Anders Eldrup som leder af biomassekonferencen i Bella Center

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anders Eldrup som leder af biomassekonferencen i Bella Center"

Transkript

1 Anders Eldrup som leder af biomassekonferencen i Bella Center Fra biomasse til råolie Hos Center for Energimaterialer har man siden 2008 forsket i fremstilling af råolie via en lovende proces, der kaldes for hydrothermal liquefaction (HTL). Teknikken er baseret på, at biomasse trykkoges i vand sammen med forskellige katalysatorer, hvorved der dannes råolie, som uden videre kan opsamles. I et fuldskalaanlæg vil op til procent af energien i biomassen ende som råolie. Forskningen har centreret sig om betydningen af forskellige parametre for at optimere udbyttet og sammensætningen af olien. Her har man på Aarhus Universitet haft stor succes med en specielt udviklet reaktor, der tillader en veldefineret varighed for processen og gør det muligt at lave adskillige gentagelser af hvert forsøg i hurtig rækkefølge. Tidligere topchef i DONG Anders Eldrup er udpeget som mødeleder af Den 21. Europæiske Biomassekonference, der afholdes i Bella Center den juni. Det foreløbige program ser allerede meget omfattende ud med 270 indlæg fra 65 nationer, fordelt på 19 sessioner. Den Europæiske Biomassekonference, der første gang blev afholdt i 1980, har igennem alle årene haft til formål at bringe forskere, eksperter og folk fra industrien sammen for at give et billede af den seneste udvikling inden for anvendelse af biomasse til energiproduktion. I år bliver ingen undtagelse, og Anders Eldrup, der skal lede konferencen, har allerede peget på en række emner, som det er vigtigt at få sat fokus på. Det drejer sig blandt andet om en hensigtsmæssig anvendelse af biomasseressourcerne, balance i energisystemet, bæredygtighed og udvikling af nye teknologier til produktion af materialer ud fra biomasse. Københavns Kommune har en målsætning om at være CO 2 -neutral i 2025 som den første hovedstad i verden. Anders Eldrup håber, at konferencedeltagerne kan blive inspireret af de mange projekter, som skal være med til at gøre København til en grøn hovedstad. Den Europæiske Biomassekonference har i årenes løb fået ry for at være en af verdens førende begivenheder inden for biomassebranchen. Deltagerne er typisk forskere, ingeniører og teknikere samt folk fra industrien, der bruger udstillingen til at præsentere de nyeste produkter inden for bioenergi. Der er således rig lejlighed for forskere til at udbygge deres netværk med folk fra industrien og på den måde få skabt muligheder for teknologioverførsel og innovation. Læs mere på Foreløbigt har det ført til to store gennembrud: Dels en entydig påvisning af, at en højere procestemperatur giver et markant højere udbytte, dels at en heterogen katalysator ikke er nødvendig for processen. Sidstnævnte gør det langt mere enkelt at konstruere et procesanlæg, og det bliver nu udnyttet på Aalborg Universitet, hvor man er ved at konstruere et pilot-anlæg, der skal danne grundlag for et fremtidigt fuldskalaanlæg. Fremstilling af bioolie er ét blandt fem hovedemner, som Center for Energimaterialer har har forsket i. Bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd på knap 33 millioner kroner omfatter alle fem områder. Olieudbytte i vægtprocent af tilført biomasse Procestemperatur i C Olie Fast biomasse/restprodukt Olieudbytte i vægtprocent af biomasse fra et HTL-pilotanlæg ved forskellige procestemperaturer. Center for Energimaterialer Aarhus Universitet, Bo Brummerstedt Iversen, , ENMI DSF kroner 20 FiB nr. 43 marts 2013

2 Fra biomasse til olie, koks og gas Arkivfoto: BioPress Gennem såkaldt flashpyrolyse kan biomasse lynhurtigt omdannes til olie, koks og gas. På sigt vil det være nærliggende at anvende konceptet i et mobilt anlæg som alternativ til landmandens halmpresser. Flashpyrolyse er en proces, hvor et materiale varmes hurtigt op uden tilstedeværelse af ilt. Ved anvendelse af biomasse vil slutproduktet være olie, koks og gas. Olien kan bruges til energiformål, gassen kan bruges til at drive processen, og koksen kan føres tilbage til jorden, hvor den kan bidrage med vigtige næringsstoffer og være med til at opbygge jordens kulstofpulje. I CHEC forskningsprogrammet på kemiteknik på DTU er der tidligere opbygget et forsøgsanlæg til flashpyrolyse et såkaldt PCR-anlæg. Teknologien er baseret på, at biopartiklerne indføres i en elopvarmet reaktor med en temperatur på C. En hurtigt roterende tromle presser partiklerne op mod reaktorvæggen, hvorved der opnås en høj opvarmningsrate af partiklerne. Da processen foregår lynhurtigt, kan det på sigt være nærliggende at anvende konceptet i et mobilt anlæg. I stedet for en halmpresser er det tanken, at landmanden skal kunne spænde et anlæg efter traktoren, der omsætter halmen direkte til bioolie, koks og gas. Gassen anvendes til at opvarme reaktoren, olien opsamles til videre anvendelse, og koksen spredes på marken. Anvendelsen af flashpyrolyse til træ og halm til er blevet nøje undersøgt i tidligere projekter. Resultaterne viser blandt andet, at olien umiddelbart kan anvendes som brændsel i varme- og elproducerende kedler, mens der kræves en videre forarbejdning, hvis den skal anvendes som motorbrændstof. I nærværende projekt er anvendelsen af andre typer biomasser undersøgt, herunder lignin fra 2. generationsbio- På sigt kan det være nærliggende at udvikle mobile anlæg til flashpyrolyse. I stedet for en halmpresser er det tanken, at landmanden skal kunne spænde et anlæg efter traktoren, der omsætter halmen direkte til bioolie, koks og gas. ethanol, slam fra rensningsanlæg samt makroalger. Undersøgelser af lignin fra Inbicons ethanolanlæg viste et olieudbytte på 43 vægtprocent, mens man ved slam kunne overføre cirka halvdelen af energiindholdet til olien. Et meget lovende resultat blev opnået med makroalger, hvor 76 procent af energiindholdet kan overføres til olien. Ved alle de undersøgte biomasser kunne langt hovedparten af asken findes i koksprodukterne og kun en meget begrænset del i olien. Indfødning af fast biomasse i tryksatte forgassere kan være problematisk. En mulig løsning kan være forbehandling med flashpyrolyse, hvorefter en blanding af olie og koks kan pumpes ind i reaktoren. Egenskaberne af forskellige typer biomasse og blandinger af olie og koks viser, at indholdet af koks højest må være på 20 vægtprocent, hvis blandingen skal kunne pumpes ind i reaktoren. Projektet er finansieret af Energinet.dk, DONG Energy og DTU. En stor del af projektet er udført som et Ph.D.- projekt af Trung Ngoc Trinh i CHEC forskningsgruppen på Institut for Kemiteknik på DTU. Flash pyrolyse af ligninaffald og andre affaldsfraktioner DTU Kemiteknik, Peter Arendt Jensen, , ForskEL PSO kroner FiB nr. 43 marts

3 Foto: Novozymes Bæredygtig biodiesel Flydende enzymer kan være med til gøre produktionen af biodiesel bæredygtig. Ved at anvende enzymer kan råvarer af varierende kvalitet omdannes til biodiesel i den samme proces, samtidig med at biproduktet glycerol bliver meget rent. Udgangspunktet ved projektets start i 2008 var nogle få forsøg udført hos Novozymes samt en del akademisk litteratur. Det pegede alt sammen på, at enzymatisk produktion af biodiesel er teknisk muligt, men der var meget lidt data om produktivitet, produktkvalitet, opskalering og økonomi. Processen, der kaldes BioFAME, går i al korthed ud på at omdanne planteolier (herunder brugt fritureolie m.m.) eller dyrefedt til biodiesel ved hjælp af et flydende enzym, Callera Trans. Processen forløber ved lav temperatur uden stærke syrer eller baser, som benyttes ved den traditionelle kemiske proces. Enzymets styrke er, at råvarer af meget varierende kvalitet kan omdannes til biodiesel i den samme proces. Samtidig opnås en meget høj renhed af biproduktet glycerol. Projektet har bragt udviklingen af bæredygtig biodiesel et stort skridt videre. Der er udviklet enzymer (Callera), og der er etableret kontakt til en række samarbejdspartnere og potentielle kunder. Derudover er der udført livscyklusanalyser, og på processiden er der opnået detaljeret viden om de kemiske reaktioner. Endelig er der etableret et pilotanlæg på DTU, som kan bruges til yderligere forsøg. Ud over Novozymes har Emmelev Mølle, Århus Universitet og DTU deltaget i projektet. Projektet fortsætter nu som et udviklingsprojekt hos Novozymes med fokus på at færdigudvikle og udbrede processen sammen med producenter af biodiesel. Pilotanlæg på DTU til fremstilling af biodiesel. Bæredygtig biodiesel med enzymteknologi Novozymes A/S, Jesper Brask, , HTF u1785 Højteknologifonden kroner Ny bundsektion til gasgeneratoren (Foto: Biosynenergi) Optimering af forgasningsprocessen Et nyt design med bedre regulering af lufttilførslen har været med til at optimere energiproduktionen fra BioSynergis medstrømsforgasser i Græsted. Projektet er gennemført på BioSynergis kraftvarmeværk i Græsted, der er baseret på forgasning af træflis (Castor anlægget). Til omsætning af træflisen anvendes en medstrøm gasgenerator, der er kendt for at have et relativt højt energitab i form af uomsat trækul. For at optimere energiproduktionen fra anlægget er gasgeneratorens bundsektion, rist og asketransportsystem blevet modificeret. Den ny udformning giver mulighed for ekstra lufttilsætning, som i forsøgsøjemed er etableret to forskellige steder i anlæggets trækulzone. I forbindelse med afprøvningerne er der udført en del yderligere ændringer og ombygninger af den ny bundsektion. Der er ligeledes eksperimenteret med forskellige udformninger af systemet til lufttilførsel og styringen af lufttilførslen. Efter de sidste ombygninger er det både blevet muligt at kontrollere temperaturen i trækulzonen ved styring af lufttilførslen og samtidig opnå en formindskelse af trækulstykkerne i asken. Projektet har således resulteret i et nyt, brugbart mekanisk design samt styresystem til reduktion af trækulproduktionen. Reduktion af trækulproduktion fra bioforgasningsanlæg BioSynergi Proces ApS, Henrik Houmann Jakobsen, , ForskEL PSO kroner 22 FiB nr. 43 marts 2013

4 Varmebehandlet biomasse bliver til grønt kul En ny teknik kaldet torrefaction, hvor biomasse varmes op til C, byder på flere fordele: Biomassen fylder mindre, er vandafvisende, og kraftværkerne kan bruge eksisterende kulmøller til neddeling af brændslet. Ulempen er, at en del af energiindholdet går tabt i processen. Der findes desværre ikke noget dækkende dansk navn for torrefaction. Det kan bedst oversættes med tørring eller ristning, og ofte støder man på betegnelsen ristet biomasse eller grønt kul, fordi det på flere måder minder om kul. I virkeligheden er der tale om en mild form for forgasning, hvor biomasse varmes op til C, hvorved de flygtige bestanddele fordamper. En mindre del af energiindholdet vil gå tabt, men det specifikke energiindhold i den resterende biomasse stiger på vægtbasis, og det er ét af de vigtigste formål med torrefaction: at få opkoncentreret energiindholdet, så der kan transporteres større mængder energi i forhold til rumfanget. Det har ikke mindst betydning for kraftværkerne, der gerne vil kunne hente biomasse fra fjerne egne. Hvor store mængder energi, der går tabt ved processen, afhænger af temperaturen, og hvor lang tid biomassen varmes op, men det er ikke usædvanligt, at man mister omkring ti procent af energiindholdet. Resultaterne fra nærværende projekt viser, at torrefaction er en effektiv metode til at øge energidensiteten, men at der også er andre fordele ved processen: Biomassen bliver vandafvisende, og kraftværkerne kan bruge eksisterende kulmøller til neddeling af brændslet. Effekten er dog meget afhængig af den anvendte biomasse, og hvordan processen bliver udført (temperatur og opholdstid). DTU har testet processen på en lang række forskellige danske og internationale anvendte biomasser i en skala fra nogle få mikrogram op til 100 kg. Resultaterne viser blandt andet, hvordan biomassen gradvist ændrer egenskaber i takt med, at temperaturen øges. Et andet interessant resultat er, at i nogle tilfælde vil processen også kunne bruges til at reducere klorindholdet i forskellige typer biomasse som for eksempel halm. Det har ikke mindst betydning for kraftværkerne, der ofte har problemer med tæringer på grund af et højt klorindhold i brændslet. En mere detaljeret beskrivelse af fænomenet kommer til at indgå som en del af en Ph.D.-afhandling, som Lei Shang skal forsvare til sommer Projektet har også vist, at den største udfordring består i at producere piller af varmebehandlet biomasse. Forsøg hos Teknologisk Institut viser, at man er nødt til at tilpasse teknikken til biomassen for at kunne fremstille piller af høj kvalitet med et rimeligt energiforbrug. Teknologisk Institut er én blandt 21 europæiske partnere i et stort EU-projekt om torrefaction, der skal afsluttes i løbet af sommeren Projektet, der går under navnet SECTOR, skal blandt andet se på, hvordan man fremstiller piller af varmebehandlet biomasse. EU støtter projektet med 60 millioner kroner, og Energinet.dk støtter Teknologisk Instituts deltagelse i projektet. Læs mere på Opgradering af brændstofegenskaber af biomasse og affald ved ristning Teknologisk Institut, Jonas Dahl , ForskEL PSO Ingen eksempler på brændselspiller ved temperaturer under 104 ºC Tør (104 ºC) 200 ºC 220 ºC 240 ºC 260 ºC 280 ºC 300 ºC Råmateriale Tør (104 ºC) 200 ºC 220 ºC 240 ºC 260 ºC 280 ºC 300 ºC Foto: Teknologisk Institut Råmateriale Tør (104 ºC) 200 ºC 220 ºC 240 ºC 260 ºC 280 ºC 300 ºC Når biomasse varmes op, ændres en række egenskaber afhængigt af temperaturen, og hvor lang tid processen står på. En mindre del af energiindholdet går tabt, men det specifikke energiindhold i den resterende biomasse stiger på vægtbasis. FiB nr. 43 marts

5 Ny viden om produktion af brændselspiller Forskere fra DTU Kemiteknik har gennemført en række studier, der viser, hvordan man optimerer produktionen af brændselspiller. Internationalt samarbejde om brintteknologier i 2012 Danske aktører inden for brintteknologier tilbydes adgang til et netværk af internationale organisationer og over 200 eksperter fra mere end 20 lande. Hydrogen Implementing Agreement (HIA) er én blandt mange grupper under Det Internationale Energiagentur (IEA). Kernen i HIA-samarbejdet er ti igangværende projekter om brint, hvor der fra dansk side er deltagelse fra DTU, inano, Haldor Topsøe, H2logic og Dansk Gasteknisk Center. Sidstnævnte deltager på vegne af Energistyrelsen og gastransportselskaberne i HIA's Executive Committee, som er styregruppe for samarbejdsprojekterne. Arkivfoto: BioPress Projektet ligger i direkte forlængelse af EFP-projektet Grundlæggende forståelse af pelletering, der blev afsluttet i 4. kvartal Her lykkedes det at opstille en række formler, der i detaljer beskriver, hvad der foregår i en pillepresse. I det nye projekt er en række emner i forbindelse med pillepresning blevet undersøgt nærmere. Det drejer sig blandt andet om, hvordan forskellige parametre som temperatur, tryk og biomassens vandindhold påvirker pillekvaliteten samt en videregående forståelse af, hvad der skal til for at skabe en robust biopille. Dertil kommer praktiske aspekter som partikelstørrelser i forbindelse med afbrænding, støvdannelse under håndtering og energioptimering. Endelig er det undersøgt, hvordan termisk forbehandlet (torreficeret) biomasse kan presses til piller. Resultaterne viser, at ved en forbehandling på over 275 C bliver biomassen så nedbrudt, at pillerne meget let går i stykker. Projektet har været delt op i syv separate studier, der er blevet samlet i en Ph.D.-afhandling af Wolfgang Stelte med titlen Fuel Pellets from Biomass Processing, Bonding, Raw Materials. Afhandlingen er tilgængelig gennem det Kongelige Bibliotek i København. En kort version kan ses på: HIA tilbyder danske aktører adgang til et netværk af internationale organisationer og over 200 eksperter fra de mere end 20 lande, som for tiden deltager i samarbejdet. Den daglige administration varetages af HIA- sekretariatet i Washington DC, og resultaterne formidles via HIA's hjemmeside I 2012 har HIA afholdt internationale workshops i Paris, Oslo og Washington. Der var også et markant aftryk af samarbejdet på World Hydrogen Energy Conference i Toronto, hvor HIA stod for syv indlæg og overrækkelse af HIA's projektpris til spanske Elcogas. De centrale emner på konferencen, med ikke mindre end deltagere, var konvertering af el til gas, elektrolyse i stor skala og brintinfrastruktur til forsyning af fremtidens brændselscellebiler. HIA har brugt mange ressourcer på bidrag til IEA Energy Technology Perspectives 2012, som for første gang behandler brint i et selvstændigt afsnit. Endvidere samarbejder HIA og IEA's analyseafdeling om data til en roadmap om brint, ligesom der også er behov for input til en roadmap om energilagring. Endelig gennemfører HIA i en analyse, som vil udgøre grundlaget for den næste HIA strategiplan, der skal godkendes af IEA i For at sætte fokus på aktiviteterne i IEA's teknologisamarbejde arrangerede Energistyrelsen og Dansk Gasteknisk Center et temamøde den 7. november 2012 om de igangværende projekter inden for brint og brændselsceller. Præsentationerne kan ses på HIA's danske hjemmeside Videregående forståelse af pelletering DTU Kemiteknik, Ulrik Birk Henriksen, , ENS EFP kroner Internationalt samarbejde om brint - IEA Dansk Gasteknisk Center, Jan K. Jensen, , ENS EUDP kroner 24 FiB nr. 43 marts 2013

6 Foto: Methanoldrevne brændselsceller til transport Brændstofforbruget i en truck kan halveres ved at erstatte en traditionel dieselmotor med methanoldrevne brændselsceller og batterier, som trækker en elmotor. EUDP-projektet Ecomotion R&D er blevet afviklet sideløbende med demonstrationsprojektet Ecomotion, hvor methanoldrevne trucks med brændselsceller er testet hos forskellige kunder. I projektets indledende fase blev det afdækket, at produktet har et interessant markedspotentiale, men der var nogle tekniske udfordringer, som var relevante at behandle i et separat udviklingsprojekt. De mål, der blev sat ved starten af projektet, er alle nået inden for den aftalte tidsplan. Det er blandt andet lykkedes at halvere brændstofforbruget i en truck ved at erstatte en traditionel dieselmotor med methanoldrevne brændselsceller og batterier, der trækker en elmotor. Derudover har projektet været til at optimere brændselscellesystemet ved at: reducere emissionerne reducere opstartstiden forbedre virkningsgraden designe et nyt elektrisk system til kraftoverførsel teste intelligente rutiner til opladning af batterier Ud over Serenergy har GMR maskiner A/S og Teknologisk Institut deltaget i projektet. De methanoldrevne trucks er udstyret med et strømudtag, så der kan tilsluttes forskellige typer elværktøj. Info: Methanoldrevne brændselsceller til transport Serenergy, Mads Bang, , ENS EUDP kroner Brintlagring i faste stoffer Brint kan lagres kemisk i faste stoffer, de såkaldte hydrider. Kunsten består i at finde hydrider, der ikke blot kan optage brint, men også er i stand til at frigive brinten, når det ønskes. Ved Center for Energimaterialer har man især haft fokus på den klasse af hydrider, hvor brinten bindes sammen med grundstoffet bor. Mere end 30 borhydrider eller varianter heraf er blevet studeret med hensyn til struktur og evnen til at kunne lagre brint. De fleste af disse hydrider har aldrig været fremstillet før. De mest lovende resultater har foreløbigt vist sig at være nano-indesluttede hydrider, hvor materialet tvinges ind i mikroskopiske hulrum i et porøst kulstofmateriale. Det aktiverer hydriden og fremmer hastigheden for optagelse og afgivelse af brint. Center for Energimaterialer Aarhus Universitet, Bo Brummerstedt Iversen, , ENMI DSF kroner Kemisk og fysisk brintlagring i -magnesiumborhydrid, der er en såkaldt zeolitstruktur. Et andet gennembrud har omfattet materialet -magnesiumborhydrid, der er en såkaldt zeolitstruktur. Zeolitter er meget porøse materialer. Her har man for første gang vist, at kemisk og fysisk brintlagring kan optræde side om side i samme stof. Samtidig med at brint kan bindes kemisk i materialet, kan den også bindes i porerne som vand i en svamp. Det giver en øget lagringskapacitet. Kemisk har Mg-borhydrid en kapacitet på 14,9 procent brint, hvortil den fysiske kapacitet bidrager med 3,0 procent, men desværre kun så længe materialet er koldt. Den porøse struktur er heller ikke helt stabil over lange perioder. Der forskes nu i at forbedre brintlagringen ved højere temperaturer, samtidig med at strukturen stabiliseres. Man prøver også at finde andre lovende materialer, der udviser tilsvarende lagringsegenskaber. Lagring af brint er ét blandt fem hovedemner, som Center for Energimaterialer har forsket i. Bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd på knap 33 millioner kroner omfatter alle fem områder. FiB nr. 43 marts

7 SOFC simuleringsværktøj Dantherm Power A/S og Aalborg Universitet har udviklet et dynamisk simuleringsværktøj, der skal være med til at reducere omkostningerne ved udvikling af nye SOFC brændselscellesystemer. Brinttankstation i Oslo Som en del af H2moves-projektet har danske H2 Logic etableret en brinttankstation i Oslo. Samtidig er 17 brintbiler fra Daimler og Hyundai blevet testet i Oslo og Danmark. Udvikling af integrerede brændselscellesystemer er både tidskrævende og dyrt, og det er derfor vigtigt at have de rette redskaber, som kan reducere omkostningerne til forskning og udvikling. I projektet har Dantherm Power og Aalborg Universitet udviklet et dynamisk simuleringsværktøj, der kan bruges til at: simulere enkeltkomponenter for kravspecifikation af komponenter og valg af leverandører simulere det komplette brændselscellesystem, herunder simulere samspillet mellem kundernes varme/elbehov og systemets output optimere systemets driftsstrategi under hensyntagen til driftsomkostninger og kundens optimale udbytte. Det er i øjeblikket ved at blive undersøgt og testet, hvordan mikrokraftvarmeanlæg kan være med til at skabe balance i det danske energisystem, hvor elproduktionen i stigende grad bliver baseret på vindkraft. Det skal ske ved, at mikrokraftvarmeanlæggene indgår i et Smart Grid og skruer op for elproduktionen i perioder, hvor der er begrænsede mængder el på markedet, og omvendt lukker ned, hvis der er for meget el på markedet. De værktøjer, der er udviklet i projektet, er allerede blevet anvendt til udvikling af brændselscellesystemer hos Dantherm Power, hvor de har været med til at reducere både tidsforbrug og omkostninger i R&D-afdelingen. Erfaringer/ input fra SOFCstakproducent 2 Markedets krav til produktet SOFC system model Komponent- og produktspecifikationer Erfaringer/ input fra systemudvikler Simuleringsværktøj til SOFC brændselscellesystemer Foto: Tankstationen er etableret med støtte fra EU, Norge og det danske EUDP program. Det sker som led i det store H2moves-projekt, der skal demonstrere, at det er muligt at køre i elbiler uden at gå på kompromis med rækkevidde, optankningstid eller komfort. Stationen følger således den internationale standard, som blandt andet sikrer, at en brintbil kan køre 500 kilometer efter en optankningstid på kun tre minutter. Brintproduktionen foregår på stedet ved at spalte vand til ilt og brint via elektrolyse. Biler og tankstationer blev taget i brug i november 2011, og inden for en periode på 13 måneder er der sammenlagt blevet kørt kilometer og tanket kg brint. Bilerne har haft en gennemsnitlig oppetid på ikke mindre end 98 procent og tankstationen på godt 97 procent i første halvår af Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2012, men driften af bilerne og tankstationen forventes at forrsætte efterfølgende. Følg med på Projektet har bidraget positivt til at positionere Skandinavien som ét blandt de første områder i verden, hvor brintbiler introduceres på markedet. I oktober indgik nordiske aktører således en hensigtserklæring med bilproducenterne Toyota, Nissan, Hyundai and Honda om markedsintroduktion af brintbiler fra omkring SOFC udviklingsværktøj Dantherm Power A/S, Morten Legardt Karlsen, , Info: Storskala brinttankstation i Oslo (H2Moves) H2 Logic A/S, Mikael Sloth , ENS ENS EUDP EUDP kroner kroner 26 FiB nr. 43 marts 2013

8 Strategisk forskningscenter for elektrokemi Med et samlet budget på godt 51 millioner kroner har Strategisk forskningscenter for elektrokemi (SERC) gennem de seneste seks år opnået bemærkelsesværdige resultater inden for elektrokemiske celler. Der har primært været fokus på såkaldte fastoxidceller, også kendt som SOFC og SOEC, men der er også forsket i, hvordan cellerne kan bruges til gasrensning og som iltsensorer. SOFC anvendes til produktion af el ud fra ilt og gas, mens SOEC i princippet er den samme celle, hvor processen er vendt om, så man i stedet for el producerer syntesegas. Gassen kan efterfølgende omdannes til metangas, der kan anvendes i naturgasnettet eller til syntetiske brændstoffer, som kan anvendes i transportsektoren. I dag er der betydelig fokus på, hvordan vindmøllestrøm kan lagres i naturgasnettet for på den måde at skabe balance i energisystemet. Her kan forskningsresultaterne fra SERC blive til stor gavn, for det er ikke mindst inden for konvertering af el til gas, at centret har ydet et væsentligt bidrag til udviklingen. Det gælder blandt andet holdbarheden af SOEC-cellerne, hvor man i dag kan nå op på omkring driftstimer uden væsentlig degradering mod få hundrede timer, da centret blev oprettet i SOEC-celler har en driftstemperatur på grader, og det stiller store krav til valget af materialer, ligesom det er vigtigt at undgå urenheder i processen. Med det indgående kendskab til processerne omkring degraderingen af SOEC-celler, som forskerne efterhånden har fået, ved man nu langt mere om, hvor hårdt man kan tillade sig at belaste cellerne uden at risikere væsentlig degradering. Det åbner op for, at der inden for den nærmeste fremtid kan etableres pilotanlæg til konvertering af el til gas, og at man inden for en overskuelig årrække kan etablere fuldt kommercielle anlæg. Samarbejde mellem universiteter og industrien Konsortiet bag centeret har bestået af de førende danske forskningsinstitutioner på området samt et vidt spektrum af industrielle partnere. Info: Strategisk forskningscenter for elektrokemi (SERC) DTU, Mogens Bjerg Mogensen , ENMI Foto: Torben Skøtt/BioPress Et kik ind i laboratoriet på DTU, hvor en række forskere fra SERC har arbejdet gennem de seneste seks år har arbejdet på at forbedre elektrokemiske celler. SERC har i perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af 2012: udført industrielt relevant forskning inden for elektrokemi på højt internationalt niveau deltaget i internationalt samarbejde med blandt andet universiteter i USA og Skotland fået publiceret 71 artikler i internationale tidsskrifter og bøger og har endnu 10 artikler undervejs fået udført 8 Ph.D.-afhandlinger, 4 kandidatafhandlinger og 1 bachelor medvirket til to patentansøgninger deltaget i langt over 40 konferencer afholdt 12 halvårlige møder Forud for etablering af centret blev der opsat 12 milepæle, der skulle nås inden udgangen af Det er lykkedes bortset fra en enkelt milepæl, som sandsynligvis vil blive nået inden for det kommende år. DSF kroner På findes en lang række publikationer, som beskriver de mange nye forskningsresultater, der samlet set har givet betydningsfuld ny viden om fastoxidceller. FiB nr. 43 marts

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 3kvt. 2016 Brintbiler og tankstationer i Danmark Brintbiler.dk årsdag på Christiansborg September 2017 Side 1 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2016 Brintbiler og tankstationer i Danmark Ny brint tankstation i Esbjerg ved OK service station Åbnet juni 2016 Side 1 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 3kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Toyota Mirai brintbil lanceret i Danmark September 2015 Side 1 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 4kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Brint tankstation under etablering i Aarhus December 2015 Side 1 2015 et gennembrud for brintbiler i Danmark Siden 2011 har det været målsætningen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2016 Brintbiler og tankstationer i Danmark Ny brint tankstation i Kolding ved OK service station Marts Side 1 2016 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Deltagelse i IEA Bioenergy

Deltagelse i IEA Bioenergy Deltagelse i IEA Bioenergy I den forløbne treårsperiode er der blandt andet gjort status for småskalateknologier til kraftvarmeproduktion, ligesom der har været workshops om brændefyring, torrefaction,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack

Forskning og forretning brintmotorer Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack 30. november 2007 Sten Frandsen Disposition Motivation Hvad er et innovationskonsortium?

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

H2 Logic & A. Flensborg

H2 Logic & A. Flensborg H2 Logic & A. Flensborg H2 Truck Agenda Kort præsentation af H2 Logic og AF Truck Præsentation af H2 Truck projektet Oplæg for H2 Truck v3 H2 Logic forretningside Stiftet: 2003 Placering: Herning Medarbejdere:

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

180 millioner til biomasse og brændselsceller

180 millioner til biomasse og brændselsceller F orskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller Nr. 11 Juli 2010 180 millioner til biomasse og brændselsceller Over 60 procent af bevillingerne fra EUDPs seneste udbudsrunde gik til biomasse og brændselsceller.

Læs mere

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Gastekniske Dage 2016

Gastekniske Dage 2016 Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

fra praktiske afprøvninger

fra praktiske afprøvninger Brændselscelle KVerfaringer fra praktiske afprøvninger Jan de Wit, Mikael Näslund DGC Erfaringer med brændselsceller er primært baseret på projektet: Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Det Intelligente Energisystem 26. marts 2015 (Al)Fred Heller Lektor på DTU Byg alfh@byg.dtu.dk 71 mio kr. (øges løbende) 44 mio kr. i tilskud

Læs mere