VÆBNET KONFLIKT STATUS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆBNET KONFLIKT STATUS 2014-15"

Transkript

1 VÆBNET KONFLIKT STATUS

2 VÆBNET KONFLIKT STATUS Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Rapporten behandler emner om introduktion til menneskeretten, gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, etnisk oprindelse, familieliv, frihedsberøvelse, forvaltningens kontrol, handicap, køn, magtanvendelse, menneskehandel, religion, retfærdig rettergang, retten til bolig, statsborgerskab, uddannelse, udvisning og udlevering, væbnet konflikt, ytringsfrihed og ældre. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på 2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8 K 1403 København K Telefon Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er. Læs mere om tilgængelighed på

3 SI DE HOVE INDHOLD 1 OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING 6 2 DEN INTERNATIONALE RAMME 9 3 DEN NATIONALE RAMME 11 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING 14 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK HVILKET RETLIGT GRUNDLAG OPERERER DANSKE STYRKER UNDER? DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER TILBAGEHOLDELSE OG FRIHEDSBERØVELSE AF FANGER DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER OVERDRAGELSE AF FANGER DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER BESKYTTELSE AF BØRN DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER DANSKE SOLDATER, TOLKES OG ANDET FØLGEPERSONELS RETTIGHEDER DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER UNDERSØGELSE AF MENNESKE- OG FOLKERETSBRUD DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE 38

4 5.6.2 DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER UNDERVISNING I HUMANITÆR FOLKERET OG MENNESKERET DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 48 SLUTNOTER 49

5 FORKORTELSER DIIS EMD EMRK EU FAUK FN ICCPR RRKU Dansk Institut for Internationale Studier Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Union Forsvarets Auditørkorps De Forenede Nationer FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Regeringens Røde Kors-Udvalg 5

6 KAPITEL 1 1 OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Denne delrapport handler om Danmarks internationale forpligtelser, når Danmark deltager i internationale militære operationer. Danmark har i de senere år i betydeligt omfang medvirket i internationale militære operationer såvel egentlige FN-kontrollerede operationer som FNautoriserede operationer. Det danske forsvar bidrager med såvel personel som materiel til en række internationale operationer, herunder også situationer, hvor der foreligger væbnet konflikt. I 2011 deltog den danske hær således i 11 FNoperationer og FN-autoriserede operationer og bidrog med knap soldater med videre. Flyvevåbnet deltog i den FN-autoriserede operation i Libyen med seks F-16-fly og cirka 110 mand. Søværnet deltog i 2010/2011 med 498 udsendte på skibet Esbern Snare i pirateribekæmpelse efter autorisation fra FN s Sikkerhedsråd og i enkeltmandsudsendelser. 1 Hertil kommer udsendte fra andre danske myndigheder, herunder det danske politi, Udenrigsministeriet med videre. Denne mere aktive sikkerheds- og udenrigspolitik fremgår også af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, hvor det anføres, at Danmark skal yde et aktivt bidrag til opretholdelse af international fred og sikkerhed. Det danske forsvar skal fortsat kunne levere militære enheder, der kan indsættes hurtigt og effektivt i de internationale opgaver, som Folketinget beslutter, at Danmark skal deltage i. 2 Senest i 2013 besluttede Folketinget, at Danmark skal bidrage til en militær operation i det vestafrikanske land Mali. Formålet med operationen er at standse væbnede islamistiske grupper, der truer den maliske stat. Den militære indsats gennemføres på grundlag af beslutning i FN s Sikkerhedsråd og efter anmodning fra Malis præsident. Den mere aktive danske medvirken til internationale militære operationer har samtidigt bevirket, at der i de senere år er kommet betydeligt fokus på de internationale regler, der regulerer krig. 6

7 Indledningsvist skal det bemærkes, at folkeretten ikke længere opererer med begrebet krig. Det blev med Genève-konventionerne fra 1949 erstattet med begrebet væbnet konflikt. Begrebet krig anvendes fortsat i almindelig tale, men rent retligt har det ingen betydning at være i krig. Der er således ingen folkeretlige konsekvenser forbundet med, at et forhold betegnes som en krig. I denne delrapport bliver begreberne krig og væbnet konflikt ikke desto mindre anvendt som synonymer. Når man taler om, hvilke folkeretlige regler der regulerer en væbnet konflikt, sondres der helt grundlæggende mellem to regelsæt: regler om staters magtanvendelse (jus ad bellum). Disse regler findes navnlig i FN-Pagten regler, der gælder under og regulerer den væbnede konflikt (jus in bello). Disse regler findes navnlig i Genève-konventionerne og også i menneskerettighederne. Jus ad bellum regulerer således, hvornår en stat lovligt kan anvende væbnet magt mod en anden stat. FN-Pagten fra 1949 indeholder et forbud mod angrebskrige. FN-Pagten indeholder dog to undtagelser hertil: magtanvendelse i selvforsvar og magtanvendelse efter bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd. I tillæg til disse to undtagelser har det i det seneste årti været drøftet, om der i praksis (folkeretlig sædvaneret) er ved at udvikle sig en ret til at intervenere i en stat, hvis der foregår alvorlige systematiske overgreb på civilbefolkningen. Der henvises blandt andet til debatten om R2P ( responsibility to protect ) og staters ansvar for at beskytte civilbefolkningen mod grove og systematiske overgreb. Et ansvar, der blev henvist til i forbindelse med interventionen i Libyen, og som drøftes i forhold til en mulig indblanding i Syrien. Opstår der en væbnet konflikt, indeholder jus in bello regler for, hvordan krigsførelsen skal foregå. Det drejer sig dels om den humanitære folkeret, herunder navnlig de fire Genève-konventioner og Haager-konventionerne, dels om de internationale menneskerettigheder, der også anvendes under væbnet konflikt. Reglerne om staters magtanvendelse (jus ad bellum) og reglerne for væbnet konflikt (jus in bello) er to separate og autonome regelsæt. Det vil således for eksempel ikke være muligt at fravige reglerne for krigsførelse (jus in bello) under henvisning til, at der er tale om en ulovlig aggressionskrig (i strid med jus ad bellum). 7

8 Denne delrapport fokuserer alene på de regler, der regulerer krigsførelsen (jus in bello). Ligesom der alene fokuseres på staters forpligtelser og ikke på den enkelte soldats strafferetlige ansvar, som er reguleret i dansk og international strafferet, herunder i den militære og borgerlige straffelov og i statutten for den internationale straffedomstol. 3 8

9 KAPITEL 2 2 DEN INTERNATIONALE RAMME Væbnet konflikt er reguleret af de fire Genève-konventioner fra 1949, der indeholder regler om beskyttelse af krigsfanger og civile, og af de såkaldte Haager-konventioner, der regulerer, hvilke våben, midler og metoder der lovligt kan anvendes under væbnet konflikt. I 1977 blev der vedtaget to tillægsprotokoller til Genève-konventionerne, som på en række områder præciserer og udvider beskyttelsen under væbnet konflikt. 4 Der skelnes mellem international væbnet konflikt mellem stater og ikkeinternational væbnet konflikt mellem en stat og væbnede oprørsgrupper i samme stat eller i en anden stat (såkaldte grænseoverskridende ikkeinternationale væbnede konflikter). Det er vigtigt, om en væbnet konflikt er international eller ikke-international, fordi der er stor forskel på, hvordan og hvor intensivt de to typer af væbnet konflikt er reguleret i Genève- og Haager-konventionerne. 5 Mens internationale væbnede konflikter er meget udførligt og detaljeret reguleret i Genèvekonventionerne, så er ikke-internationale væbnede konflikter som er langt de mest udbredte derimod meget sparsomt reguleret i Genève-konventionerne, jf. konventionernes fælles artikel 3. Det antages imidlertid, at en række af de regler, der gælder under internationale væbnede konflikter, også finder anvendelse under ikke-internationale væbnede konflikter som udtryk for folkeretlig sædvaneret. Ud over disse regelsæt så anvendes menneskerettighederne også under væbnet konflikt. Det er blevet fastslået af en række internationale domstole og komiteer og anerkendt af stater. Menneskerettigheder giver ofte en bedre beskyttelse af individet end reglerne i den humanitære folkeret, for eksempel i forhold til retten til liv og retten til frihed. Det har derfor været meget debatteret i de senere år, hvordan regler i den humanitære folkeret skal spille sammen med menneskeretlige regler. Et spørgsmål, som fortsat ikke er fuldt afklaret. 9

10 Et andet debatteret spørgsmål er, i hvilket omfang menneskerettighederne forpligter stater, når de handler uden for eget territorium ekstraterritorialt. Det spørgsmål opstår ikke i forhold til den humanitære folkeret, idet det klart fremgår af disse regler, at de finder anvendelse alle steder, hvor en stat er involveret i en væbnet konflikt. Modsat forpligter menneskerettighederne kun stater i forhold til individer, der befinder sig under statens jurisdiktion. Det er lidt forenklet blevet fortolket af menneskerettighedsorganer til at betyde, at stater er bundet af menneskeretlige forpligtelser, når de udøver effektiv kontrol over et område på en anden stats territorium for eksempel situationen i det nordlige Cypern, som Tyrkiet udøver effektiv kontrol over samt når stater udøver autoritet og kontrol over individer på en anden stats territorium. Se nærmere herom i afsnit 5.1 nedenfor. Se også statusrapportens delrapport om introduktion til menneskeretten. 10

11 KAPITEL 3 3 DEN NATIONALE RAMME Når danske styrker indsættes i en international militær operation, sker det med Folketingets samtykke. Det fremgår af grundlovens 19, stk. 2, at regeringen ikke uden Folketingets samtykke [kan] anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Bestemmelsen fortolkes udvidende, og det er normal praksis, at regeringen indhenter samtykke fra Folketinget, hvis det kan blive relevant at bruge militære magtmidler. Samtykke indhentes også i situationer, hvor magtmidlerne ikke bruges mod en fremmed stat, men mod for eksempel væbnede ikke-statslige grupper på en fremmed stats territorium. Senest i januar 2013 bad regeringen således om Folketingets samtykke til et dansk militært bidrag til at bekæmpe oprørsgrupper under en ikke-international væbnet konflikt i det nordlige Mali og efter anmodning om hjælp fra den maliske præsident og med bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd. I Folketingets beslutningsforslag anføres det, at det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om anvendelse af militære magtmidler. 6 Tilsvarende meddelte Folketinget ved et beslutningsforslag af 25. august 2014 samtykke til, at et dansk militært bidrag efter anmodning fra den irakiske og den amerikanske regering stilles til rådighed for den internationale indsats til støtte til Iraks militære indsats mod terrorbevægelsen ISIL og for at bistå myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb. 7 Det fremgår af begge beslutningsforslag, at det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret. En næsten enslydende ordlyd findes i en række men ikke alle danske beslutningsforslag om dansk bidrag til internationale militære operationer. Da de internationale menneskerettigheder utvivlsomt er en del af folkeretten, har Folketinget hermed forudsat, at danske styrker også skal handle i overensstemmelse med menneskerettighederne. 8 11

12 Folketinget vedtager beslutningsforlaget, mens forsvaret udarbejder missionsspecifikke direktiver, der mere præcist fastsætter de nærmere rammer for det danske militære bidrag. At der er en politisk forudsætning om, at danske styrker skal overholde menneskerettighederne under internationale væbnede missioner, fremgår også af udmeldinger fra regeringen, herunder fra skiftende forsvarsministre. Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup understregede således i 2012, at: De danske og internationale værdier og principper gælder ikke alene som mål for vores indsats men også for processen, for eksempel er tortur, umenneskelig behandling eller krænkelse af menneskerettighederne uacceptabelt som en del af vores indsats på den internationale scene [ ] Og så ingen kan misforstå det: De værdier, vi tager ud og kæmper for, er ikke alene målet de er en afgørende del af midlet. Målet helliger ikke midlet. Kampen for folkeret og menneskerettigheder kræver, at vi lever op til dem, også i kampen for at nå dem. 9 Det nationale retlige grundlag for de udsendte danske styrker består således primært af det beslutningsforslag om dansk medvirken til den pågældende militære operation, som Folketinget har vedtaget, samt af de af forsvaret udarbejdede missionsspecifikke direktiver. I tillæg hertil er danske styrkers handlinger i et vist omfang reguleret af dansk lovgivning samt af dansk erstatningsrets almindelige regler om myndighedsansvar. Se nærmere i afsnit 5.1 nedenfor. Der verserer erstatningssager ved domstolene mod den danske stat i forbindelse med danske styrkers handlinger i blandt andet Irak. Sager, som muligvis vil kunne belyse og afklare Danmarks menneske- og folkeretlige forpligtelser under internationale militære operationer. Dertil kommer, at regeringen den 11. april 2012 nedsatte en undersøgelseskommission om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Kommissionen skal undersøge to forhold. For det første den danske beslutning om at deltage i krigen mod Irak (jus ad bellum) og for det andet, om Danmark har overholdt folkeretlige forpligtelser i forbindelse med tilbageholdelse og overdragelse af fanger i Irak og Afghanistan (jus in bello). Se nærmere i afsnit 5.5. Endelig kan det nævnes, at det i forsvarsaftalen for blev besluttet, at Danmark skal have en militærmanual. Det skal ske for yderligere at styrke 12

13 forsvarets uddannelse i og anvendelse af den humanitære folkeret og krigens love. Der er blevet nedsat en projektgruppe i forsvaret, som skal udarbejde manualen, der skal være færdig til oktober Ud over at beskrive og drøfte den humanitære folkeret så vil manualen også anvise overordnede bestemmelser for, i hvilket omfang menneskerettighederne gælder ved danske styrkers deltagelse i internationale operationer. 10 Der er, som det fremgår, en række igangværende initiativer og aktiviteter, som i en dansk sammenhæng vil kunne medvirke til at belyse menneskerettighedernes anvendelse og betydning under væbnet konflikt. 13

14 KAPITEL 4 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING Der blev i 2014 iværksat og fortsat en række initiativer og udredningsarbejder, som vil kunne kaste lys over og styrke overholdelsen af den humanitære folkeret og menneskeretten under internationale militære operationer og væbnet konflikt. Arbejdet med at udvikle den danske militærmanual fortsatte i 2014, og der blev afholdt offentlige møder om manualen. Militærmanualen vil adressere en række af de spørgsmål, som er opstået de senere år i forbindelse med Danmarks aktive internationale militære indsats. Spørgsmål, som nærmere drøftes nedenfor. Udenrigsministeriet har i overensstemmelse hermed oplyst over for instituttet, at det bliver et vigtigt element i den kommende manual netop at adressere spørgsmålet om, i hvilket omfang danske styrker er forpligtet af menneskerettighederne i forbindelse med deltagelsen i internationale operationer i udlandet og samspillet mellem den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Manualen vil bl.a. berøre beskyttelsen af frihedsberøvede og danske forpligtelser ved overdragelse af frihedsberøvede til en anden stat. 11 Forsvarsministeriet har ligeledes oplyst, at en række af instituttets anbefalinger i Status 2013 vil blive nærmere behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af den danske militærmanual. Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at den projektgruppe, som er ansvarlig for at udarbejde militærmanualen, forventes at aflevere sit udkast til Forsvarsministeriet til oktober 2015, hvorefter der gennemføres en proces med henblik på departemental godkendelse af manualen. 12 Flere af instituttets anbefalinger nedenfor må endvidere forventes at blive drøftet og belyst af den undersøgelseskommission om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, som regeringen nedsatte i 2012, og som skal afgive beretning senest i

15 Justitsministeren meddelte imidlertid i november 2014, at Undersøgelseskommissionens arbejde er blevet forsinket blandt andet på grund af langvarig sikkerhedsgodkendelse fra PET og intern uenighed i kommissionen. 13 Forsvarsministeriet gennemførte i 2014 en reorganisering af Forsvarets Auditørkorps, blandt andet med det formål at styrke uafhængigheden i behandlingen af militære straffesager. Der er efter instituttets opfattelse behov for yderligere tiltag for at styrke Auditørkorpsets uafhængighed. Reorganiseringen med videre omtales nærmere nedenfor i afsnit Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) afgav i 2014 en rapport om brug af tolke i militære konflikter, som diskuterer, hvordan sikkerhedsrisikoen for tolkene kan mindskes i fremtidige danske operationer. Rapporten anbefaler blandt andet, at Forsvaret foretager en specifik risikoanalyse for hver enkelt konflikt for ta finde frem til mulige risici for tolke og dermed reducerer dem. Rapporten anbefaler også, at den danske regering skal støtte og arbejde for, at der vedtages internationale regler om beskyttelse af tolke i konfliktzoner. Der henvises til afsnit nedenfor. 15

16 KAPITEL 5 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 5.1 HVILKET RETLIGT GRUNDLAG OPERERER DANSKE STYRKER UNDER? DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Når danske styrker under internationale militære operationer bliver involveret i en international eller ikke-international væbnet konflikt, skal de overholde reglerne i den humanitære folkeret. Derudover finder menneskerettighederne blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) også anvendelse under væbnet konflikt, og de vil på en række områder kunne influere og påvirke danske styrkers handlinger under væbnet konflikt. Dertil kommer, at menneskerettighederne også regulerer danske styrkers ageren under internationale militære operationer, hvor der ikke foreligger en væbnet konflikt, og hvor den humanitære folkeret derfor ikke finder anvendelse. Det kan for eksempel være i forbindelse med bekæmpelse af pirateri ved Aden-bugten, hvor der ikke er tale om en væbnet konflikt. En række bestemmelser i EMRK kan således være af betydning for danske styrkers virke. Det drejer sig navnlig om følgende: Artikel 2 om retten til liv kan regulere, hvornår danske styrker kan anvende dødelig væbnet magt mod individer under væbnet konflikt. Artikel 3 om forbuddet mod tortur med videre kan regulere danske styrkers behandling af fanger, herunder hvornår fanger kan overdrages til andre staters varetægt. Artikel 5 om frihedsberøvelse kan regulere, hvornår danske styrker kan frihedsberøve fanger (mens artikel 2 i Tillægs Protokol 4 regulerer indgreb i bevægelsesfriheden). Artikel 8 om retten til privatliv kan regulere, hvornår danske styrker kan optage fingeraftryk og dna-materiale, lave husundersøgelser, indgreb i meddelelseshemmeligheden med videre. 16

17 Artikel 13 om adgangen til effektive retsmidler. Som nævnt ovenfor i afsnit 2 er det ikke fuldt afklaret, hvornår menneskerettighederne forpligter stater, når de handler ekstraterritorialt uden for eget territorium. Forsvarsministeren redegjorde på et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg i 2012 for de omstændigheder, som EMD lægger vægt på ved vurderingen af, om EMRK finder ekstraterritorial anvendelse, og dermed for, hvornår danske soldater vil være bundet af EMRK under internationale militære operationer. Forsvarsministeren anførte: [Territorial jurisdiktion] Domstolen [EMD] har således i konkrete sager lagt vægt på, at hvis en stat har udøvet effektiv kontrol med et område på en anden stats territorium (territorial jurisdiktion), er staten forpligtet af konventionen. Barren for, hvornår der udøves tilstrækkelig effektiv kontrol, er forholdsvis høj. I en nylig sag fandt domstolen bl.a., at Storbritannien trods tilstedeværelsen af en betydelig britisk og multinational styrke i Basra-området ikke udøvede en tilstrækkelig grad af effektiv kontrol til at have territorial jurisdiktion (Al-Skeini vs. UK). [Individ-baseret jurisdiktion] Domstolen kan også lægge vægt på, hvorvidt en stat udøver intensiv kontrol og myndighed over individer i form af fysisk magtanvendelse og kontrol (individbaseret jurisdiktion), som fx ved en tilbageholdelse (Al-Sadoon og Mufdhi vs. UK). Hvor meget der skal til for at udøve denne jurisdiktion over en person, er ikke defineret, men der skal under normale omstændigheder være tale om mere end flygtig kontakt. [kombineret jurisdiktion] Som noget forholdsvist nyt har domstolen også fundet, at der var jurisdiktion, selv om de to tidligere nævnte forhold ikke var opfyldt. Domstolen fandt i en nylig dom over Storbritannien (Al-Skeini vs. UK), at der i den konkrete sag var jurisdiktion og dermed, at konventionen fandt anvendelse, fordi staten havde påtaget sig myndighedsopgaver og udøvede en vis kontrol over et område kombineret med en vis kontrol over det berørte individ. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at i de tilfælde Domstolen har fundet, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har fundet ekstraterritorial anvendelse, er dette sket på grundlag af en konkret afgørelse i den enkelte sag. 17

18 Det klare udgangspunkt er fortsat, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene gælder på staternes eget territorium. På denne baggrund, kan det ikke udelukkes, at personer, som danske styrker tilbageholder i forbindelse med deltagelse i internationale missioner i udlandet, efter omstændighederne vil være omfattet af de menneskerettighedskonventioner, Danmark har tiltrådt. Men det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 14 I det omfang menneskerettighederne forpligter danske styrker under internationale militære operationer, og danske styrker er involveret i en væbnet konflikt, kan der opstå tvivl om, hvordan de menneskeretlige standarder skal spille sammen med standarder i den humanitære folkeret. Et særligt problem i den forbindelse er, at der er væsentlig forskel på standarder og beskyttelsesniveau i menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Menneskerettighederne yder på de fleste områder både materielt og processuelt en mere vidtgående og omfattende beskyttelse af individet end den humanitære folkeret, der særligt er udarbejdet til situationer med væbnet konflikt. Der kan således være situationer, hvor det kan være lovligt at skyde og dræbe en fjendtlig soldat efter den humanitære folkeret, mens det ikke er tilfældet efter menneskerettighederne. Det kan for eksempel også være lovligt at frihedsberøve en soldat eller civil efter den humanitære folkeret, men ikke efter menneskerettighederne. Hvis en given situation således både er reguleret af den humanitære folkeret og af menneskerettighederne, kan der opstå tvivl om, hvilke standarder danske soldater skal efterleve og respektere. EMD har for første gang i en storkammerafgørelse fra 2014 mere udførligt drøftet samspillet mellem den humanitære folkeret og EMRK under en international væbnet konflikt. 15 Sagen drejede sig om de britiske styrkers forebyggende frihedsberøvelse/ internering af en civil iraker som var under mistanke for at tage direkte del i fjendtlighederne i april 2003 i Irak under den igangværende internationale væbnede konflikt mellem Irak og Storbritannien (samt USA og andre lande, herunder Danmark). 16 Den britiske regering gjorde under sagen gældende, at EMRK artikel 5 under international væbnet konflikt bliver fortrængt (lex specialis) af den humanitære 18

19 folkeret og den heri etablerede ret til at foretage forebyggende frihedsberøvelse af kombattanter og civile, der udgør en sikkerhedstrussel. EMD afviste det britiske argument og anførte derimod, at forpligtelserne i EMRK artikel 5 fortsætter med at gælde, også under international væbnet konflikt. EMRK artikel 5 må imidlertid fortolkes under hensyntagen til den humanitære folkeret, således at der under international væbnet konflikt kan ske forebyggende frihedsberøvelse, selvom bestemmelsens ordlyd ikke giver mulighed herfor. Domstolen anfører i præmis 104: The Court considers that, even in situations of international armed conflict, the safeguards under the Convention continue to apply, albeit interpreted against the background of the provisions of international humanitarian law. By reason of the co-existence of the safeguards provided by international humanitarian law and by the Convention in time of armed conflict, the grounds of permitted deprivation of liberty set out in subparagraphs (a) to (f) of that provision should be accommodated, as far as possible, with the taking of prisoners of war and the detention of civilians who pose a risk to security under the Third and Fourth Geneva Conventions. The Court is mindful of the fact that internment in peacetime does not fall within the scheme of deprivation of liberty governed by Article 5 of the Convention without the exercise of the power of derogation under Article 15. It can only be in cases of international armed conflict, where the taking of prisoners of war and the detention of civilians who pose a threat to security are accepted features of international humanitarian law, that Article 5 could be interpreted as permitting the exercise of such broad powers. (Markering tilføjet). Om samspillet mellem interneringsstandarder i den humanitære folkeret og de processuelle beskyttelsesgarantier i artikel 5, stk. 2, i EMRK under international væbnet konflikt anfører Domstolen i præmis 106: As regards procedural safeguards, the Court considers that, in relation to detention taking place during an international armed conflict, Article 5 2 and 4 must also be interpreted in a manner which takes into account the context and the applicable rules of international humanitarian law. Articles 43 and 78 of the Fourth Geneva Convention provide that internment shall be subject to periodical review, if possible every six months, by a competent body. Whilst it might not be practicable, in the course of an international armed conflict, for the legality of detention to be determined by an independent court in the sense generally required 19

20 by Article 5 4, nonetheless, if the Contracting State is to comply with its obligations under Article 5 4 in this context, the competent body should provide sufficient guarantees of impartiality and fair procedure to protect against arbitrariness. Moreover, the first review should take place shortly after the person is taken into detention, with subsequent reviews at frequent intervals, to ensure that any person who does not fall into one of the categories subject to internment under international humanitarian law is released without undue delay. (Markering tilføjet) Selvom dommen konkret vedrører EMRK artikel 5 og spørgsmålet om forebyggende frihedsberøvelse/internering under international væbnet konflikt, så må det antages, at det mere generelt kan udledes af dommen, at under en international væbnet konflikt : Finder både den humanitære folkeret og EMRK sideløbende anvendelse. I tilfælde, hvor der foreligger en genuin normkonflikt som for eksempel i forhold til forebyggende frihedsberøvelse/internering må EMRK fortolkes i overensstemmelse med velaccepterede standarder ( accepted features of international humanitarian law ) i den humanitære folkeret. EMRK-garantier, som ikke er i strid med eller reguleret i den humanitære folkeret, skal så vidt muligt fastholdes i det omfang, det er praktisk muligt ( practicable ) under en international væbnet konflikt. Domstolen tager i sagen Hassan mod Storbritannien fra 2014 ikke eksplicit stilling til samspillet mellem den humanitære folkeret og EMRK under ikkeinternational væbnet konflikt. Domstolen synes dog at afvise, at forebyggende frihedsberøvelse/internering af sikkerhedsmæssige grunde er mulig efter artikel 5 i EMRK under ikke-international væbnet konflikt, idet det ikke er en accepted feature of international humanitarian law. Det kan herved bemærkes, at spørgsmålet om sikkerhedsinternering ikke er reguleret i den (traktatbaserede) humanitære folkeret under ikke-international væbnet konflikt, som i det væsentligste består af den fælles artikel 3 i Genève-konventionerne (og eventuelt Tillægs Protokol II til Genève-konventionerne). Det nærmere samspil mellem standarder i den humanitære folkeret og i EMRK under international væbnet konflikt må, som det fremgår, bero på en konkret fortolkning og afvejning i den specifikke situation DANSKE FORHOLD Det er normalt og uundgåeligt, at danske soldater under internationale missioner anvender tvang mod fjendtlige styrker med videre, herunder blandt andet 20

21 dødelig væbnet magt, foretager hus- og personundersøgelser, tilbageholder og overdrager fanger. Det retlige grundlag for de danske styrker består som beskrevet ovenfor i afsnit 3 af beslutningsforslaget fra Folketinget om deltagelse i den pågældende mission og af de af forsvaret udarbejdede missionsspecifikke direktiver. Derudover er danske styrker bundet af dansk erstatningsrets almindelige regler om myndighedsansvar. Det fastslog Højesteret i en dom af 27. juni 2013 i den såkaldte Tarin-sag. Højesteret fandt dog ikke, at Danmark konkret var erstatningsansvarlig for danske soldaters overdragelse af fanger til amerikanske styrker i Afghanistan i marts Højesteret tog ikke direkte stilling til folkeretlige standarder, herunder om Danmark i den pågældende situation var forpligtet af EMRK. Men Højesteret fastslog, at det er en grundregel i dansk ret, at personer, som er i myndighedernes varetægt, skal behandles humant og ikke må udsættes for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Denne adfærdsnorm må efter Højesterets vurdering i en sag som den foreliggende udfyldes med respekt af Danmarks internationale forpligtelser. Højesteret anfører herved, at Folketingets samtykke til dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan blev givet under den klare forudsætning, at Danmarks internationale forpligtelser skulle respekteres, blandt andet således at gældende regler for væbnede konflikter blev overholdt. 18 Som begrundelse for en EMRK-konform fortolkning af dansk ret under internationale militære operationer, herunder i Afghanistan, lægger Højesteret således tilsyneladende vægt på, at Folketinget har forudsat, at Danmarks internationale forpligtelser skal overholdes. Dette er et forhold, som regeringen og Folketinget må være opmærksom på ved kommende beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer. Ud over EMRK og almindelig dansk erstatningsret er udsendte danske soldater bundet af den militære og borgerlige straffelov. Men derudover er det uafklaret, om danske styrker er bundet af øvrig dansk lovgivning under internationale militære operationer. Et lignende spørgsmål har været drøftet i forhold til Politiets Efterretningstjenestes (PET) virke i udlandet. Justitsministeren blev på et samråd i Folketingets Retsudvalg den 22. november 2012 spurgt, hvilke regler PET 21

22 arbejder under, når tjenesten opererer i udlandet, og når tjenesten i udlandet anvender civile agenter og meddelere. Justitsministeren svarede: Det kan gøres kort. PET skal overholde dansk lovgivning og øvrige regler for efterretningstjenesten. Og PET skal også overholde internationale regler og konventioner. 19 I forhold til danske styrkers ageren i internationale militære operationer indeholder grundloven flere rettigheder, som kan være relevante i forhold til danske styrkers ageren under internationale militære operationer. Det drejer sig navnlig om 71 om frihedsberøvelse, 72 om husundersøgelse og brud på meddelelseshemmeligheden og 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Grundloven og de heri indeholdte rettigheder finder anvendelse for alle dele af Danmarks rige, og det er dermed tvivlsomt, om de nævnte rettigheder også forpligter Danmark under internationale militære operationer i et andet land. Det kan drøftes, om danske militærskibe, herunder de danske skibe, der bekæmper pirater ved Aden-bugten, kan anses for at være en del af det danske rige. Det ville i givet fald blandt andet betyde, at tilbageholdelse af pirater på danske skibe skal opfylde 72 i grundloven. Ved lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1992 blev EMRK inkorporeret i dansk ret. 20 En række bestemmelser i EMRK kan som nævnt være relevante for danske styrker i internationale militære operationer. Det fastsættes i 1 i inkorporeringsloven, at EMRK og en række ratificerede protokoller til EMRK gælder her i landet. Det er således noget tvivlsomt, om menneskerettigheder i grundloven og den danske lov om EMRK finder anvendelse under internationale militære operationer. Visse øvrige danske love der ikke udtrykkeligt er afgrænset til at gælde i riget/landet kan endvidere tænkes at være af relevans i forhold til danske styrkers internationale operationer. Det drejer sig for eksempel om lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Loven fastsætter en række processuelle garantier, der skal iagttages, når den offentlige forvaltning foretager tvangsindgreb uden for strafferetsplejen for eksempel i form af husundersøgelse, brud på meddelelseshemmeligheden, eftersyn eller anden undersøgelse af person. 22

23 Ligeledes kan det overvejes, om den danske politilov, som regulerer politiets virksomhed og magtanvendelse, kan finde anvendelse, når danske styrker udfører politimæssige opgaver under internationale operationer, for eksempel i Afghanistan. Ligesom i forhold til grundloven og lov om EMRK er det imidlertid uklart, i hvilket omfang sådan dansk lovgivning finder anvendelse for danske styrker under internationale militære operationer ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: tydeliggør, i hvilket omfang danske styrker i internationale operationer er bundet dels af menneskerettighederne, dels af grundloven og anden dansk lovgivning udtrykkeligt fastslår i Folketingets beslutningsforslag om fremtidig dansk deltagelse i internationale militære operationer, at danske styrker skal overholde Danmarks internationale forpligtelser, herunder den humanitære folkeret og menneskerettighederne. 5.2 TILBAGEHOLDELSE OG FRIHEDSBERØVELSE AF FANGER DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Den humanitære folkeret indeholder regler om frihedsberøvelse (internering) af fanger under internationale væbnede konflikter mellem stater. Regler, der tillader, at fjendtlige soldater og civile, der tager direkte del i fjendtlighederne, kan frihedsberøves, blot fordi de udgør en sikkerhedsrisiko, da de muligvis vil deltage i kamphandlinger ( forebyggende frihedsberøvelse ). Det kan ske uden iagttagelse af normale retssikkerhedsgarantier, herunder for eksempel domstolsprøvelse. Frihedsberøvelse af personer er ikke reguleret under ikke-internationale væbnede konflikter for eksempel borgerkrige. Menneskerettighederne beskytter individer mod vilkårlig frihedsberøvelse. Efter artikel 5 i EMRK er det ikke muligt at frihedsberøve personer, blot fordi de udgør en fremtidig sikkerhedsrisiko. Der kan ske frihedsberøvelse, når personer er under mistanke for at have begået en strafferetlig forbrydelse. Frihedsberøvelse må afsondres over for indgreb i bevægelsesfriheden efter artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til EMRK. I vurderingen af, om der er tale om en 23

24 frihedsberøvelse omfattet af EMRK artikel 5, lægger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vægt på indgrebets karakter, varighed, virkninger og udførelsesmåde. Varigheden af indgrebet er en væsentlig, men ikke altafgørende faktor. EMRK artikel 5 indeholder endvidere en række processuelle garantier, der skal iagttages, når individer frihedsberøves. Frihedsberøvelse kan kun ske i overensstemmelse med en ved lov foreskreven fremgangsmåde. Den frihedsberøvede skal endvidere underrettes om grundene til anholdelsen og skal ufortøvet stilles for en dommer. Efter praksis fra EMD vedrørende artikel 5 stilles der endvidere krav om, at der sker registrering af frihedsberøvede for eksempel i en anholdelsesrapport. En undladelse af at registrere nødvendige og relevante oplysninger om en frihedsberøvelse vil i sig selv udgøre en krænkelse af artikel Et tilsvarende registreringskrav følger af FN s konvention om tvungne forsvindinger, som endnu ikke er ratificeret af Danmark. Det fremgår af konventionen, under hvilke vilkår en person kan frihedsberøves, ligesom der i artikel 18 opstilles en række detaljerede krav til registrering af frihedsberøvede, herunder tid, dato og sted for frihedsberøvelsen, den frihedsberøvedes identitet, grundene til frihedsberøvelsen, identitet af den person, der foretager frihedsberøvelse med videre. Der er, som det fremgår, væsentlig forskel på reguleringen af frihedsberøvelse i den humanitære folkeret og i menneskeretten. Under internationale militære operationer er der tvivl om, hvorvidt en frihedsberøvelse skal ske efter standarder i den humanitære folkeret eller i menneskerettighederne. Ligesom der endvidere er tvivl om, hvordan frihedsberøvelse reguleres i den humanitære folkeret under ikke-internationale væbnede konflikter. Det var blandt andet på den baggrund, at Danmark i 2007 indledte den såkaldte Københavner-proces vedrørende håndteringen af frihedsberøvede under internationale militære operationer (The Copenhagen Process). 22 Processen blev afsluttet i oktober 2012, da 24 lande, heriblandt Danmark, vedtog et sæt retningslinjer og principper for frihedsberøvelse og behandling af fanger under ikke-internationale væbnede konflikter. EMD tog i 2014 i en storkammerafgørelse i Hassan mod Storbritannien stilling til samspillet mellem frihedsberøvelsesstandarder i den humanitære folkeret og artikel 5 i EMRK under international væbnet konflikt. Domstolen fastslog, at 24

25 det under international væbnet konflikt er muligt at foretage forebyggende frihedsberøvelse af personer, selv om det ikke er muligt efter ordlyden af artikel 5 i EMRK. Det skal dog ske under iagttagelse af de processuelle beskyttelsesgarantier i bestemmelsen. Dommen er nærmere beskrevet i afsnit ovenfor. Modsat har EMD i en række sager vedrørende forebyggende frihedsberøvelse under ikke-international væbnet konflikt fastslået, at forebyggende frihedsberøvelse er i strid med EMRK artikel DANSKE FORHOLD Danske styrker frihedsberøver i en række situationer individer under internationale militære operationer. Det er blandt andet sket i forbindelse med militære operationer i Afghanistan og Irak. Ligeledes har de udsendte danske krigsskibe, der bekæmper pirateri, i en række tilfælde frihedsberøvet pirater i længere perioder på danske krigsskibe. I tilfælde, hvor danske styrker gennemfører militære operationer sammen med andre landes styrker, har det været meget debatteret, hvem der har ansvaret for de fanger, der eventuelt tilbageholdes under den fælles operation. 24 Det danske retlige grundlag for udsendte styrkers frihedsberøvelse af fanger under internationale militære operationer er angiveligt beslutningsforslaget fra Folketinget om deltagelse i den pågældende mission og de af forsvaret udarbejdede missionsspecifikke direktiver ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: tydeliggør beskyttelsen af frihedsberøvede under internationale operationer og vurderer, om danske frihedsberøvelser lever op til betingelserne tydeliggør Danmarks ansvar i tilfælde af fællesoperationer med styrker fra andre lande for pågrebne og tilbageholdte fanger. 5.3 OVERDRAGELSE AF FANGER DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Efter den humanitære folkeret kan fanger overdrages til en anden stat, såfremt modtagerstaten har viljen og evnen til at overholde Genève-konventionerne. 25

26 FN s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Torturkonventionen) og FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) forbyder overdragelse til tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det fremgår udtrykkeligt af artikel 3 i Torturkonventionen og er uddybet af FN s Torturkomité blandt andet i komitéens generelle kommentar til konventionens artikel 2. Det følger også af praksis fra EMD vedrørende EMRK artikel 2 og 3, at en stat ikke må overdrage fanger til en anden stat, såfremt der er reel risiko for, at de pågældende vil risikere dødsstraf eller blive udsat for tortur med videre. Ligeledes kan en overdragelse til afsoning af en klart uproportional sanktion ( grossly disproportionate sentence ) for en strafbar overtrædelse eller til en livstidsdom uden nogen de facto- eller de jure-mulighed for løsladelse være i strid med artikel 3. Dette følger af EMD s afgørelse i dommen Harkins og Edwards mod Storbritannien. 25 Forbuddet gælder også, når stater overdrager fanger uden for eget territorium, herunder i Irak. Dette fremgår blandt andet af EMD s afgørelse i Al-Saadoon og Mufdhi mod Storbritannien, der fandt det i strid med forbuddet mod tortur med videre, at britiske styrker i Irak havde overdraget to irakiske krigsfanger til retsforfølgelse ved en irakisk domstol, hvor de kunne risikere dødsstraf. EMD fastslog indledningsvis, at de to irakiske fanger, der var fængslet i en britisk militærlejr, var under britisk jurisdiktion/effektiv kontrol. 26 Det følger endvidere af EMRK artikel 13 i kombination med artikel 3, at personer, der ønskes overdraget til en anden stat, hvor der er en reel risiko for tortur med videre, skal have adgang til effektiv prøvelse/effektivt retsmiddel inden overdragelsen. Domstolen stiller krav om en uafhængig og særdeles grundig prøvelse ( rigorous scrutiny ) af en sådan torturpåstand, samt at der er mulighed for at suspendere overdragelsen. Det må trods de åbenlyse praktiske vanskeligheder, dette kan give anledning til antages, at artikel 13-forpligtelsen også gør sig gældende, når stater overdrager fanger ekstraterritorialt i andre lande, herunder i forhold til danske fangeoverdragelser i Irak og Afghanistan. I Al-Saadoon og Mufdhi mod Storbritannien fandt EMD, at det var i strid med artikel 13 kombineret med artikel 3, at de britiske styrker i Irak overdrog en irakisk fange som havde været fængslet i flere år i en britisk militærlejr til 26

27 irakiske myndigheder, hvor han risikerede behandling i strid med artikel 3, inden den britiske højesteret havde haft mulighed for at tage stilling til overdragelsen (trods både en britisk distriktdomstol og appeldomstol inden overdragelsen havde godkendt den). 27 Også ved kortvarige tilbageholdelser under vanskelige forhold har EMD fundet, at der skal foretages en uafhængig prøvelse af risiko for tortur med videre inden overdragelse. Se herved EMD s storkammerafgørelse i Hirsi Jamaa mod Italien, der fastslog, at en gruppe asylansøgere fra Libyen, som et italiensk krigsskib samlede op i internationalt farvand og sejlede direkte tilbage til Libyen, havde haft krav på en artikel 13-prøvelse af en italiensk myndighed, inden de blev overdraget til libyske myndigheder. 28 Dommen fastsatte også, at personalet på det italienske krigsskib skulle have informeret de pågældende udlændinge om deres ret til at klage til en uafhængig italiensk myndighed over overdragelsen til Libyen og givet dem adgang til at begrunde, hvorfor de ville risikere tortur med videre. Der er endvidere et forbud mod kollektiv overdragelse uden individuel prøvelse i artikel 4 i 4. Tillægsprotokol til EMRK. Forbuddet forpligter også stater, når de handler ekstraterritorialt uden for eget territorium. EMRK forbyder ikke alene overdragelse til dødsstraf og tortur med videre. EMD har anført, at overdragelse til en langvarig og åbenlyst vilkårlig frihedsberøvelse ( flagrant breach of article 5 ) undtagelsesvis også kan være i strid med artikel 5. Det rejser blandt andet spørgsmål om, hvorvidt overdragelse til langvarig forebyggende frihedsberøvelse, som er tilladt efter den humanitære folkeret, vil kunne være i strid med artikel 5. Endelig har EMD fremhævet, at overdragelse til en åbenlyst uretfærdig rettergang ( flagrant denial of Justice ) i helt særlige tilfælde kan være i strid med artikel 6 i EMRK. Der kan for eksempel være tale om udlevering af en person til retsforfølgning i en anden stat, hvor der er en reel risiko for, at domstolene vil inddrage materiale, som er fremkommet ved tortur. 29 Det menneskeretlige forbud mod at overdrage personer til tortur med videre forpligter stater i forhold til alle personer, herunder fanger, der er under statens jurisdiktion/effektive kontrol. Hvor meget kontrol der kræves over en person for at etablere jurisdiktion/effektiv kontrol, er imidlertid ikke fuldt afklaret DANSKE FORHOLD Overdragelse af fanger er ikke reguleret i dansk lovgivning, men reguleret i ikkeoffentliggjorte instrukser og direktiver fra forsvaret. 27

28 Spørgsmålet om danske styrkers overdragelse af fanger under operationer i Afghanistan og Irak har været meget debatteret, og der verserer sager herom ved danske domstole, ligesom spørgsmålet vil blive belyst af den undersøgelseskommission om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, som regeringen har nedsat. Spørgsmålet om de folkeretlige og danske regler om overdragelse af fanger under internationale væbnede konflikter vil angiveligt også blive belyst i den danske militærmanual, som er under udarbejdelse i forsvaret, som beskrevet ovenfor. Højesteret tog i dom af 27. juni 2013 i den såkaldte Tarin-sag stilling til, om Danmark er erstatningsansvarlig for danske styrkers overdragelse af fanger til amerikanske styrker i Afghanistan i marts Højesteret afgjorde sagen på grundlag af dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar for offentlige myndigheder. Det afgørende spørgsmål var derfor, som formuleret af Højesteret, om der var noget at bebrejde myndigheder i forbindelse med tilbageholdelse af fangen [Tarin] eller overgivelsen af ham til de amerikanske styrker. Mere specifikt anførte Højesteret, at et dansk ansvar forudsætter, at danske myndigheder vidste eller burde vide, at overgivelsen ville indebære en reel risiko for, at overgivne ville blive udsat for inhuman behandling. 30 Højesteret tiltrådte landsrettens bevisbedømmelse, hvorefter hverken Forsvarsministeriet eller de danske styrker på tidspunktet for overgivelsen af Tarin havde en sådan viden eller formodning om inhuman behandling af fanger i den amerikanske fangelejr, at det var uforsvarligt og dermed ansvarspådragende at overgive tilbageholdte personer til de amerikanske styrker. Højesteret lagde således til grund, at der ikke på overgivelsestidspunktet forelå generelle eller specifikke oplysninger, som medførte, at danske myndigheder og styrker vidste eller burde vide, at overgivelse ville indebære en reel risiko for, at de overdragne fanger ville blive udsat for inhuman behandling. Højesteret anførte videre generelt, at der påhviler danske myndigheder og styrker en registrerings- og tilsynspligt. Tilbageholdte fanger skal registreres, og der skal føres tilsyn med dem efter overdragelse til en anden stat. Men den manglende registrering kan ikke i sig selv begrunde krav om erstatning eller godtgørelse, og der var ikke sket en tilsidesættelse af tilsynspligten under hensyn til den korte tid, fangerne var tilbageholdt af de amerikanske styrker (1-2 dage). 28

29 Højesteret fastslog således, at der ikke var grundlag for erstatning efter dansk rets almindelige regler om myndigheders erstatningsansvar. Men Højesteret tog dermed ikke (direkte) stilling til, om den danske overdragelse af fanger var i overensstemmelse med overdragelsesregler i EMRK eller i den humanitære folkeret. Det bemærkes herved, at et erstatningsansvar for brud på EMRK-rettigheder er af objektiv karakter. Efter EMD s praksis i relation til EMRK artikel 41 om erstatning for brud på EMRK kræves som udgangspunkt ikke således som efter dansk erstatningsret at der er noget at bebrejde myndighederne, eller at de har handlet uforsvarligt. Efter EMRK er der endvidere en positiv undersøgelsespligt, inden myndigheder kan overdrage et individ til en anden stat, hvis der er risiko for tortur med videre. Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at myndighederne passivt ud fra de modtagne oplysninger vidste eller burde vide, at der var risiko for tortur ved overdragelsen. Tilsvarende kræver EMRK som nævnt, at der sker en uafhængig og særdeles grundig prøvelse af risiko for tortur inden overdragelsen ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: tydeliggør over for danske udsendte, at overdragelsesreglerne i EMRK forpligter danske styrker under internationale militære operationer, herunder tager stilling til, i hvilket omfang der skal gennemføres positive undersøgelsesskridt og uafhængig prøvelse inden overdragelsen. 5.4 BESKYTTELSE AF BØRN DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Den humanitære folkeret indeholder særlige regler om beskyttelse af børn i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Reglerne bygger på et princip om særlig respekt for og beskyttelse af børn på grund af deres specielle status i forhold til den øvrige civile befolkning. 31 For eksempel er børn særligt beskyttet, når det gælder rekruttering til væbnede styrker og grupper, (direkte) deltagelse i væbnet konflikt, 32 tvangsarbejde under besættelse, 33 sigtelse for lovovertrædelser, 34 dødsstraf, 35 retten til familieliv, religion og uddannelse 36 samt adgang til mad og sundhedspleje

VÆBNET KONFLIKT STATUS 2013

VÆBNET KONFLIKT STATUS 2013 VÆBNET KONFLIKT STATUS 2013 VÆBNET KONFLIKT STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

VÆBNET KONFLIKT STATUS

VÆBNET KONFLIKT STATUS VÆBNET KONFLIKT STATUS 2015-16 VÆBNET KONFLIKT STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016 Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark fmn@fmn.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE +45 3269 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K MENNESKERET.DK J. NR. 16/00139-2 7.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dækker over en hel række af delspørgsmål.

DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dækker over en hel række af delspørgsmål. Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Samråd P i Forsvarsudvalget 23. juni 2016 Emne: Danske styrkers håndtering af fanger under Irak krigen

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013 Sag 180/2011 (1. afdeling) A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2014-15

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2014-15 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2014-15 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Statusrapporten

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark.

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Udarbejdet af Dorte Smed, december 2008. Indledende bemærkninger Det er almindeligt

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag. Justitsministeriet Statsretskontoret jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni 2012 J.NR.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark sikkerhedskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N ( V Æ B N E D E K O N F L I K T E R I U D L A N D E T M V.

F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N ( V Æ B N E D E K O N F L I K T E R I U D L A N D E T M V. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Ketilbjørn Hertz Strafferetskontoret@jm.dk W I L D E RS PLA D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F ON 3 2 6 9 8 8 8 8 D I REKTE 3 2 6

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2013UDVISNING OG UDLEVERING Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) 2013/0409 (COD) PE-CONS 33/16 DROIPEN 124 COPEN 232 CODEC 1009 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:

Læs mere

8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B

8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. maj 2015 (OR. en) 8658/15 COPEN 115 EUROJUST 93 EJN 42 NOTE fra: Anne Vibe Bengtsen, juridisk attaché, Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på den påtænkte styrkelse af grønlandske borgeres retsstilling.

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på den påtænkte styrkelse af grønlandske borgeres retsstilling. Departementet for Familie og Justitsvæsen ikinn@nanog.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 9 6 P V K @ H U M A N R I G H T

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

Nævnet stadfæstede i [foråret] 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2002.

Nævnet stadfæstede i [foråret] 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2002. Statsborger fra Irak Nævnet stadfæstede i [foråret] 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2002. Ansøgeren er etnisk araber, sunni muslim og stammer

Læs mere

Justitsministeriet Politikontoret

Justitsministeriet Politikontoret Justitsministeriet Politikontoret jm@jm.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G H T S. D K WEB J. N R. 5 4 0. 1 0 / 2 9 1 6 8 / M A F 2 1. M A J

Læs mere

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2012

UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2012 UDVISNING OG UDLEVERING STATUS 2012 UDVISNING OG UDLEVERING 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 7 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 7 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget L 201 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 29. maj 2007 Kontor: Menneskeretsenheden Sagsnr.: 2007-626-0017 Dok.: DBO40588

Læs mere

Høring over udkast til dansk militærmanual om folkeret i internationale militære operationer

Høring over udkast til dansk militærmanual om folkeret i internationale militære operationer Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K den 7. marts 2016 Høring over udkast til dansk militærmanual om folkeret i internationale militære operationer Forsvarsministeriet har den 20. januar

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 16 Offentligt LOVSEKRETARIATET FAKTAARK OM EUROPARÅDET MV. TIL REU HØRING 11. OKTOBER 2017 1. Baggrund Dette dokument er udarbejdet til brug for Retsudvalgets høring

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Terrorbekæmpelse og menneskeret

Terrorbekæmpelse og menneskeret Terrorbekæmpelse og menneskeret med særlig fokus på retten til ikke at blive udsat for vilkårlig frihedsberøvelse og tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling This page intentionally left blank

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Som opfølgning på

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

MENNESKEHANDEL STATUS 2012

MENNESKEHANDEL STATUS 2012 MENNESKEHANDEL STATUS 2012 MENNESKEHANDEL 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. juni 2011 Sag 17/2011 (1. afdeling) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen og advokat Mikkel

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uim.dk og cal@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG fra Folketingets Retsudvalg den 3. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG fra Folketingets Retsudvalg den 3. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 375 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1860415 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG fra Folketingets

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således:

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således: Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sendes til: sum@sum.dk og med kopi til msb@sum.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698869 HSC@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR.

Læs mere

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24664220 13. november 2009 LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Justitsministeren har fremsat et lovforslag,

Læs mere

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 Anders Birkelund Nielsen, Partner abn@bechbruun.com 2 Fortolkning af betingelsen om, at ordregiveren finder

Læs mere