Solvarmeanlæg til store bygninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solvarmeanlæg til store bygninger"

Transkript

1 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Telefon Solvarmeanlæg til store bygninger 31. marts 2011

2 Indhold 1. Introduktion 2. Lovmæssige krav til solvarmeanlæg 3. Udformning af solvarmeanlæg 3.1 Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning High flow anlæg Low flow anlæg 3.2 Solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning 3.3 Solfangerkreds Solfangervæske Solfangerkredsens driftsbetingelser og komponenter Traditionelle solvarmeanlæg og solvarmeanlæg med tilladt kogning Kobling af solfangere 4. Ydelser for solvarmeanlæg 4.1 Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Ydelsens afhængighed af solfangerorientering og -hældning 4.2 Solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning 5. Energibesparelser for solvarmeanlæg 5.1 Energibesparelser 5.2 Økonomiske besparelser 5.3 CO 2 besparelser 6. Tjekliste Referencer Side 2 af 27

3 1. Introduktion Der kan både være energimæssige og økonomiske fordele ved solvarmeanlæg til store bygninger. Først og fremmest er bygninger med store varmtvandsforbrug om sommeren, med dyre energipriser og med gode placeringsmuligheder for solfangere og varmelager interessante i denne forbindelse. Specielt kan de økonomiske fordele ved solvarmeanlæg være store, hvis installationen af solvarmeanlæg finder sted i forbindelse med nybyggeri eller i forbindelse med renovering af tag og/eller af bygningens energianlæg. Solvarmeanlægget kan enten benyttes til opvarmning af brugsvand og til at dække en del af cirkulationsledningens varmetab eller til kombineret brugsvands- og rumopvarmning. Dette notat giver et overblik over de lovmæssige krav og de energimæssige forhold i forbindelse med installation af solvarmeanlæg. 2. Lovmæssige krav til solvarmeanlæg Solvarmeanlæg skal opføres i overensstemmelse med følgende standarder og regler: DS 469 Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium DS 439 Vandinstallationer DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer Arbejdstilsynets regler for ufyrede varmtvandsanlæg, 58/1-975 Arbejdstilsynets bekendtgørelse vedr. trykbeholdere, 746/1987 Alle komponenter, som benyttes i forbindelse med varmtvandsanlæg, skal være VA-godkendte. Solvarmeanlæg skal desuden være godkendt af kommunen i form af en byggetilladelse. Autoriserede elinstallatører skal stå for elarbejdet, og autoriserede VVS installatører skal stå for arbejdet med brugsvandsdelen af anlægget i forbindelse med installationen. Hvis solvarmeanlæg opføres i nye bygninger eller i bygninger, som renoveres, skal Bygningsreglementets regler om energibesparelser overholdes. 3. Udformning af solvarmeanlæg Solvarmeanlæg til store bygninger kan enten anvendes til brugsvandsopvarmning og til dækning af varmetabet fra varmtvandsanlæggets cirkulationsledning eller til kombineret brugsvands- og rumopvarmning. De to anlægstyper beskrives henholdsvis i afsnit 3.1 og 3.2. Side 3 af 27

4 3.1 Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Der er to typer solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning: High flow anlæg med en høj volumenstrøm i solfangerkredsen på ca. 1,2 l/min pr. m² solfanger og et varmelager, som opvarmes til en ensartet temperatur i perioder med solvarmetilførsel til varmelageret. Low flow anlæg med en lav volumenstrøm i solfangerkredsen på ca. 0,15-0,30 l/min pr. m² solfanger og et varmelager, hvori der etableres en stor temperaturlagdeling under solvarmetilførsel. Undersøgelser har vist, at low flow solvarmeanlæg yder % mere end high flow solvarmeanlæg, [1], [2], [3], [4]. Solvarmeanlæggets dækningsgrad, det vil sige den del af varmebehovet, som dækkes af solvarmeanlægget, spiller en afgørende rolle for, hvor stor den ydelsesmæssige fordel er for low flow anlæg i forhold til high flow anlæg. Jo lavere dækningsgrad, des større er den procentvise merydelse for low flow anlæg sammenlignet med high flow anlæg. High flow anlæg og low flow anlæg beskrives henholdsvis i afsnit og High flow anlæg High flow solvarmeanlæg kan udformes på mange forskellige måder. For eksempel kan anlægget udformes med én varmtvandsbeholder, som både kan opvarmes af solvarme og af et supplerende energianlæg, som kan være baseret på olie, naturgas eller fjernvarme. Figur 1 viser en principskitse af sådant et solvarmeanlæg. Figur 1. Principskitse af high flow solvarmeanlæg med én varmtvandsbeholder. Solvarme overføres ved hjælp af en ekstern varmeveksler fra varm solfangervæske i solfangerkredsen til koldere brugsvand. Koldt brugsvand føres fra bunden af Side 4 af 27

5 varmtvandsbeholderen frem til varmeveksleren, hvor opvarmningen foregår og herfra retur til varmtvandsbeholderen. Cirkulationspumperne i solfangerkredsen og i varmevekslerkredsen med brugsvand styres ved hjælp af solvarmeanlæggets styresystem. Når solfangertemperaturen er ca. 10 K højere end temperaturen i den nederste del af varmtvandsbeholderen, startes pumperne, så volumenstrømmen i solfangerkredsen bliver ca. 1,2 l/min pr. m² solfanger, og volumenstrømmen i varmevekslingskredsen bliver ca. 1,1 l/min pr. m² solfanger. Varmtvandsbeholderen kan på denne måde opvarmes til en ensartet temperatur, så længe solfangerne kan producere varme. Når solfangertemperaturen ikke længere er ca. 0,1 K højere end temperaturen i den nederste del af varmtvandsbeholderen, stoppes driften af de to cirkulationspumper. Den øverste del af varmtvandsbeholderen kan via en anden ekstern varmeveksler opvarmes af den supplerende energikilde. På denne måde er det muligt at dække varmtvandsforbruget og varmetabet fra cirkulationsledningen, også i perioder hvor solvarmen ikke kan dække varmebehovene. Et andet eksempel på en anlægsudformning er vist på Figur 2. Solvarmeanlægget er forsynet med to varmtvandsbeholdere, en forvarmebeholder, som udelukkende opvarmes af solvarme og en eftervarmebeholder, som opvarmes af det supplerende energianlæg og af solvarme, som under varmtvandstapning flyttes fra forvarmebeholderen til eftervarmebeholderen. Figur 2. Principskitse af high flow solvarmeanlæg med forvarmebeholder til solvarme. Varmtvandsanlæggets cirkulationsledning føres retur til forvarmebeholderen. Denne anlægsudformning kan med fordel benyttes, hvis der i bygningen før installationen af solvarmeanlæg er en forholdsvis ny varmtvandsbeholder, som opvarmes af det eksisterende energianlæg. Solvarmeanlægget kan ved at udnytte den eksisterende varmtvandsbeholder billiggøres samtidig med at solvarmeanlæggets ydelse kan forøges, idet temperaturniveauet i Side 5 af 27

6 varmtvandsbeholder og solfangerkreds reduceres i forhold til temperaturniveauet i solvarmeanlægget med én varmtvandsbeholder Low flow anlæg Low flow solvarmeanlæg kan lige som high flow solvarmeanlæg udformes på mange forskellige måder. For eksempel kan anlægget udformes med én varmtvandsbeholder, som både kan opvarmes af solvarme og af et supplerende energianlæg, se Figur 3. Figur 3. Principskitse af low flow solvarmeanlæg med ekstern varmeveksler og én varmtvandsbeholder. Solvarme overføres ved hjælp af en ekstern varmeveksler fra varm solfangervæske i solfangerkredsen til koldere brugsvand. Koldt brugsvand føres fra bunden af varmtvandsbeholderen frem til varmeveksleren, hvor opvarmningen foregår og herfra retur til varmtvandsbeholder. Det opvarmede vand føres ind i varmtvandsbeholderen via et stratifikationsindløbsrør, som virker således, at det opvarmede vand tilføres varmtvandsbeholderen i det niveau, hvor temperaturen er lig med temperaturen af det indstrømmende vand. På denne måde opbygges der en stor fordelagtig temperaturlagdeling i varmtvandsbeholderen. Side 6 af 27

7 Figur 4 viser eksempler på stratifikationsindløbsrør. Til venstre ses et plastikrør med åbninger hvori der er placeret en bevægelig klap. Til højre ses et stofrør bestående af to lag stof, [5]. Figur 4. Stratifikationsrør. Begge stratifikationsrør fungerer ved hjælp af de små forskelle, der opstår mellem trykket i røret og trykket i lagertanken på grund af temperaturforskelle og dermed massefyldeforskelle for vandet i røret og vandet i lagertanken. For eksempel i driftssituationen hvor varmt vand ledes ind i plastikstratifikationsrøret med åbninger med bevægelige klapper og vandet i lagertank er koldt, vil trykket i lagertanken være større end trykket i stratifikationsrøret, og det kolde vand i lagertanken vil således i et givent niveau trykke på den bevægelige klap, således at vandet ikke løber ud i lagertanken. Først når der ikke længere er trykforskel, forårsaget af temperaturforskel, vil klappen åbne. En anden mulighed til opbygning af temperaturlagdeling i lagertanken er at benytte flere indløb placeret i forskellige højder og styre, hvor indløbet til lagertanken sker ved hjælp af ventiler og temperaturregistreringer. Cirkulationspumperne i solfangerkredsen og i varmevekslerkredsen med brugsvand styres ved hjælp af solvarmeanlæggets styresystem. Når solfangertemperaturen er ca. 10 K højere end temperaturen i den nederste del af varmtvandsbeholderen, startes pumperne så volumenstrømmen i solfangerkredsen bliver ca. 0,20 l/min pr. m² solfanger og volumenstrømmen i varmevekslingskredsen bliver ca. 0,18 l/min pr. m² solfanger. Når Side 7 af 27

8 solfangertemperaturen ikke længere er ca. 2 K højere end temperaturen i den nederste del af varmtvandsbeholderen, stoppes driften af de to cirkulationspumper. Den øverste del af varmtvandsbeholderen kan via en anden ekstern varmeveksler opvarmes af den supplerende energikilde. På denne måde er det muligt at dække varmtvandsforbruget og varmetabet fra cirkulationsledningen, også i perioder hvor solvarmen ikke kan dække varmebehovene. Et andet eksempel på en anlægsudformning er vist på Figur 5. Ligesom high flow solvarmeanlæg kan low flow solvarmeanlæg med fordel forsynes med to varmtvandsbeholdere, hvis der i forvejen i bygningen er en varmtvandsbeholder i god stand. Figur 5. Principskitse af low flow solvarmeanlæg med forvarmebeholder til solvarme. 3.2 Solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning Solvarme kombianlæg skal dække en del af brugsvands- og rumvarmeforbruget. Anlægget er typisk større end et rent brugsvandsanlæg og har som brugsvandsanlæg mindst to forskellige energikilder, der dækker de to varmebehov. Disse er solfanger samt en supplerende energikilde, der kan være baseret på olie, naturgas, fjernvarme eller lignende. Hældningen af solfangerne kan ofte være stor, f.eks. 60, således at anlægget bliver bedre til at udnytte solen i forårs-, efterårs- og vintermånederne, som er perioder med rumvarmebehov. Solfangerarealet er typisk rigeligt stort til at dække brugsvandsforbruget i sommerperioden, hvor der intet rumvarmebehov er. Det store areal medfører en øget risiko for kogning. Det er imidlertid ikke noget problem, hvis blot anlægsdesignet tillader kogning, se afsnit 3.3. Tabel 1 viser karakteristika for de to forskellige varmebehov et solvarme kombianlæg skal dække. Side 8 af 27

9 Tabel 1. Karakteristika for de to forskellige varmebehov. Rumvarmebehov Varmtvandsbehov - Store variationer i rumvarmebehovet. Lille eller intet rumvarmeforbrug om sommeren - Relativ lav fremløbstemperatur, typisk 30 C til 50 C. - Relativ høj returtemperatur, 25 C til 45 C. Lille temperaturdifferens mellem det varme og kolde vand i kredsen - Varmtvandsbehov hele året med små variationer. - Lav koldtvandstemperatur, 4 C til 20 C. - Høj varmtvandstemperatur, 45 C til 60 C. Stor temperaturdifferens mellem varmt og koldt vand. Figur 6 viser et solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning. Figur 6. Principskitse af low flow kombi solvarmeanlæg med en beholder. Da det som regel er store energimængder der skal overføres er det også nødvendigt med relativt store eksterne varmevekslere, f.eks. pladevarmevekslere, der ikke optager plads inde i beholderen. Solvarme overføres ved hjælp en ekstern varmeveksler fra varm solfangervæske i solfangerkredsen til koldere brugsvand i varmtvandsbeholderen. Koldt brugsvand føres fra bunden af varmtvandsbeholderen frem til varmeveksleren, hvor opvarmningen foregår og herfra retur til varmtvandsbeholder. Det opvarmede vand føres ind i varmtvandsbeholderen via et stratifikationsindløbsrør. På denne måde opbygges der en stor fordelagtig temperaturlagdeling i varmtvandsbeholderen. Som for brugsvandsanlæg er ydelsen af kombianlæg også meget større, hvis anlægsdesignet bidrager til opbygning af temperaturlagdeling. Side 9 af 27

10 Cirkulationspumperne i solfangerkredsen og i varmevekslerkredsen med brugsvand styres ved hjælp af solvarmeanlæggets styresystem. Når solfangertemperaturen er ca. 10 K højere end temperaturen i den nederste del af varmtvandsbeholderen, startes pumperne, så volumenstrømmen i solfangerkredsen bliver ca. 0,20 l/min pr. m² solfanger, og volumenstrømmen i varmevekslingskredsen bliver ca. 0,18 l/min pr. m² solfanger. Når solfangertemperaturen ikke længere er ca. 2 K højere end temperaturen i den nederste del af varmtvandsbeholderen, stoppes driften af de to cirkulationspumper. Den øverste del af varmtvandsbeholderen kan via en anden ekstern varmeveksler opvarmes af den supplerende energikilde. På denne måde er det muligt at dække varmtvandsforbruget, varmetabet fra cirkulationsledningen og rumvarmebehovet også i perioder, hvor solvarmen ikke kan dække varmebehovene. Rumvarme overføres til rumvarmekredsen via en ekstern varmeveksler. Vandet ledes retur til brugsvandsbeholderen via et stratifikationsindløbsrør. På denne måde opretholdes en stor fordelagtig temperaturlagdeling i varmtvandsbeholderen. Et andet eksempel på en anlægsudformning er vist på Figur 87. Ligesom for brugsvandsanlæg kan solvarmeanlæg til brugsvands- og rumopvarmning med fordel forsynes med to varmtvandsbeholdere, hvis der i forvejen i bygningen er en varmtvandsbeholder i god stand. Figur 7. Principskitse af low flow kombi solvarmeanlæg med forvarmebeholder. 3.3 Solfangerkredsen Solfangerkredsen anvendes til at overføre varme fra solfangeren til lagertanken Solfangervæske En væske, typisk en frostvæske bestående af en propylenglykol/vand blanding anvendes i solfangerkredsen. Det er også muligt at anvende vand som væske i solfangerkredsen. Det skal blot sikres at der ikke kan opstå frostskader i form af frostsprængninger i kredsen. I et koldt klima som Danmarks, kan vand anvendes som solfangervæske i tømmeanlæg, dvs. anlæg hvor komponenter Side 10 af 27

11 placeret udenfor bygningens klimaskærm tømmes for væske når anlægget ikke er i drift, [6]. Ellers kan det ikke anbefales at anvende vand som væske i solfangerkredsen i Danmark. Tabel 2 viser sammenhængen mellem koge- og frysetemperaturen for vand samt propylenglykol/vand blandinger ved forskellige tryk i kredsen, vist som tryk over atmosfæretrykket. I Danmark anbefales det at anvende en propylenglykol/vand blanding med 40 % propylenglykol. Tabel 2. Egenskaber for solfangervæsker. Propylenglykol Frysepunkt koncentration Kogepunkt [ C] [%] [ C] 0,0 [bar] 0,5 [bar] 1,0 [bar] 1,5 [bar] 2,5 [bar] Solfangerkredsens driftsbetingelser og komponenter Solfangerkredsen kan udføres som lukket eller åbent kredsløb. Til venstre i Figur 8 ses et lukket kredsløb med lukket trykekspansionsbeholder, mens et åbent kredsløb med åben ekspansionsbeholder er vist til højre i figuren. Åbent kredsløb er et trykløst kredsløb med åben ekspansionsbeholder øverst i systemet. Kogningstemperaturen for væsken i solfangerkredsen er lav, ca. 100 C, og der tabes væske, hvis der opstår kogning. Lukket kredsløb er langt det mest anvendte. Næsten alle solvarmeanlæg installeres med lukket kredsløb. I lukket kredsløb er væsken i solfangerkredsen under tryk. Det har den fordel at kogepunktet for væsken stiger, samt at der ikke suges luft ind i kredsløbet. Det sidstnævnte sikres ved at fylde solfangerkredsen i kold tilstand til et vist påfyldningstryk. Kredsen udføres med en trykekspansionsbeholder, der kan optage væskeudvidelserne som følge af temperaturstigninger i væsken ved normal drift. Side 11 af 27

12 Figur 8. Principskitse af lukket (tv.) og åben (th.) solfangerkreds. Foruden ekspansionsbeholderen er følgende komponenter nødvendige for sikker drift af solfangerkredsen: Cirkulationspumpe Sikkerhedsventil Opsamlingsbeholder Manometer Kontraventil Luftudlader Påfyldnings- og aftapningsstuds Afspærringsventiler Cirkulationspumpen cirkulerer væsken i solfangerkredsen. Sikkerhedsventilen indstilles til et vist åbningstryk afhængig af højdeforskellene i anlægget. Opsamlingsbeholderen opsamler væske, der lukkes ud af systemet, og giver således information om anlæggets drift. Det er ikke tilsigtet, at der lukkes væske ud af systemet ved normal drift, idet dette bevirker at systemet skal efterfyldes, hvilket er besværligt. Manometeret viser trykket i systemet. Typisk markeres påfyldningstrykket på manometeret. Påfyldningstrykket er sædvanligvis det laveste tryk i systemet. Kontraventilen forhindrer, at væsken i kredsen cirkulerer baglæns. Det vil ske, når der opstår et tilstrækkeligt stort drivtryk forårsaget af temperaturforskelle i kredsløbet. Baglæns cirkulation kan resultere i, at store energimængder tabes. I ekstreme tilfælde erstattes den tabte energi af dyr supplerende energi baseret på fossile brændsler. Luftudladere placeres, hvor luftlommer kan opstå, således at det er muligt at eliminere luft i systemet både under påfyldning samt i driftssituationen. Ved opvarmning udskilles luft fra væske, og i en god installation er 50% af luften væk efter de første 4 6 timers drift, mens al luften er væk efter 1 uges drift. Figur 9 viser eksempler på placering af luftudladere. Til venstre er vist en spirovent ventil, der kan fjerne mikrobobler fra væsken. Denne Side 12 af 27

13 ventil behøver derfor ikke nødvendigvis at være placeret øverst i systemet, hvor fri luft vil samle sig. Dog er det vigtigt, at ventilen er placeret i den varme del af kredsløbet, hvor luft frigives. I midten er vist en kombination med en manuel ventil placeret øverst i systemet til eliminering af luft under påfyldning af anlægget samt en spirovent ventil placeret i beholderrummet til eliminering af luft i driftssituationen. Til højre er vist et arrangement, hvor man fra beholderrummet kan lukke luft ud af kredsen. Når traditionelle luftudladere anvendes, både manuelle og automatiske, er det vigtigt, at der før luftudladeren er en lige rørstrækning på ca. 20 cm, hvor luften får tid til at forlade væsken. Automatiske luftudladere fungerer fint, når de er nye, men de har en tendens til indenfor relativt kort tid at holde op med at virke. Det er vigtigt at eliminere luft i solfangerkredsen, fordi luft udskilles fra væske under opvarmning, og fordi luft kan udvide sig meget og derved blokere for væskecirkulation. I ekstreme tilfælde kan luft forhindre cirkulation i solfangerkredsen med mulighed for kogning i kredsen og tab af væske fra kredsen. Kredsløbet skal være forsynet med påfyldnings- og aftapningshane samt strategisk placerede ventiler, f.eks. på hver side af pumpen således at pumpen nemt kan skiftes, hvis den går i stykker, uden at hele kredsen skal tømmes for væske. Væskehastigheden i solfangerkredsen bør være tilstrækkelig til, at fri luft kan føres med til nærmeste luftudlader. Tabel 3 og Tabel 4 viser den nødvendige hastighed for forskellige rørføringer, der sikrer at fri luft føres med af strømningen til nærmeste luftudlader. Figur 9. Principskitse for placering af luftudladere i solfangerkredsen. Side 13 af 27

14 Tabel 3. Mindste hastigheder i viste rør for at fri luft føres med af strømningen. Ø10 v>0,17 m/s ~ Flow > 0,8 l/min Ø20 v>0,30 m/s ~ Flow > 5,7 l/min Ø40 v>0,80 m/s ~ Flow > 60,3 l/min Tabel 4. Mindste hastigheder i viste rør for at fri luft føres med af strømningen. Ø10 v>0,17 m/s ~ Flow > 0,8 l/min Ø20 v>0,21 m/s ~ Flow > 3,96 l/min Ø40 v>0,30 m/s ~ Flow > 22,6 l/min Det anbefales at anvende rørdimensioner i solfangerkredsen, der resulterer i en hastighed på ca. 1 m/s. Ved større hastigheder er der risiko for larm samt turbulenskorrosion, og store hastigheder vil medføre øget tryktab og deraf følgende øget energiforbrug til pumper. Anvendelse af for store rør vil føre til et dårligere pris-/ydelsesforhold Traditionelle solvarmeanlæg og solvarmeanlæg med tilladt kogning Her skelnes der mellem to typer af anlæg. I den ene type er solvarmeanlægget dimensioneret således, at der ikke opstår kogning i solfangerkredsen. Der anvendes en traditionel trykekspansionsbeholder. Solfangerarealet er nøje afpasset til varmeforbruget og lagertankens volumen. Den anden type er solvarmeanlæg med tilladt kogning, som opstår, når cirkulationspumpen stoppes i perioder med for høje temperaturer. Forholdet mellem varmeforbrug, solfangerareal og lagertankstørrelse er ikke længere vigtigt. Det er til gengæld størrelsen af ekspansionsbeholderen, der dimensioneres til at rumme en stor del af væsken i solfangerkredsen. Det er her vigtigt at solfangeren har gode tømmeegenskaber. Figur 10 viser til venstre, solfangere med dårlige og til højre, solfangere med gode tømmeegenskaber. Side 14 af 27

15 Dårlige tømmeegenskaber Gode tømmeegenskaber Figur 10. Solfangere med dårlige tømmeegenskaber (tv.) og gode tømmeegenskaber (th.). Ved kogning i solfangeren ændres lidt solfangervæske til damp i toppen af solfangeren under stor volumenekspansion. Derfor presses solfangervæske nedenud af solfangerne med gode tømmeegenskaber, mens solfangervæske fanges i solfangere med dårlige tømmeegenskaber. I en solfangerkreds med gode tømmeegenskaber, produceres der kortvarigt damp svarende til 20 W/m 2. Dampproduktionen i en solfangerkreds med dårlige tømmeegenskaber er langvarig og svarende til 120 W/m 2. Typisk har isolerede rør i solfangerkredsen et varmetab svarende til 25 W/m under stagnation. En traditionel ekspansionsbeholder, der anvendes til at optage væskeudvidelserne som følge af opvarmning,, kan dimensioneres efter følgende formel, der gælder for en 40% propylenglykol/vand blanding: V E =(0,11t-2,5)(P+1)/((P-p)100)V Hvor: V E = Volumen af ekspansionsbeholder (liter) V = Volumen af væske i solfangerkreds, både i solfanger og rørkreds (liter) t = Temperatur ( C) P = Tilsyneladende åbningstryk (bar) p = Ekspansionsbeholders fortryk (bar) Tabel 5 viser formler til beregning af størrelsen af trykekspansionsbeholder samt principskitser, der viser de indgående højder. Side 15 af 27

16 Tabel 5. Formler til beregning af størrelsen af trykekspansionsbeholderen. Fortryk i ekspansions p = h/10 (bar), hævet til nærmeste halve bar, dog beholder, p (bar) mindst 0,5. P i formlen for V E (bar) P = H/10 (bar) + 1 (bar), hvor 1 (bar) svarer til trykket i solfangeren ved en kogningstemperatur på ca. 120 C. Åbningstryk for sikkerhedsventil, P (bar) Fyldningstryk ved påfyldning, (bar) H/10 (bar) + 1 (bar) + tryktab fra sikkerhedsventil til toppen af solfangeren, svarende til det halve pumpetryk (bar). H/10 (bar) + 1 (bar) + tryktab fra sikkerhedsventil til toppen af solfangeren, svarende til det halve pumpetryk. Dette tryk markers som minimumstryk på manometeret. Det er endvidere vigtigt at placere komponenterne rigtigt i forhold til hinanden. For at få et stabilt flow og for at undgå kavitation skal pumpen placeres efter ekspansionsbeholderen. For drift med tilladt kogning er det vigtigt, at envejsventilen placeres før ekspansionsbeholderen, således at væske kan presses ud af solfangeren i begge retninger og især nedenud af solfangeren. På findes et regneark til beregning af volumenet af ekspansionsbeholderen ved drift med tilladt kogning for en solfangerkreds med gode tømmeegenskaber, [7] Kobling af solfangere Ved kobling af solfangere er det vigtigt at sikre, at der er en jævn flowfordeling. På den måde udnyttes hele solfangerarealet bedst. Figur 11 viser forskellige måder, hvorpå solfangere kan kobles. Øverst til venstre ses en plan solfanger med absorberen opbygget med manifold og strips. Diameteren af manifoldrøret er meget større end diameteren af den væskekanal, der er i strippen. På denne måde sikres en jævn flowfordeling gennem solfangeren, idet det store tryktab er i stripsene og ikke i manifoldrøret. Denne solfanger har tilslutningsmuligheder til manifoldrørene på begge sider af solfangeren og er således velegnet til at koble parallelt som vist i figuren. Der sikres en jævn flowfordeling gennem solfangerne, hvis der maksimalt parallelkobles 6 solfangere. Øverst til højre ses en plan solfanger med serpentinformet væskekanal. Figuren viser, hvorledes solfangerne Side 16 af 27

17 er både seriekoblede og parallelkoblede. For at sikre en jævn flowfordeling her er det vigtigt, at det store tryktab er i den serpentinformede væskekanal i solfangeren og ikke i rørføringen, der leder til solfangeren. Med denne kobling er det nødvendigt at installere luftudladere på de højeste steder i kredsen. Nederst ses en kobling af solfangere med lodrette manifoldrør og vandrette strips. Denne kobling bør kun anvendes efter en beregning af flowfordelingen ved den ønskede volumenstrøm i solfangerkredsen. Der kan opstå ujævn flowfordeling både, hvis flowet er for lavt eller for højt. En jævn flowfordeling i hele kredsen sikres med ventiler, der afhængig af indstilling påfører ekstra modstand, eller ved at bruge forskellige rørdiametre rundt omkring i kredsen. Figur 11. Eksempler på kobling af solfangerfelter. 4. Ydelser for solvarmeanlæg Ydelsen for et solvarmeanlæg er et udtryk for, hvor mange kwh anlægget producerer. Der er flere forskellige måder at anskue ydelsen for solvarmeanlæg. En måde er at se, hvor meget energi, der overføres fra solfangeren til lagertanken. Energimængden leveret fra solfangeren, solfangerydelsen kan herefter anvendes til at dække varmetabet fra beholderen og en del af forbruget i form af varmt brugsvand, cirkulationsledningstab samt evt. rumvarmeforbrug. En anden ofte anvendt definition af ydelsen er tappet energimængde supplerende energimængde Side 17 af 27

18 også kaldet nettoydelsen. I denne anskuelse tages der kun højde for, hvor stor en del af solenergien fra solfangeren, der rent faktisk anvendes til at dække en del af forbruget i form af varmt brugsvand, cirkulationsledningstab samt evt. rumvarmeforbrug. Hvis beholderen er godt designet og velisoleret, er der ikke stor forskel på solfangerydelsen og nettoydelsen. Det vil imidlertidig ikke være tilfældet, hvis beholderen er dårligt designet og dårligt isoleret. I sidstnævnte tilfælde vil solfangerydelsen stige, mens nettoydelsen vil falde. Dækningsgraden, det vil sige den del af varmebehovet, som dækkes af solvarmeanlægget defineres som ydelsen / forbruget og således vil dækningsgraden baseret på solfangerydelsen altid være lidt større end dækningsgraden baseret på nettoydelsen. 4.1 Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Figur 12 viser typiske solfangerydelser i kwh pr. m 2 solfanger for solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning, som en funktion af forholdet mellem solfangerarealet i m 2 og varmtvandsforbruget pr. døgn i m 3. Solfangerne forudsættes at vende mod syd med en hældning på 45. Der er regnet med en koldtvandstemperatur på 10 C og en varmtvandstemperatur på 45 C. De sorte kurver i diagrammet viser ydelsen for solvarmeanlæg med cirkulationsledningstab der udgør, 0%, 20%. 50% og 100% af varmtvandsforbruget. De røde kurver viser dækningsgraden. Eksempelvis vil et anlæg med et solfangerareal på 60 m 2, et forbrug på 3 m 3 /døgn samt et cirkulationsledningstab der udgør 100% af varmtvandsforbruget have en forventet årlig ydelse på ca. 500 kwh/m 2 samt en dækningsgrad på ca. 35%. Side 18 af 27

19 Figur 12. Solfangerydelse for brugsvandsanlæg som funktion af forholdet mellem solfangerareal og forbrug Ydelsens afhængighed af solfangerorientering og hældning Solvarmeanlæggets ydelse er højest når solfangerne vender mod syd og har en hældning fra vandret på ca. 45. Er der ikke mulighed for dette, vil samme ydelse kunne opnås ved at forøge solfangerarealet alt hængigt af tagretning og taghældning. Tabel 6 viser sammenhængen mellem placering af solfangerne og ydelsen for solvarmeanlægget. Side 19 af 27

20 Tabel 6. Sammenhæng mellem solfangerplacering og solvarmeanlæggets ydelse. Afvigelse fra syd Hældning fra vandret Solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning Denne anlægstype er ny på det danske marked. På det europæiske marked er anlægstypen imidlertid ikke helt ukendt. Især det schweiziske firma Jenna Energietechnik AG har specialiseret sig i store solvarme kombianlæg til flerfamiliehuse. Typisk bygges husene op omkring store lagertanke, der udgør kernen i husene. Figur 13 viser hvorledes en ca. 18 meter høj lagertank rejses som led i opførelse af en ny bygning. Disse meget store kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg er bygningernes eneste energiforsyningsanlæg med en dækningsgrad på 100%. Der er behov for forskning inden for området før typiske ydelser kan bestemmes, hvilket også er gældende for store solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning. Side 20 af 27

21 Figur 13. En 18 meter høj lagertank der rejses som led i opførelse af et nyt flerfamiliehus. Billedet er fra 5. Energibesparelser for solvarmeanlæg 5.1 Energibesparelser Energibesparelsen skal findes for hvert enkelt anlæg, idet besparelsen er baseret på effektiviteten af det supplerende energianlæg. Hvis den af solvarmeanlægget producerede energimængde skal dækkes af det supplerende energianlæg, skal det supplerende energianlæg producere en større energimængde, nemlig den ønskede energimængde / effektiviteten af kedlen. Den årlige effektivitet af supplerende energianlæg ligger typisk mellem 80% og 90% for gode supplerende energianlæg og lidt lavere for mindre gode supplerende energianlæg. Dertil kommer evt. sparet tomgangstab og elforbrug af den supplerende energikilde, hvis den kan slukkes i dele af året. Hertil kommer øgede energiomkostninger til drift af cirkulationspumpe og styresystem. Den samlede energibesparelse er således energi produceret af solvarmeanlægget/kedeleffektivitet + sparet tomgangstab/kedeleffektivitet + sparet elforbrug af supplerende energianlæg om sommeren elforbrug til cirkulationspumpe og styresystem. Side 21 af 27

22 Eksempel på energibesparelser: En bygning forudsættes at have et dagligt varmtvandsforbrug på 3000 liter opvarmet fra 10 C til 45 C og et varmetab fra cirkulationsledningen, som er lige så stort som varmtvandsforbruget. Bygningen har et oliefyr med en årlig nyttevirkning på 85%. Et passende solvarmeanlæg til bygningen har et solfangerareal på 3000/50 = 60 m 2. Pumpens og styresystemets effektforbrug er 80 W. Den årlige energibesparelse med 60 m 2 solfanger og oliefyr bliver: Energi produceret af solvarmeanlæg (se Figur 12), 500 kwh/m 2 /0,85 * 60 m 2 = kwh Årligt energiforbrug til pumpe og styring, 2250 h * 0,08 kw = 180 kwh Samlet årlig energibesparelse: kwh 180 kwh = kwh 5.2 Økonomiske besparelser Værdien af den sparede energi skal findes for hvert enkelt anlæg idet den økonomiske besparelse er baseret på effektiviteten af det supplerende energianlæg. Den samlede økonomiske besparelse er således værdien af den af solvarmeanlægget producerede energimængde/kedeleffektivitet + sparet tomgangstab/kedeleffektivitet + sparet elforbrug af supplerende energianlæg elforbrug til cirkulationspumpe og styresystem vedligeholdelsesudgifter. Vedligeholdelsesudgifterne udgør typisk mellem 0,1%-0,2% af anlægsudgifterne. Økonomiske besparelser for eksemplet i afsnit 5.1: Der er regnet med en oliepris på 0,9 DKK/kWh Der er regnet med en elpris på 2 DKK/kWh Årlig økonomisk besparelse med 60 m 2 solfanger og oliefyr bliver: Værdi af energi produceret af solvarmeanlæg, kwh * 0,9 DKK/kWh = DKK Værdien af energiforbrug til pumpe og styring, 180 kwh * 2 DKK/kWh = 360 DKK Samlet årlig økonomisk besparelse: DKK 360 DKK = DKK 5.3 CO 2 besparelser CO 2 udledningen for forskellige opvarmningsformer er: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. kwh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Side 22 af 27

23 CO 2 besparelser for eksemplet i afsnit 5.1: Årlige CO 2 besparelser med 60 m 2 solfanger og oliefyr bliver: CO 2 besparelse fra oliefyr, 0,265 kg CO 2 /kwh * kwh = 9353 kg CO 2 CO2 produktion fra drift af pumpe og styresystem, 0,567 kg CO 2 /kwh * 180 kwh = 102 kg CO 2 Samlet årlig CO 2 besparelse: 9353 kg CO kg CO 2 = 9251 kg CO 2 6. Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Solstråling Er der skygge på taget om sommeren? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: Se 1 Tag Er taghældningen mellem 0 og 15? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: Se 2 Hældning og orientering Er taghældningen mellem 15 o 60 o? Vender taget mod syd? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 3 Montering på eksisterende tag Kan der monteres gængse tagbeslag og rørgennemføringer til monteringen af solfangerne? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 4 Nyt tag Skal tagbelægningen alligevel skiftes? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: Se 5 Rørtræk og gennemføringer Er der udnyttet loft, således at rørtrækkene skal foretages i skunk, og er der nem adgang til skunken? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 6 Rørføring Der skal være så kort afstand som muligt mellem solfanger og beholder. Afklar mulighederne for at trække rør med husejeren. Afklares med husejeren Eksisterende beholder Kan den eksisterende beholder genanvendes? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: Se 7 Side 23 af 27

24 Solvarmebeholder Er der plads til beholderen? Hvordan er adgangsforholdene for montagen? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 8 Varmeanlæg Er der lavtemperaturvarme, for eksempel gulvvarme? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 9 Rørisolering Udfører dit firma selv rørisoleringen? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 10 El-tilslutning af cirkulationspumpe og styring Kan styring og pumpe tilsluttes eksisterende eltavle? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se 11 Samspil med kedelstyring Er varmeanlæg allerede forberedt for solvarme (via kedelstyring)? Ja [ ] Nej [ ] Hvis nej: Se Er der skygger på taget? Hvis der er skygger på taget om sommeren og disse ikke kan undgås ved f.eks. anden placering, bør det vurderes, hvor stor betydning det har for ydelsen af anlægget, og anlægget bør evt. ikke opføres. 2. Er taget fladt? Hvis taghældningen er mindre end 15 bør solfangerne monteres på sydvendt stativ med en hældning på ca. 45. For kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg bør hældningen være ca Hældning En solfanger virker optimalt ved en placering på en sydvendt tagflade med en hældning mellem Er der ikke mulighed for dette, vil samme ydelse kunne opnås ved at øge solfangerarealet i m 2 afhængig af tagretning og taghældning. På nedenstående tabel kan du se, hvordan placering og ydeevne hænger sammen. Side 24 af 27

25 Afvigelse fra syd Hældning fra vandret 0º 30º 45º 75º 90º 15º º º º º º Eksempel på anvendelse af tabellen: Et solvarmeanlæg på en bygning kan være 200 m², hvis taget vender mod syd og hælder 45 fra vandret. Det svarer til 100% i tabellen. Hvis bygningens hældning er 60 fra vandret og taget vender mod sydøst, altså 45 fra syd, yder anlægget kun 92%. For at få samme ydelse skal der benyttes et solfangerareal på 200 m²/0,92 = ca. 217 m². 4. Har du de rette beslag? Solfangerne monteres på skinner på taget eller på et stativ. Anlægget leveres med beslag til forskellige tagtyper. Tjek derfor altid, før du går i gang, at beslag til montering af solfangerne passer til det aktuelle tag. 5. Husk solvarme ved tagudskiftning Hvis tagbelægningen skal skiftes, er der mulighed for at indbygge solfangerne i taget. Side 25 af 27

26 6. Plads til rørene? Du skal sikre dig, at du kan komme ind i skunken, eller overvej eventuelt en anden løsning for rørføringen. 7. Eksisterende beholder Hvis den eksisterende beholder er i god stand, bør den eksisterende beholder, af hensyn til anlægsøkonomien benyttes til eftervarmning med den supplerende energikilde i et solvarmeanlæg med separat solvarmebeholder, se Figur 2, Figur 5 og Figur Plads til varmelageret Undersøg den nøjagtige beholderstørrelse og afklar adgangs- og placeringsmuligheder med kunden. Beholderen kan evt. opsvejses på stedet. 9. Varmeanlæg Hvis der er lavtemperaturvarme, bør det overvejes at opføre solvarmeanlægget til kombineret brugsvands- og rumopvarmning. 10. Rørisolering Rørisoleringen skal udføres efter gældende forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer. 11. Elforsyning til pumpen VVS-montører må gerne tilslutte pumper til eksisterende stikkontakt. Hvis der skal etableres en ny gruppe eller installationen, skal det foretages af en autoriseret el-installatør. 12. Samspil med kedelstyring Det er vigtigt, at styresystemet sikrer at kedlen ikke opvarmer toppen af varmelageret til unødigt høje temperaturer. Kontroller også at kedel og eventuel elpatron i beholderen ikke kan køre samtidig. Referencer [1] Low flow solar heating systems. Simon Furbo, undervisningsnotat U-067, DTU Byg, [2] Heat storage for solar heating systems - Now and in the future. Simon Furbo og Elsa Andersen, Proceedings of Conference on Thermal Storage, Prague, Czech Republic, [3] Design of large SDHW systems Experience from practice. Simon Furbo, Niels Kristian Vejen og Louise Jivan Shah, EuroSun 2002 Proceedings, Bologna, Italy. Side 26 af 27

27 [4] 336 m² solvarmeanlæg med varmtvandsbeholder med SOLVIS indløbsrør - Sundparken. Simon Furbo og Niels Kristian Vejen, rapport R-0004, 2001, DTU Byg. [5] Solar Combi Systems. Elsa Andersen, rapport nr. R-156, 2007, DTU Byg. [6] Solvarmeanlæg med tømning. Lise Boye-Hansen og Simon Furbo, rapport nr. 275, 1995, Laboratoriet for Varmeisolering, DTU. [7] Solfangerkreds med stor ekspansionsbeholder og fordampning i solfanger ved faretruende høje temperaturer til sikring af solfangervæske og anlæg. Janne Dragsted, Simon Furbo, Bengt Perers og Ziqian Chen, rapport SR-10-04, Side 27 af 27

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

BYG DTU. Lavenergihus i Sisimiut Solvarmeanlæg. Baggrund og forslag. Simon Furbo Louise Jivan Shah. Sagsrapport BYG DTU SR ISSN x

BYG DTU. Lavenergihus i Sisimiut Solvarmeanlæg. Baggrund og forslag. Simon Furbo Louise Jivan Shah. Sagsrapport BYG DTU SR ISSN x BYG DTU Simon Furbo Louise Jivan Shah Lavenergihus i Sisimiut Solvarmeanlæg. Baggrund og forslag DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-2-22 22 ISSN 1393-42x Lavenergihus i Sisimiut Solvarmeanlæg.

Læs mere

13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser

13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser Solvarmedagen 13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser 13:30 Fremvisning af solvarmeanlæg fra: Batec Solvarme

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

336 M 2 SOLVARMEANLÆG MED VARMTVANDS- BEHOLDER MED SOLVIS INDLØBSRØR SUNDPARKEN, HELSINGØR

336 M 2 SOLVARMEANLÆG MED VARMTVANDS- BEHOLDER MED SOLVIS INDLØBSRØR SUNDPARKEN, HELSINGØR Simon Furbo Niels Kristian Vejen 336 M 2 SOLVARMEANLÆG MED VARMTVANDS- BEHOLDER MED SOLVIS INDLØBSRØR SUNDPARKEN, HELSINGØR RAPPORT BYGEDTU R-004 2001 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-059-9 INDHOLD FORORD...2

Læs mere

Sol til vand og varme. SOLFANGERE til væskebaseret opvarmning

Sol til vand og varme. SOLFANGERE til væskebaseret opvarmning Sol til vand og varme SOLFANGERE til væskebaseret opvarmning Det handler i høj grad om CO 2 -udslip og hvordan vi forholder os til det. Solvarme skåner miljøet for CO 2... Udnyttelse af solens energi er

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.

Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu. Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DU Byg Åbningskonference 01 Elsa Andersen DU Byg Brovej bygning 118 800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.dk Greenlab prøvestande på DU Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Intelligente solvarmeanlæg med oliefyr eller gaskedel som backupenergi

Intelligente solvarmeanlæg med oliefyr eller gaskedel som backupenergi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 24, 215 Intelligente solvarmeanlæg med oliefyr eller gaskedel som backupenergi Andersen, Elsa Publication date: 21 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Typegodkendte solvarmeanlæg i Danmark

Typegodkendte solvarmeanlæg i Danmark Typegodkendte solvarmeanlæg i Danmark August 1996 Installatør hæfte Prøvestationen for Solenergi Typegodkendte solvarmeanlæg i Danmark baseret på godkendte komponenter 1. Godkendelsesordningen 4 2. Anlægstyper

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR Creating hot water SOLVARME UNITS Solvarme beholdere Units GODKENDELSER Godkendelse type 2685 med 2 spiraler uden el-patron Prøvestationen for Solvarme: D 3077, VA nr. 3.21/DK 13836 Godkendelse type 2242

Læs mere

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Creating hot water Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Combi vandvarmere 60-110 -160 liter Combivandvarmer til el og central- eller fjernvarme Konstruktion Combivandvarmeren er opbygget som en stålbeholder,

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Solfangeranlægget. Simon Furbo DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Brovej, bygning Kgs. Lyngby Tlf.

Solfangeranlægget. Simon Furbo DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Brovej, bygning Kgs. Lyngby   Tlf. Solfangeranlægget Simon Furbo DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Brovej, bygning 119 2800 Kgs. Lyngby E-mail: sf@byg.dtu.dk Tlf.: 45 25 18 57 2 1 3 Gennemsnitlig solstråling på Jordens overflade, W/m²

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Solvarme v. Montagevejledning

Solvarme v. Montagevejledning Solvarme v Montagevejledning Dit nye anlæg Tillykke med dit nye anlæg. Solvarme kun til brugsvand er det mest simple type anlæg. Men med vakuum solfangeren kan man med fordel supplere varmesystemet. Bevæger

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Fan, Jianhua; Furbo, Simon Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt

1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt 1. Stokerfyr som åbent eller lukket anlæg uden anlægsshunt Vlås M T Kedel med dispensation fra AT 42 afsnit 2 Tf 2 V5 V2 V Brandsikring V3 1 q:\acadtegn\ars\ars\01 rev 1.dwg Stokerfyret kedel Anlægget

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Solvarme units Creating hot water YK 05:060 08.03 STORMTR

Solvarme units Creating hot water YK 05:060 08.03 STORMTR Creating hot water Solvarme units Solvarme beholdere Units Styringsenhed & s Styringsenhed til system 1a, 6a og 7a METRO s solvarmeunits er udstyret med en avanceret styring som på en overskuelig og enkel

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar.

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar. Tilbehør Sikkerhedsaggregat Pladesæt Cirkulationssæt (top) H-stativ Elektronisk styring Sikkerhedsaggregat Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil og tømmeventil. 6 eller 10 bar. Sokkel Med plader der

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Solvarme. M5- Solvarme August 2007-07-24. Indhold

Solvarme. M5- Solvarme August 2007-07-24. Indhold Solvarme Indhold Generelt...2 Solvarmeanlægget...2 Anlægstyper...6 Dimensionering og ydelse...7 Økonomi...11 Installation...16 Myndighedsforhold...17 Referencer...18 Links...18 Bilag A. Investerings- og

Læs mere

Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand

Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand Næsten alle har en mening om, hvad der er den bedste løsning på fremtidens energi, og de fleste er enige om, at solen vil være en væsentlig

Læs mere

Montage og brugervejledning for: SV14 Hybrid med 80 l beholder. Brugsvands- og varmluftanlæg m/selvcirkulation

Montage og brugervejledning for: SV14 Hybrid med 80 l beholder. Brugsvands- og varmluftanlæg m/selvcirkulation August 2009 HJ Montage og brugervejledning for: SV14 Hybrid med 80 l beholder Brugsvands- og varmluftanlæg m/selvcirkulation (Se desuden standardvejledning for montage af SV14 på tag eller væg) SolarVenti..rykker

Læs mere

Drain Back-systemer. Made in Germany

Drain Back-systemer. Made in Germany Drain Back-systemer Made in Germany Førende teknologi Made in Germany Udover højtydende solfangere producerer STI Drain Back-systemer. Mange års erfaring inden for solvarme viser, at det ikke er alle solvarmeanlæg,

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os Kom Tjen godt penge i gang på med energirenovering Videncentret er til for dig Vil du gerne ha mere at lave og samtidig hjælpe dine kunder til at sænke CO 2 -udslippet? Som udførende eller rådgivende i

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Indendørs enhed for luft-/vandvarmepumpen

Indendørs enhed for luft-/vandvarmepumpen 6 720 614 054-00.1D Indendørs enhed for luft-/vandvarmepumpen CC 160 da Betjeningsvejledning 6 720 614 434 DK (2007/06) OSW 2 Indholdsfortegnelse DK Indholdsfortegnelse 1 Sikkerhedsråd og symbolforklaring

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Enkel og effektiv solfanger til varmt brugsvand med god samvittighed

Enkel og effektiv solfanger til varmt brugsvand med god samvittighed Solvarme Enkel og effektiv solfanger til varmt brugsvand med god samvittighed Mød udfordringerne i det 21. århundrede Global opvarmning påvirker os alle. Som engageret og ansvarlig leverandør søger vi

Læs mere

Neotherm Solenergi Systemhåndbog. Håndbog i anlægs- og principbeskrivelse af solvarmeanlæg THE FLOW OF ENERGY

Neotherm Solenergi Systemhåndbog. Håndbog i anlægs- og principbeskrivelse af solvarmeanlæg THE FLOW OF ENERGY Neotherm Solenergi Systemhåndbog Håndbog i anlægs- og principbeskrivelse af solvarmeanlæg THE FLOW OF ENERGY Kære Solvarmekunde! Vi præsenterer dig her for et bredt udvalg af Neotherm Solenergi systemløsninger,

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013

RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013 Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Kombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

Kombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Kombinationer af VE anlæg Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Hovedoverskrifter Hvad er betingelserne for drift af forskellige anlægstyper Sikkerhed for biomaseanlæg Kombinationer af anlæg Hvad er betingelserne

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

6 720 614 054-00.1D. Indendørs enhed for luft-/vand-varmepumpen CC 160. Betjeningsvejledning 6 720 642 887 (2010/01)

6 720 614 054-00.1D. Indendørs enhed for luft-/vand-varmepumpen CC 160. Betjeningsvejledning 6 720 642 887 (2010/01) 6 720 614 054-00.1D Indendørs enhed for luft-/vand-varmepumpen CC 160 Betjeningsvejledning 2 Indholdsfortegnelse DA Indholdsfortegnelse 1 Symbolforklaring og sikkerhedsanvisninger.... 3 1.1 Symbolforklaring.....................

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Beholdere 200-450 l central- og FJernVarMe

Beholdere 200-450 l central- og FJernVarMe Creating hot water Beholdere 200-450 L central- og FJERNVARME 200 til 450 liter til central- og fjernvarme VA nr. 3.21/DK 16468 Farve: hvid Prøvetryk Drifttryk Varmtvandsbeholder 13 bar 10 bar Varmespiral

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Gulvvarmefordeler. Alle typerne er med flowmeter, så man nem kan indregulerer gulvvarmesystemet. Gulvvarmesystemet bør indreguleres efter anvisningen.

Gulvvarmefordeler. Alle typerne er med flowmeter, så man nem kan indregulerer gulvvarmesystemet. Gulvvarmesystemet bør indreguleres efter anvisningen. Gulvvarmefordeler 1. Indledning Ifølge DS 469 (Normen for varmeanlæg med vand som varmebærende medium), skal der være en brugervejledning for styringen og regulering af det termiske indeklima. Brugervejledningen

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Primulavej 9 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2016 Til den 11. marts 2026. Energimærkningsnummer 311164053

Læs mere

Solvarmeanlægs energibesparelser

Solvarmeanlægs energibesparelser Solvarmeanlægs energibesparelser Simon Furbo Jianhua Fan Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R-238 (DK) Januar 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resume... 3 Summary... 4 1. Baggrund...

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere