Nogle hovedpunkter i kirkelig lovgivning i nyere tid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle hovedpunkter i kirkelig lovgivning i nyere tid"

Transkript

1 Nogle hovedpunkter i kirkelig lovgivning i nyere tid af fhv. departementschef, dr.jur Preben Espersen 1. Indledning I det følgende vil alene blive behandlet lovgivning, hvorved der er sket væsentlige ændringer i folkekirkens organisatoriske struktur. Herunder det enkelte folkekirkemedlems retlige stilling. Den tidsmæssige afgrænsning af fremstillingen er lov om ændring i den daværende menighedsrådslov i 1989 og lovbekendtgørelse nr. 571/1996 om menighedsråd. 2. Liberalisering af menighedsrådslovgivningen i 1989 Der er en lang tradition for at betragte den kirkelige lovgivning som en frihedslovgivning. Målet har været og er, at den kirkelige lovgivning skal være en ramme, som giver plads for, at man i de enkelte sogne i vid udstrækning kan tilrettelægge det kirkelige liv, som man ønsker. På den anden side følger det af den gældende lovgivnings indhold, at menighedsrådenes beføjelser i meget høj grad er lovbundne. Menighedsrådene har ikke som de danske kommuner nogen selvstændig budgetret og skatteudskrivningsret. Kommunerne kan inden for visse ret vide rammer den såkaldte kommunalfuldmagt af egen drift tage opgaver op med henblik på løsning af det lokale kommunale fællesskabs behov og udskrive skat til finansiering heraf. Noget tilsvarende almindeligt frihedsområde uden for et meget beskedent rådighedsbeløbs rammer, altså en»menighedsfuldmagt«eller en»kirkefuldmagt«, der giver det enkelte menighedsråd mulighed for selvstændigt at tage nye udgiftskrævende opgaver op 193

2 PREBEN ESPERSEN med henblik på at tilgodese lokale, kirkelige behov, findes som udgangspunkt ikke efter den gældende lovgivning. Hovedprincippet i den kirkelige lovgivning er, at de opgaver, som menighedsrådet skal eller kan bruge penge på af kirke- og præstegårdskasserne, er lovbundne. I økonomilovens 2 er der således en liste over opgaver, som skal eller kan betales af kirke- og præstegårdskasserne, der først og fremmest får deres indtægter fra den lokale kirkeskat. Hvert menighedsråd skal inden den 1. juni indsende budget for kirkekassen og for en eventuel præstegårdskasse til provstiudvalget. Provstiudvalget gennemgår derefter budgetterne og indkalder til et budgetsamråd. Budgetsamrådet har imidlertid ikke besluttende myndighed. Det er provstiudvalget, der har kompetence til at godkende de enkelte menighedsråds budgetter. Provstiudvalget kan pålægge menighedsrådene at beskære deres budgetter. Regeringen fremsatte i 1986 et lovforslag om frisogne med lovgivningen om frikommuner som forbillede. Lovforslaget fandt imidlertid ikke den forventede tilslutning og blev ikke gennemført. Som årsag til den manglende tilslutning blev det bl.a. af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer anført, at en frisognsordning, som var tænkt begrænset til et på forhånd udvalgt begrænset antal sogne, ikke ville give tilstrækkelige muligheder for at afprøve væsentlige nyordninger inden for den folkekirkelige administration. På denne baggrund fremsatte regeringen herefter i 1988 et forslag om ændring af menighedsrådsloven, hvorefter der blev hjemlet dels forøgede muligheder for samarbejde mellem menighedsråd, dels adgang til at dispensere fra dele af den kirkelige lovgivning. Forslaget havde i et vist omfang reglerne om samarbejdsaftaler mellem kommuner i den kommunale styrelseslovgivning samt lovgivningen om frikommuner som forbillede. Lovforslaget blev gennemført ved lov nr. 333 af 24. maj 1989 om ændring af lov om menighedsråd som 37a og 37b i menighedsrådslov Samarbejdsbestemmelserne blev uændret overført til menighedsrådslov Ved lov nr. 390 af 22. maj 1996 blev loven ændret, således at det enkelte menighedsråds adgang til at søge dispensation fra dele af den kirkelige lovgivning med henblik på løsning af folkekirkelige opgaver er gjort uafhængig af sognets størrelse og af, om der samarbejdes med et andet menighedsråd. Indholdet af lovændringen i 1989 og den nuværende menighedsrådslovs samarbejds- og dispensationsbestemmelser i 43 er, at to eller flere 194

3 NOGLE HOVEDPUNKTER I KIRKELIG LOVGIVNING I NYERE TID menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med henblik på løsning af folkekirkelige anliggender. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn, optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-7 og kapitel 9 i menighedsrådsloven samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra et menighedsråd tillade de nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i sognet eller kirkedistriktet. I bemærkningerne til loven af 1989 om samarbejde mv. nævntes som eksempler på opgaver, som den nye lov ville gøre det muligt at tage op: Målrettede sognemedhjælperforsøg, folkekirkeligt engagement i de ny medier og bedre udnyttelse af personaleressourcer. Det udtales imidlertid i en cirkulæreskrivelse af 6. juli 1989, at disse eksempler på ingen måde er udtømmende, idet principielt ethvert forslag til løsning af nye folkekirkelige opgaver eller nye samarbejdsstrukturer vil blive taget op til overvejelse, hvis der er menighedsråd, som ønsker det. Der er hidtil efter samarbejds- og dispensationsreglerne bl.a. gennemført projekter om ansættelse af sognemedhjælpere, medieprojekter, samarbejde for at styrke forbindelsen mellem folkekirken og folkeskole samt henlæggelse af besluttende myndighed til budgetsamråd. Kirkeministeriet har i 1992 udsendt»frihed til nye initiativer. En vejledning fra Kirkeministeriet om mulighederne i menighedsrådslovens kapitel 9A«. Kirkeministeriet har endvidere i 1998 udsendt:»større frihed og mere kompetence. En vejledning fra Kirkeministeriet«. 3. Sognebåndsløsning 3.1. Indledning Efter Danske Lov påhvilede det kirkens medlemmer at holde sig til sognets præst og kirke, og tilsvarende var det præster forbudt at befatte sig med andres kald. Ved lov af 4. april 1855 blev dette såkaldte sognebånd ophævet, og der var dermed åbnet adgang for kirkens medlemmer til»i kirkelig henseende at slutte sig til en anden præst end sognets« lovens bestemmelser om sognebåndsløsning blev i det væsentlige overført til lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m. af

4 PREBEN ESPERSEN Der var efter de nævnte bestemmelser ingen pligt for præster til at modtage sognebåndsløsere, og der måtte derfor i hvert enkelt tilfælde træffes aftale om sognebåndsløsning med den præst, som vedkommende ønskede at slutte sig til. Sognebåndsløsningen kunne frit opsiges af hver af parterne, og hertil krævedes ingen begrundelse. Denne retstilstand blev afgørende ændret ved lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning. Loven betød således en væsentlig ændring af det enkelte folkekirkemedlems retlige stilling i forhold til kirken Stiftelse af sognebåndsløsning Ved sognebåndsløsning erhverves efter medlemskabslovens 6 ret til kirkelig betjening, dvs. ret til at få udført alle kirkelige handlinger samt modtage sjælesorg, ved den præst, der er løst sognebånd til. Omvendt bliver en præst, der løses sognebånd fra, fritaget for disse pligter. Det er i medlemskabslovens 10 bestemt, at et medlem af folkekirken ved sognebåndsløsning kan slutte sig til sognepræsten for en anden menighed end den, hvortil medlemmet hører. En præst er dog ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, såfremt hensynet til denne findes at burde vige for afgørende hensyn til præsten eller dennes menighed. På præstens begæring skal gives oplysning om ønsket for sognebåndsløsning. Der er således sket en betydelig begrænsning i en præsts adgang til at afslå ønsker om sognebåndsløsning. Det anføres herom i lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, at der herved er taget hensyn til, at det i praksis er således, at der bag sikkert de fleste ønsker om sognebåndsløsning ligger en tilknytning til vedkommende kirke og menighed snarere end kirkelige retningsbestemte overvejelser. Det er i medlemskabslovens 10 bestemt, at medlemmet kan påklage en præsts afslag til biskoppen, samt at biskoppens afgørelse ikke kan indbringes for Kirkeministeriet. Et afslag skal begrundes. Dette krav følger af almindelige forvaltningsretlige principper, jf. forvaltningslovens 22. Begrundelsen skal give ansøgeren lejlighed til at vurdere, om der er rimelig mulighed for at opnå en anden afgørelse ved at indbringe sagen for biskoppen Ophør af sognebåndsløsning Det bestemmes i medlemskabslovens 11, at sognebåndsløsning ophører ved sognebåndsløserens anmeldelse herom. Der er således fri adgang for sognebåndsløseren til når som helst at opsige et sognebåndsløsningsfor- 196

5 NOGLE HOVEDPUNKTER I KIRKELIG LOVGIVNING I NYERE TID hold, uden at det i denne forbindelse er nødvendigt at give nogen begrundelse. En præst, der er løst sognebånd til, kan efter 11 opsige sognebåndsløsningen, såfremt der foreligger omstændigheder, som gør det urimelig at fastholde præstens forpligtelser over for den pågældende. En opsigelse fra præsten skal således være begrundet i ganske særlige omstændigheder. Dette er en naturlig følge af de nye regler om stiftelse af sognebåndsløsning. Det skærpede krav for opsigelse vil i øvrigt imødekomme den kritik, som i nogle få tilfælde er fremsat imod præster, som har opsagt sognebåndsløsere i en valgsituation. En opsigelse fra præstens side skal begrundes, jf. forvaltningslovens 22. Dette muliggør, at opsigelsens overensstemmelse med loven kan efterprøves af biskoppen. Opsigelse skal ske skriftligt med 6 måneders varsel. Denne frist har bl.a. sammenhæng med forholdets valgretlige betydning. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen. Klage til biskoppen senest 4 uger efter modtagelsen af opsigelsen har opsættende virkning. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Kirkeministeriet. 4. Den gejstlige retspleje 4.1. Indledning Ved den reform af den danske retspleje, der blev gennemført i 1916, blev de såkaldte gejstlige domstole til pådømmelse af gejstlige straffesager opretholdt. Adgangen til at indbringe disciplinærsager for disse domstole blev også opretholdt i den senere kirkelige tjenestemandslovgivning. Denne ordning gav imidlertid gennem årene anledning til meget alvorlig kritik. I kommissoriet for det udvalg, der forberedte forslaget til den senere gennemførte lov om ansættelse i stillinger i folkekirken, blev det derfor særligt pålagt udvalget at overveje, om det kunne anses for hensigtsmæssigt at opretholde de gejstlige retter i deres daværende form. Hvis dette ikke skønnedes at være tilfældet, anmodede man udvalget om at udarbejde forslag til tidssvarende regler for procesmåden ved disse retter. I ansættelseslovudvalget sad der bl.a. repræsentanter for biskopperne, for Den Danske Præsteforening, for Danmarks Provsteforening og for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Udvalget anførte i sin betænkning, at argumenterne imod de daværende gejstlige domstole efter udvalgets opfattelse var så omfattende, at de burde nedlægges. Reglerne i tjenestemandsloven om disciplinærforfølgning gav efter udvalgets opfattelse præsterne rimelig betryggelse imod 197

6 PREBEN ESPERSEN vilkårlige disciplinærsanktioner, og udvalget fandt ikke nogen overbevisende grund til for denne tjenestemandsgruppe at opretholde særregler for disciplinærforfølgning. Kun på et enkelt punkt stillede sagen sig efter udvalgets opfattelse anderledes, nemlig med hensyn til forseelser imod folkekirkens bekendelsesgrundlag. Udvalget anførte, at folkekirken har en selvstændig vital interesse i, at kirkens forkyndelse sikres frihed i forhold til de administrative myndigheder (folkekirkelige og statslige myndigheder). Udvalget foreslog derfor, at der blev foreskrevet en retslig afgørelse af forseelser af denne karakter Loven om domstolsbehandling af gejstlige læresager Loven om domstolsbehandling af gejstlige læresager blev vedtaget af Folketinget i bred enighed som lov nr. 336 af 4. maj Efter loven er det alene kirkeministeren og biskoppen, der kan forlange læresag rejst. Derimod tilkommer der ikke en præst nogen selvstændig ret til at forlange læresag rejst imod sig. Dette forhold kritiseres af Hans Gammeltoft-Hansen (Kirkeretsantologi 1994, side 178), der peger på, at der for den præst, som nærer et stærkt ønske om at få læremæssige aspekter af sin adfærd medinddraget i vurderingen, men bliver nægtet dette af biskoppen og minister, unægtelig er tale om en klar forringelse i forhold til den tidligere retstilstand. Og den sikring af forkyndelsens frihed, som omtales i bemærkningerne til loven, vil den enkelte præst derfor ikke med rette kunne føle i sit daglige og i disse situationer dristige virke, medmindre han kan føle sig helt sikker på at have sin biskop med sig i, at en eventuel senere sag skal bedømmes som en læresag. Loven om domstolsbehandling af gejstlige læresager er udtryk for en fuldstændig reform af den gejstlige retspleje. Læresager har således ikke som efter den tidligere retstilstand karakter af straffesager, men af disciplinærsager. En læresag, der rejses mod en præst eller provst, indbringes i 1. instans for byretten, der tiltrædes af to teologisk sagkyndige. Retten benævnes præsteretten. Dommeren er præsterettens formand. Beskikkelse af de teologisk sagkyndige, som skal være medlemmer af folkekirken, sker på grundlag af en grundliste udarbejdet af Kirkeministeriet med tilslutning af Akademikernes Centralorganisation. Grundlisten udarbejdes for et tidsrum af 4 år og skal omfatte mindst 20 teologisk sagkyndige. Det er en betingelse, at de pågældende er teologer, men der stilles ikke krav om, at disse personer skal være ordineret og arbejde som præster i 198

7 NOGLE HOVEDPUNKTER I KIRKELIG LOVGIVNING I NYERE TID den danske folkekirke. Der er også sket udpegning af lærere fra de teologiske fakulteter. Landsrettens præsident danner ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisten, en liste over teologisk sagkyndige i landsretskredsen. Til behandling af en sag ved præsteretten udtages de to teologisk sagkyndige, der står øverst på listen over teologisk sagkyndige i landsretskredsen, og som ikke tidligere i det tidsrum, grundlisten gælder, har virket som teologisk sagkyndige. Efter reglerne om udpegning af teologisk sagkyndige dommere er det således udelukket, at der vilkårligt kan udpeges bestemte dommere til den enkelte sag. Reglerne om udpegning af teologisk sagkyndige dommere er udarbejdet efter retsplejelovens principper om udpegning af domsmænd og nævninger i straffesager. Hans Gammeltoft-Hansen har imidlertid peget på (Kirkeretsantologi 1994, side 183), at det i gejstlige sager tænkeligt ville have været en fordel, om man ikke så ensidigt havde overført strafferetsplejens lægdommermodel med dens tilfældighedsprincip (lodtrækning) og automatik i forhold til den enkelte sag. Under dette system har man ingen mulighed for at sikre blot en vis bredde i de teologiske dommeres baggrund, fx at mindst en af dem skal være gejstlig. Netop i læresager vil det også kunne virke uheldigt, dersom de teologiske dommere ved et tilfælde måske begge har et erklæret tilhørsforhold til samme kirkelige retning, fx begge er udpræget højkirkelige eller begge har en baggrund i Menighedsfakultetet. Mere smidige udpegelsesregler blandt grundlistens teologer kunne forebygge en uheldig (og tilfældig) ensidighed. Gammeltoft-Hansen peger videre på, at selve teknikken i udpegningen udmærket kunne fastlægges i form af nogle grundlæggende retningslinjer fx at mindst en af fagdommerne skal være i gejstligt embede, eller at begge fagdommere ikke må have erklæret tilhørsforhold til samme kirkelige retning kombineret med, at udtagelsen sker ved retsformandens foranstaltning. Efter lovens 2 skal domstolsbehandlingen af læresager finde sted i strafferetsplejens former. Henvisningen til strafferetsplejens regler medfører, at der skal medvirke en repræsentant for det offentlige, der på samme måde som en anklager under en straffesag skal sørge for sagens oplysning. Den indklagede har på tilsvarende måde adgang til bistand af en bisidder. Derudover indebærer henvisningen, at retsplejelovens regler om bl.a. offentlighed, inhabilitet, forkyndelse, vidner, domsmandsrettens votering 199

8 PREBEN ESPERSEN og afstemninger, forsvarere, domsforhandlingen, sagsomkostninger og rettergangsbøder finder tilsvarende anvendelse. Læresagers karakter af disciplinærsager frem for straffesager medfører dog, at loven på visse punkter fraviger retsplejelovens regler. Dette gælder først og fremmest med hensyn til sagens rejsning, lægdommeres medvirken og tidsfrister for anke til højere ret. Efter loven har den indklagede de samme rettigheder og pligter, som tilkommer tiltalte under en straffesag. Dette indebærer bl.a. at en præst eller provst, der er lovligt tilsagt, har pligt til at give møde for præsteretten, men at den pågældende ikke har pligt til at udtale sig og i givet fald ikke udtaler sig under strafansvar. Domme afsagt af præsteretten kan af kirkeministeren og præsten ankes til landsretten, der ved ankesagens behandling tiltrædes af 3 teologisk sagkyndige, der udtages fra samme liste og efter samme regler som de teologisk sagkyndige, der medvirker i præsteretten. Landsrettens dom i en ankesag vil alene kunne ankes til Højesteret med tilladelse efter de herom gældende regler. Højesterets behandling af en ankesag vil som i straffesager ikke omfatte skyldspørgsmål, men kun retsanvendelsen, sanktionsfastsættelsen og eventuelle rettergangsfejl. 5. Menighedsrådsloven af Indledning Det er et helt afgørende træk ved politisk demokrati, at der hersker åbenhed om de politiske organers virksomhed, og at der tilstræbes den størst mulige gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser. Herved tilgodeses for det første de forskellige vælgergruppers mulighed for at kontrollere de valgtes forvaltning af deres mandater, således at et politisk ansvar kan gøres gældende ved næste valg. For det andet er gennemsigtighed i beslutningsprocesserne en nødvendig forudsætning for placering af et retligt ansvar og dermed for retssikkerhed for såvel politiske mindretal som for den enkelte borger. Åbenhed i beslutningsprocessen er i dag en selvfølge for både Folketingets og de kommunale råds virksomhed. Folketingets møder er efter Grundlovens 49 offentlige, og forhandlinger og beslutninger offentliggøres. Det samme gælder Folketingets faste udvalgs betænkninger over lovforslag. Også de kommunale råds møder er offentlige, dog med adgang til dørlukning, hvor særlige hensyn tilsiger det. 200

9 NOGLE HOVEDPUNKTER I KIRKELIG LOVGIVNING I NYERE TID Afstemninger i både Folketing og kommunale råd foregår åbent både med hensyn til valg af formand, udvalg mv. og med hensyn til beslutninger. For både statslige og kommunale forvaltningsmyndigheder gælder detaljerede bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen og i forvaltningsloven til sikring af aktindsigt for offentligheden og for den, der er part i en sag i forvaltningen. En tilsvarende åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne har ikke forud for gennemførelsen af menighedsloven fra 1994, der trådte i kraft 1. januar 1995, kendetegnet det folkekirkelige demokrati. Bortset fra den endelige behandling af de kirkelige kassers årlige budgetter og regnskaber var det således efter menighedsrådsloven af 1984 menighedsrådet selv, der bestemte, i hvilket omfang rådets møder skulle være offentlige. Det bestemtes også i menighedsrådsloven, at valg af menighedsrådets formand og næstformand skete ved hemmelig afstemning. Også øvrige beslutninger kunne træffes ved hemmelig afstemning Debatten om ny menighedsrådslov Debatten forud for fremsættelsen af forslaget til menighedsrådsloven af 1994 er bemærkelsesværdig med hensyn til spørgsmålet om kirke og demokrati. I juli 1993 udsendte kirkeministeren et udkast til ny menighedsrådslov til høring hos bl.a. biskopperne, Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Efter udkastet skulle præsten stadig være født medlem af menighedsrådet med taleret og forslagsret, men ikke længere med stemmeret. Menighedsrådenes møder skulle efter udkastet være offentlige, dog med adgang til dørlukning svarende til de kommunale råds. Krav om åbenhed i afstemninger var udtrykkeligt præciseret i udkastet. Dog skulle valg af formand og næstformand fortsat ske ved hemmeligt valg. Reaktionerne på høringen over lovudkastet var en massiv modstand mod såvel afskaffelse af præstens stemmeret som mod større åbenhed om menighedsrådenes arbejde. Med hensyn til forslaget om, at kun de valgte medlemmer skulle have stemmeret i menighedsrådet, gik samtlige biskopper på nær én, Præsteforeningen og Provsteforeningen imod. I Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers bestyrelse stemte 17 imod forslaget og 1 for. Landsforeningen havde allerede før udkastets officielle udsendelse til høring gennem sit medlemsblad foranstaltet en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemmer om en række spørgsmål. Landsforeningen havde 201

10 PREBEN ESPERSEN endvidere sendt lovudkastet til alle menighedsrådsformænd, dog med udeladelse af de bemærkninger, der hørte til udkastet. Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i svarskemaer, og der indkom 452 breve med uddybende bemærkninger til lovudkastet. Med hensyn til præstens stemmeret gav 88% af svarskemaerne udtryk for, at stemmeretten burde bevares. For så vidt angik mødeoffentlighed kunne kun tre af biskopperne gå ind for noget sådant. Provsteforeningen var også imod. Præsteforeningen ville ikke udtale sig mod den tilsigtede åbenhed i menighedsrådsarbejdet, men mente, at dette kunne medføre risiko for de små sognes eksistens. Man foreslog derfor en arbejdsgruppe nedsat omkring offentlighed i menighedsråd. I Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers bestyrelse stemte 17 for, at spørgsmålet om mødeoffentlighed blev overladt til det enkelte menighedsråds afgørelse, medens 1 medlem stemte for udkastets forslag. I menighedsrådsforeningens spørgeskemaundersøgelse besvarede 59% spørgsmålet om mødeoffentlighed benægtende. 36% mente end ikke, at mødereferatet burde være offentligt tilgængeligt. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt hemmelig afstemning burde være forbudt, bortset fra de tilfælde hvor det er påbudt, svarede 70% benægtende Menighedsrådsloven af 1994 Ved fremsættelsen af lovforslaget til ny menighedsrådslov i 1994 var bestemmelsen om afskaffelse af præstens stemmeret udgået og erstattet af begrænsninger i præstens stemmeret i nogle konkret angivne sager. Derimod var bestemmelserne om offentlige menighedsrådsmøder og åbenhed i afstemningerne bibeholdt. Lovforslaget blev underkastet en meget omfattende behandling i Folketinget. Folketingets kirkeudvalg udbad sig således samtlige høringssvar, og udvalget stillede under sin behandling af forslaget 57 skriftlige spørgsmål til kirkeministeren, der også blev kaldt i samråd med udvalget. Ved den endelige afstemning stemte 86 for forslaget, medens 36 tilkendegav, at man hverken stemte for eller imod forslaget. Ingen stemte imod forslaget. Loven blev vedtaget som lov nr. 432 af 1. juni 1994 om menighedsråd. Ved loven er kravene til en demokratisk beslutningsproces opfyldt bl.a. ved bestemmelserne om åbne møder og åbne afstemninger. Folketinget er i praksis yderst tilbageholdende med at blande sig i folkekirkens såkaldte indre anliggender, fx gudstjenesteordning, ritualer 202

11 NOGLE HOVEDPUNKTER I KIRKELIG LOVGIVNING I NYERE TID og sjælesorg. Menighedsrådsloven af 1994 viser klart, at Folketinget ikke udviser en sådan tilbageholdenhed, når det drejer sig om det kirkelige lokale demokrati. Som foran beskrevet blev loven gennemført trods massiv modstand fra kirkelig side. Der fremkom da også adskillige dystre forudsigelser om store vanskeligheder i menighedsrådenes fremtidige arbejde. Sådanne vanskeligheder har ikke kunnet påvises, og kritikken er da også ganske ophørt. 203

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer:

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer: 1 UDKAST TIL Forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Nyt maksimum for antal kandidater, ny frist for indlevering af særlig stedfortræderliste og frist for valgklage til kirkeministeren)

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 32. Når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål) Udkast til Forslag til Dokument nr.: 102133/11 Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Vedtægt. for. menighedsrådet

Vedtægt. for. menighedsrådet Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Aale Linnerup Kirker Aale Bygade 28 A Aale 7160 Tørring

Aale Linnerup Kirker Aale Bygade 28 A Aale 7160 Tørring Linnerup Kirker Forretningsorden for Linnerup sognes menighedsråd Godkendt forretningsorden for Linnerup sognes menighedsråd, gyldig fra 30. november 2014 Bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Sahl-Gullev sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed

Læs mere

Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Dokument nr.: 85431/10 (Udvidet beskyttelse af teologisk retningsbestemt mindretal samt indførelse af øget mulighed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut

25. januar 2017 UPA 2017/9. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 25. januar 2017 UPA 2017/9 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut. Kapitel 1 Forholdet til Inatsisartut 1. Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed

Læs mere

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet: Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-173 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg

Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg Dokumentnr.: 387231 Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg I medfør af 17 f og 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007, fastsættes:

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat

FORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat FORRETNINGSORDEN for fællesmøder for menighedsrådene i Staby Madum pastorat Nærværende forretningsorden er et forslag. Menighedsrådene er således ikke bundet til at følge forslaget. De fleste af forslagets

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd

FORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd Jf. Bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd og Bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Vipperød. (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Vipperød. (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Vipperød (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m. v.

Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m. v. Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m. v. Kirkeministeriet November 2006 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Arbejdsgruppens nedsættelse... 3 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium...

Læs mere

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.aau.dk Anne Tonboe Sekretariatschef Tlf. 9635 9495 at@adm.aau.dk 30. maj 2005 AT/lt J.nr. 2005-003/01-0002

Læs mere

Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8

Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8 Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN for Orø sogns menighedsråd Forretningsorden, 7. april 2009 1 af 8 FORRETNINGSORDEN for menighedsråd Marginalteksten henviser til: ML: AP: Bekendtgørelse

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Vedtægt for folkekirken.dk

Vedtægt for folkekirken.dk Vedtægt for folkekirken.dk I medfør af 11, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 fastsættes følgende: Folkekirken.dk 1. Folkekirken.dk er den institution,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger. Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 09-06- 2008 Vedr. afslag til stillingsansøger. A har ved brev af 13. december 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Menighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke

Menighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke Menighedsrådsløftet Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

Bekendtgørelse om stiftsråd

Bekendtgørelse om stiftsråd Bekendtgørelse om stiftsråd I medfør af 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af x. x 2009, fastsættes: Kapitel 1 Sammensætning, valgret, valgbarhed og funktionsperiode

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love Kirkeudvalget 2009-10 L 115 Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Kopieret fra Retsinformation (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114507) den 26. april 2010. Fremsat den 1. april 2008 af finansministeren

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Standardforretningsorden for kollegiale organer

Standardforretningsorden for kollegiale organer Rektorsekretariatet Dokument dato: 30/5 2005 Dokumentansvarlig: Bettina Thomsen/ Signe Hernvig Senest revideret: 30/5 2005 Senest revideret af: Anne Tonboe Dato for næste revision: Medio 2018 Godkendt

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke 2007/2 BSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. februar 2008 af Lone Dybkjær (RV), Bente Dahl (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe

Læs mere

VEDTÆGTER for Den danske Fondsmæglerforening

VEDTÆGTER for Den danske Fondsmæglerforening 131 VEDTÆGTER for Den danske Fondsmæglerforening I Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Den danske Fondsmæglerforening" Foreningen benytter også navnet: "Fondsmæglerforeningen". På engelsk benytter

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forretningsorden for Næstved Byråd

Forretningsorden for Næstved Byråd Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer En partsrepræsentant i en sag hos Ankestyrelsen klagede til ombudsmanden over at Ankestyrelsen havde givet afslag på at få oplyst navnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 UDKAST VEDTÆGTER FOR Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] C V R

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne.

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. DEFF 15/334 Forretningsorden for DEFF s styregruppe Fastsat i henhold til vedtægter for DEFF af 15. august 2014. Ordinære og ekstraordinære møder, skriftlig behandling 1 Styregruppen udøver sin virksomhed

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Skelund sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og kompetencer

Menighedsrådets opgaver og kompetencer Menighedsrådets opgaver og kompetencer Alle folkekirker ledes af et menighedsråd Menighedsrådet - beslutter hvilke aktiviteter der skal være i kirken - fastlægger gudstjenesteformer f.eks. salmesangsgudstjenester,

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere