1. Litteratur- og informationssøgning 1

Transkript

1 66 Del 2 Forarbejde og planlægning 1. Litteratur- og informationssøgning 1 Et grundigt og systematisk litteraturstudium er af afgørende betydning for et godt resultat. Det er nødvendigt at fortsætte den litteratursøgning, der som regel er påbegyndt i de indledende faser i arbejdet med problemformuleringen. Et litteraturstudium kan give værdifuld information om eksisterende teori, andres erfaringer, undersøgelser, tanker m.m. Et grundigt litteraturstudium kan forhindre unødvendigt arbejde, idet mange af de tanker, der skal tænkes, allerede er tænkt. Ligeledes er mange af de undersøgelser, der skal gennemføres, allerede gennemført helt eller delvist. Megen god teori er allerede udviklet og kan måske anvendes direkte i forbindelse med din egen problemformulering. Jeg vil i dette afsnit overvejende beskæftige mig med litteraturindsamling, dvs. fokusere på tekstmateriale, men jeg vil også behandle forhold omkring indsamling af information i bredere forstand; dvs. også empiri, tal, faktaoplysninger og tekstmateriale. Internet ændringer i informationstilgængeligheden Der er sket dramatiske ændringer i informationers tilgængelighed og søgbarhed de seneste 1520 år. Internettet har medført en voldsom vækst i omfanget af tilgængelige informationer, da det er blevet nemt og billigt for virksomheder, organisationer, myndigheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og privatpersoner at publicere information på nettet. Det er en ubetinget fordel for den, der søger information, men medfører også store udfordringer i og med, at det både fordrer gode søgemuligheder, der ikke i alle sammenhænge er blevet forbedret i samme takt, og kræver søgekompetencer hos den enkelte informationssøger. Samtidig er det vanskeligt at gennemskue, hvor lødig den fundne information er. Det er derfor vigtigt at understrege, at søgninger på internettet stadig ikke erstatter fx uddannelsesbibliotekernes samlinger af bøger, tidsskrifter og databaser. Internettet og uddannelsesbibliotekerne supplerer hinanden. Meget skematisk kan man sige, at internettet ofte er mest relevant på et forholdsvist tidligt tidspunkt i processen, svarende til idéfasen i et projekt og igen i perspektiveringsfasen, hvor man måske søger alternative tilgange til problemstillingen. Til gengæld er det ofte mindre betydningsfuldt i den systematiske litteratursøgning af akademisk litteratur, der bør finde sted, når problemformuleringen i det store og hele er på plads, og man er i gang med at underbygge og dokumentere sine argumenter. Internettet er imidlertid også relevant, når det drejer sig om den allernyeste, måske dagsaktuelle udvikling og den seneste information og viden på et område. Det 1 Dette afsnit bygger på et notat fra fagreferent Marc Sales fra Det Kongelige Bibliotek, samt notat fra bibliotekar Bente Sejer, Ballerup Folkebibliotek.

2 4. Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 67 gælder data til empirien og fx arbejdspapirer og konferencepræsentationer, der ofte findes forud for en egentlig akademisk udgivelse. Udgangspunktet for internetsøgning Det naturlige udgangspunkt for en systematisk søgning er dit eget uddannelsesbiblioteks hjemmesider. Undersøg omhyggeligt disse og find ud af, hvordan søgning i kataloger (den lokale samling af bøger, tidsskrifter og databaseroversigter) foregår via internettet. Undersøg derudover hvilke øvrige databaser og informationssystemer inden for relevante fagområder, dit eget bibliotek stiller til rådighed for dig. Undersøg også, hvad sammenhængen mellem katalog og evt. andre søgesteder er. I nogle biblioteker skal du søge bøger og tidsskriftstitler for sig og artikler i tidsskrifter for sig. Stadig flere biblioteker benytter såkaldte integrerede søgesystemer, hvor det er muligt at søge i alle materialetyper og kataloger fra den samme søgeboks. Finder du ikke det, du ledte efter, bør du først og fremmest undersøge, om du søger i alt det materiale, du ønskede og troede. Spørg på biblioteket. Mange uddannelsesbiblioteker har efterhånden større benyttelse af de elektroniske ressourcer (elektroniske artikler, tidsskrifter, encyklopædier og bøger), som stilles til rådighed for brugerne, end af deres trykte og fysiske materialer. Man får derfor ikke nødvendigvis noget retvisende billede af, hvilke informationsressourcer der er til rådighed ved at se på, hvad der står på hylderne. I visse tilfælde er det, der står på hylderne, ældre versioner af noget, der findes i nyere elektronisk tilgængelige versioner. Endeligt er det mest populære materiale ofte udlånt og vil altså heller ikke findes på de fysiske hylder. Det bedste er derfor at søge elektronisk via bibliotekets hjemmeside. Udgangspunktet for informationssøgning kan udmærket være nogle indledende søgninger på nettet, men en kontakt til en bibliotekar enten via et fysisk besøg på biblioteket (uddannelses- eller folkebibliotek) eller kontakt via intranet/internet, bør være oplagt. En snak med en bibliotekar det være sig online eller ansigt til ansigt vil være utrolig nyttig og kan forhindre mange unødvendige frustrationer. En bibliotekar er en informationsspecialist, der er specielt uddannet til at foretage relevante søgninger og vurdere og systematisere oplysningerne. Mange studerende bruger aldrig en bibliotekar til andet end at få et password, idet de tænker, at de da sagtens selv kan finde ud af at navigere i informationerne. Men det er en stor fejltagelse: Bibliotekaren kan hjælpe med at søge kvalitativt samt vurdere og strukturere informationerne inden for et emne på en helt anden professionel måde end den studerende selv. Ingen almindelig studerende vil kunne andet end at kradse i overfladen og være heldig at finde noget, man synes er godt nok. Men under overfladen ligger mængder af informationer, bøger, artikler, e-ressourcer, det dybe web m.m., som kun en, der er vant til at arbejde med informationssystemer vil være i stand til at fremfinde. Mange biblioteker tilbyder chat-funktion med en bibliotekar som sparringspart-

3 68 Del 2 Forarbejde og planlægning ner; alternativt er der mulighed for at stille spørgsmål på hjemmesiden. Ved hjælp af bibliotekarens professionelle tilgang kan den studerende pejles korrekt ind på emnet, og det kan undersøges, om der er mulighed for at finde lidt eller meget litteratur/ mange netressourcer om emnet. Mulighederne for dokumentdeling via nettet og online-kontakt er i dag fuldt til stede. Måske skal fokus og vinkel justeres i forhold til den mulige litteraturmængde. På dette stadie er der ikke tale om en total litteratursøgning, bare en foreløbig søgning. Bøger bibliotekskataloger Via bibliotek.dk kan man afsøge materialebestanden i samtlige biblioteker i Danmark. Det gælder såvel fysiske som digitale ressourcer. Ved de digitale ressourcer vil det fremgå, hvilket bibliotek der stiller ressourcen til rådighed. Måske er det den studerendes eget uddannelsesbibliotek, hvorefter man kan logge sig på med det samme med sit bibliotekspassword. Andre biblioteker kræver, at man opretter sig som bruger, før man kan få adgang; mange steder eksempelvis Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek m.fl. kan det klares online på få minutter. På bibliotek.dk kan man endvidere søge udelukkende på netressourcer, så kan man læse fuldtekstdokumenter enten med det samme, eller hvis man har adgangskode til det folke-/forskningsbibliotek, der abonnerer på ressourcen. Eksempelvis giver ereolen.dk, som mange folkebiblioteker har købt adgang til, adgang til en lang række faglitterære e-bøger i fuldtekst inden for især ledelse, økonomi, kommunikation, pædagogik, sundhed m.m. Via bibliotek.dk har mange folkebiblioteker endvidere købt adgang til avisartikler og anmeldelser fra Infomedia (database med tekster fra en lang række danske aviser og tidsskrifter), så man hjemmefra kan læse artiklen direkte. Hvis du vil låne bøger fra andre danske biblioteker, kan du bestille materialerne på bibliotek.dk. Her vælger du også, hvor du ønsker at afhente materialerne, fx på dit eget uddannelsesbibliotek eller på dit lokale folkebibliotek. Flere biblioteker yder endvidere en særlig service Bøger til Døren. Her kan man bestille bøger og mod betaling få dem sendt direkte hjem til sin hjemadresse, hvis man bor uden for hovedstadsområdet. Nøjagtig som i Danmark er de fleste kataloger ved udenlandske undervisnings- og forskningsinstitutioner søgbare for alle via internettet. Det drejer sig om baser som British Library (den britiske nationalbibliografi), Library of Congress (USA s nationalbibliografi) mv. Oversigter over sådanne bibliotekskataloger findes på Danmarks Biblioteksskoles Biblioteks internetvejviser Det informationsvidenskabelige Akademi (IVA) [ Med hensyn til både British Library, Library of Congress, Libris og BIBSYS er det nok så fornuftigt at søge i WorldCat: [ WorldCat er et fælleskatalog for biblioteker over hele verden flest dog i USA. I WorldCat er bl.a. registreret bøger, periodika, musikoptagelser, noder, websites, film og video, com-

4 4. Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 69 puterprogrammer og manuskripter basen er pt. over 198 millioner poster. Ældste poster er ældre end 1000 e.kr. Sverige og Norge Det svenske system Libris på adressen [ rummer dels Libris database med 200 svenske bibliotekers samlinger, Libris Articles Database, samt diverse fagportaler. Det norske system BIBSYS [ er en tilsvarende indgang til norske databaser, artikler og emneportaler med internetressourcer. Hjemlån fra udlandet Lån fra udenlandske biblioteker sker via dit eget danske bibliotek. Det kan tage tid at få materialer hjem fra udenlandske biblioteker, afhængigt af bibliotek og land, samt om materialet evt. allerede er udlånt og først skal hjemkaldes lokalt. Så hvis det er relevant i forbindelse med opgaveskrivning, skal bestillingerne sendes af sted på et tidligt tidspunkt i processen. Undersøg også altid, hvilke alternativer der kunne være i den lokale samling. Hertil kan du med fordel benytte emnesøgning, klassifikationssystemer m.m. Spørg på dit bibliotek. Som regel koster det penge at få materiale fra udlandet. Google eksperimenterer løbende med nye services, hvor man ved søgning på fx en bogtitel kan få oplyst, i hvilke kataloger titlen findes. Undersøg om dit biblioteks samling er en del af en sådan ordning. I det hele taget er bibliotekerne begyndt at integrere mange af de tjenester og funktioner, der anvendes på internettet i almindelighed. Se både Google Books (henviser bl.a. til bibliotek.dk) samt Google Scholar (artikler). Bøger og boghandlersystemer Et alternativ til søgning i bibliotekskataloger og nationalbibliografier kan være at søge i de store boghandlersystemer, der findes på internettet, hvor de mest kendte er henholdsvis Amazon [ og Barnes & Noble [ barnesandnoble.com]. Amazon er fx god til at lave kædesøgninger, hvor du kan se, hvilke andre bøger en læser har købt eller søgt på. Det kan være nyttigt til inspiration. Denne funktion findes også i mange bibliotekskataloger. Søger man efter bestemte sprog, enkelte lande m.m., er det en fordel at søge på de regionale udgaver af Amazon fx Amazon.fr, de, it osv. De tilsvarende danske boghandlersystemer er henholdsvis Bogguide [ bogguide.dk] og saxo.com [ Mange forlag, både danske og udenlandske, giver også mulighed for at søge efter, bestille og evt. betale bøger på deres websites. I Google Books [ findes links til både forlag og boghandlere, hvor bøger kan bestilles. Bøgerne kan være billigere, hvis de købes over nettet, end de er i en boghandel. Til

5 70 Del 2 Forarbejde og planlægning gengæld tager det især fra udlandet tid at få tingene hjem, og man skal huske at regne et toldgebyr og moms med ind i prisen, hvis de købes uden for EU. E-bøger E-bøger er allerede en realitet, men udviklingen har været langsommere end ventet. Det skyldes primært, at der er restriktioner på, hvor lange passager man kan printe ud af en e-bog ad gangen, og at de fleste ikke ønsker at læse en lang tekst på skærmen. E-bogsudviklingen er i gang, bl.a. på lærebogsmarkedet. I takt med at e-bogs-læsere og tabletcomputere som Kindle og ipad bliver stadig mere populære, stiger forbruget af e-bøger ganske voldsomt i disse år. Den store fordel er, at man kan søge i bogens fulde tekst, frem for kun i de bibliografiske oplysninger og evt. en indholdsfortegnelse. Her vil digitale versioner give større fleksibilitet, da pensumlitteratur så lettere kan sammenstykkes af udvalgte kapitler fra forskellige bøger, frem for at bestå af en enkelt, tyk lærebog, der skal læses fra start til slut. Men på trods af dette er det stadig begrænset, hvad der stilles til rådighed af e-bogssystemer. Se i øvrigt afsnittet om e-reolen.dk ovenfor. Gennem forlagenes hjemmesider kan man købe et ganske stort udvalg af modificerede e-bøger (elektroniske versioner af fysiske bøger), der leveres over nettet, oftest som pdf-filer. Herved undgår man den leverings- og forsendelsestid, der kendes fra trykte bøger. Videnskabelige artikler For tidsskrifter og artiklers vedkommende er der ret stor forskel på dansksproget og engelsksproget videnskabelig litteratur med hensyn til elektronisk tilgængelighed og søgbarhed. Udenlandske artikler Engelsksprogede tidsskrifter, og især de videnskabelige tidsskrifter, udkommer i stigende grad i elektroniske udgaver, og ofte udkommer tidsskriftet slet ikke i papirform længere. Når vi taler om udenlandske videnskabelige artikler, er en af de helt centrale databaser Web of Science. Denne database er et online videnskabeligt citationsindeks, der indeholder abstracts på alt, hvad der skrives i førende tidsskrifter med høj videnskabelig kvalitet. I skrivende stund dækker databasen af de mest anerkendte tidsskrifter i verden samt over videnskabelige konferencepapirer fra år 1900 og frem til dato. Web of Science kan meget vel være et fornuftigt sted at starte sin litteratursøgning. Det betyder ikke, at man skal holde sig fra andre tidsskrifter og bøger, der kan være relevante for ens emne. Der er desværre ikke fri adgang til denne tjeneste. Adgang kan fås gennem dit forskningsbibliotek eller gennem det Kongelige Bibliotek, hvis du har adgangskoder dertil. Da der desværre findes mange forskellige søgesystemer til de elektroniske tids-

6 4. Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 71 skrifter, må jeg henvise til det enkelte uddannelsesbiblioteks hjemmesider, hvor der vil være oversigter over de søgesystemer til elektroniske tidsskrifter, det pågældende bibliotek stiller til rådighed for sine brugere. Genvej: bibliotek.dk Søgesystemerne kan enten være de enkelte forlags egne systemer, større systemer, der dækker flere udgivere og endelig fagbibliografier, dvs. databaser med referater af den nyeste litteratur inden for et bestemt fagområde. Fagbibliografier dækker typisk både de elektroniske og trykte tidsskrifter inden for faget. I disse fagbibliografiske databaser er der i stigende grad direkte links til den fulde tekst af artiklerne. Hvilke søgesystemer, forlag og fagbibliografier, der er vigtige, er forskelligt fra fag til fag. De fleste store uddannelsesbiblioteker har fagsider, der udpeger de største og vigtigste databaser. Adgang til søgesystemerne for de elektroniske tidsskrifter er som oftest betinget af, at du er registreret som bruger med dertil hørende login og password i et uddannelsesbibliotek, eller at du får adgang fra bibliotekets egne computere. Næsten alle universiteter og højere læreanstalter opbygger såkaldte Institutional Repositories, dvs. webbaserede arkiver over den forskning, institutionens egne forskere har produceret, fx i videnskabelige tidsskrifter. Som oftest starter disse arkiver med at rumme working papers (eller pre-prints ), der i praksis er forskernes udkast eller kladder til det, der senere udgives i et videnskabeligt tidsskrift. Men gradvist forventer man, at de også kommer til at rumme post-print -artikler, dvs. kopier af de artikler, der er blevet vurderet som gode nok til at blive trykt i de videnskabelige tidsskrifter (efter såkaldt peer-review: erfarne forskeres vurdering af det videnskabelige indhold), samt konferencepapirer, rapporter, studiematerialer mv. Og i modsætning til artikler i de videnskabelige tidsskrifter er dokumenter i Institutional Repositories frit tilgængelige for alle, dvs. at man kan få adgang til forskning fra fx amerikanske universiteter, selvom man er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution. Der er allerede etableret relativt gode søgemuligheder for denne type materiale, og et godt eksempel er OAIster [ der pt. rummer materiale fra næsten 800 universiteter og forskningsinstitutioner verden over. Sådanne åbne adgange til elektronisk videnskabeligt materiale er i en rivende udvikling og er bl.a. blevet til såkaldte Open Access initiativer og tidsskrifter. Én af idéerne bag Open Access er, at omkostningerne ved publicering ikke dækkes af biblioteket (gennem en betalingslicens), der følgelig kun giver adgang til studerende og forskere tilknyttet en bestemt uddannelsesinstitution, men derimod dækkes af forfatterne eller deres institutioner. Det betyder, at det kan koste penge at publicere i et OA-tidsskrift, men være gratis at læse det. OA-arkiver og -tidsskrifter kan have forskellige regler for, hvad de optager. Nogle optager kun artikler, der er fagfællebedømt, andre kun af forfattere der er særligt inviteret, og atter andre optager alle typer tekster fra forfattere med tilknytning til et særligt udvalg af institutioner og/eller fag. Det er derfor i høj grad nødvendigt kritisk at undersøge, hvad der gør sig gældende i det konkrete tilfælde. Læs mere og følg med i udviklingen af Open Access under det

7 72 Del 2 Forarbejde og planlægning nationale OA-initiativ [ Drejer det sig om ældre tidsskrifter, kan de eventuelt findes på Jstor [ som er den største internationale database med ældre, engelsksprogede tidsskrifter. Den indeholder over 700 forskellige tidsskriftstitler, der kan søges i fuldtekst tilbage til tidsskriftets første nummer, dvs. fra Danske artikler Der findes indtil videre kun forholdsvis få dansksprogede tidsskrifter i elektroniske versioner. Søgemulighederne er i det hele taget ikke specielt gode, hvad angår artikler i danske tidsskrifter. De begrænser sig stort set til Artikelsøg (via bibliotek. dk) [ og de konkrete tidsskrifters egne hjemmesider. Artikelsøg rummer korte beskrivelser af artikler i danske tidsskrifter og aviser. Der er så småt ved at komme links til den fulde tekst for en række tidsskrifters vedkommende. Se i øvrigt afsnittet om fuldtekstartikler via bibliotek.dk. Statsbiblioteket i Århus har en service, der hedder Bestil gratis kopi. Man skal blot melde sig ind (gratis og via deres hjemmeside), så vil man i løbet af kort tid få adgang til kopier af artikler (dog max. 80 sider). Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek [ har en liste over alle de danske fag- og forskningsbiblioteker og links til deres hjemmesider og kataloger. Det er dog primært digitale informationsressourcer, den indeholder. DEFF er et digitalt mødested med en forskningsbaseret vidensbank samt interaktive services. Der er initiativer i gang, hvor gamle tidsskriftsårgange bliver digitaliseret, ligesom Jstor (se foregående afsnit). Nyhedsbaser De fleste aviser både i Danmark og udlandet har frit tilgængelige og gratis websites, hvor der publiceres hele artikler eller uddrag af dagens artikler. Har du brug for at kunne søge avisartikler år eller måneder tilbage, er der desværre kun ganske få aviser, der stiller sådanne artikler gratis til rådighed. Arkivadgangen til ældre artikler koster typisk penge, og du skal derfor undersøge dit eget uddannelsesbiblioteks hjemmesider for at undersøge, hvilke avisartikelarkiver det stiller til rådighed. De fleste danske samfundsvidenskabelige biblioteker og alle folkebiblioteker stiller fx Infomedia med Politiken, Jyllands-Posten, Information, Berlingske Tidende m.m. til rådighed. I Infomedia kan du søge i den fulde tekst i avisen, dvs. inklusive korte læserbreve, ledere osv. Der er også adgang til en del avisartikler via bibliotek.dk. De nyeste findes også i pdf-format. Artikler fra dagbladet Børsen findes kun i deres eget system. På det Kongelige Biblioteks hjemmesider findes en vejledning til, hvordan man kan søge efter avisstof i danske aviser [ aviser/index.html]. Længere danske avisartikler kan også søges i bibliotek.dk. I Artikelsøg, hvor man

8 4. Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 73 søger i de bibliografiske informationer, dvs. ikke hele teksten, men i overskrift, emneord, forfatter m.m., medtages længere avisartikler. Man kan nu få adgang til den fulde artikel for en dels vedkommende. Den typiske artikel i fx BT eller Ekstrabladet registreres derfor ikke, og andre korte typer af tekster såsom ledere osv. indgår heller ikke. For udenlandske aviser gælder det samme, dvs. at der typisk er gratis adgang til helt aktuelle artikler, mens arkivadgangen koster penge. Ofte har uddannelsesbibliotekerne adgang til særlige databaser med udenlandske avisers arkiver. Tjek derfor dit uddannelsesbiblioteks hjemmesider for at se, hvilke udenlandske aviser det stiller elektronisk til rådighed. Den største af sådanne internationale baser er Lexis-Nexis, som dog er for dyr for mange biblioteker. De fleste folkebiblioteker og mange forskningsbiblioteker stiller Library Press Display til rådighed på deres hjemmesider. Library Press Display indeholder pt aviser fra 92 lande på 48 sprog i originalversionen. Man ser aviserne i originalt pdfformat. Der er arkiv 60 dage tilbage. Faktabaser og andre specialbaser Ud over diverse tidsskrifts- og avisdatabaser stiller uddannelsesbibliotekerne ofte en række andre fagspecifikke databaser til rådighed. Hvilke baser, det kan være, afhænger selvfølgelig af fagområdet, men inden for samfundsvidenskaberne kunne det fx være ordbøger, leksika, encyklopædier, bibliografier, virksomhedsvejvisere, statistiske databanker, lovsamlinger m.m. Fagencyklopædier har ofte korte artikler skrevet af internationalt anerkendte forskere, og de henviser til anden central litteratur om emnet. Bibliografier opregner, hvad der er skrevet om et emne, i en bestemt tidsperiode, på et bestemt sprog osv. Begge typer af materiale er oplagte at anvende elektronisk, fordi de ofte linker direkte videre til det materiale, de omtaler. Undersøg via dit biblioteks hjemmesider, eller spørg biblioteket, hvilke specielle databaser det stiller til rådighed. Nøjagtig som for de videnskabelige, elektroniske tidsskrifter er adgangen til sådanne baser afhængig af institutions- og dermed bibliotekstilknytningen. Specialer, kandidatafhandlinger, hovedopgaver og andre studenteropgaver Mange biblioteker giver elektronisk og/eller papiradgang til tidligere opgaver. Søgestrategier og internet Den store mængde information på internettet får indimellem både studerende og forskere til at lægge den største del af deres informationssøgning på nettet, hvormed der menes, at man stort set søger på sine emner og begreber på en af de store søgemaskiner som Google [ Men som generel søgestrategi kan det ikke anbefales udelukkende at bruge internettet, navnlig ikke når man er i gang med den systematiske del af informationssøgningen til større projekter. Dette kan bl.a. begrundes med, at:

9 74 Del 2 Forarbejde og planlægning meget kun findes på nettet i begrænset omfang (bøger fx) der er nemmest adgang til den videnskabelige tidsskriftsproduktion via uddannelsesbibliotekernes hjemmesider nogle fagligt vigtige databaser er betalingsbelagte søgeresultater (søgemaskinernes resultatsider) præsenteres uigennemskueligt søgning kan ikke gøres specielt raffineret (den typiske søgemaskine-søgeboks) søgemaskinerne har haft svært ved at opfange andre tekstformater end html, fx. pdf (bortset fra Googles søgemaskine) ofte kan man ikke gennemskue, hvilke søgemekanismer der ligger til grund for det materiale, man finder og dermed også for det, man ikke finder. De store søgemaskiner arbejder dog hårdt på at forbedre sig på disse punkter, og meget kan ændre sig i løbet af en ganske kort årrække. Det vil dog forsat i et vist omfang være forretningshemmeligheder, hvordan der fx rankes og sorteres i den præsenterede informationsmængde. En af de mest udbredte forskningsorienterede søgetjenester er Google Scholar. Formålet er at gøre det nemt at finde en stor mængde videnskabelig litteratur. Fra ét sted kan du søge blandt mange fagområder og kilder: afhandlinger, specialer, bøger, uddrag og artikler anmeldt af fagfolk fra akademiske forlag, faglige sammenslutninger, dokumentdatabaser, universiteter og andre videnskabelige organisationer. Google Scholar hjælper dig med at finde megen relevant information inden for videnskabelig forskning, men langt fra alt. Fra Google Books og Google Scholar er det ofte muligt at få oplyst, om man kan få adgang til en artikel i en kommerciel base via sit bibliotek. Det er altså stadig sådan, at uddannelsesbibliotekernes kataloger og hjemmesider er de bedste steder, når der skal ledes efter bøger og videnskabelige tidsskrifter. Men hvad er det så for typer informationer og materialer, man med fordel kan lede efter på internettet, og hvordan gør man? De typer information, man lettere kan finde på internettet end hos uddannelsesbibliotekerne, er fx: helt ny dagsaktuel information offentligt produceret information fx findes næsten alt lovstof nu nemt tilgængeligt på ministeriernes og andre myndigheders hjemmesider eller på Retsinformation [ Mange offentlige myndigheder i primært USA, men nu også de fleste europæiske lande, producerer rapporter, udredninger m.m., som i stort omfang er frit tilgængelige på nettet statistiske oplysninger de fleste nationale statistiske bureauer udbyder dele af den nationale statistikproduktion på nettet websites fra brancheorganisationer, interessegrupper, myndigheder, NGO er mv. På sådanne sider findes der ofte rapporter, udredninger, statistiske oplysninger m.m.

10 4. Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 75 såkaldte weblogs eller blogs, der bygger på en teknik til hurtig og simpel produktion af websites. Bruges ofte til useriøse, rent private formål, men også i stigende omfang til debatfora omkring super-aktuelle emner, hurtig forskningsformidling, politisk pression m.m. Når man leder efter disse typer informationer, kan man frem for de kendte søgemaskiner overveje i stedet at bruge fagportaler, dvs. en fagportal, der søger at samle kvalitetsvurderede internetressourcer inden for et bestemt fagområde. Gode udgangspunkter for at lokalisere sådanne fagportaler er hhv.: Intute, en gratis online service der laves af et partnerskab af engelske universiteter og forskningsbiblioteker [ eller Academic Info Educational Subject Directory. [ Det er også værd at holde øje med, hvilke fagportaler der anbefales af dit uddannelsesbibliotek. Bearbejdning af tekst- og andet informationsmateriale Når du har fremskaffet bøger, tidsskriftsartikler og andet materiale, skal du bearbejde det til dit undersøgelsesformål. Du kan begynde med at løbe materialet igennem for at sortere det efter graden af relevans og kvalitet i forhold til dit formål og din problemformulering. Gør notater om, hvad du kan bruge (husk referencer med sidehenvisninger, eller anvend bogmærker med angivelse af, hvad der er interessant) og udarbejd eventuelt mindre referater af den relevante litteratur. Du kan ofte anvende det som input til en senere rapport. Hvis du har materialet i digital form, kan du kode tekstafsnit elektronisk, tilføje kommentarer m.m., så du hurtigt kan tage dine kodede tekstdele ud med kommentarer senere i processen. Se kapitel 10, hvor der er mere om, hvordan det gøres samt oplysninger om anvendeligt software hertil. Mange biblioteker og andre akademiske enheder udbyder løbende kurser i sådanne referencehåndteringssystemer. Når du har foretaget denne bearbejdning af dit indsamlede materiale, melder spørgsmålet sig: Hvad kan du anvende den indsamlede viden til? Det handler næste afsnit om. 2. Hvad kan du anvende den eksisterende viden/teori til? Den eksisterende viden og teori på det område, som du arbejder med, spiller en væsentlig rolle i arbejdet med problemformuleringen. Lad os se nærmere på, hvad samfundsvidenskab er, og hvad du kan anvende den eksisterende viden på dette område til. I det følgende bruger jeg betegnelsen teori meget bredt til at karakterisere stort set al form for eksisterende viden inden for samfundsvidenskab. Samfundsvidenskab er en sammenstykket teoribuket Samfundsvidenskab er mange ting. Grundsubstansen er indlån fra mange forskel-