Affaldsstatus 2006 Allerød Fredensborg (tidligere Fredensborg-Humlebæk og Karlebo) Hørsholm Rudersdal (tidligere Søllerød)

Transkript

1 Affaldsstatus 2006 Allerød Fredensborg (tidligere Fredensborg-Humlebæk og Karlebo) Hørsholm Rudersdal (tidligere Søllerød)

2 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad indeholder Affaldsstatus Hvilket datagrundlag ligger bag Hvordan er data præsenteret Ændringer i affaldsregistreringen Hvilke definitioner er brugt Nordforbrænding Generelt Husholdninger Husholdningsaffald pr. indbygger Dagrenovation Papir og pap Glas og flasker Haveaffald Storskrald Genbrugspladser Erhverv Allerød Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Allerød Genbrugsplads Erhverv Fredensborg-Humlebæk Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Containerpladser i Fredensborg-Humlebæk Kommune Erhverv Hørsholm Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads Erhverv Karlebo Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads Erhverv Søllerød Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Containerhaven Erhverv AFFALDSSTATUS 2006 Side 2 af 47

3 1. Indledning 1. Indledning 1.1 Hvad indeholder Affaldsstatus 2006 Affaldsstatus 2006 kortlægger de seneste 5 års udvikling i affaldsmængder fra de fem kommuner: Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Hørsholm, Karlebo og Søllerød. Fra den 1. januar 2007 blev Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommune sammenlagt til Fredensborg Kommune, mens Søllerød Kommune dannede Rudersdal Kommune sammen med det tidligere Birkerød Kommune. Denne affaldsstatus vil, da der udelukkende er tale om data frem til sammenlægningen, indeholde den hidtidige opdeling og de oprindelige kommunenavne. Data stammer fra et stort antal anlæg, der modtager affald til behandling, samt kommunernes og Nordforbrændings egne registreringer. I Afsnit 2 er der speciel fokus på kommunernes samlede affaldsmængder i år Afsnittene 3-7 beskæftiger sig med affaldet fra hver enkelt kommune. 1.2 Hvilket datagrundlag ligger bag De årlige indberetninger fra de mange modtageanlæg danner datagrundlaget for Affaldsstatus Alle modtageanlæg forpligter sig til at afgive disse oplysninger én gang om året, såfremt de har indgået en såkaldt anvisningsaftale med Nordforbrænding. Der indhentes også data fra en række anlæg, der ikke har indgået en aftale med Nordforbrænding alle anlæg der modtager genanvendelige materialer fra kommunerne. I år har Nordforbrænding modtaget mængdedata fra 60 anlæg. Det vurderes, at de 60 modtageanlæg modtager og behandler størsteparten af det affald, der bliver frembragt i de 5 kommuner. Sammen med transportørindberetninger fra 40 vognmænd giver Affaldsstatus 2006 derfor et realistisk billede af affaldsmængderne og affaldets behandling. De enkelte kommuner har også i årets løb registreret affaldsmængder primært vedrørende husholdningsaffald. Herudover har Nordforbrænding registreret affald til forbrænding, klinisk risikoaffald, farligt affald og affald fra genbrugspladserne. Alle disse data indgår også i Affaldsstatus Dobbeltregistreringer og andre uregelmæssigheder forsøges undgået ved en systematisk fejlsøgning. De indberetningsfejl, der opstår hos selve modtageanlægget, f.eks. angivelse af forkert kommunekode eller forkert fraktion, kan dog være svære at opdage. Bemærk, at alle affaldsmængder er opgjort i tons, med mindre andet fremgår af teksten. AFFALDSSTATUS 2006 Side 3 af 47

4 1. Indledning 1.3 Hvordan er data præsenteret Affaldet i denne status er inddelt i to overordnede affaldstyper: husholdningsaffald og erhvervsaffald. Husholdningsaffald er efterfølgende opdelt i følgende kategorier: dagrenovation, storskrald og haveaffald. I afsnit 1.4 nedenfor ses hvad disse kategorier indeholder. Mængden og behandlingen af affald fra de kommunale genbrugs- og containerpladser er beskrevet særskilt for hver kommune. Forurenet jord er generelt ikke medtaget i Affaldsstatus 2006, dog er en oversigt over de samlede mængder vist i afsnit 2.1. Udviklingen inden for hver affaldstype mv. kommenteres i enkelte tilfælde. 1.4 Ændringer i affaldsregistreringen Affaldsproducenterne overtog den 1. april 2006 ansvaret for bortskaffelsen af alt elektrisk affald (populært sagt alt med ledning eller batteri) herunder det, der tidligere hed EE-affald, CFC-holdige kølemøbler og lysstofrør. Affaldet kaldes nu WEEE-affald og inkluderer de hidtidige fraktioner samt alle store og små husholdningsapparater. Langt de fleste husholdningsapparater blev tidligere håndteret som jern- og metalaffald til genanvendelse. WEEE-affald registreres som affald til specialbehandling, hvilket alt andet lige vil medfører, at mængden af jern- og metalaffald falder. Fra maj 2006 indførte kommunerne indsamling af plastflasker og dunke på genbrugspladserne. Denne om end beskedne mængde registreres særskilt under dagrenovation på lige fod med fx papir og pap. 1.5 Hvilke definitioner er brugt En række vigtige begreber er beskrevet nedenfor: Affald til genanvendelse: Affald der bortskaffes til et modtageanlæg, som oparbejder affaldet med henblik på genanvendelse. Affald til forbrænding: Affald til deponering: Affald til specialbehandling: Affald der bortskaffes til affaldsforbrændingsanlæg med henblik på energiudnyttelse. Affald der bortskaffes til godkendt kontrolleret fyldplads eller losseplads. Affald der skal bortskaffes som farligt affald eller som kræver en speciel form for oparbejdning, for eksempel batterier, klinisk risikoaffald eller elektronikaffald. AFFALDSSTATUS 2006 Side 4 af 47

5 1. Indledning Bringeordning: En ordning hvor borgere - og i visse tilfælde virksomheder - kan bringe affald enten til opsamling i nærområdet (eksempelvis tøjcontainere og glasbobler) eller på de kommunale genbrugspladser. Henteordning: Husholdningsaffald: Erhvervsaffald: ISAG: Regeringens Affaldsstrategi : En ordning hvor affaldet indsamles fra borgerens adresse. Defineret som: Dagrenovation (restaffald, papir- og pap, glas og flasker samt plastemballage hentet på adressen og/eller bragt til genbrugs- og containerpladsen) Storskrald (affald hentet på adressen og affald bragt til genbrugs- og containerpladsen, herunder farligt affald) Haveaffald (haveaffald hentet på adressen eller bragt til genbrugs- og containerpladsen) Affald fra: Institutioner, handel og kontor Byggeri og anlægsvirksomhed Renseanlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ- og møbelindustri Papir- og grafisk industri Kemisk industri mv. Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Anden fremstillingsindustri Forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug, fiskeri mv. Informationssystem for Affald og (ISAG) er Miljøstyrelsens indberetningssystem. En række virksomheder, der modtager affald, har pligt til at indberette til ISAG, blandt andet Nordforbrænding. Regeringen udgav i september 2003 denne affaldsstrategi. Strategien beskriver regeringens affaldspolitik og udstikker rammerne for såvel kommunernes lokale affaldsplaner som den nationale plan for affaldsområdet. AFFALDSSTATUS 2006 Side 5 af 47

6 2. Nordforbrænding 2. Nordforbrænding Udviklingen i mængden af forbrændingsegnet affald fra Nordforbrændings opland er vist i skema 2.1. Skemaet viser også enkelte miljødata fra forbrændingsanlæggets Grønt Regnskab Skema 2.1 Udviklingen i mængden af brændt affald og enkelte miljødata. Affald til forbrænding fra oplandet I alt brændt på Nordforbrænding Slagger Procent slagger 16% 17% 16% 16% 18% Restprodukt fra røggasrensning Procent røggasrensningsprodukter 3,1% 3,1% 3,1% 3,0% 2,6% Det bemærkes, at mængden af forbrændingsegnet affald har været stigende igennem hele perioden. Affaldet brændes på kraftvarmeværket i Hørsholm, hvor den producerede elektricitet leveres til el-nettet og fjernvarmen leveres til Hørsholm Fjernvarme, Kokkedal Fjernvarme og det Nordøstsjællandske fjernvarmetransmissionssystem. 2.1 Generelt I år 2006 blev der bortskaffet i alt ton affald fra de 5 kommuner. Figur 2.1. nedenfor viser, hvordan affaldet procentmæssigt blev behandlet. I forhold til år 2005 er genanvendelsen steget med 1 %-point. Figur 2.1 Behandling af den samlede mængde affald fra de 5 kommuner år % 6% Specialbehandling Deponering 33% 60% AFFALDSSTATUS 2006 Side 6 af 47

7 2. Nordforbrænding I Regeringens Affaldsstrategi er de nationale sigtelinier for år 2008: 65 % til genanvendelse, 26 % til forbrænding og 9 % til deponering. Heri er medtaget en stor mængde genanvendelige restprodukter fra kulfyrede kraftværker, som der ingen findes af i Nordforbrændings opland. Det skal nævnes, at slaggen, produceret på Nordforbrændings forbrændingsanlæg, ikke er medtaget i denne affaldsstatus. Slagge bliver genanvendt til vej- og havnebygning, oplags- og parkeringspladser, støjvolde mv. som erstatning for nye råstoffer. Affald til specialbehandling bliver, efter endt behandling, enten genanvendt, brændt eller deponeret. Figur 2.2 Udviklingen i den samlede mængde affald fra de 5 kommuner ton Special behandling Deponering I alt Den samlede mængde affald er steget med 4,3 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 7 af 47

8 2. Nordforbrænding Skema 2.2 Oversigt over den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner. Samlede affaldsmængder Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Madaffald fra institutioner m.v Fedt fra renseanlæg Papir og pap Flasker og glas Planglas Plast PVC til genanvendelse Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Asfalt Gips Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Slam Jord og sten Dæk Tøj og sko Total genanvendelse Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total forbrænding Affald til specialbehandling i tons Farligt affald Olieaffald Kemikalieaffald Batterier Akkumulatorer Elektronikaffald Kølemøbler (CFC-holdige) WEEE-affald Klinisk risikoaffald Lysstofrør Total specialbehandling Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Trykimprægneret træ Asbest Total deponering Samlet affaldsmængde AFFALDSSTATUS 2006 Side 8 af 47

9 2. Nordforbrænding Skema 2.3 Mængden af forurenet jord i tons Forurenet jord Oplysningerne ovenfor stammer fra 3 betydelige modtageanlæg. Store vej- og byggeprojekter har stor betydning for variationen i mængden af forurenet jord fra år til år. 2.2 Husholdninger Lidt over halvdelen (51 %) af den samlede mængde affald i kommunerne stammer fra husholdningerne. Figur 2.3 Affald fra husholdninger i perioden ton Dagrenovation St orskrald Haveaffald Specialbehandling I alt Mængden af husholdningsaffald er steget med 2,2 % fra 2005 til Figur 2.4 Behandlingen af husholdningsaffaldet år % 4% Special behandling Deponering 42% 53% n af husholdningsaffaldet er faldet med 2 %-point i forhold til år Dette skyldes primært, at mængden af haveaffald er faldet fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 9 af 47

10 2. Nordforbrænding Husholdningsaffald pr. indbygger Hver eneste indbygger i kommunerne skilte sig i gennemsnit af med 824 kg affald i år Det er 14 kg mere end året før. Figur 2.5 viser, hvor meget affald hver indbygger bortskaffer i hver enkelt kommune. På landsplan producerer hver indbygger i gennemsnit 617 kg affald (Orientering nr. 6, 2006 fra Miljøstyrelsen. Affaldsstatistik 2005). Figur 2.5 Husholdningsaffald pr. indbygger i perioden kg/indbygger År Allerød Fredensborg- Humlebæk Hørsholm Karlebo Søllerød Allerød Fredensborg- Humlebæk Hørsholm Karlebo Søllerød Husholdningsaffaldet, der som nævnt består af dagrenovation, storskrald og haveaffald, har således været stigende pr. indbygger samt totalt set jf. figur 2.3 gennem hele perioden. Stigningen ligger overvejende på storskrald fra genbrugspladserne, som vist i afsnit AFFALDSSTATUS 2006 Side 10 af 47

11 2. Nordforbrænding Dagrenovation Lidt under halvdelen (46 %) af den samlede mængde husholdningsaffald er dagrenovation. Figur 2.6 Behandlingen af dagrenovation år % Sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi : 20 % til genanvendelse og 80 % til forbrænding. 77% n er uændret i forhold til år Skema 2.4 Dagrenovation i perioden Dagrenovation i alt (tons) Bioaffald Papir og pap Flasker og glas Plastflasker og -dunke Total (tons) Restaffald Total mængde dagrenovation Mængden af dagrenovation er steget med 2,6 % fra 2005 til Frasortering af bioaffald er gradvist afviklet frem til år Hørsholm Kommune stoppede således pr. 1. januar 2004, mens Allerød Kommune stoppede særskilt indsamling af bioaffald pr. 1. april Der indsamles dermed ikke bioaffald i Nordforbrændings opland længere. AFFALDSSTATUS 2006 Side 11 af 47

12 2. Nordforbrænding Papir og pap Miljøstyrelsen har for hver enkelt kommune i Danmark beregnet et potentiale for hvor meget papir og pap, der skal indsamles til genanvendelse. Skema 2.5 viser hvor mange tons papir og pap kommunerne har samlet ind, hvor meget de potentielt kan indsamle og indsamlingseffektiviteten i %. Skema 2.5 Indsamlet papir og pap i 2005 set i forhold til potentialet Potentialetal fra Indsamlet i Miljøstyrelsen år 2006 (nye fra år 2006) tons tons Indsamlet mængde i forhold til potentiale Allerød % Fredensborg-Humlebæk % Hørsholm % Karlebo % Søllerød % Det bemærkes, at indsamlingspotentialet i sagens natur er behæftet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, hvilket blandt andet bevirker, at indsamlingseffektiviteten kan komme over de 100 %. Alle 5 kommuner opfylder det lovpligtige krav på indsamling af minimum 55 %. Mængden af indsamlet papir og pap er steget med ca. 5 % fra 2005 til Glas og flasker Skema 2.6 viser mængden af flasker og glas, der er indsamlet til genanvendelse. Mængden er herefter omregnet til mængde pr. husstand. De mange flasker, der afleveres i butikkerne og udløser en pant, er ikke med i disse tal. Skema 2.6 Indsamling af flasker og glas år 2006 Indsamlet mængde 2006 tons Indsamlet pr. husstand kg Allerød Fredensborg-Humlebæk Hørsholm Karlebo Søllerød Total mængde Landsgennemsnit 2005* 40 * Kilde: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2006: Affaldsstatistik Mængden af indsamlet glas og flasker er faldet med 5,6 % set i forhold til år Det er hovedsageligt udviklingen i Allerød og Hørsholm Kommune, der medfører de faldende mængder. Årsagen er ikke umiddelbart kendt. AFFALDSSTATUS 2006 Side 12 af 47

13 2. Nordforbrænding Haveaffald Genbrugspladserne er det sted, hvor den største mængde haveaffald indsamles. I Allerød, Karlebo og Søllerød er det desuden muligt for borgerne at melde sig til en ordning, hvor haveaffald bliver hentet fra boligen. Skema 2.6 Haveaffald i perioden Haveaffald i alt (tons) Haveaffald fra genbrugspladser Haveaffald fra indsamlingsordninger Stød og rødder Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er faldet med ca.12 % fra 2005 til Årsagen til dette markante fald er en kombination af at mængden var meget stor i 2005 og vejrforholdene i Storskrald Storskrald er defineret som alt det affald, kommunerne indsamler på genbrugspladserne og ved afhentning af storskrald med undtagelse af papir og pap, flasker og glas, plastflasker og dunke, haveaffald og farligt affald. Figur 2.7 Behandling af storskrald år % Deponering 45% 45% Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering. n er faldet med 2 %-point i forhold til AFFALDSSTATUS 2006 Side 13 af 47

14 2. Nordforbrænding Skema 2.8 Storskrald fordelt på fraktioner i perioden Storskrald i alt (tons) Jern- og metalaffald Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Jord og brokker Asfalt Planglas PVC Gips Dæk Tøj og sko Total (tons) Brændbart Kreosotbehandlet træ Madrasser og møbler Total Specialbehandling (tons) Farligt affald fra Miljøbilen* Farligt affald fra Genbrugspladser Batterier Akkumulatorer Lysstofrør Kølemøbler (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total Deponering (tons) Affald til fyldplads Affald til losseplads Trykimprægneret træ Asbest Total Total mængde storskrald * To gange om året bliver der i Karlebo og Søllerød indsamlet farligt affald fra et antal faste opsamlingssteder i kommunerne. Indsamlingsordningen kaldes Miljøbilen. Mængden af storskrald er steget med ca. 7 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 14 af 47

15 2. Nordforbrænding Genbrugspladser Alle borgere i de fem kommuner har adgang til en genbrugsplads. Allerød Genbrugsplads betjener borgere og virksomheder i Allerød Kommune. Containerpladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej betjener borgere og virksomheder i Fredensborg-Humlebæk Kommune. Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads betjener borgere og virksomheder fra både Hørsholm og Karlebo Kommune. Containerhaven betjener borgere i Søllerød Kommune. Nordforbrænding driver alle fem genbrugspladser på vegne af kommunerne, og der udarbejdes en særlig Miljøberetning for hver enkelt plads. Miljøberetningerne kan ses på Nordforbrændings hjemmeside eller fås ved henvendelse til Nordforbrænding. Figur 2.8 Affald fra genbrugspladserne i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Den samlede mængde af affald fra genbrugspladserne er steget med ca. 2 % fra 2005 til Dette dækker dog, som det ses i de specifikke kommuneafsnit, over store forskelle fra genbrugsplads til genbrugsplads. AFFALDSSTATUS 2006 Side 15 af 47

16 2. Nordforbrænding Figur 2.9 Behandling af affaldet fra genbrugspladserne år 2006 Specialbehandling Deponering 2% 7% 32% 59% n er faldet med 4 %-point i forhold til Faldet i mængden af indsamlet haveaffald har stor indflydelse på dette. Figur 2.10 Affald fra genbrugspladserne gjort op pr. indbygger Allerød kg/indbygger Fredensborg- Humlebæk Hørsholm/Karlebo Søllerød År NB. I Søllerød Kommune har virksomheder ikke adgang til Containerhaven. AFFALDSSTATUS 2006 Side 16 af 47

17 2. Nordforbrænding 2.3 Erhverv Erhvervsaffald er alt det affald, der bortskaffes fra virksomheder, institutioner og lignende. Affaldet udgør lidt under halvdelen af den samlede mængde affald i kommunerne. Figur 2.11 Affald fra virksomheder i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Mængden af erhvervsaffald er steget med 6,7 % fra 2005 til Figur 2.12 Behandling af erhvervsaffald år % 1% 8% Specialbehandling Deponering 78% n er steget med 3 %-point i forhold til AFFALDSSTATUS 2006 Side 17 af 47

18 3. Allerød Kommune 3. Allerød Kommune Affaldet i Allerød Kommune produceres af ca indbyggere (fordelt på ca husstande) og ca virksomheder. 3.1 Generelt Figur 3.1 Behandling af affald fra Allerød Kommune år % 7% Specialbehandling Deponering 28% 63% n er steget med 5 %-point i forhold til år Figur 3.2 Udviklingen i affaldsmængder fra ton Specialbehandling Deponering I alt Den samlede mængde af affald i Allerød Kommune er steget med ca. 2 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 18 af 47

19 3. Allerød Kommune 3.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet ( ton) udgør ca. 44 % af den samlede mængde affald i Kommunen. I det følgende er husholdningsaffald opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald og haveaffald Dagrenovation Dagrenovationen er restaffald, papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Figur 3.3 Behandling af dagrenovation år % Sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi : 20 % til genanvendelse og 80 % til forbrænding. 75% n er faldet med 1 %-point i forhold til Skema 3.1. Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Allerød Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Papir og pap fra Spildopmagerne Papir fra Genbrugsplads Pap fra Genbrugsplads Flasker/glas fra Spildopmagerne Flasker/glas fra Genbrugsplads Plastflasker og -dunke ,5 Total Affald til forbrænding i tons Restaffald Total mængde dagrenovation Mængden af dagrenovation er stort set uændret fra 2005 til I Allerød Kommune er der en speciel henteordning, hvor frivillige (Spildopmagerne) hver måned afhenter papir og pap, flasker og glas samt genbrugelige effekter (møbler mv.) på adressen. De genbrugelige effekter til videresalg på Gladgården er ikke medtaget i denne affaldsstatus. AFFALDSSTATUS 2006 Side 19 af 47

20 3. Allerød Kommune Storskrald Storskrald er alt det affald, der afleveres på genbrugspladsen og hentes ved storskraldsindsamlingen - med undtagelse af papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Skema 3.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Allerød Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald Beton Tegl Asfalt Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Planglas PVC til genanvendelse Gips Dæk Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Brændbart fra Spildopmagerne Kreosotbehandlet træ Madrasser og møbler Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Batterier ,8 5,6 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Lysstofrør ,2 Total Affald til deponering i tons Affald til fyldplads Affald til losseplads Trykimprægneret træ Asbest Total Total mængde storskrald Mængden af storskrald er steget med 7,5 % i forhold til år AFFALDSSTATUS 2006 Side 20 af 47

21 3. Allerød Kommune Figur 3.4 Behandling af storskrald i år % 9% 48% Specialbehandling Deponering Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering. 40% n er faldet med 2 %-point i forhold til år Haveaffald Haveaffald er indsamlet på genbrugspladsen og ved den kommunale indsamlingsordning. n er 100 %. Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 95 % genanvendelse og 5 % deponering. Skema 3.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Allerød Affald til genanvendelse i tons Haveaffald fra Genbrugsplads Haveaffald fra indsamlingsordning Rødder og stød fra Genbrugsplads Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er faldet med ca. 13 % fra 2005 til Allerød Genbrugsplads Skema 3.4 Affald afleveret på Allerød Genbrugsplads i perioden Affald fra Allerød Genbrugsplads Specialbehandling Deponering Total mængde Mængden af affald på Genbrugspladsen er steget med 3,5 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 21 af 47

22 3. Allerød Kommune 3.3 Erhverv Figur 3.5 Behandling af erhvervsaffald år % 2% 9% Specialbehandling Deponering 78% n er steget med 8 %-point i forhold til Figur 3.6 Udviklingen i affaldet fra erhvervsvirksomheder i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald fra virksomheder er steget med 2,4 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 22 af 47

23 3. Allerød Kommune Skema 3.5 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Allerød Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt AFFALDSSTATUS 2006 Side 23 af 47

24 4. Fredensborg-Humlebæk 4. Fredensborg-Humlebæk Kommune Affaldet i Fredensborg-Humlebæk Kommune produceres af ca indbyggere (fordelt på ca husstande) og ca. 930 virksomheder. 4.1 Generelt Figur 4.1 Behandling af affald fra Fredensborg-Humlebæk Kommune år 2006 Specialbehandling 2% 8% Deponering 37% 53% n er faldet med 4 %-point i forhold til år Figur 4.2 Udviklingen i affaldsmængder fra ton Specialbehandling Deponering I alt Den samlede mængde af affald i Fredensborg-Humlebæk Kommune er faldet med ca. 3 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 24 af 47

25 4. Fredensborg-Humlebæk 4.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet ( ton) udgør 61 % af den samlede mængde affald i Kommunen. I det følgende er husholdningsaffald opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald og haveaffald Dagrenovation Dagrenovationen er restaffald, papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Figur 4.3 Behandling af dagrenovation år % Sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi : 20 % til genanvendelse og 80 % til forbrænding. 72% n er steget med 1 %-point i forhold til Skema 4.1 Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Fredensborg-Humlebæk Affald til genanvendelse i tons Papir fra papircontainere og genbrugskasser Papir fra containerpladser Pap fra containerpladser Flasker/glas fra containerpladser og bobler Plastflasker og -dunke ,7 Total Affald til forbrænding i tons Restaffald Total mængde dagrenovation Mængden af dagrenovation er steget med ca. 3 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 25 af 47

26 4. Fredensborg-Humlebæk Storskrald Storskrald er alt det affald, der afleveres på containerpladserne med undtagelse af papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Skema 4.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Fredensborg-Humlebæk Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald Tegl, asfalt og beton Jord og sten Dæk PVC til genanvendelse Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Batterier (genbrugspladser og butikker) ,89 4,61 Batterier (poseordning) ,52 0,51 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Lysstofrør ,4 Total Affald til deponering i tons Asbest Affald til fyldplads Affald til losseplads Total Total mængde storskrald Mængden af storskrald steget med ca. 4 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 26 af 47

27 4. Fredensborg-Humlebæk Figur 3.4 Behandling af storskrald i år % 12% 41% Specialbehandling Deponering Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering. 43% n er faldet med 3 %-point i forhold til Haveaffald Haveaffald er indsamlet på containerpladserne og ved den kommunale indsamlingsordning. n er 100 %. Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 95 % genanvendelse og 5 % deponering. Skema 4.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Fredensborg-Humlebæk Affald til genanvendelse i tons Haveaffald Indsamlingsordning Rødder og stød Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er faldet med ca. 24 % fra 2005 til Containerpladser i Fredensborg-Humlebæk Kommune Skema 4.4 Affald afleveret på kommunens containerpladser i perioden Affald fra kommunens containerpladser Specialbehandling Deponering Total mængde Mængden af affald på Containerpladserne er faldet med ca. 2 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 27 af 47

28 4. Fredensborg-Humlebæk 4.3 Erhverv Figur 4.5 Behandling af erhvervsaffald år % 3% 11% Specialbehandling Deponering 70% n er faldet med 3 %-point i forhold til Figur 4.6 Udviklingen i affaldet fra erhvervsvirksomheder i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald fra virksomheder er faldet med 7,3 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 28 af 47

29 4. Fredensborg-Humlebæk Skema 4.5 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Fredensborg-Humlebæk Affald til genanvendelse i tons Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald 0,8 0,6 0,5 1,3 0,5 Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt AFFALDSSTATUS 2006 Side 29 af 47

30 5. Hørsholm 5. Hørsholm Kommune Affaldet i Hørsholm Kommune produceres af ca indbyggere (fordelt på ca husstande) og ca virksomheder. 4.1 Generelt Figur 5.1. Behandling af affald fra Hørsholm kommune år % 1% 5% Specialbehandling Deponering 61% n er steget med 3 %-point i forhold til år Figur 5.2. Udviklingen af den samlede affaldsmængder i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald er steget med ca. 9 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 30 af 47

31 5. Hørsholm 5.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet ( ton) udgør 43 % af den samlede mængde affald i Kommunen. Husholdningsaffald er i det følgende opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald og haveaffald Dagrenovation Dagrenovation er rest- og bioaffald, papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Figur 5.3 Behandling af dagrenovationen i Hørsholm år % Sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi : 20 % til genanvendelse og 80 % til forbrænding. 76% n er uændret i forhold til år Skema 5.1 Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Papir fra papircontainere Papir og pap fra Genbrugspladsen Flasker/glas fra glascontainere Flasker/glas fra Genbrugspladsen Plastflasker og -dunke ,4 Total Affald til forbrænding i tons Restaffald Total mængde dagrenovation Mængden af dagrenovation er stort set uændret fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 31 af 47

32 5. Hørsholm Storskrald Storskrald er alt det affald, der afleveres på Genbrugspladsen (Hørsholms andel) og hentes ved storskraldsindsamlingen - med undtagelse af papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Skema 5.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald Beton Tegl Asfalt Gips Andet bygge/anlægsaffald Jord og brokker* Ren jord PVC til genanvendelse Dæk Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Kreosotbehandlet træ Madrasser og møbler Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Batterier 3 3 3,86 4,23 4,18 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total Affald til deponering i tons Trykimprægneret træ Asbest Affald til fyldplads Affald til losseplads Total Total mængde storskrald * Fra år 2004 er jord og brokker delt op i beton, tegl og ren jord. Mængden af storskrald er steget med ca. 11 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 32 af 47

33 5. Hørsholm Figur 5.4 Behandling af storskrald i år % 9% 43% Specialbehandling Deponering Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering. 45% n er steget med 1 %-point i forhold til år Haveaffald Haveaffald er indsamlet på Genbrugspladsen og ved den kommunale indsamlingsordning. n er 100 %. Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 95 % genanvendelse og 5 % deponering. Skema 5.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Haveaffald Rødder og stød Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er faldet med ca. 8 % fra 2005 til Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads Skema 5.4 Affald afleveret på den fælleskommunale containerplads (Hørsholms andel) i perioden Affald fra Genbrugspladsen Specialbehandling Deponering Total mængde Mængden af affald på Genbrugspladsen er steget med ca. 6 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 33 af 47

34 5. Hørsholm 5.3 Erhverv Figur 5.5 Behandling af erhvervsaffald år 2006 Specialbehandling 1% 5% Deponering 19% 75% n er steget med 5 %-point i forhold til Figur 5.6 Udviklingen i affald fra erhvervsvirksomheder i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald fra erhverv er steget med ca. 13 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 34 af 47

35 5. Hørsholm Skema 5.5 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Fedt fra renseanlæg Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald 1,4 1,1 1,4 1,3 1,1 Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt AFFALDSSTATUS 2006 Side 35 af 47

36 6. Karlebo 6. Karlebo Kommune Affaldet i Karlebo Kommune produceres af ca indbyggere (fordelt på ca husstande) og ca. 600 virksomheder. 6.1 Generelt Figur 6.1 Behandling af affald fra Karlebo Kommune år % Specialbehandling 1% Deponering 43% 52% n er faldet med 1 %-point i forhold til år Figur 6.2 Udviklingen i den samlede affaldsmængde i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Den samlede mængde af affald i Karlebo kommune er steget med 5,6 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 36 af 47

37 6. Karlebo 6.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet ( ton) udgør 67 % af den samlede mængde affald i Kommunen. I det følgende er husholdningsaffaldet opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald og haveaffald Dagrenovation Dagrenovation er restaffald, papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas. Figur 6.3 Behandling af dagrenovation år % Sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi : 20 % til genanvendelse og 80 % til forbrænding. 80% n er steget med 1 %-point i forhold til år Skema 6.1 Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Karlebo Affald til genanvendelse i tons Papir og pap fra papircontainere Papir og pap fra Genbrugspladsen Flasker/glas fra glascontainere Flasker/glas fra Genbrugspladsen Plastflasker og -dunke ,3 Total Affald til forbrænding i tons Restaffald Total mængde dagrenovation Mængden af dagrenovation er steget med 3,4 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 37 af 47

38 6. Karlebo Storskrald Storskrald er alt det affald, som indsamles på Genbrugspladsen (Karlebos andel) og hentes ved storskraldsordningen - bortset fra papir, pap, plastflasker og glas. Skema 6.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Karlebo Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald fra Genbrugspladsen Jern- og metalaffald fra storskrald Beton Tegl Gips Asfalt Andet bygge/anlægsaffald Jord og brokker* Ren jord PVC til genanvendelse Dæk Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Kreosotbehandlet træ Madrasser og møbler Total Affald til specialbehandling i tons Farligt affald fra miljøbil Olieaffald Kemikalieaffald Batterier, (genbrugsplads, butikker og Miljøbil) 2 1,55 2,16 2,52 1,95 Batterier (poseordning) ,49 0,64 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total Affald til deponering i tons Trykimprægneret træ Asbest Affald til fyldplads Affald til fyldplads fra storskraldsindsamling Affald til losseplads Total Total mængde storskrald * Fra år 2004 er jord og brokker delt op i beton, tegl og ren jord. Mængden af storskrald er steget med ca. 10 % fra 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 38 af 47

39 6. Karlebo Figur 6.4 Behandling af storskrald i år % 9% 44% Specialbehandling Deponering Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering. 44% n er uændret i forhold til år Haveaffald Haveaffald er indsamlet på Genbrugspladsen og ved den kommunale indsamling. n er 100 %. Sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi : 95 % genanvendelse og 5 % deponering. Skema 6.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Karlebo Affald til genanvendelse i tons Haveaffald fra genbrugsplads Rødder og stød Haveaffald fra indsamlingsordning Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er faldet med 9,4 % fra 2005 til Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads Skema 6.4 Affald afleveret på Genbrugspladsen (Karlebos andel) i perioden Affald fra Genbrugspladsen Specialbehandling Deponering Total mængde Mængden af affald på Genbrugspladsen er steget med 5,6 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 39 af 47

40 6. Karlebo 6.3 Erhverv Figur 6.5 Behandling af erhvervsaffald år 2006 Specialbehandling Deponering 2% 4% 17% 77% n er steget med 4 %-point i forhold til Figur 6.6 Udviklingen i affald fra erhvervsvirksomheder i Karlebo Kommune i perioden ton Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald fra virksomheder er steget med 9,2 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2006 Side 40 af 47

41 6. Karlebo Skema 6.5 Affald fra erhvervs fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Karlebo Affald til genanvendelse i tons Fedt fra renseanlæg Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald 0,4 0,2 0,4 0,3 0,3 Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt AFFALDSSTATUS 2006 Side 41 af 47

42 7. Søllerød 7. Søllerød Kommune Affaldet i Søllerød Kommune produceres af ca indbyggere (fordelt på ca husstande) og ca virksomheder. 7.1 Generelt Figur 7.1 Behandling af affald fra Søllerød kommune år % 5% Specialbehandling Deponering 32% 62% n er faldet med 1 %-point i forhold til år Figur 7.2 Udviklingen i affaldsmængderne ton Specialbehandling Deponering I alt Den samlede mængde affald i Søllerød kommune er steget med ca. 7 % fra år 2005 til AFFALDSSTATUS 2005 Side 42 af 47