.. MRÅDEFORNYELSE I SKT. KJELDS KVARTER - et kvarter i bevægelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".. MRÅDEFORNYELSE I SKT. KJELDS KVARTER - et kvarter i bevægelse"

Transkript

1 .. MRÅDEFORNYELSE I SKT. KJELDS KVARTER - et kvarter i bevægelse

2 HANS KNUDSENS PLADS UNIVERS TORV ALL* PVEJ VOGNMANDSMARKEN EMDRUPVEJ 2 SVANEMØLLEVEJ STRANDVEJEN RYPARKENS IDRÆTSANL G RYVANGS ALLÈ SVANEMØLLEBRO BORGERVÆNGET STRØDAMVEJ SVANEMØLLEN STATION RAGNHILDGADE TITANGADE HF. BLOMSTEN VERMUNDSGADE SIGURDSGADE HF. FREMTIDEN ROVSINGSGADE STUDSGAARDSGADE LERSØ PARKALLÈ BORTHIGSGADE F. F. ULRIKS GADE RUDOLPH BERGHS GADE RØNNEGADE VALDEMAR HOLMERS GADE RYPARKEN STATION HARALDSGADE TEGLVÆRKSGADE LYNGBYVEJ ENGELSTEDSGADE BRYGGERGADE OLIEMØLLEGADE ALDERSROGADE BISKOP KRAGS VÆNGE STADENS VÆNGE H. P. ØRUMS GADE RAGNAGADE KLOSTERVÆNGET JAGTVEJ HAMMERSHUSGADE TEGLVÆRKSGADE Skt. Kjelds Kvarter Nord ÆBELØGADE GLÆNØGADE LYNGBYVEJ BORGERVÆNGET KRISTINEBERG SEJRØGADE VIBENSHUS RUNDDEL NØRRE ALLÈ LIVØGADE VENØGADE VOGNMANDSMARKEN OMØGADE BRYGGERVANGEN SAMSØGADE KILDEVÆLDSPARKEN SANKT PLADS KJELDS ASØGADE AUSTRALIENSVEJ VED KLOSTERET BORGMESTER JENSENS ALLÈ BRYGGERVANGEN VICTOR BENDIX GADE HF. ØBRO-ØKOHAVER KILDEVÆLDSSØEN LANGE-MØLLERS GADE OURØGADE SANKT KJELDS GADE OTTO MALLINGS GADE NYGØRDSVEJ TÅSINGEGADE ØSTER ALLÈ BECHGAARDSG. VEJRØGADE MANØGADE VENNEMINDEVEJ LANGØGADE FÆLLEDPARKEN MARTHAGADE VENNEMINDEVEJ BORGMESTER JENSENS ALLÈ BELLMANSGADE HESSELØGADE HELSINGBORGGADE DREJØGADE HJELMSGADE HESSELØGADE KLOSTERFÆLLEDEN BELLMANS PLADS THOMAS LAUBS GADE DREJØGAE TÅSINGEGADE EDVARD GRIEGS GADE SERRIDSLEVVEJ CHRISTIANSMINDEVEJ REERSØGADE STAKKESUND MARSKENSGADE HEISESGADE KILDEVÆLDSGADE Skt. Kjelds Kvarter Syd H. C. LUMBYES GADE MASNEDØGADE FANØGADE PER HENRIK LINGS ALLÈ OVE RODES PLADS FANØ GADE NIELS W. GADES GADE BERGGREENSGADE KUHLAUSGADE LANDSKRONAGADE ROMSØGADE MUSHOLMGADE SKARØGADE WEYSESGADE HORNEMANSGADE NYGÅRDSVEJ STRYNØGADE BORGMESTER JENSENS ALLÈ HJORTØGADE ØSTERFÆLLED GUNNAR NU HANSENS PLADS KONG OSCARS GADE LANGE SUND ØSTERBROGADE POUL HENNINGSENS PLADS SKT. JAKOBS PLADS SIONSGADE KIRSTEINSGADE KVARTERPLAN Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter er resultatet af to ansøgninger til Socialministeriet: Skt. Kjelds Kvarter Nord og Skt. Kjelds Kvarter Syd. De to områder hænger naturligt sammen og har langt hen ad vejen de samme problemer og potentialer. Københavns Kommune har derfor valgt at etablere ét sekretariat og én styregruppe for de to projekter. Kvarterplanen skelner som udgangspunkt ikke mellem nord og syd - dog er der en separat økonomi for de to projekter. Udgivet af: Områdefornyelse i Skt. Kjelds Kvarter 2011 Layout: Center for Bydesign Fotos: Line Lorentzen (s.5, 23, 25, 29, 33, 37, 45, 47, 49, 55, 57), Øystein Leonardsen (s. 27, 29, 31), Københavns Kommune (s. 4, 27, 29, 33, 35, 39, 53, 61). Tryk: KKprint Publikationen kan fås hos Sekretariatet for Områdefornyelse i Skt. Kjelds Kvarter eller downloades på Områdefornyelse i Skt. Kjelds Kvarter Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune PARKEN DSGADE ITETS PARKEN

3 Forord 4 Introduktion 6 Skt. Kjelds Kvarter 10 Strategi 20 Indsatsområde 1: Mødesteder 22 Indsatsområder 2: Samarbejde 28 Indsatsområde 3: Aktiviteter 34 Projekter 40 Projektøkonomi 58 Bygningsfornyelse og gårdhaver 60 Evaluering og forankring 62 3

4 FORORD 4 Sammen om byen Hverdagens kvarter Skt. Kjelds Kvarter er et område hvor hverdagen leves. Her er ikke travle forretningsgader, store pladser og imponerende bygningsværker. Her er almindelige boliger, gader med gennemkørende trafik, stille og rolige gader, supermarkeder og institutioner. Men der er også mange - og meget forskellige mennesker - der lever deres hverdagsliv i kvarteret. Byliv er nemlig meget mere end cafeliv og turister. Byliv er alt det, der foregår, når mennesker mødes på byens pladser, i gaderne, på legepladserne og i parkerne. Det er det liv, der udspiller sig på vej til og fra arbejde, når man bringer og henter børn i institution eller er på indkøb. Byliv er bevægelse, oplevelser og at vi tilfældigt render på hinanden. Det er netop mødet i hverdagen, der er udgangspunkt for Områdefornyelsens arbejde de kommende fem år. Intentionen er at skabe velfungerende og grønne mødesteder - ude og inde - for kvarterets beboere. Det skal give hverdagslivet ny kvalitet og tryghed og samtidig skabe gode rammer for bevægelse og oplevelse. Målet er, at beboerne får lyst til at bruge kvarteret meget mere. Alene og sammen med andre, skal vi gå mere og cykle mere. Vi skal skabe et kvarter, der giver lyst til bevægelse og leg. Kort sagt skal vi skabe bedre livskvalitet. Sammen om byen For at målsætningen skal nås skal kommunen arbejde helhedsorienteret. Vi vil gøre en særlig indsats for at samtænke og koordinere kommunens initiativer lokalt. Som led i en fokuseret byudvikling i kvarteret, vil vi også gerne give daglig drift af områdets institutioner og den kommunale service til borgere et løft. Det vil vi gøre sammen med områdets beboere, institutioner, erhvervsliv. De har viden om problemer og løsninger. De kan tage det ejerskab, som er nødvendigt for at forankre de mange projekter i kvarterplanen. Områdefornyelsen er en konkret og forpligtende invitation til, at vi i fællesskab kan udvikle Skt. Kjelds Kvarter til en del af København, hvor der plads til mennesker. Venlig hilsen Ayfer Baykal Borgmester for Teknik og Miljøforvaltningen

5 5 Vi bor alle sammen henne om hjørnet Et kvarter i bevægelse Med områdefornyelsen får vi en unik mulighed for at øge livskvaliteten for dem, der bor og arbejder i kvarteret og gå sammen om at fremtidssikre vores kvarter. For styregruppen handler områdefornyelsen om, at vi igangsætter en række projekter, som tilsammen får en positiv indvirkning på vores livskvalitet i Skt. Kjelds Kvarter. Vi vil arbejde for at gøre vores kvarter til et sted, hvor der er tidssvarende boliger, oplevelsesrige byrum og et livligt gade- og butiksliv. Og hvor man hilser på hinanden og har lyst til at engagere sig. For at udvikle Skt. Kjelds Kvarter til et kvarter i bevægelse - både fysisk, socialt og kulturelt - har vi valgt at arbejde med mødesteder, samarbejde og aktiviteter. Områdefornyelsen skal bygge videre på Skt. Kjelds Kvarters kvalitet som et sted med plads til forskellighed, hvor man både føler sig hjemme i sit nærmiljø og som del af et mangfoldigt København. Derfor vil vi åbne vores kvarter for nye initiativer og lade os inspirere internationalt for at udvikle et spændende lokalt hverdagsliv. Vi vil arbejde strategisk med midlertidighed som et redskab til at skabe nye aktiviteter og mødesteder i vores nærmiljø. Et attraktivt og levende kvarter handler også om at gøre vores boliger tidssvarende. Styregruppen vil arbejde for at fremtidssikre Skt. Kjelds Kvarter - både gennem bygningsfornyelse og ved at tiltrække private investeringer - så vi kan få sunde og energirigtige boliger. Den indledende borgerinddragelse og et velbesøgt borgermøde d. 4. november 2010 har vist, at alle os i Skt. Kjelds Kvarter er parate til at mødes og udveksle idéer og erfaringer. Et gennemgående tema i kvarterplanen er netop samarbejde, fordi et bredt engagement på tværs af borgere, foreninger, virksomheder og organisationer i Skt. Kjelds Kvarter er en forudsætning for at kvarterplanens projekter kan realiseres med succes. Vi i styregruppen håber derfor, at alle vores naboer i kvarteret - både borgere, institutioner og virksomheder - vil fortsætte med at være nysgerrige og engagere sig i det videre arbejde og bidrage til, at Skt. Kjelds Kvarter bliver et endnu bedre sted at bo og færdes. Dette er vores chance for selv at forbedre vores kvarter og vi har brug for alle! Med venlig hilsen Styregruppen for Områdefornyelse - Skt. Kjelds Kvarter

6 INTRODUKTION 6 Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter Hvad er områdefornyelse? Områdefornyelse er en femårig, helhedsorienteret lokal indsats. Den er finansieret af Københavns Kommune og Socialministeriet i fællesskab. Der er afsat 60 mio. kr. til de to projekter i Skt. Kjelds Kvarter. Hvor er Skt. Kjelds Kvarter? Skt. Kjelds Kvarter er en del af det nordlige Østerbro med Skt. Kjelds Plads som det naturlige centrum. Området afgrænses af Østerbrogade, Jagtvej, Lersø Parkallé og S-banen. Skt. Kjelds Kvarter har indbyggere og arbejdspladser. Hvem var Skt. Kjeld? Skt. Kjelds Kvarter er opkaldt efter en dansk katolsk helgen, der levede i 1100-tallet. Kvarteret rummer i dag en katolsk kirke, skole og gymnasium. Hvorfor er Skt. Kjelds Kvarter udvalgt til områdefornyelse? 12 % af boligerne i Skt. Kjelds Kvarter har ikke tidssvarende installationer, dvs. at de ikke har eget toilet eller bad eller ikke er tilsluttet fjernvarme. Der er områder, hvor der er begyndende boligsociale problemer, høj arbejdsløshed og fattigdom. Desuden fremstår mange gader, fortove, pladser og grønne områder nedslidte. Hvad er målet med Områdefornyelsen? Vækst og livskvalitet er de overordnede mål for København. Formålet med områdefornyelsen er at øge livskvaliteten for de, der bor og arbejder i Skt. Kjelds Kvarter, og skabe et grundlag for de private investeringer, der er nødvendige for at fremtidssikre områdets boliger og erhvervsliv. Hvad er sammenhængen mellem områdefornyelse og bygningsfornyelse? Foruden den helhedsorienterede områdefornyelse prioriterer Københavns Kommune i samarbejde med Socialministeriet også den traditionelle bygningsfornyelse i Skt. Kjelds Kvarter i de kommende fem år. Hvad er områdefornyelsessekretariatet? For at sikre at områdefornyelsen løser de problemer, der af borgerne i området og Københavns Kommune opfattes som de væsentligste, etableres der et lokalt sekretariat og en lokalt forankret styregruppe. Områdesekretariatet har til huse på Vennemindevej 39. Hvad er en styregruppe? Styregruppen består af repræsentanter for beboerne, Lokaludvalget, kultur- og erhvervslivet, foreninger, institutioner m.fl. og repræ- sentanter for de syv forvaltninger i Københavns Kommune. Styregruppen vedtager sammen med Borgerrepræsentationen og Socialministeriet kvarterplanen og igangsætter de projekter, der udgør områdefornyelsen. Hvad er en kvarterplan? Kvarterplanen beskriver en strategi for, hvordan der skabes en positiv udvikling i kvarteret. Strategien er udmøntet i en række indsatsområder med projekter, der skal gennemføres over de næste fem år i et tæt samarbejde med borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i området. Kvarterplanen skal godkendes i Borgerrepræsentation og Socialministeriet. Hvordan kan jeg være med? Der etableres en projektgruppe for hvert af de projekter, der er beskrevet i denne kvarterplan. Projektgrupperne vil invitere til et bredt samarbejde med borgere og interessenter i forhold til konkretisering og realisering af projekterne. Nyhedsbrev Tilmeld dig Områdefornyelse Skt. Kjelds Kvarters nyhedsbrev for at få information om igangsættelse af projekter, aktiviteter mv. på

7 7 Områdefornyelsens organisering Skt. Kjelds Kvarter borgere og andre interessenter Projektgrupper Styregruppe Projektgrupper Sekretariatet Københavns Kommune Socialministeriet Tidslinje for Områdefornyelsen Samtale med nøgleinteressenter Borgermøde Valg af styregruppe Aflevering af kvarterplan til politisk behandling Socialministeriet og Borgerrepræsentationen godkender Kvarterplanen og midler frigives Evaluering af kvarterplan og projekter Evalueringsrapport til Socialministeriet og Borgerrepræsentationen Evaluering af kvarterplan og projekter Evaluering af kvarterplan og projekter Forankringsplan Slutevaluering til Socialministeriet og Borgerrepræsentationen Drift Forankring Projektforberedelse 4/ / Jan Realisering Sommer 2011 Sommer 2012 Sommer 2013 Sommer 2013 Sommer 2014 Forår 2015 Sommer 2015

8 INTRODUKTION 8 To områdefornyelser - én tilgang Afgrænsning Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter består af to projekter: Skt. Kjelds Kvarter Nord og Skt. Kjelds Kvarter Syd. Grænsen mellem de to områder udgøres af Haraldsgade - Sejrøgade Nygårdsvej. En naturlig sammenhæng Selv om der er forskel på nord og syd, hvad angår bebyggelsernes struktur, ejerforhold, og sociale forhold, er der mere, der binder kvarteret sammen end opdeler det. De to områder har mange af de samme problemstillinger. Der er utidssvarende boliger i begge områder og problemer med socialt udsatte grupper, ensomhed, arbejdsløshed og unge, der mangler et sted at være om aftenen. I både nord og syd ligger slidte boligområder side om side med meget attraktive boligområder. Beboere med lange uddannelser og indflydelsesrige jobs er naboer til beboere uden uddannelser og uden tilknytning til arbejdsmarkedet. På trods af disse forskelle færdes beboerne på de samme nedslidte veje, køber ind i de samme supermarkeder og har måske børn i de samme institutioner. Da der er en naturlig sammenhæng mellem de to områder, har Københavns Kommune valgt at etablere en fælles styregruppe og et fælles sekretariat for at skabe en mere slagkraftig organisering af indsatsen. En helhedsorienteret tilgang til sundhed Københavns Kommune har valgt at arbejde med sundhed og bevægelse som overordnet tema for begge områdefornyelsesprojekter. Områdefornyelsen har en helhedsorienteret tilgang til sundhed, der inkluderer livsstil og levevilkår i et hverdagsperspektiv. Det betyder, at sundhed ikke alene er den enkeltes ansvar, men at Københavns Kommune ved at skabe attraktive og bevægende byrum kan skabe bedre betingelser for fodgængere og cyklister og dermed fremme borgernes hverdagsbevægelser og sundhed. Inkluderende mødesteder Vores arbejde med sundhed betyder, at vi udover den fysiske sundhed også har opmærksomhed på den sociale og mentale sundhed. Vi har valgt at fokusere på at skabe nye og mere inkluderende mødesteder, fordi mødet mellem mennesker har stor sundhedsmæssig betydning. Byrum til bevægelse Områdefornyelsesindsatsen har særligt fokus på hverdagsbevægelserne: turen til børnehaven om morgenen, til supermarkedet om eftermiddagen, den daglige gåtur i Kildevældsparken for de ældre på plejehjemmet og turen med hunden, der skal luftes. Vi vil gøre det lettere og sjovere at bevæge og opholde sig i det offentlige rum. Det skal bl.a. ske ved at nytænke kvarterets pladser, gårdrum, veje og parker, så de indbyder til at gå, cykle og lege mere. Der skal også skabes bedre muligheder for at opholde sig i det offentlige rum, nyde bylivet og falde i snak med naboen. Vi vil definere nye muligheder for bevægelse, hvor byrumsinventar, kunst og kultur i byrummet i højere grad kan få en aktiv rolle både som noget, man kan betragte, men også som noget, der inviterer til at blive brugt. Sunde boliger God livskvalitet er bl.a. et godt sted at bo. Bygningsfornyelse er offentlig støtte til at skabe tidssvarende og attraktive boliger. Det er vigtigt, at der etableres toilet og bad i lejlighederne og at de har fjernvarme. Ligeledes er

9 9 det en forudsætning for det gode indeklima og beboernes komfort i boligen, at boligen er energimæssigt renoveret og optimeret med energirigtige vinduer, isolering og ventilation. Er boligen ikke det, har det en negativ indflydelse på sundheden. Bygningsfornyelsen har desuden stort fokus på bæredygtige tiltag som f.eks. solceller, passiv solvarme, anvendelse af regnvand m.m. Til en god, sund bolig hører et grønt uderum - en gårdhave, hvor vasketøjet kan blafre, med en grøn plads i solen, plads til børnenes leg og hvor man hilser på naboen, der også er nede med skrald. Gode, trygge og nære grønne omgivelser har en stor positiv værdi for beboerne og hverdagslivet. Skt. Kjelds Kvarter Nord Skt. Kjelds Kvarter Syd Områdefornyelsen skal derfor tænkes tæt sammen med bygningsfornyelsen samtidig med at der arbejdes for at gøre Skt. Kjelds Kvarter attraktivt for investorer, hvis investeringer er nødvendige for en fremtidssikring af boliger og erhverv i Skt. Kjelds Kvarter. Områdefornyelsen har således fokus på både livskvalitet og vækst, fordi de gensidigt forudsætter hinanden. Skt. Kjelds Kvarter Nord og Skt. Kjelds Kvarter Syd 1 km 1 : 13000

10 SKT. KJELDS KVARTER 10 Fysiske forhold På kanten af København Skt. Kjelds Kvarter ligger på kanten af København. Kvarteret ligger i cykelafstand fra city og er let at komme til og fra med bil eller kollektiv transport fra Nordsjælland. Virksomheder i Skt. Kjelds Kvarter har således et meget stort arbejdskraftsopland, og der er derfor mange store virksomheder, der har valgt at lokalisere sig i kvarteret. Der er arbejdspladser i Skt. Kjelds Kvarter mange inden for forretningsservice og offentlig service, men der er også områder med mange små kreative virksomheder. Nørre Campus Det nordlige Østerbro NORDHAVN Det internationale islæt må forventes at blive større i fremtiden i takt med at udenlandske studerende og forskere vælger at bosætte sig i nærheden af Nørre Campus og internationale virksomheder lokaliserer sig i kvarteret. Skt. Kjelds Kvarter Skt. Kjelds Kvarter er ikke ét kvarter, men flere kvarterer med hver deres identitet og karakteristika. Lyngbyvejen er en markant barriere mellem den østlige og vestlige del af Skt. Kjelds Kvarter og der er store forskelle på bebyggelsesstrukturen og beboerne i de forskellige interne kvartersdannelser. Skt. Kjelds Kvarter ligger umiddelbart nord for Nørre Campus, hvor Københavns Universitet over de næste år vil investere 6-8 mia. kr. i en udbygning af undervisnings- og forskningsfaciliteter. Dette vil have en positiv effekt på Skt. Kjelds Kvarter og det må forventes, at der sker en omdannelse af ældre erhvervsområder i kvarteret samt en fortætning af ekstensivt udnyttede arealer i de kommende år. Skt. Kjelds Kvarter ligger vest for endnu et stort byudviklingsprojekt i København, nemlig visionen om at gøre Nordhavn til Københavns nye bæredygtige bydel. Nordhavn skal udvikles til en levende og attraktiv by med Der er i dag en god tilgængelighed til Skt. Kjelds Kvarter med kollektiv transport. Med etableringen af to Metrostationer i kvarteret bliver tilgængeligheden endnu bedre. nye beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Skt. Kjelds Kvarter er et internationalt orienteret kvarter. Der bor mange med en udenlandsk baggrund i kvarteret og Niels Steensens Gymnasium har venskabsklasser over hele Europa. Skt. Kjelds Kvarter består af byggeforeningshuse fra begyndelsen af sidste århundrede, københavnerkarréer, erhvervsområder og områder med mange institutioner. Beboerne i den østlige del af kvarteret er naturligt orienteret mod Østerbrogade og city og beboerne i den sydlige del af kvarteret er naturligt orienteret mod Fælledparken. Der er også store socioøkonomiske forskelle mellem de forskellige kvarterer. Kvarterer med attraktive boliger og beboere med lange uddannelser og højtbetalte jobs ligger side

11 A T U A IS T N Y D R L L. E E D L Y R IV A E S A E T I G E L E J R D R A. E FANØGADE O U S U A SKARØGADE T J D O D I ITETS PARKEN ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE TRIANGLEN 11 STRØDAMVEJ R G N H I L D G A D E TITANGADE HF. BLOMSTEN V ERM U ND S GAD E HF. FREMTIDEN BEAUVAISGRUNDEN SIGURDSGADE ROVSINGSGADE S U D S G A A R D S G A D E STUDSGAARDEN L E RSØ PARKA L L É BORTHIGSGADE L N G B Y V E J F. F. ULRIKS GADE RØNNEGADE RYPARKEN STATION LYNGBYVEJKVARTERET R D O L P H B E R G H S G A D E V L D E M A R H O L M E R S G A D E HARALDSGADE TEG L V ÆRKSGADE E G E L S T E D S G A E B KOP KRAGS VÆNGE H P. Ø R U M S G A D E RAGNAGADE B YGGERGADE HANS KNUDSENS PLADS O I MØLLEGA E Æ B E L Ø G A D E HAMMERSHUSGADE KLOSTER ALDERSROGADE K O S T E R V Æ N G T S ADENS VÆNGE T EGL V Æ R K S G AD E A J GTVEJ BORGERVÆNGET BORGERVÆNGET VOGNMANDSMARKEN G Æ N Ø G A D E SEJRØGADE L N G B Y V E J K I S T I N E B E R G VIBENSHUS RUNDDEL NØRRE ALLÉ L Ø G A D E VENØGADE SANKT KJELDS VOGNMANDSMARKEN OMØGADE BRYGGER TREKANTEN BRYGGERVANGEN S M S Ø G A D E SANKT KJELDS PLADS KILDEVÆLDSPARKEN A Ø G A D E B R Y G G E R V A N G E N AUSTRALIENSVEJ V D K L O S T E R E T BORGMESTER JENSENS ALLÉ KILDEVÆLDSSØEN KILDEVÆLDSPARKEN V I C T O R B E N D I X G A D E L A NG E - MÜ L L E R S G D OURØGADE JAGTVEJ NYGÅRDSVEJ TÅSINGEGADE S A N K T K J E L D S G A D E Ø STE R AL L É VENNEM I N DEVEJ O TO MALL NG S. B E CHG A A RD S G. VEJRØGADE MANØGADE L A NGØGADE FÆLLEDPARKEN M A R T H A G A D E HF. ØBRO ØKOHAVER B L MANSGADE VENNEM I N DEVEJ KILDEVÆLDSGADE H L S I N G B O R G G A D E D E J Ø G A D E H ELMSGA E TÅSINGEGADEKVARTERET ØGADEKVARTERET VENNEMINDEVEJ BELLMANNKVARTERET HESSELØGADE KLOSTERFÆLLEDEN BELLMANS PLADS T H OM A S L A U B S G A D E D E J Ø G E H C. L U M B Y E S G A D E MASNEDØGADE EDVARD GRIEGS GADE FANØGADE PER HENRIK LINGS ALLÉ S ERR I DSL E VVE J PARKEN BERGGREENSGADE H I S E S G A D E N I E L S W. G A D E S G. OVE RODES PLADS K H L A U S G A D E LANDSKRONAGADE TÅSINGEGADE R YV A N G S A LL É B O R G E R V Æ N G E T W E Y S E S G A D E NYGÅRDSVEJ R M S Ø G A D E M SHOLMGADE S R Y N Ø G A E H R N E M A N S G A D E STRANDVEJKVARTERET R EE R Ø G D E CHRISTIANSMINDEVEJ H ORTØGA E S TAKKES UN D M ARS K EN S GAD E BORGMESTER JENSENS ALLÉ K O N G O S C A R S G. ØSTERBROGADEGADEKVARTERET ØSTERFÆLLED TORV Grønt / Ikke bebygget GUNNA R NU HANSENS PLADS Overvejende erhverv Overvejende boliger L A NGESUND SVANEMØLLEBRO ØSTERBROGADE POUL HENNINGSENS PLADS Skt. Kjelds Kvarter består af mange kvarterer med forskellige fysiske karakteristika og beboersammensætning. SVANEMØLLEN STATION om side med kvarterer med små boliger med utidssvarende forhold, høj arbejdsløshed og fattigdom. SKT. JAKOBS PLADS SIONSGADE K R S T E I N S G A D E Gader og pladser Gaderne i Skt. Kjelds Kvarter har en helt særlig struktur, som man måske først for alvor opdager på et luftfoto. Her ser man Skt. Kjelds Plads som et naturligt centrum, hvor kvarterets vigtigste veje mødes. Denne struktur, hvor gaderne stråler ud fra pladsen, giver mange gadehjørner med små trekantede pladsdannelser i kvarteret. Det specielle gadeforløb kommer imidlertid ikke i dag til udtryk, når man befinder sig på Skt. Kjelds Plads, der blot opleves som en trist rundkørsel uden liv og opholdsmuligheder. De fleste veje i kvarteret har status af privat fællesvej. Det betyder at vedligeholdelsen som udgangspunkt påhviler grundejerne. Områdefornyelsen har imidlertid mulighed for sammen med grundejerne at igangsætte gadeforskønnelsesprojekter. TAGENSVEJ LERSØ PARKALLÈ LYNGBYVEJ JAGTVEJ UNIVERS LYNGBYVEJ NØRRE ALLÈ Hvor de fire diagonale gader, der udgår fra Skt. Kjelds Plads møder kvarterets øvrige gader er der mange steder en lille trekantet pladsdannelse. NØRRE ALLÈ RYVANGS ALLÈ Pladsdannelser STRANDVEJEN

12 ITETS PARKEN ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE TRIANGLEN SKT. KJELDS KVARTER 12 Sociale forhold Sociale forhold Ser man på kvarterets sociale forhold, er Skt. Kjelds Kvarter et mangfoldigt kvarter med tendens til social opdeling, fordi forskellige livsformer ikke kender meget til hinanden. Livsformer og bevægelse Livsformer fortæller noget om menneskers hverdagsværdier og hvordan man bruger sit nærmiljø. Skt. Kjelds Kvarter er et sammensat kvarter, hvor rigtig mange mennesker med forskellig livsform har deres daglige gang. I kortlægningen af hverdagsbevægelserne har vi interviewet en række borgere og lavet nogle eksempler på, hvordan unge, familier og ældre bruger og bevæger sig i kvarteret. Cirklerne viser ophold og endemål, mens linjerne beskriver de foretrukne ruter. Unge Det første kort viser to grupper af unge, der begge går på Kildevældsskolen. Den største forskel på de to grupper er, at den blå gruppe har eget værelse, mens den grønne gruppe ikke har. Som kortet viser, at der er stor forskel på, hvordan de to grupper bruger nærmiljøet alt efter om de har mulighed for at mødes med venner, være sig selv eller lave lektier derhjemme eller ej. TAGENSVEJ LERSØ PARKALLÈ LYNGBYVEJ JAGTVEJ UNIVERS LYNGBYVEJ NØRRE ALLÈ NØRRE ALLÈ Den blå rute viser, at unge med eget værelse RYVANGS ALLÈ Unge med eget værelse Unge uden eget værelse De unges bevægelse bevæger sig langt ud over kvarterets grænser. De går til fritidsaktiviteter som f.eks. fodbold og spejder i hele københavnsområdet, men opholder sig til gengæld ikke særlig meget i uderummene i Skt. Kjelds Kvarter. De sidder derhjemme eller går til aktiviteter langt fra deres nærmiljø. STRANDVEJEN Det grønne bevægelsesmønster viser omvendt, at unge uden eget værelse i høj grad bruger det offentlige rum, som ligger i forlængelse af deres hjem og bevæger sig i et meget lille område omkring Vognmandsmarken og Kildevældsskolen. De opholder sig i byrummet om eftermiddagen og aftenen uden rigtig at have noget at tage sig til. Dette har skabt utryghed i et ellers trygt kvarter. De unge bidrager imidlertid også positivt til bylivet i Skt. Kjelds Kvarter ved at bruge byrummet som opholdsrum og mødested. Fælles for begge grupper af unge gælder, at ingen går til fritidsaktiviteter i Skt. Kjelds Kvarter. Begge grupper savner et sted for større børn, hvor man kan lave lektier og være sammen med de venner, som bor tæt på. De unge uden eget værelse efterlyser dog også mere elementære behov om et sted, hvor man kan spise aftensmad, være sammen med voksne og få varmen om vinteren. Familier Der er mange slags familier i Skt. Kjelds Kvarter. Fælles for dem alle er, at de har fokus på det nære og muligheder for aktiviteter i nærmiljøet. Et populært sted i kvarteret er den

13 ITETS PARKEN ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE TRIANGLEN ITETS PARKEN ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE TRIANGLEN 13 STRANDVEJEN STRANDVEJEN LYNGBYVEJ RYVANGS ALLÈ Alle tre familier holder meget af legepladsen og lægger vægt på stedets, sociale liv og grønne kvaliteter. Her kan børnene lege, mens de voksne snakker over en kop kaffe, men det er sjældent at forældrene mødes på tværs af de forskellige livsformer. LYNGBYVEJ RYVANGS ALLÈ TAGENSVEJ LERSØ PARKALLÈ JAGTVEJ UNIVERS LYNGBYVEJ NØRRE ALLÈ NØRRE ALLÈ Familie fra Musikkvarteret Familie fra Lyngbyvej Familie fra Vognmandsmarken Tre familiers bevægelse bemandede legeplads i Kildevældsparken. På kortet over familiernes hverdagsbevægelser ses hvordan tre forskellige familier fra henholdsvis Vognmandsmarken med rød, Lyngbyvej med orange og Musikkvarteret med lilla alle bruger den bemandede legeplads. Ældre Kortet over ældres hverdagsbevægelser viser igen to meget forskellige mønstre. Den pink rute viser, hvordan fysisk stærke ældre fra det lokale nærgymnastikhold kommer i hele kvarteret, mens den grønne rute viser, at ældre fra Kildevældssogns Plejehjem har vanskeligere ved at komme rundt i kvarteret. Hvor første gruppe krydser Lyngbyvej - trods vanskelige trafikale forhold - og bruger de rekreative områder i og uden for Skt. Kjelds Kvarter, bruger de ældre fra plejehjemmet udelukkende Kildevældsparken og kun om sommeren. De fysisk stærke ældre cykler til Svanemøllestranden, går ture i Fælledparken. De svagere ældre er afhængige af at have nogen at støtte sig til og bruger primært Kildevældsparken som en del af plejehjemmets udeområde. TAGENSVEJ LERSØ PARKALLÈ JAGTVEJ UNIVERS LYNGBYVEJ NØRRE ALLÈ Ældrer fra Kildevældssogns Plejehjem Ældrer fra det lokale nærgymnastikhold NØRRE ALLÈ De ældres bevægelse Begge grupper dyrker gymnastik og efterspørger muligheden for at kunne bruge Kildevældsparken til fysiske aktiviteter. Begge efterspørger desuden flere oplevelser i byrummet og steder, hvor man kan drikke en kop kaffe, købe en is og frem for alt sidde to minutter på en bænk og samle kræfter, før man bevæger sig videre.

14 SKT. KJELDS KVARTER 14 Sociale forhold Det samlede kort Selvom beboerne til en vis grad færdes forskellige steder i Skt. Kjelds Kvarter, viser kvarterets hverdagsbevægelser også, at de forskellige livsformer bruger de samme steder - men på forskellig vis og i forskellige zoner - f.eks. i Kildevældsparken. Her kommer børnefamilierne, her hænger de unge ud og her kommer de ældre. Både ældre og unge savner aktiviteter, mens børnefamilierne fortæller om tendens til social opdeling. Bevægelseskortet viser også, at Skt. Kjelds Plads og de 6 veje, som stråler ud fra pladsen, benyttes af mange. Pladsen bruges imidlertid udelukkende til gennemkørsel og ikke til ophold. Med undtagelse af Kildevældsparken sker de fleste ophold i Skt. Kjelds Kvarter ikke i det offentlige rum, men i privatsfæren og i forbindelse med indkøb og indendørs kultur- og idrætsaktiviteter. Kvarterets mange små pladser og gader har først og fremmest karakter af at være transitsteder. Kortet viser desuden en tendens til, at kvarterets beboere vender ryggen til Lyngbyvej og generelt orienterer sig mod Østerbrogade og bylivet på Indre Østerbro. Få krydser Lyngbyvej, med mindre det er strengt nødvendigt, og mange af dem, der bor midt i kvarteret, vælger at købe ind på Østerbrogade også selvom afstanden til butikkerne ved Skt. Kjelds Plads, Bryggervangen og Sejrøgade er kortere. Mange går gerne en omvej eller zig-zagger gennem Komponistkvarteret, fordi her er en hyggelig atmosfære og noget særligt at opleve. Endelig krydser mange Østerbrogade for at benytte sig af Svanemøllen Station og Svanemøllestranden. Den nye strand er et populært rekreativt udflugtsmål, der både bruges af unge, familier og ældre - og hundeluftere, vinterbadere m.fl. - i Skt. Kjelds Kvarter. Kvarterets beboere bruger enten Kildevældsparken eller Fælledparken som det foretrukne grønne område og sætter pris på de to parkers forskellighed. Nogle vælger Kildevældsparken, fordi her er ro og en hyggelig atmosfære. Andre vælger Fælledparkens åbne vidder og synes, at Kildevældsparken er for lukket og mørk. Livsformer Livsformer fortæller noget om menneskers værdier og hvordan man bruger sit nærmiljø. Skt. Kjelds Kvarter er et sammensat og internationalt orienteret kvarter med mange forskellige livsformer. Som hverdagsbevægelserne viser, er ældre, unge og familier i Skt. Kjelds Kvarter ikke homogene grupper, men mennesker med vidt forskellige kulturelle baggrunde, fritidsinteresser, boligformer, sociale værdier, brugsmønstre og økonomiske ressourcer. Blandt de mange forskellige livsformer i Skt. Kjelds Kvarter er både socialt udsatte, kreative katalysatorer, karriereorienterede, etniske minoriteter og mange andre små og større sociale identiteter og kulturelle fællesskaber. Et gennemgående fokus for Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter er derfor sameksistens og samarbejde på tværs af livsformer - bl.a. ved at arbejde med interessefællesskaber, sociale og kulturelle projekter og fleksible byrum, der kan bruges af mange forskellige livsformer - samtidigt. En områdefornyelse er et godt udgangspunkt for at skabe nye samarbejder, flere aktiviteter og flere møder på tværs af kvarterets traditionelle skel.

15 15 Det samlede kort Kildevældsparken, Skt. Kjelds Plads og bylivet på Indre Østerbro er vigtige orienteringspunkter for beboerne i Skt. Kjelds Kvarter. Svanemøllestranden Familie fra Vognmandsmarken Familie fra Lyngbyvej Familie fra Musikkvarteret Ryparken Station Kildevældsparken Musikkvarteret Svanemølle Station Unge med eget værelse Unge uden eget værelse Ældre fra Kildevæld Sogn Plejehjem Ældre fra Nærgymnastik Skt. Kjelds Plads Lyngbyvej/ Sejrøgade Øbro Bibliotek Østerbrogade/ Jagtvej Indre Østerbro Fælledparken Nørrebro Det samlede bevægelsesmønster

16 SKT. KJELDS KVARTER 16 Kultur og fritid Skt. Kjelds Kvarter har, udover ét velbesøgt bibliotek, få egentlige kultur-, sports- og fritidsfaciliteter. Kvarteret grænser imidlertid op til mange af Østerbros store kultur- og fritidsattraktioner og har et rigt foreningsliv med mange frivillige og selvgroede initiativer. Kirke og skole Kvarterets kirker gør et stort arbejde for at give Skt. Kjelds Kvarter et socialt samlingspunkt og arrangerer mange sociale og kulturelle aktiviteter særligt for børnefamilier og de ældre. I kirkerne er der bl.a. nærgymnastik for ældre, babyrytmik, fællesspisning, filmaftner og dans. Aktiviteter, der gør kirken til et vigtigt mødested for kvarterets beboere. Også Kildevældsskolen gør et stort arbejde og har som ambition at være åben syv dage om ugen. Foruden skolens egne brugere benyttes skolens lokaler og multisal af bl.a. Fritidsforeningen Kildevæld, boldklubben Skjold, ungdomsskolen og andre lokale idræts- og folkeoplysningsforeninger. Der er lange ventelister til både kirkernes og skolens aktivitetstilbud trods det, at mange i kvarteret ikke er bekendt med aktiviteterne. Frivillige og foreninger Mange enkeltpersoner og foreninger bidrager til kulturlivet i Skt. Kjelds Kvarter. I 2009 blev Fritidsforeningen Kildevæld etableret og arrangerer i dag bl.a. fodbold, capoeira og drama. Også de kommunale foreningsguider gør en indsats for, at etniske minoritetsbørn og -unge får bedre muligheder for at gå til en idræts- eller kulturaktivitet i deres nærområde. Kildevældsparken og den bemandede legeplads er rammen om mange tilbagevendende aktiviteter, bl.a. Skt. Hans og en børnekulturfestival. Derudover har Foreningen DUI - LEG og VIRKE et foreningshus i området nord for Kildevældsparken, hvor der bl.a. er madlavning, gøgl og udendørsaktiviteter for børn mellem 6-14 år. To spejderorganisationer samt en række træningscentre og sportsklubber danner rammen om mere eller mindre organiseret idræt. Endelig er der en række kreative foreninger i Skt. Kjelds Kvarter, bl.a. Musikbunkeren, hvor forskellige rytmiske bands har øvelokaler un- der jorden på pladsen mellem Tåsingegade og Ourøgade. Kultur og fritid i nærområdet I området omkring Skt. Kjelds Kvarter findes en lang række store kultur- og idrætsattraktioner, som tiltrækker brugere fra hele København. Kulturlivet befinder sig især længere nede ad Østerbrogade med biografen Park Bio og populære scener som Krudttønden og Gasværket som omdrejningspunkter. I umiddelbar nærhed af Skt. Kjelds Kvarter ligger også en lang række klubber og store idrætsanlæg som Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg, Østerbro Stadion, Danmarks Nationalstadion, Parken, samt Fælledparken, der for øjeblikket moderniseres og i 2011 åbner en ny skaterpark. Fælles for de omkringliggende klubber og kultur- og idrætsfaciliteter gælder, at forbindelserne mellem disse og Skt. Kjelds Kvarter kunne blive bedre og at alt for få af kvarterets beboere benytter sig af disse tilbud.

17 17 Ryparken Idrætsanlæg Svanemøllestranden DUI Kildevældsparken Fritidsforeningen Kildevældsskolen Kildevæld Den bemandede legeplads Kreative erhverv Kildevældskirken Orion Spejdere Karateklubben Øbro Bibliotek Musikbunkeren Svanemøllehallen Gasværket Østerbrohuset Taksigelseskirken Nærgymnastik Kanonhallen Krudttønden Østerbro Stadion Park Bio Fælledparken Parken Større kultur- og idrætsfacilitet Mindre kultur- og idrætsaktivitet Kultur- og fritidsfaciliteter

18 SKT. KJELDS KVARTER 18 Vores vej gennem Skt. Kjelds Kvarter Diagrammet viser de borgere og interessenter, vi har været i dialog med i Skt. Kjelds Kvarter. De forskellige farvede zoner illustrerer selve borgerinddragelsesprocessen, der som ringe i vandet har bevæget sig fra aktør til aktør. HTX Borgermødet og interessenter, som deltog i den indledende borger- og interessentinddragelse DUI Netværk, som vi fik kendskab til gennem den indledende brugerinddragelse Fokusgrupper, som vi fik kendskab til gennem anden runde af brugerinddragelsen Østerbro Bibliotek Karateklubben Klostervængets Skole Nabo-til-Nabo-netværk Ryparken Lokalråd Niels Steensens Gymnasium Børnekulturfestival

19 19 Interview med unge uden eget værelse Kildevæld Sogns Plejehjem Interview med ældre fra Kildevæld Sogns Plejehjem Foreningsguider i KFF Taksigelseskirken Lokaludvalget Østerbro Avis Musikbunkeren Kildevældskirken Borgermøde Den bemandede legeplads ved Kildevældsparken Interview med ældre fra Nærgymnastik Interview med familie - Musikkvarteret Kildevældsskolen Afspændingspædagogernes Aftenskole (APA) Orion Spejderne Interview med børnefamilier - Lyngbyvej Integration og fritidskonsulenter Møde med alle almene boliger Pædagogisk personale Kildevældsskolen Sahva Miljøpunkt Østerbro Interview med familie i Vognmandsmarken Interview med unge med eget værelse

20 STRATEGI 20 Strategi og indsatsområder Mål Målet med områdefornyelsen er, at øge livskvaliteten for de der bor og færdes i kvarteret og skabe et grundlag for private investeringer i fremtidssikring af boliger og erhverv i Skt. Kjelds Kvarter. Vi har valgt at arbejde helhedsorienteret med sundhed og bevægelse som overordnet tema for områdefornyelsen, konkretiseret i forhold til tre indsatsområder; mødesteder, samarbejde og aktiviteter. Vores antagelse er, at flere og mere inkluderende mødesteder, nye og tættere samarbejder og mere liv og aktivitet er den bedste måde at fremme borgernes fysiske, sociale og mentale sundhed. Mennesker med stærke sociale relationer har et bedre helbred, bliver ikke så let syge og overvinder sygdomme lettere end mennesker med svage sociale relationer. Samspillet mellem sociale relationer og sundhed fremhæver vigtigheden af gode mødesteder, samarbejde på tværs af livsformer og forskellige aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Arbejdet med de tre indsatsområder skal samtidig gøre Skt. Kjelds Kvarter attraktivt for private investorer i forhold til en fremtidssikring af kvarterets boliger og arbejdspladser, idet en tidssvarende bolig og en meningsfuld beskæftigelse også har stor sundhedsmæssig betydning. Mødesteder: Der ikke mange mødesteder i Skt. Kjelds Kvarter og byrummet inviterer ikke til leg, ophold og bevægelse. Områdefornyelsen vil i et tæt samarbejde med de private grundejere aktivere kvarterets mange små byrum og skabe flere mødesteder. Samarbejde: Områdefornyelsen skal bygge på engagerede borgere, virksomheder, foreninger, institutioner og udvikle et tættere samarbejde mellem disse. Områdefornyelsen skal ses som en lejlighed til at aktivere og udnytte kvarterets ressourcer, tænke i helheder og skabe nye platforme for samarbejde og udvikling der også rækker ud over områdefornyelsen. Aktiviteter: Som et led i arbejdet med at skabe nye mødesteder og nye platforme for samarbejde vil vi også arbejde med at skabe flere aktiviteter. Aktiviteter afprøver og udvikler mødesteder og kræver og fremmer samarbejde. Aktivering af ressourcer Der er allerede investeret mange penge i Skt. Kjelds Kvarter. Tænk, hvad det vil koste at bygge nye veje, boliger, institutioner mv. til en ny by med indbyggere og arbejdspladser. Områdefornyelsen vil arbejde målrettet på at aktivere disse ressourcer. En målrettet investering i en aktivering af en eksisterende ressource vil have en væsentlig større effekt per investeret krone end en investering i nye faciliteter. Vi vil også arbejde på etablering af nye rekreative områder, nye rammer for kulturelle og sociale aktiviteter m.m., når vi har fundet det helt rigtige projekt, der kan støttes af Københavns Kommune og evt. fonde. Tiltrækning af flere investeringer Der er afsat 60 mio. kr. til områdefornyelsen og der forventes afsat et tilsvarende beløb til bygningsfornyelse. Disse midler skal anvendes på en måde, der tiltrækker flere investeringer til Skt. Kjelds Kvarter. Målet er, at der i løbet af den femårige områdefornyelse kommer yderligere kommunale investeringer for 60 mio. kr., at der kommer

21 21 støtte fra statslige puljer og fonde på 60 mio. kr. og at der kommer 60 mio. kr. i private investeringer i veje, pladser mv. I alt forventer Områdefornyelsen således, at der vil blive investeret i størrelsesordenen af 300 mio. kr. i Skt. Kjelds Kvarter de næste fem år. Private investeringer En god livskvalitet kræver, at man har et godt sted at bo, at man er glad for sit kvarter, at man har noget meningsfuldt at beskæftige sig med, og at man har mulighed for at leve et varieret, spændende og engageret liv. Områdefornyelsen kan igangsætte en positiv udvikling af Skt. Kjelds Kvarter, men uden private investeringer i de eksisterende boliger og etablering af nye boliger og nye virksomheder er det ikke muligt at sikre en høj livskvalitet for kvarterets beboere på længere sigt. Det er derfor nødvendigt at områdefornyelsen gennemføres på en måde, der gør det attraktivt for private investorer at investere i en fremtidssikring af boliger og erhverv i Skt. Kjelds Kvarter. Derfor er der udarbejdet en Investeringsredegørelse som et supplement til Kvarterplanen, som redegør for de offentlige investeringer i det nordlige Østerbro og for potentialerne for private investeringer i bolig og erhverv i området. Aktivering af eksisterende ressourcer Mødesteder Samarbejde Aktiviteter Øget livskvalitet Tiltrækning af private investeringer Fremtidssikring af boliger og arbejdspladser i Skt. Kjelds Kvarter Tiltrækning og aktivering af nye resourcer Figuren viser hvordan arbejdet med udvikling af nye mødesteder, samarbejder og aktiviteter understøtter hinanden, aktiverer eksisterende ressourcer, tiltrækker nye ressourcer til Skt. Kjelds Kvarter og resulterer en øget livskvalitet. Forandringsdiagram Skt. Kjelds Kvarter bliver dermed mere interessant for private investorer i forhold til investeringer i en fremtidssikring af boliger og arbejdspladser i Skt. Kjelds Kvarter, hvilket skaber øget livskvalitet på lang sigt.

22 MØDESTEDER 22 Indsatsområde 1 Hvorfor arbejde med mødesteder? Et mødested er et socialt rum, hvor mennesker kan mødes og nyde hinandens selskab. Det kan være på gaden, i parken, på biblioteket eller på skolen. I relation til det overordnede sundheds- og bevægelsestema kan mødesteder bidrage positivt til kvarterets sociale kapital og livskvalitet. Attraktive og inkluderende mødesteder styrker sociale relationer, netværksdannelser, det lokale tilhørsforhold og trygheden i kvarteret. Flere mødesteder kan binde Skt. Kjelds Kvarter geografisk og socialt sammen ved at give nye sociale orienteringspunkter og etablere bedre rammer for forståelse, tolerance, samarbejde og aktiviteter. Mødesteder inde Nogle steder er mødet det centrale. Det gælder f.eks. cafeen, hvor man drikker sin kaffe eller øl i selskab med andre mennesker. Andre steder har andre primære funktioner, men fungerer samtidig som et mødested. Det gælder f.eks. skolen, der bliver til et mødested, når forældre snakker sammen, mens de henter deres børn. Eller møntvaskeriet, når naboer tilfældigvis deler en times ventetid, mens deres tøj vaskes. Der er mange offentlige institutioner og andre steder i Skt. Kjelds Kvarter, hvor mennesker mødes, men meget få steder, hvor selve mødet er i fokus. Hvordan kan kvarterets vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier, kirker, plejehjem m.fl. hver især og sammen udvikle nye funktioner og kvaliteter? Kan vi skabe plads til midlertidige aktiviteter i tomme butikslokaler f.eks. iværksættere eller mindre virksomheder og dermed fremme beskæftigelse blandt udsatte grupper og samtidig skabe et mere spændende bymiljø? Mødesteder ude Også byrummet, dvs. gader, pladser og parker, er steder, hvor alle borgere og brugere i Skt. Kjelds Kvarter færdes og har mulighed for at mødes. Når vi bruger byen, er vi ofte på vej et sted hen og bevæger os uden at stoppe op. Andre gange opsøger vi bevidst parken, bænken på pladsen eller legepladsen for at være del af et fællesskab. I Skt. Kjelds Kvarter er byrummet kendetegnet ved brede veje og fortove samt mange små pladsdannelser, men der er ikke mange steder, hvor man kan mødes og stoppe op for at opleve eller skabe kvarterets sociale liv. Skt. Kjelds Kvarter opleves som et grønt kvarter med mange træer, men også som et noget nedslidt kvarter, hvor gaderne, Skt. Kjelds Plads, Kildevældsparken og de mange små pladsdannelser kunne aktiveres og blive langt mere indbydende og velfungerende end de er i dag. Hvordan indretter vi byens rum, så de i højere grad inviterer til bevægelse, leg og ophold? Hvordan bliver det en oplevelse at bevæge sig igennem Skt. Kjelds Kvarter eller se på dem, der cykler eller går forbi? Hvad skal der f.eks. til for at flere bruger Kildevældsparken på nye måder, i længere tid? Mødesteder Samarbejde Aktiviteter S

23 23 Vi behøver ikke drikke kaffe hos naboen hver dag, men vi vil gerne være mere sammen om at bo her. Her mødes vores børn, her mødes vi. Fra interview med familie i kvarteret

24 MØDESTEDER 24 Sådan vil vi arbejde med mødesteder Vi vil i samarbejde med grundejere, fonde og borgere skabe aktivitets- og bevægelsesstrøg i Skt. Kjelds Kvarter med fokus på udvikling af bydelens små byrum for at skabe flere mødesteder og bedre betingelser for bløde trafikanter. Vi vil særligt arbejde med Skt. Kjelds Plads som et knudepunkt og samlende sted i kvarteret. Vi vil gøre en særlig indsats i forhold til Tåsingegade, hvor sikringsrummene ved krydset af Tåsingegade og Ourøgade og det store gaderum kunne få flere funktioner og en større attraktion. Vi vil i tæt samarbejde med nuværende og potentielle brugere af kvarterets grønne områder og legepladser arbejde med at tilføre disse flere funktioner og en større kvalitet, så de kan bruges af unge som af ældre. Vi vil også arbejde på at skabe flere nye grønne områder. Vi vil i tæt samarbejde med kvarterets foreninger, institutioner og butikker arbejde på at skabe flere og bedre mødesteder. Offentlige institutioner skal åbnes og i højere grad fungere som mødesteder for kvarterets borgere og brugere. Private virksomheder, butikker m.fl. skal inspireres til at åbne op og bidrage til bydelens liv. Vi vil etablere et Kulturlaboratorium, der skal være rammen om udviklingen af kvarterets kulturelle aktiviteter. Vi vil etablere mødesteder for kvarterets unge i aftentimerne til lektielæsning og almindeligt samvær. Dette projekt henvender sig ikke mindst til unge uden eget værelse, der har svært ved at finde ro til lektierne og plads til kammerater. Vi vil i tilknytning til områdefornyelsens sekretariat etablere et projekt- og medieværksted, hvor kvarterets ildsjæle og iværksættere kan udvikle projekter og dele viden. Vi vil arbejde strategisk med multifunktionelle rum og eksperimentere med mødesteder gennem gadekunst og midlertidighed. Midlertidige byrum skal bruges til at udfordre eksisterende mødesteder og teste nye typer mødesteder samt engagere brugerne i indretningen og udformningen af kvarterets offentlige rum. Vi vil aktivere tomme butikslokaler og skabe plads til små virksomheder og iværksættere.

25 25 Legepladsen i Kildevældsparken giver mulighed for impulsive møder med venner fra vuggestuen og andre fra kvarteret. Fra interview med familie i kvarteret

26 MØDESTEDER 26 Pulje Nye mødesteder Der er afsat midler til en række projekter, der er beskrevet på side Som supplement til disse projekter og i erkendelsen af, at der vil opstå nye behov og ideer de kommende år har Styregruppen besluttet, at reservere midler til projekter og initiativer, der skaber nye og bedre mødesteder i Skt. Kjelds Kvarter. Formål Midlerne skal støtte projekter, der skaber mødesteder i Skt. Kjelds Kvarter (ude og inde). Mødesteder der er inkluderende og inviterer til leg, ophold og bevægelse, men også projekter, der udfordrer den normale brug af et sted, således at flere kan bruge stedet på nye måder. Det kan være mødesteder i det offentlige rum; gader, fortove, pladser mv., der gør Skt. Kjelds Kvarter hyggeligere, mere overraskende og mere spændende at bevæge og opholde sig i. Det kan være indendørs steder, der kan bruges af flere eller på nye måder ved at tænke i utraditionelle muligheder. I arbejdet med etableringen af nye mødesteder vil vi bygge på Københavns Kommunes strategier for byrum og byliv for at skabe synergi mellem lokale og kommunale initiativer. Initiativet til projekterne kan komme fra borgere, samarbejdspartere, herunder de syv forvaltninger i Københavns Kommune, eller områdefornyelsens sekretariat. I alle tilfælde vil sekretariatet spille en aktiv rolle i forhold til udviklingen af projektet således at dette bedst muligt understøtter den samlede områdefornyelsesindsats. Eksempler - Projekter, der skaber bedre betingelser for leg, ophold og bevægelse og møder mellem forskellige livsformer. - Åbning af private mødesteder (en gård, en parkeringsplads e.l.) for flere mennesker og nye aktiviteter. - Midlertidige og mobile byrum, der udfordrer den normale brug af det offentlige rum. Succeskriterier - At der etableres mindst 10 byrumsprojekter der skaber fysiske rammer for leg, ophold og bevægelse. - At minimum tre projekter skaber større varige rumlige forandringer med bedre mulighed for leg, ophold og bevægelse. Organisering Der etableres en projektgruppe bestående af 1 repræsentant fra styregruppen, sekretariatet, grundejerne i kvarteret, institutionerne, 1 beboer og 1 ansat i en af kvarterets virksomheder. Projektgruppen udarbejder retningslinjer for ansøgninger og behandler disse. Økonomi Der afsættes 3 mio. kr. til arbejdet med at skabe flere mødesteder i Skt. Kjelds Kvarter.

27 27 Eksempler på mødesteder Urbane nyttehaver Lysinstallation Eksperimenterende bænke Leg og bevægelse Midlertidig lommepark

28 SAMARBEJDE 28 Indsatsområde 2 Hvorfor samarbejde? Et tæt og godt samarbejde med borgere, virksomheder, institutioner m.fl. i Skt. Kjelds Kvarter er en forudsætning for en succesfuld fornyelse af Skt. Kjelds Kvarter. Samarbejde bygger broer mellem kvarterets aktører og understøtter udvikling af nye initiativer, som kan være med til at løfte kvarteret. I relation til det overordnede sundheds- og bevægelsestema har samarbejde en sundhedsfremmende effekt, fordi stærke sociale relationer, inkluderende fællesskaber og det, at gøre noget sammen med andre styrker den enkeltes livskvalitet og kvarterets sociale bæredygtighed. Lokalt engagement og involvering kan desuden bidrage til at styrke den enkeltes kompetencer og følelse af at høre til. Samarbejde på tværs Der er mange offentlige institutioner i Skt. Kjelds Kvarter. Disse institutioner spiller en central rolle i kvarterets liv og har ressourcer, som kan bringes i spil i forhold til udviklingen af området. Hvordan kan der skabes et tættere samarbejde mellem de forskellige institutioner, så der kan laves en mere helhedsorienteret indsats i forhold til f.eks. bydelens unge? Hvordan kan områdefornyelsen være afsæt for en styrkelse af de enkelte institutioner og deres indbyrdes samarbejde på tværs af traditionelle institutions- og forvaltningsskel? Hvordan kan kvarteret få glæde af et øget fokus fra de syv forvaltninger og kan Skt. Kjelds Kvarter være et sted, hvor Københavns Kommune kan teste og udvikle nye indsatser og strategier. Foreninger og netværk Områdefornyelsen skal bygge på og udvikle eksisterende netværk i kvarteret, men samtidig være med til at udvikle nye samarbejder. Mange af projekterne i Kvarterplanen forudsætter et tæt samarbejde med ejerne af de lokale fællesveje og der ligger et stort potentiale i at få de forskellige boligforeninger til at samarbejde mere. Der skal også være et fokus på de borgere, der ikke har relation til foreningslivet. Hvordan skabes et forpligtende samarbejde med vejlaug om Mødesteder udvikling af byrum? Hvordan skabes der en bedre sammenhæng mellem brugerne af kultur- og fritidsfaciliteter og tilbuddene? Hvordan kan vi skabe en samar- Aktiviteter bejdskultur på tværs af foreninger og netværk og en åbenhed over Samarbejde for andre mennesker? Partnerskaber Områdefornyelsen har ikke tilstrækkelige ressourcer til at realisere den ønskede udvikling alene. Det er nødvendigt med et bredt samarbejde. Det være med forvaltningerne i Københavns Kommune, fonde og investorer, der kan være med til at finansiere et projekt, borgere og virksomheder i kvarteret, som vil være interesseret i at samarbejde om projekter eller boligejere og vejlaug, der vil kunne samarbejde om bygningsfornyelse og de byrumsprojekter, der er beskrevet i Kvarterplanen. Hvordan kan vi skabe et samarbejde mellem virksomhederne i kvarteret? Hvordan samarbejder områdefornyelsen med private investorer, således at nyt bolig- og erhvervsbyggeri tilfører kvarteret nye kvaliteter? Hvordan etableres et samarbejde med boligejere og vejlaug om bedre bolignære gaderum og forankringen af disse? Mødesteder Aktiviteter Samarbejde

INVESTERINGS- REDEGØRELSE. DET NORDLIGE ØSTERBRO Københavns Kommune 2011

INVESTERINGS- REDEGØRELSE. DET NORDLIGE ØSTERBRO Københavns Kommune 2011 INVESTERINGS- REDEGØRELSE DET NORDLIGE ØSTERBRO v. Vibenhus Runddel v. Poul Henningsens Plads NORDHAVN Det nordlige Østerbro Nørre Campus Det nordlige Østerbro ligger mellem to af de største udviklingsprojekter

Læs mere

TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ

TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ WWW.KLIMAKVARTER.DK TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ René Sommer Lindsay, projektleder Københavns Kommune SKT. KJELDS KVARTER SKYBRUD - LYNGBYVEJ DEN 2. JULI 2011 KLIMATILPASNING - EN UNIK MULIGHED FRA PROBLEM

Læs mere

.. MRÅDEFORNYELSE I SKT. KJELDS KVARTER - et kvarter i bevægelse

.. MRÅDEFORNYELSE I SKT. KJELDS KVARTER - et kvarter i bevægelse .. MRÅDFORNYLS I SKT. KJLDS KVARTR - et kvarter i bevægelse UPVJ VOGNMANDSMARKN 2 VJ N STRANDVJ ØLLVJ SVANM MDRUP RYPARKNS IDRÆTSANL G AL BO SVANMØLLB ST RØ DA MV J LÈ RG R VÆ NG D IGS GA BLLMANS PLADS

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKT. KJELDS KVARTER. - et kvarter i bevægelse

OMRÅDEFORNYELSE SKT. KJELDS KVARTER. - et kvarter i bevægelse OMRÅDEFORNYELSE SKT. KJELDS KVARTER - et kvarter i bevægelse 2 Forord 4 Introduktion 6 Om Skt. Kjelds Kvarter 12 Strategi 22 Indsatsområde 1 - Mødesteder 24 Indsatsområder 2 - Samarbejde 30 Indsatsområde

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

STI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen

STI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen STI OVER SVANEMØLLE KASERNE Faunabroen, der binder Østerbro sammen PROJEKTOPLÆG Ringbanens 2 banelinjer og den 4-sporede Nordhavnsvej skiller Østerbro helt ad i 2 dele. Det dur naturligvis ikke. Østerbro

Læs mere

Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind

Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

SKT. KJELDS KVARTER NORD ET KVARTER I BEVÆGELSE. ANSØGNING OM OMRÅDEFORNYELSE Københavns Kommune 2009

SKT. KJELDS KVARTER NORD ET KVARTER I BEVÆGELSE. ANSØGNING OM OMRÅDEFORNYELSE Københavns Kommune 2009 SKT. KJELDS KVARTER NORD ET KVARTER I BEVÆGELSE ANSØGNING OM OMRÅDEFORNYELSE Københavns Kommune søger Indenrigs- og Socialministeriet om reservation af støtte til to områdefornyelser på Ydre Østerbro i

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Byfornyelse i Bramming bymidte Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Dagsorden Velkomst og introduktion til byfornyelsesindsatsen v/ formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker Områdefornyelsens sammenhæng

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 Dagsorden Velkomst v. Jørgen Christensen Status for områdefornyelsen Præsentation af indsatsområderne

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere