Gentænk landsbyen. August 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gentænk landsbyen. August 2014"

Transkript

1 August 2014 Gentænk landsbyen Gentænk Landsbyen er et projekt, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017 (Aarhus 2017). Projektet har i 2013 modtaget udviklingsmidler fra Aarhus 2017-fonden. Gentænk Landsbyen fordi: Landsbyboere tilhører et stadigt svindende mindretal i Europa. Antallet af erhvervslandbrug mindskes og menneskestrømmen går mod metropolerne. I Danmark er det kun ca. 13 pct. af befolkningen, der bor i landområder 1 og moderne landsbyboere må kontinuerligt definere og argumentere for årsagen til, at de bor i landsbyerne. Samtidig viser en ny undersøgelse fra YouGov, at hver syvende dansker helst ville bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie. Gentænk Landsbyen har til formål fokusere på, hvordan landsbyerne kan videreudvikle bæredygtige samfund baseret på de stedlige ressourcer: Geografien, personerne, kulturen og interesserne at eksperimentere med måder at bruge den kulturelle og kreative sektor som løftestang for udvikling og gentænkning af lokalområdet at sætte fokus på landsbykultur som rollemodel for identitetsskabelse, fællesskab og initiativ at bidrage til, at man fremover tænker land og by som to sider af samme samfund, der bidrager med forskellige kvaliteter at overføre viden og erfaringer mellem landdistrikterne gennem netværk og fælles projekter i Danmark og i Europa. Hvorfor og hvordan? projektets eksistensberettigelse på et overordnet plan Moderne, europæisk forskning i landsbyer og landdistrikter siger, at The new rural paradigm / et nyt landsbyparadigme er under udvikling. Dette understøttes bl.a. også i Realdania-udgivelsen Med udgangspunkt i stedet. Mulighedernes Land og det nye landdistriktsparadigme, hvoraf det fremgår, at undersøgelser viser, at landdistriktspolitikken skifter fra at være baseret på, at alle steder skal behandles ens og med landbruget som primært erhverv, til hvert sted skal udvikles på baggrund af egne forudsætninger og med en bred vifte af erhverv herunder erhverv, der er baseret på stedernes oplevelsesmæssige herlighedsværdier. 1 Favrskov Kommunes landsbyredegørelse

2 Hvad fremtidens landsby vil udvikle sig til, har forskerne endnu ikke et bud på, men det står klart, at udviklingen bestemmes fra neden og af hvad man lokalt påtager sig af ansvar og er i stand til at sætte i gang. Ændringer i erhvervsstrukturen, centralisering af den offentlige service og den øvrige befolknings vurdering af landdistrikterne som attraktive bosteder gør, at landsbyerne i en vis udstrækning lever og overlever på det lokale folkelige engagement, ildsjæle, fællesskab og frivillighed. Landsbyer og landdistrikter er de mennesker, der bor der, og de har lige så mange labels som den urbane befolkning: Bondeknolde, ildsjæle, traditionalister, naturelskere mm. Men på linje med bysamfund og lande, så betyder udviklingen, at landsbyerne ikke kan lukke sig inde i sig selv, men må åbne sig op for omverdenen, globalisere sig og samarbejde med ligesindede for at bevare og udvikle det bestående. Nogle forskere forudser, at landet kan få en renæssance og fx de steder, der har en flot natur og en autenticitet, kan blive meget tillokkende som bosætningssteder men det nytter ikke at opfinde noget, som man ikke har og de enkelte landdistrikter skal selv finde ind til, hvad der netop gør dem attraktive. 2 Hvert ståsted eller tilgang til landsbylivet har betydning for, hvilken strategi man kan vælge for at overleve og udvikle sig som landsby. Hvorfor og hvordan? projektets eksistensberettigelse, et spadestik dybere I marts 2012 nedsatte ministeren for By, Bolig og Landdistrikter en visionsgruppe, sammensat af medlemmer, der bor på landet og i deres virke på forskellig vis har afsæt i landområderne. 3 Visionsgruppens formål var at sætte nyt og positivt fokus på udviklingen af landdistrikterne og skabe en samfundsdebat, der kunne modgå den eksisterende negative omtale og synliggøre det gode liv på landet. Samfundsdebatten blev fulgt op med publikationen Noget tyder på Vision for landdistrikter 2030, som er visionsgruppens bud på, hvordan landdistrikterne ser ud i 2030, hvad de skal tilbyde og hvordan sammenhængen mellem land og by skal være. Visionerne er baseret på et grundlæggende kendskab til livet på landet og gennem en række besøg rundt i landet, hvor visionsgruppen har set nærmere på nogle af de særlige forhold og initiativer, der er i landområderne. Visionen udfoldes gennem fire overskrifter: Fællesskab: Færre, men stærkere og mere bæredygtige landsbyer Digitalisering: Digital udvikling, der udvisker betydningen af fysiske afstande Land & By: Fornyet respekt og gensidig afhængighed mellem land og by Stedets betydning: Stedets ressourcer vil give fornyet udvikling i landdistrikterne I Gentænk Landsbyen sættes temaerne Fællesskab og Stedets betydning under lup. Gennem networking og opdyrkning af partnerskaber mellem landsbyer udfoldes udfordringer og muligheder i landdistrikter og landsbyer. Ud fra det samlede billede udvælger de involverede landsbyer de temaer, der gennem initiativer og projekter skal eksperimenteres med i Gentænk Landsbyen. Netværkene og partnerskaberne tager udgangspunkt i og videreudvikles fra følgende: 2 Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria 3 Mikael Ryberg (sanger, sangskriver, tekstforfatter), Pia Bech Mathiesen (adm. direktør Danfoss Universe), Lasse Helner (sanger, komponist), Lars Møller (kommunaldirektør, Holstebro Kommune), Marianne Jørgensen (forfatter, foredragsholder, bondekone), Søren Hermansen (leder af Samsø Energiakademi), Niels Hausgaard (sanger, sangskriver, satiriker), Frank Erichsen (håndværker, bonde, tvvært), Susanne Hovmand-Simonsen (godsejer) 2

3 Om fællesskab Hvordan kan jeres lokale ansvar og fællesskab udvikle landdistrikterne? Hvilke kendte succeshistorier, tiltag og initiativer kan overføres til andre steder? Hvilke tiltag om lokalt selvstyre og ansvar kunne man tage initiativ til? Hvad skal der til for at tænke nyt? Om stedets betydning Hvordan kan fx den lokale natur, kulturhistorie, stærke lokale virksomheder, landbruget, en særlig fælles landsbykultur give fornyet udvikling og værdi? Tænk her fx på position i lokalområdet, tilflytning og turisme. Hvordan kan I bruge landsbyens kulturhistorie og natur i tiltag og projekter? Hvilke initiativer kan på samme måde som Bonderøven med Frank Erichsen og På ø-eventyr med Anne og Anders være med til at brande livet på landet/i den enkelte landsby? Hvilke tiltag, hvor små landsbyer tæt ved hinanden går sammen om et initiativ eller en aktivitet, kunne I tænke jer at skabe? Hvad har været særligt vigtigt for de gode projekter: Solid økonomi, personlige ressourcer (en eller flere ildsjæle), en særlig idé, omgivelserne, samarbejdet med kommunen / andre organisationer eller landsbyens demografi? Svar jer selv: Dette projekt var aldrig blevet gennemført, hvis ikke Spørgsmålene skal forstås som et udgangspunkt. Gennem drøftelser og aktiviteter i udfoldes spørgsmålene i samtaler, event og aktiviteter og danner grundlag for eksperimenter med gentænkte landsbyer i Afgrænsning hvad er projektet og hvad er det ikke? Hvordan kan en landsby på den jyske vestkyst eller den midtjyske hede inspirere en landsby på Cypern eller i de norske fjelde? Hvordan kan landsbyer fungere som (samfunds)kulturelt forbillede i Danmark og i Europa? Fælles for den netværksdannelse og de projekter og aktiviteter, der sættes i gang er, at det på hver sin måde kan være med til at belyse og afdække konkrete landsbykulturer, udvikling af bæredygtige landsbysamfund og sikring af landsbyerne som en del af samfundsstrukturen i Danmark og i Europa. Landsbyer er mange, mangfoldige og med stor variation i antal indbyggere, type, nærhed til større byer og erhverv og en entydig definition af en landsby kan være svær at spore sig ind på: En bebyggelse, der har mellem 50 og indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse (Miljøministeriet 2007) En mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone (nyere kommuneplanlægning) Flere end 200 og færre end borgere i umiddelbar nærhed af hinanden (Danmarks Statistik) Hertil kommer, at landsbyer og landdistrikter ofte nævnes i flæng. Danmarks Statistiks definition af et landdistrikt er Et byområde er en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Landdistrikter er områderne uden for byområderne. 3

4 Gentænk Landsbyen tager udgangspunkt i og omkring ovenstående definitioner og selvom sprogbrugen er landsbyen, så favner projektet således både landsbyer og landdistrikter. Et krav er dog, at landsbyen / landdistriktet skal kunne se sig selv i projektet og definitionen. Gentænk Landsbyen er et kulturprojekt, men Gentænk Landsbyen ønsker ikke blot mere og bedre kultur i landsbyerne i form af kopier af det, er findes i metropolerne. Gentænk Landsbyen har fokus på kernen i den kultur, der findes og kan udvikles i den konkrete landsby. Traditionel kulturforståelse som kunst, musik og litteratur kan være grundlaget for den konkrete, gentænkte landsby, men skal ikke tilføres for at skabe en gentænkt landsby. Med hjælp fra kunsten, genopdagelser og erfaringsudveksling skal landsbyerne gentænkes og udvikles på grundlag af de kendte eller uopdagede ressourcer, de har. Gentænk Landsbyen har fokus på samfundskultur. Gentænk Landsbyen har fokus på livet i landsbyerne og på at afdække de attraktive levevilkår i landsbyen, der kan bidrage til stærk sammenhængskraft mellem land og by og i landsbyen. Samfundskultur på mikroplan, med landsbyen som model for storbymiljøerne, hvor landsbyen er kulturbærer for nutidens samfundsmæssige buzz words : Involvering, frivillighed, medejerskab. Erhverv, øget beskæftigelse og kulturturisme vil således ikke være omdrejningspunktet, men et sidegevinst af de attraktive levevilkår. Visionsgruppens fokusområde Digital udvikling står allerede højt på den regionale og nationale dagsorden og der er allerede oprettet en række fora, der varetager denne udfordring i landdistrikterne. Digital udvikling er derfor ikke er kerneområde i Gentænk Landsbyen, men arbejdet i de eksisterende fora vil blive tænkt ind, når Gentænk Landsbyen sætter fokus på landsbykulturen, fællesskabet og stedets betydning som væsentlige parametre for den videre udvikling i landdistrikterne. Et styrket forhold mellem Land og By (Visionsgruppens fjerde fokusområde) vil være en sidegevinst af en øget indsats på de andre områder. Målgruppe Hvem er med til at bestemme, diskutere og afprøve bud på gentænkte landsbyer? Projektet er for de landsbyer, der har visioner for livet på landet, de landsbyer, der allerede har posen fuld af idéer og de landsbyer, der blot skal have inspiration for at komme i gang. Sekundære målgrupper er de offentlige organisationer, der skal understøtte landsbyernes initiativer og lære anderledes måder at arrangere, planlægge og udvikle landdistrikterne og de mange interessefællesskaber, lokale aktionsgrupper mv., der på deres måde bidrager til og bakker op om det lokale initiativ. Tilgang / metode hvor findes grundlaget for projekterne? Grundlaget for konkrete projekter og initiativer, der skal være med til at eksperimentere med, hvad en gentænkt landsby kunne være, skal findes i landsbyerne og i dialogen mellem landsbyerne og dem, der kan understøtte landsbybeboernes forslag og behov. Gentænk Landsbyen tager udgangspunkt i en bottom up tilgang, hvor landsbyernes definerer, hvad der er relevant at beskæftige sig med. Med Gentænk Landsbyen vil vi forsøge at skabe rum, hvor landsbyboere på tværs af Midtjylland og senere Norden og Europa, kan lære af hinanden og gentænke landsbylivet sammen: Aktiviteter 2014 Dialog og netværk Gennem fysiske rum for dialog og netværk afprøves forskellige mødeformer: 4

5 12 til middag: 6 repræsentanter fra en kommunes landsbyer inviteres til middag hos 6 repræsentanter ved en anden kommunes landsbyer. Kaffeslabberas: Med udgangspunkt i Anna Amalies thesaloner i 1800tallets Weimarrepublik, inviterer en række handlekraftige personer til the/kaffe og dialog om temaer som fx fællesskabet, stedet betydning, landdistrikter i et filosofisk perspektiv o.a. De uformelle rammer gives plads til fordybelse og grobund for nye samarbejdsprojekter. Match-making med kommunerne som bindeled og sendebud. Velfungerende landsbyklynger kan fx inviteres hjem til landsbyer, som ønsker mere samarbejde, men som mangler inspiration til måder at komme i gang. Landsbyer, der har faste, tilbagevendende events kan mødes med lignende landsbyer til at udvikle og brande sig. Udvikling af et fælles digitalt mødested til inspiration og samarbejde på tværs af landsbyerne Landsbytræf 2014 helt ude i Hampen I november 2014 afholdes et Landsbytræf, som skal være katapult for landsbyer til at komme i gang med en positiv udvikling og give Gentænk Landsbyen endnu mere form og indhold. I en række stande præsenteres konkrete projekter / aktiviteter, der har været med til at udvikle landsbyer og landdistrikter og der vil der være en præsentation af erfaringerne med de forskellige modeller for netværksaktiviteter, Gentænk Landsbyen har gennemført i På landsbytræffet vil det desuden være muligt at møde andre Aarhus2017-projekter og aktører på området og der operettes faciliteter til projektudvikling på stedet. Tanken er, at landsbytræffet skal være springbræt for konkrete projekter og netværk, der på hver sin måde skal udvikle de involverede landsbyer. Landsbytræffet er åbent for alle, der brænder for at udvikle deres lokalområde. Formålet med landsbytræffet er at vise forskellige typer af landsbyer forudsætninger, omgivelser, vilkår hvordan man skaber ideer, udvikler videre og omsætter ideerne konkret hvordan landsbyernes knowhow og borgernes mangfoldighed sammen skaber nyt hvordan meningsudveksling på tværs af kommune- og landsgrænser og på tværs af viden og interessefællesskaber kan være springbræt for nyt fokus, alternative projekter eller bare en bedre måde at gøre tingene på. De gode idéer behøver man ikke altid at få selv man kan også netværke sig frem til dem! Aktiviteter i 2015 Inden for rammerne af Stedets Betydning og Fællesskabet udvælges 3-5 temaer hvorunder der i konkrete projekter eksperimenteres med måder at gentænke landsbyen. Kriterier for projekterne er: At der er tale om et samarbejde mellem flere landsbyer på tværs af kommune/landegrænser At projektet skal være med til at afprøve muligheden for at gentænke sig selv og brande sig selv inden for temaet At projektet samarbejder med kunstnere og andre kreative personer, der kan være med til at gen- eller nytænke måden vi landsbyudvikler At projektet dokumenteres med film, billeder eller lignende 5

6 Ud over de projekter, som landsbyer og landdistrikter selv er med til at udforme, vil der være tilbud om at deltage i forskellige aktiviteter fx Gennem sanse- og byvandring genfinder landsbyens DNA og giver det form ved billeder eller lyd. På den baggrund kan landsbyen afdække og fremvise sin landsbykultur og bruge det som springbræt til den videre udvikling, gentænkning og branding. Kreativ idéudvikling i landsbyerne: Gennem kreative processer arbejdes der med workshops med fokus på den enkelte landsby, på klynger, på kunst og/ eller på kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunen. Projekterne udvikles i løbet af 2015, herunder valg af landsbyer og administrativ support fra de involverede kommuner. Ud i Europa Med udgangspunkt i Gentænk Landsbyen igangsættes en række europæiske aktiviteter, der udvikles og styres af de parter, der deltager (herunder lokalråd, foreninger, kommuner og fx de lokale aktionsgrupper (LAG)). For eksempel: Erfaringsudveksling / idégenerering fra Transitions Network (England) Konceptet for sanse- og byvandringen udvides til at være et europæisk projekt. Landsbyen som udstillingsvindue: Udstilling af europæiske kunstnere Inspiration fra Skotland: Borgerbudgettering Inspiration fra Sverige: Hela Sverige ska leva Aktiviteter i 2016-medio 2017 Projektperiode. Aktiviteter 2017 Landsbytræf 2017 startskuddet til 2018 og fremadrettet I 2017 fremvises, både på konference og fysisk i landsbyerne, bud på bæredygtige strategier og gentænkte landsbyer. Tilgang / metode hvordan understøttes de kreative rum og aktiviteter? Idéer og inspiration til de konkrete aktiviteter skal findes og opfindes i landsbyerne, men kommunerne og de lokale fællesråd/landsbyråd, der er etableret mellem landsbyer inden for samme kommune, vil være de primære aktører, der skal være med til at facilitere og understøtte processerne og landsbybeboernes forslag. Aktiviteterne understøttes ved: 1) En fælles platform, hvor man kan søge inspiration eller som landsbyer finde hinanden. Derfor udvikles det sociale site / som et socialt netværk for landsbyer og landsbyboere på tværs af kommunerne, i Norden og i Europa. Den fælles platform tænkes som et brugerdrevet socialt netværk og skal udvikles i samarbejde med interesserede landsbyer. Sitet er et redskab, der kan være med til at understøtte såvel branding som udvikling i landsbyerne og kan endvidere bruges af forskere til at analysere udviklingstendenserne i landdistrikterne i Europa. 2) Offentlige institutioner særligt kommunerne rådgiver, vejleder og støtter de initiativer, der ønskes afprøvet i landsbyerne og bidrager med erfaring og kompetencer inden for projektmageri, udarbejdelse af an 6

7 søgninger, kendskab til finansieringsmuligheder mv. De underliggende projekter, man beslutter at deltage i, vil sandsynligvis skulle følges af lokale ressourcer og samarbejde om at skaffe medfinansiering. Aarhus 2017 Projektskitse Projektet kan opstilles i form af følgende skitse: Puljer GENTÆNK LANDSBYEN 2014: Netværksaktiviteter og Landsbytræf Valg af temaer for projektindhold Europæiske projekter: Eksisterende netværk, der kan danne grundlag eller Partnersøgning via EUkontor Yderligere netværksaktiviteter Lokale aktiviteter i den enkelte kommune, det enkelte fællesråd mv. Tværgående projekter og aktiviteter Kommunale projekter, lokale tværgående aktiviteter mv. Landsbytræf 2017 Fonde Som det fremgår, danner dialogen i netværksaktiviteterne og på landsbytræffet i 2014 grundlag for udpegning af de temaer, der skal være rygraden i Gentænk Landsbyens projekter. Det forventes, at 3-5 temaer vil danne rammen om en række delprojekter, der hver især omfatter samarbejde mellem mindst to landsbyer på tværs af kommunegrænser. Landsbyer, der allerede har et solidt ståsted for udviklingen af deres landsby, kan bruge projektet til at skabe kontakter og udarbejde projektforslag med landsbyer fra andre europæiske lande. De nye erfaringer opsamles løbende og der er mulighed for at holde årlige Landsbytræf, såfremt der er interesse for det. Delprojekterne gennemføres i , men det, der sættes i gang, rækker langt ud i fremtiden. Dokumentation Aktiviteterne er en del af dokumentationen. Hjemmesiden og materialet fra de forskellige aktiviteter udgør de empiriske undersøgelser, der skal være med til at besvare de opstillede spørgsmål og dokumentere projektet. Projektorganisering Projektet har to væsentlige omdrejningspunkter: Dels den konkrete styring og overblik og dels inddragelse og dannelse af netværk. Inddragelse og netværk I projektets indledende fase har sparringspartnerne været LAG er i Region Midtjylland, Landdistrikternes Fællesråd, kulturaftalerne, kommunerne i Region Midtjylland og ikke mindst Aarhus 2017-sekretariatet. Fra 2014 vil denne kreds blive udvidet. De lokale fællesråd/landsbyråd/lokalråd, hvor landsbyerne har et samlingssted og formidlingskanal, bliver sammen med kommunerne primære aktører, hvorigennem der skabes ejerskab og motivation for projektet landsbyinitiativer og idéer kan udvikles og videreformidles og 7

8 netværk og samarbejdspartnere kan findes Projektet udvides desuden til at omfatte et tættere samarbejdet med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For det første vil ministeriets overblik og netværk kunne tilføre projektet og landsbyerne vigtig viden og inspiration. For det andet tager projektets udgangspunkt i Noget tyder på. Visioner for landdistrikterne 2030, som giver projektet mening og legitimitet, der strækker sig ud over det regionale og Aarhus 2017-regi, samtidig med, at det giver ministeriet / visionsgruppen en fantastisk mulighed for at se visionspapiret udbredt og udfoldet uden for ministeriets og mediernes rammer og helt ud i landdistrikterne. På den måde tager visionspapiret udgangspunkt i erfaringer og materiale fra landdistrikterne og kommer via ministeriet og projekt Gentænk Landsbyen retur tilbage til landdistrikterne til afprøvning og udlevelse. Kredsen udvides endvidere til de nordiske lande, hvor der i dag er et veletableret forskernetværk, der kan danne springbræt for partnerskaber. Til slut etableres en europæisk dimension, fx gennem EU s landdistriktsprogram, det regionale EU-kontor til europæisk partnersøgning, Les Rencontres og Transition network. Projektstyring Projektet organiseres omkring en projektleder og en koordineringsgruppe (udgangspunkt i den eksisterende arbejdsgruppe). Projektet har ansvaret for den overordnet styring og koordinering af projektets tværgående aktiviteter, formidling og dokumentation. Projektlederen refererer til koordineringsgruppen. En nærmere beskrivelse af projektlederens stillingsprofil og - opgaver samt koblingen mellem projektlederens opgaver og kommunernes ansvar og opgaver er under udarbejdelse. De enkelte aktiviteter planlægges, gennemføres og medfinansieres i et samarbejde mellem projektleder og de kommuner og landsbyer, der er en del af den konkrete aktivitet samt Aarhus De enkelte kommuner får derved en vigtig rolle i at drive og understøtte de projekter, der er udsprunget og/eller har deltagelse af landsbyer fra deres kommune samt sikre kontakt og formidling til projektlederen mhp. dennes samlede formidling og dokumentation. På samme vis får de lokale landsbyråd/fællesråd en vigtig rolle som sparringspartner for andre lokale råd og for kommunen og til at sikre ejerskab til såvel det samlede projekt som lokale aktiviteter inden for kommunegrænsen. Markedsføring og kommunikation Projektet markedsføres i samarbejde med Aarhus 2017 og via de aktive kommuner. Information til landsbyer og landdistrikter videreformidles via allerede velfungerende netværk som fx kommunale samarbejdsorganisationer, lokalråd LAG mv. Der tages kontakt til TV2s lokalstationer med henblik på mediedækning af de lokale initiativer. Danmarks Radio lancerede i 2010 kampagnen Danmark Knækker. DR kontaktes med henblik på at markedsføre og følge Gentænk Landsbyen. Projektet starter med at kommunikere via Facebooksiden Landsbyerne og de lokale landdistriktsorganisationer involveres i den videre udvikling af den digitale platform og den forventes derfor at vokse nedefra via interesse for at deltage fra landsbyerne. 8

9 Når projektet udvides til Norden bruges de netværk, som forskernetværket ligger inde med. Og siden involveres Region Midtjyllands EU-kontor til den europæiske udrulning. Hvad er det gentænkte? Projektet gentænker aktivt den måde vi samarbejder om at udvikle landsbyer og landdistrikter. Netværksdannelse er et fokusområde, for dialogen er vigtigt for udvikling. Flere mennesker får flere ideer, og de gode idéer behøver man ikke altid at få selv man kan også netværke sig frem til dem! Projektet inddrager kunstnere og andre kreative personer i arbejdet med at finde frem til et lokalområdes DNA, så vi ikke kun tænker i fysisk planlægning og lovgivningens rammer, men også skønhed og psykisk velvære som måder at promovere og udvikle et område. Ved at sætte særligt fokus på et lokalområdes særlige ressourcer i form af de mennesker, der bor der, naturen og de historiske spor, er det muligt at tænke i unikke løsninger og muligheder. Det er intentionen, at afdækning af landsbyens DNA og erfaringsudvekslingen mellem landsbyer af samme type både regionalt og internationalt skal vise gode eksempler på en samfundsstruktur og -kultur og have realistiske og bæredygtige bud på den gentænkte landsby. Samtidig er der fokus på, at der ikke blot skal være tale om eksisterende strategier og tematikker, men at der reelt bliver tale om en gentænkning af landsbyen. Gentænkningen vil kunne medføre behov for anlægsinvesteringer eller igangsættelse af aktiviteter i og på tværs af landsbyerne. I alle tilfælde forventes det at føre til en mere fokuseret eller måske ændret selvbevidsthed eller bare en festligere hverdag for landsbyerne i Europa og deres indbyggere. Endelig handler projektet om at gentænke måden vi definerer forholdet mellem land og by. At vi ikke tænker land eller by, men land og by, som to sider af samme samfund, der komplimenterer og inspirerer hinanden. Intensionen er, at projektets gentænkte landsbyer vil skabe inspiration til andre livsmåder også for det flertal, der ikke bor i landsbyer. Den europæiske dimension Grundideen i projektet er, at en kystlandsby i Danmark godt kunne have mere tilfælles med en kystlandsby i Portugal, end med landsbyen inde ved storbyen. Derfor skal erfaringsudvekslingen foregå både på tværs af kommunegrænser og med nordiske landsbyer og landsbyer i Europa. Projektet starter med at danne netværk mellem de danske lokalsamfund og gå i dialog om, hvilke temaer, der er mest interesse for at gennemføre projekter indenfor. I præsenteres konceptet for europæiske landsbyer og landdistriktsorganisationer. I 2014 og 2017 vil der blive afholdt landsbytræf. I 2017 inviteres europæiske partnere eller inspiratorer og der vil både blive præsenteret eksempler på gentænkte landsbyer, bæredygtige strategier og relevante forskningsresultater på området. 9

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. 25. april 2012 Partnerskabskommunernes forpligtelser - Et notat til Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som har været aktive i forberedelserne

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts 26-28 May Ansøgning om støtte til international kunst- og kultur konference i København Ansøgere: Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK ) v. kurator Rikke

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen? KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen? 1 9. maj 2017 REGIONAL UDVIKLING Schweitz og Danmark er de lande i Europa, hvor tabene som følge af klimaforandringerne er størst I følge det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik med titlen Frem mod 2020 med det mål, at der i 2020 er opnået en tydelig

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Landsbyklynger Lokaludvikling

Landsbyklynger Lokaludvikling Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet

Læs mere

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017 Musikby 2020 Udvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 285228 Brevid. 2446325 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Dagsorden for 3. møde i Musikby 2020 Udvalget den 30. januar

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Region Midtjylland. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 1 Fra: sendjs@tdcadsl.dk [mailto:sendjs@tdcadsl.dk] Sendt: 7. februar

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013 Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2016 Handleplan 2013 Kultur- og Fritidsafdelingen Silkeborg Kommune 1 Indhold En attraktiv kommune... 3 Idékatalog med handlemuligheder... 3 Årlige handleplaner for

Læs mere