Følger af fredsslutninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følger af fredsslutninger"

Transkript

1 Følger af fredsslutninger Tilfældet Tyriaion i Frygien Signe!sager Når konteksten er kendt I april år 404 f. Kr. vendte den athenske politiker Theramenes hjem til Athen medbringende lakedaimonernes betingelser for fred. Athen var plaget afhungersnød. Fjenderne blokerede for korntilførsel. Borgerne var også grebet af angst. Hvis fredsbetingelserne skulle vise sig at afspejle athenernes egen adfærd over for de svagere under krigen, var der frygtelige ting i vente. Men spartanerne var endt med en moderat løsning. Hvordan de stillede fredsbetingelser førtes ud i livet, antyder samtidshistorikeren Xenofon: Herefter sejlede Lysander ind i Piræus, de landsforviste vendte hjem, og man skred til at rive murene ned under fløjtespillerskers musik og med stor iver; man tænkte nemlig, at den dag var begyndelsen til frihed for Hellas. Xenofon, Hellenika Flere oplysninger er ikke nødvendige. Vi har i forvejen et temmelig nuanceret billede af det klassiske Athen og fornemmer med støtte i Xenofons stemningsbillede, hvad der foregik. Det gælder til en vis grad også, hvis fokus forskydes til de mange andre, direkte berørte, nemlig Athenernes forbundsfæller, medlemmerne af det attiske søforbund. En del af dem var allerede under krigen gået over til fjenden. Nu gjorde fredsslutningen det af med ethvert grundlag for at søge reetablering af søforbundet. De tidligere medlemmer var bystater, og i mange af dem blev det athensk støttede demokrati som følge af den nye politiske situation afløst af oligarki. Denne og andre følger af freden kender vi fra Xenofon. Vanskeligere kan den moderne læser have det med fredsslutninger efter senere krige, som involverede store områder med forskellig politisk og social struktur. I det følgende vil jeg fokusere på sådan et tilfælde, fredsslutningen i Apameia i 188 f.kr., og formidle kendskabet til en nyopdaget og enestående indskrift, som oplyser om konsekvenserne af freden for en i dette perspektiv mindre by i Frygien.

2 110 SIGNE l SAGER Fredsslutningen i Apameia Med fredsslutningen i Apameia i 188 f. Kr. har vi bevæget os væk fra det klassiske Athen både i tid og rum og langt ind i den hellenistiske verden, den periode, hvor den græske kultur spredes og forvandles med Alexanders erobringer og hans efterfølgeres forvaltning af arven. Byen Apameia er selv et resultat af helleniseringsprocessen. Men det er også en periode, hvor det efterhånden er romerne, som sætter dagsordenen. Den forudgående krigs sejrherre er formelt romerne, taberen i det afgørende slag ved Magnesia er selukidekongen Antiochos Ill ( ). Men, som det hedder hos Polybios (21.18): "Umiddelbart efter slaget (ved Magnesia) sendte næsten alle i Lilleasien gesandter til Rom. Det gjaldt for dem alle, at både nuet og alt håb for fremtiden afhang af senatet der." Fredsslutningen i Apameia reorganiserer Lilleasien. Det er en vanskelig opgave. Antiochos Ill skal sættes uden for al indflydelse vest for Taurosbjergkæden. Det krav hilses velkomment også afroms mere betydende allierede, Pergamon og Rhodierne. Rhodierne er ikke underlagt nogen konge, men har beholdt bystatsstrukturen. De er interesserede i, at romerne følger den politik, de allerede har påbegyndt i det græske hovedland og erklærer alle de græske bystater i Lilleasien frie. Men Pergamons konge Eumenes har præpareret senatorerne: Forslaget kan se uskyldigt ud, men vil give rhodierne en helt urimelig gevinst. De befriede byer vil nemlig føle sig i taknemmelighedsgæld til og dermed i praksis undergivet rhodierne, og det pergamenske kongerige vil dermed have en urimelig styrket rival helt inde på livet. Så hvis romerne ikke selv vil blive i Lilleasien, hvad den pergamenske konge Eumenes helst så, beder han meget om, at de pågældende byer lægges under pergamensk overherredømme. De store linier i fredsbetingelserne fastlægges nu af senatet i Rom på oplæg fra Scipio, sejrherren ved Magnesia, og ratificeres på folkeforsamlingen allerede inden senatet giver de mange gesandtskaber fra de øvrige berørte i Lilleasien foretræde. Siden fik de alle ens besked: Romerne ville sende en kommission på l O mand rundt til dem alle og afgøre lokale tvivlsspørgsmål. Den romerske proconsul aflægger ed på, at romerne vil respektere fredsbetingelserne. Derpå sender han gesandter til Syrien, som indhenter en tilsvarende ed fra Antiochos selv. Betingelserne er kendt fra Polyb og Livius. I fredsslutningen er alene nævnt Roms mere betydende allierede, Pergamons kong Eumenes Il og på den anden side rhodierne. Det er ikke specificeret, hvad der skal ske med de områder, Antiochos trækker sig ud af i Lilleasien, men det ser ud til, romerne som udgangspunkt har valgt status quo under Attalos L De ser altså bevidst bort fra den lidt ældre historie, hvor området var en del af Seleukideriget. l Ved et lykketræf får vi gennem fund af en indskrift i 1997 in db lik i, hvordan freden kom til at virke for i hvert fald en af de i traktaten unavngivne byer, som

3 FøLGER AF FREDSSLUTNINGER- TILFÆLDET TYRIAION I FRYGIEN 111 ved denne lejlighed skiftede hersker. Indskriften vedrører byen Tyriaion, men er formuleret sådan, at man heraf kan forstå, hvad der kunne være ønskemål og måske opnåeligt for mere end en by i Frygien. Xenofons Tyriaion- en by ved vejen Byen Tyriaion er ikke helt ukendt for os. Den lå strategisk godt ved den vej, som fører fra Efesos mod øst, og fra Xenofon ved vi, at den lå på eller ved en slette. Det var nemlig den by, hvor kilikernes dronning overtalte prins Kyros til at vise sig hele hans hær. Xenofon deltog i togtet og rapporterer: Herfra marcherede han [Kyros] to dagsrejser på i alt l O parasanger til Tyriaion, en beboet by. Her blev han i tre dage. Og man fortæller, at kilikerinden bad Kyros, om han ikke ville vise hende hæren. Det ville hangerne, og han foranstaltede en mønstring på sletten afbåde grækere og barbarer. Han befalede grækerne at rage opstilling i deres vante kampformation, og at hver især skulle formere sin deling. De tog så opstilling i fire rækker. På højre fløj opstillede Menon og hans mænd, på venstre Klearchos sammen med sine, og i midten de øvrige strateger. Først inspicerede Kyros barbarerne. De defilerede forbi opstillede i rytteri- og infanterienheder. Derefter inspicerede han grækerne, som han selv passerede forbi i sin stridsvogn, kilikerinden i en overdækket rejsevogn. Alle bar de bronzehjelme, purpurfarvede chitoner, benskinner og b!ottede skjolde. Da han havde passerer dem alle, standsede han sin vogn foran den midterste del af falanksen, sendte tolken Pigres over til grækernes strateger og befalede dem at lade hele falanksen løfte deres skjolde, fælde deres lanser og rykke frem. Det befalede strategerne soldaterne, og da trompeten lød, løftede de deres skjolde, fældede deres lanser og rykkede frem. Herefter satte de under råben farten op og slog spontant over i løb henimod teltene; barbarerne blev meget bange, og kilikerinden flygtede i sin rejsevogn, mens de handlende!od varer være varer og tog flugten. Grækerne nåede leende frem til teltene. Kilikerinden var fuld af beundring over hærens pragt og disciplin, og Kyros glædede sig over at se, hvordan grækerne indgød barbarerne frygt. Xenofon, Anabasis Efter tre dage drog Kyros videre med sin hær, endnu nogle dage ledsaget af kilikernes dronning Epyaxa. Hvad byens status angår, lades læseren ikke i tvivl om, at Tyriaion var en i Xenofons sprogbrug barbarisk by på det tidspunkt. Det var i 401 f.kr. Tyriaion efter fredsslutningen- fra by til bystat Godt 200 år senere, umiddelbart efter Apameiafreden i 188 f. Kr. opstilledes i Tyriaion den indskrift, som er emnet for det følgende. 2 Indskriften er hugget ind i en kegleformet sten, som er intakt foroven, mens den er beskadiget forneden, hvor der mangler et ukendt antallinier. 50 linier er bevarede. Bogstavhøjden er cm.

4 112 SIGNE!SAGER Der er tale om kongebreve. Det var ikke ualmindeligt i hellenistisk tid, at resultatet af diplomatisk aktivitet mellem konge og undersåtter kunne læses i kongens responsum, indhugget i sten og opstillet hos de berørte undersåtter. I dette tilfælde har vi en sekvens på hele tre kongebreve, indhugget i samme sten. Afsender er den pergamenske konge Eumenes Il ( ), og brevene er stiler til indbyggere i Tyriaion. Men hvilke indbyggere? I indskriften omtales de som hoi katoikountes blandt Tyriaierne (1. 2). Udtrykket hoi katoikountes kan betyde meget forskelligt: "indbyggerne" slet og ret, "de tilkomne" eller specielt "medlemmerne af en katoikia, en militærkoloni" for at nævne tre oplagte muligheder. På forhånd har vi intet kendskab til den politiske og sociale struktur i Tyriaion af år 188 f. Kr. Der er ikke bevarer noget skriftligt bindeled mellem Xenofons rapport og indskriften. Derfor nøjes jeg i første omgang med at omtale kongebrevenes adressater som katoikoi i Tyriaion. De tre breve er affattet på græsk Til God Lykke3 Kong Eumenes hilser katoikoi i Tyriaion. Mændene fra jer, Antigenes, Brennos4 og Heliades, som I sendte, for at de dels kunne bevidne os deres sympati, fordi vi efter at have ordnet alt var nået frem til stedet i god behold (det takkede I guderne for ved at have medsendt passende ofringer) dels bede om (og det gjorde de), at der i kraft af den velvilje, som I nærer for vor sag, må tilstås jer status af polis og egne love samt et gymnasion og alt, hvad dermed følger, ja, mændene fremstillede sagen med stor entusiasme, og de forklarede deres iver med, at I ubetinget støtter alt, hvad der gavner os, før de bad os om at give vort samtykke: De tjenester, som jeg fortjente fra folket til gengæld, ville nemlig falde konstant; I veg ikke tilbage fra noget, som gavnede mig eller som jeg havde brug for. Jeg tænkte, at det ikke var småting, det ville indebære for mig, hvis jeg tilstod jer, hvad I bad om, men at det vedrørte mange ting af større betydning.s Nu ville I også have garanti for det, når I fik det af mig, som har faet fuld myndigbed over det, fordi jeg har flet det af Romerne, der vandt både i krigen og ved fredsslutningen. Det ville ikke gælde den gunstbevisning, som var formulerer af en, som ikke havde bemyndigelsen. Den ville med rette anses for en tom, bedragerisk gestus af alle. Ikke desto mindre: Takket være den velvilje, I nærer mod mig og som I demonstrerede på det rette tidspunkt, tilstår jeg jer og de oprindelige indbyggere, som bor der sammen med jer6, at I organiseres i en bystat og bruger jeres egne love. Hvis der er nogen aflovene, som I er glade for,

5 FØLGER AF FREDSSLUTNING ER- TILFÆLDET TYRIAION I FRYGIEN så forelæg dem for os, så vi kan vurdere dem med henblik på, at de ikke skal indeholde noget, som strider mod jeres interesser. I modsat fald, så underret os, og vi skal give jer passende love. Desuden må I både etablere et råd, og embeder og dele folket op og fordele dem på fyler og etablere et gymnasion for de unge mænd og sørge for olie. 7 Hvad angår det, at I skal have status af polissamfund, så lovede jeg jer det jo selv i begyndelsen af det andet brev. Forsøg altså nu, da I har fået sådanne æresbevisninger af mig, i handling virkelig at demonstrere jeres velvilje i enhver situation. Kong Eumenes hilser Tyriaiernes råd og folk. Il Eftersom vi har tilstået jer både statsforfatning og gymnasion, vil vi også klart vise, at vi er sindet at bidrage til dets vækst, og vi giver jer til olien foreløbig den indtægt, som kommer fra agoranomien, indtil vor hemiolios, 8 Herodes, har set på sagen og øremærker andre indtægter, det være sig fra en ejendom eller et srykke jord, eller hvis han finder for godt at tage det fra noget andet, og I skal have tienden af alt, hvad det kaster af sig. I det hele taget kan I være overbeviste om, at hvis I fortsat demonstrerer velvilje over for mig, skal I opnå mange gange flere velgerninger [tom linie] Kong Eumenes hilser Tyriaiernes råd og folk. Ill Brennos og Orestes, som I sendte som gesandter til mig... De tre breve dokumenterer et længere forløb. Af det første brev (linierne 1-38) fremgår, at indbyggere, katoikoi, i Tyriaion har sendt gesandter til kong Eumenes for at gratulere ham med den lykkelige udgang på krigen og med fredsslutningen i Apameia. Apameia ligger ikke så langt fra Tyriaion, så måske har de benyttet sig af hans tilstedeværelse der. Gesandterne forelægger en bøn: Katoikoi i Tyriaion ønsker at ra status af bystat, polis: De vil gerne have deres egen statsforfatning, politeia, egne love, nomoi, og et gymnasion samt alt, hvad dermed følger. Eumenes lader sig overtale af gesandterne, der understreger, hvilken konstant støtte han vil have i den taknemmelige bystat. Det er på den anden side ikke bagateller, de beder ham om (Il ). Hans overvejelse må være, at her er gode chancer for at statuere et godt eksempel. Kongen understreger, at når byen far disse privilegier af ham, er de sikrede. Myndigheden over området er nemlig tildelt ham af romerne, der sejrede både i krigen og ved fredsslutningen (i Apameia). Læseren kan ane, at katoikoi i Tyriaion allerede tidligere har fremsat deres ønske over for en anden magthaver, sandsynligvis Antiochos Ill, men en gave af den art fra ham ville ingen tage alvorligt. Udgangspunktet for at give noget væk må jo være, at man har rettigheden til det (Il ). Hvad angår lovgivning, vil

6 114 SIGNE!SAGER kong Eumenes være konsulent, gennemse dem, de måtte være interesserede i at beholde og hjælpe med nye, så de rar de love, der tjener dem bedst.9 Brevet slutter med en formaning. Kongen påregner ubetinget loyalitet fra den nye polis som gengæld. For at den nye bystat kan komme godt fra start, påtager Kong Eumenes sig i brev nummer to at bære finansieringen af olien til gymnasiets drift. Det er interessant at se, at olien skal finansieres af penge, som bystaten selv tjener ind. I første omgang rar man tilladelse til at betale den af omsætningsafgiften på torvet. Siden vil Eumenes' finansminister finde en anden fast indtægtskilde, som kan øremærkes til køb af olie. Eumenes kommer altså ikke med pengene udefra, men han undlader at gøre krav på visse afgifter eller dele af afgifter fra byen. Også brev nummer to slutter med en formaning. Noget for noget, er moralen. Det er heldigt, at det er det tredje brev, som er ufuldstændigt bevaret. Efter indledningen at dømme var det en formelagtig anerkendelse af gesandternes fortjenester eller måske en slags kvittering for den tak, han måtte have modtaget med et gesandtskab. Det substantielle har vi hørt om i de to øvrige breve. Kontekst lokalt og på verdensplan Hvem bliver mon borgere i den nye bystat Tyriaion? Der er i indskriften tale om to grupper, der hidtil har haft forskellig status. Gesandtskabet er udsendt fra den ene gruppe, nemlig hoi katoikountes. Det er sandsynligt, at det er dem, som har de mest direkte relationer til magthaverne, og kan nære håb om at opnå et positivt svar fra Kong Eumenes. Det passer godt med, at de tilhører en katoikia i teknisk forstand, altså en militærkoloni. Sandsynligvis har altså det Tyriaion, vi mødte hos Xenofon, siden raet en militærkoloni, anlagt af Seleukiderne og nu be boet af anden eller tredje generation efter de oprindelige soldater. Det er dem, der har sendt gesandtskabet til kongen. Så langt er forskerne stort set enige. Meningerne deles, når det kommer til spørgsmålet om, hvem den anden gruppe af fremtidige borgere bestod af. Udgiverne læser - med orddelingen en choriois i linie 27 - indskriften sådan, at der her sandsynligvis er tale om soldater i tjeneste og fordelt på forter rundt om i distriktet, mens hoi katoikountes er veteranerne, der bor i hovedbyen. Det er en tolkning, som er mulig, men virker søgt. Den forklarer heller ikke, hvad der skete med de oprindelige indbyggere i Tyriaion, som hoi katoikountes at dømme efter indskriften har et godt forhold til, men som udgiverne ikke mener kunne tænkes optaget i borgerskabet. En bedre tolkning kommer fra Schuler, der ser den anden gruppe af aspiranter til borgerskab som bestående af enchorioi, den befolkning, som hørte til i Tyriaion i forvejen.lo Indskriften vidner da om en vellykket integration. Det militære aspekt træder i baggrunden, de fælles interesser i front.

7 FØLGER AF FREDSSLUTNINGER - TILFÆLDET TYRIAION I FRYGIEN 115 Vores viden om konteksten på lokalt plan er ganske vist mere end usikker. Men den nyfundne indskrift er et håndgribeligt vidnesbyrd om stadier i det kompleks, der naget unuanceret kaldes helleniseringsprocessen. Den belyser samtidig, hvordan freden kunne forvaltes fra Rom, fra de hellenistiske hoffer og i de ikke helt små lokalsamfund. Noter l Ma 1999, Fundet i skolegården i det moderne Mahmuthisar i Indskriften blev allerede samme år forbilledligt publiceret af Jonnes og Rickl, og det efterfølgende er i alt væsendigt baseret på deres grundige arbejde. Se også specielt Schuler Intet andet kendt kongebrev starter sådan, så det er nok, hvad indbyggerne i Tyriaion har ønsket at indlede de tre reproducerede breve med. 4 Gallisk navn. Sikkert en (tidligere) lejesoldat, Jannes & Ricl ad locum. 5 Tolkes af udgiverne sådan, at kongen vil vinde meget ved det. Men det må vel betyde, at det var en større gave end som så, se linie lndskriften har ingen orddeling. Det er normalt, men kan give anledning til tvivl: Jeg har valgt at følge Schulers læsemåde, enchoriois, "de oprindelige indbyggere", i stedet for, som udgiverne, "en choriois', ude på forterne, Sch uler 1999, ; Jonnes & Ricl 1997, Begge læsemåder er mulige, men Schulers læsning forekommer at åbne for den bedste fortolkning, se nedenfor. 7 Vel det samme som: organisere træningen, cf. Gauthier vedr. Beroia. 8 En hemiolios er "finansministeren" for den pergamenske konge. Hans embede svarer til dioiketens hos Ptolemæerne, MUller & Worrle 2002, Cf. proceduren i forbindelse med synoikismen Lebedos- Teos, Austin 1981, 40, Indtil man der har filet sit eget af kongen censurerede lovcorpus færdigt, kopierer man dem fra Kos. l O Se ovenfor. Sch uler antager, at der er brugt et usædvanligt navn for de oprindelige indbygger netop for at ned tone forskellen mellem dem og efterkommerne af de af kongen placerede soldater. For fyldig argumentation se Schuler 1999, specielt p. 129, cf. Schuler Bibliografi i udvalg Austin, 1981, The Hellenistic World from Alexander to the Roman Conquest, Sources in Translation, Cambridge. Bagnall, R.S., 1976, The Administration of the Ptolemaic Possessions outside Egypt, Leiden. Gauthier, Ph., 1999, BE nr Gauthier, Ph. & Hatzopoulos, M.B., 1993, La Lo i Gymnasiarchique de Beroia, Meletemata 16, Athen. Hansen, E.V., 1971, The Attalids ofpergamon, London. Jonnes, L. og Ricl, M., 1997, "A new royal inscription from Phrygia Paroreios: Eumenes Il grants Tyriaion the status of a Polis', EA 29, Ma, J., Antiochos Ill and the Cities o/western Asia Minor, Oxford MUller, H. & Worrle, M., "Ein Verein im Hinterland Pergamons zur Zeit Eumenes' Il", Chi-

8 116 SIGNE!SAGER ron 32,2002, P leket, H.W., 2000, SEG 1997 nr Schuler, Ch., 1996, Landliche Siedlungen und Gemeinden im hellenistischen und romischen Kleinasien, [ Vestigia, Beitrage zur alten Geschichte 50), MUnchen. Schuler, Ch., 1999, "Kolonisten und Einheimische in einer attalidischen Polisgrilndung", ZPE128,

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Paradigmatiske eksempler - Græsk C

Paradigmatiske eksempler - Græsk C Paradigmatiske eksempler - Græsk C Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Græsk C fra 2007. 1: Sokrates vismand eller original 2: Uddannelse og dannelse i et kritisk lys

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16. Lindvig Osmundsen Side 1 12-02-2017. Tekst. Matt. 20,1-16. Jeg skal give jer hvad ret er. Sådan sagde vingårdsejeren. Retfærdighed. Det er vigtigt at være retfærdig. Og man er ikke ret gammel for man kan

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2 FORFATNINGSDISKUSSIONEN Styreformer gennem tiderne. Fra Herodot til moderne forfatninger. 1 Deltagende fag : Historie og old, evt. AT-forløb (historie har jo "et ben" i både hum. og samf-fakulteterne),

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011 HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011 Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre. Der

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Vikingelegen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Indledn før gudstj.: Skærtorsdag. Er det sådan, at et nederlag kan bære sejren i sig? = tanke, jeg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. september 2014 Kirkedag: 13.s.e.Trin/B Tekst: Matt 20,20-28 Salmer: SK: Nu går vi glad; 727; 729 ; 41; 728; 477; 730 LL: Nu går vi glad; 447; 729 ;

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Kampen mod hovmod kap.4.

Kampen mod hovmod kap.4. Kampen mod hovmod kap.4. Daniel 3:31-4 Kong Nebukadnezar til alle folk, stammer og tungemål, som bor over hele jorden: Vær hilset! De tegn og undere, Gud den Højeste har øvet mod mig, ønsker jeg at berette

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere