C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA"

Transkript

1 C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA Interview med hr. Fikré Filali El-Gourfti på UM's MENA-kontor. Interviewet blev foretaget i København den 27. juni, NMJ: "Allerførst tak fordi du har lyst til at bruge tid på mig. Det er jo som et led i mit speciale, jeg laver det her. Jeg er i gang med et speciale som handler om UM's relationer og hvordan I skaber relationer. Overordnet set er det det, man kalder Public Diplomacy, men det er mit indtryk, at I kalder Public diplomacy noget meget specifikt herinde, men I laver i virkeligheden en masse andre ting, som også skaber relationer." FFG: "Ja" NMJ: "Så det er det, jeg godt kunne tænke mig. Specifikt fokuserer jeg på Egypten og prøver at finde ud af, hvad vi laver dernede. Men allerførst for båndets skyld, vil jeg gerne have dig til at sige dit navn og din position i UM." FFG: "Jamen, jeg hedder Fikré El-Gourfti og jeg sidder som specialkonsulent med Egypten, Yemen og Tunesien som sagsområde. Før det sad jeg som kommunikationsrådgiver og arbejdede med det der hed en taskforce for relationer til den muslimske verden. Det var et levn fra at Danmark havde et efterarbejde med tegningesagen, så vi skulle have forbedret relationerne til den muslimske verden. Derfor havde vi en taskforce der arbejdede helt konsekvent med det. Taskforcen var en del af MENA og PK, men primært forankret i MENA. Nu er den nedlagt, og jeg er fortsat med det politiske stof. NMJ: "Hvordan ligger MENA i forhold til resten af UM. Er det et underkontor eller er det på linje med PDK og med de andre kontorer?" FFG: "PDK er mig bekendt et center, hvor der er pressetjeneste og forskellige ting, hvorimod MENA er et regionskontor eller et landekontor kan man kalde det. Det ligger så under det center der hedder AAAM, som er et center for Afrika, Asien, Amerika og MENA - altså Mellemøsten." NMJ: "Og hvordan er forholdet til ambassaderne. Melder de tilbage til MENA eller til nogen andre, som så melder ud til jer, hvad der foregår?" FFG: "De områder der har med politik at gøre. Der melder de tilbage til MENA. De ambassader der er i MENA-området melder tilbage til deres lokale kontor. Sådan vil det altid være, når det har noget at gøre med det politiske. Når det har noget at gøre med Public Diplomacy eller kulturelle aktiviteter, så vil det primært være til PDK med cc til MENA" NMJ: "Så kulturelle aktiviteter og den slags ting er det ikke jer, der får først. Det er til PDK." FFG: "Ja, det som vi betragter som kulturelle aktiviteter med henblik på at bygge bro." NMJ: "Men du rejser en del for UM, hvor du også har nogle relationsarrangementer, hvor du snakker med forskellige folk. Hører det ikke under det samme, eller er det uden for MENA?" FFG: "Nej, det var tilbage i taskforcens tid. Dengang var det hele under taskforcen. Derfor var alt det der havde med den muslimske verden at gøre, kommunikation osv. under taskforcen. Men nu hvor den er nedlagt så er det, der har med kommunikation at gøre under PDK. Men det skal heller ikke lyde som om vi sidder og laver kulturelle aktiviteter hver dag. Så meget er der ikke. Vi har rigelig travlt med det politiske - de omvæltninger der sker i regionen nu her." NMJ: "Men det er jer der administrerer DAI, ikke?" FFG: "Jo. Men DAI er ikke kulturel." NMJ: "Vil du så ikke forklare DAI for mig" FFG: "Meget gerne. DAI har nemlig ikke noget med PDK at gøre. Det er udviklingspolitik. Vi skelner mellem politik og udviklingspolitik." NMJ: "Men ikke under DANIDA?" FFG: "Nej, men man kan sige det stadig er DANIDA-penge, men det er MENA-kontoret, der administrerer den pulje af penge. Grunden til dette er det specielle formål at støtte op omkring

2 reformprocesser og udvikling af demokratisering i Mellemøsten. Det er ikke et spørgsmål om at gå ud og give humanitær midler til de her lande, ligesom man gør hos DANIDA. Her er det meget specifikt målrettet MENA-regionen. Vi arbejder med specifikke emner. Det har ikke noget med kultur at gøre. Dialog og partnerskab er et aspekt under det. Vi har tre spor i DAI. Det første spor er partnerskabsprogrammet. Det er dér hvor vi har danske CSO's der samarbejder med arabiske CSO's. Det kan være på områder som kvinderettigheder, unges deltagelse i politik og et lille kulturelt spor. Og det er også i samarbejde med kulturelle institutioner i Danmark og i regionen. Så det er primært udveksling." NMJ: "Jeres partnere under DAI. Hvordan får i relation til dem? Er det MENA-kontoret der tager fat i dem, er det via den lokale ambassade, eller er det via en dansk NGO." FFG: "Det er via en dansk NGO. Vi går ikke ind og blander os i, hvem de skal samarbejde med. Der vi armslængdeprincippet, således at det er den danske partner der søger midler hos os til at lave projekter inden for det formål DAI har. International Media Support for eksempel er en dansk NGO der arbejder på medieområdet. De retter henvendelse til os med et ønske om at udvikle medier i den arabiske verden. Det gør de så. De laver et programdokument. Og vi er blot med til at vurdere at det lever op til formålet med DAI. Så får de bevilget midlerne og går selv ud og finder partnere. Hvilke medier i Mellemøsten det skal være. Vi kan af og til afgrænse, så det ikke bare bliver et regionalt program. Vi har både regionale og bilaterale programmer - altså landespecifikke. Vi har nogle store organisationer, som vi kalder rammeorganisationer. Det er Kvinfo, IMS, Mellemfolkelig Samvirke, DUF - de laver regionale programmer. De går ud regionalt, mens andre organisationer går ud bilateralt og holder sig kun til de lande. Det er nogle temaer, hvor det giver mere mening at arbejde fokuseret på nogle få lande og andre hvor det giver mening at arbejde regionalt. NMJ: "Hvordan er samspillet mellem MENA, ambassaden og den danske NGO som implementerer programmet?" FFG: "Vi har en dialog med organisationen. Det er klart. I den dialog sikrer vi os at det de planlægger også lever op til DAI's formål. Inden for den ramme står det organisationen frit for, hvordan de vil gøre det. Det er dem, der er eksperterne. Ikke os. Vi skal blot sikre os at midlerne bliver brugt efter planen. Men det er op til den implementerende organisation, at finde ud af hvordan dette gøres rent fagligt." NMJ: "Er det MENA der tager denne vurdering?" FFG: "Vi har en teknisk rådgiver herinde. Det er primært MENA ikke ambassaden. Ambassaden skal bare være orienteret, for ofte bliver ambassaderne spurgt hvad de laver i deres lande, og så skal de kunne svare på hvad UM støtter i landet. Derfor er det vigtigt at ambassaderne er orienteret. Som dansker i udlandet er det desuden meget rart at have en kontakt til ambassaden i nødstilfælde." NMJ: "Du nævnte tre fokusområder inden for DAI'en. Hvordan er de blevet udvalgt?" FFG: "Spor 1 er partnerskabsprogrammet. Det er danske CSO's der samarbejder med arabiske samarbejdspartnere. Det foregår primært i regionen. Spor to er økonomisk udvikling og jobskabelse. Her er der ingen partnerskaber, fordi vi arbejder direkte ingen multilaterale organisationer og nogen gange lidt partnerskaber. Men sporet er helt nyt, og der er endnu ikke udbetalt penge her. Vi har to rådgiver der sidder og kortlægger først og fremmest hvordan vi kan støtte inden for dette område og finde de forskellige støttemuligheder. Efter sommerferien går vi i gang med at bevilge pengene. Sporet fylder 35 % af bevilingen på 275 millioner DKK. Der går vi specifikt efter Tunesien og Egypten, hvor udviklingen i forhold til demokratisering er længst. Det gør vi for at hjælpe til at skabe initiativ til at skabe jobs. Folk bliver ikke mætte af demokrati, der skal jobskabelse til. Det går ud på at overføre erfaring og viden omkring eksempelvis kvinderettigheder." NMJ: "Men hvem beslutter, at det ville være godt at arbejde med kvinderettigheder?" FFG: "Det er en politisk beslutning, hvor man har en dialog med det pågældende land. Raison d'etre for hele dette program er at det er efterspørgselsdrevet. Derefter går vi ind og udvælger, hvor det er vi har noget at bidrage med. Der er en aftale med regeringen i Marokko, Tunesien osv. Det er dem, der efterspørger viden på disse områder. Tag Tunesien som eksempel. Diverse ministerier trækker i vores rådgivere og spørger om hjælp. Her bliver vi nødt til at prioritere, for vores midler er

3 begrænset og vores erfaring ligeså. Det er også afgørende at vi har organisationer, der kan hjælpe med det." NMJ: "Vil det sige at for eksempel Egypten går ud og siger, vi kunne godt tænke os at få noget hjælp til det med kvinderettigheder?" FFG: "Nu tror jeg ikke KVINFO arbejder i Egypten, men tag Tunesiens kvindeministerie. De tager fat i vores projektrådgiver og siger de gerne vil have hjælp. De vil måske gerne have krisecentre." NMJ: "Så det er efterspørgselsdrevet fra landene. Samtidig kommer der også en efterspørgsel fra danske organisationer, som går ind og ser hvad I melder ud." FFG: "Ja, men vores danske organisationer går ikke ind og siger, at de gerne vil tilbyde noget, og så siger vi blindt ja. Det er vigtigt, at der er et behov. Det skal vi så finde ud af. Finder vi ud af det går vi med til det. Men det er vigtigt at det er efterspørgselsdrevet, for man kan ikke proppe noget ned i halsen på folk, der har munden lukket. De emner som det kun er få lande, der efterspørger er de emner, der bliver bilaterale. Men regionalt er der efterspørgsel efter ting som unge, medieudvikling etc." NMJ: "Foregår der nogen udveksling, hvor man sender eksempelvis journalister til Danmark." FFG: "Ork ja." NMJ: "Hvorfor gør man det?" FFG: "Igen, det er noget organisationerne finder ud af, om der er brug for. IMS sætter sig for eksempel ned sammen med et medie - for eksempel masr el-yom - og så tilbyder IMS twinning hvor der kommer danske journalister ned til Egypten og efterfølgende egyptiske journalister til Danmark for at se hvordan deres kolleger arbejder. Det er udveksling af erfaring." NMJ: "Og vel også en slags kulturel udveksling." FFG: "Ja, man kan aldrig udelukke det, men det er ikke formålet. Men der er en kulturel dialog. Det er klart, at man kommer tættere ind på hinanden i sådan et twinning-program. Det siger sig selv." NMJ: "Hvad er så formålet med samarbejdet. Er der et overordnet formål?" FFG: "Støtte, demokratiske reformer." NMJ: "Men er det bare fordi vi er sådan nogle gode mennesker heroppe i Danmark? [griner]" FFG: "Nej, vi er vildt onde [griner]" NMJ: "[griner] Det kunne godt være at der var en fordel for Danmark ved at støtte de her ting i MENA-regionen." FFG: "Jeg tror svaret på dit spørgsmål er rimelig obvious. Der er et behov for at understøtte reformprocessen. Lad mig give dig et eksempel: Der var et behov for det inden revolutionerne og revolutionerne beviste, at der var et behov. Mange af de mennesker, der var ude og demonstrere var folk, der var tilknyttet til de her partnerskabsorganisationer. Jeg siger ikke, at det er på grund af det her program, at folk gik ud på gaderne, men det viser at vi havde ramt de rigtige personer. De rigtige organisationer. Derfor er der efterfølgende en enormt større efterspørgsel efter danske erfaringer. Mange af de arabiske CSO's har et godt øje til den skandinaviske velfærdsmodel, så det betyder noget. Skandinavien i sig selv er et brand og det er det pga vores samfundsstruktur, de muligheder danske CSO's har for at arbejde, de frihedsrettigheder vi har. Det efterspørges. Så hvis det ikke er svar nok på at vi skulle gøre et eller andet, så ved jeg ikke, hvad det kræver. Danmark har jo forpligtet sig på at skulle levere mindst 0,7 % af sine bistandsmidler [MÅ MENE BNP] til at hjælpe i udviklingslandene, og det er klart, at vi kun hjælper, der hvor der er et land, der er defineret som udviklingsland." NMJ: "Men der går måske noget den modsatte vej. Man får måske en større politisk indsigt, ved at samarbejde med disse CSO's som har fingeren mere på pulsen." FFG: "Ja, vores CSO's får i den grad en indsigt. Men UM har ikke et oversight. Det eneste oversight vi har det er økonomisk. Vi skal sørge for at pengene bliver brugt efter hensigten." NMJ: "Er der en tilbagemelding. Når der sker nogle ting i Egypten, tager man så fat i de danske CSO's der arbejder dernede og spørger dem om de ved mere, om hvad der foregår, end det UM selv kan finde ud af?" FFG: "Nej, det er primært dem, der kommer og spørger os. Der er et armslængdeprincip som betyder at det er dem selv der står for det implementerende arbejde. Vi hører ofte ikke fra CSO'erne

4 i et år. De skal blot levere en statusrapport i forhold til plan og budget. Når det hele er færdig evalueres programmet, for at vi kan finde ud af om det giver mening at støtte på dette område. Vi kapacitetsevaluerer også, for at finde ud af om organisationerne kan magte arbejdet og har den nødvendige viden og kompetence til at udføre arbejdet. Selv uden armslængdeprincippet, selv hvis vi ønskede at få så meget at vide som muligt, så har vi ikke ressourcerne til det. Der er jo så mange organisationer, der arbejder med det her. Vi sidder fire mennesker, der arbejder med DAI. Nej, det er dem, der retter henvendelse til os." NMJ: "Hvad med ambassaden. Får de en ny platform for at komme i kontakt med de lokale organisationer, fordi der er et samarbejde med UM generelt." FFG: "Nej, det gør ambassaden ikke. Vi holder os væk fra alle deres partnere. Princippet er at det er partner til partner. Vi fortæller dem ikke hvordan de skal arbejde. Ambassaden har heller ikke ressourcerne til det. Og det ville også slå hele programmet ihjel. I det øjeblik den arabiske partner finder ud af, at det er regeringen og ikke en CSO, de samarbejder med, ville det ødelægge partnerskabet." NMJ: "Så partnerne ved ikke, hvor pengene kommer fra?" FFG: "Jo, jo, jo, men det er noget andet. Vi finansierer, men ellers har vi hands-off. Hvor får NGO'er ellers deres penge fra. Det får de fra stater - alle steder i verden. Men de opererer selvstændigt inden for deres felt. Ungdomsaktivisme, medieudvikling. Det har vi ikke forstand på. Vi har International Media Support. De samarbejder med danske journalister og så giver de input - eller udenlandske journalister." NMJ: "Men samtidig er der også DEDI, som støttes 100 % via DAI. Er det din opfattelse at det bliver opfattet som et regeringsorgan, eller mere selvstændigt?" FFG: "Det er selvstændigt i den forstand at instituttet har en bestyrelse, som består af tre danskere og tre egyptere. Formandsrollen går på skift. Det er dem der træffer alle beslutninger. Armslængdeprincippet gælder stadig." NMJ: "Det er jo en kulturinstitution, så vidt jeg forstår. Eller hvordan definerer du det?" FFG: "Det er vigtigt at understrege, at med udviklingen i MØ har DAI og især DEDI ændret fokus. Vi opererer under nogle andre præmisser. DEDI lavede meget dialogarbejde og fik folk fra Danmark og Egypten til at mødes. Men nu er det primært også et spørgsmål om at få dem til at mødes om nogle specifikke reformstøttende emner, hvor dialogen ikke i sig selv er nok begrundelse. Det skal handle om noget. Det er primært fokuseret på den forandring, der sker i Egypten netop nu." NMJ: "Det er et skift der er sket siden revolutionernes begyndelse." FFG: "Ja, og nu giver det ikke mening bare at skabe dialog for dialogens skyld. Man kan lige så godt binde dialogen op på noget. Det svarer nogenlunde til resten af DAI's formål - at understøtte reformprocesser." NMJ: "Hvordan kommunikerer I det ud, I laver? Og er det overhovedet en prioritet at man gerne vil kommunikere DAI's resultater ud? FFG: "Vi har et nyhedsbrev, som vi kommunikerer igennem." NMJ: "Er det på dansk?" FFG: "Ja" NMJ: "Så målgruppen er danskere." FFG: "Ja, i Danmark, det er danskere. I den arabiske verden har vi feks. DEDI, som selv kommunikerer sine aktiviteter ud, men eftersom vi har et armslængdeprincip, så er det en uafhængig organisation. Så de skal selv stå for deres organisation. Vi vil ikke ses som dem, der kommunikerer en uafhængig NGO's aktivitet. Det er op til dem selv at kommunikere. Mange foretrækker at der ikke er så meget fokus på deres arbejde. Det var primært dengang hvor de lokale partnere var bange for at blive set som nogen der var i lommen på Vesten. Det var af hensyn til dem, at man ikke lavede for meget kommunikation. Men det er ikke noget vi styrer. Men DAI er ikke et kommunikationsprojekt eller PR-projekt. Det gør ikke så meget, at der er nogle danskere og egyptere, der ikke finder ud af, hvad vi laver. Men dér hvor der ikke har været et hensyn at tage, har de danske CSO's været dygtige til selv at kommunikere. Når de har haft folk på besøg har de

5 kommunikeret det ud. Og så bliver der afholdt arrangementer." NMJ: "Bliver I inviteret med til disse arrangementer?" FFG: "Ja, på lige fod med alle andre, og vi er interesseret i, hvad de har at sige, for de kommer op og fortæller om en udvikling som de er en del af. Nogle gange kontakter partnerskabsorganisationerne os fordi de får besøg af en person, der ved meget om et emne. Så spørger de os om ministeren er interesseret i at mødes med ham, fordi vedkommende gerne vil mødes med ministeren. De lokale partnere har jo også en interesse i at fremme deres sager. Og det er klart, at hvis man kan få adgang til en udenrigsminister, så fremmer det sagen." NMJ: "Er det noget som sker jævnligt?" FFG: "Det har vi ingen statistik på. Det afhænger af ministerens kalender, hvem gæsten er, og hvor aktuelt emnet er. Hvis der kommer aktivister fra Syrien ville ministeren nok være meget interesseret." NMJ: "Er det dit indtryk at billedet af Danmark har ændret sig i Egypten og de omkringliggende lande?" FFG: "Det er svært at sige, for vi har ikke lavet målinger på det. Vi har målt det i Pakistan, hvor DAI ikke opererer, men hvor det i stedet er bistandsprogram. Så er det lidt nemmere at måle, fordi det er os selv der implementerer. Det har været tydeligt at der er sket en positiv udvikling. Devisen har været at hvis et land kommer og viser sig ikke at have noget imod muslimer, fordi de hjælper os, så hjælper det på hvordan folk ser på det pågældende land. Men det mest afgørende for MENAregionen er ikke hvad vi har gjort, fordi image er svært at ændre på. Det der er sket er at fokus er drejet væk. Før var der stort fokus på islamofobi i Vesten. Hver gang der skete noget i Europa - minaretforbud i Schweiz eller burkaforbud i Frankrig eller hvis Geert Wilders sagde noget i Holland, så blev Tegningesagen bragt op. Den var den store referenceramme for, hvad Vesten gør mod muslimer. Den var et eksempel på islamofobi. Og den referenceramme var svær at komme af med. Det kan vi jo ikke ytre os ud af, for det er den pågældende journalist, der bestemmer. Hvis AP laver en pressemeddelelse om at en fyr brænder en koran af i Florida, og journalisten tilføjer noget om Tegningesagen og Danmark i nederste paragraf, så kan vi ikke gøre noget." NMJ: "Og det var hver gang en negativ fremstilling af Danmark?" FFG: "Fuldstændig. Vi blev bragt op hele tiden. Og det var fordi der ikke skete noget indenrigspolitisk. Så er man nødt til at fokusere på det udenrigspolitiske. Det var en perfekt case at bruge den danske tegningesag. Så kom revolutionerne og fokus rettede sig mod sig selv og mod deres egne diktatorer og man glemte at snakke om islamofobi i Vesten. I det lys forsvandt Tegningesagen ud i glemslen, fordi når der ikke var fokus på sager, kunne den danske Tegningesagen heller ikke blive bragt op. I dag oplever vi igennem vores mediemonitorering at man ikke taler om sagen. Den bliver ikke bragt op i det lys." NMJ: "Det har været positivt at Tegningesagen er blevet lagt lidt på is og man kan fokusere på hvad vi ellers kan?" FFG: "Præcis. Og fordi vi allerede var i gang dernede - og de danske CSO's der er dernede repræsenterer jo Danmark uanset om de vil eller ej, fordi de er danskere, de var med til at etablere at Danmark har hele tiden være der. Og så blev eftermælet at vi hele tiden har tilbudt assistance. Og det faktum at vi var nogen af de første til at træde til i Libyen, har også betydet noget." NMJ: "Men vi var også tilstede i Egypten før Tegningesagen. Så der har vel været et billede af Danmark før?" FFG: "Men det var meget hængt op på dem det berørte. Hvis det var landbrugsprojekter, var det noget vi gjorde igennem nogen dernede. Så afsender står ikke altid klar. Måske er der nogen der ved det, men jeg skal ikke kunne sige det, for det var før, jeg blev ansat." NMJ: "Men hvor er forskellen til nu, hvor det er dem der sidder i Egypten, der ved hvem de arbejder sammen med?" FFG: "Ja, i den forstand, at der hvor dansk hjælp er mest synligt, er der hvor vi direkte hjælper dem." NMJ: "Vi kan ikke sikre os at der ikke kommer noget nyt der kan fremstille Danmark som islamofobisk. Håber man at dæmme op for dette igennem DAI?"

6 FFG: "Nej, for DAI har intet med tegningesagen at gøre. Men om der kommer en sag igen er jo ude af vores hænder. En kunstner kan lave noget, der fem minutter senere er på de arabiske medier." NMJ: "Men forsøger man at skabe grundlag for hurtigere at kunne komme i kontakt med folk, så man kan sige: 'en ting er hvad en dansk kunstner laver, men det er ikke Danmark generelt'?" FFG: "Ja, det er den linje vi har pga den erfaring vi har fået via tegningesagen. Men det har ikke noget med DAI at gøre. Det er her i MENA, hvor vi har fået et netværk via taskforce'n. Nu kan vi gennem vores ambassader hurtigt gå ud og forklare den danske position på dette område. Men det er vores indtryk at vores arbejde har grundfæstet sig og at folk er klar over det, så sker der noget oppe i Danmark, så tror jeg ikke det kommer til at blive et politisk problem. Hvis de pågældende lande bliver helt demokratiske, som vi håber, så kan de politiske ledere ikke stoppe en egyptisk journalist i at nævne tegningesagen. Det er et vilkår vi er nødt til at lære at leve med at med ytringsfrihed og pressefrihed, så vil det også komme til at ske i fremtiden, at noget i Danmark bliver set som forhånende i MØ. Når det kommer frem i deres presse, vil det blive set som provokation, og det kan vi ikke gøre noget ved andet end at komme til en forståelse mellem regeringerne. Naturligvis kan man ikke sikre sig i et demokrati mod at befolkningen lægger pres på deres regering for at regere. Det er et grundvilkår. Men det kan en PR-strategi ikke lave om på. Så skal man kunne tale til hver enkelt borger. Og vi kender det fra den frie presse. Det er det, der sælger, der kommer i avisen. Det er ofte ikke det der nuancerer billedet, der kommer først. Det kommer ugen efter, og så er skaden sket. Det er et grundvilkår." NMJ: "Du skiller mellem DAI og resten af MENA og siger at DAI har et armslængdeprincip, men er det ok at MENA går ind og laver en politisk indflydelse på befolkningerne og prøver på at have en indflydelse." FFG: "Normale diplomatiske relationer foregår fra stat til stat. PD er primært befolkningen og det inkluderer CSO's, imamer, pressen osv. DAI er aldrig tænkt som PD, men det har en afledt effekt. Vi får befolkningerne til at tale sammen. I MENA taler vi direkte til MENA-kontoret i det pågældende land. Vores kommunikation går på statsniveau, men vi kan lave en pressemeddelelse og kommunikere med befolkningen. Og nogen gange foregår det indirekte gennem den danske presse med oversættelser. Stater har gennem alle tider kommunikeret til egen befolkning, andre stater og andre staters befolkninger. Det er det, vi kan gøre fra MENA. Og det er det vi primært gør." NMJ: "Så den primære kontakt er på diplomatisk niveau" FFG: "Ja. Men vores ambassadør i det pågældende land bliver også ringet op af pressen og spurgt om ting. Og hvis vi laver hjemmeside på arabisk, så kan den pågældende befolkning også selv gå ind og læse." FFG: "Jeg bemærker at du er specielt fokuseret på Egypten. Men vi deler sjældent tingene op - især når det kommer til PDK. Det kan jeg huske fra min tid i taskforcen. Vi delte det ikke op og sagde, nu kommunikerer vi til Egypten. Men det er jo en pan-arabisk offentlighed, der er tale om, og derfor er det en pan-arabisk offentlighed, man forsøger at kommunikere ind i. De aktører, der havde noget at gøre med Tegningesagen var heller ikke landespecifikke, men regionale." NMJ: "Tror du det er en forkert tilgang kun at kigge på et land?" FFG: "Du risikerer i hvert fald at afgrænse dig fra nogle områder, hvor der sker meget. Så får du et skævt billede." NMJ: "En af grundene til jeg valgte Egypten, var fordi jeg tænkte, at der historisk set har været gode relationer mellem Egypten og Danmark, og der sker også nogle ting lige nu." FFG: "Tager du kontakt til DEDI?" NMJ: "Ja, jeg har kontakt med dem"

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012

Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012 Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012 MENA Netværkets Årsmøde 2012 var en kombinationsdag, der inkluderede: 1. Et overordnet fagligt tema 2. Præsentation af MENA netværkets nye ressourcedatabase 3.

Læs mere

N) Hr. Bjørn Førde and Fr. Karina Pultz, DIPD

N) Hr. Bjørn Førde and Fr. Karina Pultz, DIPD N) Hr. Bjørn Førde and Fr. Karina Pultz, DIPD Interview med Hr. Bjørn Førde og Fr. Karina Pultz fra Dansk Insitut for Partier og Demokrati (Dansk Institut for flerpartisamarbejde). Interview foretaget

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Review af Det Arabiske Initiativ

Review af Det Arabiske Initiativ Juli 2009 For det danske Udenrigsministerium, Kontoret for Mellemøsten og Nordafrika (MENA) Review af Det Arabiske Initiativ Dansk syntese rapport 104.Arabiske lande.1.mrd.0 Af Zeina Kamel Mohanna, Oliver

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Dialog mellem øst og vest

Dialog mellem øst og vest 2009 August DUF Fokus Dialog mellem øst og vest Foto: Jonas Norgaard Mortensen Børne- og ungdomsorganisationer arbejder aktivt for at fremme dialogen mellem unge i Mellemøsten og Danmark. DUF støtter ungdomsinitiativer

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012 Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber Aalund 2012 Case - agenda - Kort om Aalund - PR Barometret historien kort - Udbredelsen og udfordringerne - Ny platform nye

Læs mere

Februar 2009 INDHOLD: Aktuelt AKTUELT. Opfordring til alle danske DAI-partnere! Review af Det Arabiske Initiativ Kultur

Februar 2009 INDHOLD: Aktuelt AKTUELT. Opfordring til alle danske DAI-partnere! Review af Det Arabiske Initiativ Kultur Februar 2009 INDHOLD: Aktuelt Opfordring til alle danske DAI-partnere! Review af Det Arabiske Initiativ Kultur Oplev Photo Cairo i Odense Moderne dans om syriske mandeidealer Menneskerettigheder Fængselsbesøg

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Dansk-arabiske partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika. Resultater af Partnerskab for Dialog og Reform 2009-2010

Dansk-arabiske partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika. Resultater af Partnerskab for Dialog og Reform 2009-2010 Dansk-arabiske partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika Resultater af Partnerskab for Dialog og Reform 2009-2010 forsidebillede: kvinder på tahrirpladsen i cairo, egypten foto: flemming weiss andersen/grif

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter 2013 Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter NextStop er for dig der vil bagom facaden Praktiske oplysninger Som Next Stop er rejser du med

Læs mere

Netværket omkring Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 53 Den 13.september 2007

Netværket omkring Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 53 Den 13.september 2007 Netværket omkring Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 53 Den 13.september 2007 Kære Netværksdeltager Den 1/9 åbnede nye danske ambassader i Libanon, Marokko og Jordan. I dette nyhedsbrev bringer vi en

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Præsentationsrunde 3. Kort opdatering på 2010: Hjemmeside Budget 2010 4. Fremtidige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Det Arabiske Initiativ

Det Arabiske Initiativ Det Arabiske Initiativ Omslag: Kong Husseins Moské i Amman, Jordan. Foto: J.F. Raga Det Arabiske Initiativ 1 Forord Vi kan alle huske helt præcist, hvor vi befandt os, da vi 11. september 2001 fik nyheden

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Personlige data. Mag. Art. Kultursociologi (Københavns Universitet) 1972

Personlige data. Mag. Art. Kultursociologi (Københavns Universitet) 1972 CV Peter Sigsgaard Revideret september 2014 Personlige data Uddannelse: Nationalitet: Mag. Art. Kultursociologi (Københavns Universitet) 1972 Dansk Født: 25-12-1942 Civilstand: Nuværende stilling: Gift

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Frands S. Pedersen Dansk public diplomacy og tegningesagen

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Netværket omkring Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 48 den 16.marts 2007

Netværket omkring Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 48 den 16.marts 2007 Netværket omkring Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 48 den 16.marts 2007 Kære Netværksdeltager I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan en ung dansk kristendemokrat har oplevet mødet med politiske ungdomsorganisationer

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport)

Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport) Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport) Opgaven er at finde ud af, hvordan det går for FLS med at leve op til egne forventninger for 2011, her

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Sammen står vi stærkere!

Sammen står vi stærkere! Sammen står vi stærkere! Bliv en del af vores MICE Netværk Fælles markedsføring af alle erhvervsturisme aktører 2014 Styrken ligger i forskelligheden Bliv partner i MICE Netværket hos VisitNordsjælland

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere