Uforudseelige udg./ Projektering og udbud ,-

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uforudseelige udg./ Projektering og udbud 200.000,-"

Transkript

1 Vedr: Prisoverslag renovering/ombygning af børneinstitutionen "Slottet" Kirkegade Brovst Priserne er baseret på henholdsvis V&S priser samt skønnede priser,og omfatter Klimaskærm Udskiftning af tag til røde vingetagsten incl. undertag og lægter. Efterisolering af tagflader Nye tagrender,nedløbsrør og inddækninger m.v. Reparation af murværk og fuger Ændring af dæk ved terrasse Nyt terrasseværn mod legeplads Udskiftning af enkelte vinduer Samlet klimaskærm ,- Indvendigt arbejde Udskiftning af lofter til Troldtex akustiklofter Udskiftning af Gulvbelægning til Linoleum på Korkment Malerbehandling Ventilationsanlæg Genvex Nyt varmeanlæg (radiatoranlæg) Ny Vand-installation Ny el- installation Nye toiletter Nyt køkken Garderobeinventar Øvrigt fast inventar Reparation af vægge, gulve og lofter i kælder. Samlet indvendigt arbejde ,- Udvendige arbejder terræn m.v. Udvendig omlægning/ ny belægning. Nødvendige kloakændringer Udv. belysning Hegn med låger ,- Uforudseelige udg./ Projektering og udbud ,- Samlet overslag renovering/ombygning excl. moms ,-

2 Jammerbugt Kommune Følgende antal elever vil være buskortberettiget fra friskolerne. Jfr. gældende regler for transport af befordringsberettigede elever Skoleåret 2007/08 Pris mdr. Antal mdr. Klim Friskole Aabybro Friskole Hune Friskole Vedsted Friskole Elever u.f. Jam.Kom. Pris helårs Pris vinter I alt NT-ruter eller private vognmandsruter: NT-ruter Privatevognmandsruter Klim Friskole Helårs 19 0 Vinter 9 0 Aabybro Friskole Helårs 2 6 Vinter 0 3 Hune Friskole Helårs 2 2 Vinter 3 0 Vedsted Friskole Helårs 15 7 Vinter 7 5 Elever u.f. Jam.Komm. Helårs 1 0 I alt 58 23

3 * I beløbet er kun indregnet udgift til NT, idet det forudsættes, at der ikke er øgede udgifter for de elevers vedkommende, som kan køre med vognmandsruter MFA

4 I alt *

5

6 Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplan for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. 1. Baggrund 1.1 Formål og politisk beslutning Kommunalbestyrelsen har den 31. januar 2008 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for renovering og modernisering af skolebygninger/-lokalerne for samtlige skoler i Jammerbugt Kommune. Formålet med planen er at få et etableret et samlet overblik over behov og muligheder, og få udarbejdet en langsigtet investeringsplan over en årrække, således at denne kan anvendes til prioritering af en rækkefølgeplan og de kommende budgetårs investeringer på skoleområdet. Af grundlaget for den politiske beslutning fremgår det, at udviklings- og moderniseringsplanen skal inddrage og sikre sammenhæng mellem følgende væsentlige forhold: bygningerne skal moderniseres og udvikles til at kunne understøtte den nutidige pædagogik og folkeskolelovens pædagogiske krav og intentioner bygningerne skal overholde formelle krav til arbejdsmiljø og sikkerhed bygningerne skal renoveres og fremstå i god bygningsmæssig stand Det forudsættes endvidere, at udviklingsplanen tager højde for den kommende skolepolitik Fremtidens Skole som er under udarbejdelse i en involverende proces med interessenterne. Endvidere forudsættes det, at det vurderes om der med fordel kan foreslås anvendelse af faglokaler på anden skole end egen skole eller andre strukturelle ændringer. 1.2 Udviklingsplanens omfang Ovenstående medfører, at kommunen via ekstern rådgivning skal have udarbejdet en analyse og et beslutningsgrundlag der indbefatter følgende: analyse og vurdering af bygningernes nuværende status, tilstand og kvalitet, herunder også i forhold til tidsvarende og fremtidige undervisningsformer en vurdering af hvilke muligheder bygningsmassen rummer og hvilke moderniseringer og eventuelle tilbygninger, der vil være mulige og relevante en samlet udviklingsplan, der på rammeniveau kan anvendes til at træffe realistiske beslutninger om de kommende års prioriteringer af anlægsinvesteringer på skoleområdet og på de enkelte skoler Det skal understreges, at rådgivningsopgaven ikke omfatter detailprojektering og detailbeskrivelser på de enkelte skoler, men at planen alene kan være udgangspunkt for projektforslag for de enkelte skoler. Det vil først være i efterfølgende faser, at egentlige detailbeskrivelser og -projektering skal igangsættes på de enkelte skoler jf. den 1

7 prioritering som kommunalbestyrelsen forventes at fastlægge. Afgrænsningen af opgaven med udviklingsplanen kan illustreres således: UDVIKLINGSPLANEN PROJEKTERING UDBUD GENNEMFØRELSE Afklaring Plan på rammeniveau Endvidere understreges det, at kommunen lægger stor vægt på og forudsætter at udviklingsplanen udarbejdes i tæt dialog med og involvering af interessenterne på skoleområdet. Det forudsættes også, at det er i denne proces, at afklaringen af de fremtidige forventninger og krav til skolernes indretning, fleksibilitet og behovsopfyldelse finder sted. I forbindelse med afklaringen forudsættes det, at rådgiveren inddrager relevant viden, erfaringer og læreeksempler, og således kvalificerer afklaringsprocessen med henblik på at sikre et funktionelt, fleksibelt og tidsvarende undervisningsmiljø. 1.3 Beskrivelse af skoleområdet Jammerbugt Kommune har fysisk 21 skoler (heraf flere med fælles ledelse). Heraf har 6 skoler overbygning. Der er endnu ikke taget stilling til fremtidig placering af 10. årgang. Skolerne varierer i elevtal fra 59 elever til 743 elever (skoleåret 2007/08). Der er udarbejdet bilag over elevtal på de enkelte skoler. Endvidere kan befolkningsprognosen indarbejdes i analysen for at tage højde for det forventede fremtidige elevtal på de enkelte skoler. Der er ikke for nuværende planer om ændringer i skolestrukturen, men det er ønskeligt at der via analysen tilvejebringes grundlag for en fleksibel anvendelse af lokalerne. 1.4 Skoleanlæg på budgettet Der er i budget 2008 og de kommende år afsat midler til investeringer på skoleområdet. Endvidere forventes det, at regeringens udspil til kvalitetsløft og yderligere midler til moderinisering af kommunale bygninger giver basis for gennemførelse af udviklingsplanen. 1.5 Tilbudsindhentning Der er indbudt 4 firmaer til at give tilbud på opgaven. 2. Rådgivningsopgaven i forbindelse med udviklingsplanen 2.1 Procesbistand kombineret med skitsering og overordnet rammeplanlægning Som indledningsvist beskrevet skal rådgiveren gennemføre en involverende proces, der 2

8 kan skabe ejerskab hos relevante interessenter lokalt på skolerne og på kommunalt niveau til en samlet udbygningsplan. Der lægges derfor vægt på, at rådgiveren skal være tovholder på at få afklaret hvorledes behov og muligheder kan inddrages i en udviklingsplan, der samtidig kan være et realistisk planlægnings- og prioriteringsværktøj for kommunalbestyrelsen. Slutproduktet i denne fase er således en samlet udviklingsplan for skolerne i kommunen, men på et overordnet rammeniveau med angivelse af forslag til og overslag over bygningsmæssige ændringer og disponeringer. Rådgiveren skal i tilbuddet derfor beskrive, hvilken proces der foreslås anvendt i denne afklaring af behov og muligheder, omfanget af processen, styringen og tilrettelæggelsen af processen. Endvidere skal rådgiveren beskrive erfaringer med processerne samt med skoleudviklingsplaner. Konkret betyder dette, at rådgivers tilbud skal omfatte og redegøre for: 1. forslag til proces for og gennemførelse af afklaringen af de fremtidige forventninger og krav til skolernes indretning, fleksibilitet og behovsopfyldelse 2. forslag til projektorganisation og involvering af relevante parter 3. hvilken metode der anvendes til udarbejdelse af udviklingsplanen 4. beskrivelse af økonomisk rammemodel 5. eksempel på det detaljeringsniveau, der kan forventes i planen for den enkelte skole 6. overvejelser om hvordan den forslåede model for udviklingsplan vil være velegnet til en politisk prioritering indenfor området samt anvendeligheden i forhold til udarbejdelse af projektforslag 7. tidsplan for gennemførelse af proces samt udviklingsplanen 8. hvilke oplysninger rådgiveren forudsætter leveret af kommunen 9. økonomisk tilbud opdelt på processen og udviklingplanen 10.referenceliste for tilsvarende opgaver 11.en udbetalingsplan for rådgiverhonoraret i forbindelse med opgavens udførelse. I den endelige udviklingsplan kan der eventuelt indgå forslag og anfalinger til den efterfølgende proces (udbudsform m.m.) 2.2 Jammerbugt Kommunes krav og forventninger til rådgiver Udover ovennævnte forhold der skal indgå i rådgivers tilbud forudsættes endvidere, at Udviklingsplanen foreligger til politisk behandling i marts 2008 Udviklingsplanen skal være grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om investering i fremtidens skolebygninger Udviklingsplanen skal være udgangspunkt for udarbejdelse af projektforslag Kommunens aktiviteter på bygningsvedligeholdelse, energimærkning og investering i arbejdsmiljø og sikkerhed skal indgå i arbejdet med udviklingsplanen, og rådgiver skal således beskrive hvorledes dette kan foregå, herunder oplæg til 3

9 5. eventuel arbejdsdeling mellem kommunen og rådgiver/anden ekstern bistand Registrering af bygningers tilstand skal kunne indgå i et af kommunen valgt ITsystem (RamByg). 2.3 Tidsfrister og vurdering af tilbud m.m. Tilbud skal fremsendes senest den 20. juni Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil d. 28. august Den tilbudte pris for rådgivningens udførelse skal være fast i udførelsesperioden. Indstilling om indgåelse af rådgiveraftale behandles i Børne- og Kulturudvalget den 11. august 2008 og i Kommunalbestyrelsen d. 21. august Afklaring af tildeling af rådgiveropgaven og indgåelse af aftale forventes at finde sted snarest herefter Opgaven skal påbegyndes september 2008 Opgaven vil blive tildelt efter en samlet vurdering af økonomisk mest fordelagtige tilbud under hensyntagen til pris, kvalitet, anvendelighed og erfaringer med tilsvarende opgaver. 2.4 Spørgsmål til beskrivelse og omfang af opgaven Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Michael Stilling, skolechef Knud Nørgaard, teknisk direktør Lone Engberg, administrativ konsulent

10 Bogbus to løsningsforslag Begge biler kan udsmykkes med bibliotekets og kommunens logo. Rebild-løsning Økonomi Anlægsudgifter Anskaffelse bus og indretning It- udstyr, licenser I alt Ved leasing vil der være anlægs-udgifter til IT-udstyr på kr Finansiering (forslag) T.og U. udvalg Overfør Rest overføres til I alt Opstart ( ) Løn måneder (30 timer) Materialer Drift ( ) Årlig Løn (30 timer) Materialer

11 Drift bil I alt Årlig drift ved Leasing Løn (30 timer) Materialer Drift bil Leasingudgift I alt Ved leasing vil der umiddelbart være flere ressourcer til anlæg/opstart i længden vil der være en større årlig driftsudgift. Fordele Kan køres af en person Nem at manøvrere Ligner en bogbus God PR-værdi Ulemper Begrænset opholdrum kun få personer på en gang Forholdvis dyr i anskaffelse evnt. leasing vil forbruge en stor del af driftsbudgettet Juelsminde-løsning 2

12 Økonomi Anlægsudgifter Anskaffelse bus og indretning It- udstyr, licenser I alt Ved leasing vil der være anlægs-udgifter til IT-udstyr på kr Finansiering (forslag) T.og U. udvalg Overførsel I alt Opstart ( ) Løn måneder (30 timer) Materialer Drift ( ) Årlig Løn (30 timer) Materialer Drift bil I alt Årlig drift ved leasing Løn Materialer Drift bil Leasingudgift

13 I alt Ved leasing vil der umiddelbart være flere ressourcer til anlæg/opstart i længden vil der være en større årlig driftsudgift. Fordele Kan køres af en person med. alm. kørekort Mulighed for at indrette et biblioteksrum med plads til flere personer Mindre anlægsudgifter God PR værdi Bibliotekarerne / personalet anbefaler denne løsning Løsningen er afprøvet i Vejen, Juelsminde og Kolding Ulemper Kræver kørekursus Ligner ikke en bogbus 4

14 Time-beregning Cafeteriet Aabybro Hallen Åbningstider Man Tirs Ons Tors Lør Søn Dette giver en ugentlig åbningstid på 28 timer Åbningstid 32 uger vinterhalvår september til maj 32 uger af 12 timer = 384 timer 32 uger af 12 uger = 512 timer Ansættelse efter HK overenskomst dette udgør en ca. timeløn på 120 kr. plus personaleudgifter = ca. 140 kr. i timen Dette giver en personaleudgift pr. år ca kr. Finansiering: Bandereklamer kr ,- Indtægt ved salg kr ,- I alt kr ,-. Anders Engesgaard Nielsen Halinspektør Aabybro Hallen

15 Brovst Rideklub Janumvej Brovst Til Emne: Jammerbugt kommune, kommunalbestyrelsen Indsigelse/klage over svarskrivelse på ansøgning om tilskud. Ref.: Jammerbugt Kommune skrivelse af 28. januar Brovst Rideklub (BROR) gør hermed indsigelse over de ved ref. givne tilskud til BROR, idet det fremsendte materiale ikke hverken anviser en anvendelig beregningsmetode, eller, efter vor opfattelse bygger på de af os fremsendte oplysninger. Det undrer os desuden at der uden høring, er iværksat særlige regler for rideklubber, og dette foretaget i et folkeoplysningsudvalg, og som i deres umiddelbare udmøntning medfører en reduktion i tilskuddet med ca. 60 % ud fra den metode der blev anvendt for Det har på grund af den sene udsendelse af oplysning om tilskudsstørrelse været umuligt for BROR at kunne udarbejde et retvisende budget, og den drastiske nedskæring af tilskuddet vil naturligvis medføre væsentlige højere kontingenter og betaling for undervisning, dette på en sportsgren der i forvejen er tynget af høje betalinger i forvejen. I den sidste ende kan det betyde lukning af ikke kun vor rideskole, men de fleste rideskoler i kommunen. Vi formoder at det ikke er det, der har været hensigten, men må konstatere, at det kan blive en følge af de ændrede regler. I det medsendte materiale indgår endvidere et bilag til udregning af korrekt tilskud for foreninger her benævnt rideklubber/hestesportsforening For at sige det meget venligt, er det et næsten umuligt bilag at forstå. Meget kort beskrives hvordan lokaletilskud gives til både ridehaller og rytterstuer. Der bruges til gengæld megen plads på at beskrive hvad der ikke er tilskudsgivende, herunder næstsidste pind der lyder: - undervisning af enkeltpersoner eller små holdstørrelser 2 6 elever evt. op til 10 pers. Hvad betyder det så? Betyder det, at der mindst skal være 3, 5, 7 eller 10 elever pr. hold eller et andet antal? Og hvem afgør hvad der er muligt eller rimeligt. Vi forudsætter at det ikke er et tag selv bord, så en præcisering kunne være på sin plads. I samme åndedræt skal så anføres, at det jo ikke er ligegyldigt hvilken disciplin der øves i. Jo større hold jo flere tomgangsperioder vil der være for den enkelte rytter f.eks. i spring, og det betyder en dårligere undervisning for den enkelte rytter, en problemstilling der ikke er ukendt f.eks. i folkeskolen. Med hensyn til antallet af ryttere pr. hold skal endvidere anføres, at uøvede ryttere har brug for mindre distraktion, hvilket betyder, at det er hensigtsmæssigt med maksimalt 6 ryttere, ligesom

16 træning af meget øvede ryttere f.eks. i dressur, der jo i konkurrencer er alene på banen, ikke heller hensigtsmæssigt kan være på hold af f.eks. 10 ryttere såfremt der også skal være et udbytte af undervisningen, hvilket jo i sig selv er målet. I den sidste del af bilaget tillader man sig at beskrive rideklubber i landkommuner og angiver der, at man sjældent kan komme op over 20 timer pr. åbningsuge, idet man kun vil have medlemmer, og der tilføjes, at hvis timetallet overstiger 20 er det fordi det er på grund af meget små undervisningshold. Vi finder at skribenten antager mere end skribenten egentlig ved, og finder det anstødeligt i sin form. Nu forholder det sig således, at et medlem kan deltage på flere hold, idet man både kan ride dressur og spring. Særligt dygtige og målbevidste ryttere har endog flere undervisningspas. Det betyder, at det ikke alene er medlemsantallet der afgørende for hvor mange hold, eller undervisningstimer der er behov for. Med hensyn til lokaletilskud til rytterstuer forudskikker man endvidere at det som regel ikke vil overstige 60 timer på årsbasis. Vi kan ikke se hvad den antagelse bygger på, idet vi anvender rytterstuen til både generalforsamling og bestyrelsesmøder, hvilke aktiviteter hver for sig typisk har en varighed af 3-4 timer pr. gang. Da vi afholder 12 bestyrelsesmøder samt normalt 1 generalforsamling om året vil dette andrage ikke under 40 timer, og dette er lavt sat. Desuden er der krav om teoretisk rytterundervisning bestemt af Dansk Rideforbund, for at kunne deltage i ridekonkurrencer. Med den medlems til- og afgang der normalt finder sted i en rideklub og her i vores konkret, afholder vi undervisning med holdstørrelser på 8 10 ryttere mindst 6 undervisningsaftener a 3 timer pr hold. Som en del af den demokratiske proces i vor klub afholder vi endvidere ryttermøder med undervisning i regler og love for både klubben samt for deltagelse i stævner. Med henvisning til ovennævnte forhold, finder vi ikke at der i lovgivningen er hjemmel for at kommunen indfører loft for det ugentlige timetal. Vi mener heller ikke, at det er et krav, at der er tale om tilrettelagte aktiviteter. Der skal efter vores opfattelse ydes tilskud i forhold til medlemmernes brug af hallen, herunder også til stævner og andre konkurrencer for foreningens medlemmer. Ved en henvendelse til Dansk Idrætsforbund, er vi oplyst om, at også andre idrætsgrene i Jammerbugt kommune er løbet ind i tilsvarende problemer omkring tilskud. Vi ønsker derfor aktindsigt i hvordan midlerne fra folkeoplysningsudvalget i øvrigt er fordelt i Jammerbugt Kommune, fordi det medsendte materiale ikke forklarer hvad der har medført en så væsentlig ændring i 2008 i forhold til På rideklubbens vegne Finn Kristensen

17

18

19

20

21 Kriterier for prioritering af Go Global koncerter Alder Vil man prioritere en bestemt aldersgruppe? Vælger man at tilgodese børnene, kan man satse på institutionskoncerterne. Omvendt, hvis man vil prioritere de voksne, kan man satse på de offentlige koncerter. Geografi Vil man prioritere at arrangementerne dækker hele Jammerbugt Kommune, kan man fordele koncerterne efter deres geografiske placering. Offentlighed Vil man tilgodese alle borgere og turister, kan man satse på de offentlige koncerter med fri adgang for alle. Samarbejde (antal af samarbejdspartnere) Vil man fremme netværksskabelse og samarbejde mellem forskellige institutioner, foreninger m.fl., kan man prioritere de koncerter med mange samarbejdspartnere. Mængden af aktiviteter Vil man tilgodese de grupper, der er langt med planlægningen og har mange aktiviteter udover musikken, kan man tilgodese de steder, hvor koncerterne er del af et stort arrangement.

22 Overordnet tids- og procesplan, Sundhedspolitik, 2008 Overordnet proces Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Styregruppemøde: Arbejdsgruppeopstart: Samlede arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne i funktion x x x x Frist d Afrapportering: Overordnede sundhedspolitik Uge 15 (8.4.) Samling af materialet/overordnede Uge 15 sundhedspolitik Styregruppemøde: Godkendelse af forslag til overordnet sundhedspolitik til fremsendelse til KB med henblik på indledning af høringsfase Uge 16/man. d Fagudvalg: Materialet fremsendes Behandling i fagudvalg Uge 16/ons.d Uge 17 og 19 Kommunalbestyrelsen: Behandling i KB Uge 21 d Fællesmøde/arbejdsgrupperne: Tilbagemelding KB, erfaringsudveksling om hidtidige forløb Uge 18/29.4.

23 Høringsfase: Overordnet sundhedspolitik Uge Frist d Styregruppemøde: Opsamling på foreløbige prioriteringsforslag fra arbejdsgrupperne med henblik på vurdering af eventuelle budgetmæssige konsekvenser til politisk drøftelse Afrapportering/arbejdsgrupper: Temaområderne: Indsatsmuligheder og prioritering Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept Frist d Samling af materialet Uge 29 Styregruppemøde: Godkendelse af forslag til overordnet sundhedspolitik + prioriteringsforslag/idékataloger på indsatsområderne til fremsendelse til fagudvalg og KB Uge 33 Drøftelse af forslag til opfølgningsstruktur i relation til sundhedspolitikken Fællesmøde, arbejdsgrupperne Præsentation af samlede materiale Fagudvalg: Materialet fremsendes til fagudvalgene med henblik på godkendelse Møder i fagudvalgene Uge 33 d Uge 34 d Uge 35 og 36

24 Kommunalbestyrelsen: Sundhedspolitik + prioriteringsforslag/idékataloger fremlægges til politisk behandling Samtidig: Implementering - forslag til opfølgningsstruktur i relation til sundhedspolitikken.. Uge 38/ d

25 Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune forslag til høring Forord følger senere Vision Sundhed o Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både individet, familien, netværket og kommunen til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. o Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv o Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter o Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på den bedste viden Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats o Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Sundhedsværdier o At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende Overordnede målsætninger Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal kendetegne Jammerbugt Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats Strategier Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden og egen erfaringsopsamling Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner for fastholdelse af gode resultater Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt med offentlige, private og frivillige partnere 1

26 Temaer - indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m. Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken: Kost Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og alkohol/rusmidler Social ulighed i sundhed (Gen)optræning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Kost og overvægt Gode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet. Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.) Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m. Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget liv Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og måltidsvaner 2

27 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme og kan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression. Målsætning Hver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at o indtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægning o udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. o indtænke motion som en måde at anvendes kommunens institutioner og rekreative områder på o medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper o vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet o indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Børn og unge I barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence. 3

28 Målsætning Generelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og et fælles ansvar Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at træffe sunde valg Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer Hvad kan den enkelte borger gøre Værne om gode famlierelationer og familiens medlemmer Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel Tobak og alkohol Tobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning også den passive rygning belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden. At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvener, både helbredsmæssigt og socialt. Målsætning Tobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at antallet af rygere reduceres væsentligt forebygge eller udsætte unges rygestart fremme røgfrie miljøer ingen udsættes for passiv rygning Alkohol: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har dcen nødvendige viden om akohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp 4

29 Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Tobak: sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø Alkohol: Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et særligt fokus på børn og børnefamilier Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne Hvad kan den enkelte borger gøre Tobak: Undlade at begynde med at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn og ikke ryge blandt andre Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Alkohol: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, også under graviditet og amning Handle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i foreninger, m.m. Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Sikre børn og unge en sen alkoholdebut Social ulighed i sundhed Der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livsstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne. Målsætning Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt. 5

30 Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har vanskelige levevilkår Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov Give individuel støtte til borgere med særlige behov Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem, aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhed Sikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen Hvad kan den enkelte borger gøre Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og ikke selv kan tage vare herpå Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for støtte (Genop)træning Genoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale. Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres livskvalitet. (Sidste sætning slettes?) Målsætning Jammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller rehabiliteringstilbud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og tværsektoriet koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau. sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og 6

31 hjemmets ressourcer Hvad kan den enkelte borger gøre tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet. være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den opnåede effekt af træningen. pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse med træning i eget hjem. Kroniske lidelser En række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats. Målsætning En forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende med støtte og rådgivning til den enkelte Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvad kan den enkelte patient gøre Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil i overensstemmelse med anbefalingerne Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader Deltage i netværksdannelse Et sundt arbejdsliv Tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena 7

32 samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv. Målsætning Arbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet ledige og sygemeldte med fokus på lighed i sundhed Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af sundheden på arbejdspladserne Hvad kan den enkelte medarbejder gøre Deltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på arbejdspladsen Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og sundhed for den enkelte og for fællesskabet Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet 8

33 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår Budgetproceduren for 2009 og overslagsårene tager udgangspunkt i budgetproceduren for 2008 og de evalueringer af budgetprocessen, der har været i Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2008 og i Hovedudvalget den 22. november Endvidere indtænkes allerede nu det kommende arbejde med helhedsplan for kommunen. Der var i evalueringerne af budgetprocessen for 2008 overordnet tilfredshed med processen. Dog blev der fra politisk hold især peget på, at proceduren omkring udvalgenes rolle og tilrettelæggelsen af inddragelse/høring bør ændres. Endvidere blev der udtrykt ønske om at budgetseminaret i højere grad målrettes politiske drøftelser, og at de administrative oplæg præsenteres inden budgetseminaret. Fra Hovedudvalget blev der lagt vægt på fortsat høring og inddragelse dog var der betænkelighed mht. muligheden for at skabe utryghed hos borgere og medarbejder og der var ønske om mere tid til høring. Endvidere var der ønske om et bedre materiale forud for drøftelserne i udvalget. Disse forhold er indarbejdet i budgetproceduren for Herudover har der fra direktionens side været et ønske om at styrke målsætningsdelen af budgetarbejdet. Vægtningen af målsætningsarbejdet hænger dels sammen med hensigten om at integrere det igangværende arbejde med helhedsplan med budgetarbejdet. Dels er målsætningsarbejdet en naturlig del af den godkendte mål- og rammestyringsmodel. Endelig er det en nødvendig forudsætning for budgetlægningen for 2009, at der skabes et overskud, der kan henlægges til kassebeholdningen, så kommunen fortsat kan konsolideres. Der er udarbejdet en tilhørende overordnet tidsplan for budgetlægningen (edoc dokument ). 1

34 Mål- og rammestyring Budgetlægningen for tager udgangspunkt i det overordnede styringskoncept, der med Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune er godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december Styringskonceptet bygger bl.a. på mål- og rammestyring. Det betyder, at det er de overordnede visioner, målsætninger og servicemål for de enkelte politikområder, der skal styre budgetlægningen for politikområderne. Disse visioner, målsætninger og servicemål er behandlet i Sammenlægningsudvalget og Kommunalbestyrelsen i løbet af 2006 og Vi har nu erfaring fra ca. 15 måneders drift, og der er derfor behov for at gennemgå og vurdere de opstillede målsætninger og servicemål. Det kan dreje sig om spørgsmål som: Er det på baggrund af erfaringerne de rigtige målsætninger og servicemål, vi fik opstillet for de enkelte driftsområder? Er det de vigtigste målsætninger, vi fik stillet op? Er målsætninger og servicemål præcise nok? Er de operationelle? Er der behov for at lave målsætninger og servicemål på flere områder? Udvalgene skal endvidere forholde sig til, om der er ønske om at ændre i målsætningerne eller servicemålene for at ændre på serviceniveauet i forhold til serviceniveauet i budget Det kan både dreje sig om, at målsætninger og servicemål er sat for lavt i forhold til det serviceniveau, kommunen faktisk kan levere. Og det kan handle om, at målsætninger og servicemål er for høje i forhold til det serviceniveau, der faktisk kan leveres for det afsatte budget på området. Gennemgangen af målsætninger og servicemål skal hovedsageligt foregå i udvalgene i perioden ultimo april til ultimo juni. Endvidere skal de stående udvalg løbende i budgetperioden forholde sig til, om der på baggrund af de vedtagne eller de ønskede visioner, målsætninger og servicemål er behov for at ændre i budgettet for (jf. senere). Politikområder Bevillingsniveauet i Jammerbugt Kommune er fastlagt til 18 politikområder. Disse danner fortsat udgangspunkt for budgetlægningen. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i følgende politikområder: 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats 4. Kultur- og fritidsområdet 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Socialområdet 7. Voksen- og handicapområdet 2

35 8. Sundhedsområdet 9. Natur- og miljøområdet 10.Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning 12.Erhverv og turisme 13.Administrativ organisation 14.Politisk organisation 15.Kommunale ejendomme 16.Tværgående aktiviteter 17.Plan og byggeri 18. Landdistriktsudvikling Tankegangen bag at fastlægge bevillingsniveauet til politikområder frem for eksempelvis til udvalgsniveau er, at en større del af den tværgående prioritering kommer til at foregå i Kommunalbestyrelsen frem for i de stående udvalg Dog er det naturligt at en stor del af de tværgående drøftelser i første omgang sker i udvalgene, idet udvalgene har ansvaret for sammenhørende politikområder. Overordnet budgetmetode På baggrund af de opstillede målsætninger og servicemål er den overordnede budgetmetode er en kombination af ramme- og blokbudgettering. Økonomiudvalgets udmelding af rammer for budgetlægningen (jf. senere) danner udgangspunkt for udvalgenes prioritering som foregår indtil august måned. Hvert udvalg får inden for deres bevillingsmæssige politikområder til opgave at udarbejde et antal blokke positive såvel som negative. Det er inden for disse rammer og blokke Kommunalbestyrelsen derefter drøfter det samlede budget. De stående udvalg kan uddelegere til forvaltningen at udarbejde blokkene, men det er de stående udvalg, der har ansvar for blokkene. De servicemæssige konsekvenser af forslagene skal beskrives. Som led i en offensiv økonomistyringsstrategi skal der endvidere skabes en omstillingspulje på 1% af netto serviceudgifterne svarende til en omstillingspulje på ca. 13,7 mio. kr. Udvalgenes målsætninger og servicemål samt prioriterede blokke danner sammen med den overordnede økonomiske ramme og omstillingspuljen udgangspunkt for budgetseminaret den 29. og 30. august og for de efterfølgende politiske drøftelser og behandlinger. Rammerne for budget 2009 Budgetlægningen for 2009 tager udgangspunkt i det godkendte budget for 2008 reguleret for ændringer i de lovbundne opgaver og reguleret for evt. allerede godkendte tillægsbevillinger, der får virkning for

36 Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune inddrages i budgetlægningen, hvor der skal arbejdes med fremskrivninger af børnetal mv. Rammerne for de enkelte politikområder vil over sommeren blive reguleret for tekniske ændringer. Det drejer sig hovedsagelig om: ændringer på grund af ændret børnetal i dagpleje, børnehaver og skoler/skolefritidsordninger ændringer grund af ændret belægning i institutionstilbud til handicappede ændringer i kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. på baggrund af konstateret udvikling ændringer på grund af ændret befolkningstal/visitation på ældreområdet ændringer på grund af ændringer i lovgivning/aftaler/overenskomster ændringer i vederlag og honorarer til politikere ændringer i forsikringspræmier og afgifter ændringer på grund af udbud ændringer på grund af ændringer i kontoplan mv. ændringer i lejeindtægter/lejeudgifter ændringer i afdrag og renter ændringer i statsrefusioner. De tekniske ændringer vil blive beskrevet og vil blive indarbejdet i det tekniske budgetoplæg til budgetseminaret den 29. og 30. august (præsenteres på temamøde den 21. august). Omstillingspulje Som et led i en offensiv økonomistyringsstrategi etableres en omstillingspulje på 1% af nettoserviceudgifterne ekskl. bidrag til det regionale sundhedssystem. Dette svarer til knap 13,7 mio. kr. Omstillingspuljen indgår i de politiske drøftelser af det samlede budget. Nedenfor er vist, hvor meget de enkelte politikområder skal bidrage til omstillingspuljen kr. Budget 2009 (Overslagsår 2009) Fremskrevet budget 2009 serviceudgifter* Bidrag til omstillingspulje 1 pct. 1. Børnepasning Undervisning og fritidstilbud Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur og Fritid Arbejdsmarkedsområdet Socialområdet Ældre- og handicapområdet Sundhedsområdet Natur og miljø Infrastruktur og Beredskab Erhverv og Turisme Administrativ organisation

37 14. Politisk organisation Tværgående aktiviteter Landistriktsudvikling I alt * Fremskrevet med 4,5% jf. KL s budgetvejledning. Det er udvalgenes ansvar at udarbejde forslagene på udvalgenes politikområder. Der ligger fra 2008-budgetarbejdet et ganske omfattende prioriteringskatalog, som kun i begrænset omfang blev udnyttet. Arbejdet med omstillingspuljen skal for det enkelte udvalgs politikområder tage udgangspunkt i dette materiale. Forslagene til omstillingspuljen skal prioriteres fra udvalgenes side. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag til omstillingspuljen. Forslag til nye driftsaktiviteter I arbejdet med målsætninger og servicemål samt i det øvrige budgetarbejde kan de enkelte udvalg komme med forslag til nye driftsaktiviteter, der efter udvalgets mening bør prioriteres ind i budgettet for 2009 eller overslagsår. Sådanne forslag skal fra udvalget ledsages af forslag til finansiering heraf, idet de ellers ikke vil indgå i det fortsatte arbejde med budget Der kan ikke stilles finansieringsforslag, der indgår i omstillingspuljen. Forslagene skal prioriteres fra udvalgenes side. I 2008-budgetlægningen blev der fra interne og eksterne interessenter indkaldt forslag til nye aktiviteter. Disse forslag anvendes igen, men udvalgene kan i nødvendigt omfang supplere med nye forslag. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag nye driftsaktiviteter og finansiering heraf. Anlæg Eventuelle forslag om nye anlægsprojekter skal beskrives og prioriteres fra fagudvalgene. Eventuelle afledte driftsudgifter skal fremgå både af beskrivelsen af anlægsprojektet og af driftssiden (udvidelsesblokke). Finansiering Forvaltningen laver til temamøde den 19. juni et skøn over finansieringssiden. Efter aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi er udmøntet (forventeligt omkring den 20. juni), udarbejder forvaltningen til primo august forslag til finansiering på baggrund af det udmeldte bloktilskud og de forventede skatteindtægter. Herunder beskrives konsekvenserne af en evt. ændring af skatteprocent/grundskyldspromille samt selvbudgettering vs. statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlaget. 5

38 Under finansiering skal drøftes om Finanslovens bestemmelser om den kommunale økonomi indebærer, at der skal laves særlige initiativer vedr. skatteudskrivningen. Oplæg til kommunalbestyrelsen Til temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 19. juni om økonomisk status samt fortsatte mål og rammer for budgetlægningen skal følgende fremlægges: Konsekvenser af regnskab 2007 Overordnet økonomiopfølgning på budget 2008 (ultimo marts/maj 2008) samt likviditetsudvikling herunder vurdering af konsekvenserne af Finanslovsstramningerne af den kommunale økonomi Teknisk basisbudget på udgiftssiden 2009 (budget 2008 fremskrevet) sammenholdt med budgetoverslagsåret 2009 Skøn over finansieringssiden 2008 (det forventes at der indgås økonomiaftale mellem Regeringen og KL omkring den 20. juni, og det er derfor usikkert om der kan gives et kvalificeret skøn over finansieringssiden) Foreløbig resultatopgørelse for budget 2009 Evt. revideret version af Mål og sigtepunkter for økonomisk politik for Jammerbugt Kommune (drøftet af Kommunalbestyrelsen på budgetseminar d. 30. august 2007). Drøftes i Økonomiudvalget den 14. maj På temamødet i Kommunalbestyrelsen den 21. august præsenteres følgende materiale som grundlag for de politiske budgetdrøftelser på budgetseminaret den 29. og 30. august: Teknisk resultatopgørelse for 2009 og overslagsårene bud på overblik og bundlinje Det tekniske driftsbudget med oversigt over og begrundelse for indarbejdede tekniske ændringer Indtægtsforventninger på baggrund af økonomiaftale skat samt tilskud Oversigt over udskrivningsgrundlag samt foreløbig anbefaling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti Oversigt over forventede ændringer i renter og afdrag Gennemgang af bidrag til omstillingspulje Gennemgang af udvalgenes forslag til nye driftsaktiviteter samt finansiering heraf Gennemgang af forslag til anlæg. Løn- og prisregulering Fremskrivningsprocenter for lønninger og priser fastlægges på Økonomiudvalgets møde den 16. april. Oplægget fra forvaltningen er, at lønninger og priser fremskrives på baggrund af KL s skøn over udviklingen. Det betyder, at lønningerne fra 2008 til 2009 fremskrives med 5,3% og priserne fremskrives med 3,4% - svarende til en gennemsnitlig fremskrivning på 4,5% 1. Der er 1 Jf. KL s budgetvejledning (G. 1.1) af 18. marts

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Brovst Rideklub 2008-02-24 Janumvej 4 9460 Brovst Til Emne: Jammerbugt kommune, kommunalbestyrelsen Indsigelse/klage over svarskrivelse på ansøgning om tilskud. Ref.: Jammerbugt Kommune skrivelse af 28.

Læs mere

Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår

Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår Dato 08-04-2008 Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr. 7257 7008 Mail akr@jammerbugt.dk Dokument nr. 1849-124318 Sags nr. 1849-32730 Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår 2010 2012 Budgetproceduren

Læs mere

Politikområde 7-8 April 2008 Budgetopfølgning 1-31.3.2008

Politikområde 7-8 April 2008 Budgetopfølgning 1-31.3.2008 Politikområde 7-8 April 2008 Budgetopfølgning 1-31.3.2008 Kontotekst Foreløbigt Budget Skønnet Skønnet Note regnskab 2007 2008 forbrug ultimo afvigelse 2008 P2 40 Socialudvalget 469.953 443.826 475.581-31.755

Læs mere

Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale.

Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale. Vision (12 års sigt) Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommue skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation som kan bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene

Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 Budgetprocessen 2016 2019 er udarbejdet med det formål at fastlægge procedure, strategier og tidsplan for budgetlægningen for 2016

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 106. Godkendelse af visioner og mål for

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på Sundhed&trivsel Dragør Kommunes sundhedspolitik Læs mere på www.dragoer.dk Udgivet af Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Lars Bo Pedersen, Forvaltningschef Tekst og redaktion: Pernille

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE

SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP - DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE I 2010 Sundhedspolitik i Ballerup Kommune Udgivet af Ballerup Kommune 2006 Redaktion: Tværfaglig nedsat arbejdsgruppe. Produktion

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Budgetvejledning 2016

Budgetvejledning 2016 Budgetvejledning 2016 Indledning Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2016 og overslagsårene 2017-2019. Budgetprocessen arbejder med 3 spor: et politisk- administrativt

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 14. Bemærkninger til referat fra sidste møde 1 15. Nyt fra formanden 2 16. Nyt fra

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene

Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene Budgetprocedure for budgetåret 2017 og overslagsårene 2018 2020 Budgetproceduren 2017-2020 omfatter retningslinjer, tidsplan, principper og andre forudsætninger for den forestående budgetlægning. Katalog

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere