland, på museer eller andre steder, er det også ofte sådan, at der er behov for at køre hjem ad flere gange, for nogen skal hjem og sove til middag eller slappe lidt af. Det er jo nogen lange dage, de har, med program om aftenen også, siger René Støvring, der glæder sig til i år at køre en tur til Goslar i Harzen. Jeg håber at se så mange som muligt af deltagerne fra de tidligere år og jeg håber, vi bliver 2 fulde busser. 14

15 S mmerrejse juli 2013 For 21. år i træk arrangerer Kristelig Handicapforening en sommerrejse med Felix Rejser som teknisk arrangør. I år går turen til Harzen, hvor vi var første gang i Vi skal bo i Goslar, der er Harzens charmerende hovedstad. I den hyggelige bymidte er der god mulighed for en lille tur med spændende indtryk og oplevelser. Lige udenfor bymidten ligger svømmepark Aquantic med fine bassiner og muligheder for badeliv. I ugens løb skal vi på spændende udflugter i Goslar og rundt i Harzens bjergrige område. Vi bor på Hotel Niedersächsischer Hof, der er placeret i Altstadt få meter fra gågaderne med de mange shoppingmuligheder, restauranter og cafeer. Hotellet er et dejligt renoveret hotel med gode værelser, en god restaurant og fine mødelokaler. Priser: til Harzen Pris ved min. 65 deltagere kr ,- Tillæg for enkeltværelse kr ,- Prisen inkluderer: - Ophold i dobbeltværelse med bad/toilet i 5 nætter - Fuldpension fra aftensmad 1. dag til morgenmad 6. dag (madpakker til frokost). (En dag med natmad i stedet for frokost) - Rejseledelse - Alle udflugter, dog ingen entreer inkl. - Lift-/toiletbus fra Sjælland og toilet bus fra Jylland i 6 dage - Fly Rønne/Kastrup tur/retur - Færgeoverfart Rødby/Puttgarden tur/retur - Bidrag til garantifond, moms og vejafgifter Rejseplan Tirsdag d. 16.7: Udrejse. Afgang fra Solglimt i Vildbjerg ca. kl Opsamling på Østbækhjemmet i Ølgod kl Afgang fra Elmebo i Dianalund kl Ankomst til Goslar sidst på eftermiddagen. Onsdag d til lørdag d. 20.7: De fleste dage køres der hel- eller halvdagsture. Det endelige dagsprogram udsendes ca. 1 måned før afrejse, men her kan nævnes følgende udflugtsmuligheder: Byrundtur i Goslar med minitog, dyrepark, togtur til Bloksbjerg, sejltur på opdæmmet sø, tur med svævebane og besøg i en mine. Søndag d. 21.7: Hjemrejse. Forventet hjemkomst til Elmebo i Dianalund ca. kl Forventet hjemkomst til Østbækhjemmet i Ølgod ca. kl og Solglimt i Vildbjerg ca. kl Prisen inkluderer ikke: - Personlige udgifter - Entreer - Drikkevarer - Afbestillingsforsikring kr. 300,- - Rejseforsikring Rejseledere Jane og Palle Kure, Åkirkeby Tilmelding senest den 22. maj (derefter på forespørgsel) til Felix Rejser, Korskærvej 25, 7000 Fredericia, tlf , fxr@felixrejser.dk eller via vores hjemmeside Ca. 4 uger før afrejse sender vi slutregning, navneliste, dagsprogram m.m. fra Felix Rejser. Læs mere om sommerrejsen på 15

16 Nyt fra KH Musikkursus: Hiphop og rappe rytmer KH inviterer til musikkursus for beboere og andre lørdag d. 25. maj i Høje-Taastrup. Det bliver en dag med dans og sang, spil og rytmer - og med buldrende baljer. Der er plads til max 30 deltagere, så skynd jer med tilmeldingen. Dato: Lørdag d. 25. maj 2013 Tid: Sted: Bofællesskabet TreHusE, Frødalen 5, 2630 Høje-Taastrup Instruktør: Connie Pilgaard Nielsen, musiker og musiklærer Pris: 400 kr. for deltagere, 125 kr. for medhjælpere Tilmelding: Senest 1. maj 2013 via KHs hjemmeside, 10 års jubilæum Ellen Hessellund Mikkelsen kunne den 1. maj fejre 10 års jubilæum som landsleder i Kristelig Handicapforening. Bestyrelsen ønsker Ellen Hessellund Mikkelsen hjerteligt tillykke med jubilæet og takker for den formidable indsats hun har gjort gennem årene med at udvikle foreningen og bringe Kristelig Handicapforenings sag frem på en god måde. v/ Rikke Thomassen Tema-eftermiddag for forældre Lørdag d. 1. juni er der tema-eftermiddag for forældre til børn og unge med autisme-spektrumsforstyrrelse. Henrik Jacobsen, der har Aspergers Syndrom, holder foredrag, og tema-eftermiddagen er en unik mulighed for at møde andre kristne forældre til børn og unge med autismespektrums-forstyrrelse. Dato: Lørdag d. 1. juni 2013 Tid: Sted: Missionshuset Silo, Hammerum Hovedgade 41, Hammerum, 7400 Herning Pris: 50,- kr. pr. person. Gratis for medlemmer af Kristelig Handicapforening. Tilmelding: Senest 15. maj 2013 via KHs hjemmeside, Bibelcamping for mennesker med særlige behov Indre Mission arrangerer bibelcamping for mennesker med særlige behov fra d august 2013 på Haderup Bibelcamping. Der vil være visuel forkyndelse/bibelfortælling og bøn, masser af lovsang, vidnesbyrd, workshop, leg, spil og naturligvis hygge. Læs mere på Jesus med alle sanser«speciel Bibelcamping med hjerte, mund og hænder i Haderup august maj: Musikkursus for beboere og andre "Hiphop og rappe rytmer" 1. juni: Tema-eftermiddag for forældre til børn og unge med autisme-spektrums-forstyrrelse juli: Sommerlejr juli: Sommerrejse til Harzen september: FrøFestival 3. oktober: Kursus for ansatte: Forkyndelse for udviklingshæmmede. Grundkursus. Tilmeld dig nyhedsbrevet Du kan tilmelde dig KHs nyhedsbrev. Det sendes ud pr. mail 1-2 gange om måneden, og det indeholder oplysninger om aktuelle aktiviteter, artikler og andre nyheder og informationer. Tilmeld dig på eller ved at sende en mail til rikke@k-h.dk. Husk også at synes godt om KH på facebook facebook.com/kristelighandicapforening 10. oktober: Kursus for ansatte: En diakonal institution som arbejdsplads 26. oktober: Leder-bestyrelses-konference 16

17 FrøFestival års fest "Rock og Rul" Så skal vi for 10. gang feste sammen til FrøFestival september Det bliver en weekend med musik, bevægelse, lovsang og en helt særlig gudstjeneste søndag formiddag. Der bliver mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter i løbet af lørdagen, og der vil være en familiecafé, hvor familier kan mødes og dele erfaringer. Lørdag aften er der koncert og talentshow. Programmet offentliggøres på KHs hjemmeside senest 1. juni, men allerede nu kan I tilmelde Jer. Overnatning foregår på værelser på skolen (begrænset antal) eller i egen campingvogn. Kristelig Handicapforening H bladet Frøstruphave Efterskole 17

18 Mindeord om Sofie Wilstrup Sindt En stor sorg ramte os, da vi tirsdag den 29. januar meget pludseligt og uventet mistede Sofie kun 19 år gammel. Den 1. september 2012 flyttede Sofie hjemmefra sine forældre til TreHusE, hvor en ny tid skulle begynde i bofællesskabet med nye venner og nye omgivelser. Det korte, men meget intense kendskab, som vi nåede at få til Sofie, var et liv med store fysiske udfordringer, men vi lærte også en pige at kende med en stærk vilje og en personlighed, der kunne gribe vores hjerter. Sofies dejlige smil varmede i bofællesskabet blandt beboere og kollegaer og vi savner Sofie og tonerne fra hendes spillemaskine, som hun elskede at spille på, når hun gik rundt i sin gangvogn. Sofie efterlader et tomrum på TreHusE, men vi tror på, at hun er hos Jesus og glæder sig uden smerter og besværligheder. Vi ærer hendes minde. Bofællesskabet Trehuse Mindeord om Rita Johansen Søndag d. 24. febr døde Rita Johansen, kort før sin 72 års fødselsdag. Rita flyttede ind på Elmebo i oktober 1995 sammen med sin kat, Trold, og blev den første i Elmebo-familien. Rita kom fra Randers, hvor gode mennesker fra Kirkens Korshær og ikke mindst Flemming Najbjerg hjalp hende videre i livet efter nogle svære år, som bl.a. betød, at hun ikke længere havde kontakt med sin familie. Rita bevarede venskabet med Flemming til det sidste og havde for nogle år siden den store glæde igen at få kontakt med sin familie. Rita var en personlighed. Synlig i sit flower-power tøj i pang-farver og markant i sine holdninger. Det gav indimellem både hende og os andre nogle knubs. Samtidig var Rita kendt for en kvik bemærkning og glimt i øjet og kendt i gadebilledet på sine lange gå-ture med Trold i klapvognen. De senere år, var hun blevet mere stille. Nød en kop kaffe og en snak på to-mandshånd. Rita gjorde en forskel for os, der var omkring hende. Hun vil blive savnet som en del af vores Elmebo-familie, men også i Elmebo-bandet og VVK-udvalget (beboerråd). Rita efterlader sig et tomrum, og det vil vi fortsat blive mindet om. Vi er kede af det, fordi vi savner Rita, men med Bibelens tro på Jesus, har vi en forventning om, at Rita nu er i Himmelen hos Gud. Der har hun det godt. Og vi har et håb om og en tro på, at vi igen skal møde Rita. Opleve hendes lune og drillerier. Ind til da, må vi mindes. Glæde os over, at hun havde det godt til det sidste! Glæde os over, at hun fik et godt liv, i tryghed og med mange venner. Rita har sat sig spor i livet. Aftryk som var hendes, og som vi kan være taknemmelige over. Tak for alt, Rita! Og det er ikke så lidt! Ære være Ritas minde! Fra os alle i Bofællesskabet Elmebo 18

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Fax: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Michael Nørgaard info@trehuse.dk web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Fax: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Fax: Ledere: Jette og Preben Nielsen elmebo@mail.tele.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Ledere: Kirsten T og Torben N Hansen kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent: 200 kr. for enkeltpersoner 300 kr. for par om året. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: landskontor@k-h.dk web: Landsleder: Ellen Hessellund Mikkelsen Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Formand: Peder Andreasen Droshoved Vejle Ø Tlf.: peder.andreasen@tdcadsl.dk KH bladet Ekstern kasserer Tage Lauridsen Løvsangervej Skjern Tlf.: tagevejlgaard@privat.dk Husk at melde flytning til landskontoret Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: ) 19

20 Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk web: B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder Af Miriam Randi Larsen Bøn/sang: Lær mig tælle dagene jeg har At hver begyndelse en ende vil tage Lad disse år og dage som jeg lever Blive mere end egne tilfredsstillelser Fuldfør det du skabte mig til at blive Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind. Sl 37,5 Skriv din historie med mit liv, med mit liv Skriv din historie med mit liv, med mit liv I biblen på hverdagsdansk står der: Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Det kan være rigtig svært at lægge sin fremtid over til Gud. Det kan virke så usikker, for vi ved jo ikke hvad han vil. Eller gør vi? Hvad vil der ske hvis vi over giver vores fremtid til Gud, og lader ham skrive vores livs historie? Gud har et håb for dig. Han elsker dig, og har gjort alt for dig. Han ønsker at være en del af dit liv. Han ønsker at give dig det bedste af det bedste. Han ønsker ikke at være redaktør på historien om dit liv, nej, han ønsker at være med til at skrive den ned til mindste detalje, så den bliver så smuk, som kun han kan gøre den. Fordi han har skabt dig, og ikke ser dig som en fejltagelse, men elsker dig, må du stole på ham og have tillid til ham - og overgive din vej og fremtid til ham. Gud, jeg ved at det koster At leve helt og fuldt for dig Men tag mit liv, tager alt jeg er Og lad din vilje ske med mig Skriv din historie med mit liv, med mit liv Skriv din historie med mit liv, med mit liv Jeg lever ikke længere for mig Men for dig, Jesus, du min ven og Herre Så lad din vilje ske, dit rige komme På hvert et sted du leder mig i livet Fuldfør det du skabte mig til at blive Overvejelse: Lader du Gud skrive sin historie med dit liv, eller prøver du på at skrive din egen historie? Impuls/Christian Hesselberg (Find sangen på