Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 2008-2009. Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe"

Transkript

1 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

2 Forstanderinde Edy Kjærsgaard Forstander, pastor Lars Eyermann Bestyrelsesformand, Professor, lic. merc. Steen Hildebrandt Årbog Udgivet af: Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Bernstorffsvej Hellerup Telefon Telefax Redaktion: Forstanderinde Edy Kjærsgaard (ansvarshavende) Forstander Lars Eyermann Sekretær Marianne Zehngraff Forside: Oversigt over Sankt Lukas Stiftelsen Bagside: Alleén ved Lindely Denne beretning om Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens virksomhed i fås gratis efter anmodning. Ligeledes vort blad: Hilsen fra Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Sats og tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s

3 Indholdsfortegnelse 5 Digt - besvaret bøn af Michael Job 6 Med hjerte og tanke for medmennesket af forstander Lars Eyermann 9 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, fællesskab og opgaver af forstanderinde Edy Kjærsgaard 20 Fra Amter til Regioner - efter strukturkommissionen af Nina Berrig medlem af bestyrelsen i Sankt Lukas Stiftelsen og medlem af Region Hovedstaden 25 Erfaringer og udvikling på Sankt Lukas Hospice og i region og samfund af leder Thomas Feveile 31 Lindely i udviklingsproces af leder Inge Steenberg 34 Mødestedet med nye lokaler og muligheder af leder Søster Marie Oved 37 Mine tårer samler du af cand.theol., familieterapeut Eleonora Skov Andersen 40 I nær kontakt med natur, fordybelse og stilhed af diakon og værtinde Helle Schultz 44 Lundegård åbner lidt for kufferten af konstitueret leder Mona Bransholm Poulsen 46 Arbejde for personlig udvikling og selvstændiggørelse af leder Marianne Honoré 49 Bostedet Kastaniehuset traditioner og udvikling af leder Inge Schouboe Loua 51 Køkken med vægt på gode råvarer og godt håndværk af leder Nils Kristensen 53 Og jeg så en ny himmel og en ny jord af forstander Lars Eyermann 54 Nekrolog af forstander Lars Eyermann 3

4 Praktiske oplysninger 55 Sankt Lukas Diakonifællesskab 57 Optagelse i Fællesskabet 59 Vedtægter 63 Diakonissehusets bestyrelse 63 Fællesrådet 63 Diakonissehuset 64 Sankt Lukas Hospice og Sankt Lukas Hjemmehospice 64 Sankt Lukas Ældreomsorg 64 Sankt Lukas Mødestedet 64 Sankt Lukas Rådgivningstjeneste 65 Refugium Smidstrup Strand 65 Integreret Daginstitution Lundegård 66 Bofællesskabet Rosenly 66 Bostedet Kastaniehuset 67 Støtte til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 68 En vifte af tilbud 4

5 Besvaret bøn Jeg bad om styrke -- og Gud bød mig bryderier at kæmpe med. Jeg bad om visdom og Gud gav mig problemer at løse. Jeg bad om held og Gud gav mig en hjerne og muskler til at bruge. Jeg bad om mod og Gud udsatte mig for farer at udholde. Jeg bad om kærlighed og Gud gav mig handlemuligheder. Jeg modtog ikke det, jeg ønskede jeg modtog alt det, jeg havde brug for. Mine bønner blev besvaret. Michael Job 5

6 Med hjerte og tanke for medmennesket Af forstander Lars Eyermann Velkommen til årbogen Med nærværende årbog tilbyder Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen et indtryk af livet og arbejdet i det forløbne år. Forstanderinde Edy Kjærsgaard fortæller i sin årsberetning om året 2008 og omtaler en række af de begivenheder, som har fundet sted. Fra Stiftelsens forskellige arbejdsgrene fortæller lederne om årets gang og arbejdet dér. På hospiceområdet har der været fortsatte forhandlinger med Region Hovedstaden om en driftsoverenskomst for et udvidet Sankt Lukas Hospice og den udgående hospicevirksomhed. Dette forventes afsluttet i foråret, og udvidelsen forventes påbegyndt i den udgående palliative afdeling inden sommer En omfattende udveksling af erfaringer og ekspertise finder sted i forhold til andre hospicer og gennem faglige udvalg og råd i regionen. Udviklingen med oprettelse af en række nye hospicer og palliative afdelinger i regionen omtales. For Sankt Lukas Stiftelsens ældrehjem Lindely har 2008 betydet store ændringer. Her er, efter aftale med Gentofte Kommune, 20 nye aflastningspatienter flyttet ind og en modernisering af køkkener m.m. er gennemført. Udviklingen har medført en omfattende fornyelse og styrkelse af Lindelys personale og virksomhed. Synet for og hensynet til det enkelte menneske Sankt Lukas Stiftelsen hører hjemme i Folkekirkens diakoni s. v. s. i tjenesten for medmenneske, hvor det har behov for hjælp, støtte eller omsorg. Det betyder, at vi forstår opgaven for vort arbejde som udgået fra Jesus Kristus. Endvidere betyder det, at vi bygger arbejdet på det kristne menneskesyn. Det indebærer, at det enkelte menneske er unikt og værdifuldt i sig selv blot ved at være til uanset livssituation og vilkår i øvrigt. Det er således tanken og hjertet for det enkelte menneske, som er bærende i Sankt Lukas Stiftelsens arbejde. 6

7 Der kan i det daglige være mange andre forhold, som vil gøre sig gæld ende og, som kan rumme deres eget mål af nødvendighed. Men hensynet til det enkelte menneske og dets livssituation og menneskelige værdighed må til stadighed have øverste prioritet og må være prøvesten for arbejdet og for den måde, det udføres. De arbejdsopgaver, som udføres på Sankt Lukas Stiftelsen handler med andre ord om at skærme livet, hvor det er truet og bygge det op på ny. Men her gælder det livet for livets skyld og for det enkelte menneskes skyld med øje for dets behov og værdighed. En fylde af mening og håb Diakoni er altså i sin karakter livs-opbyggende. Det betyder, at det i sig rummer en fylde af mening og håb, som også er med til at præge stedet her og bør være det. Dette er vel også noget af baggrunden for den særlige ånd, der præger Sankt Lukas Stiftelsen og arbejdet her. I hvert fald er der en særlige atmosfære, som råder, når man træder indenfor porten og møder mennesker og arbejdet her. Noget, der også underbygges af roen i den smukke have og de harmoniske bygninger, der omgiver den. Og som en knopskydning på Diakonissehuset rækker kirken ud i haven som det fælles bedehus, der samler hele stiftelsens virksomhed under sin forbøn og sine vinger. Alter i Sankt Lukas Kirken. 7

8 Træ og port. Evangeliet river mure ned og bygger håbet og livet op Grundlaget for diakonien er evangeliet om Jesus Kristus. Dermed er det også troen på barmhjertighedens, nådens og fællesskabets Gud, vi bygger på. Det betyder, at menneskers situation og forhold altid må betragtes som åbent og fremadrettet. Intet menneske kan derfor afskrives, da mulighederne for en værdig tilværelse er til stede i ethvert menneske og i ethvert fællesskab. Evangeliet rummer et menneskesyn, der bryder de mure ned, som skiller mennesker fra liv og fællesskab med andre og med Gud. Trods alle nedbrydende kræfter i menneskers tilværelse peger det på en positiv bekræftelse af den enkelte. Du er set og elsket på højeste sted! Dit liv er værdifuldt og vigtigt uanset alle omstændigheder og øjeblikkelige vilkår. Og dette gælder i tid og evighed! 8

9 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, fællesskab og diakonale opgaver Af forstanderinde Edy Kjærsgaard Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus, som en helle midt i larmen står det underligste hus. Stilhed, der er livets egen, overdøver dagens krav, her hvor Helligånden holder åbent hus for høj og lav. Her har dagen evighed, her har kærlighed sit sted, hvor Guds Søn er sammen med os under Helligåndens fred, og da føler vi en stund, at vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund. Ovennævnte udtrykkes af Lars Busk Sørensen i første vers af en salme fra Salmen findes i DDS nr Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens diakonale fællesskab talte ved udgangen af 2008 i alt 36 medlemmer. Ikke et stort antal i forhold til tidligere, hvor der, da der var flest søstre, var langt over 300 søstre. Og kun ganske få ansatte medarbejdere i organisationen. Ser vi på billedet i dag, taler vi om et omvendt forhold, få søstre og mange ansatte. Ser vi godt efter, vil vi erfare, at det væsentlige, det kristne værdigrundlag, heldigvis står urokkeligt fast. I antal er Sankt Lukas Diakonifællesskab svundet ind og kun ganske få er i den arbejdsdygtige alder og derigennem med ude i opgaverne. Alderen har sat sine spor, dog ikke i engagement, medleven, 9

10 forbøn, foldede hænder, frivillig indsats, kærlighed til huset og dets diakonale opgaver. Sankt Lukas Diakonifællesskab ser det som sin fornemmeste opgave på bedste vis at værne om den værdifulde arv, som er videregivet os i tillid af søstre, der har været her før os. Den centrale kerne i husets værdi grundlag og opgaver er fortsat Sankt Lukas Diakonifællesskab med det underligste hus, som salmedigteren kalder kirken, som det naturlige omdrejningspunkt. Det gælder også i forhold til den overordnede sikring af de ansatte medarbejderes muligheder for at erhverve et godt- og grundigt kendskab til huset og dets værdigrundlag. En op gave, som i de kommende år vil blive opprioriteret. Glimt fra 2008 For en familie, der kan skrive sig mere end hundrede aktive år tilbage, for en familie med samme bopæl i mere end de seneste 75 år, er mange traditioner og sædvaner knyttet til et års forløb. Adventstid og julehøjtid fulgt af fasten, i det spirende forår påskehøjtideligheden og efterfølgende pinsen. Derimellem særlige helligdage og ikke mindst kirkeårets gode søndage. Alle højtidelige traditioner, som vi samles om i vor dejlige kirke. Højtidsstunder, som hver især minder os om fællesskabet med Gud og Blomsterboden. 10

11 hinanden, minder os om, at vi skal være til gavn for vor næste. Og netop det er tråden til den gode hverdag, til de mange gode hverdage hver med sin fordring og glæde over at være en del af Guds arbejdsstyrke på jord. Hverdagene, søn- og helligdagene er ramme også om særlige aktiviteter i løbet af året. Nævnes kan arrangementerne i forbindelse med Hellig tre konger, Diakoniens Dag, optakt til jubilæumsfestligheder og husets årsdag i maj måned, hvor alt står på den anden ende for at fejre søsterjubilæer, husets fødselsdag, være sammen, høre foredrag, musik, deltage i festgudstjeneste med efterfølgende middag og meget mere. For blot små to måneder efter at drage til Refugium Smidstrup Strand og der holde en velfortjent søsterferie for deltagere fra både Diakonissehuset og Lindely. Også efteråret byder på sine traditioner. Jeg tænker på vor særlige Gudstjeneste i forbindelse med Alle Helgen og naturligvis også på koncerten med Lægekoret Con Fusione samt vor juleandagt med efter følgende gløgg og mulighed for at mødes på tværs af grupper og op gaver. Særligt skal nævnes vor Julestue, som afholdes 1. lørdag i december. Den er i 2008 afholdt for anden gang og interessen for Julestuens produkter og muligheder for at træffe gamle bekendte samt nyde lidt spiseligt Jubilæumssøstre. 11

12 eller lytte til korsang i kirken har været stor. Mange har givet udtryk for, at den nuværende Julestues form er en rigtig god ide. Det er vi glade for i Diakonifællesskabet, som står med ansvaret for Julestuen, både i forhold til forberedelser, afvikling og oprydning. Julestuen, som i sin afvikling tager en dag, arbejdes der ihærdigt på hele året, og glæden i år blev da også kronet med en indtægt fra salg af Julestuens produkter på ca kr. Det var en træt-, men glad forsamling, der efter lukketid pakkede sammen og sandelig ikke, om snakken allerede fostrede nye ideer til næste års Julestue. Julekrybbe. Lundegaard I skrivende stund sner det fint. Det holder ikke børnene inden døre, tværtimod lokker vejret til leg og tumlen ude. Børnenes glade ansigter skimtes akkurat under flyverdragtens beskyttende hætte, arme og ben holdes ud fra kroppen af den varme heldragt og fører tanken hen på små robotter. Men kun et kort øjeblik, så fanges beskuerens øjne af liv, masser af liv i bevægelserne og glade stemmer, som indbyder til aktivitet, fantasilege og fællesskab i den fri luft med alle de fine snefnug. 12

13 Året rundt kan børnene ses på legepladsen, i parken og også i de mere private områder af park og have, hvor bl.a. vore ældre medborgere har stor fornøjelse af de mange glade børn. Kontakter opstår, og nogle vedligeholdes ved besøg i bl.a. Mødestedet, hvor ældre gerne fortæller om gamle dage. Børnene er da stille, lyttende og meget interesseret i at vide mere. Samværet er til stor gensidig fornøjelse. Det samme er årets forskellige traditioner i vuggestue og børnehave, indendørs såvel som udendørs. Og netop udendørs følges med spænding i Lundegaard 2 tilblivelsen af en ny legeplads, som forventes færdig først på sommeren næste år. Legepladsen flytter fra den nuværende beliggenhed om foran huset, hvor børnehaven bor på 1. sal. Beboerne i stueetagen, er Gentofte Kommunes Genop træningscenter. Og også her glæder man sig til en legeplads med børneliv foran bl.a. terrasse og vinduer. År 2008 blev for Lundegård året, hvori det var tid at sige farvel til institutionens leder gennem de seneste 13 år. Irma Andersen sagde farvel i marts måned for derefter at overgå til efterløn, bedre tid til egne sysler og ikke mindst til at være mormor. Vi er Irma Andersen stor tak skyldig for hendes dygtige ledelse af Lundegård, hendes fastholden af værdier og hendes evne til at sætte sig i både børnenes- og medarbejdernes sted. Vi ønsker hende alt godt fremover. Efter Irma Andersens fratræden konstitueredes stedfortræder Irene Borello Jensen som leder af Lundegård. Afdelingsleder Mona Bransholm Poulsen blev samtidig konstitueret som stedfortræder for lederen. Rosenly, Bofællesskab Rosenly, Bofællesskab for kvinder og børn med anden etnisk baggrund end dansk, blev i udgangspunktet stiftet af Boligfonden for enlige mødre og fædre og Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Stiftelsen af tilbuddet indebar til en begyndelse en 3-årig projektperiode. Projektperioden udløb i 2008, og det stod da klart, at det ikke juridisk var muligt at gennemføre projektet Rosenly i en fortsættelse som en selvstændig, selvejende institution drevet af Boligfonden og Stiftelsen i fællesskab. Samtidig stod det klart, at der er behov for et tilbud som Rosenlys, og de to oprindelige stiftere besluttede da, at Rosenly med udgangen af projektperioden skulle overgå til at være en af flere afdelinger og tilbud i Sankt 13

14 Lukas Stiftelsens regi. Fuld virkning får dette fra 2009, hvor Rosenly helt på linie med Stiftelsens andre arbejdssteder, indgår i Stiftelsens budget. Det gode samarbejde med Boligfonden for enlige mødre og fædre vil fortsætte og blive udviklet i lyset af Rosenlys nye status til gavn for Rosenlys arbejde med gruppen af kvinder og børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er nok at tage fat på. Det er ikke altid let at være et nyt- og ukendt tilbud, selv om behovet er til stede. Der skal lægges kræfter i at gøre kommunerne opmærksomme på Rosenlys helt særlige- (og billige) tilbud, også selv om det ikke passer helt ind i kommunernes strukturer og arbejdsgange, som ofte bliver udslagsgivende i valg af tilbud til denne målgruppe. Kastaniehuset Kastaniehuset, et Bosted for unge piger med anden etnisk baggrund end dansk, har i løbet af de seneste år gjort sig en række erfaringer med de vanskelig heder og de behov, de unge piger står med. Således er det blevet tydeligt, at flere af pigerne i denne målgruppe har behov for at kunne modtages i en akut foranstaltning. Integrationsministeriet har vist interesse for at styrke dette felt, hvilket også kan læses i indlægget af Kastaniehusets leder her i årbogen. Erfaringerne viser endvidere, at en vifte af forskellige specialiserede muligheder og tiltag i forhold til pigerne generelt er ønskværdige. Kastaniehusets bestyrelse tager sammen med institutionens leder udfordringen op og har igangsat drøftelser, som skal danne grundlag for såvel Kastaniehusets egne tilbud og videre specialisering som beskrive mere bredt, hvilke tilbud, vi som samfund bør være i besiddelse af til gruppen. Hospiceområdet Siden årsskiftet 2005/06 har det forlydt, at Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens hospicevirksomhed skulle øges. Selv har vi ikke været i tvivl, behovet for langt flere pladser i både hjemmehospice og hospice har talt sit eget tydelige sprog. Tilsagn og bevillinger har vi da også fået, men havnede i den videre proces i Strukturreformens net, som kom til at betyde flere års tålmodig venten på handling i forhold til de politisk trufne beslutninger, nemlig en udvidelse af vort stationære hospice med 100%, d.v.s fra 12 til 24 sengepladser samt en udvidelse af vort udgående 14

15 hospiceteam med 50%, hvilket vil sige fra 30 pladser ad gangen til 45 pladser ad gangen. I december 2008 skete et gennembrud i sagen. Regionen Hovedstaden og Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen nærmede sig målet, og henover årsskiftet er arbejdet med Henri Goldstein. udvidelserne fortsat med intensiveret styrke. Så meget, at Stiftelsen har turde binde an med en egentlig projektering af udvidelsen, som forventes at tage sin begyndelse med ombygning, modernisering og indretning af såvel de nye- som de nuværende sengepladser i løbet af det kommende år, således at Dr. Alexandrines Hus i 2010 vil være klar til at huse 24 sengepladser i alt. Udvidelsen af Stiftelsens udgående hospiceteam forventes at kunne ske således, at vi allerede før sommerferien 2009 kan tilbyde 45 patienter ad gangen vor professionelle bistand i eget hjem. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er glade for sagens positive udvikling og især taknemlige over, fremover at kunne udvide vort tilbud til borgerne om også en hospiceplads om end vi næppe fremover vil kunne efterkomme alle relevante ønsker. I 2008 valgte overlæge Nina Rose Holm at takke ja til en overlægestilling på Rigshospitalet. Det betød et farvel til Sankt Lukas Stiftelsen, men også et goddag til overlæge Henri Goldstein, som den 1. august 2008 tiltrådte en stilling hos os. Vi er glade for at kunne præsentere Henri Goldstein, som har en lang karriere bag sig med udgangspunkt i en speciallægeuddannelse som gynækolog samt stor viden og erfaring i etikkens betydning for mødet med andre mennesker. Hjertelig velkommen til overlæge Henri Goldstein. Lindely Ved årets begyndelse havde vi mange ledige stuer på Lindely. 13 faste beboere husede vort plejehjem, heraf 9 søstre samt et til stadig forskelligt 15

16 mindre antal gæster, der på eget initiativ havde henvendt sig m.h.p. rekreations- eller aflastningsophold. I april måtte vi dog tage afsked med søster Henny, som tæt op til sin død var en af de selvhjulpne søstre i kredsen trods høj alder. Det er for os alle sammen et stort savn, og vi tænker ofte på søster Henny og alt, hvad hun igennem sine mange søsterår har betydet for fællesskabet. Søster Henny var levende i tjenesten også i sine pensionistår - gav meget til sine omgivelser, hvilket især søstre og beboere på Lindely mærkede. Med søster Hennys død blev antallet af faste beboere reduceret til 12 personer. En meget lille kreds Lindelys størrelse taget i betragtning. Vi havde i foråret herefter op til 24 ledige stuer, og tankerne rettede sig imod husets anvendelse i fremtiden. Især tænkte vi på indtag af plejebeboere, men også andre former for ophold blev drøftet. Midt i vore overvejelser bad Gentofte Kommune om en drøftelse af kommunens behov, herunder vor vurdering af, om det ville være muligt at indlede et samarbejde. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen har altid været glade for både at være beliggende i Gentofte Kommune, følt kommunens opbakning til vore opgaver, og dertil har vi været meget tilfredse med enhver form for samarbejde med vor kommune, når dette faldt for. Det føltes derfor helt naturligt at indlede drøftelser om yderligere et samarbejdsfelt med Gentofte Kommune. Drøftelserne førte til en aftale om visitation af aflastningsbeboere fra Gentofte Kommune til Lindely. I alt 20 aflastnings gæster med ophold i kortere eller længere tid i Stiftelsen, før en permanent pleje plads i kommunens regi var ledig til at modtage vedkommende borger. Aftalen er siden blevet udvidet til 24 aflastnings gæster fra Gentofte Kommune, hvilket betyder, at vi ikke har flere ledige stuer. Gentofte Kommune er helt indforstået hermed, og finder det naturligt at respektere Stiftelsens egne forpligtelser i samarbejdet omkring Lindely. Det er i denne sammenhæng værd at nævne, at vore egne søstre ved pleje behov dog til enhver tid kan modtages på Lindely. Det er i denne forbindelse også værd at nævne, at Lindelys medar bejdere meget flot har klaret den store ændring og også formået at fastholde vor særlige omsorgsindsats for det hele menneske. Tak til alle på Lindely både for året, der er gået, og for aktiv medvirken i det gode samarbejde med beboere, pårørende og kommune. Samarbejdet med Gentofte Kommune gennem 2008 har været gi vende, og i tilgift har vi indhøstet megen ros for vor omsorgs indsats på Lindely. 16

17 Gentofte Kommune og Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen har derfor besluttet at indgå i fornyede drøftelser med henblik på afklaring af mulighederne for et yderligere udvidet samarbejde, gerne allerede i løbet af år Nye beboere i Alle aldre 1. januar 2008 flyttede Gentofte Kommunes Genoptræningscenter, Tranehaven, ind i bygningen Sankt Lukas Vej 6 A. Nærmeste nabo er Lundegård 2, den ene af to afdelinger i vort integrerede dagtilbud til børn. Hele året er gået med istandsættelse og indretning af de lejede lokaler, således at ambulante patienter kan modtages med virkning fra årsskiftet 2008/2009. Også arealet på Sankt Lukas Vej over mod Pilehuset er undergået en stor forandring, idet der er etableret tilkørselsvej med tilhørende afsætnings- og påsætningspladser for handicapbusser. Gentofte Kommunes behov for nye lokaler til genoptræning af borgere skal ses i sammenhæng med Strukturreformens flytning af netop genoptræningsopgaver fra sygehusene til kommunalt regi. Dette betyder bl.a. at kommunen har overtaget ansvaret for genoptræning af borgere mellem 18 og 65 år. Vi ønsker Gentofte Kommune og Tranehaven hjertelig velkommen i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bygning, og vi glæder os over og håber, at mange mennesker vil være tilpas med at besøge "Stiftelsen" og måske blive fristet af vore dejlige omgivelser til en lille tur i det fri. Hjertelig velkommen til alle. Mødestedet Kort skal Mødestedet nævnes. Hele året er p.g.a. ovennævnte behov for genoptræningsfaciliteter tilbragt i midlertidigt lokale i Dr. Alexandrines Hus. Det har naturligvis været en udfordring, men vi har på trods heraf, alle sammen følt os velkomne i Mødestedets midlertidige opholdssted. Måske har nogle frygtet, at det var vejen til Mødestedets nedlukning. Noget sådant har overhovedet ikke været drøftet. Tværtimod er tiden brugt til istandsættelse af nye lokaler i Pilehuset på Sankt Lukas Vej til Mødestedet. Som et nyt initiativ vil Mødestedet i 2009 også indeholde et kantinetilbud til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens egne medarbejdere. Vi 17

18 ser frem til kombinationen Mødested/personalekantine, og håber fællesskabet også kan give anledning til samtaler på tværs af aldre, baggrund, arbejdsaktiv, ikke arbejdsaktiv længere o.s.v. Det forventes, at vi dels kan flytte Mødestedet i eget hus primo 2009 dels kan markere åbning af Personalekantine. Og jeg håber i næste årsberetning at kunne berette om det nye fællesskab, især at kunne se tilbage på et år, hvor rigtig mange gæster finder vej til Mødestedets aktiviteter, og hvor vore medarbejdere er strømmet til kantinen. Alle ønskes et godt nyt år i nye omgivelser. Tak Som kristen, selvejende institution er vi dybt afhængige af andre menneskers indsats i forhold til drift og varetagelse af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens arbejdsgrene. Det er en nødvendig forudsætning for os med støtte og opbakning i vort virke og uden andre menneskers, gruppers, organisationers og fondes hjælp og støtte vil vi ikke kunne yde omsorg til medmennesket i alle livets aldre og livets situationer. Vore aktiviteter for mennesker i nød er afhængig af hjælp og støtte af enhver form. En varm og hjertelig tak skal derfor lyde til enhver, som på den ene eller anden måde bidrager til hjælpen. Stor tak til hele vort mægtige korps af frivillige hjælpere, som hver især på bedste vis giver af deres tid til os. Det er en uvurderlig støtte, som vi er dybt taknemlige for. Tak for indsats i hverdagene, tak for indsats på søn- og helligdage. Tak for særlig indsats i forbindelse med afholdelse af vor Julestue. Også bestyrelsen giver Stiftelsen en stor del af deres tid. Tak til vor professionelle bestyrelse, som på et frivilligt grundlag påtager sig det store- og overordnende ansvar i forbindelse med drift af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Hjertelig tak for virket til gavn for næsten. Også til vort Diakonifællesskab skal takken rettes. Gennem sin tilstedeværelse og sine aktive handlinger medvirker vort fællesskab til at præge husets rummelighed og mangfoldighed. Tak for gøremål både ude og hjemme. Tak for indsats i hverdage og ved festdage. Hjertelig tak til vore mange medarbejdere for engagement, med leven, gode forslag, drøftelser m.m. i forbindelse med vore mange arbejdsopgaver. 18

19 Afsluttende skal lyde en helt særlig tak til de mange personer, venner og bekendte, fonde og legater, hvorfra vi har modtaget helt uundværlige og kærkomne gaver og donationer til anvendelse i vor omsorgsindsats for medmennesket. Børnehjemmet Bethlehems Fond Børnesagens Fællesråd Bernhard og Kamma Schepelers Fond Civilingeniør Otto Kierulff s Fond Departementschef Hugo Engmann og hustru Carla Engmanns Fond Det Arnstedtske Familiefond Egmont Fonden E. H. Ludvigsens legat Ejnar og Meta Thorsens Fond Elin og Erik Jensens Fond Emil Petersen og hustru Olines legat Enid Ingemanns Fond Entreprenør G. Kjæhr og hustru Emilie Kjæhrs Mindelegat Fabrikant Christen Frøkjær Jensen og hustrus Fond GTN Fonden Ida og J. Rindom s Fond Ideer for Livet Fonden Kirsten Lykkes Fond Lady Circle Gentofte L. J. Wendelboe og Hustrus Fond Marie Christensens Fond NTI-Fonden Otto og Birthe Bangsdals fond Pax Fondet Stensbygaard Fonden Søster Ingas mindefond Tømmerhandler Johannes Fog s Fond Tømmerhandler Vilhelm Bangs Fond Wanda og Svend Jarlsbys Fond Aase og Ejnar Danielsens Fond 19

20 Fra amter til regioner - efter strukturkommissionen Af Ni na Berrig, medlem af best yrelsen i Sa n k t Lu k a s Stiftelsen og medlem af Region Hovedstaden. Med strukturreformen gennemførtes amternes nedlæggelse og 5 nye regioner blev dannet. Er det lykken? Ser man på den demokratiske/politiske indflydelse må det nok erkendes, at det, at man ikke som hidtil kan udskrive skat, men nu er sat på Regeringens lommepenge-budget, er en noget anden situation end i amternes tid. Det betyder, at Regeringen/Folketinget er mere bestemmende. De bestiller musikken, og sætter prisen og så er det op til Regionerne at udføre bestillingen og få kløene, hvis ordren ikke udføres helt som forventet. Til gengæld skal det også siges, at udmeldinger om max. ventetider og behandlingsgarantier har været med til at løfte vort sundhedsvæsen betyde ligt. Den gamle amtsgrænsekrig er elimineret. Målet med kommunalreformen er at skabe rammerne for et stærkt- og bæredygtigt sundhedsvæsen, som hele tiden lever op til tidens udfordringer. Den teknologiske udvikling og specialisering gør, at vi hele tiden skal være parate til at se på, om arbejdsdelingen i sygehusvæsenet er optimal. Målet er klart nok; kvaliteten skal være i top, også når det gælder den meget specialiserede behandling. Det er forhåbentligt snart slut med, at behandlinger, der kræver høj ekspertise, udføres i flæng på sygehusafdelinger, blot fordi det fagligt kan være interessant, og på trods af, at kvaliteten af behandlingen ikke er optimal. Ekspertudvalget Regionernes hospitalsplaner skal til eksamen overfor et af Regeringen nedsat ekspertudvalg. Afhængig af, om opgaven/hospitalsplanen falder i 20

21 tråd med ekspertudvalgets overordnede målsætning, udmøntes der penge til nybygninger og renovering af eksisterende hospitaler. Region Hovedstadens hospitals- og psykiatriplan er i første omgang - overordnet set - blevet accepteret. Dog står der endnu tilbage at få godkendt en renovering af eller bygning af et nyt Hillerød Hospital samt at opnå forståelse for, at Bispebjerg Hospital også bør have del i den udmøntede pulje, fordi psykiatribehandlingen på Bispebjerg Hospital bør styrkes, idet Bispebjerg Hospital dækker det område i Region Hovedstaden, som har den største procent af socialt- og psykisk belastede borgere. Forhåbentlig lykkes det at overbevise Ekspertudvalget om dette. Regionernes værdi! På trods af det demokratiske underskud, så finder jeg, at vi i regionen er et væsentligt bindeled til borgerne, og i året, der er gået, har vi i regionerne haft stor kontakt til borgerne gennem flere høringsrunder med borgermøder af hele dages varighed, hvor borgerne har givet deres bud på, hvordan blandt andet det fremtidige sundhedsvæsen bør fungere. Det er jo først og fremmest regionerne, som har ansvaret for vore sundhedstilbud med afsæt i hospitalerne og de sundhedsfaglige tilbud i primærsektoren de praktiserende læger, speciallægerne, fysioterapeuterne, tandlæger med flere. At tale om regionernes nedlæggelse på nuværende tidspunkt, finder jeg ikke relevant. Vi er dårligt nok færdige med en af de største firmafusioner i vor tid, så anstændigvis bør denne omlægning have en chance, men at der bør ske ændringer bl.a. at Region Sjælland og Region Hovedstaden slås sammen til én Region, som det i sin tid blev foreslået, bør nok snarest overvejes, specielt da Region Sjælland, som den eneste region, ikke har noget universitetshospital. Bedre i region end i amt Efter strukturreformen, hvor amterne som bekendt blev erstattet af 5 regioner, og kommunerne de fleste steder blev væsentligt større, er der sket meget. Både godt og dårligt. Det, at enhederne er blevet større, gør, at nærkendskabet til de enkelte områder er blevet sværere at bevare. Til gengæld har de fælles forpligtigelser, som kommuner og regioner nu har omkring de enkelte borgeres 21

22 sundhed, gjort, at man nu oplever en langt større- og sand interesse hos de kommunale politikere for at få et samarbejde i gang på sundhedsområdet, og at udbygge dette. Nu er borgerens sundhed herunder også bl.a. forebyggelse og genoptræning - blevet en fælles forpligtigelse, hvor alle kan se værdien af det bedst mulige samspil omkring den enkelte borger en samarbejdsvilje fra kommunernes side, som man ikke oplevede i amternes tid. De selvejende institutioner I det tidligere Københavns Amt var det, på trods af en generel modstand fra det dengang værende politiske flertal mod selvejende institutioner, lykkedes at få et godt samarbejde i stand med Sankt Lukas Stiftelsens Hospice og Hjemmehospice, ja det var endda lykkedes at skabe stor interesse for at udbygge samarbejdet. Desværre medførte strukturreformen en forhaling af processen. Men nu tyder alt på, at en for begge parter tilfredsstillende samarbejdsaftale er på plads indenfor kort tid. Generelt synes der at være udsigt til, at fremtiden for de selvejende institutioner tegner sig mere positiv, når det gælder anerkendelsen af det arbejde som gøres, men desværre også vanskelig, når det gælder de selvejende institutioners fortsatte beståen, idet færre og færre kommuner p.t. ønsker at indgå driftsaftaler med institutionerne, som sikrer disse et økonomisk sikkerhedsnet. Flere og flere kommuner vil være selvforsynende, hvilket er unødigt ressourcekrævende. I tiden, der kommer, er det særlig specialiseret kvalitet og dokumentation, der tæller, og konkurrencen vil blive hård, indtil man indser, at Danmark slet ikke kan levere personalemæssige ressourcer til, at alle kommuner kan være selvforsynende. Betydningsfuldt planlægningsarbejde gennemført ambulancekørsel kom i udbud Regionsrådets virksomhed i 2008 har i høj grad været domineret af planlægninger inden for sundheds- og ældreområderne. Således er der vedtaget handlingsplaner for sundhedsforskningen i 2009 og praksisplaner for de praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer. 22

23 Endvidere har en ny ældreplan været sendt i høring. Der er sat fokus på den ældre medicinske patient, hvor gode behandlingstilbud skal kombineres med tryghed og sammenhæng i behandlingen. Og så har ambulancekørslen som det vil være bekendt været udbudt i licitation. Det fandt sted i efteråret 2008, og omfattede i alt 44 ambulanceberedskaber i Region Hovedstaden. I pressen har det lydt, som om al ambulancekørsel i Region Hovedstaden i fremtiden skulle dækkes af det svenske firma Samaritten, men sandheden var, at Samaritten s tilbud kun omfattede 4 af de 44 ambulanceberedskaber. Alle har kunnet følge med i pressen og også kunnet opleve, at Samaritten, ved siden af svigt fra egne svenske investorer, også blev udsat for danske benspænd. De svenske investorer havde baseret sig på, at Samaritten skulle være ambulanceberedskabs-entreprenør for såvel Region Sjælland som for de 4 ambulanceberedskaber i Region Hovedstaden. Region Sjælland besluttede sig imidlertid for, ikke at ville indgå aftale med Samaritten, hvilket bevirkede, at de svenske investorer stod af. Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede herefter at løse firmaet fra dets tilbud. Resultatet er nu, at Københavns Brandvæsen, som var den eneste anden udbyder på de 4 ambulance-beredskabskørsler i dele af København, tildeles disse. Forudsætningen er dog, at Københavns Brandvæsen senest den 1. september 2009 opfylder alle de stillede kvalitetskrav. Falck A/S står for ambulancekørslen i størstedelen af den øvrige region, mens Frederiksberg Brandvæsen skal køre på Frederiksberg og i Vanløse. Det er besluttet at etablere en fælles vagtcentral til betjening af alle kørslerne. Centralen skal have stade på Herlev Hospital og med sundhedsfagligt personale i front ved visitationen. Fremtiden? Før reformen var muligheden for regional styring af planlægningen vanskelig, men nu er det blevet sværere. Der er stort behov for en bedre koordinering af planlægningen mellem kommuner og region. Den netop udsendte OECD rapport slår fast, at vi i Region Hovedstaden mangler den sammenhængende kraft, som samtænker Regionens betydning og vækst. I rapporten medtænkes også Region Sjælland. Der 23

24 er brug for korpsånden, som kan slå fast: At, hvad der er godt for Hovedstaden også er godt for hele landet! Der er et stort behov for en overordnet planlægning, lyder budskabet. Ledelse gør en forskel! Vil vi have et sundhedsvæsen, som kan leve op til kvalitets- og specialiseringskravene og samtidig være i stand til at kunne tilbyde arbejdspladser, som tiltrækker den nødvendige ekspertise, kræver det en dygtig ledelse. Det er nødvendigt at arbejde med ledelse og ledelsesudvikling. Gode ledere er ikke én gang for alle gode ledere. Dårlig ledelse, er et dyrt bekendtskab for borgerne og skatteyderne og medfører som oftest, at de gradvis bliver omgivet af dårlige uengagerede medarbejdere. Derfor er en af de vigtigste politiske opgaver, når man hele tiden ønsker at være blandt de bedste, at sætte klare mål og stille krav om kvalitet på ledelsesområdet. Der er nok af opgaver at tage fat på for de nuværende- og fremtidige regioner. Vigtigt er det, hvis vi skal kunne tilbyde et sundhedsvæsen af verdensklasse, at fastholde den bedst mulige patientbehandling som udgangspunkt. Det gøres bedst ved at være bevidste om, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personaler skal udføre det, som deres uddannelse gør dem bedst til, nemlig patientbehandlingen. Hvis arbejdslysten og glæden skal fastholdes, må administrative- og bureaukratiske regler ikke fjerne fokus fra det allervigtigste den bedst mulige patientbehandling. Det kræver dygtig ledelse, hvis det skal lykkes. 24

25 Erfaringer og udvikling på Sankt Lukas Hospice og i region og samfund Af Th o m a s Feveile, leder af Sa n k t Lu k a s Ho s p i c e Sankt Lukas Hospice og Udgående palliative team (Hjemmehospice) har efterhånden mange års erfaring med lindrende behandling og pleje af alvorligt syge og døende patienter. Det kommer egne patienter til gode, samtidig med, at erfaringerne længe har været efterspurgt andre steder fra. Lige nu bruges erfaringerne fra Sankt Lukas også i realiseringen af den fremtidige udbygning af tilbudene til alvorligt syge og døende i Region Hovedstaden. Blandt andet via Sundhedsfagligt Råd. Året i hospice og hjemmehospice har budt på sorg og glæde, kaos og ro, optimisme og resignation, tårer og smil. Alle de mange følelser og stemninger, der præger en indsats, som er tæt på døden og hvor man derfor også kommer tæt på livet - som patient, pårørende, personale og fri villig. På den måde har året været som så mange før og samtidig har det været noget ganske særligt. Året bliver jo farvet af de konkrete patienter, pårørende og forløb, der har været i hospice og hjemmehospice. Og ligesom hvert eneste menneske og dets livsforløb er noget enestående, er hver eneste patients sygdomsforløb og død også helt unik. På den måde bliver en dag, en uge, et år, aldrig bare det samme som dagen, ugen og året før. En vigtig kvalitet i arbejdet i hospice og det udgående hospice er derfor også, at personale og frivillige skal kunne være med til at gøre hver patient og hver dag til noget særligt. At alle kan og har energien til at gøre sig ekstra umage hver eneste gang. Umage for at forstå, hvem patienten er, og umage med at afklare, hvad der er vigtigt for patienten lige nu. Rutine og standardløsninger må aldrig være det, der præger. Heller ikke selvom hospice nu har mange år på bagen og har haft mange patientforløb. At bruge erfaringerne fra de mange tidligere patienter, og sam- 25

26 tidig kunne modtage patienten, og afklare hans- eller hendes behov med en åben tilgang, er en vigtig ting. Og sådan foregår det heldigvis også i dag. Erfaring skal suppleres med ny viden og nye idéer Erfaring er vigtig. Men erfaring skal også suppleres med ny viden. Hvert år kommer der ny viden til, der kan bruges i arbejdet med at lindre smerte, træthed, kvalme, åndenød, mundtørhed, angst og uro hos døende. Personalet i hospice og udgående hospice har i 2008 været engageret i forskellige kliniske interessegrupper, der har arbejdet med forskellige veje til forbedring af smertelindringen hos patienterne. Nogle har arbejdet med at opsamle og udvikle viden om den medicinske behandling af smerter, mens andre f.eks. har set på, hvordan brugen af bad, musik, samtale eller bedre lejring i sengen kan være et supplement til den smerte lindrende medicin. Ny viden kommer både udefra og indefra. I det daglige kommer der idéer eller vurderinger på banen fra personalet, og disse baner vej for små- eller store forbedringer for fremtidige patienter. Det kan være lige fra, hvilke læbepomader/vaseliner, der giver den bedste effekt på indtørrede læber, til hvornår og hvordan opfølgningssamtaler med de pårørende bedst afholdes. Det er vigtigt at sikre, at nye input og refleksioner kan supplere den store erfaring, der i forvejen ligger hos hospice og hjemmehospice. Dette gælder, hvad enten det er erfaring, der ligger i baghovedet og på rygraden af medarbejderne, eller det drejer sig om erfaring, der er indbygget i den måde dagligdagen, de fysiske rammer, dokumentationen mv. er indrettet på. Erfaringerne fra Sankt Lukas til gavn for andre Der har vist altid været stor interesse fra omverdenen for de erfaringer Sankt Lukas Hospice og det udgående hospice har gjort sig. Hospice har altid haft mange besøgende både fra alle egne i Danmark, og fra de øvrige nordiske lande. Og de kurser og undervisningstilbud, der har været udbudt gennem årene fra Sankt Lukas, har været meget efterspurgte. Det er jo naturligt nok, i lyset af, at Sankt Lukas Stiftelsen var de første i landet til at etablere hospice og hjemmehospice (hhv og 1997). 26

27 Møde i Hospice. Mange af dem, der i dag arbejder rundt om i landet på hospicer eller palliative (lindrende) afdelinger, har været en tur forbi Sankt Lukas Hospice på den ene eller den anden måde. Det betyder, at erfaringerne fra Sankt Lukas ikke bare er kommet vore egne patienter til gode, men også patienter mange andre steder. Mange nye hospicer, erfaringsudveksling og videnscenter I de seneste år er det gået stærkt med etableringen af nye hospicer. I dag er der 14 hospicer i Danmark og otte nye på vej og mindst samme antal udgående palliative team (hjemmehospice). Udviklingen med flere og flere hospicer er blevet hjulpet frem både af politiske beslutninger, folkeligt engagement og pres fra faglige kredse. Der har været stor enighed om, at alt for få alvorligt syge og døende får gavn af de tilbud, der har været. Det har vi længe mærket tydeligt på Sankt Lukas, hvor vi har måttet afvise mange relevante henvendelser. Så det er meget positivt med alle nye hospicer. 27

28 Udbygningen har også betydning, når det gælder erfaring og erfaringsudveksling. De mange nye hospicer og teams betyder, at mange flere sygeplejersker og læger nu beskæftiger sig med lindrende behandling og pleje af alvorligt syge og døende på et højt specialiseret niveau. Det baner vej for øget samarbejde og udveksling af viden på tværs af landet. Dette gælder både generelt og i forhold til de enkelte faggrupper. I dag er det ikke bare lægerne og sygeplejerskerne, der udveksler viden og erfaringer. Der er etableret landsdækkende grupper med erfaringsudveksling både for hospicepræster, hospice-fysioterapeuter, hospice-psykologer, hospice-udviklingssygeplejersker og hospiceledere. Samtidig er forskning og uddannelse blevet opprioriteret, og udvikler sig hurtigt i disse år med mange nye bud på relevante efteruddannelser. Senest er der etableret et nationalt Palliativt Videnscenter, der på sigt skal være med til at kortlægge og vurdere indsatsen i lindrende behandling og pleje i Danmark. Så der sker rigtig meget på feltet. Selv med mange nye hospicer og mange videns-opsamlere på banen, er interessen for erfaringerne fra Sankt Lukas stor. Vi får stadig mange henvendelser om besøg og undervisning. Samtidig med kan vi lære en masse af de andre. Der kan komme rigtig meget godt ud af spændingsfeltet mellem erfaring og helt nye øjne og idéer. F.eks. kan vi inspireres meget af andres måder at indrette de fysiske rammer på i forbindelse med, at vi skal udvide hospice og det udgående hospice. Udviklingen i Regionen på hospiceområdet Erfaringerne fra Sankt Lukas Hospice og det udgående hospice bliver også flittigt brugt, når fremtidens indsats skal planlægges og udvides. Her i Region Hovedstaden er der planer om store udvidelser. De nuværende 30 hospicepladser på Sankt Lukas Stiftelsen, Diakonissestiftelsen, Arresødal hospicer, skal udvides med 26 nye pladser i regionen. 14 skal etableres på et nyt hospice i Ballerup/Smørum, og 12 yderligere pladser skal i brug her hos os på Sankt Lukas. Samtidig skal det udgående hospice udvides. Derudover skal der etableres palliative afdelinger og udgående teams på både Hillerød-, Herlev- og Hvidovre Hospitaler, svarende til den afdeling, der i dag er på Bispebjerg Hospital. Endelig skal der ske en forbedring af kompetancerne i lindring hos praktiserende læger, hjemmepleje og hospitalsafdelinger. Sådan lyder de konkrete planer for den fremtidige indsats. 28

29 Sundhedsfagligt Råd for Palliation Under Region Hovedstaden er der nedsat et Sundhedsfagligt Råd for Palliation. Rådets opgave er bl.a. at følge og sikre udbygningen af området. Rådet udarbejder oplæg til regionens direktion, og bliver hørt i forbindelse med direktionens- og regionsrådets beslutninger. I Sundhedsfagligt Råd for Palliation sidder repræsentanter fra de steder, der har eller skal have specialiserede tilbud til døende patienter i regionen. Herudover inddrages andre personer med særlig viden på området. Fra Sankt Lukas Stiftelsen sidder vi med i rådet, og vi er godt repræsenteret i de arbejdsgrupper, rådet har nedsat. Arbejdsgrupperne har bl.a. set på spørgsmål som: - Hvordan skal samarbejde mellem hospitaler og hospice være i fremtiden? - Hvordan skal arbejdsdelingen om den enkelte hjemme boende patient være mellem hjemmehospice, praktiserende læge og hjemmepleje? - Hvilke forskellige typer faglige vejledninger findes der de forskellige steder, og hvordan skal en fælles vejledning i Regionen for lindring af åndenød se ud? - Hvilke undervisningstilbud i behandling, pleje og om sorg for døende bør der være til praktiserende læger og hjemmeplejen? Vi har fra Sankt Lukas prioriteret arbejdet i rådet og arbejdsgrupperne meget højt, og der lyttes også meget til erfaringer og vurderinger fra de steder, hvor man har været i gang i mange år. Det er ikke altid, der er enighed om, hvad der er de rigtige løsninger. Tingene kan jo ses forskelligt fra et hospice og fra et hospital. Der kan være interessekonflikter, og man skal af og til sørge for at holde hospicefanen højt, og argumentationen skarp. Men der er nu mere, der samler medlemmerne af sundhedsfagligt råd, end der skiller. Den store fælles udfordring er at sikre, at den 29

30 fremtidige indsats for alvorligt syge og døende bliver organiseret på den helt rigtige måde. Endvidere gælder det om, at man får etableret de rigtige samarbejdsmodeller og uddannelsestilbud til personalet på hospitaler, hjemmepleje mv. For så kan man løfte indsatsen og give endnu flere mennesker gavn af tilbudene. Dermed kan man forhåbentligt også sikre, at patientens veje i den store, udbyggede indsats kommer til at køre ligeså smidigt og ubureaukratisk, som det sker i dag. Til at klare den vigtige udfordring bidrager vi gerne med alle de erfaringer, der er gjort gennem mange år i hospice og hjemmehospice. For på den måde kommer vore erfaringer stadigvæk ikke kun vore egne patienter til gode, men også fremtidens patienter andre steder. 30

31 Lindely i udviklingsproces Af Inge Steenberg, leder af Lindely Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens ældrehjem Lindely har i året 2008 stået i forandringens tegn. Som noget nyt er der indgået samarbejde med Gentofte kommune om at løfte opgaven for ældre Gentofte borgere. 20 nye beboere er flyttet ind på aflastningspladser, og flere er på vej. Lindely er således fortsat ældrehjem for Sankt Lukas Diakonifællesskabs medlemmer. Samtidig er en ny gruppe beboere kommet til. Nye muligheder I begyndelsen af 2008 var beboertallet på Lindely meget lavt og mange var, som følge af dette, bekymret for fremtiden. Bekymringen var til stede hos søstre, beboere og medarbejdere, idet det var svært at se lys for enden af tunnelen. Lyset dukkede heldigvis op, idet der blev indgået et samarbejde med Gentofte kommune. Samarbejdet beskrives andetsteds i årbogen af forstanderinden. På Lindely har samarbejdet krævet nye initiativer og udvikling, hvilket alle glædede sig over. Nye opgaver og nye medarbejdere Udvidelsen af Lindely s belægningsprocent har krævet mange nye medarbejdere. Som alle vil vide, har det gennem de sidste mange år, været utrolig vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, specielt indenfor pleje/sundhedssektoren. Det er dog lykkedes, dels ved hjælp af opsø - g ende arbejde, dels ved hjælp at en smule held. Heldet består i, at bl.a. sygeplejersker har banket på døren for at forhøre sig om arbejde. Gamle fastansatte medarbejdere har udbredt budskabet til andre om Lindely som arbejdsplads. Vi har på denne måde fået en engageret, fast medarbejderstab, som har gjort og gør, et utroligt godt stykke arbejde. Arbejdsgange og rutiner, fra tidligere, har måttet ændres. En løbende dialog har været nødvendig mellem alle involverede parter bl.a. om, hvordan får vi en hverdag til at fungere optimalt, først og fremmest for beboere og pårørende, men også for medarbejdere og andre samarbejdspartnere. 31

32 Nye samarbejdspartnere Lindely har, gennem de nye aflastningsbeboere, fået kontakt til en stor del af de praktiserende læger i Gentofte kommune, som yder en utrolig god service for Lindelys beboere. Vi oplever en stor lydhørhed fra lægerne, når deres hjælp er påkrævet. Vi er også i den heldige situation, at en af de praktiserende læger underviser vore ansvarshavende i terminal, pallia tiv pleje og omsorg. Indsatsen omfatter den lindrende behandling og omsorg, som gør det muligt for den døende at blive på Lindely den sidste tid. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra pårørende til døende, fordi deres kære har fået lov til at dø i fredfyldte omgivelser. Nye køkkener og inventar De fysiske rammer har i 2008 fået en tiltrængt opfriskning. Nye køkkener, møbler, gardiner og maling har givet Lindely et smukt- og harmonisk udseende til stor glæde for både beboere og medarbejdere. Smukke omgivelser giver en større arbejdsglæde og livskvalitet. Opfriskning og klargøring af de fysiske rammer har involveret næsten alle arbejdsgrene på Sankt Lukas Stiftelsen. Det endelige resultat er derfor en samlet fortjeneste. Omsorg og respekt for den enkelte beboer er afgørende Beboerne på Lindely har taget godt imod aflastnings gæsterne. Glæden over at være en del af nye diakonale opgaver er en naturlig del af livet på Sankt Lukas Stiftelsen. Omsorg for andre mennesker er vigtig i alle livets situationer, men omsorg og respekt er endnu vigtigere, når vi befinder os i disse menneskers hjem. Vi skal have respekt for, at Lindely er søstrenes hjem, lige såvel som vi skal have respekt for vore gæster har været et arbejdskrævende-, men også et spændende-, udfordrende- og lærerigt år ser ud til at blive et lige så udfordrende år. 32

33 Læge Gorm Thusgård og s. Marie Larsen, 107 år. Spisestue på Lindely. 33

34 Mødestedet med nye lokaler og muligheder Af søster Marie Oved, leder af Mødestedet Sankt Lukas Stiftelsens café- og samlingssted, Mødestedet har gennem det sidste års tid ført en lidt omtumlet tilværelse i lånte lokaler på øverste etage i Dronning Alexandrines Hus. Først i indeværende år kan man flytte til de nye-, blivende lokaler i Pilehuset. Behovet for ændringer Udflytningen fra det gamle sted i den tidligere sygeplejeskole havde flere årsager. Èn var, at lokalerne var attraktive for Gentofte Kommune til indretning af et nyt genoptræningscenter. En anden årsag var, at brugen af "Møde stedet" er aftaget væsentligt i takt med, at den oprindelige kreds af mennesker, der søgte til "Mødestedet" er svundet ind, som årene er gået. Nogle er ikke længere, eller formår ikke mere at bevæge sig herhen. Samtidig har stedet fået konkurrence fra kommunale spiseordninger på ældrecentrene, kirkefrokoster, sogneeftermiddage og arrangementer i Ældresagen og andre pensionistforeninger. Alt sammen gode- og prisværdige foretagender, som animerer til lokale kontakter. I lokalefællesskab med ny kantine Det er baggrunden for, at Mødestedet vil indgå i et bofællesskab med Sankt Lukas Stiftelsen s kantine for Stiftelsens egne medarbejdere. I skrivende stund er dette ikke etableret endnu; men de ydre rammer er klar. Pilehuset er renoveret med henblik på at rumme den nye aktivitet. 4 gode lokaler er parate til møblering. To af dem skal rumme fælles spisestue for "Mødestedet" og kantinen. Herudover bliver der en pæn stor dagligstue, som også skal rumme Netcafeen samt et depot. Væggen mellem køkken og spisestue er brudt ned og erstattet af en kantinedisk, hvorfra der skal sælges både kold- og varm mad og kaffe/te og kage. Herudover er der en dejlig have, som lokker med sommerliv under para sollerne eller med en vandretur i de indbydende grønne omgivelser. 34

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vores vision er, at vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til 1 Margrethe Hjemmet Margrethe Hjemmet er et plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til foreningen den 1. januar 2004 fra Roskilde kommune

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 2009-2010. Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 2009-2010. Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Årbog 2009-2010 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 2009-2010 Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe Bestyrelsesformand Fhv. kirkeminister A. O. Andersen

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011 HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011 Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre. Der

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Indledning Jeg har haft lejlighed til at læse det første nyhedsbrev, der blev udsendt fra foreningen Agape til foreningens venner.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere