Camilla Sand er den nye 10 er på landsholdet KVINDEFODBOLD ER SPILLERPROFIL.

Transkript

1 Cool KVINDEFODBOLD ER 12 NR. 12 APRIL 2008 MAGASINET OM DBUs KVINDELANDSHOLD SPILLERPROFIL Camilla Sand er den nye 10 er på landsholdet DETTE NUMMER: Velkommen til sæson 2008 Landsholdstræner Kenneth Heiner Møller - på vej mod EM Spillerprofil Camilla Sand Inspiration fra Sverige Professionel kvindefodbold på vej Fodbold hele livet - portræt af fysioterapeut Anja Thorsen Tema: Kvindetrænere søges Landsholdet 2008

2 2 INDHOLD Velkommen til en ny sæson Klar til at skabe kampen, landstræner Kenneth Heiner Møller Landsholdsprofil Camilla Sand Sådan gør de i Sverige: Verdens stærkseste fodboldliga Professionel kvindefodbold på vej Landsholdet Foldbold hele livet, portræt af Anja Thorsen Tema: Kvindetrænere søges Tema: Trænerjobbet tager tid U17-landsholdet: Klar til EM og VM Magasinet COOL12 udgives af 3F i samarbejde med DBUs kommunikationsafdeling. Redaktion: Helle Møller Riis, helle.riis@3f.dk, Anne Dot Eggers Nielsen og Steen Klingenberg Ansvarshavende redaktør: Lennart Weber 3F, weber@3f.dk Lay-out: Open design/advertising Foto: Anders Kjærbye og Nils Hartmann Redaktion afsluttet 1. april

3 3 VELKOMMEN TIL EN NY SÆSON Nyt Coolblad, nyt forår og dermed også tid til at bolden ruller igen - noget vi fodboldelskere har glædet os til. Det uanset om der er tale om 3F ligaen, SAS ligaen eller det lokale serie hold! Nyt bliver også slutspillet i 3F ligaen. Spændende at se, hvordan stillingen er den 12. maj, når sidste kamp i grundspillet er slut. Nogle vil mene, at placeringen er givet på forhånd! Måske... men hvor guldet placeres efter sidste slutspilskamp bliver efter min mening, med den nye turneringsform, ganske spændende i år. Mit håb er, at denne øgede spænding kan være med til at skabe ekstra interesse omkring slutspilskampene - det gælder både kampene om medaljer, men også op- og nedrykningsopgørene. Så kære tilskuere: Kom, bak op og vær med til at skabe rammerne omkring kampene. Nyt er også DBU s indførsel af licenssystem. En hurtig beslutning! Men lad os hellere komme i gang og høste erfaringer, frem for at vente og spilde et helt år. Til at administrere det nye licenssystem er dannet to selvstændige udvalg, et for henholdsvis drenge og piger. Tildeling af licens vil danne grundlag for indrangering af holdene i DBUs ungdomsrækker. Nyt er træningstunering for vores A-hold til Algarve til gengæld ikke. Men dejligt nyt var det at følge med i resultaterne hjemme i Danmark, et flot resultat af vores A-hold. Tillykke til holdet og teamet bag. Resultaterne lover godt for den kommende sæson og ikke mindst bestræbelserne på kvalifikation til næste års EM i Finland. Nyt er heller ikke samarbejdet mellem 3F og sponsering af kvindelandsholdet. Men nyt er, at jeg får lov til at ytre min mening i disse spalter, og jeg er altså ganske imponeret over samarbejdet. God sæson til alle Mette Bach Kjær NY-VALGT FORMAND KVINDEELITEUNGDOMSUDVALGET

4 4 TEKST: HELLE MØLLER RIIS Danmark er blandt favoritterne til en plads ved EM i Finland i klar til... at skabe...kampen... DANMARKS EM-PULJE: DANMARK PORTUGAL SKOTLAND SLOVAKIET UKRAINE DANMARKS EM-KVALIFIKATIONS- PROGRAM: DET NÆSTE STORE MÅL FOR DET DANSKE KVINDELANDSHOLD er EM i Finland i Men før Danmarks bedste fodboldspillere kan begynde at drømme om slutrunder, skal EM-billetten sikres. De rød-hvide er godt i gang med kvalifikationsturneringen, og har allerede mødt Portugal og Skotland, men der er stadig lang vej igen. Den sidste kval-kamp er mod Ukraine og ligger i oktober, og den kan nemt blive den afgørende. Landstræner Kenneth Heiner-Møller har i hvert fald stor respekt for de øvrige modstandere i Danmarks EM-pulje, og understreger, at ingen kampe er lette: Heldigvis er kvindefodbold ikke længere så forudsigeligt, som det var tidligere. Der findes ikke lette kampe, og vi skal spille op til vores niveau i alle opgør, ellers vinder vi ikke puljen, siger landstræneren. STYR PÅ FORSVARET Kenneth Heiner-Møller lægger ikke skjul på, at ambitionen netop er at vinde puljen, og dermed gå den direkte vej til Europamesterskaberne. Alt tyder på, at kvindelandsholdets trup kan indfri den målsætning. Danmarks niveau er i øjeblikket højt. Det beviste holdet under Algarve Cup i Portugal i marts, hvor de rød-hvide slog både Tyskland, Sverige og Finland. En turnering, som efterlader Kenneth Heiner-Møller med en god fornemmelse i maven: Jeg var meget imponeret over, hvor gode spillerne var i forhold til hvor tidligt på året, turneringen blev spillet. Vi viste under Algarve, at vi har fået rigtig godt styr på forsvaret. Vi holdt verdensranglistens nummer 1, 3 og 16 væk fra scoringer, og det er en stor præstation. DEFENSIVE MODSTANDERE Kvindelandstræneren er udmærket klar over, at det ikke er nok kun at forsvare, hvis de rød-hvide skal til EM. Der skal også scores i modstandernes netmasker. I Algarve blev det kun til 4 mål i 4 kampe. Den situation bekymrer dog ikke: Vi har masser af muligheder i angrebet. Vi har bevist, at vi både kan spille med en, to, og tre angribere, så jeg er fuld af optimisme. Netop angrebet kommer formentlig på en hård prøve under EM-kvalifikationskampene. Danmark er forhåndsfavoritter, og vil møde lande, der pakker sig ned, og stiller sig kompakt hjemme foran eget mål: Jeg er ikke bange for, at vi bliver nedspillet, men jeg er klar over, at alle kan ødelægge vores fodboldspil ved at stille sig bag bolden og forsvare, siger Kenneth Heiner-Møller og fortsætter: Det betyder, at det er os, der skal skabe kampen. Det kan blive svært, hvis vi møder defensive hold - men omvendt, så er det det, som vi er allerbedst til. SPILLERNE SKABER SYSTEMET Det danske kvindelandshold har i løbet af det sidste års tid sagt farvel til profiler som Anne Dot Eggers, Stine Kjær Dimun, Gitte Andersen, Dorte Dalum Jensen og Louise Hansen, der alle har valgt at stoppe landsholdskarrieren. Især Anne Dot var en vigtig brik på holdet, men landstræneren er i fuld gang med at finde nye spillere, som kan dække det tomrum i truppen, de gamle spillere har efterladt: Vi har ikke en, som kan gå direkte ind og erstatte Annes plads, men vi har flere, der sammen tager et ansvar og går ind og løser opgaven, siger landstræneren. Hans filosofi er at finde de spillere til landsholdstruppen, der i øjeblikket er bedst, og sammen med det øvrige trænerteam sammensætte det spilsystem, der passer til spillerne: Jeg har ikke et mantra, der hedder, at vi skal spille eller For mig handler det om, at systemet skal passe til spillerne, og ikke omvendt. Det gælder om, at vi bliver gode til at spille bredt og spille dybt i banen, og jeg forsøger at kombinere spillertyperne, så vi har flere muligheder. VÆR PARAT FRA START Skal man kigge på svagheder på det danske kvindelandshold, så sidder to vigtige spillere i øjeblikket uden for banen. 2008: 27. april: Danmark-Skotland 27. april: Danmark-Slovakiet 8. maj: Portugal-Danmark 25. maj: Danmark-Slovakiet 22. juni: Ukraine-Danmark 1. oktober: Danmark-Ukraine EUROPAMESTRE GENNEM TIDERNE: 2005 Tyskland 2001 Tyskland 1997 Tyskland 1993 Norge 1991 Tyskland 1989 Tyskland 1987 Norge 1984 Sverige Kun et hold går direkte videre fra vores pulje til EM i 2009, og det skulle meget gerne være os siger Kenneth Heiner-Møller.

5 5 Nemlig de to højre-kanter Julie Rydahl Bukh og Nanna Johansen: Desværre er både Julie og Nanna skadet, og det gør os en lille smule svage på højrekanten. Her mangler vi i øjeblikket en offensiv spiller, der kan udfordre i entil-en situationerne. Omvendt så har vi et nyt navn som Sine Hovesen. Hun har de kvaliteter, der kræves af en god kantspiller. Kenneth Heiner-Møller glæder sig over, at så mange nye gode navne er på vej i truppen. Algarve Cup en gav plads og spilletid til at få testet navne som Theresa Nielsen, Emma Madsen, Mette V. Jensen, Sanne Troelsgaard og Sine Hovesen, der alle fem er gode bud på fremtidens landsholdsspillere: Jeg er meget tilfreds med, hvordan truppen tegner sig. Nu bliver vores store opgave at få gjort spillerne mentalt klar til EM-kvalifikationskampene. Vi skal være parate hver eneste gang vi løber på banen. Uanset om vi på papiret står over for lette modstandere. Jeg har ikke et mantra, der hedder, at vi skal spille eller For mig handler det om, at systemet skal passe til spillerne, og ikke omvendt. KENNETH HEINER-MØLLER. DANSK EM-HISTORIE Det danske kvindelandshold har været Europamestre en gang. Desværre fremgår det ikke af nogen statistik, da der var tale om det uofficielle europamesterskab, der blev spillet i Italien i 1979, hvor Danmark slog værtsnationen Italien 2-1 i finalen. Siden hen er det ikke lykkedes for Danmark at vinde titlen eller spille sig frem til en finaleplads. Det er dog blevet til to tredjepladser i 1991 og i 1993, hvor Danmark besejrede henholdsvis Italien og Tyskland. Ved EM i 2001 i Tyskland vandt et ungt dansk hold den indledende pulje. Desværre tabte Danmark 1-0 til Sverige i semifinalen i en meget jævnbyrdig kamp, og måtte skuffede tage titel-løse hjem fra turneringen, da der ikke spilles om bronzemedaljer. Skuffelse prægede også Danmarks seneste EM-optræden i England i Her spillede Danmark 1-1 mod Sverige i åbningskampen, vandt siden 2-1 over værtsnationen, men tabte den sidste gruppekamp 2-1 til Finland, og dermed også muligheden for at gå videre i turneringen.

6 6 TEKST: HELLE MØLLER RIIS Camilla Sand er på under et år forvandlet på fodboldbanen. Hun er en spiller med vilje, disciplin og et rygnummer, der forpligter. Sand Den nye 10 er... SPILLERPROFIL: CAMILLA SAND Lige nu fokuserer jeg på EM-kvalifikationen med landsholdet og på pokalturneringen med Fortuna Hjørring. Det er på tide, at jeg vinder noget guld med den klub. SIDSTE ÅR PÅ DET HER TIDSPUNKT hang Camilla Sand med hovedet. En gammel skade i baglåret holdt hende væk fra fodbolden, og udsigten til at komme tilbage på grønsværen var dystre: Jeg var faktisk tæt ved at stoppe med fodbolden, fordi det så sort ud. Jeg gik glip af pokalfinalen og de afgørende kampe om det danske mesterskab for Fortuna. Der var ingen tegn på, at jeg ville nå at blive klar til VM i Kina med landsholdet, som jeg ellers havde set frem til, fortæller Camilla. Alligevel stod hun fire måneder senere sammen med den øvrige VM-trup i Kina midt i en turnering, der for alvor blev Camilla Sands store gennembrud på A- landsholdet. I Danmarks kamp mod Brasilien, var Sand med fra start, og hun leverede en pragtpræstation over for de brasilianske stjerner som Marta og Christiane. Brasiliens-kampen er uden tvivl den største oplevelse, jeg har haft som fodboldspiller. Godt nok tabte vi med et enkelt mål, men jeg følte faktisk, at vi spillede lige op med dem. Jeg havde en god fornemmelse med den kamp, også selv om det blev vores sidste ved VM. TILLID OG TRYGHED Forud for Camilla Sands brand-kamp på Hangzhou Stadion foran mere end tilskuere lå måneders benhårdt arbejde. Fra maj til august knoklede midtbanespilleren med et skræddersyet træningsprogram, der skulle få hende tilbage i topform: Det var virkelig krævende, og de første to måneder følte jeg mig konstant bagud. Heldigvis fik jeg masser af opbakning. Jeg kan huske, at Kenneth(landstræner red.) sendte mig en besked i løbet af sommeren, hvor der stod du er ikke afskrevet. Den besked betød alt for mig. Så vidste jeg, at der var noget at arbejde for. Et håb, der holdt mig oppe - og da jeg så stod i Kina, ja så havde det været al besværet værd, fortæller 22-årige Camilla. Hun lægger ikke skjul på, at tillid, som den landstræneren har vist hende op til VM-slutrunden, er altafgørende for hende: Jeg er en type, som kun bliver bedre, hvis jeg får tillid og spilletid. Jeg bliver dygtigere på en fodboldbane, hvis jeg føler mig tryg uden for banen også. GULD MED FORTUNA Camilla Sand er rigtig tryg på sit klubhold Fortuna Hjørring, hvor hun er i gang med sit 5 år. Her har hun, trods sin unge alder, båret anfører-bindet i et år, og er meget vellidt i klubben. Begejstringen går begge veje: Jeg er meget glad for at spille i Fortuna, og jeg føler stadig, at jeg kan udvikle mig meget i klubben. Min målsætning er helt klart at vinde noget guld med Fortuna. Jeg har fire sølvmedaljer liggende i skuffen, og nu er det altså på tide at få en af højere karat, siger Camilla Sand. På sigt vil hun gerne prøve kræfter med udlandet. Gerne under varmere himmelstrøg: Jeg er helt klart til varmere temperaturer. Min drøm er at komme til USA - eller sydpå til andre kulturer, men indtil videre bliver jeg i Hjørring, så jeg kan gøre min bachelor færdig. Camilla læser medicin med industrielt speciale på Aalborg Universitet og har to år tilbage, før hun er færdig med grunduddannelsen. SERIØS INDSTILLING På landsholdet er Camilla Sand også populær. Landstræner Kenneth Heiner Møller er meget imponeret over Sands kvaliteter på en fodboldbane: På det seneste år har Camilla gennemgået en kæmpe udvikling. Hun har trænet stenhårdt og er kommet flot igen efter en skade. Mange kunne lære noget af hendes indstilling til fodbold - og hun har et stort, stort potentiale som spiller. Hun har et fantastisk løbepensum, header godt, er fysisk stærk - og er i den grad ved at udvikle sig til en stamspiller Og den fornemmelse kan hovedpersonen godt selv genkende: Jeg ved, at der stadig bliver eksperimenteret lidt med startopstillingen, men jeg føler da, at jeg er ved at nærme mig en sikker plads på holdet. Det var nok først under VM, at jeg for alvor blev tryg i lands-

7 7 FAKTA: CAMILLA SAND ANDERSEN Født 14. februar 1986 Debut på landsholdet: 13. april 2005 Klubhistorie: Fortuna Hjørring Antal landkampe: 16 Styrke: Hovedspil, fysik, taktisk overblik Position på banen: Midtbane Civilt: Camilla læser medicin på Aalborg Universitet på første år. Jeg er en type, som kun bliver bedre, hvis jeg får tillid og spilletid. Jeg bliver bedre på en fodboldbane, hvis jeg føler mig tryg uden for banen også. holdssammenhæng. Overgangen fra ungdomslandshold til A-landshold har været lidt af et spring. På ungdomslandsholdene er alle jo samme alder, og har stort set de samme interesser. A-landsholdet spænder over en helt anden aldersspredning, hvor man har mange forskellige interesser, og det tog mig lidt tid at falde til. STORT POTENTIALE En af dem, der bød Camilla velkommen i A-landsholdstruppen var Anne Dot Eggers Nielsen: Anne var super-god til at komme over og snakke med os nye spillere. Det betød meget for mig. I dag er Anne stoppet på landsholdet, og Camilla har fået hendes nummer. Nummer 10. Et tal, der forpligter: Jeg er da utrolig stolt over at have fået nummer 10. Det er et stort skulderklap, men jeg ved også, at det er et kæmpe ansvar. Anne Dot var en utrolig dygtig spiller, og jeg har slet ikke de kompetencer, som hun har. Til gengæld kan jeg noget andet, siger Sand og fremhæver det defensive spil, og det taktiske overblik, som hendes største styrker: Frem ad i banen mangler jeg stadig en del. Jeg skal blive hurtigere i vendingerne og bedre i de lange pasninger, men det skal nok komme, siger Camilla Sand, der i dag glæder sig over stampladsen på landsholdet og mulighederne fremover: Jeg føler, at holdet har et stort potentiale, og består af et godt mix mellem nye og gamle spillere. Personligt håber og tror jeg på, at vi kommer med til EM i 2009, og så er min store drøm at få lov til at opleve et OL, siger landsholdets nye 10-er.

8 8 TEKST: ANNE DOT EGGERS NIELSEN Vores svenske naboland er langt fremme, når det gælder kvindefodbold. Den tidligere landsholdsspiller, Anne Dot Eggers Nielsen, har undersøgt hvorfor. Sådan gør de i Sverige... DET ER UNDERLIGT SOM DANSKER at gå rundt med Vickan i Stockholm - folk vender sig om og kigger efter hende. Dorte Dalum og jeg delte værelse til VM i Kina, og hun fortalte mig om en væsentlig forskel på dansk og svensk fodbold. I Sverige er topspillerne stjerner, som bliver genkendt på gaden. Da vi mellemlandede i Stockholm på vej hjem fra VM, fik jeg syn for sagen. For Vickan, alias Victoria Svensson, var én i rækken af fotografier af kendte stockholmere, der bød os velkommen til hovedstaden. Det svenske kvindelandsholds popularitet kan spores tilbage til VM i Her var Sverige i finalen mod Tyskland, og rykkede i den grad ind i befolkningens bevidsthed. Finalen blev godt nok tabt, men en helt ny status til gengæld vundet. Navne som Malin Moström, Victoria Svensson og Hanna Ljungberg var pludselig brandvarme - sidstnævnte fik sågar et milliontilbud fra Perugia i Serie A (herre). En gimmick fra en trængt præsident vel at mærke - men også en nyhed, som gik verden rundt. Det svenske kvindelandsholds sportslige succes blev bakket op af Sveriges fodboldforbund, og succesen har for længst forplantet sig ud i de svenske kvindeklubber. Sara Jöngren (Generalsekretær for kvindedivisionsforeningen), er det rigtigt antaget, at svensk kvindefodbold kickstartede med VM-finalen i 2003? Jo, det kan man faktisk godt sige. Mange gode ting skete med landholdets succes. Blandt andet toppede det gennemsnitlige tilskuertal i den bedste svenske kvinderække, Damallsvenskan, indtil videre i 2004 og 05 med ca per kamp. I 2006 lavede vi en tvaftale med TV4, som skal genforhandles i Der er i snit tv-seere per tv-kamp fra Damallsvenskan, hvilket kun er mindre end for mændenes bedste række. Hvad betyder aftalen for jeres økonomi? Rigtigt meget. Tv-aftalen og andre sponsorater giver 10 millioner svenske kroner om året. Det betyder blandt andet at jeg er fuldtidsansat. Vi kanaliserer en stor del af pengene ud i de 12 klubber i Damallsvenskan. Alle får et grundbeløb på kroner om året. Yderligere kroner fordeles blandt de fire bedst placerede klubber i turneringen. Derudover har vi en bonuspulje på til klubber, som lever op til de målsætninger, vi har på publikumssiden. Hvad har I gjort for at fastholde de gode resultater? Vi gør rigtig meget. I år har vi vedtaget, at alle klubberne i Damallsvenskan skal tegne professionelle kontrakter med spillerne. Det vil sige kontrakter, der overstiger sek. om måneden. Jeg vil godt lige indskyde, at der langt fra er tale om Marta- lønninger. De fleste spillere arbejder eller studerer. Har en klub røde tal på bundlinjen, laver vi en handlingsplan. Et underskud to år i træk betyder tvangsnedrykning. Og så gør vi selvfølgelig også en masse for at markedsføre os selv. Hvad gør forbundet? Forbundet har afsat 60 mio. sek. til Eliteprojekt Her skelnes der mellem elite og bredde - ikke køn. 52 millioner går til udvikling af talenter, spillere og trænere. 48 spiludviklere er fordelt i regionerne samt 12 instruktører - hvoraf de to er centralt placeret. De resterende 8 mio. deles ligeligt mellem et særskilt herre- og kvindeeliteprojekt. Målsætningen med vores penge er at udvikle og professionalisere klubberne inden for organisation, sport, administration, anlæg og økonomi. I 2010 bliver målene bindende i form af en klublicens. SVERIGE: KVINDEFODBOLD I VERDENSKLASSE Antal Aktive pige/ kvindespillere: (2007) Antal klubber i Damallsvenskan: 12 Mestre de sidste 5 år: Umeå, 2003 og 2004 Djurgården Umeå har vundet Women s Cup 2 gange: 2002/03 og 2003/04 Placering på verdensranglisten: 3 Bedste internationale placeringer: 2003 VMsølv, 2001 EM-sølv, 91 VM-bronze, 87 EM-sølv, 84 EM-guld Slutrunder: Sverige har aldrig misset en slutrunde Flest landskampe: Kristin Bengtsson med 157 kampe Flest landskampsmål: Hanna Ljungberg med 72 mål Den bedste lønnede: Verdens bedste spiller, Marta, skulle efter sigende tjene 1 mio. svenske kroner hos Umeå. FAKTA OM SVERIGE:

9 9 Danske spillere har prøvet kræfter med den fysiske power i Sverige. Svenske spillere har stor disciplin og vindervilje, siger Johanna Rasmussen, der spiller i Umeå. DEN Verdens stærkeste liga... SVENSKE LIGA er langt stærkere end den danske - og er formentlig den stærkeste i verden, siger den tidligere Djurgården-spiller, Katrine Pedersen, der i et år har haft kontrakt med Stockholm-klubben. Sverige har flere elitespillere og eliteklubber end Danmark. Det er til trods for, at vi her i Danmark har lige så mange aktive pige- og kvindespillere på landsplan som svenskerne. En væsentlig faktor for det høje niveau i Sverige er de mange udlændinge: De bedste finner spiller her. Brasilianske Elaine og Marta har kontrakt med Umeå, og landsholdskollegaerne, Daniela og Christiane, tørner ud for Linköping i den kommende sæson. I Djurgården spiller de tyske profiler og verdensmestre, Nadine Angerer og Ariane Hingst. Og sådan kunne man blive ved at remse stjernenavne op. FRA NÆSTBEDST TIL BEDST De udenlandske spillere begyndte for alvor at komme til Sverige i Det skete samtidig med, at kvindefodboldens hidtidige eneste professionelle liga - amerikanske WUSA - blev lukket. Pia Sundhage, der er tidligere svensk landsholdsspiller, var på daværende tidspunkt cheftræner for Boston Breakers. Hun pakkede fodboldtasken og tog hjem til Sverige, hvor hun blev træner for KIF Örebro. Med sig bragte hun de amerikanske stjerner, Kristine Lilly og Kate Markgraf. Sverige fik stor anerkendelse internationalt efter VM-sølvet i 2003, men det var amerikanernes indtog, som for alvor gav Damallsvenskan prædikatet verdens bedste liga, siger landsholdets anfører Katrine Pedersen. DEN AMERIKANSKE INSPIRATION Ifølge Katrine henter svenskerne stadig inspiration fra amerikansk fodbold: Opvarmningen er typisk amerikansk med korte, dynamiske koordinationsøvelser. Der er konstant en positiv snakken og råben - et mentalt overskud, der meget bevidst bruges til at psyke modstanderen. En anden, der har mærket til amerikaner-genet er landsholdsspiller Johanna Rasmussen. Hun har på egen krop oplevet, hvordan man i Umeå - præcis som i USA - satser på hård fysisk træning: I de første 14 dage, hvor jeg var i klubben, boede jeg på hotel. Badeværelset var med handikaptoilet - det var heldigt - for jeg var så øm i lårene, at jeg skulle bruge armlænene til at komme op igen, siger Johanna, der nyder de nye udfordringer, hun møder i det svenske. Johannas klub Umeå er de sidste mange år blevet mestre i Sverige - og holdet er i øjeblikket i fuld gang med semifinalerne i UEFA Women s Cup.

10 10 TEKST: STEEN KLINGENBERG, DBU Steen Klingenberg er DBUs nye igangsætter på kvindefodboldområdet. Læs her om visionerne for fremtiden. Professionel kvinde I EFTERÅRET 2007 satte DBU projekt Klub Talent Udvikling i gang i dansk kvindefodbold. Missionen er, at man gennem klubudvikling skal skabe flere elitespillere, der kan begå sig i 3F-ligaen og på ungdoms- og kvindelandsholdet. Som et supplement til projektet ansatte DBU en koordinator, nemlig undertegnede, til at hjælpe klubberne i 3F-Ligaen og i 1. division med at forbedre deres indtjeningsmuligheder, så der bliver bedre basis for en mere professionel klubudvikling. En udvikling, som i den grad er nødvendig. Kigger man hen over det danske klublandskab, så har den danske liga gennem mange år været domineret af de to samme navne. Nemlig Brøndby IF og Fortuna Hjørring. Alle er enige om, at der skal lyde en stor cadeau til begge klubber for deres mangeårige præstation. Men to topklubber er bare ikke nok. Den øverste danske liga, 3F-Ligaen, har brug for, at minimum 3-4 hold og gerne flere, lægger et større sportsligt pres på Brøndby og Fortuna. På den måde bliver de endnu bedre, når de deltager i de europæiske turneringer, og det vil samtidig gøre den danske 3F-Liga mere intens og spændende. NIVEAUET HØJNES Sagt med andre ord, så har vi behov for flere lige kampe, der kan falde til begge sider, så ligaen, eller slutspillet, ikke er afgjort allerede efter få spillerunder. Mere spænding om resultaterne vil betyde, at flere tilskuere får lyst til at følge kampene på stadion, og flere tilskuere trækker både medier og sponsorer tættere på kvindefodbolden. Forhåbentlig kan det nye slutspil, der får premiere i maj måned i år i 3Fligaen, hjælpe til den udvikling. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at det ikke er Brøndby IF og Fortuna Hjørring, som skal holdes tilbage - nej, det er de øvrige klubbers sportslige niveau, som skal højnes. For at nå målet, skal der, ud over det daglige sportslige slid, arbejdes hårdt med at gøre klubbernes organisationer mere professionelle. Det er nemlig her nøglen til yderligere succes og fremgang ligger begravet. Og her er der inspiration at hente fra vores to skandinaviske broderlande Både det svenske og det norske kvindelandshold er højere placeret end Danmark på verdensranglisten, men også på kluborganisationssiden, er begge lande længere fremme. SOM I SVERIGE OG NORGE Jeg er ikke i tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem de sportslige og de organisatoriske forhold. En god organisation giver gode sportslige resultater. I det svenske og det norske fodboldforbund har man med succes givet økonomisk støtte til klubberne, så de har råd til at ansætte daglige ledere. Ingen klubber kan nemlig nøjes med frivillig arbejdskraft, hvis de skal frem til mere professionelle tilstande. Den økonomiske støtte, som de svenske og norske klubber får til en daglig leder, hænger sammen med stramme licensregler, som betyder, at der stilles strenge krav til klubberne på både det organisatoriske, det økonomiske, og sportslige område. Samtidig er der udstukket retningslinier for, hvordan kampene skal afvikles. Det har højnet standarden og ensartet niveauet i både Norge og Sverige. Om vi i Danmark indfører licensregler kombineret med tilskud til daglige ledere, er spørgsmål, som den politiske del af DBU i sidste instans vil skulle afgøre. Processen er under alle omstændigheder sat i gang med ansættelse af undertegnede. ARBEJDET ER I GANG Siden august sidste år har jeg besøgt de 10 ligaklubber og de 10 divisionsklubber herhjemme for at finde ud af, hvor vi står. I år er der sat fokus på fire hovedpunkter i klubarbejdet. Nemlig organisationen, arbejdet med medierne, kampen for at få flere sponsorer og indsatsen for at få flere tilskuere på lægterne. De fire hovedpunkter bliver behandlet på fire seminarer i løbet af De tre første holdes i forbindelse med kvindelandsholdets EM-kvalifikationskampe i Viborg. Det sidste er endnu ikke endeligt programsat. Min og DBUs ambition er, at hver af de 20 klubber stiller med 8 forskellige personer til seminarerne. Deltagerne skal klædes godt på, så de kan være med til at videreuddanne flere hjemme i klubberne. Det er afgørende, at vi har mange hænder med rigtige kvalifikationer, hvis vi skal skubbe dansk kvindefodbold i en mere professionel retning. DBU: MISSION KVINDEFODBOLD

11 11 Det kan måske virke lidt bagvendt at snakke om, at et af klubbernes første mål skal være at skaffe bedre publikumsfaciliteter på deres stadions. Men uden gode faciliteter, så får vi aldrig de nødvendige antal tilskuere - og uden mange publikummer til kampene, så får vi hverken mediernes eller sponsorernes interesse. fodbold på vej De 4 seminarers indhold: Nr. 1 - Medie-seminaret, april 08 Dansk kvindefodbold lever en forholdsvis usynlig tilværelse i offentligheden. Kvindefodbolden på klubniveau skal UD over rampen rent mediemæssigt - og der er masser af gode historier at berette om!!!! Nr. 2 - Sponsor-seminaret, maj 08 Klubberne kæmper i det daglige en brav kamp for at skaffe sig indtægter. Enkelte klubber har formået at opbygge sig alternative indtægtskilder, men de fleste er meget afhængige af støtte fra sponsorer. Kvindefodbold skal sælges til virksomheder, som et attraktivt kommercielt produkt, der er værd at investere i på linje med andre anerkendte markedsføringsmæssige tiltag. Nr. 3 - Tilskuer-seminaret, oktober 08 Seminaret sætter fokus på et af de virkelige kardinalpunkter i dansk kvindefodbold - vi skal koste hvad det vil, have mange flere mennesker ud på lægterne : Det er stemningen på stadions, der afgør, om tilskuerne kommer igen, om medierne skriver og dermed om sponsorerne vil være med. Nr. 4 - Organisation / daglig leder / rekrutterings - seminaret Hele årets fokusering på organisationerne i de enkelte klubber skal forløses på dette årets sidste seminar.

12 > DBUs kvindelandshold 2008 Bagerst fra venstre: Fysioterapeut Jens Ulrik Frandsen og Allan Poulsen, Johanna Rasmussen, Bettina Falk, Mia Olsen, Theresa Nielsen, Janne Madsen, Cathrine Paaske Sørensen. Midterste række fra venstre: Læge Thøger Krog, holdleder Anette Andersen, Line Røddik, Marie Herping, Sine Hovesen, Camilla Sand, Maiken With Pape, Katrine Søndergaard Petersen, Sanne Troelsgaard, Mariann Gajhede, assistentræner Per Nielsen, målmandstræner Palle Petersen. Forreste række fra venstre: Christina Ørntoft, Mette V. Jensen, Tine Cederkvist, Heidi Johansen, Merete Pedersen, Marie Bjerg, landsholdssekretær Anders Johansen, kvindelandstræner Kenneth Heiner-Møller.

13

14 14 TEKST: HELLE MØLLER RIIS Anja Thorsen stoppede sin egen fodboldkarriere i Brøndby i Nu er hun tilbage i klubben som fysioterapeut. Fodbold hele livet: Tilbage til Brøndby PORTRÆT: ANJA THORSEN 26-ÅRIGE ANJA THORSEN har spillet fodbold det meste af sit liv. Som 5-årig startede hun i Borup IF, hvor hun var på hold sammen med drenge, indtil hun blev 13. Siden gik vejen over Ringsted og Køge, før hun nåede til Brøndby, der også blev endestationen for livet som fodboldspiller. I 2005 efter tre mesterskaber og masser af fodboldoplevelser - stoppede hun fodboldkarrieren. Støvlerne blev sat i skabet, og bøgerne og skoletaske hevet frem. Jeg var blevet mæt af fodbold. Træt af, at hele mit liv var lagt i skabelon, og trængte til noget helt andet, fortæller Anja, der startede på studiet som fysioterapeut, og tog hul på et helt nyt kapitel af hendes liv. Næsten da. For da hun tre år senere stod med eksamensbeviset i hånden, blev hun ringet op af sin gamle fodboldklub: De spurgte om jeg kunne tænke mig at være fysioterapeut for Brøndby-kvindernes førstehold. Og jeg skulle ikke have ret meget betænkningstid, før jeg sagde ja. LYT TIL RÅDENE I januar 2008 vendte Anja tilbage til banerne på Vestegnen. Gensynet var glædeligt: Mange af mine gamle holdkammerater, spillede jo stadig på holdet, og pludselig var det hele der igen. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde savnet sammenholdet og al hyggesnakken i omklædningsrummet. Der bliver et tomrum, når man stopper - og jeg mærkede lynhurtigt, at det tomrum blev fyldt op, da jeg kom tilbage i klubben. I starten var Anja lidt klemt ved at skulle behandle sine gamle holdkammerater. Men heldigvis forsvandt nervøsiteten hurtigt: Der var en naturlig respekt omkring mit arbejde. Især hos landsholdsspillerne, som er vant til at modtage behandling. De lytter på, hvad jeg siger, siger Anja. Hun ville ønske, at hun selv havde lyttet mere til de råd, der blev givet hende, dengang hun var aktiv fodboldspiller: Jeg ved i dag, hvor vigtig opvarmning og udstrækning er. Jeg ved, hvor afgørende det er at lytte til sin krop, og at huske at gøre de øvelser, som man får besked på. Den viden ville helt sikkert have hjulpet mig, dengang jeg selv spillede. BRØNDBY - MIN KLUB Anjas egen kendskab til fodboldlivet er absolut en fordel i hendes job som fysioterapeut i Brøndby. Hun har selv mærket, hvor svært det er, når kroppen pludselig sætter begrænsning for, hvad man kan præstere på en fodboldbane: Jeg har prøvet at være ude med en skade i over et halvt år. Det var rædselsfuldt. Det er en oplevelse, som jeg har med mig i mit arbejde som fysioterapeut. Jeg vil hellere end gerne hjælpe andre med at komme hurtigere og nemmere igennem en skadesperiode, siger Anja, der ikke kunne forestille sig at være fysioterapeut i andre kvindeklubber end Brøndby: Havde Skovlunde ringet og spurgt, om jeg ville være fysioterapeut hos dem, så havde jeg ikke sagt ja. Brøndby er min klub. Jeg var med helt fra starten. Jeg kom hertil dengang klubben stadig lå i 1. division, og var med til at spille holdet op, hvor det er i dag. Det første mesterskab var noget helt særligt. Noget som jeg aldrig vil glemme, siger Anja, der har kontrakt med Brøndby indtil Bliver den ikke forlænget - så søger hun over i herrefodbold-verdenen. FODBOLD - ET FORSPRING Anja Thorsen er langt fra den eneste fodboldspiller, der er på vej ind i fysioterapiens verden. Landsholdsspillerne Tine Cederkvist og Mariann Gajhede er begge i gang med uddannelsen. Og for mange sportsudøvere er fysioterapien et naturligt valg. Det er et tiltalende fag, fordi du ikke sidder ned dagen lang på jobbet, men selv er fysisk aktiv. Og så giver det jo en mulighed for at blive i sportens verden. Jeg tror 90 procent af min årgang på fysioterapiskolen ville arbejde med sportsskader, da vi begyndte på skolen. At det så langt fra blev tilfældet, da vi var færdige, er en anden sag, siger Anja Thorsen. Hun arbejder da heller ikke udelukkende med fodbold og sport. En del af ugens timer er Anja på Hvidovre Hospital på ortopædkirugisk afdeling. Her arbejder hun med patienter, der er i genoptræning efter brud på ben og arme: På mit arbejde skal jeg virkelig tænke over, hvem jeg har med at gøre, og jeg skal bruge lang tid på at sætte mig ind i folks situation. Der har jeg jo en helt anden fordel med fodbolden. Det giver mig uden tvivl et forspring, at jeg selv har været spiller på professionelt plan.

15 15 Når græsset for alvor bliver grønt om foråret, så trækker det da i mig for at komme til at spille fodbold igen. Tilgengæld savner jeg ikke sæsonstarten med pulsur i de mørke vintermåneder. FAKTA: ANJA THORSEN Født 28. september 1981 Klubhistorie: Startede som fodboldspiller i 1986 og stoppede i Klubkarriere: Borup IF, Ringsted, Køge og Brøndby IF Plads på fodboldbanen: Midtbane Antal landkampe: 12 for U/17-landsholdet, 6 for U/19- landsholdet og 7 for U/21- landsholdet. Civilt: Fysioterapeut ANJAS BEDSTE FODBOLDRÅD: Vær omhyggelig med opvarmning Husk udstrækning og smidighedsøvelser Anvend is og kompression på en akut skade Lyt til din krop - og stop i tide Jeg har prøvet at være ude med en skade i over et halvt år. Det var rædselsfuldt.

16

17 Foto Elona Sjögren Dør hver 3. kvinde fordi hun ikke er en mand? Vidste du, at hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag blandt danske kvinder? Og at det rammer flere kvinder end mænd? Nej, vel? I det hele taget ved vi for lidt om kvinders hjerter, fordi hidtidig forskning har fokuseret på mænd. Det fører til fejlbehandling eller endnu værre: Ingen behandling. Støt forskningen nu og red kvindeliv i fremtiden. SMS HJERTE3 TIL 1277 OG STØT MED 50 KR. RING OG STØT MED 100 KR. Pris: 50 kr. pr. sms + alm. sms-takst. Betales via mobilregningen.tjenesten udbydes af Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, DK-1127 Kbh. K.Tlf.:

18 18 TEKST: HELLE MØLLER RIIS Kun fem kvinder i Danmark har trænerlicens til at træne liga- og landshold herhjemme. Et tal, som DBU meget gerne vil have i vejret. Skab selv en rollemodel, siger den tidligere ligatræner Helle Hansen. søges! Kvindetrænere TEMA: KVINDETRÆNERE IKKE EN ENESTE AF DANMARKS 10 ligaklubber har en kvindelig cheftræner. Det samme gør sig gældende i de 10 1.divisionsklubber og på de fem kvindelandshold, som spiller i de rød-hvide trøjer. En situation, der er paradoksal. For mens piger og kvinder over hele Danmark strømmer ind i klubberne for at spille fodbold, så forsvinder de få kvinder, som har højeste trænerlicens, fra sporten. Kun fem kvinder herhjemme har A- træneruddannelse, nemlig tidligere Vejle- og Viborgtræner Helle Hansen, tidligere ligatræner i SønderjyskE Lene Terp, tidligere assistenttræner på kvindelandsholdet Birgitte Ladefoged samt Rikke Husted og Else Toft. Ingen nye kvinder er i gang med træneruddannelsen. Den situation ærgrer DBU, der gerne vil have flere kvinder og mere ligestilling ind i fodboldens verden. Men trænerkonsulent Peter Rudbæk, har svært ved at se, hvor kvinderne skal komme fra: Vi har forsøgt os med særlige kampagner og tiltag, der skulle få kvinderne til at vælge træneruddannelsen både ude i liga-klubberne og blandt landsholdsspillerne. Vi har endda lavet trænerhold kun for kvinder, men ingen har tilmeldt sig. MØDRE I GANG SOM TRÆNERE Peter Rudbæk har siden 2005 været trænerkonsulent i DBU og står for uddannelsen af P-trænere, A-trænere og B-trænere, der er de tre højeste niveauer. Han mener, at der skal en holdningsændring til, hvis flere kvinder skal i gang med træner-gerningen: Det handler langt hen ad vejen om traditioner. Hvis man kigger på børnefodbold, så er det jo typisk de fædre, som møder op tre gange i træk til kampe, der bliver spurgt, om de vil være trænere. Det er ikke mødrene, selv om jeg tror, at de ofte vil være bedre til det. Mødre bliver holdledere - ikke trænere, siger Peter Rudbæk, der opfordrer til en holdningsændring ude i klubberne: Hvis vi skal have flere kvinder og piger i gang med træneruddannelserne, så skal de motiveres hjemmefra. Det er nødvendigt, at klubberne giver piger og kvinder ansvar for nogle hold, ellers har de ikke mulighed for at blive liga- og landstrænere, siger Peter Rudbæk der understreger, at det er et krav at træne elitespillere, hvis man vil i gang med en træneruddannelse på A-niveau: På den måde kan det blive en ond cirkel. For hvis ingen kvinder er i gang som trænere ude i klubberne, så har de ikke mulighed for at tage træneruddannelsen. ALA MICHAEL LAUDRUP En af dem, der både har taget træneruddannelsen, og som har fået træneransvar i flere klubber er Helle Hansen. I øjeblikket holder hun pause fra fodbolden, og hun forklarer her, hvorfor et trænerjob i en kvindeklub, måske ikke altid er så attraktivt som et trænerjob i en herreklub: I alt for mange kvindeklubber, skal du alt muligt andet end bare træne. Du skal sørge for tøj, du skal sørge for bolde, tage dig af sager om bane- og træningsforhold, om oprykning af juniorspillere og spillerlicenser. Alt det kørte jeg sur i, siger Helle Hansen, der påpeger, at de ekstra-funktioner aldrig ville blive pålagt en herretræner på liganiveau. Hun er enig med Peter Rudbæk i, at alt for mange kvinder bliver holdledere i stedet for trænere, men understreger, at holdningsændringen ikke kun skal komme fra klubberne: DBU kunne jo selv gå foran og skabe en rollemodel. Der blev eksempelvis sidste år ansat en U/16-træner, der har B-licens, som igen blev en mand. Her kunne man fra DBUs side have prikket en kvinde på skulderen i stedet. Snart bliver stillingen som U/17-landstræner ledig, og vi har mange dygtige kvinder som er kvalificerede til det job, siger Helle - og fortsætter: Måske bør man ikke altid skele til trænereksamenspapirerne. Michael Laudrup havde eksempelvis ikke nogen træneruddannelse, da han startede

19 19 Jeg har været træner i 7 år, og jeg ved, at der er en masse dygtige kvinder derude, der er klar til at tage et trænerjob, hvis de får muligheden, siger Helle Hansen. U/17-landstræner Bent Eriksen har søgt nye udfordringer. Hans afløser kunne passende være en kvinde, mener Helle Hansen. De kvinder jeg har haft i forbindelse med A- træner-uddannelsen, har været blandt de bedste på deres hold. Kvinder kan sagtens blive gode fodboldtrænere, vi har bare ikke nok der melder sig på vores kurser, siger Peter Rudbæk. som cheftræner, men han blev hurtigt hjulpet i gang af DBU, og fik de nødvendige kurser. Sådan kan man da også gøre, hvis man finder den rigtige kvinde til et trænerjob, påpeger Helle Hansen. BAGEFTER TYSKLAND, SVERIGE OG NORGE Trænerkonsulent Peter Rudbæk forklarer, at DBU faktisk har forsøgt at prikke mange piger på skulderen. Inden for det seneste år har Dansk Boldspils Union forsøgt sig med et T-trænerkursus for tidligere og nuværende landsholdsspillere, der kun var for kvinder: Vi ved, at det er vigtigt, at få fat i landsholdsspillerne, inden de stopper karrieren, men alt for få tilmeldte sig til at lave et hold. Det til trods for, at der havde siddet flere i DBU og kæmpet for sagen længe, siger Peter Rudbæk, der gerne vil vide, hvorfor nuværende og tidligere landsholdsspillere vælger trænergerningen fra. Det samme vil Helle Hansen: Det er brandærgerligt, at der ikke er flere, der springer på de kurser. I Tyskland får alle kvindelige landsholdsspillere en træneruddannelse ved siden af, og på det punkt er vi håbløst bagud. Både når vi sammenligner os med Tyskland, men også med Sverige og Norge, siger Helle Hansen. FÆLLES FODSLAG Hun tror på, at DBU og klubberne sammen skal intensivere jagten på de kvindelige trænere: Det kunne være fint, hvis man i klubberne begyndte at tænke kvindelige trænere ind allerede fra de små årgange, og at man så samtidig i DBU gav nogle tidligere landsholdsspillere eller andre kvinder der brændte for det, ansvaret og chancen for selv at træne et af ungdomslandsholdene. Det ville da være en start. På den måde er der en indsats på flere niveauer. Det er vigtigt med fælles fodslag, og det ene udelukker bestemt ikke det andet, siger Helle Hansen, der hilser de nye ligestillings-vinde i DBU velkommen, men hun understreger samtidig, at det på ingen måde er farligt som kvinde, at havne på et trænerkursus, hvor man er omgivet af mænd: Jeg tog mit trænerkursus sammen med en anden kvinde og 24 mænd, og det var fremragende. Det handler jo om fodboldfaglighed og om engagement. Alle respekterer hinanden uanset køn. Er man som kvinde bange for at møde op på et trænerkursus, hvor flertallet er mænd, ja så er man måske heller ikke den rigtige til at klare de udfordringer, der ligger i trænerjobbet, siger Helle Hansen.

20 20 TEKST: HELLE MØLLER RIIS Cool har spurgt flere af kvindelandsholdets profiler om de har en træner i maven. Få her svaret på spørgsmålet. tager Trænerjobbet tid... TEMA: KVINDETRÆNERE SIDSTE SOMMER FORSØGTE DBU sig med et særligt T-trænerkursus for kvindelige landsholds- og ligaspillere. Et kursus, der varede en uge. Kun tre tilmeldte sig, og det blev derfor aflyst. Situationen ærgrede DBU, som gerne vil have flere kvindelige fodboldtrænere. Men for mange landsholdsspillere, er det ikke let at finde tiden til trænerjobbet - og tidspunktet for kurset sidste sommer var dårligt: Egentlig synes jeg, at ideen med trænerkurset var god, men jeg synes, det var useriøst at hive en uge ud af træningskalenderen lige op til VM. Desuden kostede det en del at deltage, og vi fik alt for sent information om kurset. Jeg læste om det i et DBU-blad, husker Bettina Falk, som personligt har overvejet at blive træner: Jeg har i en periode været assistenttræner for STU U/19 øst, men jeg tror dog alligevel ikke, at det er noget for mig, siger Bettina Falk, der foreslår at T- træneruddannelsen deles op i små kurser af kort varighed: Hvis der skal rekrutteres flere kvindetrænere, så skal det afpasses bedre til vores forhold som fodboldspillere - og rammerne bliver nødt til at være mere fleksible FODBOLDMÆT Bettina Falk påpeger et andet problem, som kvindespillere ofte løber ind i. Nemlig fodboldmætheden: Som elitespiller får du rigeligt med fodbold - og man kan godt få brug for en pause, når man stopper sin aktive karriere. Hvis DBU vil engagere spillere senere, kræver det i hvert fald, at man formår at holde kontakt med dem i nogle år efter karrierestoppet, da lysten til fodbold let kan tænkes at blusse op igen. Et synspunkt, som bakkes op af flere af de øvrige landsholdsspillere. Blandt andet Merete Pedersen: Jeg har da overvejet, om jeg vil være træner, men er stadig meget i tvivl. Jeg har brugt en stor del af mit liv på fodbolden, og når jeg stopper får jeg endelig tid til at gøre de ting, jeg altid har måttet sige nej til...hvis man er træner bruger man jo bare endnu mere tid på fodbolden. Hvis det bliver aktuelt, bliver det helt sikkert efter nogle års pause fra fodbold. BRUG ERFARINGEN Mens spillere som Maiken With Pape, Marie Herping og Camilla Sand afviser at tage fat på træner-gerningen, er der dog også flere positive tilkendegivelser. Blandt andet hos Christina Ørntoft og Mariann Gajhede: Jeg vil meget gerne være træner engang i fremtiden, fordi jeg især kan lide at arbejde med børn og unge. Ligeledes mener jeg at kunne bruge min mangeårige erfaring som spiller på topplan som et væsentligt middel til at oplære kommende spillere. Jeg har allerede været træner på DBU s fodboldskoler, og jeg synes, det har været interessant og lærerigt. Jeg håber og regner ikke med at stoppe på topplan endnu og en eventuel trænerkarriere vil først blive engang i fremtiden, når jeg får mere tid, end jeg har i dag., siger Mariann Gajhede, der ud over sin fodboldkarriere er i gang med at studiere til fysioterapeut. FLERE MÅLMÆND To andre, der er positive over for trænerjobbet er de to landsholdsmålmænd Heidi Johansen og Tine Cederkvist, som begge gerne vil specialisere sig i målmænd: Jeg forestiller mig helt sikkert, at jeg skal indgå i fodboldverden også fremover - og det kunne meget vel være som træner. Jeg skal være målmandstræner, da jeg godt kan li den tætte kontakt man kan skabe med dem man træner og følge deres udvikling tæt, siger Tine Cederkvist og fortsætter: Jeg vil gerne være målmandstræner for at øge kvaliteten af målmændstrænere på kvindesiden og mængden. Der er stadig alt for få målmandstrænere, og blandt andet derfor er der ikke nok dygtige målmænd på pigesiden. Jeg vil desuden gerne være med til hele tiden at udvikle kvindefodbolden, så Danmark kan komme helt til tops internationalt, siger Tine Cederkvist, men understreger, som alle de øvrige landsholdsspillere, der er blevet spurgt: Jeg føler dog ikke, der er meget tid til at uddanne mig og arbejde som træner, imens jeg selv spiller.

21 21 Jeg forestiller mig helt sikkert, at jeg skal indgå i fodboldverdenen også fremover - og det kunne meget vel være som træner. Tine Cederkvist

22 22 TEKST: HELLE MØLLER RIIS Det danske U/17-landshold indløste i marts billet til EM i Schweiz i maj, og billet til VM på New Zeeland i november. Det skete, da holdet vandt EM-kvalifikationsturneringen i Vildbjerg og Spjald. Der var jubel, gråd og latter i den danske U/17-lejr, da holdet lørdag den 29. maj sluttede som vinder af den ugelange EM-kvalifikationsturnering i Vildbjerg. Med en 2-0 sejr over Rusland spillede Danmark nemlig sig selv til EM i Schweiz og VM på New Zealand for første gang i historien. De rød-hvide blev puljevindere, og vandt i kraft af en bedre målscore, over de nærmeste konkurrenter fra Finland. U/17-landstræner Bent Eriksen er naturligvis glad og stolt over præstationen: - Set over hele EM-kvalifikationsturneringen, så synes jeg klart, at vi er det bedste hold. Vi har en fantastisk dygtig trup, der består af en række teknisk meget dygtige spillere, siger Bent Eriksen, der er meget tilfreds med holdets indsats: - Turneringen i Vildbjerg og Spjald har virkelig været med til at give U/17-pigerne noget international erfaring. Det får vi brug for, når vi i maj skal til EM i Nyon og til VM på New Zeeland i november, siger Bent Eriksen, der glæder sig over at EM og VM-billetten nu er sikret for holdet. U/17-landsholdet: Klar til EM og VM Det samme gør U/17-landsholdets anfører Line Jensen. Den dygtige forsvarsspiller fra B/52 i Aalborg, var så glad for den danske kvalifikation, at tårerne fik frit løb: - Det er bare så ufatteligt, og jeg er utrolig glad. Det er ubeskriveligt, hvad det betyder for mig, siger Line Jensen, der sammen med sine holdkammerater nu får en ekstra træningslejr i april, så holdet kan være i topform til EM i Nyon. Det er vigtigt, at vi fokuserer, og kun tænker på én kamp ad gangen. Træner Bent Eriksen

23

24