Grøntregnskab Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej Rønne Tlf.: Fax:

Transkript

1 Grøntregnskab Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej Rønne Tlf.: Fax: mail@bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

2

3 Side 1 af 46 sider 1. Indholdsfortegnelse 2. Basisoplysninger 2.1 Navn og adresse, CVR- og P-nummer, hjemmeside og kontaktforhold 2.2 Branchebetegnelser, godkendelses- og tilsynsmyndigheder 2.3 Hoved- og bi-aktiviteter 2.4 Miljødataperiode og oplysninger om miljøledelsescertifikation 2.5 Organisation 2.6 Opland 3. Miljødata 3.1 Forbrændingsanlæg 3.2 Kontrolleret losseplads 3.3 Central komposteringsplads 3.4 Omlastestation for farligt affald 3.5 Karteringsplads 3.6 Opfyldningsområder 3.7 Modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning 3.8 Genbrugscenter 3.9 Containerpladser 3.10 Miljøstationer 3.11 Affaldstårn 3.12 Øvrige affaldsmodtagere Miljødata er i de ovenstående 12 afsnit opdelt i 3.X.1 Egne affaldsmængder 3.X.2 Behandlede affaldsmængder 3.X.3 El-forbrug 3.X.4 Varmeforbrug 3.X.5 Vandforbrug 3.X.6 Råvareforbrug 3.13 Øvrige miljøforhold 4. Miljøberetning 4.1 Miljøpolitik 4.2 Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger 4.3 Miljømål i forhold til væsentlige miljøforhold samt Bofas overvejelser om, hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres 4.4 Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål 4.5 Redegørelse for Bofas løbende miljøteknologiske forbedringer 4.6 Redegørelse for udviklingen i væsentlige virksomhedsspecifikke nøgletal for udvalgte miljøforhold 5. Resume af egenkontrol 5.1 Miljømålinger m.m. på affaldsvarmeværket 5.2 Miljømålinger m.m. på kontrolleret losseplads 5.3 Maskinkørsel 5.4 PRTR-redegørelse, vand og luft 6. Attestation 7. Ordforklaring

4 Side 2 af 46 sider

5 Side 3 af 46 sider 2. Basisoplysninger 2.1 Navn og adresse, CVR- og P-nummer, hjemmeside og kontaktforhold Bornholms Affaldsbehandling (Bofa) forbrændingsanlæg central komposteringsplads omlastestation for farligt affald karteringsplads modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning modtageplads for stort brændbart og genanvendeligt træ til nedknusning Almegårdsvej 8, 3700 Rønne CVR-nummer: (Bornholms Regionskommune). Delregistrering, SE-nummer: DIV P-nummer: Kontrolleret losseplads Almegårdsvej 8, 3700 Rønne P-nummer: Genbrugscenter Vestermarievej 48, Vestermarie, 3700 Rønne DIV P-nummer: Rønne Containerplads Almegårdsvej 8, 3700 Rønne P-nummer: Olsker Containerplads, opfyldningsområde og depot for lettere forurenet jord Rønnevej 68, Olsker, 3770 Allinge DIV P-nummer: Hasle Containerplads Bykærvej 12, 3790 Hasle DIV P-nummer: Aakirkeby Containerplads Brovangen 13, 3720 Aakirkeby DIV P-nummer: Nexø Containerplads Søbækken 3, 3730 Nexø DIV P-nummer: Østermarie Containerplads Lyrsbyvej 6A, 3751 Østermarie DIV P-nummer: Opfyldningsområder

6 Side 4 af 46 sider Vesthavnsvej, 3700 Rønne Torneværksvej, 3700 Rønne Øster Flak, 3730 Nexø Crossbanen, Bygaden 13, 3720 Aakirkeby Uden DIV og P-nummer ubemandede miljøstationer i sommerlandet 2.2 Godkendelses- og tilsynsmyndigheder Godkendelsesmyndighed: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge Tilsynsmyndighed, deponi: Miljøministeriet Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K. Tilsynsmyndighed, øvrige arealer og aktiviteter Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge 2.3 Branchebetegnelser og aktiviteter Bofa udfører affaldshåndtering fordelt på nedenstående sidestillede aktiviteter: Aktiviteter Forbrændingsanlæg, K 215, forbrændingsanlæg under 3,0 ton/time Omlastestation for farligt affald, K203 Kontrolleret losseplads, 5.4 (godkendt som listepunkt K105 jf. bek. 486 af 25. maj 2012) Modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning, K206 Central komposteringsplads, K214 Komposteringsplads, Nexø Lystskov, K214 Depoter for lettere forurenet jord, K207 6 containerpladser, K211 Genbrugscenter, K Miljødataperiode og oplysninger om miljøledelsescertifikation Miljødataperioderne følger kalenderåret Bofas aktiviteter er alle underlagt Bofas miljøledelsessytem jf. ISO 14001:2004. Bofas miljøledelsessystem er auditeret af Det Norske Veritas. Første gang 22. oktober 2003, senest november 2015 med seneste opfølgningsaudit november. Fra 2018 vil Bofas miljøledelsessystem være jf. ISO 14001:2015. Overgangen til den nye standard pågår.

7 Side 5 af 46 sider 2.5 Organisation 2.6 Opland Bofas opland omfatter hele Bornholm, og består af både land-, byzoner samt sommerhusområder. Der er omfattet flere forskellige typer bebyggelse såsom lejligheder, parcelhuse og bebyggelse i landområder. I Bofas opland er der desuden ca affaldsproducerende virksomheder indenfor mange forskellige brancher. Som følge af et omfattende turisterhverv øges befolkningen betydeligt i sommerhalvåret. Det giver anledning til helt specielle forhold med hensyn til lagerudvikling af affaldsmængder og heraf følgende nødvendig lagerstyring. Det gælder ikke mindst for det forbrændingsegnede affald. Stigningen i antallet af helårshusstande med dagrenovation skyldes affaldsbekendtgørelsens krav om tvungen dagrenovation for alle husstande. Stigningen i antallet af sommerhusstande med dagrenovation skyldes det samme lovkrav om obligatoriske dagrenovationsordning. Helårshuse Renovation Renovation Renovation Miljøafgift Miljøafgift Rabat Indbyggere uge 14-dages container container kompost BRK Sommerhuse Renovation Renovation Renovation Miljøafgift Indsamling Indsamling uge container 3 mdr. papir papir cont Indbyggere på Bornholm 1. januar januar januar januar januar

8 Side 6 af 46 sider Antal helårsrenovationer på Bornholm 1. januar januar 1. januar januar januar Antal sommerhusrenovationer på Bornholm 1. januar januar 1. januar januar januar

9 Side 7 af 46 sider 3.1 Forbrændingsanlæg 3. Miljødata Egne affaldsmængder Egne affaldsmængder er opgjort for forbrændingsanlægget og for administrationen. Mængderne fra værket fremkommer typisk i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder i ovnen m. m værket admin. værket admin. værket admin. værket admin. værket admin. Pap/papir til genbrug, kg Emballageplast, kg Forbrændingsegnet affald, kg Affald til deponi, kg Jern og metal, kg Farligt affald, kg Behandlede affaldsmængder Opgørelsen af behandlede mængder på forbrændingsanlægget er baseret på Bofas vægtsystem. Numrene i () refererer til vejenumre på samme system. Variationer over årene kan tilskrives udsving i konjunkturen samt et vigende befolkningstal, dog skal det generelle fald i mængderne tilskrives udsortering af træ til genanvendelse, hvilket udgør ca. 70% af potentialet som bl.a. er stort brændbart affald. Stigningen i den tilførte mængde i 2014 skal findes i den større mængde sigterest fra kompostering (04580).

10 Side 8 af 46 sider Affaldsmængder i ton Småt erhvervsaffald (04010) Stort erhvervsaffald (04012) Klinisk risikoaffald, erhverv (04020) Dagrenovation (04500) Småt fra containerpladser (04510) Stort fra containerpladser (04512) Klinisk risikoaffald (04520) Storskrald (04530) Ukurant papir VM (04540) Brændbart omlastestation (04550) Brændbart, internt (04560) Brændbar maling (04570) Biomasse fra kompostering (04580) Biobrændsel (04810) I alt tilført Brændt mængde Difference brændt/tilført Fraført brændbart affald (04600) a Varmeproduktion Den varmemængde der produceres afhænger af mængden af forbrændingsegnet affald der brændes og affaldets brændværdi. Affaldets brændværdi er naturligt meget varierende og anslås til at ligge på ca. 9,3 GJ/t. Som hovedregel afsættes alt produceret varme minus tab, til RVV. Dog køres en mindre del til køletårne i sommerperioden og der anvendes en beskeden mængde til frostsikring af køletårne. Varmeproduktion - GJ Kedelleverance Solgt energi køletårne - energi b Restprodukter pr. ton brændt affald El-forbrug Brændt mængde Slagge + Jern (04960) Røgrenserestprodukt (04651) % Slagge/jern pr. tons brændt 17,05 17,06 16,93 17,41 17,34 % røgrenserestprodukt pr. ton brændt 2,41 2,29 2,17 2,17 2,16 FORBRUG: El-forbrug - kwh Forbrændingsanlæg Vekslerstation El-forbrug/kWh/t brændt affald Forbrændingsanlæg 83,0 82,6 80,3 82,2 82,3 Vekslerstation 9,1 8,3 9,7 10,3 10,7

11 Side 9 af 46 sider Varmeforbrug Varmeforbruget på affaldsvarmeværket dækkes dels af produktion til eget forbrug, dels af stilstandsvarme, som leveres af RVV. GJ Eget forbrug 300,0 281,0 376,3 326,4 242,2 Stilstandsvarme 176,5 141,0 210,7 298,6 310,4 Totalt 476,5 422,0 587,0 625,0 552,6 Lukkedage , Det højere forbrug i 2014 på både egenproduktion og stilstandsvarme skyldes forbrug af varme til at holde filtersystemet varmt under stop Vandforbrug Vandforbruget er steget efter Merforbruget skyldes vand til inddysning i ovnen samt vand til regulering af temperaturen i røggasrensesystemet. Årsagen er højere temperaturprofil i systemet Vandforbrug m³ Vandforbrug liter pr. ton brændt affald Råvareforbrug Biobrændsel anvendes i forbindelse med opstart/nedlukning af ovnen samt ved eventuelle driftsmæssige uregelmæssigheder. Biomasse er sigterest fra kompostering af have- parkaffald. Biomassen tilføres forbrændingen i den udstrækning der er biomasse til rådighed. Forbrug af hjælpestoffer - ton Kalk Biobrændsel (04810) Biomasse (04580) a Drivmiddelforbrug Variationer i drivmiddelforbrug skyldes skiftende kørselsbehov. Bl.a. har Bofas egen lastvogn siden 2012 været benyttet til indsamling af køle/frysemøbler og hårde hvidevarer fra containerpladserne.

12 Side 10 af 46 sider liter diesel Forbrændingsanlæg, lastvogn liter benzin Forbrændingsanlæg, Opel 691 solgt Administration, Citroen Forbrændingsanlæg, RAW Administration, Toyota I Administration, Toyota II I alt kg gas Forbrændingsanlæg, truck Nedenstående skema viser en opgørelse over varmeproduktion, forbrug, emissioner til luft samt produktion af restprodukter pr. ton brændt affald. Nøgletal pr. tons brændt affald Produktion Bortkølet varmeenergi (GJ/ton) 0,111 0,096 0,126 0,089 0,153 Solgt varmeenergi (GJ/ton) 8,62 8,46 8,51 8,67 9,00 Forbrug El (kwh/ton) 81,1 82,6 80,3 92,5 82,2 Vandværksvand (liter/ton) Kalk (kg/ton) 8,19 8,03 8,19 8,07 7,73 Emissioner til luft Røggasmængde - Nm³/ton Kulilte (CO) - gram/ton 5,49 9,48 18,49 34,68 92,38 Saltsyre (HCL) - gram/ton 18,99 10,37 13,04 3,47 10,91 Partikler støv - gram/ton 1,54 0,53 1,19 0,13 0,01 Pb/Cr/Cu/Mn - gram/ton 0,03 0,02 0,04 0,05 Bly (Pb) - gram/ton 0,01 0,01 0,01 0,01 0,1 Nikkel (Ni)/Arsen (As) - gram/ton 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 Cadmium (Cd)/Kviksølv (Hg) - gram/ton 0,005 0,040 0,060 0,030 0,030 Hydrogenflourid (HF) - gram/ton 0,57 0,59 0,56 0,63 0,63 Svovldioxid (SO2) - gram/ton 0,27 0,59 9,84 9,46 7,57 Total Organisk Carbon (TOC) - gram/ton 2,75 6,52 7,21 5,99 4,41 Restprodukter Slagge + forbrændingsjern kg/ton* Røgrenserestprodukt kg/ton

13 Side 11 af 46 sider 3.2 Kontrolleret losseplads Siden 2014 er der udfærdiget årsrapport til Miljøstyrelsen for driften af den kontrollerede losseplads. Derfor er der her kun medtaget affaldsmængder og ressourceforbrug Egne affaldsmængder Der er ikke produceret eget affald på deponiet i Behandlede affaldsmængder Bygningsaffald, erhverv (06020) Bygningsaff. containerpladser (06520) Bygningsaffald, storskrald (06580) Bygningsaffald, internt ( ) Forurenet jord (06050) Olief. jord til rensning ( ) Hestemøg ( ) Slam og fejeaffald (06030) Asbest (06060) * Slaggerest/slam (06530) Blød PVC erhverv ( Blød PVC containerpladser (06540) Imp. træ, erhverv (06010) El-master (06015) Imp. træ, containerpladser (06510) Fiskenet og trawl 06090) Fiskenet og trawl, CP (06690) Eternit (06070) * Eternit, containerpladser (06570) * PCB-holdigt affald (06080) PCB-holdigt affald, CP (06575) 3 Total Fraført fiskenet og trawl (951) Fraført imp. Træ (952) Fraført blød PVC (953) Fraført el-master (06650) Total Total (tilført minus fraført mængde) Fraført renset olieslam (06600) Fraført renset olieforurenet jord (06655) Total * Se ordforklaring bagest i nærværende grønne regnskab.

14 Side 12 af 46 sider Faldet i mængderne fra 2012 til 2013 skønnes at skyldes en lavere aktivitet i byggebranchen og i renoveringsopgaver hos de private kunder. Det yderligere fald fra 2013 til 2014 skønnes at skyldes bedre udsortering på containerpladserne og en øget modtagekontrol. Stigningen fra skyldes især en større mængde olieforurenet jord fra bygge- og anlægsopgaver. Stigningen fra formodes at skyldes mere aktivitet i samfundet, da der er stigning på mange forskellige fraktioner. Stigningen skyldes også stor aktivitet på fjernvarme og fibernet, da mængden af forurenet jord også er steget væsentligt. Hestemøg ( ) benyttes til at hjælpe processen i f.m. olieforurenet jord til rensning (06055). I juli 2012 påbegyndtes udsortering af asbestholdigt eternit fra den øvrige deponeringsegnede mængde. Dette er kørt til selvstændigt område på deponiet. Stigningen i mængden fra 2012 til 2013 skyldes, at tallet for 2012 kun dækker et halvt år. Faldet for bygningsaffald, erhverv (06020) fra 2013 til 2014 skyldes især en enkelt leverence fra en brandtomt i I april 2015 påbegyndtes udsortering af PCB-holdigt affald. Dette er deponeret på selvstændigt område på deponiet El-forbrug Der foretages ikke særskilt registrering af el-forbrug. De forbrugte mængder indgår i de registrerede mængder for omlastestationen for farligt affald. Fordelingen af det registrerede forbrug skønnes at være 50 % til deponi og 50 % til omlastestationen for farligt affald Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på den kontrollerede losseplads Vandforbrug Der foretages ikke særskilt registrering af vandforbrug. De forbrugte mængder indgår i de registrerede mængder for omlastestationen for farligt affald. Fordelingen af det registrerede forbrug skønnes at være 80 % til deponi - 20 % til omlastestationen Råvareforbrug Der benyttes ikke supplerende råvarer på den kontrollerede losseplads. Arbejder på den kontrollerede losseplads udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der heller ikke er opgjort drivmiddelforbrug.

15 Side 13 af 46 sider 3.3 Central komposteringsplads Egne affaldsmængder Der har ikke i været produceret egne affaldsmængder Behandlede affaldsmængder Mængde i ton Have-/parkaffald, erhverv (05010) Træstød, >Ø80 (05011) Haveaffald containerpladser (05500) Decentralt neddelt og udlagt i Nexø I alt Fraført borgerkompost ( ) Fraført landbrugskompost (05610) Fraført haveaffald (sigterest) (05620) Fraført i alt Der er siden 2012 blevet udsorteret en ny fraktion (landbrugskompost) som er en fraktion med indhold af større materiale. Denne fraktion bruges alene af landbruget. Grunden til, at der er fraført større mængder end tilført i 2013 skyldes, at der havde været et relativt stort lager som nu er nedbragt ved udkørsel af både borger- og landbrugskompost. Stigningen i mængden fra 2013 til 2014 skyldes byggemodningsopgaver i sommermånederne og en øget mængde fra de private haver. Grunden til stigningen for mængden i Nexø kan sandsynligvis hænge sammen med at der i 2015 blev indført døgnåbent på pladsen. Grunden til, at der ikke er fraført landbrugskompost i 2015 skyldes, at mængderne er blevet prioriteret til borgerkompost og biobrændsel. Grunden til den lille mængde i Nexø skyldes, at mængden fra Østermarie for en del er kørt til Rønne. Ved årsskiftet var der også en del ikke neddelt i Nexø Lystskov. Den stigende totalmængde kan tilskrives døgnåbne pladser El-forbrug Der er intet el-forbrug på den centrale komposteringsplads Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på den centrale komposteringsplads.

16 Side 14 af 46 sider Vandforbrug Der er ikke opgjort vandforbrug på den centrale komposteringsplads, men der er benyttet vand, hvis komposteringsprocessen har været aftagende Råvareforbrug Der er i ikke benyttet sand som brandslukkende middel på den centrale komposteringsplads, da der ikke har sket selvantændelse Sand Arbejdet på den centrale komposteringsplads udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

17 Side 15 af 46 sider 3.4 Omlastestation for farligt affald Egne affaldsmængder Egne affaldsmængder på omlastestationen for farligt affald er inkluderet i mængderne opgjort på forbrændingsanlægget Behandlede affaldsmængder Mængderne i omstående skema fordeler sig på erhvervsaffald med sort og privat- og erhvervsaffald fra containerpladserne med rødt. Alle mængder er registreret af ekstern entreprenør, som modtager og videreformidler de indsamlede mængder til den mest miljømæssigt korrekte håndtering. Det er meget svært at vurdere grunden til udsvingene i mængderne, da der er stort udsving indenfor forskellige affaldstyper. Noget kan tilskrives varierende lagerbeholdning.

18 Side 16 af 46 sider Varenavn KK_Type EAKKode Antal/kg Antal/kg Antal/kg Antal/kg Antal/kg Svovlsyre/akkumulatorsyre Saltsyre X Saltsyre X Flussyre/fluorider Kaliumhydroxid, fast X Kaliumhydroxidopløsning, flyd X Natriumhydroxidopl. flyd. X Natriumhydroxidopl. max 25L X Hypochloritopløsning (Flyd) B Hypochloritopløsning (Flyd) B Kviksølvholdigt affald, fast K Kviksølvholdigt affald, flyd. K Slam fra vaskeanlæg, H Lak/maling m. opl.midler, C Lak/maling m. opl.midler, C Lak/maling/trykfarve, fast H Lak/maling/trykfarve, fast H Pulvermaling/slibestøv H Lak/maling, vandbaseret, H Fugtevand og afvaskevand H Fast epoxy H Limaffald, fugemasse Fast H Fremkalder i småemballage H Fixer i småemballage H Støv m. Tungmetaller Z Filterkage fra vandrensning Alkalisk rensevæske H Alkalisk rensevæske H Vand fra bremsevasker H Bore- skærevæske/olieemulsion H Laserstøv (plasmaskæring) Z Spildolie A Olieslam A Benzin / Dieselblanding C Benzin C Benzin C Olieholdigt fast affald A Org. opl.midler m. halogen og B Additiver til partikelfiltre C Ethanol (flydende over 25 L) C Ethanol (max 25 L) C Methanol (max. 25 L) C Methanol (max. 25 L) C Organiske opl.midler (flyd.) C Organiske opl.midler (småemb.) C Organiske opl.midler (småemb.) C Sprinklervæske H Fast stof m. halogen el. svovl B Oliefiltre A

19 Side 17 af 46 sider Bremse-/koblingsdele Z Bremsevæske godtgørelse A Kølervæske A Kølervæske H Frostsikringsvæske i småemb Fyrværkeri (nødraketter) O Spraydåser Z Spraydåser Z Laboratorieaffald Z Laboratorieaffald Z Reaktivt affald - O3 O Reaktivt affald O3 O Natriumdithionit X Finiflam A3 F/A, Skumvæske Z Ammoniakopløsning <10% Miljøfarligt hush.aff., kendt H Miljøfarligt hush.aff., kendt H Miljøfarligt hush.aff., ukendt Z Miljøfarligt hush.aff., ukendt Z Hydrogenperoxid &pereddikesyre O Hydrogenperoxid (Konc %) O Oxiderende affald - O1 - fast O Oxiderende affald - O1 - fast O Oxiderende affald O1 flyd. O Vaskevand H Tjære/Bitumen H Fugemasse m. PCB B Klinisk risikoaffald/ Z Klinisk risikoaffald/smitte- Z Amalgam K Amalgamfiltre K Flokkuleringsmiddel H Organiske syrer (flyd.>25l) X Myresyre (over 85%) H Syrer i småemballage X Syrer i småemballage X Aminer, flyd. H Baser med halogener (småemb.) X Baser, faste X Baser, småemballage X Baser, småemballage X Bekæmpelsesmiddel - Fast T Bekæmpelsesmiddel - Flydende T Bekæmpelsesmiddel Flydende T Smørefedt H Farve- & malingsemballage m/u H Farve- & malingsemballage m/u H Rengøringsmiddel (max 25 L) H Rengøringsmiddel i H Medicin affald (formuleret) Z

20 Side 18 af 46 sider El-forbrug Ressourceart El (kwh) Det lave forbrug i 2012 skyldes bl.a., at affaldstårnet nu har fået egen måler. Den store stigning fra 2013 til 2014 skyldes flere forskellige ting såsom: Øget mængde pumpet vand på deponi og pumpet vand i kælder før støbning af nyt gulv. Derudover har der været et større forbrug ved brug af dækafmonteringsmaskine. Forbruget i 2015 vurderes at være på normalt niveau. Faldet fra 2015 til kan tilskrives, at en enkelt pumpe har været ude af drift i længere tid Varmeforbrug Opvarmningen på omlastestationen for farligt affald sker med el Vandforbrug Ressourceart Vand (m³) Faldet i mængden fra 2012 til 2013 skyldes mindre maskinvask på vaskepladsen. Stigningen fra 2013 til 2014 skyldes at flere personer har brugt omklædning i bygningen, samt at flere biler igen har benyttet vaskepladsen. Den faldende mængde fra 2015 til skyldes et mindre forbrug af eksterne entreprenører Råvareforbrug Der forbruges gas til brug på gaffeltrucken. Variationerne i forbruget i perioden tilskrives leveringstidspunkterne. Ressourceart Gas (kg) Mindreforbruget i 2014 skyldes, at trucken ikke længere udlånes til læsning af elektronikskrot.

21 Side 19 af 46 sider 3.5 Karteringsplads Egne affaldsmængder Der produceres ikke egne affaldsmængder på karteringspladsen Behandlede affaldsmængder Mængder i ton Jord til karteringsplads (18020) Jord til karteringsplads, containerplads (18520) Fra CP til karteringsplads, crossbanen 35 læs ingen ingen ingen ingen Fra CP til karteringsplads, Olsker 4 læs ingen ingen ingen ingen Jord fraført karteringsplads (18500) Det skal bemærkes, at der i løbet af 2012 blev ændret på proceduren, således at al jord til kartering køres til Rønne karteringsplads for analysering. Variationen over årene tilskrives udsving i aktiviteten, hvor jorden ikke kan analyseres forlods. Den faldende mængde fraført jord i 2015 skyldes, at der ikke har været plads til bunker til analyse. Der er nu skabt plads til denne aktivitet. Ændringerne skete først et stykke inde i, derfor er der ikke fraført helt så meget som tidligere år El-forbrug Der er intet el-forbrug på karteringspladsen Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på karteringspladsen Vandforbrug Der er intet vandforbrug på karteringspladsen Råvareforbrug Arbejdet på karteringspladsen udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

22 Side 20 af 46 sider 3.6 Opfyldningsområder Egne affaldsmængder Der produceres ikke egne affaldsmængder på opfyldningsområderne Behandlede affaldsmængder ( ) læs over læs under læs over læs under læs over læs under læs over læs under læs over læs under antal 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg Rønne havn Torneværksvej t t t 439 t 866 t Olsker Olsker 0 t 0 t 26 t 42 t Nexø havn Crossbanen Crossbanen t 754 t t t 281 t Lystskoven Lystskoven 0 t 0 t 0 t 0 t 215 t Årsagen til, at der ikke er registreret mængder fra containerpladserne er, at mængden ligger til analyse på karteringspladsen. Læs til opfyldningsområderne i Rønne havn, Olsker og Nexø havn har en anslået gennemsnitsvægt på ca. 12,5 ton. Brugen af opfyldningsområdet på Rønne havn er ophørt sidst i Stigningen i mængden fra 2013 til 2014 skyldes større aktivitet i anlægsbranchen, både hvad angår ren jord og lettere forurenet jord. Faldet i mængden på anlægget Torneværksvej skyldes, at Rønne Havn også modtog ren jord. Stigningen på de øvrige anlæg skyldes fjernvarmeprojekter på Bornholm. Mængder i ton Lettere forurenet jord, erhverv 18010) Lettere forurenet jord/kompost, internt (18610) Lettere forurenet jord, privat Lettere forurenet jord, i alt

23 Side 21 af 46 sider El-forbrug Der er intet el-forbrug på opfyldningsområderne Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på opfyldningsområderne Vandforbrug Der er intet vandforbrug på opfyldningsområderne Råvareforbrug Arbejdet på opfyldningsområderne udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

24 Side 22 af 46 sider 3.7 Modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Egne affaldsmængder Der produceres ikke egne affaldsmængder på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Behandlede affaldsmængder Mængder i tons Ren uarmeret beton (02110) Ren normalarmeret beton (02112) Ren svært armeret beton (02113) Beton i alt Ren tegl (02111) Tegl i alt Blandet beton, tegl m.m. (02116) Blandede materialer fra CP (02500) Blandet beton, tegl m.m. i alt Ren asfalt (02117) Ren asfalt med skærver (02118) Asfalt i alt Tilført i alt Fraført knust beton 0/35 mm (02120) Fraført knust beton og tegl (02121) Fraført knust beton 0/170 mm (02125) Fraført knust beton usorteret (02126) Knust asfalt 0/35 mm (02122) Fraført usorteret asfalt (02127) Fraført knust tegl/beton (02128) Fraført armeringsjern (02510) Fraført materialer internt (02520) Fraført i alt Variationen i de indkomne mængder over årene tilskrives aktivitetsændringer i nedrivnings- og renoveringsbranchen bl.a. på grund af tilgang af midler fra evt. nedrivningspulje.

25 Side 23 af 46 sider El-forbrug Der er intet el-forbrug på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Varmeforbrug Der er intet varme-forbrug på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Vandforbrug Der er intet vand-forbrug på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Råvareforbrug Arbejdet på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

26 Side 24 af 46 sider 3.8 Genbrugscenter Egne affaldsmængder Forbrændingsegnet affald, kg Deponeringsegnet affald, kg Behandlede affaldsmængder

27 Side 25 af 46 sider Alle mængder i tons PAP og PAPIR Kildesorteret (03010/03014/03015/) Papir til makulering (03017) Pap og papir til sortering (03019) Erhverv i alt Pap fra CP (03510/03518) Husstandsindsamlet pap/papir (03519) Pap og papir til sortering (03513) Papir til makulering (03517) Containerpladser i alt Fraført, pap (03610/03615/03516/03517) Fraført, blandet papir (03613) Fraført, aviser (03614) I alt fraført BATTERIER Batterier ind (03800) Batterier ud (03810) PLAST Plast, erhverv (03020) Plast, containerpladser (03520) Plast i alt Fraført plast (03620) GLAS & FLASKER Flasker (15570) Planglas fra vinduer/døre i.o. i.o Fraført, flasker (15670) Fraført, skår (15680) i.o. i.o GIPS Gips fra erhverv (02050) Gips fra containerpladser (02550) Gips i alt Fraført gips (02650) HÅRD PVC Hård PVC erhverv (02040) Hård PVC containerplads (02540) Hård PVC i alt Fraført hård PVC (02640) DÆK Dæk (20500) Dæk i alt Fraført dæk (20510) Fraført fælge Fraført dæk til forbrænding Fraført dæk i alt RENT TRÆ Rent træ erhverv (04015) Rent træ fra CP (04515) Rent træ i alt Fraført rent træ (04615) SANITET

28 Side 26 af 46 sider Den mindre mængde pap og papir til sortering (03019) tilskrives liberaliseringen af de genanvendelige affaldsfraktioner. Øens vognmænd indsamler ikke længere blandede fraktioner, da de selv kan afsætte den kildesorterede. Papir og pap til sortering (03513) og papir til makulering (03517) er nye fraktioner som fremkommer på grund af erhvervets øgede adgang til at aflevere affald på containerpladserne. Det ændrede mønster for fordelingen af de modtagne mængder gips tilskrives de nye muligheder for erhvervets brug af øens containerpladser. Rent træ-fraktionen er tidligere stort brændbart, som nu udsorteres og afsættes til spånpladeproduktion. Grunden til, at der ikke er opgjort mængder på skår, men kun på flasker, er, at det afsættes som en samlet fraktion. I marts 2013 er påbegyndt indsamling af hvid sanitet på øens containerpladser. De indkomne og fraførte mængder af sanitet er justeret. I 2014 er der påbegyndt indsamling af vinduer og døre med glas på øens containerpladser. De bliver efterfølgende fragtet til Genbrugscentret i Vestermarie, hvor glasset bliver afmonteret og sendt til genbrug. Døre og rammer af træ bliver sendt til spånpladeproduktion sammen med de øvrige mængder rent træ. I 2014 er opstillet en ny 115-tons IPS-presse til erstatning for den gamle, ca. 27 år, presse El-forbrug Ressourceart Årsforbrug El (KWh) Det stigende el-forbrug tilskrives, at der er opsat 2 styk El-Bjørn varmeblæsere ved glasafmonteringen Varmeforbrug Der er el-varme i bygninger, hvorfor der ikke er opgjort noget varmeforbrug Vandforbrug Ressourceart Årsforbrug Vand - (m 3 ) Råvareforbrug Drivmiddelforbruget på Genbrugscentret dækker Bofas Ford Transit uden lift. Variationerne i forbruget kan tilskrives naturlige udsving i kørselsbehovet. Ressourceforbrug - Årsforbrug Diesel, kørsel (liter) Benzin, Citroen udgået Benzin, RAW Citroen en blev i december 2013 overført fra Administrationen til Genbrugscentret i Vestermarie og 1. oktober 2015 erstattet af en RAW4.

29 Side 27 af 46 sider 3.9 Containerpladser Rønne Containerplads blev ombygget i starten af for at højne sikkerheden på pladsen, bl.a. ved mindre maskinkørsel. Der er bl.a. sat betonbåse op, som bliver tømt efter lukketid. 3 ud af Bofas 6 containerpladser er nu døgnåbne. Nexø blev døgnåben i marts 2015, i januar kom Aakirkeby med, og Olsker kom som den sidste med i juni. Der er brugere tilmeldt til ordningen Egne affaldsmængder Egenproduktion af affald begrænser sig til madpakkepapir o.l., og er derfor ikke opgjort. Der er dog i forbindelse med udvidelsen af Aakirkeby Containerplads blevet produceret 440 kg forbrændingsegnet affald og 310 kg deponeringsegnet affald.

30 Side 28 af 46 sider Behandlede affaldsmængder Fraktioner Småt brændbart (04510) tons Stort brændbart (04512) Rent træ til genbrug (04515) Deponeringsegnet affald (06520) Imprægneret træ (06510) Blød PVC (06540) Fiskenet og trawl (06690) Eternit (06570) Rene byggematerialer til nedknusning (02500) Pap og papir ( ) Glas og flasker Hård PVC (02540) Gips (02550) Sanitet (02560) Jord og sten til opfyldningsområder (18520) Dæk EE-affald Køle-/frysemøbler Hårde hvidevarer Kviksølvholdige lyskilder 4,7 5,1 6,3 Jern og metal Kabler Akkumulatorer Haveaffald (05500) I alt indleveret Udleveret kompost (05600) Faldet i deponeringsegnet affald (06520) og stigningen i rene byggematerialer til nedknusning (02500) skønne sat skyldes bedre udsortering på containerpladserne samt en øget modtagekontrol på deponiet.

31 Side 29 af 46 sider El-forbrug Rønne Containerplads ligger i forbindelse med affaldsvarmeværket. Containerpladsens el-forbrug registreres således ikke selvstændigt. Forbrug for de øvrige containerpladser fremgår af skemaet. Variationen i forbruget tilskrives bl.a. omlægning af belysning samt opstilling af nyt materiel. Stigningen på haveaffaldspladsen i Rønne skal dog tilskrives, at åbningstiden er blevet forlænget i Rønne haveaffaldsplads El (kwh) Nexø Containerplads El (kwh) Aakirkeby Containerplads El (kwh) Hasle Containerplads El (kwh) Østermarie Containerplads El (kwh) Olsker Containerplads El (kwh) Varmeforbrug Der er ikke registreret varmeforbrug på containerpladserne, da mandskabsskurene på disse har el-varme Vandforbrug Rønne Containerplads ligger i forbindelse med affaldsvarmeværket. Containerpladsens vandforbrug registreres derfor ikke selvstændigt. Olsker Containerplads har ikke indlagt kommunevand, men får vand fra en vandtank Nexø Containerplads Vand (m³) Aakirkeby Containerplads Vand (m³) Hasle Containerplads Vand (m³) Østermarie Containerplads Vand (m³) Der kan ikke findes nogen påviselig årsag til faldet i vandforbruget på Nexø containerplads.

32 Side 30 af 46 sider Råvareforbrug Hasle og Østermarie Containerpladser råder ikke over maskiner Rønne Containerplads Dieselolie (L) Nexø Containerplads Dieselolie (L) Aakirkeby Containerplads Dieselolie (L) Olsker Containerplads Dieselolie (L) Transit Dieselolie (L) FIAT Ducato m. lift/toyota Dyna Dieselolie (L) Bilen med lift bruges bl.a. til kørsel af Indsamlingsordning for Klinisk Risikoaffald, indsamling af farligt affald fra containerpladserne, vedligeholdelse af de 12 miljøstationer samt udkørsel af bl.a. lysegrønne containere og solgte skraldestativer og kompostbeholdere. Udsvinget i diesel-forbrug på Aakirkeby containerplads tilskrives et ændret forbrugsmønster. FIAT Ducato er i december 2013 blevet udskiftet med en Toyota Dyna.

33 Side 31 af 46 sider 3.10 Miljøstationer Der blev i 2014 etableret 6 nedgravede miljøstationer og yderligere 6 blev nedgravet i Endelig blev der etableret en ny, nedgravet miljøstation i Hasle Lystskov i december Der er monteret fuldmelder-system på de nedgravede beholdere Egne affaldsmængder Da miljøstationerne er ubemandede, forekommer der ingen egne affaldsmængder her Behandlede affaldsmængder Mængder (ton) fra miljøstationer Småt brændbart affald Pap El-forbrug Der er intet el-forbrug på miljøstationerne Varmeforbrug Der er intet varme-forbrug på miljøstationerne Vandforbrug Der er intet vand-forbrug på miljøstationerne Råvareforbrug Drivmiddelforbrug i forbindelse med rengøring af miljøstationerne er indeholdt i drivmiddelforbruget på Genbrugscentret.

34 Side 32 af 46 sider 3.11 Affaldstårnet antal besøg antal deltagere i besøgene Egne affaldsmængder Egen affaldsmængde er ikke opgjort Behandlede affaldsmængder Der behandles ikke affald i affaldstårnet El-forbrug kwh El-forbruget er stabilt Varmeforbrug GJ Det forholdsvis lave forbrug i 2013 og 2015 skyldes en mildere vinter Vandforbrug m³ Stigningen i vandforbruget kan tilskrives den øgede brug af tårnet med flere besøgende med deraf følgende flere toiletbesøg Råvareforbrug Der forbruges ikke råvarer i affaldstårnet.

35 Side 33 af 46 sider 3.12 Øvrige affaldsmodtagere Skemaerne viser de øvrige bornholmske virksomheder, der behandler affald fra det bornholmske samfund. Der er tale om affald, som Bofa med hjemmel i regulativerne anviser til de respektive virksomheder til behandling. De respektive virksomheder indrapporterer årligt de indsamlede og behandlede mængder til Bofa. De indrapporterede mængder er med til at danne det komplette billede af de bornholmske affaldsmængder Egne affaldsmængder Der er ikke opgjort egne affaldsmængder for de øvrige affaldsmodtagere Behandlede affaldsmængder a Bornholms Produkthandel ApS Bornholms Produkthandel ApS modtager, håndterer og videresender jern- og metalaffald. Endvidere er Bornholms Produkthandel ApS øens eneste virksomhed, der er godkendt til at miljøhåndtere skrotbiler jf. bekendtgørelse nr af 19. december 2012, bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. ton Jernaffald Metalaffald Startbatterier b Skrotspecialisten Bornholm Skrotspecialisten Bornholm er en filial af H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S. Skrotspecialisten påbegyndte indsamling af jern- og metalaffald på Bornholm i 2004, hvilket efterfølgende sendes til H.J.Hansens afdeling på Prøvestenen i København. Der foregår ingen håndtering af affald på Bornholm udover læsning i container eller på bil. ton Jernaffald i.o. i.o. i.o. Metalaffald 0 2 i.o. i.o. i.o. Startbatterier 0 0 i.o. i.o. i.o. = ikke oplyst i.o c Østkraft Produktion A/S/Bornholms Energi og Forsyning. Østkraft produktion A/S/Bornholms Energi og Forsyning producerer el til Bornholm og fjernvarme til Rønne, men de producerer også restprodukter i form af kulslagge og flyveaske. Kulslagge bliver anvendt til indbygning i bl.a. vejkonstruktioner på Bornholm og flyveasken bliver sendt til en cementfabrik på Gotland, hvor den indgår i cementproduktionen. ton Kulslagge Flyveaske

36 Side 34 af 46 sider d Mineralolie Brancheforeningens Miljøpulje for spildolie. Mineralolie Brancheforeningens Miljøpulje for spildolie foretager indsamling af spildolie på Bornholm med to entreprenører: Dansk Olie Genbrug/Avista Oil og NORD/Gunnar Lund Olieservice. Herudover leveres bundolie (slupolie) fra skibe hos Bofa. Olien videresendes til Avista Oil El-forbrug ton Avista Oil/Dansk Olie Genbrug NORD/Gunnar Lund Olieservice I alt Der er ikke opgjort el-forbrug hos øvrige affaldsmodtagere Varmeforbrug Der er ikke opgjort varmeforbrug hos øvrige affaldsmodtagere Vandforbrug Der er ikke opgjort vandforbrug hos øvrige affaldsmodtagere Råvareforbrug Der er ikke opgjort råvareforbrug hos øvrige affaldsmodtagere.

37 Side 35 af 46 sider 3.13 Oplysninger om øvrige miljøforhold Emissioner til luft, øvrige lokaliteter Direkte/indirekte emissioner til luft i form af kuldioxid, svovldioxid og kvælstofilter stammer fra el- og brændstofforbrug og opgøres ikke Støjforhold Bofa er i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg pålagt støjvilkår. Der er ikke i indkommet klager eller anden anledning til at foretage målinger af støjniveauet Støvforhold Bofa er i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg pålagt støvvilkår. I sommerhalvåret bliver køreveje behandlet med CaCl 2 eller oversprinkling med vand Lugtforhold Bofa er i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg pålagt lugtvilkår. Der er ikke i indkommet klager eller anden anledning til at foretage målinger af lugtniveauet.

38 Side 36 af 46 sider 4. Miljøberetning Det grønne regnskab beskriver de miljømæssige forhold, som er en konsekvens af Bofas drift. Der redegøres således for arten og mængden af stoffer og materialer, der anvendes ved drift af de enkelte anlæg, samt for arten og mængden af forurenende stoffer, der udledes fra anlæggene. Det grønne regnskab omfatter samtlige Bofas aktiviteter. Således er anlæg, der ikke er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse om grønne regnskaber, medtaget for at skabe et samlet overblik over Bofas aktiviteter. I overensstemmelse med hensigten i bekendtgørelsen har Bofa tilstræbt at gøre regnskabet let læseligt og forståeligt. Det kan dog ikke undgås, at der er tekniske oplysninger, der kræver et vist kendskab til processer og driftsforhold. Til hjælp er i bilag 1 en ordforklaring vedrørende visse tekniske betegnelser. 4.1 Miljøpolitik Med udgangspunkt i at alt affald skal indsamles, behandles og bortskaffes under størst mulig hensyntagen til ressourceudnyttelsen og belastningen på det omgivende miljø, er Bofas miljøpolitik som følger: Bofa vil arbejde for at alt affald på Bornholm håndteres og behandles miljømæssigt korrekt efter prioriteringen: genbrug, genvinding, forbrænding med varmeproduktion, deponi. Bofa vil tilstræbe en reduktion af de fremtidige affaldsmængder gennem påvirkning af borgere og erhvervsvirksomheder. Bofa vil løbende arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet og på at reducere påvirkningerne af miljøet på alle områder. Bofa vil reducere eget ressourceforbrug, uden at arbejdsmiljøet og sikkerhedsforholdene påvirkes i negativ retning. Bofas ledelse vil være kendetegnet ved åbenhed omkring miljø- og arbejdsmiljøforhold, både over for medarbejderne og offentligheden. 4.2 Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger Udvælgelsen af væsentlighedskriterier, oplysninger og data til det grønne regnskab har taget udgangspunkt i de miljøforhold, som myndighederne har fastsat vilkår for i miljøgodkendelserne. Bofa har den generelle betragtning, at alle Bofas aktiviteter kan være miljøbelastende ved forkert eller mangelfuld håndtering af de forskellige affaldstyper. Derfor har Bofa ikke foretaget yderligere prioritering af aktiviteterne i forhold til graden af væsentlighed. De væsentligste miljøpåvirkninger forekommer i forbindelse med forbrænding af affald på forbrændingsanlægget og deponering af affald på den kontrollerede losseplads. Begge disse påvirkninger er opgjort i forbindelse med PRTR-opgørelsen. Forbrændingsanlægget har primært udledning til luft, mens den kontrollerede losseplads primært udleder til vand. 4.3 Miljømål i forhold til væsentlige miljøforhold samt Bofas overvejelser om, hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres. Bofas kortsigtede miljømål for -17 er som følger:

39 Side 37 af 46 sider At vedligeholde og optimere miljøledelsessystemet i henhold til ISO og få dette formidlet ud til alle medarbejdere. Det vil blive overvejet, hvordan der kan kommunikeres til medarbejderne, og ikke kun informeres. At arbejde for at fastholde det lave sygefravær, som Bofa har haft gennem flere år. Såfremt sygefraværet skulle stige, da at afdække årsagen til dette. At implementere målsætning 1 og 2 i affaldsplan , genanvendelse af mindst 50% husholdningsaffald ved udsortering af bl.a. bioaffald og plast. At implementere målsætning 1 og 2 i affaldsplan , udsortering af ton bioaffald fra have- og parkaffald. At implementere målsætning 3 i affaldsplan , at sætte fokus på indholdet af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffaldet. At implementere målsætning 4 i affaldsplan , at øge informationsniveauet for papir og pap, plast, glas og metal. At kortlægge et beslutningsgrundlag for en eventuel fremtidig røggaskondensering. At få konverteret Bofas nuværende miljøledelsessystem efter ISO til den fremtidige standard ISO over de næste tre år. At få foretaget en forundersøgelse omkring mulighederne for at etablere et aktivitetshus i forbindelse med affaldstårnet. At få foretaget en forundersøgelse af mulighederne for ændring af kalkdoseringen med et mindre kalkforbrug til følge. At få undersøgt mængden af metangas på Bofas deponi og evt. behov for etablering af Biocover samme sted. Bofas langsigtede miljømål er som følger: At sikre borgeres og erhvervsvirksomheders medejerskab for fremtidige gode resultater i relation til kildesortering. Bofas vedligeholdelsesmål er som følger: Som minimum bevare den opnåede reduktion af forbrændingsjern, slagger og røgrenserestprodukt pr. brændt ton affald på affaldsvarmeværket i forhold til produktionen i det foregående år. At bibeholde det gode arbejdsmiljø som følge af reduktion af eller aflastning af tunge løft ved relevante foranstaltninger, samt tilsvarende sikre fremtidige arbejdsopgaver mod tunge eller akavede løft. At reducere udledningen af miljøfremmede stoffer gennem røg, kalk og slagger ved en løbende forbedring og optimering af driften på affaldsvarmeværket. 4.4 Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål.