April 2010 LÆS BLA. DISSE HISTORIER I NYHEDSBREVET

Transkript

1 April 2010 LÆS BLA. DISSE HISTORIER I NYHEDSBREVET Ingen ambassadør ønsker at være den, der lukker en ambassade. Alle vil gerne være den, der åbner én. Jeg prøver begge dele i løbet af den samme periode. Sådan skriver den danske ambassadør i Jordan, Thomas Lund-Sørensen, på sin blog. I 2007 satte han sig i stolen som Danmarks første ambassadør i Jordan, og den 1.september 2010 er det slut. Udenrigsministeriet meddelte den 14. april, at de lukker fire ambassader, herunder den danske ambassade i Jordan - læs de danske DAI partneres reaktion på beslutningen her i nyhedsbrevet. Læs også om en stor cirkusfinale i Syrien, et nyt website med fokus på køn, og en storytellerfestival i Jordan. Desuden får du sidste nyt fra Dansk-Egyptisk Dialoginstitut samt en række gyldne råd til arbejdet med trosbaserede organisationer. INDHOLD: Ambassaden i Jordan lukker Aktuelle møder og events Lancering af WoMen Dialogue og mini-udstilling fra Marrakech Forskning Gode råd til arbejdet med trosbaserede organisationer DIIS rapport om islamiske organisationer i Marokko Nyt speciale om frivillige og deres potentiale Kultur Gøglerskolen skaber cirkusrevolution i Syrien Bevægende digtoplæsning i Beirut Ungdom Red Barnet-samarbejde vækker regional genklang Hakaya: Fortæl din historie Ungdomspolitisk møde i Libanon Menneskerettigheder Dansk træning af jordansk politi Ny manual til offentlige anklagere, der har mistanke om tortur International psykiatripris uddelt i København Kvinder Radioprogram om designprojekt i Marokko Lancering: Who is she in Jordan Nyt fra Dansk-Egyptisk Dialoginstitut DEDI styrker sin programaktivitet Medietræning Nyt online-magasin Nyt fra MENA Netværket Fokus på køn og ligestilling i MENA Nyt om stillinger Kalender Debat og inspiration

2 AMBASSADEN I JORDAN LUKKER Danske DAI Partnere: hovedløst at lukke ambassaden i Jordan Regeringens beslutning om at lukke den danske ambassade i Jordans hovedstad Amman får hårde ord med på vejen af de danske partnere under Det Arabiske Initiativ. Ingen ambassadør ønsker at være den, der lukker en ambassade. Alle vil gerne være den, der åbner én. Jeg prøver begge dele i løbet af den samme periode. Sådan skriver den danske ambassadør i Jordan, Thomas Lund-Sørensen, på sin blog. I 2007 satte han sig i stolen som Danmarks første ambassadør i Jordan, og den 1.september 2010 er det slut. Udenrigsministeriet meddelte den 14. april, at de lukker fire ambassader, herunder den danske ambassade i Jordans hovedstad Amman. Til gengæld åbner en ny ambassade i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. De danske DAI partnere, der har store og velfungerende projekter kørende i Jordan, forstår ikke beslutningen. Det er i direkte modstrid med intentionerne i Det Arabiske Initiativ, siger Holger Pyndt fra Kommunernes Landsforening (KL). Det er ærlig talt et meget mærkeligt signal at sende til en region, som Danmark netop har lavet en særlig satsning på at være til stede i og som man tilmed hævder, spiller en stor rolle i verdenspolitikken, siger Trine Pertou Mach fra Mellemfolkeligt Samvirke. En ambassade i smørhullet At sparekniven netop skal svinges over Jordan, der har en stor strategisk betydning i den arabiske region, undrer flere af de danske partnere. Det er svært at forstå rationalet bag at sløjfe en ambassade lige midt i smørhullet mellem alle konflikters moder (Israel-Palæstina) og Irak, hjemmehørende i et centralt placeret land med en reformorienteret konge, der kæmper indædt for at dæmpe konflikterne på den anden side af Jordan-floden og udvide den interkulturelle dialog. Vil Danmark noget i denne konflikt, kan der ikke tænkes bedre platform end Jordan, mener Holger Pyndt. Danmark trænger til at gøre noget godt i den arabiske region, og det er vigtigt med et længerevarende engagement i et land som Jordan, der har stor sikkerhedspolitisk betydning, siger Søs Nissen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Morten Gøbel Poulsen fra Center for Kultur og Udvikling supplerer: Jordan er et af de lande, hvor reaktionerne oven på Muhammed-tegningerne var stærkest, og der er et stort behov for at opbygge relationerne igen. Hvis man skal lave bæredygtige samarbejder, så kræver det en stærk forankring i landet, og her spiller ambassaden en vigtig rolle, siger han. Jordan har indtil nu været et af de helt centrale lande i forhold til Det Arabiske Initiativ, og Udenrigsministeriet skriver i sin pressemeddelelse, at Danmark vil fastholde et højt engagement i Jordans reformproces gennem Det Arabiske Initiativ og at det overvejes at bibeholde en dansk rådgiver i Amman med henblik herpå. Men flere af de danske partnere påpeger, at lukningen af ambassaden sender et uheldigt signal til de jordanske partnere. Det er et fejltrin fra dansk side, som helt sikkert vil blive opfattet negativt af partnerne i Jordan. Vi er kede af at skulle melde det ud til vores partnere, for i deres optik har Danmark lige åbnet ambassaden, siger Søs Nissen. Hun fremhæver, at ambassaden i Jordan har spillet en central rolle i opbygningen af partnerskaber under Det Arabiske initiativ. Ambassaden har haft en konstant støttende funktion, blandt andet i forhold til vores samarbejde med de statslige partnere i Jordan, og det har været med til at vores initiativer har fået mere vægt, slår Søs Nissen fast. Holger Pyndt er enig: Den danske ambassadør har bl.a. bidraget med at få placeret KL s aktiviteter inden for decentralisering højt på den politiske agenda og institutionelt. Desuden er ambassaden en stor ressource i kontaktskabelse og yder bistand på mange fronter, siger han.

3 Heller ikke Red Barnet glæder sig til at skulle overbringe nyheden til sine partnere. Ambassaden har ydet en enorm støtte til de bilaterale projekter under DAI, som også vores projekter og samarbejdspartnere har nydt godt af. Vi håber at fortsætte det gode samarbejde i fremtiden, trods lukningen af ambassaden," siger Svend Monrad Graunbøl fra Red Barnet. En varm kartoffel i medierne Lukningen af den danske ambassade er en varm kartoffel i de danske medier. Jette Elbæk, udlandsredaktør på Jyllandsposten, skriver på sin blog: Lukningen af ambassaden i Jordan fremstår nu som det andet eksempel på, at tidligere danske topprioriteter i udenrigspolitikken nedprioriteres. Det første var Lene Espersens meget omtalte afbud til udenrigsministermødet i Canada om arktiske forhold. Netop Jordan har været et af de centrale lande i Det Arabiske Initiativ, som har været Danmarks bidrag ind i en mere global strategi for demokratisering af Mellemøsten. Hendes blog kan læses på Anders Jerichow, kronikredaktør på Politiken, kalder lukningen ren Holberg og skriver bl.a.: Hvis regeringen vil holde sig orienteret om, hvad der foregår i den arabiske verden, og vil støtte udviklingen af civile og verdslige samfund på de kanter, er det ikke i De Forenede Arabiske Emirater, det foregår Nej, det må nødvendigvis ske i lande som Jordan og Algeriet, der begge er midt i en politisk forandringsproces. Er den ideologiske udenrigspolitik død? Spørger P1 i et debatprogram med fokus på ambassadelukningerne. Gæster i studiet er Jeppe Kofod (Udenrigsordfører S) og Michael Aastrup Jensen (udenrigsordfører V) Programmet kan genhøres på Udenrigsministeriets pressemeddelelse kan læses på AKTUELLE MØDER OG EVENTS Lancering af WoMen Dialogue og mini-udstilling fra Marrakech KVINFO har gennem længere tid arbejdet på udviklingen af et website, der skal lette samarbejdet mellem danske og arabiske partnere og på samme tid styrke formidlingen af nyheder om køn og ligestilling i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika. Nu er websitet klart til brug, og I den anledning inviterer KVINFO til lanceringsevent. Tirsdag den 4. maj 2010, kl på KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 København K Udover en præsentation af WoMen Dialogue vil være muligt at høre Grethe Weber fra Danmarks Designskole fortælle om skolens projekt med kvindelige kunsthåndværkere i Marrakech. Der er i samme anledning fernisering af en mini-udstilling om projektet, og der vil desuden være rig lejlighed til at netværke. Womendialogue.org er et tresproget website, der understøtter det dansk-arabiske samarbejde om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Websitet er et dialogforum, hvor danske og arabiske partnere kan mødes og skabe netværk. I sitets magasin- og nyhedsdel kan man få information om køn og ligestilling i Danmark og Mellemøsten.

4 FORSKNING Gode råd til arbejdet med trosbaserede organisationer Trosbaserede organisationer er en del af civilsamfundet i den arabiske verden, men ofte er det svært at finde hoved og hale i, hvad de arbejder med og hvordan man kan samarbejde med dem. Men nu er der hjælp at hente! Marie Juul Petersen har samlet en række gode råd til danske organisationer, der ønsker at blive klogere på og evt. samarbejde med den myriade af velgørende NGO er, politiske organisationer og græsrodsbevægelser, der baserer sig på religion. Foto: Per Daumiller Marie Juul Petersen er Ph.d.-studerende ved Afdeling for Religionsvidenskab, Institut for Regionale og Tværkulturelle Studier (TORS), Københavns Universitet, hvor hun skriver på en afhandling om internationale islamiske NGOer. Hendes gode råd kan læses i debatsektionen i nyhedsbrevet og på DIIS rapport om islamiske organisationer i Marokko Julie Pruzan-Jørgensen, forsker på DIIS, har skrevet en ny rapport, som giver et letforståeligt overblik over de vigtigste islamiske organisationer i Marokko og fortæller om de seneste eksempler på hvordan det marokkanske regime håndterer disse organisationer. Rapporten kan downloades på Speciale om frivillige og deres potentiale Når organisationer baserer deres indsats på frivillig arbejdskraft, er motivation og engagement hos de involverede nøglen til succes. Det samme gør sig gældende, når organisationens indsats skal evalueres. Ved at inddrage de frivillige i evalueringsprocessen kan ledelsen opnå en viden, de ikke vidste, de havde brug for. Ditte Havelund og Troels Rud, der begge er cand.comm., har skrevet speciale om frivillige og deres potentiale, med udgangspunkt i streetbasket organisationen GAM3 og deres aktiviteter i Libanon. Læs et resumé af specialet og bliv inspireret på

5 KULTUR: Gøglerskolen skaber cirkusrevolution i Syrien Gøglerskolen fra Århus har efter et langt, sejt og sveddryppende træk skabt Syriens første nycirkus for irakiske og palæstinensiske unge. Nyhedsbrevet var med til Grande Finale i Damaskus Klokken nærmer sig 18. Det er søndag den 11. april, og nedtællingen til Grande Finale er i fuld gang. Vi er i et gammel indendørs stadion lidt uden for Damaskus, som den syriske regering har stillet til rådighed for cirkusprojektet. Bag tæppet ind til cirkusmanegen er luften tyk af adrenalin. Vimpler flagrer rundt, dansetrin pudses af og diablo er flyer gennem luften. Jalla-jalla råber en af de syriske trænere - og de spændte cirkusartister samles i en rundkreds for at få de sidste instrukser. foto: Thomas Freteur 700 mennesker har fundet vej til cirkus - en broget blanding af arabiske mama er med farverige tørklæder, børn i deres stiveste puds, tv-folk og 10 ambassadører, heriblandt den danske ambassadør Christina Markus Lassen. PC Asmussen, leder af Gøglerskolen, springer ind i manegen med udbredte arme. Velkommen alle sammen jeg håber, I er klar til spænding, skønhed og sjov med The Damascus Circus School Project! Foto: Thomas Freteur Der bliver hujet og piftet - og manegen forvandles til et farverigt virvar af rappere, vejrmøller og tallerkener på pinde. Cirkusstemningen er i top og klapsalverne vil ingen ende tage, da det første hold akrobater kommer ind i manegen. Et par kolbøtter går i kludder og menneskepyramiden ligner det skæve tårn i Pisa. Men de unge artister er ved at revne af stolthed. Cirkusprojektet er støttet af Center for Kultur og Udvikling som en del af kulturprogrammet under Det Arabiske Initiativ. Projektet i Syrien implementeres Gøglerskolen i tæt samarbejde med to lokale partnere; FN s Flygtningeorganisation UNRWA og Syrisk Røde Halvmåne, SARC. Den danske ambassade i Damaskus har finansieret størstedelen af cirkusprojektet og ambassadør Christina Markus Lassen er begejstret. Efter min mening er det denne type aktiviteter, der medvirker til at bekæmpe radikalisering og ekstremisme. De unge flygtninge er en særligt udsat gruppe, men projektet her viser, at man også kan ty til andet end religionen. 60 procent af den syriske befolkning er under 25 år, så det er vigtigt, at der er nogle gode tilbud til de unge, siger hun. Hun er glad for at se, at børnene har taget cirkusprojektet til sig. Det skinner igennem, at de brænder for det her og forestillingen viser, hvor stort et potentiale de har. Det er utroligt vigtigt, at børn der ellers lever en flygtningetilværelse uden meget positivt, kan udvikle deres kompetencer og blive klar over deres egne ressourcer. Jeg tror, at det kan være medvirkende til, at de kan klare sig bedre i Syrien og når de forhåbentlig en dag vender hjem til Irak, pointerer hun. Stor reportage 60 røde næser til Damaskus Baggrundsartikel Cirkus i Syrien gavner Danmark Læs dem på

6 Bevægende digoplæsning i Beirut Den berømte danske digter Niels Lyngsøes seneste digtsamling, "39 digte til det brændende bibliotek", udkom i efteråret 2009 på arabisk på forlaget Arab Scientific Publishers i Libanon. I april rejse Niels Lyngsøe til Beirut sammen med sin arabiske oversætter Jamal Juma a. Her var de hovedpersoner i en bevægende aften med digtoplæsning og traditionel arabisk musik på Babel Teatret i Beirut. Aftenen var organiseret af den danske ambassade i Beirut med støtte fra Center for Kultur og Udvikling og Kunststyrelsen. Læs reportage i debatsektionen i dette nyhedsbrev UNGDOM Red Barnet-samarbejde vækker regional genklang Red Barnet har sammen med sin jordanske partner, politimyndigheden Family Protection Department (FPD), lavet en omfattende undersøgelse af indsatsen i Jordan. Undersøgelsen viser, hvordan og på hvilke områder FPDs og partnernes arbejde har indvirket på beskyttelsen af udsatte børn og kvinder i Jordan, samt til udbredelsen af kendskabet til børns- og kvinders rettigheder. Jordan er på mange måder et forgangsland i regionen, og Red Barnet har med viden, dansk ekspertise og finansielle midler støttet op om de i forvejen gode tiltag. På baggrund af undersøgelsen er der blevet lavet et lessons learned hæfte, der skitserer en god praksis model for beskyttelse af kvinder og børn, som baserer sig på erfaringerne fra Jordan. Hæftet blev præsenteret på en konference i Jordan, der blev afholdt d. 12 og 13. april. På konferencen deltog repræsentanter fra regionale politimyndigheder, NGO'er, offentlige institutioner og andre interessenter. Deltagerne fik rig mulighed for at diskutere modellen og mulighederne for at implementere denne i deres respektive lande med forskellige kulturelle, religiøse, institutionelle og juridiske forskelle og ligheder. Diskussionerne var mange, omfattende, konkrete og lærerige. Samtidigt udgjorde konferencen en kærkommen mulighed for både Red Barnet og FPD at få feedback og nye perspektiver på fælles aktiviteter erfaringer som er yderst brugbare i den fortsatte udvikling af vores partnerskabsmodel i Jordan og regionen. Repræsentanter fra politiet og NGO'er i både Marokko, Palæstina, Irak og Libanon har udtrykt stor interesse for at etablere lignende modeller i deres respektive lande. Derfor vil Red Barnet og FPD fællesskab følge op på denne store interesse og se på mulighederne for at understøtte disse landes målsætninger om øge beskyttelsen af udsatte kvinder og børn i deres lande. For flere informationer, kontakt Svend Monrad Graunbøl på smg@redbarnet.dk

7 HAKAYA: Fortæl din historie! Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i Jordan har siden 2006 været en del af projektet HAKAYA, hvor storytelling er redskabet til give marginaliserede grupper som kvinder og unge en stemme i samfundet. Læs baggrundsartikel om Hakaya i debatsektionen i dette nyhedsbrev. Ungdomspolitisk møde i Libanon DUF afholdt møde i det tværpolitiske dansk-libanesiske samarbejde fra d april i Beirut. Fra Libanon deltog 16 partier, fra Danmark 6 personer. På dagsordenen var bl.a. en regional udvidelse af samarbejdet. Efter timelange diskussioner og afstemning er det nu besluttet, at der skal laves fact finding missioner til henholdsvis Syrien, Palæstina og Algeriet for at undersøge, om der er mulighed for at finde unge fra civilsamfund og politiske partier/bevægelser, der ønsker at engagere sig i politisk dialog med unge fra Danmark og Libanon. Desuden er Egypten og Irak på tegnebrættet som potentielle samarbejdslande. Desuden var der stor efterspørgsel på afholdelse af både events, kampagner og studieture mhp. at skabe større konkret viden, indsigt og politisk engagement både hos organisationerne, men også hos unge rundt omkring på uddannelsesinstitutioner. For flere informationer, kontakt Birgitte Søgaard Andersen på bsa@duf.dk MENNESKERETTIGHEDER Dansk træning af jordansk politi Siden 2007 har RCT og en række danske og jordanske partnere med støtte fra Det Arabiske Initiativ arbejdet på at forebygge tortur i Jordan. Som partnere i projektet indgår både det jordanske og det danske politi samt den jordanske og den danske anklagemyndighed. I marts var dansk politi for anden gang i Jordan for at gennemføre træning. I perioden marts var Mette Lyster, der er vicepolitidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Johannes Skree-Lassen, der er kriminalkommissær i samme politikreds i Jordan for at træne jordanske politibetjente i efterforskningsmetoder, heriblandt undersøgelser af gerningssted med det formål at nedbringe det nuværende behov for tilståelser i forbindelse med fængsling af anklagede. Det er anden gang dansk politi er i Jordan for at gennemføre træning. Samarbejdet støtter op om reformområdet Grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelse, som er en prioritet i Det Arabiske Initiativ.

8 Ny manual til offentlige anklagere, der har mistanke om tortur Sideløbende med træningen af det jordanske politi har den danske anklagemyndighed i samarbejde med de jordanske offentlige anklagere arbejdet på at færdiggøre en manual i form af et sæt guidelines, der beskriver, hvordan offentlige anklagere skal forholde sig, hvis man støder på sager, hvor der er mistanke om anvendelse af tortur. Sådanne guidelines er ikke udviklet i mange lande, og Jordan vil derfor kunne fungere som foregangsland i forhold til, hvordan man arbejder med at bekæmpe tortur. Manualen blev præsenteret på et seminar 21. marts, hvor den blev diskuteret af blandt andet en række jordanske dommere og RCT. Der kom på seminaret brugbare input til, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med videreudviklingen og implementeringen af manualen. Seminaret blev åbnet af den jordanske justitsminister Ayman Odeh og den danske ambassade, som på hjemmesiden uddybende har omtalt træning og seminaret. International psykiatri-pris uddelt i København Den palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Eyad El Sarraj, der er leder af det danske RCTs - Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofres - partnerorganisation i Gaza, har netop fået tildelt den prestigefyldte internationale Juan José López Ibor- pris i psykiatri. Prisen, der blev indstiftet i 2008 og uddeles hvert andet år, gives til en person i påskønnelse af initiativer til fremme af human værdighed og rettigheder for de, der har en psykisk lidelse. Lægen Eyad El Sarraj stiftede i 1992 Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP), der siden 1994 med støtte fra Danida har samarbejdet med Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Juan José López Ibor er blandt pionerne i det 20. århundredes psykiatri og tidligere præsident for World Psychiatric Association (WPA) samt en af stifterne af Collegium Internationale Neuro- Psychopharmacologicum (CINP), som juni holder verdenskongres i Hong Kong, hvor prisen vil blive overrakt til Eyad El Sarraj, hvis han ellers kan få tilladelse af Israel til at rejse ud fra Gaza. Israels mangeårige blokade af Gaza betyder ikke alene, at det er svært for bl.a.. akademikere - som f.eks. Eyad El Sarraj - at komme ud og ind af Gaza, men især, at den palæstinensiske befolkning i området, ifølge internationale humanitære organisationer, fortsat mangler basale fødevarer, medicin og byggematerialer til genopbygning efter Israels krig mod Gaza i januar 2009.

9 MEDIER Libanesisk filmproducent på intensivt dokumentarkursus i Danmark Som filmproducent i sit hjemland Libanon var Tamara Stepanyan vant til at arbejde med fiktion, hvor følelserne kunne få frit spil foran og bag kameraet uden fare for at skulle forholde sig til virkeligheden. Men en introduktion til dokumentarfilmsverdenen under ledelse af den anerkendte danske filminstruktør Arne Bro, vendte op og ned på hendes verden. Læs om karismatiske Tamara Stepanyan's oplevelser under et fem uger langt kursusophold i Danmark. Foto: Helle Nordberg Opholdet er en del af Internatonal Media Supports Twinning program, der fremmer udvekslingen af erfaringer og ideer mellem film og mediefolk fra Danmark og den arabiske verden KVINDER Radioprogram om designprojekt i Marokko Journalist Karin Bergquist har produceret en Panorama-udsendelse om et dialog-projekt mellem danske og marokkanske designskoler, der blev bragt 2. Maj kl på P1. Projektet er støttet af KVINFO. Lancering: Who is She in Jordan Jordanian National Commission for Women lancerede mandag 26. april ekspertdatabasen Who is She in Jordan. Databasen indeholder profiler på ca. 70 fremstående kvinder i Jordan inden for en række områder fra erhvervsliv, forskning, politik, civilsamfundsaktivisme til kultur etc. Formålet er at synliggøre kvinders ekspertise og fremme kvinders stilling i den offentlige sfære. Databasen kan fungere som et værktøj for journalister der søger eksperter til interviews og af alle andre der har brug for en ekspert i Jordan. Databasen er tosproget engelsk og arabisk og gratis tilgængelig online fra JNCWs website og fra KVINFOs website Who is She in Jordan er et samarbejde mellem JNCW og KVINFO. Who is She-projektet omfatter ekspertdatabaser i flere arabiske lande; Who is She in Lebanon blev lanceret i marts og Who is She in Egypt er under udarbejdelse. Projektet er åbent for nye partnere. Who is She in Jordan vil løbende blive udbygget med flere profiler på kvindelige eksperter. For yderligere information on projektet kontakt projektleder Fadwa Abdulqader på JNCW i Jordan Fadwa.aq@jncw.jo eller projektleder Katarina Blomqvist på KVINFO. Katarina.blomqvist@kvinfo.dk) Who is She in Jordan: Who is She in Lebanon:

10 NYT FRA DANSK-EGYPTISK DIALOGINSTITUT DEDI styrker sin programaktivitet Korruptionsbekæmpelse i egyptiske ministerier. Kampagnestøtte til kvindelige kandidater i parlamentsvalget. Udfordrende samtidskunst i Cairos gader. Og en undersøgelse, der kortlægger egyptiske værdier, som de kommer til udtryk på internetfora. Bredden er stor i de i alt 13 nye projekter, som Dansk-Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) har udviklet henover vinteren. Et rekordstort antal for instituttet, som samtidig har været igennem en omstrukturering af sine programaktiviteter. Fremover arbejder instituttet i Cairo, som står for det bilaterale DAI-program med Egypten, på tre programmer: Gender, der har fokus på køn og lige muligheder, Governance, der dækker god regeringsførelse og demokrati, og Knowledge, som sigter på udvikling af det vidensbaserede samfund og rummer projekter indenfor medier og uddannelse. Medietræning og tidlig indsats skal styrke kendskabet til DAI Dansk Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) i Cairo gennemfører i disse måneder en satsning på strategisk kommunikation. Det sker med et nyt fokus på ekstern kommunikation og mediekontakt i alle de 13 nye projekter, som instituttet har udviklet henover vinteren. Satsningen er led i DANIDA's pilotprojekt for at styrke kommunikationsindsatsen i Det Arabiske Initiativ, et pilotprojekt som DEDI er hjemsted for. Kommunikationsenheden i Cairo sørger i tæt samarbejde med instituttets programmedarbejdere og projektledere for at kommunikation bliver tænkt ind i projekterne allerede fra udviklingsfasen. Vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på de fremragende aktiviteter i Det Arabiske Initiativ, og det kræver, at det er et klart succeskriterium for vores samarbejdspartnere at få projekterne ud over rampen. Samtidig sætter vi ind med professionel assistance fra vores dansk-arabiske kommunikationsenhed og støtter dem på alle leder og kanter, siger DEDI's kommunikationschef Katrine Nielsen. Det betyder, at hvert projekt får en skræddersyet mediestrategi for både den egyptiske og den danske offentlighed, og kommunikationsenheden yder medietræning og rådgivning samt hjælp til proaktiv mediekontakt. Vi udbygger hele tiden vores kontaktnet i medierne og har særligt fokus på den arabiske verden, og i det arbejde møder vi en stor og meget opmuntrende interesse for DEDI's arbejde og aktiviteterne i Det Arabiske Initiativ. Selv store regionale spillere som tv-kanalerne Al-Jazeera og Al-Arabiya er meget interesserede i vores aktiviteter. Og den interesse skal vi selvfølgelig levere på, siger Katrine Nielsen.

11 Nyt online-magasin vil nuancere billedet af den arabiske verden "Hiwar" er arabisk for "dialog" og det er samtidig navnet på et nyt online-magasin, som Dansk Egyptisk Dialoginstitut lancerede i denne måned. Magasinet vil vise, hvad der rører sig i den arabiske verden på DAI's kerneområder: demokrati, kvinder, medier og frihedsrettigheder. Vi sporer et stort behov for at følge med i den arabiske offentlige debat fra journalister og andre, der ikke selv kan arabisk. Hiwar rammer lige ind i det behov og bliver forhåbentlig stedet på nettet, hvor man kan holde sig opdateret om de vigtigste sager, der rører sig i den arabiske debat på de her felter, siger DEDI's kommunikationschef Katrine Nielsen. Hiwar giver hver dag et aktuelt pluk af de væsentligste historier fra den arabiske presse. Magasinet har særligt fokus på udviklinger og begivenheder, som udløser debat. Vi ønsker at vise den mangfoldighed, som er i den arabiske debat. Og som også eksisterer på de kontroversielle områder, som DAI har fokus på. I den seneste tid har vi for eksempel skrevet om debatten om valgreformer, der var lige ved at udskyde lokalvalget i Libanon. Og vi er også optagede af den heftige egyptiske debat om kvinder skal have lov til at være dommere, siger Katrine Nielsen. Med Hiwar ønsker DEDI at pege på løsninger og positive udviklinger i en problemfyldt region. Når flere og flere lande i regionen sikrer kvinders deltagelse i politik med kvoter, skriver vi om den debat der går forud og om resultaterne. Baggrunden er selvfølgelig, at kvinderne har en alarmerende ringe deltagelse, men der er altså forsøg på at "gøre verden lidt bedre", og dem vil vi gerne pege på, forklarer Katrine Nielsen og tilføjer: Forhåbentlig kan vores historier inspirere de danske medier, der ellers har en tendens til at stoppe ved beskrivelsen af, hvor galt det hele er. Vi ønsker at tegne den arabiske verden med lidt flere nuancer og vise de mange mennesker, der arbejder på at forandre deres egne samfund. Hiwar er det dynamiske omdrejningspunkt i en ny og forbedret hjemmeside, som DEDI samtidig har sendt i luften, stadig på den velkendte adresse: Magasinet udkommer i første omgang på engelsk, men vil lige som resten af DEDI's website med tiden være både engelsk- og arabisk-sproget.

12 NYT FRA EUROMED- NETVÆRKET Foreningsfrihed EMHRN s arbejdsgruppe om foreningsfrihed mødtes i Geneve marts efterfulgt af møder med FNs Højkommisariat for menneskerettigheder, hvor EMHRNs tredje rapport om foreningsfrihed i Euro-Med regionen blev præsenteret. Under møderne udtrykte EMHRN bekymring om GONGOernes ( NGOer etableret af regeringerne) rolle i FN systemet og planerne om en repressiv NGO lov i Ægypten, som er under opsejling (se EMHRN pressemeddelse om dette 21.4). Migration, asyl og flygtninge EMHRN s arbejdsgruppe om flygninge, asylansøgere og migranter har netop mødtes i Istanbul i weekenden. Der blev afholdt et offentligt møde om migranters og flygtninges rettigheder i Tyrkiet. Desuden blev rapporten om EMHRN s mission til Calais præsenteret, såvel som de første indtryk fra missionen til Israel om infiltration Prevention loven. De første resultater fra research til en rapport om flygtninge og migranter i Nordafrika blev også præsenteret. For mere information on EMHRN s arbejde på dette område se: Eller kontakt Chadi Sidhom på csi@euromedrights.net Køn og kvinderettigheder EMHRN har i samarbejde med Euro-Med NGO Platformen arrangeret en folllow-up konference til konferencen i Istanbul om kønsligestilling. På konferencen er konklusionerne fra et EuroMed Ministermøde i Marrakesh om kvinders rolle i regionen (november 2009) blevet evalueret, og desuden har der været diskussioner om, hvordan regionalt samarbejde om kønsligestilling og kvinders rettigheder konkret kan styrkes. Konferencen fandt sted i Casablanca april. For flere informationer, kontakt Lina Qurah på lqu@euromedrights.net Retsvæsen EMHRN forbereder to rapporter om justitsvæseners uafhængighed og upartiskhed i henholdvis Ægypten og Algeriet, som vil blive udgivet i løbet af For flere informationer, kontakt Nancy Demichele på nde@euromedrights.net Palæstina, Israel og Palæstinenserne EMHRN a abejdsgruppe om Palæstina, Israel og palæstinenserne (PIP) mødes 7-9. maj i Rom, hvor den skal diskutere de kommende års strategi. Den forbereder også, i tæt samarbejde med sine medlemmer, en rapport om EU og den arabiske minoritets rettigheder i Israel, som skal udkomme til efteråret. For flere informationer, kontakt Nathalie Stanus på nst@euromedrights.net

13 Nyt fra MENA Netværket Fokus på køn og ligestilling i MENA I løbet af 2010 sætter MENA netværket i samarbejde med KVINFO, Kønsnet og EMHRN fokus på arbejdet med køn og ligestilling MENA regionen. I den forbindelse blev der i marts måned afholdt to arrangementer: et debatmøde om CEDAW i Danmark og Mellemøsten og et 2-dages kursus om køn og kønsmainstreaming for organisationer der arbejder i Mellemøsten og Nordafrika. Debatmøde om CEDAW i Danmark og Mellemøsten På en måde ville jeg ønske at vi i Danmark var i samme situation hvad angår ligestilling som I er i Mellemøsten. Så ville vores kamp for ligestilling på mange måder være meget enklere. Sådan sagde Jytte Larsen fra KVINFO til kønskoordinator Lina AlQurah fra Euro-Meditterranean Human Rights Network (EMHRN) da MENA netværket i samarbejde med KVINFO, Kønsnet og EMHRN den 2. marts afholdt debatmøde om brugen af CEDAW til at fremme ligestilling og kvinders rettigheder i Danmark og Mellemøsten. Hendes udtalelse fremhævede en af de grundlæggende forskelle på ligestillingssituationen i Danmark og Mellemøsten som blev belyst på mødet, nemlig at uligheden i Danmark er meget mere usynlig og derfor sværere at adressere end i Mellemøsten hvor diskriminationen og ikke-opfyldelsen af fx CEDAW er åbenlys. Læs mere på Gender Basic kursus for organisationer der arbejder i Mellemøsten og Nordafrika Det andet arrangement om køn og ligestilling i MENA regionen, arrangeret i samarbejde mellem MENA netværket, KVINFO, Kønsnet og EMHRN, var et Gender Basic kursus for organisationer der arbejder i MENA, som løb af stablen den marts på MS. Læs mere på Nyt Gender Basic kursus for organisationer der arbejder i MENA Den juni arrangerer KVINFO i samarbejde med MENA Netværket, EMHRN og Kønsnet et grundkursus i at arbejde med køn i Mellemøsten. Kurset er en let omarbejdet version af det kursus der med stor succes blev afholdt i marts. Kurset er åbent for alle organisationer med projekter under DAI samt medlemmer af MENA-Netværket og Kønsnet. Det vil være muligt for deltagende organisationer at invitere deres mellemøstlige partnere til kurset (for egen regning). Kurset sætter fokus på hvordan man integrerer et kønsaspekt i sine projekter. Undervisere er Chris Hunter fra KIT i Holland samt Lina Abou Habib fra Collective for Research and Training on Development Action (CRTD.A) i Libanon. Begge er meget erfarne trænere. Undervisningssproget er engelsk. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til eller erfaring med at arbejde med køn. Læs mere på

14 NYT OM STILLINGER MS får mand i Gaza Fra 1. april og 9 måneder frem er Lucas Nielsen udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke som inspirator i Gaza. Inspiratorer er en ny personel-kategori, som Mellemfolkeligt Samvirke har introduceret i Inspiratorer er udviklingspraktikere med relevante praktiske arbejdserfaringer fra udviklingsarbejde. Inspiratorer placeres typisk hos en af vores lokale partnerorganisationer i en kortere periode (3-9 måneder) for at støtte implementeringen af bestemte udviklingsaktiviteter. Inspiratorer kommer oftest fra lande i syd. Lucas, som er cand.mag i latinamerikanske studier og har mange års erfaring med mobilisering og engagering af unge, skal primært arbejde med MS' partnerorganisation Sharek Youth Forum. Han skal bl.a. bistå Sharek med igangsættelse af nye initiativer for unge, fundraising og fortalervirksomhed. Han vil også være involveret i sommerlejre, fodboldsverdensmesterskabet i Gaza (!) og etableringen af et hip hop center for unge (støttet økonomisk af Roskildefonden gennem CKU). Følg med i Lucas' blog på DEDI ansætter nye, erfarne kræfter Programafdelingen på Dansk-Egyptisk Dialoginstitut er blevet styrket med tre nye medarbejdere - Muhab Wahby der er ny program officer for Governance, Muna Bur der er ny program officer for Gender og Yaqeen Fouad der er ny program assistant. Wafaa Osama er fortsat program officer og har ansvaret for Knowledge. Det er en stor og ambitiøs projektportefølje for DEDI, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har fået forstærkning fra meget erfarne, nye kræfter. Begge dele er afgørende skridt i DEDI's udvikling som videnstung ekspertorganisation, siger DEDI's direktør Rasmus Alenius Boserup. Man kan nærstudere DEDI's nye projekter og programmer på instituttets hjemmeside Ny kommunikationsmedarbejder hos Euromed Euro-Mediterranean Himan Rights Network har ansat Henriette Irminger Sonne som ny kommunikationsmedarbejder. Henriette starter sidst i april. Hun efterfølger Marc Degli som rejser tilbage til Frankrig for at arbejde for TV3.

15 Kalender 4/5 Lancering af WoMen Dialogue Lanceringen finder sted kl på KVINFO, Christians Brygge 3, København K. 6/5 Foredrag: Medier i Irak NASIM inviterer til foredrag med Osama Al-Habaheh NInternational Media Support. Han fortæller om situationen for den irakiske presse i dag, syv år efter den amerikansk ledede invasion. Foredraget finder sted kl. 16:30 Carsten Niebuhr Afdelingen, ToRS, Snorresgade 17-19, For yderligere information kontakt Philippa Crone på tlf /6 Gender Basic Course Kurset er organiseret af KVINFO i samarbejde med MENA Netværket, EMHRN og Kønsnet et grundkursus i at arbejde med køn i Mellemøsten. Flere informationer på

16 Debat og inspiration Gode råd til samarbejdet med trosbaserede organisationer Hvordan finder man rundt i den myriade af trosbaserede organisationer, der findes i den arabiske verden? Af Marie Juul Petersen (mariejuul@hum.ku.dk) Marie Juul Petersen, Phd. studerende med speciale i islamiske velgørende NGO er, har samlet en række gode råd og litteraturhenvisninger til danske partnere, der ønsker at få overblik over og evt. samarbejde med trosbaserede organisationer. 1: HAV EN NUANCERET TILGANG Først og fremmest tror jeg at det er meget vigtigt at differentiere mellem forskellige typer af religiøse eller trosbaserede organisationer (på engelsk faith-based organisations, FBOs). Man må selvfølgelig skelne mellem lokale og internationale NGOer, men også mellem vestlige og ikkevestlige, missions-orienterede og mere sekulære, for nu blot at nævne de mest oplagte kategorier. En vigtig skillelinje går mellem de internationale FBOs og de lokale FBOs. Blandt islamiske organisationer er der meget stor forskel mellem en lille velgørenhedsorganisation med kontor under den lokale moske, drevet af frivillige og med et årligt budget på tusinde kroner, og internationale NGOer som f.eks. Islamic Relief og Muslim Aid med flere tusinde ansatte og et årligt budget på mange millioner kroner. De internationale NGOer vil typisk have et langt større kendskab til dominerende udviklings- og menneskerettighedsdiskurser og til institutionelle donorer som FN og EU, hvorimod de lokale organisationer oftere fokusere på traditionelt velgørenhedsarbejde, finansieret af private donorer. Her er det imidlertid vigtigt at understrege, at der blandt de internationale NGOer må skelnes mellem organisationer fra vestlige lande (primært England og USA) og organisationer fra Golflandene. Hvor især de engelske NGOer meget aktivt har søgt at blive en del af det internationale bistandssystem, har NGOerne fra Golf-landene traditionelt været mere tilbageholdende. De deltager som oftest ikke i donorkoordineringsmøder, de søger ikke om støtte fra institutionelle donorer som f.eks. FN og EU, og de gør ikke brug af gængs udviklingsjargon. I de seneste år er der forøvrigt kommet flere og flere internationale FBOs fra Tyrkiet, og de synes at placere sig blandt de vestlige snarere end blandt de Golf-baserede NGOer. På samme måde kan der være ganske stor forskel på lokale FBOs fra forskellige lande. F.eks. er den religiøse retorik f.eks. meget mere fremherskende blandt FBOs i Jordan end Indonesien. FBOs er, ligesom alle andre organisationer, præget af den kontekst, de er opstået og arbejder i. Et lands religiøse traditioner, dets lovgivning, statens rolle og civilsamfundets strukturer er altsammen faktorer, der bidrager til at forme de FBOs, som arbejder der. En tredje vigtig skillelinje går mellem de missions-orienterede og de mere sekulære FBOs. For nogle organisationer er deres udviklings- og velgørenhedsarbejde tæt forbundet med mission, og deres religiøse identitet kommer til udtryk i alle organisationens aktiviteter, i ansættelsen af medarbejdere og i udvælgelsen af bistandsmodtagere. For andre er den religiøse identitet primært en indre motivation for medarbejderne og det værdigrundlag, hvorpå organisationens sekulære aktiviteter hviler. De fleste FBOs befinder sig et sted midt imellem de to positioner. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de missions-orienterede FBOs laver dårligere bistandsarbejde end de mere sekulært orienterede.

17 2: START MED UFARLIGE EMNER Generelt tror jeg, at det kan være svært at få i hvert fald islamiske FBOs med på projekter, der handler om kvinders rettigheder, i hvert fald hvis projektet er formuleret af en vestlig donor og i en vestlig terminologi. Det er de færreste islamiske FBOs, der beskæftiger sig med emner som kvinders reproduktive rettigheder, arverettigheder og skilsmisserettigheder. De opmuntrer stort set allesammen piger til at uddanne sig, men mange holder fast i, at det kun er visse uddannelser og jobs, der er passende for kvinder. Det er også meget få FBOs, der har lige så mange kvinder som mænd ansat for slet ikke at tale om kvinder ansat i ledelsesstillinger. Det betyder dog ikke, at disse organisationer ikke er interesserede i at styrke kvinders position. Næsten alle, jeg har talt med fra islamiske FBOs, siger, at de støtter kvinders rettigheder men ikke den slags rettigheder, som man finder i Vesten. De formulerer deres egen islamiske version af kvinders rettigheder, inspireret af historier fra Koranen og hadith, der understreger kvinders vigtige rolle i samfundet. Den jordanske organisation Islamic Center Charity Society har f.eks. et projekt for kvinder, The Women Can, der opfordrer kvinder til at uddanne sig, starte deres egen forretning og gøre hvad de har lyst til. Som den kvindelige lærer sagde til mig: A woman can negotiate, she can speak her mind, express her feelings, she should not fear anything, she can do what the man can do Islam says this. Men kvinders rettigheder er et sensitivt emne. Mange islamiske FBOs føler sig misforstået af vestlige organisationer, som de mener ser dem som konservative og diskriminerende overfor kvinder, og de er derfor øjeblikkeligt på vagt når de hører ordene kvinders rettigheder. Jeg tror derfor, det vil være nemmere at starte eventuelle samarbejder med islamiske FBOs indenfor andre og mere neutrale områder som f.eks. børns rettigheder noget f.eks. UNICEF i Jordan har haft stor succes med. De har nu i over 10 år samarbejdet med Islamic Center Charity Society (ICCS), som er en af Jordans største NGOer, etableret af Det Muslimske Broderskab. Lederen af et lokalt ICCS-center fortalte mig, at dette samarbejde ikke bare havde haft stor betydning for organisationens forståelse af børns rettigheder, men også havde ændret hans syn på kvinder. 3: VÆR ÅBEN Vestlige donorers interesse i FBOs og andre religiøse aktører bunder oftest i et ønske om at effektivisere udviklingsbistanden. Man mener, at FBOs har en række styrker i forhold til sekulære organisationer som f.eks. at de er mere folkeligt forankrede, de har autoritet, og de har bedre netværk hvilket gør dem til attråværdige partnere. De kan bruges som effektive redskaber i implementeringen af udviklings- og menneskerettighedsprojekter. Ved at oversætte den vestlige udviklings- og menneskerettighedsretorik til en religiøs retorik, kan de nå ud til flere. Skal det være ægte partnerskaber mellem FBOs og donorer, må donorerne imidlertid give plads til, at FBOs ikke bare fungerer som oversættere, men kan bidrage til at formulere indholdet af det, der skal oversættes. De må med andre ord være åbne overfor radikalt anderledes måder at forstå udvikling og menneskerettigheder på, og aktivt forsøge at integrere disse i deres tilgang. 4: FIND BROBYGGERNE Det kan være svært at finde ud af, hvilke lokale FBOs man skal samarbejde med. Her er det oplagt at tage fat i de internationale islamiske FBOs, især de vestlige. De har, qua deres islamiske identitet, tit lettere ved at etablere kontakt til de lokale FBOs end sekulære organisationer, som ofte mødes med skepsis. Samtidig har de, qua deres vestlige rødder, gode forbindelser til vestlige donorer. De kan på den måde fungere som brobyggere mellem vestlige donorer og lokale islamiske FBOs. De mest (aner)kendte internationale FBOs er Muslim Aid og Islamic Relief, begge fra England. Jeg ved, at i hvert fald Islamic Relief er meget interesseret i at inkludere imamer i deres projekter. De har tidligere samarbejdet med imamer i det UNICEF-finansierede sundhedsprojekt Facts for

18 Life, og lederen af Islamic Relief i Bangladesh fortalte mig, at han netop har snakket med repræsentanter fra OCHA om muligheden for at undervise imamer i katastrofe-håndtering. 5: BLIV IKKE FOR RELIGIONSFOKUSERET Til slut: Religion spiller en vigtig rolle for mange mennesker, og det er nødvendigt at inddrage FBOs og andre religiøse aktører, hvis vi vil sikre en tilgang til udvikling og menneskerettigheder, som vækker genklang i den brede befolkning. Men dette fokus på religion må ikke blive ensidigt. Religion er kun en ud af en række samfundsfaktorer og ikke altid den vigtigste. Samtidig skal man ikke være blind overfor magtforhold. Religiøse aktører som imamer og præster har en særlig status i lokalsamfundet det er jo netop derfor, vestlige donorer er interesserede i at samarbejde med dem. Men ved at samarbejde med dem, er donorne med til at styrke denne status. Dette er ikke nødvendigvis problematisk, men det er noget, man må være opmærksom på. LITTERATUR Hvad angår litteratur er jeg ikke stødt på meget, der handler specifikt om vestlige donorers støtte til FBOs det er stadig et meget nyt område. Men jeg kan henvise til nogle få artikler og studier plus noget generel litteratur om FBOs, som I måske kan bruge. FBOs har historisk ikke fået megen opmærksomhed indenfor udviklingsforskningen pga. den stærkt sekularistiske tradition, som forskningen udspringer af. Men det er ved at ændre sig. Problemet er nu bare, at megen af den litteratur, der er skrevet om FBOs er skrevet af praktikere, der selv er involverede i FBOs og derfor ikke altid er lige kritiske. De præsenterer imidlertid nogle gode case-studier af FBOs, der er involveret i forskellige former for udviklingsarbejde så her vil I måske kunne finde nogle konkrete eksempler, I kan bruge. Se f.eks. følgende publikationer: Katherine Marshall & Marisa Bronwyn van Saanen: Development and Faith. Where Mind, Heart and Soul Work Together, World Bank Katherine Marshall & Lucy Keough: Mind, Heart and Soul in the Fight Against Poverty, World Bank, 2004 Wendy Tyndale: Visions of Development. Faith-based Initiatives, Ashgate, 2006 Gerard Clarke & Michael Jennings Development, Civil Society and Faith-Based Organizations, Palgrave, 2007 giver en mere nuanceret introduktion til emnet. Bogen indeholder en udmærket typologi over FBOs samt en række case-studier. Om FBOs og donorer specifikt, se f.eks. følgende: Masooda Bano: Co-Production. Do Faith-based Organisations Offer a Potential? Non- Governmental Public Action Programme, 2009 Gerard Clarke: Faith Matters, Journal of International Development, 2006 Anne Marie Holenstein: Governmental Donor Agencies and Faith-Based Organizations, International Review of the Red Cross, 2005 Rick James: What is Distinctive about FBOs? INTRAC, 2009 Der er lige kommet en ny artikel af Nathan Gills: The Paradox of Multilateral Organizations Engaging with Faith-Based Organizations, Global Governance vol. 15, issue 4, 2009 men den er stadig ikke tilgængelig på Det Kongelige Bibliotek. Den handler om samarbejdet mellem WHO og FBOs. Der er også et par antropologiske case-studier af specifikke FBOs, som muligvis beskæftiger sig med forholdet til donorer, herunder f.eks.: Erica Bornstein: The Spirit of Development. Protestant NGOs, Morality and Economics in Zimbabwe, Stanford University Press, 2005 Nida Kirmani & Ajaz Ahmed Khan: Does Faith Matter? An Examination of Islamic Relief s Work with Refugees and Internally Displaced Persons, Refugee Survey Quarterly, 2008 (vedhæftet)

19 Niels Lyngsøe in Beirut: Universal Language to Fill the Gap Den berømte danske digter Niels Lyngsøes seneste digtsamling, "39 digte til det brændende bibliotek", udkom i efteråret 2009 på arabisk på forlaget Arab Scientific Publishers i Libanon. I april rejse Niels Lyngsøe til Beirut sammen med sin arabiske oversætter Jamal Juma a. Her var de hovedpersoner i en bevægende aften med digtoplæsning og traditionel arabisk musik på Babel Teatret i Beirut. Den libanesiske journalist Jad Yateem var med og har skrevet denne reportage til nyhedsbrevet. By Jad Yateem I hope that this event can open the door for the cultural exchange between Lebanese and Arabic culture and literature from one side, and the Danish, Scandinavian and international culture and literature from another may be in this way we can make the whole world one harmonic poem. By these words, Mr. Jawad El-Assadi, the Iraqi poet and director of Babel theatre in Beirut, welcomed the audience awaiting the Danish poet Niels Lyngsøe to start an evening with readings from his book 39 Poems to the Burning Library. Lyngsøe was accompanied by the Danish Iraqi poet Jamal Jumaa, who was translating live into Arabic the parts read in Danish by Lyngsøe. The evening was sponsored by The Danish Arts Council and Danish Centre for Culture and Development. Before the readings started the audience was put under the effects of special lightening, while the atmosphere in the theatre was changed by Naser Badjan, a Danish-Palestinian musician playing the traditional oriental flute and supplementing the two poets throughout the reading. The music going out from the flute prepared the audience, among others the Danish ambassador in Beirut Jan Top Christensen, to receive the lines of verses to be read in a good and romantic mood.lyngsøe insisted in his poems that the library shouldn t burn (dead), considering that his poems are nothing but some straws he is throwing to keep the library alive. He made the audience sad, before he suddenly changed the mood and made us laugh. And through all these readings the audience was, as if riding a wave going from one mood to another, and reacting by clapping and laughing or by shouting out admiration. After the readings, the two poets left the stage to be among the audience for further discussions and conversations. From his side, the Danish ambassador described the night as really beautiful, saying that he enjoyed the master words recited. Christensen considered that such activities are very important to make Lebanon and Denmark closer, where we, as humans, can reach a common language through poetry. Niels Lyngsøe clarified that he chose the library of Alexandria in particular, because he considered that the fire which destroyed this library in ancient times, made the world loose many books and sciences, and till now we still feel the impact of that fire. The civilization was here is this part of the world, not in ours. When you had civilization, we were still living in the stone age. Lyngsøe considered that poetry is music and an international language and hoped that such events not only help building bridges between cultures, but that we work on filling the gaps instead of building a bridge above it.

20 HAKAYA: Fortæl din historie! Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i Jordan har siden 2006 været en del af projektet HAKAYA, hvor storytelling er redskabet til give marginaliserede grupper som kvinder og unge en stemme i samfundet. Af Laura Toft Nielsen, MS Amman Hakaya er et arabisk udtryk for storytelling, men ikke kun den gamle kunstart at fortælle eventyr. Storytelling kan også tage udgangspunkt i et menneskes livshistorie og dermed være en måde at skrive nuværende historie på samt reflektere over sit liv eller læge arene efter traumatiske oplevelser. Storytelling er folkets kunst som udspringer af hverdagen og den daglige interaktion. MS har deltaget i partnerskabet HAKAYA siden dets start i Projektet blev initieret af Arab Education Forum (AEF) som har hovedsæde i Amman, og som i øvrigt husede MS Dialogcentret igennem 3 år. En vigtig komponent i projektet HAKAYA er at fremme interkulturel dialog, hvilket bredden i partnerskabet afspejler. Partnerne kommer fra Jordan, Syrien, Libanon, Palæstina, Egypten, Tunesien, Frankrig, Sverige og Danmark. Projektet HAKAYA har det overordnede formål at forøge marginaliserede gruppers adgang til kulturudøvelse. På den ene side er der fokus på traditionelle storytellers, skuespillere, forfattere og filmproducenter. På den anden side retter projektet sig, i overensstemmelse med MS s fokus, mod individer og organisationer som arbejder med at fremme børn, unge og kvinders mulighed for at få hørt deres historie. Et af de første store initiativer i projektet var HAKAYA Festivalen i Amman, første gang afholdt i januar Dengang inviterede MS C:NTACT fra Betty Nansen Teatret til Amman, hvor de optrådte ved festivalen. MS støtter sammen med CKU et et igangværende C:NTACT teaterprojekt i byen Zarqa, nord for Amman. Projektet planlægger denne sommer en turné rundt i Jordan med ca. 80 unge storytellers, break-dansere og rappere med et særligt fokus på inklusionen af unge kvinder og irakiske flygtninge. I marts i år mødtes alle partnerne i HAKAYA festivalen i Sfax, Tunesien, hvor ansvarsområder og fælles opgaver blev klarlagt til de kommende 3 år - bl.a. støttet af en ny bevilling fra EU. Her blev det aftalt, at MS i 2011 skal huse det næste store partnerskabsmøde i København. Dette års HAKAYA festival, som er lige om hjørnet (3.-9. maj), blev også diskuteret, og i denne sammenhæng planlægger MS vha. sine partnere at invitere unge fra Syrien og Jordan, som skal deltage i festivalens mange workshops om storytelling. MS vil endvidere samle historier gennem dette års festival til et ungdomsmagasin om storytelling, som skal udgives både på engelsk og arabisk. Formålet er at give de unge en stemme og understrege, hvor vigtigt det er, at unge tør at fortælle deres egen personlige historie. Således er storytelling et redskab til at skabe initiativ blandt unge og ændre de unges og samfundets syn på unge, deres muligheder og potentiale.