Uforudseelige udg./ Projektering og udbud ,-

Transkript

1 Vedr: Prisoverslag renovering/ombygning af børneinstitutionen "Slottet" Kirkegade Brovst Priserne er baseret på henholdsvis V&S priser samt skønnede priser,og omfatter Klimaskærm Udskiftning af tag til røde vingetagsten incl. undertag og lægter. Efterisolering af tagflader Nye tagrender,nedløbsrør og inddækninger m.v. Reparation af murværk og fuger Ændring af dæk ved terrasse Nyt terrasseværn mod legeplads Udskiftning af enkelte vinduer Samlet klimaskærm ,- Indvendigt arbejde Udskiftning af lofter til Troldtex akustiklofter Udskiftning af Gulvbelægning til Linoleum på Korkment Malerbehandling Ventilationsanlæg Genvex Nyt varmeanlæg (radiatoranlæg) Ny Vand-installation Ny el- installation Nye toiletter Nyt køkken Garderobeinventar Øvrigt fast inventar Reparation af vægge, gulve og lofter i kælder. Samlet indvendigt arbejde ,- Udvendige arbejder terræn m.v. Udvendig omlægning/ ny belægning. Nødvendige kloakændringer Udv. belysning Hegn med låger ,- Uforudseelige udg./ Projektering og udbud ,- Samlet overslag renovering/ombygning excl. moms ,-

2 Jammerbugt Kommune Følgende antal elever vil være buskortberettiget fra friskolerne. Jfr. gældende regler for transport af befordringsberettigede elever Skoleåret 2007/08 Pris mdr. Antal mdr. Klim Friskole Aabybro Friskole Hune Friskole Vedsted Friskole Elever u.f. Jam.Kom. Pris helårs Pris vinter I alt NT-ruter eller private vognmandsruter: NT-ruter Privatevognmandsruter Klim Friskole Helårs 19 0 Vinter 9 0 Aabybro Friskole Helårs 2 6 Vinter 0 3 Hune Friskole Helårs 2 2 Vinter 3 0 Vedsted Friskole Helårs 15 7 Vinter 7 5 Elever u.f. Jam.Komm. Helårs 1 0 I alt 58 23

3 * I beløbet er kun indregnet udgift til NT, idet det forudsættes, at der ikke er øgede udgifter for de elevers vedkommende, som kan køre med vognmandsruter MFA

4 I alt *

5

6 Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplan for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. 1. Baggrund 1.1 Formål og politisk beslutning Kommunalbestyrelsen har den 31. januar 2008 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for renovering og modernisering af skolebygninger/-lokalerne for samtlige skoler i Jammerbugt Kommune. Formålet med planen er at få et etableret et samlet overblik over behov og muligheder, og få udarbejdet en langsigtet investeringsplan over en årrække, således at denne kan anvendes til prioritering af en rækkefølgeplan og de kommende budgetårs investeringer på skoleområdet. Af grundlaget for den politiske beslutning fremgår det, at udviklings- og moderniseringsplanen skal inddrage og sikre sammenhæng mellem følgende væsentlige forhold: bygningerne skal moderniseres og udvikles til at kunne understøtte den nutidige pædagogik og folkeskolelovens pædagogiske krav og intentioner bygningerne skal overholde formelle krav til arbejdsmiljø og sikkerhed bygningerne skal renoveres og fremstå i god bygningsmæssig stand Det forudsættes endvidere, at udviklingsplanen tager højde for den kommende skolepolitik Fremtidens Skole som er under udarbejdelse i en involverende proces med interessenterne. Endvidere forudsættes det, at det vurderes om der med fordel kan foreslås anvendelse af faglokaler på anden skole end egen skole eller andre strukturelle ændringer. 1.2 Udviklingsplanens omfang Ovenstående medfører, at kommunen via ekstern rådgivning skal have udarbejdet en analyse og et beslutningsgrundlag der indbefatter følgende: analyse og vurdering af bygningernes nuværende status, tilstand og kvalitet, herunder også i forhold til tidsvarende og fremtidige undervisningsformer en vurdering af hvilke muligheder bygningsmassen rummer og hvilke moderniseringer og eventuelle tilbygninger, der vil være mulige og relevante en samlet udviklingsplan, der på rammeniveau kan anvendes til at træffe realistiske beslutninger om de kommende års prioriteringer af anlægsinvesteringer på skoleområdet og på de enkelte skoler Det skal understreges, at rådgivningsopgaven ikke omfatter detailprojektering og detailbeskrivelser på de enkelte skoler, men at planen alene kan være udgangspunkt for projektforslag for de enkelte skoler. Det vil først være i efterfølgende faser, at egentlige detailbeskrivelser og -projektering skal igangsættes på de enkelte skoler jf. den 1

7 prioritering som kommunalbestyrelsen forventes at fastlægge. Afgrænsningen af opgaven med udviklingsplanen kan illustreres således: UDVIKLINGSPLANEN PROJEKTERING UDBUD GENNEMFØRELSE Afklaring Plan på rammeniveau Endvidere understreges det, at kommunen lægger stor vægt på og forudsætter at udviklingsplanen udarbejdes i tæt dialog med og involvering af interessenterne på skoleområdet. Det forudsættes også, at det er i denne proces, at afklaringen af de fremtidige forventninger og krav til skolernes indretning, fleksibilitet og behovsopfyldelse finder sted. I forbindelse med afklaringen forudsættes det, at rådgiveren inddrager relevant viden, erfaringer og læreeksempler, og således kvalificerer afklaringsprocessen med henblik på at sikre et funktionelt, fleksibelt og tidsvarende undervisningsmiljø. 1.3 Beskrivelse af skoleområdet Jammerbugt Kommune har fysisk 21 skoler (heraf flere med fælles ledelse). Heraf har 6 skoler overbygning. Der er endnu ikke taget stilling til fremtidig placering af 10. årgang. Skolerne varierer i elevtal fra 59 elever til 743 elever (skoleåret 2007/08). Der er udarbejdet bilag over elevtal på de enkelte skoler. Endvidere kan befolkningsprognosen indarbejdes i analysen for at tage højde for det forventede fremtidige elevtal på de enkelte skoler. Der er ikke for nuværende planer om ændringer i skolestrukturen, men det er ønskeligt at der via analysen tilvejebringes grundlag for en fleksibel anvendelse af lokalerne. 1.4 Skoleanlæg på budgettet Der er i budget 2008 og de kommende år afsat midler til investeringer på skoleområdet. Endvidere forventes det, at regeringens udspil til kvalitetsløft og yderligere midler til moderinisering af kommunale bygninger giver basis for gennemførelse af udviklingsplanen. 1.5 Tilbudsindhentning Der er indbudt 4 firmaer til at give tilbud på opgaven. 2. Rådgivningsopgaven i forbindelse med udviklingsplanen 2.1 Procesbistand kombineret med skitsering og overordnet rammeplanlægning Som indledningsvist beskrevet skal rådgiveren gennemføre en involverende proces, der 2

8 kan skabe ejerskab hos relevante interessenter lokalt på skolerne og på kommunalt niveau til en samlet udbygningsplan. Der lægges derfor vægt på, at rådgiveren skal være tovholder på at få afklaret hvorledes behov og muligheder kan inddrages i en udviklingsplan, der samtidig kan være et realistisk planlægnings- og prioriteringsværktøj for kommunalbestyrelsen. Slutproduktet i denne fase er således en samlet udviklingsplan for skolerne i kommunen, men på et overordnet rammeniveau med angivelse af forslag til og overslag over bygningsmæssige ændringer og disponeringer. Rådgiveren skal i tilbuddet derfor beskrive, hvilken proces der foreslås anvendt i denne afklaring af behov og muligheder, omfanget af processen, styringen og tilrettelæggelsen af processen. Endvidere skal rådgiveren beskrive erfaringer med processerne samt med skoleudviklingsplaner. Konkret betyder dette, at rådgivers tilbud skal omfatte og redegøre for: 1. forslag til proces for og gennemførelse af afklaringen af de fremtidige forventninger og krav til skolernes indretning, fleksibilitet og behovsopfyldelse 2. forslag til projektorganisation og involvering af relevante parter 3. hvilken metode der anvendes til udarbejdelse af udviklingsplanen 4. beskrivelse af økonomisk rammemodel 5. eksempel på det detaljeringsniveau, der kan forventes i planen for den enkelte skole 6. overvejelser om hvordan den forslåede model for udviklingsplan vil være velegnet til en politisk prioritering indenfor området samt anvendeligheden i forhold til udarbejdelse af projektforslag 7. tidsplan for gennemførelse af proces samt udviklingsplanen 8. hvilke oplysninger rådgiveren forudsætter leveret af kommunen 9. økonomisk tilbud opdelt på processen og udviklingplanen 10.referenceliste for tilsvarende opgaver 11.en udbetalingsplan for rådgiverhonoraret i forbindelse med opgavens udførelse. I den endelige udviklingsplan kan der eventuelt indgå forslag og anfalinger til den efterfølgende proces (udbudsform m.m.) 2.2 Jammerbugt Kommunes krav og forventninger til rådgiver Udover ovennævnte forhold der skal indgå i rådgivers tilbud forudsættes endvidere, at Udviklingsplanen foreligger til politisk behandling i marts 2008 Udviklingsplanen skal være grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om investering i fremtidens skolebygninger Udviklingsplanen skal være udgangspunkt for udarbejdelse af projektforslag Kommunens aktiviteter på bygningsvedligeholdelse, energimærkning og investering i arbejdsmiljø og sikkerhed skal indgå i arbejdet med udviklingsplanen, og rådgiver skal således beskrive hvorledes dette kan foregå, herunder oplæg til 3

9 5. eventuel arbejdsdeling mellem kommunen og rådgiver/anden ekstern bistand Registrering af bygningers tilstand skal kunne indgå i et af kommunen valgt ITsystem (RamByg). 2.3 Tidsfrister og vurdering af tilbud m.m. Tilbud skal fremsendes senest den 20. juni Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil d. 28. august Den tilbudte pris for rådgivningens udførelse skal være fast i udførelsesperioden. Indstilling om indgåelse af rådgiveraftale behandles i Børne- og Kulturudvalget den 11. august 2008 og i Kommunalbestyrelsen d. 21. august Afklaring af tildeling af rådgiveropgaven og indgåelse af aftale forventes at finde sted snarest herefter Opgaven skal påbegyndes september 2008 Opgaven vil blive tildelt efter en samlet vurdering af økonomisk mest fordelagtige tilbud under hensyntagen til pris, kvalitet, anvendelighed og erfaringer med tilsvarende opgaver. 2.4 Spørgsmål til beskrivelse og omfang af opgaven Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Michael Stilling, skolechef Knud Nørgaard, teknisk direktør Lone Engberg, administrativ konsulent

10 Bogbus to løsningsforslag Begge biler kan udsmykkes med bibliotekets og kommunens logo. Rebild-løsning Økonomi Anlægsudgifter Anskaffelse bus og indretning It- udstyr, licenser I alt Ved leasing vil der være anlægs-udgifter til IT-udstyr på kr Finansiering (forslag) T.og U. udvalg Overfør Rest overføres til I alt Opstart ( ) Løn måneder (30 timer) Materialer Drift ( ) Årlig Løn (30 timer) Materialer

11 Drift bil I alt Årlig drift ved Leasing Løn (30 timer) Materialer Drift bil Leasingudgift I alt Ved leasing vil der umiddelbart være flere ressourcer til anlæg/opstart i længden vil der være en større årlig driftsudgift. Fordele Kan køres af en person Nem at manøvrere Ligner en bogbus God PR-værdi Ulemper Begrænset opholdrum kun få personer på en gang Forholdvis dyr i anskaffelse evnt. leasing vil forbruge en stor del af driftsbudgettet Juelsminde-løsning 2

12 Økonomi Anlægsudgifter Anskaffelse bus og indretning It- udstyr, licenser I alt Ved leasing vil der være anlægs-udgifter til IT-udstyr på kr Finansiering (forslag) T.og U. udvalg Overførsel I alt Opstart ( ) Løn måneder (30 timer) Materialer Drift ( ) Årlig Løn (30 timer) Materialer Drift bil I alt Årlig drift ved leasing Løn Materialer Drift bil Leasingudgift

13 I alt Ved leasing vil der umiddelbart være flere ressourcer til anlæg/opstart i længden vil der være en større årlig driftsudgift. Fordele Kan køres af en person med. alm. kørekort Mulighed for at indrette et biblioteksrum med plads til flere personer Mindre anlægsudgifter God PR værdi Bibliotekarerne / personalet anbefaler denne løsning Løsningen er afprøvet i Vejen, Juelsminde og Kolding Ulemper Kræver kørekursus Ligner ikke en bogbus 4

14 Time-beregning Cafeteriet Aabybro Hallen Åbningstider Man Tirs Ons Tors Lør Søn Dette giver en ugentlig åbningstid på 28 timer Åbningstid 32 uger vinterhalvår september til maj 32 uger af 12 timer = 384 timer 32 uger af 12 uger = 512 timer Ansættelse efter HK overenskomst dette udgør en ca. timeløn på 120 kr. plus personaleudgifter = ca. 140 kr. i timen Dette giver en personaleudgift pr. år ca kr. Finansiering: Bandereklamer kr ,- Indtægt ved salg kr ,- I alt kr ,-. Anders Engesgaard Nielsen Halinspektør Aabybro Hallen

15 Brovst Rideklub Janumvej Brovst Til Emne: Jammerbugt kommune, kommunalbestyrelsen Indsigelse/klage over svarskrivelse på ansøgning om tilskud. Ref.: Jammerbugt Kommune skrivelse af 28. januar Brovst Rideklub (BROR) gør hermed indsigelse over de ved ref. givne tilskud til BROR, idet det fremsendte materiale ikke hverken anviser en anvendelig beregningsmetode, eller, efter vor opfattelse bygger på de af os fremsendte oplysninger. Det undrer os desuden at der uden høring, er iværksat særlige regler for rideklubber, og dette foretaget i et folkeoplysningsudvalg, og som i deres umiddelbare udmøntning medfører en reduktion i tilskuddet med ca. 60 % ud fra den metode der blev anvendt for Det har på grund af den sene udsendelse af oplysning om tilskudsstørrelse været umuligt for BROR at kunne udarbejde et retvisende budget, og den drastiske nedskæring af tilskuddet vil naturligvis medføre væsentlige højere kontingenter og betaling for undervisning, dette på en sportsgren der i forvejen er tynget af høje betalinger i forvejen. I den sidste ende kan det betyde lukning af ikke kun vor rideskole, men de fleste rideskoler i kommunen. Vi formoder at det ikke er det, der har været hensigten, men må konstatere, at det kan blive en følge af de ændrede regler. I det medsendte materiale indgår endvidere et bilag til udregning af korrekt tilskud for foreninger her benævnt rideklubber/hestesportsforening For at sige det meget venligt, er det et næsten umuligt bilag at forstå. Meget kort beskrives hvordan lokaletilskud gives til både ridehaller og rytterstuer. Der bruges til gengæld megen plads på at beskrive hvad der ikke er tilskudsgivende, herunder næstsidste pind der lyder: - undervisning af enkeltpersoner eller små holdstørrelser 2 6 elever evt. op til 10 pers. Hvad betyder det så? Betyder det, at der mindst skal være 3, 5, 7 eller 10 elever pr. hold eller et andet antal? Og hvem afgør hvad der er muligt eller rimeligt. Vi forudsætter at det ikke er et tag selv bord, så en præcisering kunne være på sin plads. I samme åndedræt skal så anføres, at det jo ikke er ligegyldigt hvilken disciplin der øves i. Jo større hold jo flere tomgangsperioder vil der være for den enkelte rytter f.eks. i spring, og det betyder en dårligere undervisning for den enkelte rytter, en problemstilling der ikke er ukendt f.eks. i folkeskolen. Med hensyn til antallet af ryttere pr. hold skal endvidere anføres, at uøvede ryttere har brug for mindre distraktion, hvilket betyder, at det er hensigtsmæssigt med maksimalt 6 ryttere, ligesom

16 træning af meget øvede ryttere f.eks. i dressur, der jo i konkurrencer er alene på banen, ikke heller hensigtsmæssigt kan være på hold af f.eks. 10 ryttere såfremt der også skal være et udbytte af undervisningen, hvilket jo i sig selv er målet. I den sidste del af bilaget tillader man sig at beskrive rideklubber i landkommuner og angiver der, at man sjældent kan komme op over 20 timer pr. åbningsuge, idet man kun vil have medlemmer, og der tilføjes, at hvis timetallet overstiger 20 er det fordi det er på grund af meget små undervisningshold. Vi finder at skribenten antager mere end skribenten egentlig ved, og finder det anstødeligt i sin form. Nu forholder det sig således, at et medlem kan deltage på flere hold, idet man både kan ride dressur og spring. Særligt dygtige og målbevidste ryttere har endog flere undervisningspas. Det betyder, at det ikke alene er medlemsantallet der afgørende for hvor mange hold, eller undervisningstimer der er behov for. Med hensyn til lokaletilskud til rytterstuer forudskikker man endvidere at det som regel ikke vil overstige 60 timer på årsbasis. Vi kan ikke se hvad den antagelse bygger på, idet vi anvender rytterstuen til både generalforsamling og bestyrelsesmøder, hvilke aktiviteter hver for sig typisk har en varighed af 3-4 timer pr. gang. Da vi afholder 12 bestyrelsesmøder samt normalt 1 generalforsamling om året vil dette andrage ikke under 40 timer, og dette er lavt sat. Desuden er der krav om teoretisk rytterundervisning bestemt af Dansk Rideforbund, for at kunne deltage i ridekonkurrencer. Med den medlems til- og afgang der normalt finder sted i en rideklub og her i vores konkret, afholder vi undervisning med holdstørrelser på 8 10 ryttere mindst 6 undervisningsaftener a 3 timer pr hold. Som en del af den demokratiske proces i vor klub afholder vi endvidere ryttermøder med undervisning i regler og love for både klubben samt for deltagelse i stævner. Med henvisning til ovennævnte forhold, finder vi ikke at der i lovgivningen er hjemmel for at kommunen indfører loft for det ugentlige timetal. Vi mener heller ikke, at det er et krav, at der er tale om tilrettelagte aktiviteter. Der skal efter vores opfattelse ydes tilskud i forhold til medlemmernes brug af hallen, herunder også til stævner og andre konkurrencer for foreningens medlemmer. Ved en henvendelse til Dansk Idrætsforbund, er vi oplyst om, at også andre idrætsgrene i Jammerbugt kommune er løbet ind i tilsvarende problemer omkring tilskud. Vi ønsker derfor aktindsigt i hvordan midlerne fra folkeoplysningsudvalget i øvrigt er fordelt i Jammerbugt Kommune, fordi det medsendte materiale ikke forklarer hvad der har medført en så væsentlig ændring i 2008 i forhold til På rideklubbens vegne Finn Kristensen

17

18

19

20

21 Kriterier for prioritering af Go Global koncerter Alder Vil man prioritere en bestemt aldersgruppe? Vælger man at tilgodese børnene, kan man satse på institutionskoncerterne. Omvendt, hvis man vil prioritere de voksne, kan man satse på de offentlige koncerter. Geografi Vil man prioritere at arrangementerne dækker hele Jammerbugt Kommune, kan man fordele koncerterne efter deres geografiske placering. Offentlighed Vil man tilgodese alle borgere og turister, kan man satse på de offentlige koncerter med fri adgang for alle. Samarbejde (antal af samarbejdspartnere) Vil man fremme netværksskabelse og samarbejde mellem forskellige institutioner, foreninger m.fl., kan man prioritere de koncerter med mange samarbejdspartnere. Mængden af aktiviteter Vil man tilgodese de grupper, der er langt med planlægningen og har mange aktiviteter udover musikken, kan man tilgodese de steder, hvor koncerterne er del af et stort arrangement.

22 Overordnet tids- og procesplan, Sundhedspolitik, 2008 Overordnet proces Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Styregruppemøde: Arbejdsgruppeopstart: Samlede arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne i funktion x x x x Frist d Afrapportering: Overordnede sundhedspolitik Uge 15 (8.4.) Samling af materialet/overordnede Uge 15 sundhedspolitik Styregruppemøde: Godkendelse af forslag til overordnet sundhedspolitik til fremsendelse til KB med henblik på indledning af høringsfase Uge 16/man. d Fagudvalg: Materialet fremsendes Behandling i fagudvalg Uge 16/ons.d Uge 17 og 19 Kommunalbestyrelsen: Behandling i KB Uge 21 d Fællesmøde/arbejdsgrupperne: Tilbagemelding KB, erfaringsudveksling om hidtidige forløb Uge 18/29.4.

23 Høringsfase: Overordnet sundhedspolitik Uge Frist d Styregruppemøde: Opsamling på foreløbige prioriteringsforslag fra arbejdsgrupperne med henblik på vurdering af eventuelle budgetmæssige konsekvenser til politisk drøftelse Afrapportering/arbejdsgrupper: Temaområderne: Indsatsmuligheder og prioritering Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept Frist d Samling af materialet Uge 29 Styregruppemøde: Godkendelse af forslag til overordnet sundhedspolitik + prioriteringsforslag/idékataloger på indsatsområderne til fremsendelse til fagudvalg og KB Uge 33 Drøftelse af forslag til opfølgningsstruktur i relation til sundhedspolitikken Fællesmøde, arbejdsgrupperne Præsentation af samlede materiale Fagudvalg: Materialet fremsendes til fagudvalgene med henblik på godkendelse Møder i fagudvalgene Uge 33 d Uge 34 d Uge 35 og 36

24 Kommunalbestyrelsen: Sundhedspolitik + prioriteringsforslag/idékataloger fremlægges til politisk behandling Samtidig: Implementering - forslag til opfølgningsstruktur i relation til sundhedspolitikken.. Uge 38/ d

25 Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune forslag til høring Forord følger senere Vision Sundhed o Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både individet, familien, netværket og kommunen til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. o Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv o Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter o Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på den bedste viden Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats o Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Sundhedsværdier o At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende Overordnede målsætninger Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal kendetegne Jammerbugt Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats Strategier Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden og egen erfaringsopsamling Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner for fastholdelse af gode resultater Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt med offentlige, private og frivillige partnere 1

26 Temaer - indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m. Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken: Kost Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og alkohol/rusmidler Social ulighed i sundhed (Gen)optræning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Kost og overvægt Gode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet. Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.) Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m. Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget liv Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og måltidsvaner 2

27 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme og kan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression. Målsætning Hver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at o indtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægning o udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. o indtænke motion som en måde at anvendes kommunens institutioner og rekreative områder på o medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper o vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet o indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Børn og unge I barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence. 3

28 Målsætning Generelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og et fælles ansvar Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at træffe sunde valg Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer Hvad kan den enkelte borger gøre Værne om gode famlierelationer og familiens medlemmer Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel Tobak og alkohol Tobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning også den passive rygning belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden. At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvener, både helbredsmæssigt og socialt. Målsætning Tobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at antallet af rygere reduceres væsentligt forebygge eller udsætte unges rygestart fremme røgfrie miljøer ingen udsættes for passiv rygning Alkohol: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har dcen nødvendige viden om akohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp 4

29 Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Tobak: sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø Alkohol: Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et særligt fokus på børn og børnefamilier Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne Hvad kan den enkelte borger gøre Tobak: Undlade at begynde med at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn og ikke ryge blandt andre Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Alkohol: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, også under graviditet og amning Handle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i foreninger, m.m. Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Sikre børn og unge en sen alkoholdebut Social ulighed i sundhed Der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livsstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne. Målsætning Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt. 5

30 Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har vanskelige levevilkår Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov Give individuel støtte til borgere med særlige behov Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem, aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhed Sikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen Hvad kan den enkelte borger gøre Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og ikke selv kan tage vare herpå Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for støtte (Genop)træning Genoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale. Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres livskvalitet. (Sidste sætning slettes?) Målsætning Jammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller rehabiliteringstilbud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og tværsektoriet koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau. sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og 6

31 hjemmets ressourcer Hvad kan den enkelte borger gøre tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet. være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den opnåede effekt af træningen. pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse med træning i eget hjem. Kroniske lidelser En række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats. Målsætning En forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende med støtte og rådgivning til den enkelte Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvad kan den enkelte patient gøre Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil i overensstemmelse med anbefalingerne Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader Deltage i netværksdannelse Et sundt arbejdsliv Tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena 7

32 samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv. Målsætning Arbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet ledige og sygemeldte med fokus på lighed i sundhed Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af sundheden på arbejdspladserne Hvad kan den enkelte medarbejder gøre Deltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på arbejdspladsen Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og sundhed for den enkelte og for fællesskabet Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet 8

33 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår Budgetproceduren for 2009 og overslagsårene tager udgangspunkt i budgetproceduren for 2008 og de evalueringer af budgetprocessen, der har været i Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2008 og i Hovedudvalget den 22. november Endvidere indtænkes allerede nu det kommende arbejde med helhedsplan for kommunen. Der var i evalueringerne af budgetprocessen for 2008 overordnet tilfredshed med processen. Dog blev der fra politisk hold især peget på, at proceduren omkring udvalgenes rolle og tilrettelæggelsen af inddragelse/høring bør ændres. Endvidere blev der udtrykt ønske om at budgetseminaret i højere grad målrettes politiske drøftelser, og at de administrative oplæg præsenteres inden budgetseminaret. Fra Hovedudvalget blev der lagt vægt på fortsat høring og inddragelse dog var der betænkelighed mht. muligheden for at skabe utryghed hos borgere og medarbejder og der var ønske om mere tid til høring. Endvidere var der ønske om et bedre materiale forud for drøftelserne i udvalget. Disse forhold er indarbejdet i budgetproceduren for Herudover har der fra direktionens side været et ønske om at styrke målsætningsdelen af budgetarbejdet. Vægtningen af målsætningsarbejdet hænger dels sammen med hensigten om at integrere det igangværende arbejde med helhedsplan med budgetarbejdet. Dels er målsætningsarbejdet en naturlig del af den godkendte mål- og rammestyringsmodel. Endelig er det en nødvendig forudsætning for budgetlægningen for 2009, at der skabes et overskud, der kan henlægges til kassebeholdningen, så kommunen fortsat kan konsolideres. Der er udarbejdet en tilhørende overordnet tidsplan for budgetlægningen (edoc dokument ). 1

34 Mål- og rammestyring Budgetlægningen for tager udgangspunkt i det overordnede styringskoncept, der med Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune er godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december Styringskonceptet bygger bl.a. på mål- og rammestyring. Det betyder, at det er de overordnede visioner, målsætninger og servicemål for de enkelte politikområder, der skal styre budgetlægningen for politikområderne. Disse visioner, målsætninger og servicemål er behandlet i Sammenlægningsudvalget og Kommunalbestyrelsen i løbet af 2006 og Vi har nu erfaring fra ca. 15 måneders drift, og der er derfor behov for at gennemgå og vurdere de opstillede målsætninger og servicemål. Det kan dreje sig om spørgsmål som: Er det på baggrund af erfaringerne de rigtige målsætninger og servicemål, vi fik opstillet for de enkelte driftsområder? Er det de vigtigste målsætninger, vi fik stillet op? Er målsætninger og servicemål præcise nok? Er de operationelle? Er der behov for at lave målsætninger og servicemål på flere områder? Udvalgene skal endvidere forholde sig til, om der er ønske om at ændre i målsætningerne eller servicemålene for at ændre på serviceniveauet i forhold til serviceniveauet i budget Det kan både dreje sig om, at målsætninger og servicemål er sat for lavt i forhold til det serviceniveau, kommunen faktisk kan levere. Og det kan handle om, at målsætninger og servicemål er for høje i forhold til det serviceniveau, der faktisk kan leveres for det afsatte budget på området. Gennemgangen af målsætninger og servicemål skal hovedsageligt foregå i udvalgene i perioden ultimo april til ultimo juni. Endvidere skal de stående udvalg løbende i budgetperioden forholde sig til, om der på baggrund af de vedtagne eller de ønskede visioner, målsætninger og servicemål er behov for at ændre i budgettet for (jf. senere). Politikområder Bevillingsniveauet i Jammerbugt Kommune er fastlagt til 18 politikområder. Disse danner fortsat udgangspunkt for budgetlægningen. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i følgende politikområder: 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats 4. Kultur- og fritidsområdet 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Socialområdet 7. Voksen- og handicapområdet 2

35 8. Sundhedsområdet 9. Natur- og miljøområdet 10.Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning 12.Erhverv og turisme 13.Administrativ organisation 14.Politisk organisation 15.Kommunale ejendomme 16.Tværgående aktiviteter 17.Plan og byggeri 18. Landdistriktsudvikling Tankegangen bag at fastlægge bevillingsniveauet til politikområder frem for eksempelvis til udvalgsniveau er, at en større del af den tværgående prioritering kommer til at foregå i Kommunalbestyrelsen frem for i de stående udvalg Dog er det naturligt at en stor del af de tværgående drøftelser i første omgang sker i udvalgene, idet udvalgene har ansvaret for sammenhørende politikområder. Overordnet budgetmetode På baggrund af de opstillede målsætninger og servicemål er den overordnede budgetmetode er en kombination af ramme- og blokbudgettering. Økonomiudvalgets udmelding af rammer for budgetlægningen (jf. senere) danner udgangspunkt for udvalgenes prioritering som foregår indtil august måned. Hvert udvalg får inden for deres bevillingsmæssige politikområder til opgave at udarbejde et antal blokke positive såvel som negative. Det er inden for disse rammer og blokke Kommunalbestyrelsen derefter drøfter det samlede budget. De stående udvalg kan uddelegere til forvaltningen at udarbejde blokkene, men det er de stående udvalg, der har ansvar for blokkene. De servicemæssige konsekvenser af forslagene skal beskrives. Som led i en offensiv økonomistyringsstrategi skal der endvidere skabes en omstillingspulje på 1% af netto serviceudgifterne svarende til en omstillingspulje på ca. 13,7 mio. kr. Udvalgenes målsætninger og servicemål samt prioriterede blokke danner sammen med den overordnede økonomiske ramme og omstillingspuljen udgangspunkt for budgetseminaret den 29. og 30. august og for de efterfølgende politiske drøftelser og behandlinger. Rammerne for budget 2009 Budgetlægningen for 2009 tager udgangspunkt i det godkendte budget for 2008 reguleret for ændringer i de lovbundne opgaver og reguleret for evt. allerede godkendte tillægsbevillinger, der får virkning for

36 Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune inddrages i budgetlægningen, hvor der skal arbejdes med fremskrivninger af børnetal mv. Rammerne for de enkelte politikområder vil over sommeren blive reguleret for tekniske ændringer. Det drejer sig hovedsagelig om: ændringer på grund af ændret børnetal i dagpleje, børnehaver og skoler/skolefritidsordninger ændringer grund af ændret belægning i institutionstilbud til handicappede ændringer i kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. på baggrund af konstateret udvikling ændringer på grund af ændret befolkningstal/visitation på ældreområdet ændringer på grund af ændringer i lovgivning/aftaler/overenskomster ændringer i vederlag og honorarer til politikere ændringer i forsikringspræmier og afgifter ændringer på grund af udbud ændringer på grund af ændringer i kontoplan mv. ændringer i lejeindtægter/lejeudgifter ændringer i afdrag og renter ændringer i statsrefusioner. De tekniske ændringer vil blive beskrevet og vil blive indarbejdet i det tekniske budgetoplæg til budgetseminaret den 29. og 30. august (præsenteres på temamøde den 21. august). Omstillingspulje Som et led i en offensiv økonomistyringsstrategi etableres en omstillingspulje på 1% af nettoserviceudgifterne ekskl. bidrag til det regionale sundhedssystem. Dette svarer til knap 13,7 mio. kr. Omstillingspuljen indgår i de politiske drøftelser af det samlede budget. Nedenfor er vist, hvor meget de enkelte politikområder skal bidrage til omstillingspuljen kr. Budget 2009 (Overslagsår 2009) Fremskrevet budget 2009 serviceudgifter* Bidrag til omstillingspulje 1 pct. 1. Børnepasning Undervisning og fritidstilbud Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur og Fritid Arbejdsmarkedsområdet Socialområdet Ældre- og handicapområdet Sundhedsområdet Natur og miljø Infrastruktur og Beredskab Erhverv og Turisme Administrativ organisation

37 14. Politisk organisation Tværgående aktiviteter Landistriktsudvikling I alt * Fremskrevet med 4,5% jf. KL s budgetvejledning. Det er udvalgenes ansvar at udarbejde forslagene på udvalgenes politikområder. Der ligger fra 2008-budgetarbejdet et ganske omfattende prioriteringskatalog, som kun i begrænset omfang blev udnyttet. Arbejdet med omstillingspuljen skal for det enkelte udvalgs politikområder tage udgangspunkt i dette materiale. Forslagene til omstillingspuljen skal prioriteres fra udvalgenes side. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag til omstillingspuljen. Forslag til nye driftsaktiviteter I arbejdet med målsætninger og servicemål samt i det øvrige budgetarbejde kan de enkelte udvalg komme med forslag til nye driftsaktiviteter, der efter udvalgets mening bør prioriteres ind i budgettet for 2009 eller overslagsår. Sådanne forslag skal fra udvalget ledsages af forslag til finansiering heraf, idet de ellers ikke vil indgå i det fortsatte arbejde med budget Der kan ikke stilles finansieringsforslag, der indgår i omstillingspuljen. Forslagene skal prioriteres fra udvalgenes side. I 2008-budgetlægningen blev der fra interne og eksterne interessenter indkaldt forslag til nye aktiviteter. Disse forslag anvendes igen, men udvalgene kan i nødvendigt omfang supplere med nye forslag. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag nye driftsaktiviteter og finansiering heraf. Anlæg Eventuelle forslag om nye anlægsprojekter skal beskrives og prioriteres fra fagudvalgene. Eventuelle afledte driftsudgifter skal fremgå både af beskrivelsen af anlægsprojektet og af driftssiden (udvidelsesblokke). Finansiering Forvaltningen laver til temamøde den 19. juni et skøn over finansieringssiden. Efter aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi er udmøntet (forventeligt omkring den 20. juni), udarbejder forvaltningen til primo august forslag til finansiering på baggrund af det udmeldte bloktilskud og de forventede skatteindtægter. Herunder beskrives konsekvenserne af en evt. ændring af skatteprocent/grundskyldspromille samt selvbudgettering vs. statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlaget. 5

38 Under finansiering skal drøftes om Finanslovens bestemmelser om den kommunale økonomi indebærer, at der skal laves særlige initiativer vedr. skatteudskrivningen. Oplæg til kommunalbestyrelsen Til temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 19. juni om økonomisk status samt fortsatte mål og rammer for budgetlægningen skal følgende fremlægges: Konsekvenser af regnskab 2007 Overordnet økonomiopfølgning på budget 2008 (ultimo marts/maj 2008) samt likviditetsudvikling herunder vurdering af konsekvenserne af Finanslovsstramningerne af den kommunale økonomi Teknisk basisbudget på udgiftssiden 2009 (budget 2008 fremskrevet) sammenholdt med budgetoverslagsåret 2009 Skøn over finansieringssiden 2008 (det forventes at der indgås økonomiaftale mellem Regeringen og KL omkring den 20. juni, og det er derfor usikkert om der kan gives et kvalificeret skøn over finansieringssiden) Foreløbig resultatopgørelse for budget 2009 Evt. revideret version af Mål og sigtepunkter for økonomisk politik for Jammerbugt Kommune (drøftet af Kommunalbestyrelsen på budgetseminar d. 30. august 2007). Drøftes i Økonomiudvalget den 14. maj På temamødet i Kommunalbestyrelsen den 21. august præsenteres følgende materiale som grundlag for de politiske budgetdrøftelser på budgetseminaret den 29. og 30. august: Teknisk resultatopgørelse for 2009 og overslagsårene bud på overblik og bundlinje Det tekniske driftsbudget med oversigt over og begrundelse for indarbejdede tekniske ændringer Indtægtsforventninger på baggrund af økonomiaftale skat samt tilskud Oversigt over udskrivningsgrundlag samt foreløbig anbefaling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti Oversigt over forventede ændringer i renter og afdrag Gennemgang af bidrag til omstillingspulje Gennemgang af udvalgenes forslag til nye driftsaktiviteter samt finansiering heraf Gennemgang af forslag til anlæg. Løn- og prisregulering Fremskrivningsprocenter for lønninger og priser fastlægges på Økonomiudvalgets møde den 16. april. Oplægget fra forvaltningen er, at lønninger og priser fremskrives på baggrund af KL s skøn over udviklingen. Det betyder, at lønningerne fra 2008 til 2009 fremskrives med 5,3% og priserne fremskrives med 3,4% - svarende til en gennemsnitlig fremskrivning på 4,5% 1. Der er 1 Jf. KL s budgetvejledning (G. 1.1) af 18. marts