Bogense Marina Park A/S Ferieboliger ved Barfods Dam NOTAT. Notat vedr. miljøforhold omkring Barfods Dam. 1 Områdets nuværende naturtilstand

Transkript

1 Bogense Marina Park A/S Ferieboliger ved Barfods Dam NOTAT Til Sagen Fra Per Nissen Grøn og Hans Mark Sag Dato 2. marts 2007 Projektleder Kristina Møberg Hansen Kvalitetssikring Hans Drejer Revisionsnr. 0 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet Marts 2007 Notat vedr. miljøforhold omkring Barfods Dam I dette notat redegøres kortfattet for den miljømæssige status og for de mulige påvirkninger, der vurderes at kunne være i forbindelse med etablering af ferieboliger ved Barfods Dam. Notatet anvendes som en del af baggrundsmaterialet for notatet vedr. Screening for pligt til miljøvurdering af lokalplan for ferieboliger ved Barfods Dam 1 Områdets nuværende naturtilstand Hele det berørte område er ejet af Nordfyns Kommune. Det består af et ubebygget grundareal, der i dag er udlagt til helårsbeboelse, men som vil blive udlagt til et område med ferieboliger i en kommende lokalplan. De planlagte ferieboliger vil blive opført på dette område, som har karakter af brakmark. Desuden består det berørte område af Barfods Dam med omkringliggende mosearealer. Dette område er omfattet af Naturbeskyttelsesloven og er nærmere omtalt i det følgende. 1.1 Barfods Dam og omkringliggende mosearealer Barfods Dam har et vandareal på ca m 2, dvs. ca. 1 ha. Søen har en største dybde på omkring 3 m og en blød søbund bestående af dynd. Søen har tidligere haft tilløb af Bybækken til den nordøstlige del af søen, men bækken er nu afskoddet fra søen og løber direkte til havet. Der findes et overløb med kontraklap i den nordvestlige del af søen, så vandet kan løbe væk ved høje vandstande. Barfods Dam er en næringsrig Sø med mange alger, især trådalger. Søen anvendes til put-and-take sø, og der udsættes regnbueørreder. Fyns Amt har tidligere givet tilladelse til dette. Der foreligger kun sparsomme oplysninger om de fysiske, vandkemiske og biologiske forhold i Barfods Dam og de omkringliggende mosearealer. Af skriftlige biologiske op- Orbicon A/S CVR Jens Juuls Vej Viby J Tlf Fax info@orbicon.dk

2 lysninger findes tilsyneladende kun en kort beskrivelse fra den 17. april 2006 af Benjamin Nilesen af en besigtigelse af søen den 11. april Ifølge denne beskrivelse var der en del grønalger af vandhår og rørhinde. Herudover er nævnt, at tagrør og dunhammere danner rørskov langs størstedelen af bredden. 1.2 Grundvandsforhold og jordbund i området Ved geotekniske undersøgelser i efteråret 2003 blev der målt et grundvandsspejl i dybder varierende mellem 1,30 m og 2,15 m under terrænet i området med de planlagte ferieboliger. Det indikerer et grundvandsspejl i kote ca. -1,0 til -1,35 m DNN(Kotesystemet Dansk Normal Nul) i de områder, hvor de to vandområder påtænkes etableret(b1 og B3). Andre udførte geotekniske boringer (bl.a. DGU boring nr ) i området umiddelbart syd for Barfods Dam indikerer et grundvandsniveau i kote ca. -0,3 m DNN. Området kan generelt karakteriseres som lavtliggende tidligere kystnær eng/strandeng, og jordbunden i området kan generelt karakteriseres ved marine aflejringer, primært indeholdende postglaciale aflejringer af sand, gytje og dyndlag, der underlejres af ler ca. 9 m under terræn. Ud fra topografien og den kystnære placering forventes det upåvirkede grundvandsspejl i området generelt at ligge omkring kote 0 m DNN eller højere. De registrerede grundvandsspejl indikerer derfor en aktiv grundvandssænkning i nærheden af projektområdet, hvilket også er tilfældet. Ifølge oplysninger fra Nordfyns Kommune afdrænes engområderne syd og sydøst for Engvej via en afvandingskanal, der har forbindelse til Kanal 10, sydvest for Barfods Dam. Fra Kanal 10 overpumpes vandet til Landkanalen, der har udløb til Bybækken og herefter til kysten. Fra Barfods Dam er afløb til Landkanalen via et overløb i dammens nordvestside. Kanal 10 har desuden tilløb fra en sydvestgående regnvandssledning, der er oplyst beliggende langs Engvej. Ved udpumpningsstedet fra kanal 10 til Landkanalen er kanalbunden oplyst til kote 1,94 m DNN. Hvor dybt vandet afdrænes i Kanal 10 kendes ikke, men et vandspejlsniveau i kote 1 til -1,30 m DNN, der svarer til de registrerede grundvandsspejl i de geotekniske boringer, synes realistiske, således at der er sammenhæng mellem grundvandspejlingerne og vandstanden i kanalen. Det forventes, at arealet, hvor en stor del af det kommende ferieboligområde kommer til at ligge også fremtidigt vil afvande mod regnvandsledningen under Vestre Engvej og hermed til Kanal 10. Da regnvandsledningen påregnes at blive liggende, for fremtidigt at afvande området omkring Engvej, betyder det formentlig, at vandspejlet i de to planlagte småsøer i ferieboligområdet vil blive påvirket af det lokale grundvandsspejl her og derfor komme til at ligge lavere end det nuværende i Barfods Dam. Hvor meget forskellen vil være, er dog usikkert, da der ikke foreligger koter for vandspejlet i Barfods Dam og kun få på grundvandet i det omkringliggende moseareal. Landkanalen ligger tæt på den nordvestlige side af Barfods Dam, og hvis der findes sandholdige lag mellem kanalen og søen, forventes der at ske en vandudveksling mellem kanalen og søen. Om denne vandudveksling er stor nok til at udligne en evt. udstrømning af vand fra de to nye søer mod regnvandsledningen ved Engvej, kan ikke siges med sikkerhed. Ud fra de få oplysninger, der er om grundvandspejlene og afvandingssystemerne i området, skønnes det dog relevant, at de to søer etableres uden direkte forbindelse til Barfods Dam. Alternativt tilføres vand fra Bybækken for at udligne en evt. udsivning Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 2/9

3 og/eller der tilledes overfladevand/tagvand til de ny søer, evt. suppleret med oppumpet grundvand. Hvis vandspejlet skal være i niveau med Barfods Dam eller højere påregnes ligeledes tilførsel af overfladevand, evt. suppleret med pumpning, hvis søerne ikke får direkte kontakt med Barfods Dam. 2 Lovmæssig beskyttelse af naturområderne Barfods Dam er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og der må ikke ske ændringer af søens fysiske tilstand uden myndighedernes tilladelse, herunder bl.a. vandstandsændringer. Desuden er mosearealerne omkring Barfods Dam omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. I relation til vandstandsændringer er søen også omfattet af Vandløbslovens 18, idet en sænkning af vandstanden kun må ske efter vandløbsmyndighedernes tilladelse. Desuden er vandkvaliteten i søen beskyttet af Miljøbeskyttelseslovens 27, idet forurenende stoffer ikke må tilføres uden myndighedernes tilladelse. Det skal bemærkes, at eventuelle tilladelser og dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven skal gives af Nordfyns Kommune. 3 Anlæggelse af de to småsøer Ud fra områdeplanen for bebyggelsen skønnes den forventede vandflade på begge søer hver på ca m 2. Ved at anlægge de to småsøer i tilknytning til feriebyen kan der skabes nye vandområder, som ud over at fungere som rekreative områder kan blive levested for vilde planter og dyr. Det gælder bl.a. for frøer, salamandere, pattedyr og vandfugle. Udformningen af småsøerne er dog meget afgørende for hvordan vandstanden og vandkvaliteten bliver i søerne, og dermed også i hvilken omfang planter og dyr kan leve der. 3.1 Forbindelse mellem de nye søer og Barfods Dam Ved etableringen af de to småsøer må det forventes, at søvandspejlet naturligt vil blive lavere end i Barfods Dam, da det kommer til at ligge relativt tæt på regnvandsledningen hvor vandspejlet her indretter sig efter det lokale grundvandsspejl op mod ledningen. Hvis søerne etableres med direkte forbindelse, forventes en nettotilstrømning af vand fra Barfods Dam til de nye søer. Hvis søerne adskilles fra Barfods Dam skønnes, at der er god sandsynlighed for at Barfods Dam kunne holde vandspejlet som nu, på grund af udvekslingen med vand fra Landkanalen, der ligger parallelt med dens nordvestlige side. Ved en isoleret anlæggelse kan der etableres et overløbsbygværk, så der kan løbe vand til Barfods Dam ved høje vandstande i søerne. Med en direkte forbindelse vil det sandsynligvis være nødvendigt evt. med periodevis tilløb fra Bybækken, at tillede tagvand, eller pumpe grundvand op i søerne, så de får samme vandspejl som Barfods Dam, hvilket dog også kan blive nødvendigt i perioder, hvis søerne etableres uden forbindelse til Barfods Dam. Hvis der bliver direkte kontakt mellem søerne, skal der opsættes en fysisk adskillelse, så fisk af en vis størrelse ikke kan passere mellem søerne. Det kunne være en traditionel sikringsrist, med en risteafstand på mm, der sikrer en vandpassage, men ikke passage af fisk og lidt større vandlevende dyr. Insekter mv. vil dog kunne passere risten. Risten kan evt. skjules under en gangbro eller indbygges i et nedgravet forbindelsesrør mellem søerne og Barfods Dam. Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 3/9

4 Hvis de to søer skal være hydraulisk helt uafhængige af Barfods Dam, kan der udlægges en tæt membran i bunden af søerne. Membranen forhindrer en vandudveksling med det omgivende grundvand, og vandspejlet bliver uafhængigt af det omkringliggende grundvandsspejl. Det betyder imidlertid, at søen skal forsynes med vand udefra. Det kan f.eks. være vand fra bebyggelsens befæstede arealer og tagvand. I tørre perioder vil det desuden være nødvendigt at supplere med eksternt vand, f.eks. fra grundvand. På grund af membranen vil den nødvendige vandtilførsel være relativt begrænset. Der etableres også her et overløb til Barfods Dam, så overskydende vand kan løbe hertil. 3.2 Vanddybde Da grundvandsforholdene i området er noget usikre med hensyn til koter, kan det være hensigtsmæssigt at grave små prøvehuller eller foretage grundvandspejlinger for at kunne fastlægge grundvandspejlets kote og følge grundvandsspejlets svingninger en del af året. Dette giver en beskrivelse af, hvilken dybde søerne skal graves. Såfremt der pumpes grundvand op i søerne, er det ikke nødvendigt med de ovennævnte målinger af grundvandstanden. Søernes vanddybde har stor betydning for hvilket plante- og dyreliv, som vil indfinde sig i søerne. For at undgå en alt for stor tilgroning med rørsumpplanter bør de to søer have en største dybde på mindst 3 m. Det sikrer også, at søerne ikke bundfryser, så dyrene kan overvintre i søerne. 3.3 Udformning De to søer bør anlægges, så søbrinken bugter sig med små vige. Det får søerne til at se mere naturlige ud og giver mange levesteder for planter og dyr. Det er især vigtigt, at der anlægges svagt skrånende brinker og en lavvandet bredzone. En ca. 2 3 m bred bredzone med en bredhældning på højest 1:5 vil give gode levebetingelser for de vandlevende dyr. En jævn hældning sikrer frie passageforhold til søen for bl.a. padder, og vækstmuligheder for forskellige vandplanter. Samtidig giver det gode muligheder for at færdes helt ned til vandzonen, og komme tæt på vandfladen. Fra bredzonen kan søbunden anlægges med større hældning, f.eks. anlæg ca. 1:2 ud mod de dybeste områder. Randzonens afgrænsning ud mod søen vil samtidig kunne udgøre en naturlig vækstgrænse for vandplanter som tagrør mv. på grund af den øgede vanddybde. Af hensyn til brinkstabiliteten bør bredzonen og eventuelle stejlere brinker tilsås med græsser. Der anbefales anvendt græsarter, som naturligt vil forekomme på tilsvarende vådområdetyper. Den lavvandede bredzone er vigtig for bl.a. frøer, som er afhængige af, at der findes solbeskinnede og lavvandede vandområder, hvor deres æg kan udvikles til haletudser. En lavvandet bredzone betyder bl.a. også, at der vil komme en rørsumpbevoksning, hvor vandfugle kan yngle. Eventuelt kan der anlægges småøer (alternativt flydende) i søerne, idet vandfugle ofte raster på sådanne steder. Ved etableringen af en bredzone med lav hældning vil der ikke være behov for særlige anlægsmæssige sikringsforanstaltninger af hensyn til brinkstabiliteten mv. Afhængigt af et evt. behov for en stejlere overgang fra stierne og de bebyggede arealer til arealet omkring søerne vil disse kunne sikres mod udskridninger med materialer, der i struktur og materialetype hænger sammen med bygningernes og områdets udtryk i øvrigt. Det vil desuden være muligt, uden særlige anlægsmæssige sikringsforanstaltninger at etablere en eller flere mindre broer fra bredden til søerne. Ved udformningen af søen og nærområdet tages sikkerhedsmæssige hensyn til bl.a. børns adgang til og færdsel langs søen, f.eks. ved, at der ikke udgraves dybe partier af søen helt Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 4/9

5 inde ved bredden. Desuden anbefales overvejet handicapadgang, f.eks. for kørestolsbrugere. Det anbefales, at man er opmærksom på at fremme søens visuelle udtryk i forhold til det omgivende terræn, bebyggelse mv. Den positive visuelle værdi vil ligge i, at søen fremtoner relativt højt i terrænet så man har udsigt til søen og at den syner tæt på stier mv. Hvis udgangspunktet er en naturligt udseende sø anbefales søens randområder/nærområder udformet herefter. Der anbefales etableret en grøn forbindelseslinie til Barfods Dam fra begge søer, således at dyr og insekter har mulighed for at vandre mellem de to vådområder. Forbindelseslinien kan bestå en gennemgående flade af græsser og med lavere buske i lavtliggende terræn mellem søerne. Hvor stien krydser kan der laves underføringer i rør, som kravlende dyr/insekter kan benytte. Vandspejlet i søerne kan justeres til et fast maksimum ved at etablere et mindre overløb, hvor vandet kan passere til Barfods Dam. Overløbet kan være skjult i terrænet, eller det kan være åbent, så man evt. kan se vandet løbe. 3.4 Vandkvalitet Indsivningen af grundvand vil normalt give en god vandkvalitet i småsøer. Tilledning af overflade- og drænvand bør derfor så vidt muligt undgås. Afvandingen fra ferieboligområdet bør derfor ledes til den kommunale regnvandsledning placeret under Vestre Engvej. For at sikre en vis vandstand i de to småsøer kan det dog være hensigtsmæssigt at tillede tagvandet fra feriehusene til søerne. Såfremt tagvandet og eventuelt andet overfladevand ledes til de to småsøer, bør det ske via et lille vådområde inden udløbet i søerne. I vådområdet vil der ske en omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer, ligesom urenheder vil kunne tilbageholdes inden vandet når søerne. Disse vådområder vil også være gode ynglesteder for padder og levested for mange smådyr i vand, bl.a. guldsmede. Oppumpning af grundvand til søerne til en passende vandstand vil give den bedste vandkvalitet i søerne, idet grundvandet sædvanligvis ikke er særlig rig på næringsstoffer eller forurenende stoffer. Ved gravningen af de to småsøer vil der blive blotlagt næringsrige jordlag, og det vil medføre, at søvandet formentlig bliver næringsrigt de første år, da der frigives næringsstoffer fra jorden. Det medfører ofte, at der vil være en del trådalger de første år, men algerne forsvinder som regel, når planter og smådyr indvandrer til søerne. Såfremt der pumpes grundvand op i søerne, vil algerne hurtigere forsvinde. For at bibeholde en god vandkvalitet bør der ikke udsættes fisk og ænder i søerne, ligesom der ikke bør ske fodring af disse. Naturligt forekommende fugle og fisk kan selv finde nok føde. Mange fisk og ænder vil i øvrigt betyde en trussel mod haletudser og salamanderlarver, da de spises af fiskene og ænderne. 3.5 Beplantning langs søerne Såfremt der ønskes beplantning omkring søerne, bør det ske langs nord- og nordvestsiden for at undgå skygge i søerne. Beplantning langs syd- og sydøstsiden bør ske i en passende afstand fra bredden af hensyn til beskygningen. Det er bedre at plante buske end træer, idet bladfaldet ned i søen fra træer vil kunne forringe vandkvaliteten, når de rådner. Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 5/9

6 Beplantninger med buske giver gode raste- og fourageringsteder for bl.a. padder og fugle. Buske og træer kan også virke som økologiske ledelinjer og trædesten for dyrene i landskabet. Der bør plantes danske arter, som er naturligt forekommende herhjemme. Det gælder f.eks. stilkeg, vintereg, dunbirk, vortebirk, rødel, almindelig røn, hvidtjørn, hyld og havtorn. 3.6 Vedligeholdelse I søens randområder vil der med tiden ske en begyndende tilgroning med flerårige græsser og muligvis fremvækst af f.eks. pil, el og lignende vedbærende buske/træer. Desuden kan de vandlevende planter som tagrør og dunhammere blive så dominerende i områder af bredzonen, at skæring/fjernelse af disse kan blive nødvendigt i områder af søerne. Vedligeholdelsen vil normalt omfatte en selektiv nedskæring af vegetationen, evt. optrækning af de mindre vedbærende træer med rod. Vedligeholdelsen vil derudover omfatte de materialer, f.eks. broer, bænke, rørudløb for tagvand, evt. pumpe og lignende, som er anvendt ved etableringen af søen. 4 Påvirkning af Barfods Dam og mosearealerne 4.1 Vandstanden Anlægges de to søer isoleret vil der højst sandsynlig ikke ske nogle væsentlige ændringer af vandstanden i Barfods Dam. Efter at Bybækken er afskåret fra Barfods Dam, er vandstanden i søen især bestemt af grundvandsindsivning samt af nedbør og overfladeafstrømning. Anlæggelsen af de to søer vil sandsynligvis ikke ændre på grundvandsindsivningen til Barfods Dam. Da ferieboligerne vil blive opført ved pælefundering, hvor der nedrammes jernbetonpæle, og der ikke anlægges omløbsdræn omkring husene, vil der formentlig ikke ske nogen dræning af de omkringliggende land- og vandarealer. Med hensyn til overfladeafstrømningen til Barfods Dam vil der ikke ske større ændringer i forbindelse med, at de bestående stier og parkeringspladser i moseområdet omlægges eller forbedres. Anlægges søerne med direkte forbindelse til Barfods Dam, og der pumpes vand op i søerne til samme vandspejlskote som i Barfods Dam, vil det ikke give anledning til nogen sænkning af vandstanden i Barfods Dam. 4.2 Vandkvaliteten Der findes ikke nogen detaljerede vandkemiske målinger af næringsstofindholdet, dvs. koncentrationen af fosfor og kvælstof, i vandet i Barfods Dam. Forekomsten af mange grønalger og en dyndet bund er imidlertid et udtryk for, at søen er næringsrig. Ved den isolerede anlæggelse af de to småsøer, hvor de er afskåret fra Barfods Dam ved et overløbsbygværk, vil der i langt hovedparten af tiden ikke blive tilført vand fra søerne og således ikke ske nogen ændring af vandkvaliteten i Barfods Dam. De få gange om året, hvor der vil blive tilført vand fra småsøerne i forbindelse med høje vandstande, vil det sandsynligvis dreje sig om så små mængder, at det ikke vil ændre væsentlig på vandkvaliteten i Barfods Dam. Ved oppumpning af grundvand til søerne vil tilførslen af vand medføre en forbedring af vandkvaliteten i Barfods Dam. Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 6/9

7 4.3 Mosearealerne Barfods Dam er omgivet af mosearealer, især nord, syd og øst for søen, mens der kun er et smalt bælte vest for søen. I forbindelse med anlæggelsen af ferieboligerne vil der ske forbedringer og mindre omlægninger af de nuværende stier og parkeringspladser i den nordlige del af området samt nedbrydning af et eksisterende skur og etablering af en mindre bygning. Der vil således ikke ske væsentlige ændringer af de eksisterende forhold i mosen bortset fra, at der etableres render fra de to småsøer gennem mosen til Barfods Dam. Etableringen af disse kan muligvis give anledning til en vis dræning af de tilgrænsende mosearealer. Ved oppumpning af vand til søerne vil det ikke give anledning til dræning af nogen mosearealer. 5 Påvirkning af fuglebeskyttelsesområder Omkring 200 m vest for det berørte område ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 76 (Æbelø og kysten ved Nærå) samt Ramsarområde nr. 16 (Nærå Strand og Æbelø området). Disse to internationale beskyttelsesområder for fugle omfatter en del af den nærliggende strandeng og havet omkring Bogense og Æbelø. Da den planlagte ferieby hovedsagelig vil komme til at ligge bag eksisterende bebyggelse og ikke vil blive højere end 9,5 m, vil det højst sandsynlig ikke medføre nogen væsentlige gener af fuglelivet i de to fuglebeskyttelsesområder. Der vil således være m fra ferieboligerne og til grænsen af beskyttelsesområderne. 6 Undersøgelse og pleje af naturarealerne 6.1 Barfods Dam Da der ikke forelægger detaljerede undersøgelser af de fysiske, vandkemiske og biologiske forhold i Barfods Dam foreslås det, at der gennemføres en screening eller en mere detaljeret undersøgelse af disse forhold. På den baggrund kan der udarbejdes et forslag til pleje af søen, som kommer søens plante- og dyreliv til gode. Som ejer af søen er det som udgangspunkt Nordfyns Kommune, som skal betale for undersøgelsen og en eventuel pleje af søen. 6.2 Mosearealerne Der foreligger ikke nogen beskrivelse af naturforholdene i moseområdet, og det foreslås, at der gennemføres en screening eller detaljeret undersøgelse af plante- og dyrelivet i området. Undersøgelsen bør bl.a. være rettet imod en beskrivelse af tilgroningen med buske og træer af mosen, og hvordan mosen gennem pleje kan blive mere åben til gavn for plantelivet. Desuden bør det overvejes, om der kan etableres vandhuller til gavn for bl.a. padderne. Undersøgelsen af mosen vil mest hensigtsmæssigt ske samtidig med undersøgelsen af Barfods Dam. 6.3 Vandstandsforhold Eftersom der ikke foreligger nogen målinger af vandspejlskoten i Barfods Dam og grundvandshøjden i de omkringliggende mosearealer foreslås det, at der gennemføres sådanne målinger samtidig med, at der suppleres med flere grundvandspejlinger i området, hvor ferieboligerne planlægges opført. Dette vil give det nødvendige grundlag for at vurdere, hvordan vandtilførslen til småsøerne bør være for at sikre en passende vandstand, dvs. med eller uden oppumpning af grundvand. Alternativt kan der etableres en tæt membran, således at søerne fra start ikke får hydraulisk kontakt med det omgivende grundvand. Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 7/9

8 7 Konklusioner På baggrund af det ovennævnte kan der bl.a. konkluderes følgende: Der foreligger kun sparsomme oplysninger om natur- og miljøforholdene i Barfods Dam og de omkringliggende mosearealer. Desuden er vandspejlskoten for Barfod Dam og grundvandsforholdene i mosen ikke kendt. Både Barfods Dam og mosearealerne er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og ændringer af tilstanden her må kun ske efter dispensation, som skal gives af Nordfyns Kommune. Da grundvandstanden tilsyneladende er lavere i området med de planlagte ferieboliger end i Barfods Dam-området, bør der ikke være direkte vandforbindelse mellem de planlagte søer og Barfods Dam for at undgå dræning af denne. Såfremt der foretages oppumpning af grundvand til de to planlagte søer, og der sikres en tilstrækkelig høj vandstand i disse, vil der uden problemer kunne etableres en direkte vandforbindelse til Barfods Dam. Før stillingtagen til en evt. pumpning, skal mulighederne herfor undersøges. De to søer i ferieboligområdet bør anlægges med svagt skrånende brinker og en lavvandet bredzone af hensyn til plante- og dyrelivet. Skrånende brinker vil sikre, at dyrene har fri adgang til søerne. I løbet af få år vil vandkvaliteten i de to søer sandsynligvis blive forholdsvis god, såfremt søerne friholdes for det meste af overfladevandet fra ferieboligområdet. Tagvand vil kunne tilledes, såfremt det forinden passerer et vådområde. Hvis der pumpes grundvand ind i søerne, vil der ret hurtigt blive en god vandkvalitet. Der bør ikke ske udsætning og fodring af fisk og ænder af hensyn til vandkvaliteten. Etableres der direkte forbindelse til Barfods Dam bør der opsættes et gitterværk, så ørrederne herfra ikke kan svømme ned i søerne. En eventuel beplantning omkring søerne bør fortrinsvis bestå af buske og i mindre omfang af træer. Der bør kun plantes danske buske og træer. Viden om grundvandsforholdene er meget begrænset, men det skønnes umiddelbart, at vandstanden i Barfods Dam ikke vil blive sænket væsentligt som følge af etableringen af to småsøer, hvis der ikke er direkte vandforbindelse. Såfremt der tilføres vand til småsøerne indtil mindst samme vandspejl som i Barfods Dam, skønnes det muligt at der kan være en direkte vandforbindelse til Barfods Dam uden at vandspejlet sænkes betydeligt. Vandkvaliteten i Barfods Dam vil blive bedre ved en vandtilførsel fra småsøerne, såfremt der pumpes grundvand op i disse. Grundvandet har kun et lille indhold af næringsstoffer. Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 8/9

9 Etablering af ferieområdet vil ikke give anledning til væsentlige påvirkninger af de nærliggende internationale fuglebeskyttelsesområder. Der bør foretages undersøgelser af natur- og miljøforholdene i Barfods Dam og de omkringliggende mosearealer. På baggrund heraf bør der udarbejdes en plejeplan for naturområdet. Såfremt de to søer i ferieboligområdet etableres efter de ovennævnte forskrifter, enten med eller uden oppumpet grundvand, vil de samlede natur- og miljøgevinster langt overstige de negative følger af en sådan anlæggelse. Hvis der også sker en naturpleje af Barfods dam og mosearealerne, vil der yderligere ske en væsentlig forbedring af områdets naturværdi. Bogense Marina Park A/S, Ferieboliger ved Barfods Dam 9/9