Sådan læses en vandanalyse
|
|
- Erling Eriksen
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4 Ledningsevne Nitrat, NO 3 NVOC Nitrit, NO 2 Inddampningsrest Totalt fosforindhold, P Calcium, CA 2+ Fluorid, F Magnesium, Mg 2+ Ilt, O 2 Hårdhed, totalt Aggressiv kuldioxid, CO 2 Natrium, Na + Svovlbrinte, H 2 S Kalium, K + Metan, CH 4 + Ammonium, NH 4 Mikrobiologiske parametre: Coliforme bakterier Escherichia coli, E. coli Kimtal ved 37 o C Kimtal ved 22 o C Enterokokker Clostridium perfringens, herunder sporer Farvetal: Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof humus og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOCværdi. Max. 5 mg Pt/l, dog kan 10 mg Pt/l tillades, hvis farven skyldes humus Max. 15 mg Pt/l
2 Turbiditet: Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der referer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler kolloider. Hvis det behandlede vand har for højt jern eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Max. 0,3 FTU Max. 1 FTU Lugt og smag: Drikkevand skal være velsmagende og frit for lugt, bortset fra lugt og smag af eventuelt klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse. Temperatur: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men en bemærkning i Bekendtgørelsen: "Det bør tilstræbes, at vandet højest er 12 o C ved taphanen". phværdi: ph er et udtryk for vandets surhedsgrad, således et en phværdi på 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt. 78,5 Ledningsevne: Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten (se nedenfor) et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Min. 30 ms/m Min. 30 ms/m
3 NVOC: NVOC er en engelsk forkortelse for Non Volatile Organic Carbon ikke flygtigt organisk kulstof og er en såkaldt samleparameter, det vil sige en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af blandt andet humusstoffer, men kan også være tegn på forurening. NVOC erstatter det tidligere målte "permanganattal". Max. 4 mg C/l Max. 4 mg C/l Inddampningsresten: Inddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides kravværdien, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand. Max mg/l Max mg/l Calcium, CA 2+ Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men en bemærkning i Bekendtgørelsen: "Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l". Magnesium, Mg 2+ Magnesium er en hårdhedsdanner sammen med calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende. Max. 50 mg Mg/l Max. 50 mg Mg/l Hårdhed, totalt Som nævnt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed et stort indhold giver hårdt vand, et lille blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader o dh, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala:
4 0 o 4 o dh meget blødt 4 o 8 o dh blødt 8 o 12 o dh middelhårdt 12 o 18 o dh temmelig hårdt 18 o 30 o dh hårdt 30 o dh meget hårdt Blødt vand kan give korrosionsproblemer. Mens hårdt vand medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til hårdheden, men en bemærkning i Bekendtgørelsen: "Vandets hårdhed bør ligge mellem 5 o og 30 o dh". Natrium, Na+ Natrium forekommer som regel sammen med klorid eller bikarbonat, afhængig af vandtypen. Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og indvirker muligvis på blodtrykssygdomme. Max. 175 mg Na/l Max. 175 mg Na/l Kalium, K + Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Max. 10 mg K/l Max. 10 mg K/l Ammonium. NH 4 + Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med blandt andet nitritdannelse til følge. Hvis vandet ikke filtreres på vandværket, kan ammoniumindhold op til 0,50 mg/l accepteres, men nitrit skal i så fald kontrolleres på ledningsnettet. Ved vandbehandling med filtrering er kravet: Max. 0,05 mg NH 4 /l Max. 0,05 mg NH 4 /l
5 Jern, Fe Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer gener ved tøjvask gener ved afsætninger i kummer og vaske dårlig smag uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder iltfrie forhold kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet det vil sige bundet til organiske humussyrer, og det kan da være vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet fuldstændigt. Max. 0,1 mg Fe/l Max. 0,2 mg Fe/l Mangan, Mn Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper som jern (se ovenfor), men i mindre mængde. Mangan på ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Det behandlede vand bør derfor være helt manganfrit. Max. 0,02 mg Mn/l Max. 0,05 mg Mn/l Bikarbonat, HCO 3 Bikarbonatindholdet er forbundet med begrebet "forbigående hårdhed", idet den del af hårdhedsdannerne (se "Calcium" og "Magnesium"), der forekommer som især calciumbikarbonat vil kunne fjernes fra brugsvandet ved kogning og udfældes som kedelsten. Der er intet vandkvalitetskrav til bikarbonat, men da et vist indhold er af betydning for vandets ph, er der en bemærkning i Bekendtgørelsen: "Indholdet bør være over 100 mg/l".
6 Klorid, Cl For højt kloridindhold kan give smagsproblemer: vandet smager salt ved cirka 400 mg/l risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller tæring i varmtvandssystemer med mere. Specielt i Danmark, hvor der er mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag, er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol. Max. 250 mg Cl/l Max. 250 mg Cl/l Sulfat, SO 4 2 Forhøjet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, f.eks. Under iltfrie forhold i varmtvandssystemer. Max. 250 mg SO 4 /l Max. 250 mg SO 4 /l Nitrat, NO 3 For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelse bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" "blå børn". Der er desuden påvist en vis forøgelse i antallet af mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand i mængder mindre end 510 mg/l er normalt og stammer som regel fra ammoniumomsætning (se "Ammonium"). Nitrat i råvand kan sammen med forekomst af nitrit være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse, bl.a. på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat. Det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, fordi organiske mikroforureninger, specielt pesticider, så også vil kunne forekomme. Max. 50 mg NO 3 /l Max. 50 mg NO 3 /l
7 Nitrit, NO 2 Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium på den ene eller anden måde. Hvis nitrit påvises, selv som spor, i en frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rentvand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan forekomme under visse driftsforhold. Det nævnes i Bekendtgørelsen som en mulighed som følge af fornyelse af filtermaterialer med tilføjelsen: "men bør indskrænkes mest muligt". Højt nitritindhold kan i øvrigt virke hæmmende på blodets iltoptagelse. Afgang, værk: Max. 0,01 mg NO 2 /l, dog tillades op til 0,10 mg NO 2 /l, hvis kravet på ledningsnet er opfyldt. Max. 0,10 mg NO 2 /l Totalt fosforindhold, P Forekomst af fosfor i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening som følge af tilløb af overfladevand/spildevand, men kan også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der bør derfor ikke forekomme fosfor i rentvand, ej heller som spor. Bemærk, at parameteren angiver indholdet af fosfor P, hvor den tidligere kunne være opgivet som fosfat PO 4 3. Max. 0,15 mg P/l. Max. 0,15 mg P/l. Fluorid, F Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries huller i tænderne, og tandlæger mener, at det gunstigste indhold til dette formål er cirka 1,2 mg/l. Til gengæld anses et blot lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt. Max. 1,5 mg F/l. Max. 1,5 mg F/l.
8 Ilt, O 2 Som beskrevet under de foregående parametre iltes vandet under vandbehandlingen for at kunne frafiltrere jern og mangan samt omdanne ammonium, og denne iltning skal være så kraftig, at der på ledningsnettet stadig er 5 mg/l ilt tilbage. Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vækst af bakterier, der kan vokse under iltfrie anaerobe forhold. Min. 5 mg O 2 /l Aggressiv kuldioxid, CO 2 Aggressivt grundvand med indhold af aggressiv CO 2 forekommer især i Jylland, hvor jorden er kalkfattig samt i overfladevand med lavt saltindhold. Fælles for begge vandtyper er lav hårdhed og ph. Vandet skal behandles, så det færdige vand ikke indeholder aggressiv CO 2, som kan virke tærende på jern og beton. Derimod kan vandet godt indeholde en vis mængde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag. Mængden er i øvrigt afhængig af ligevægten bikarbonat/karbonat og ph. Max. 2 mg aggressiv CO 2 /l (ikke målelig) Max. 2 mg aggressiv CO 2 /l (ikke målelig) Svovlbrinte, H 2 S Svovlbrinte er en ildelugtende som rådne æg og giftig luftart, der forekommer i visse råvandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning. Som beskrevet under "Sulfat", kan svovlbrinte opstå under uheldige forhold på ledningsnettet, navnlig i varmt vand. Max. 0,05 mg H 2 S/l (ikke målelig) Max. 0,05 mg H 2 S/l (ikke målelig) Metan, CH 4 Metan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den kan give især bakteriologiske problemer i vandværket. Max. 0,01 mg CH 4 /l (ikke målelig) Max. 0,01 mg CH 4 /l (ikke målelig)
9 Coliforme bakterier Denne gruppe bakterier er i sig selv som regel ikke sygdomsfremkaldende, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor "indikatorbakterier". Påvisning af coliforme bakterier tages som et tegn på forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser. Escherichia coli, E. coli E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere Bekendtgørelser kaldt "Termotolerante coliforme bakterier". Kimtal ved 37 o C Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig været tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand, når det forlader vandværket. På ledningsnettet kan højere værdier forekomme, navnlig i store installationer. Max. 5 pr. ml. Max. 20 pr. ml. Kimtal ved 22 o C Dette kimtal giver udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier jord og vandbakterier, forrådnelsesbakterier med flere, der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, blandt andet af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som "Kimtal ved 21 o C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem". Max. 50 pr. ml. Max. 200 pr. ml.
10 Enterokokker Enterokokker er tarmbakterier fækale streptokokker, og forekomst indikerer lige som E. coli fækal forurening med vand fra kloak, mødding eller lignende. Efter en overgangsperiode på to år måles enterokokker kun ved forekomst af E. coli. Clostridium perfringens, herunder sporer Clostridium perfringens er en sporedannende tarmbakterie, der ved forekomst indikerer en ældre fækal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved overfladevandspåvirkning. i.m. pr. 50 ml (ikke målelig) i.m. pr. 50 ml (ikke målelig)
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,
Drikkevandets hovedbestanddele
Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)
Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af
Ord forklaring af analyse rapporter
Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Hvordan læses en vandanalyse
Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,
Vand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Sådan læser du en vandanalyse
PRESSE NYHEDER FORDELE VIRKSOMHED OM OS BUTIK SØG DIN SIDE VIDEN OM SPRØJTEFRI HAVE TEMA NETVÆRK - VANDRÅD FORSIKRING ARRANGEMENTER INDVINDING BEHANDLING DISTRIBUTION GRUNDVAND HYGIEJNE - KVALITET - SIKKERHED
Kvalitetskrav til drikkevand
Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001
enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%
Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100
Kvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,
Kvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024
Kvalitetskrav til drikkevand
-1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449
Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Forenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Forenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol
Vejledende information om vandanalyser Udvidet Kontrol
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af den gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, pt. bekendtgørelse nr. 1449 af 11.
Undersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins
enhed Grænseværdier Texaco Vandværk Texaco Kontrolpr Undersøgelser 30-11-04 10-05-05 10-05-05 30-05-05 Vandtemperatur 9,50 10,40 11,80 10,60 Klarhed klar klar klar Smag normal normal normal Lugt ingen
2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m.
ORDFORKLARING 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-trichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsmidler. 1,2-dichlorethan 1,2-dichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsstoffer. 2-methylphenol
FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?
Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring
Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker
Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser
Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :
Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE
(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *
Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for
Drikkevand. Hasmark Vandværk
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel BOMOSEN 4 HASMARK 4 OTTERUP DÄNEMARK ANALYSERAPPORT Ordrenr. 939 Analyse nr. Ordre Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.
Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018
7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT
7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA
Beskrivelse af Staureby Vandværk
Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse og historie Staureby vandværk er et privat vandværk organiseret som et a.m.b.a og beliggende Staureby Strandvej 24B, 4720 Præstø på matrikel nr. 6b Staureby
(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Bemærk dog at analyseresultat tillades angivet som mindre end 5 (< 5) hvis bikarbonat-indholdet er højt.
Analyseordbog Opdateret november 2015 Ordbogen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 292 af 26. marts 2014 samt opdatering af denne som pt. er i høring.
To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.
Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede
ANALYSERAPPORT 1207675-252324
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.:
Ladelundvej 8 AR-1-CA-00366821-01 0.11.201 Prøveudtagning: 0.11.201 kl. 09:40 Analyseperiode: 0.11.201-19.11.201 ph 7.6 ph 7 8. DS 287 Inddampningsrest 390 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne)
Beskrivelse af Sømarke Vandværk
Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791
Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.
Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et
Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30
Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,
1006 ISO/IEC 17025. Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat
Side 1 (5) SS-EN ISO 6222 Kimtal ved 22 C, 3d (3) cfu/ml
Beskrivelse af Sandvig Vandværk
Beskrivelse af Sandvig Vandværk Beskrivelse og historie Sandvig vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tangvej 8, 4735 Mern på matrikel nr. 24g Sandvig By, Mern.
ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.
ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag
Bestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.
Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af
Uddrag fra vejledningen "Analyser" af Uddrag Foreningen fra vejledningen af Vandværker "Analyser" i Danmark af (FVD) Foreningen 2012 af Vandværker i Danmark Bilag 7. (FVD) 2012 Analyseordbog 1 1,1,1-trichlorethan
Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.
Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger
Gammelsø Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse
Gammelsø Vandværk Beskrivelse og historie Gammelsø Vandværk er et privat ejet A.M.B.A. beliggende Æbelnæsvej 12a, matrikelnr. 2x Æbelnæs By, Damsholte. Vandværket er opført i 1979, men ombygget og renoveret
Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008
Geoteknologi under arktiske forhold 14. november 2008 Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Anders Bjerregaard Christensen, NIRAS A/S I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier
Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget
Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk
Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk Beskrivelse og historie Neble og omegns vandværk er et privat ejet vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tjørnemarkvej 31 4780 Stege, matrikelnr.
Yderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 ODENSE C DÄNEMARK Dato 7.9.6 46 Yderligere Informationer til Ordernr. 78834
VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.
VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og
ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770
Udskrevet: 19-02-2013 Modtaget: 05-02-2013 Påbegyndt: 05-02-2013 Ordrenr.: 223619 Udtaget: 05.02.2013 kl. 11.25 Prøvetype: Drikkevand - Normal kontrol Prøvenr.: 9683/13 Temperatur ved prøvetagning 8.7
Forbrugerinformation om drikkevand
Forbrugerinformation om drikkevand DVF Vejledning nr. 21 Danske Vandværkers Forening DVF vejledning nr. 21 2 Indholdsfortegnelse 0. Resumé...5 1. Indledning...7 2. Hvorfor informere om drikkevand?...9
Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.
Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger
Kundenr.: Løkkemarksvej 8, Vester Åby Ordrenr.: Faaborg Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Udvidet + Org.
Sidenr.: 1 af 5 Coliforme bakterier 37 C
Oddesund Nord Vandværk
Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale
ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser
Drikkevandsanalyser Alle vandforsyninger i Danmark skal undersøge drikkevandet, hvad enten de forsyner en enkelt familie eller en hel by. Omfang og analysehyppighed er dog meget forskelligt, men overordnet
Yderligere Informationer til Ordernr
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 5 ODENSE C DÄNEMARK Dato 4.8.7 46 Yderligere Informationer til Ordernr.
NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,
Beskrivelse af Udby Sjælland Vandværk
Beskrivelse af Udby Sjælland Vandværk Beskrivelse og historie Udby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening og beliggende på Mertehøjvej 4 750 Lundby på matrikel nr. 17c Udby By, Udby.
Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:
Analyserapport Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Kirsebærvej 10,Hørby Begrænset kontrol + sporstofkontrol 4300 Holbæk Prøver modtaget: 05052015 Analyse
Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse
Bårse Vandværk Beskrivelse og historie Bårse Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Næstvedvej 45A, Bårse, 4720 Præstø, matrikel nr. 24g Bårse By, Bårse. Vandværket er opført i 1941. Vandværket
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato:
6000 Kolding Sidenr.: 1 af 5 Udvidet kontrol, type U Organiske mikroforuren. type O Coliforme bakterier 37 C
Beskrivelse af Køng Vandværk
Beskrivelse af Køng Vandværk Beskrivelse og historie Køng Vandværk er et privat vandværk organiseret, som et I/S og beliggende på Vandværksvej, 4750 Lundby på matrikel nr. 8c Køng By, Køng. Køng Vandværk
Hastrup Vandværks indvindingstilladelsen udløber den 15. november 2025.
Hastrup Vandværk Beskrivelse og historie Hastrup Vandværk er et privat ejet I/S, og beliggende på Skovgårdsvej 3A, 4720 Præstø. Vandværket er opført i 1964. Vandværket har i 1995 fået indvindingstilladelse
Beskrivelse af Lendemarke Vandværk
Beskrivelse af Lendemarke Vandværk Beskrivelse og historie Lendemarke vandværk er et privat vandværk og organiseret som et andelsselskab. Vandværket ligger på adressen Grønsundvej 32 4780 Stege, matrikelnr.
Indsatsplan. for Skagen Klitplantage
Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...
Tilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vandforsyningsselskaber skal i medfør af 29 i Bekendtgørelse 1584 af 10-12-2015
Thyholm Private Fælles Vandværk
Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform
Beskrivelse af Grumløse Vandværk
Beskrivelse af Grumløse Vandværk Beskrivelse og historie Grumløse vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening og beliggende Grumløsevej 147, 4750 Lundby på matrikel nr. 30bf Grumløse By,
Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk
Tilstandsrapport og status Glatved Strandvej Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der
Vandkvalitet Kapitel 20, side 76
Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der
Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk
Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.
Vandforsyningsplan 2007 2016 Registreringsrapport
Vandforsyningsplan 2007 2016 Registreringsrapport Hørsholm Kommune Vandforsyningsplan 2007-2016 Registreringsrapport Udgiver: Hørsholm Kommune Redaktion: Forslag afsluttet maj 2007 Tekst og layout: Rambøll
Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk
Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn
Beskrivelse af Roneklint By Vandværk
Beskrivelse af Roneklint By Vandværk Beskrivelse og historie Roneklint By Vandværk er et privat vandværk og organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kohavevej 2B, 4720 Præstø på matrikel
Struer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling
Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Bo Lindhardt Chef for Vand, Nordvand og Formand for DANVA s Vandforsyningskomite Dansk vandforsyning: - simpel vandbehandling
Beskrivelse af Udby Møn Vandværk
Beskrivelse af Udby Møn Vandværk Beskrivelse og historie Udby Vandværk er et privat ejet vandværk organiseret i en A.M.B.A. forening og beliggende Udbygade 18 4780 Stege, matrikel nr. 36c Udby, Stege Jorder.
Beskrivelse af Klintholm Havn Vandværk
Beskrivelse af Klintholm Havn Vandværk Beskrivelse og historie Klintholm Vandværk er et privat ejet vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Margrethevej 1 4791 Borre, matrikel nr. 18bo
Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Beskrivelse af Svinø Strand Vandværk
Beskrivelse af Svinø Strand Vandværk Beskrivelse og historie Svinø Strand Vandværk er et privat vandværk organiseret som et A.m.b.A. Vandværket er beliggende på Dybsøvejen 40,4750 Lundby på matrikel nr.
Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring
Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat
Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk
Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling