Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale.

Transkript

1 Vision (12 års sigt) Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommue skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation som kan bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen, samt private og offentlige arbejdsgivere Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes individuelle behov. Mål/delmål (4 års sigt) Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale. Ungeindsatsen Målet er, at unge mellem år er afklarede i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. Sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet er målet at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen for de sygedagpengemodtagere som er i beskæftigelse, og at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere som er ledige ved sygemeldingen Revalidering Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal tilbydes revalidering, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Evt. ved ansættelse på særlige vilkår. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgerens aktive medvirken og dialog med private og offentlige arbejdspladser. Førtidspension Når det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der hurtigt træffes beslutning om tilkendelse af førtidspension. Integrationsområdet Flygtninge, indvandrere og familiesammenførte integreres i det danske samfund, så de kan indgå i og bidrage til samfundet som selvforsørgende aktive borgere Andre aktører Målet er at skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problemfri implementering af brugen af andre aktører, som muligt. Forvaltning og sagsbehandling. Virksomheder og borgere skal opleve en høj grad af service i jobcentret. Side 1 af 6

2 Servicemål (1 års sigt) Kontanthjælpsområdet Alle kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en målrettet jobplan indenfor 3 uger efter tilkendelse af kontanthjælp Der lægges vægt på langsigtede løsninger, der er afhængig af personens alder, evner og forudsætninger med det formål at forbedre mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked. Alle arbejdsmarkedsparate, der er i særlig risiko for at blive langvarigt ledige eller har været ledige i mere end 12 måneder, skal have et tilbud om ansættelse med løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate henvises til ekstra 6 uger i afklaringsforløbet med det formål at få videreudbygget dialogguiden til en ressourceprofil, der kan være medvirkende til at færdiggøre jobplanen. Hensigten er, at borgeren udredes med henblik på visitation til aktiviteter, der tilgodeser de individuelle hensyn, der fremgår af ressourceprofilen. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate henvises straks til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet efter endt 8 ugers afklaringsforløb. Ved første tilbud henvises unge under 30 år til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet af 18 måneders varighed. Virksomhedspraktik bruges aktivt som et redskab for afklaring af beskæftigelsesmål og ressourcer. Minimum 30 % af alle borgere der henvender sig i jobbutikken vendes i døren Minimum 90 % af borgerne i matchkategori 1-3 skal aktiveres Minimum 75% af borgerne i matchkategori 4-5 skal aktiveres Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 128 match 1-3 kontanthjælpssager Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 238 match 4-5 kontanthjælpssager Ungeindsatsen Ved henvendelse fra unge under 25 år om ansøgning af kontanthjælp henvises alle til samtale på ungdomsvejledningen med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan. Alle unge under 25 år, der henvender sig for at søge i jobbutikken henvises til ungdomsvejledningen. Der er aftalt med ungdomsvejledningen at de varetager EGU vejledningen, og det er endvidere aftalt at UUV har visitationsretten til produktionsskolerne. Side 2 af 6

3 50 % af alle unge udannelsesegnede kontanthjælpsmodtagere under 25 år i skal i gang en SUberrettiget udannelse, en udannelse i erhvervsuddannelsessystemet eller et ordinært job indenfor 3 måneder Sygedagpengeområdet Der skal ske tidlig og systematisk opfølgning med fokus på at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. Sygedagpengemodtageren indkaldes til informationsmøde vedrørende rettigheder og pligter, så snart forvaltningen får kendskab til sygemeldingen. De sygedagpengemodtagere, som vurderes at have risiko for langvarig sygemelding og/eller udstødning fra arbejdsmarkedet, indkaldes til en individuel samtale straks efter informationsmødet. Alle sygedagpengemodtagere i risikogruppen visiteres til et ressourceafklaringsforløb, der ved hjælp af systematisk sagsbehandling afklarer den enkeltes arbejdsevne. Arbejdspladsen og de faglige organisationer inddrages i sagen så tidlig og så ofte som muligt for at støtte op om arbejdsfastholdelse af den sygemeldte, og der etableres partnerskabsaftaler med såvel virksomheder som relevante faglige organisationer. Der indgås en partnerskabsaftale mellem kommunens sygedagpengeafdeling og kommunen som arbejdsgiver med henblik på at aftale retningslinier for opfølgning af sygdom. Der sættes fokus på at forbedre samarbejdet med relevante samarbejdspartnere eksempelvis læger mv. Der udarbejdes løbende analyser på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 110 sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 485 sygedagpengesager med en varighed på under 52 uger Revalidering Revalidering tager udgangspunkt i enten arbejdsfastholdelse og/eller hurtig tilbagevenden til Side 3 af 6

4 arbejdsmarkedet indenfor et område med beskæftigelsesmuligheder. Revalideringen skal altid tilrettelægges som kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. Uddannelsesrevalidering skal altid bygge videre på eksisterende uddannelse/kompetencer, og der satses på kompetencegivende uddannelser. Der sættes fokus på at udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Uddannelsesmæssig revalidering iværksættes, når virksomhedsrevalidering af helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan iværksættes. Der skal foreligge en skriftlig vurdering af hvorfor kun uddannelsesmæssig revalidering er mulig. Revalideringsforanstaltninger skal altid overvejes så tidlig som muligt i en risikosag. Det forventes at være behov for igangsætning af minimum 100 revalideringsbevillinger Det rummelige arbejdsmarked Fleksjob tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Fleksjob tilbydes ligeledes i de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger. Der sættes fokus på at anvende revalideringsforanstaltninger til at sikre borgerne relevante kompetencer til eksisterende jobs på særlige vilkår. Virksomhedskontakten styrkes og videreudvikles gennem de lovpligtige opfølgninger af fleksjob. Der tilstræbes hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af virksomhederne. Der etableres et fleksjobværksted, hvor der foregår aktiv jobsøgning med bistand af jobkonsulenter. Der sker en specialisering af jobkonsulent funktionen målrettet det rummelige arbejdsmarked. Der forventes ultimo 2008 være at bevilget 520 fleksjob. Antallet af sager forventes gennemsnitligt at stige med maksimalt 3 sager pr. måned i 2009 Heraf forventes antallet af ledighedsydelsessager gennemsnitligt udgøre maksimalt 80 Førtidspension Sagsbehandling skal foregå hurtigst muligt, og senest efter 6 ugers behandling i specialteam Side 4 af 6

5 udarbejdes indstilling vedrørende førtidspension. Det forventes ultimo 2008 at være tilkendt 475 førtidspensionsbevillinger. Antallet af bevillinger forudsættes maksimalt at stige med 3 sager pr. måned i 2009 Omgørelsesprocenten i førtidspensionssager må ikke overstige 2% Integrationsområdet Fygtninge, indvandrere og familiesammenførte ses som en ressource i lokalsamfundet og integrationsprocessen iværksættes hurtigst muligt, under respekt for individuelle hensyn. Der skal sikres en effektiv integrationsindsats ved: intensiv sprogundervisning undervisning i samfundsforhold faglig undervisning praktisk arbejdsmarkedserfaring at det lokale foreningsliv synliggør deres aktiviteter overfor flygtninge, indvandrere og familiesammenførte. at der formuleres en støttepolitik til nedbringelse af kontingent m.v. i foreningerne. at der etableres et modtagelsesberedskab bestående af danskere og, om muligt, af borgere af anden etnisk oprindelse til at tage imod nye flygtninge sammen med myndighedsrepræsentanterne at de lokale aktører, udnytter synergimulighederne maksimalt. at familiesammenførte, tilbydes deltagelse i relevante fællesskaber. at der udøves foredragsvirksomhed, om relevante emner. at der etableres decentrale mødesteder, for danskere og borgere af anden etnisk oprindelse. at der samarbejdes med Dansk Røde Kors og tilsvarende organisationer om integrationsindsatsen. at der sikres en god og effektiv vejledning i repatrieringsmulighederne. 80 % af de arbejdsmarkedsparate over 18 år, har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Andre aktører Der anvendes andre aktører, når disse henset til sammenhængen mellem pris og forventede resultater er bedre end kommunernes egne tilbud 20% af forvaltningens aktivitetsmidler forventes anvendt til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Side 5 af 6

6 Forvaltning og sagsbehandling Sagsbehandlingen på arbejdsmarkedsområdet skal være kendetegnet ved: Forståelse for at den service, der gives i jobcenteret er kommunens ansigt udadtil. Menneskelighed, forståelse og medinddragelse af borgeren i sagsbehandlingen. Borgeren skal være i fokus. Der skal træffes korrekte afgørelser, der både er i overensstemmelse med gældende lov og lokalpolitiske ønsker og mål. Sagsbehandleren skal være aktiv medspiller i forhold til både borgeren og øvrige samarbejdsparter. Kvalitet i sagsbehandlingen. Effektivitet. Hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af kommunes virksomheder og borgere. I 4. kvartal igangsættes en brugerunderundersøgelse for de ledige som kommer i jobcentret med fokus på tilfredsheden med ydede service. Desuden igangsættes brugerundersøgelse for virksomhederne med fokus på den ydede service Side 6 af 6

7 Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune forslag til høring Forord: (v. borgmesteren, når Sundhedspolitikken er endelig vedtaget) Vision Sundhed o Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både individet, familien, netværket og kommunen til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. o Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv o Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter o Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på den bedste viden Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats o Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Sundhedsværdier o At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende Overordnede målsætninger Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal kendetegne Jammerbugt Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats Strategier Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden og egen erfaringsopsamling Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner for fastholdelse af gode resultater Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt med Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 1 af 8

8 offentlige, private og frivillige partnere Temaer - indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m. Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken: Kost Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og alkohol/rusmidler Social ulighed i sundhed (Gen)optræning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Kost Gode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet. Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.) Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m. Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget liv Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og måltidsvaner Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 2 af 8

9 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme og kan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression. Målsætning Hver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at o indtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægning o udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. o indtænke motion som en måde at anvendes kommunens institutioner og rekreative områder på o medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper o vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet o indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Børn og unge I barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 3 af 8

10 trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence. Målsætning Generelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og et fælles ansvar Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at træffe sunde valg Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer Hvad kan den enkelte borger gøre Værne om gode familierelationer og familiens medlemmer Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel Tobak og alkohol/rusmidler Tobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning også den passive rygning belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden. At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvenser, både helbredsmæssigt og socialt. Målsætning Tobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at antallet af rygere reduceres væsentligt forebygge eller udsætte unges rygestart Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 4 af 8

11 fremme røgfrie miljøer ingen udsættes for passiv rygning Alkohol/rusmidler: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner og relativt lavt forbrug af andre rusmidler. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Tobak: sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø Alkohol/rusmidler: Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et særligt fokus på børn og børnefamilier Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne Hvad kan den enkelte borger gøre Tobak: Undlade at begynde med at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn og ikke ryge blandt andre Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Alkohol/rusmidler: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, også under graviditet og amning Handle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i foreninger, m.m. Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 5 af 8

12 Sikre børn og unge en sen alkoholdebut Social ulighed i sundhed Der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne. Målsætning Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt. Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har vanskelige levevilkår Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov Give individuel støtte til borgere med særlige behov Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem, aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhed Sikre, at kommunens forvaltninger tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen Hvad kan den enkelte borger gøre Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og ikke selv kan tage vare herpå Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for støtte (Genop)træning Genoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale. Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 6 af 8

13 livskvalitet. Målsætning Jammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller rehabiliteringstilbud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og tværsektorielt koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau. sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og hjemmets ressourcer Hvad kan den enkelte borger gøre tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet. være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den opnåede effekt af træningen. pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse med træning i eget hjem. Kroniske lidelser En række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats. Målsætning En forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende med støtte og rådgivning til den enkelte Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 7 af 8

14 sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvad kan den enkelte patient gøre Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil i overensstemmelse med anbefalingerne Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader Deltage i netværksdannelse Et sundt arbejdsliv Tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv. Målsætning Arbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet ledige og sygemeldte med fokus på lighed i sundhed Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af sundheden på Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 8 af 8

15 arbejdspladserne Hvad kan den enkelte medarbejder gøre Deltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på arbejdspladsen Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og sundhed for den enkelte og for fællesskabet Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet. Sundhedsafdelingen Kommunalbestyrelsen/ Side 9 af 8