LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund Metode 2. 2 Site visit/observationer 2

Transkript

1 ENERGINET.DK LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVERING AF STUEHUS INDHOLD 1 Baggrund Metode 2 2 Site visit/observationer 2 3 Energiberegning Resultat 5 4 Besparelsesforslag Forslag enkeltvis Akkumuleret indregning af besparelsesforslag Prissætning af forslag 7 BILAG Bilag A Bilag B Input til energiberegningen Resultatfil fra energiberegningen 1 Baggrund Denne rapport beskriver arbejdet i delaktivitet 4, som omhandler energirenovering af stuehuset. Som del af aktiviteten er endvidere indkøb af LED-pærer. Denne del af aktiviteten er rapporteret separat. PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. Aktivitet 4 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 19. juni 2013 UDARBEJDET PEWE KONTROLLERET TEP GODKENDT TEP

2 2/10 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS Som en del af implementeringen af den fremtidige energiforsyningsløsning på Livø er det fundet, at især stuehuset skal have foretaget en energirenovering, dels for at spare energi og dels for mest optimalt at kunne blive forsynet med varme fra det nye fjernvarmenet. Hidtil har stuehuset haft egen opvarmning med olie. Dette forbrug er ganske højt. Der er sat 1,7 mio. kr. af til energirenoveringen. Derudover er der en del yderligere arbejde som udskiftning af køkken, samt øvrige opgraderinger og småarbejder som maling og el-arbejde, der formentlig skal dækkes af Naturstyrelsens almindelige driftsbudget. Formålet med denne øvelse er på den baggrund at identificere og beskrive de forslag, som giver den største energimæssige fordel. 1.1 Metode Gennemgangen blev foretaget som følger: Den 29. januar blev bygningen beset sammen med beboerne på gården samt Birgitte Palle og Stine Skivild Westing fra Naturstyrelsen. Her blev de forskellige mulige alternativer for (energi)renoveringen diskuteret. Efterfølgende er der, baseret på eksisterende tegninger, foretaget en energirammeberegning i programmet Be10, som er et værktøj til bestemmelse af bygningers energiforbrug. Energiberegning i Be10 er til denne opgave et glimrende værktøj, og i denne sammenhæng benyttes samme fremgangsmåde som ved energimærkning. Indtastningen er ikke 100% præcis, men er baseret på gennemgangen og de tilgængelige tegninger. Der er foretaget en vis tilpasning af beregningsresultaterne til det faktiske olieforbrug. Efterfølgende er, der baseret på Be10-beregningens resultater, foretaget en række ændringsforslag, hvor effekten af ændringen er indregnet. Der er i afsnit 4.3 inkluderet en prissætning af forslagene. I praksis foreslås det, at renoveringen af stuehuset bliver foretaget ud fra et ønske om at nå så langt som muligt med de midler, der er til rådighed. Som baggrund er benyttet tegninger dateret 1973 i rapporten Livø - Bygningsopmåling, som er udført af Amtsarkitektkontoret. Herudover er der oplyst forbrug af olie for årene 2008, 2009 og Site visit/observationer Fra besøget på Livø angives især følgende observationer: Udskiftning af tag er den absolutte topprioritet for bygningen. Det nuværende tag er nedslidt. Dette medfører blandt andet, at der er skimmelsvampeangreb i (mindst) et af de nordvendte værelser på første sal. Derudover er der generelt meget fodkoldt i huset, hvilket formentlig skyldes, at der trækkes kold luft ind

3 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS 3/10 i dækket via utætheder i tagkonstruktionen. Endelig løber varmefordelingen, som er i form af et enstrengsanlæg, ofte ude i skunken, hvor rørene formentlig ligger u-isoleret. Dette er dog ikke konstateret ved gennemgangen. Vinduerne på sydsiden af huset i stuen er alle lavenergiruder af forholdsvis ny dato, der energimæssigt er gode. Rent arkitektonisk lever de ikke op til de krav, som er anbefalet af Dansk Bygningsarv i forbindelse med forprojektet Grøn Livø. Alle øvrige vinduer er udstyret med almindelige termoruder. Især på nordsiden af førstesalen er vinduerne i meget dårlig stand, og det vil være en fordel at foretage en udskiftning. Efter en udskiftning af tag og vinduer er det vigtigt, at der etableres nye ventilationsåbninger i bygningen, der sikrer det nødvendige luftskifte på mindst 0,5 gange i timen. Dette kan f.eks. gøres via introduktion af ventilationsriste i ydervæggen. På besøgstidspunktet var udetemperaturen var et par grader over frysepunktet. Fremløbstemperaturen til radiatorerne var ved besøget netop blevet hævet fra 40 C til 60 C, hvilket var nok til at sikre varmen i huset i de fleste rum, selv ved de ganske lave temperaturer, der var i januar måned. Dog var der ikke varmt vand nok, og i mange rum var temperaturen også for lav. Det bemærkes, at selv med husets nuværende (store) energibehov er det altså tilsyneladende nok med en fremløbstemperatur til radiatorerne på 60 C for at holde komforttemperaturen. Det vil sige, at varmefladerne også vil være store nok efter renoveringen.. Varmefordelingen foregår via et enstrengsanlæg, og generelt er der mange (og forskellige) varmeflader i hele huset. Mange af disse vurderes snart at skulle udskiftes. Der foreslås derfor en opgradering af hele varmeanlægget til et mere moderne tostrengsanlæg med ensartede varmeflader i hele huset. Det antages, at der er hulmursisolering i huset, på grundlag af oplysninger fra beboerne. Der er en krybekælder under (dele af) bygningen, som muligvis kan udfyldes. I rapporten "Kortlægning af energi- og stofstrømme", som er udarbejdet som en del af projekt Grøn Livø, er der angivet følgende årlige forbrug af olie for henholdsvis 2008, 2009 og Tabel 2.1 Oplyst forbrug i stuehuset. Forbruget angives både med og uden graddagekorrektion. I normalåret er der 2906 graddage Gennemsnit Olie (liter) Energiforbrug (MWh) Graddage Graddagekorrigeret forbrug (MWh)

4 4/10 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS Det ses, at det graddagekorrigerede forbrug er forholdsvist konstant på omkring 88 MWh, svarende til liter olie/år. Yderligere er varmtvandsforbruget oplyst til ca. 215 liter/m², hvilket er tæt på et normalforbrug på 250 liter/m² pr. år. 3 Energiberegning Der er foretaget en opmåling på arealer baseret på tegninger fra rapporten "Livø Bygningsopmåling, august 1973". Tegningerne fra rapporten er vist på Figur 3.1 nedenfor. Husets areal er på ca. 290 m², heraf ca. 170 m² i stueplan og 120 m² på første sal. I energiberegningerne er der antaget standard U-værdier for vægge, tag, gulv og vinduer baseret på opslag i "Energimærkningshåndbogen", og hvor dette ikke har været muligt i "Den lille røde" fra Rockwool. Ligeledes er øvrige informationer om f.eks. kedel, pumper, varmtvandsbeholder osv. hentet fra "Energimærkningshåndbogen". Figur 3.1 Tegning af stuehuset, skala ikke angivet Der er i beregningerne set bort fra Tidemandsminde og krybekælderen. De detaljerede input er ikke angivet her, men er vedlagt som bilag til denne rapport. Ligeledes ses der bort fra den elvandvarmer, der er placeret i krybekælder under køkken.

5 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS 5/ Resultat Det samlede beregnede varmebehov findes til: 290 kwh/m², som svarer til liter olie om året. Dette er ca. 5% mindre end det oplyste forbrug. Det forventes altså, at beregningen giver et godt billede af det samlede energibehov i bygningen. 4 Besparelsesforslag Som beskrevet i afsnit 2 er der foretaget en række observationer, som lægges til grund for de forslag, der er angivet nedenfor. Disse er: Kedel udskiftes til fjernvarme. Udskiftning af eksisterende tag til nyt tag med en U-værdi på 0,18 W/m² K. Dette svarer til en gennemsnitlig isoleringstykkelse på ca. 200 mm. En større isoleringstykkelse vil selvfølgelig give et lavere energiforbrug, så ovenstående renovering anses som den mindst mulige isoleringstykkelse. Samtidig isoleres varmerør i skunk (hvis ikke disse lægges om i nyt varmefordelingsanlæg) og der isættes nye vinduer. Der antages samme vinduesarealer som inden udskiftning af taget Nyt varmefordelingsanlæg. Det eksisterende anlæg omlægges til et tostrengsanlæg, som ikke lægges i skunk på første sal. Samtidig omlægges rør til varmt brugsvand, og disse isoleres. Udskiftning af vinduer mod nord, øst og vest i stueetagen samt nye døre i nordfacade. Ventilation med varmegenvinding som tilføjelse til de øvrige tiltag. Endelig bliver der forsøgsvis lavet en beregning med et balanceret mekanisk ventilationsanlæg. Beregningerne foretages enkeltvis og rapporteres enkeltvis. Endelig laves en samlet beregning, hvor forslagenes effekt akkumuleres løbende. De to fremgangsmåder giver lidt forskellige resultater, da summen af enkelttiltagene bliver større end en samlet implementering. Dette skyldes, at enkelttiltagene ikke er uafhængige af hinanden. 4.1 Forslag enkeltvis I Tabel 4.1 vises forslagenes effekt på energibehovet, når de implementeres. For hvert tilfælde sammenlignes med huset uden ændringer. I tabellen vises først det beregnede varmebehov i kwh/m². Herefter omregnes til et ækvivalent oliebehov for hele huset. Herefter vises besparelsen angivet henholdsvis i kwh/m², kwh for hele huset, procent og i liter olie for hele huset. Det ses, at de to tiltag med størst effekt er skiftet fra oliefyr til fjernvarme samt udskiftning af tag. Besparelsen for oliefyret skyldes især, at det eksisterende oliefyr er ganske ineffektivt på grund af dets alder. En lignende besparelse ville være opnået, hvis der blot var udskiftet til et nyt oliefyr.

6 6/10 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS Besparelsen for det nye tag er også ganske stort. Især kommer en stor del af bidraget fra det forventeligt store tab fra det uisolerede varmerør i skunken. Yderligere ses det, at besparelsen ved vinduesudskiftning ikke er stor. Det er, fordi det er ganske få vinduer, der udskiftes. Besparelsen fra det nye anlæg til varmefordeling skyldes for langt størstedelens vedkommende, at rørene lægges inden for klimaskærmen, og at rørene til varmt vand isoleres. Det sidste forslag, ventilation med varmegenvinding, giver en ganske stor besparelse rent beregningsmæssigt. Det er dog ikke en løsning, der anbefales, medmindre der samtidig tages skridt til at sikre en mere tæt klimaskærm. Yderligere er det et forslag, der normalt først inkluderes, når resten af bygningen er opgraderet til en forholdsvis god energimæssig stand. Tabel 4.1 Enkeltvis implementering af besparelsesforslagene Energibehov (kwh/m²) Energibehov (l olie) Besparelse (kwh/m²) Besparelse (kwh) Besparelse (%) Besparelse (l olie) Kedel -> fjernvarme Nyt tag Ny varmefordeling og varmt brugsvands rør Nye vinduer stueetage (ej syd) Ventilation med varmegenvinding Bemærk, at tallene ikke er afrundet. I praksis kan forbrug og besparelser ikke bestemmes så nøjagtigt som angivet her. Tallene er vist uafrundet af hensyn til en eventuel senere viderebehandling af resultaterne. 4.2 Akkumuleret indregning af besparelsesforslag I Tabel 4.2 vises de samme forslag som ovenfor, men i dette tilfælde akkumuleres besparelserne. Samtidig vises endvidere den samlede og relative besparelse ved enkelttiltagene. Det ses, at alene de to første tiltag vil spare halvdelen af husets energiforbrug. Udskiftning til et nyt varmeanlæg giver ikke fra en energiøkonomisk betragtning mening, da det kun giver en ganske lille ekstra besparelse. Det bør dog vurderes. om det eksisterende anlæg kan benyttes, som det er, eller om det alligevel skal udskiftes i forbindelse med tagrenoveringen. Udskiftning af vinduer til lavenergiruder i hele huset giver en yderligere besparelse, som dog ikke er voldsomt stor. Anbefalingen omkring vinduer bør derfor være,

7 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS 7/10 at disse kun bør udskiftes løbende efter en given plan, som er udstukket af Dansk Bygningsarv i forbindelse med deres anbefalinger, eller samlet, hvis dette vurderes økonomisk muligt. Det sidste forslag omkring ventilation med varmegenvinding giver en ganske stor varmebesparelse, der dog til dels vil blive modsvaret af et forøget elektricitetsbehov. Forslaget bør, hvis det ønskes udført, tænkes sammen med udskiftningen af taget, da ventilationsaggregatet skal anbringes på loftet under taget, eller i et mindre teknikrum dedikeret til dette formål. Tabel 4.2 Akkumuleret besparelse af trinvis indfasning af forslagene fra Tabel 4.1 Energibehov (kwh/m²) Besparelse (kwh/m²) Energibehov (l olie) Besparelse (kwh/m²) Besparelse (kwh) Besparelse (%) Kedel -> fjernvarme Nyt tag Ny varmefordeling og varmt brugsvands rør Nye vinduer stueetage (ej syd) Ventilation med varmegenvinding Bemærk, at tallene ikke er afrundet. I praksis kan forbrug og besparelser ikke bestemmes så nøjagtigt som angivet her. Tallene er vist uafrundet af hensyn til en eventuel senere viderebehandling af resultaterne. Hvis de beregnede besparelser på enkelttiltagene i Tabel 4.1 lægges sammen, ses det, at besparelserne bliver større end den samlede besparelse, der opnås, når alle tiltagene medtages i den samme beregning. Dette skyldes, at nogle af besparelserne ikke er uafhængige af hinanden. Det gælder f.eks. udskiftningen af kedlen, der gør forsyningen ca. 20% mere effektiv, og som dermed nedsætter effekten af de øvrige besparelser med ca. 20%. 4.3 Prissætning af forslag De enkelte forslag er endvidere prissat på baggrund dels af en vurdering foretaget af Naturstyrelsen og dels på baggrund af opslag i V&S prisbog. For hvert enkelt forslag anføres kilden til prissætningen.

8 8/10 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS Tabel 4.3 Prissætning af forslag Forslag Kilde Pris Udskiftning af varmeforsyning - Inkluderet i pris for fjernvarmenet (se delrapport for aktivitet 2) Komplet tagudskiftning inkl.: - Udskiftning og isolering (spær bevares) - Forskalling og isolering - El - Malerarbejde Udskiftning af varmeanlæg Ny installation inkl. nedtagning af eksisterende Isolering af evt. rør uden for klimaskærm ej medtaget Udskiftning af vinduer Vinduer udskiftes i henhold til principper for Livø. Ventilation med varmegenvinding Inkl. aggregat og installation af balanceret anlæg Naturstyrelsens bygningscenter V&S prisbog Naturstyrelsens bygningscenter V&S prisbog kr ekskl. moms. (kr inkl. moms) Der skal formentlig tillægges 15% i henholdsvis uforudsete udgifter og "ø-faktor". Den samlede pris kan derfor ende på op mod 1,4 mio. kr. ekskl. moms (1,6 mio. kr. inkl. moms) kr (700 kr./m²) Der skal formentlig tillægges 15% i henholdsvis uforudsete udgifter og "ø-faktor". Samlet pris anslås derfor at kunne ende på op mod kr ekskl. moms (kr inkl. moms) kr ekskl. moms (kr inkl. moms) kr (156 kr./m² + aggregat til kr ) Der skal formentlig tillægges 15% i henholdsvis uforudsete udgifter og "ø-faktor". Samlet pris anslås derfor at kunne ende på op til kr ekskl. moms (kr inkl. moms) Det samlede budget er på kr til renoveringen af stuehuset, som ud over energirenoveringen også skal dække øvrigt arbejde. Udskiftning af tag lægger beslag på en meget stor del af dette budget. Eventuelt tilbageværende budget anbefales anvendt til udskiftning af varmeinstallation.

9 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS 9/10 Bilag A Input til energiberegningen I bilaget anføres input til beregningen af energibehovet i bygningen. Programmet Be10 er benyttet. I bilaget vises kun de beregninger, der er foretaget, inden ændringsforslagene er implementeret.

10 New Building file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 1 of Be10 model: stuehus Dato New Building Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 290,0 m² Areal eksisterende / anden anvendelse 0,0 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Normal brugstid 168 timer/uge Brugstid, start - slut, kl 0-24 Beregningsbetingelser Beregningsbetingelser Tillæg til energirammen BR: Aktuelle forhold 0,0 kwh/m² år Varmeforsyning og køling Grundvarmeforsyning Elradiatorer Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Solvarmeanlæg Varmepumper Solceller Vindmøller Mekanisk køling Kedel Rumtemperaturer, setpunkter Opvarmning 21,0 C Ønsket 23,0 C Naturlig ventilation 24,0 C Mekanisk køling 25,0 C Opvarmning lager 15,0 C Dimensionerende temperaturer Rumtemp. 21,0 C Udetemp. -12,0 C Rumtemp. lager 15,0 C Ydervægge, tage og gulve Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C)

11 New Building file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 2 of Ydervæg (hul) 162,0 0,80 1,000 Tag 175,0 0,62 1,000 Gulv 145,0 0,80 0, Ialt 482, Fundamenter mv. Bygningsdel l (m) Tab (W/mK) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Perimeter 62,0 0,30 1,000 Ialt 62, Vinduer og yderdøre Bygningsdel Antal Orient Hældn. Vinduer syd stueetage Vinduer øst stueetage Vinduer nord stueetage vinduer vest stueetage Areal (m²) U (W/m²K) b Ff (-) g (-) Skygger 9 s 90,0 1,2 1,30 1,000 0,60 0,63 1,00 1 ø 90,0 2,0 3,00 1,000 0,70 0,80 1,00 9 n 90,0 1,2 3,00 1,000 0,60 0,80 1,00 1 v 90,0 1,2 3,00 1,000 0,60 0,80 1,00 døre nord 2 n 90,0 3,0 2,00 1,000 0,10 0,80 1,00 Vinterhave (vest) Vinterhave (øst) Vinduer syd førstesal vinduer øst førstesal vinduer nord førstesal vinduer vest førstesal 1 v 90,0 1,2 1,30 1,000 0,60 0,80 1,00 1 ø 90,0 1,2 1,30 1,000 0,60 0,80 1,00 5 s 90,0 1,2 3,00 1,000 0,50 0,80 1,00 2 ø 90,0 1,2 3,00 1,000 0,70 0,80 1,00 2 n 90,0 1,2 3,00 1,000 0,70 0,80 1,00 2 v 90,0 1,2 3,00 1,000 0,70 0,80 1,00 Fc (-) Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Ialt , Skygger Beskrivelse Horisont ( ) Udhæng ( ) Venstre ( ) Højre ( ) Vindueshul (%) Default Ventilation qm qi,n qm,n qn,n

12 New Building file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 3 of Zone hele bygningen Areal (m²) Fo, - (l/s m²), Vinter n vgv (-) ti ( C) El- VF qn (l/s m²), Vinter (l/s m²), Vinter SEL (kj/m³) qm,s (l/s m²), Sommer qn,s (l/s m²), Sommer 290,0 1,00 0,00 0,00 0,0 0,44 0,00 0,0 0,00 1,00 0,00 0,00 (l/s m²), Nat (l/s m²), Nat Internt varmetilskud Zone Areal (m²) Personer App. App,nat hele areal 290 1,5 3,5 0,0 Belysning Zone Areal (m²) Almen Almen Belys. (lux) DF (%) Styring (U, M, A, K) Fo (-) Arb. Andet Standby Nat Andet elforbrug Udebelysning Særligt apperatur, brugstid Særligt apperatur, altid i brug 0,0 W 0,0 W 0,0 W Parkeringskældre mv. Zone Areal (m²) Almen Almen Belys. (lux) DF (%) Styring (U, M, A, K) Fo (-) Arb. Andet Standby Nat Mekanisk køling Beskrivelse Mechanical cooling Andel af etageareal 0 El-behov 0,00 kwh-el/kwh-køl Varme-behov 0,00 kwh-varme/kwh-køl Belastningsfaktor 1,2 Varmekap. faseskift (køling) 0 Wh/m² Forøgelsesfaktor 1,50 Dokumentation Varmefordelingsanlæg Opbygning og temperaturer Fremløbstemperatur 70,0 C Returløbstemperatur 40,0 C Anlægstype 1-streng Anlægstype Pumper Pumpetype Beskrivelse Antal Pnom Fp

13 New Building file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 4 of Kombi-pumpe (konst. i opvarmningsæson) cirkulation 1 60,0 W 0,80 Varmerør Rørstrækninger i fremløb og returløb l (m) Tab (W/mK) b Udekomp (J/N) Afb. sommer (J/N) Rør i skunkrum på førstesal 30,0 1,20 1,000 N J Varmt brugsvand Beskrivelse Varmt brugsvand Varmtvandsforbrug, gennemsnit for bygningen 210,0 liter/år pr. m²-etageareal Varmt brugsvand temperatur 55,0 C Varmvandsbeholder Beskrivelse Ny varmtvandsbeholder Antal varmtvandsbeholdere 1,0 Beholdervolumen 150,0 liter Fremløbstemperatur fra centralvarme 60,0 C El-opvarmning af VBV Solvarmebeholder med solvarmespiral i top Varmetab fra varmtvandsbeholder 2,0 W/K Temperaturfaktor for opstillingsrum 0,0 Ladekredspumpe Effekt Styret Ladeeffekt 0,0 W 0,0 kw Varmetab fra tilslutningsrør til VVB Længde Tab b Beskrivelse 30,0 m 0,3 W/K 0,00 Cirkulationspumpe til varmt brugsvand Beskrivelse PumpCirc Antal 1,0 Effekt 25,0 W Antal 0,0 Effekt 0,0 W Reduktionsfaktor 1,00 W El-tracing af brugsvandsrør Rør til varmt brugsvand

14 New Building file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 5 of Rørstrækninger i fremløb og returløb l (m) Tab (W/mK) b Vandvarmere Elvandvarmer Beskrivelse Elvandvarmer Andel af VBV i separate el-vandvarmere 0,0 Varmetab fra varmtvandsbeholder 0,0 W/K Temperaturfaktor for opstillingsrum 1,00 Gasvandvarmer Beskrivelse Gasvandvarmer Andel af VBV i separate gasvandvarmere 0,0 Varmetab fra varmtvandsbeholder 0,0 W/K Virkningsgrad 0,5 Pilotflamme 50,0 W Temperaturfaktor for opstillingsrum 1,00 Kedel Beskrivelse Kedel Brændsel Olie Antal kedler 1 Nominel effekt 20,0 kw Andel af nominel effekt til VBV produktion, - 1,0 Nominelle virkningsgrader Type Last Virkningsgrad Kedel temp. Korrektion Fuldlast 1,0 0,82 70,0 C 0,001 -/ C Dellast 0,3 0,79 35,0 C 0,004 -/ C Tomgangstab Type Last Tabsfaktor Andel til rum Temp. dif. Tomgang 0,0 0,030 0,85 30,0 C Driftsforhold Kedeltemp, min 60,0 C Temperaturfaktor for opstillingsrum 1,00 Blæsereffekt El til automatik 100,0 W 5,0 W

15 10/10 AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVEIRNG AF STUEHUS Bilag B Resultatfil fra energiberegningen I bilaget vises nøgletal fra energiberegningen for huset inden besparelsesforslag

16 file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 1 of Model: stuehus SBi Beregningskerne 6, 12, 6, 23 Be10 nøgletal: New Building Transmissionstab, W/m² Klimaskærm ekskl. vinduer og døre 20,0 Energiramme BR 2010, kwh/m² år Energiramme BR 2010, uden tillæg 58,2 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 58,2 Samlet energibehov 299,4 Energiramme lavenergibyggeri 2015, kwh/m² år Energiramme lavenergibyggeri 2015, uden tillæg 33,4 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 33,4 Samlet energibehov 299,4 Energiramme Byggeri 2020, kwh/m² år Energiramme Byggeri 2020, uden tillæg 20,0 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 20,0 Samlet energibehov 296,7 Bidrag til energibehovet, kwh/m² år Varme 289,8 El til bygningsdrift 3,8 Overtemperatur i rum 0,0 Netto behov, kwh/m² år Rumopvarmning 157,5 Varmt brugsvand 20,8 Køling 0,0 Udvalgte elbehov, kwh/m² år Belysning 0,0 Opvarmning af rum 0,0 Opvarmning af varmt brugsvand 0,8 Varmepumpe 0,0 Ventilatorer 0,0 Pumper 2,2 Køling 0,0 Varmetab fra installationer, kwh/m² år Rumopvarmning 40,6 Varmt brugsvand 9,8 Ydelse fra særlige kilder, kwh/m² år Solvarme

17 file://c:\documents and Settings\PEWE\My Documents\projekter\Livø\første implem... Page 2 of ,0 Varmepumpe 0,0 Solceller 0,0 Vindmøller 0,0 Samlet elbehov, kwh/m² år Elbehov 34,5