Media. SLETH on display

Transkript

1 Media SLETH on display

2 POLITIKEN Onsdag 5. nov Danmark Stærk statslig styring er afgørende for at nå klimamål i En lad tusind blomster blomstre - strategi holder simpelt hen ikke, viser nyt projekt. bæredygtige byer H vis vi skal lave en grøn omstilling, der er så effektiv som overhovedet muligt, er vi nødt til at styre den grønne omstilling benhårdt«. Så kontant lyder udmeldingen fra projektdirektør Søren Hansen fra rådgivningsvirksomheden Rambøll. Rambøll er i dag vært for lanceringen af resultaterne fra projektet DK2050. Her fremgår det, at THOMAS FÆRGEMAN kun en meget stærk styring af energi- og transportinfrastruktur vil sikre, at vi når regeringens og Venstres mål om 100 procent fossilfrihed i 2050 vel at mærke på en omkostningseffektiv måde.»hvis vi laver hver sin egen økologiske enhed, er vi ikke samlet set særligt bæredygtige, selv om vi hver især synes, vi er dierne hos befolkningen: Hvordan relaterer man sig til hinanden? Fortsætter den meget økologiske og bæredygtige«, siger Søren Hansen. individualistiske strømning, eller svinger Forklaringen er, at det oftest er langt pendulet mod mere kollektiv tænkning? mere effektivt per energienhed at vælge»jeg ser en tendens over mod det kollektive efter mange år med tendens over fælles, kollektive løsninger frem for individuelle løsninger. mod det individuelle«, siger Torben Vad,»Vores fjernvarme er fantastisk effektiv, direktør i Damvad. Han peger på det svenske valg: og derfor giver eksempelvis en solfanger på et hus i et fjernvarmeområde ikke nogen særlig ekstra klimagevinst, fordi sol- Sverige møder nu en modreaktion. Folk»De kæmpestore skattenedsættelser i fangeren udhuler fjernvarmens økonomi«, siger Søren Hansen. for at finansiere vil have skatten op»derfor er vi nødt til at have en relativt velfærdsstaten, fordi den er blevet for stærk stat, hvis vi vil have omkostningseffektive systemer. Det gælder også for affaldshåndtering og transportinfrastruk- modige Sverige gik til valg Det kræver udhulet. Ingen i tur og for kommunikationssystemer som på lavere skatter. beslutninger bredbånd og lysledere«. Det er første gang i Og det gælder for vindmøller. Materialeforbruget i en husstandsmølle i forhold Torben Vad, er en tendens«. at nå i mål 15 år. Og det tror jeg til en stor vindmølle er langt større per direktør, Torben Vad bemærker, at kollek- produceret energienhed. Damvad tivistiske partier Sikre og usikre tendenser som det feministiske parti og miljøpartiet er gået frem i Sverige, og at partier som Rambøll har regnet på de fire scenarier, der præsenteres i dag. Selve scenarierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten herhjemme går frem partier, der begge er er dog udviklet af virksomhederne Kairos Future og Damvad på basis af nogle kollektivistiske i deres tankegang. trends, man er meget sikker på, og nogle, En anden stor usikkerhed knytter sig man er mere usikker på. til, om der er polisk vilje til at handle. Man er helt sikker på, at der vil ske fortsat globalisering, urbanisering og digita- i mål. Det kræver et internationalt regime»det kræver modige beslutninger at nå lisering. Derimod er man usikker på vær- og store kollektive beslutninger på det DK Green State Siden er redigeret/layoutet af: Pernille Mac Dalland/Peter Sætternissen Kun topstyring kan sikre klimamålene Scenarier: Fire bud på en grøn fremtid for Danmark I dag lanceres projektet Grønne Netværk: Staten sætter ambitiøse mål, men det er byerne og virksomhederne, der sammen driver den DK2050, som ser på, hvordan Danmarks byer grønne omstilling. Adfærd og værdier hylder individuelle løsninger. Væksten sker i de fire store byer og enkelte udvikler sig i fremtiden. små byer. De mellemstore byer taber. THOMAS FÆRGEMAN CO2-reduktion: 80 procent Scenarieprojektet DK2050 har beskrevet fire mulige fremtider for Danmark og de danske byregioner, hvor grøn vækst og CO2-reduktion kombineres. Samtidig har både regeringen og Venstre meldt ud, at Danmark skal være fri for kul, olie og gas i Her kan du se, hvilke scenarier der kommer tættest på målet. Grøn Stat: Staten driver den grønne omstilling. Vi tænker i fællesskaber. Store, kollektive løsninger dominerer både nationalt og internationalt, når det gælder energi, transportinfrastruktur og genanvendelse. Væksten sker i de store og mellemstore byer. CO2-reduktion: 100 procent Grøn Guerilla: Den grønne omstilling drives nedefra af borgergrupper, ildsjæle og visse virksomheder. Der er ingen overordnede mål. De store byer klarer sig godt trods trængselsproblemer og boligmangel. Små byer med stor herlighedsværdi klarer sig godt. De mellemstore byer er klemte. CO2-reduktion: 60 procent Grønne kompromiser: Den grønne omstilling er en sekundær dagsorden. Vækst prioriteres højere. Vi tænker i kollektive løsninger, og der er fokus på at koble de mellemstore byer på de store byer. Væksten sker derfor i de store og de mellemstore byer, mens de små byer går tilbage. CO2-reduktion: 40 procent nationale plan. Men vil folket det? Er det for dyrt? Er der politisk opbakning til eksempelvis stigende priser på energi«, spørger Torben Vad. Værdierne spiller med De fire forskellige scenarier, der præsenteres ved konferencen i dag, har afgørende forskellige konsekvenser for udledningen af CO2. For eksempel er der to scenarier, hvor der er stærk politisk vilje, men forskellen er, om værdierne i samfundet er kollektive eller individualistiske. De hedder henholdsvis Grøn Stat og Grønne Netværk. Søren Hansen fra Rambøll illustrerer forskellen:»grøn Stat sikrer en fælles retning, mens vi i Grønne Netværk nok har en stærk stat, men med en meget individualiseret adfærd, hvilket gør, at vi ikke får optimeret tingene. For eksempel vil folk hellere transportere sig privat på den statslige infrastruktur i Grønne Netværk, mens privatbilismen er væk i Grøn Stat«. Søren Hansen understreger dog, at det ikke kræver en total opgivelse af privatbiler at nå 100 procent CO2-reduktion.»Det vigtige er, at vi får en diskussion om, hvor vi vil hen, for den investering, vi laver i disse år inden for energi og transport, er strukturbærende i lang tid frem«, siger han. thomas.faergeman@pol.dk Aarhus i 2050: Planlagt megaby eller berlinsk undergrund? Gennemplanlagt, miljørigtig mønsterby versus anarkistisk, pluralistisk blomsterby. Det er et politisk valg. THOMAS FÆRGEMAN D et er forår i Med højhastighedstoget er der kun 25 minutter fra København til Aarhus over Kattegatforbindelsen. Toget standser på hovedbanegården midt i byen, hvor der er direkte adgang til letbanesystemet, som kan bringe en rundt i hele kommunen på ingen tid. De fleste bliver dog i Midtbyen, hvor der de seneste 10 år er kommet et væld af nye boliger. Sammen med den nye Sydhavnspark er det nemlig blevet uhyre attraktivt at bo midt i Aarhus. For der er gang i Midtbyen: Det er her, de store virksomheder holder til; det er her, kulturen folder sig ud; det er her, studenterne myldrer rundt, og det er her, småfuglene netop nu bygger rede i de tætte træbevoksninger på det, der tidligere var den tæt trafikerede Kystvej. For der er ingen biler tilbage i Aarhus. Til gengæld flyver fuglene om kap med dronerne, der kommer svævende mellem højhusene for at levere pakker til både virksomheder og byens indbyggere. En af dronerne lander blidt i taghaven på 20. etage i et af byens nye højhuse og leverer en pakke med frø. Det er nemlig på høje tid at få sået til i højbedene, så der kan høstes grøntsager til efteråret. Grøn Stat Det kunne være et øjebliksbillede fra det scenarie, der er illustreret af Sleth Arkitekter i forbindelse med DK2050-scenariearbejdet, som lanceres på en konference hos Rambøll i dag. Scenariet er arkitekternes konkrete bud på, hvordan Aarhus ser ud under de forudsætninger, som er givet i scenariet Grøn Stat, der er karakteriseret af, at staten med fast hånd lægger de overordnede retningslinjer for samfundets udvikling.»grøn Stat er i bund og grund sympatisk. Det er godt nok total topstyring, men det er lykkedes os at lave den komplette grønne omstilling på en meget effektiv måde, især inden for transport og energi«, siger Søren Leth, partner i Sleth Arkitekter. Aarhus er blevet et af de centre, der tiltrækker folk fra hele landet. Byens vækst er primært sket ved at bygge tættere og højere i den eksisterende by. Dermed er der plads til flere borgere, og den enkelte borgers CO2-fodaftryk er meget mindre, end hvis man boede uden for byen i et parcelhuskvarter, fordi man ikke har bil, arbejdet ligger lige ved siden af boligen og byen er så rar at være i, at man ret sjældent bevæger sig væk fra den. Helt central er den nye, store park midt i byen, som binder havnen sammen med centrum.»vi har lavet en tæt grøn by med nogle meget koncentrerede botårne og erhvervstårne sammen med åbne byparker. VÆLG EN FREMTID: Øverst Aarhus i 2050, hvor den grønne omstilling er gennemført fuldstændigt. Vi bor tæt, og byen vokser i højden. Bemærk, at både tagene og vejene er helt grønne og der er ingen biler. Nederst styres den grønne omstilling af græsrødder, mens politikerne har givet op. Illustration: Sleth Arkitekter og WE architecture Fordi bilerne er væk og transport sker til fods, på cykel og i letbane, er der jo enormt meget areal til at udvikle en fed by«, siger Søren Leth. Grøn Guerilla I et andet scenarie kaldet Grøn Guerilla har staten givet op. Der er ingen centrale målsætninger for den grønne omstilling. Aarhus oplever vækst, men også massive problemer med trafikpropper og boligmangel, fordi der reelt ikke er nogen styring af byens udvikling. Klimaudfordringen er dog ikke gået væk af den grund i Derfor drives den grønne omstilling af grønne guerillastyrker. Det er både innovative virksomheder og grønne autonome, som har overtaget nedlagte fabriksbygninger i havnen og indrettet fablabs (fabrikationslaboratorier), åbne kreative kontorhoteller og selvforsynende produktionsbaser. I bykvartererne Trøjborg og Frederiksbjerg er der hele karreer, som er selvforsynende. Stemningen er anarkistisk og lokkende som Berlin i 00 erne men selv om kreativiteten er stor, når man slet ikke i nærheden af at opfylde klimamålene. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har studeret begge scenarier nøje:»vi snakker jo mulige fremtidsscenarier, som skal understøtte de beslutninger, vi skal træffe lokalt og nationalt. Til det formål har man selvfølgelig trukket det hårdt op, og scenarierne sætter tingene på spidsen. Når det er sagt, er det Grøn Stat både spændende skaber makrostrukturerne og meget nyttigt at arbejde på den her måde. Det giver for energi og mulighed for at transport. Dér handle langsigtet«. er jeg på den Jacob Bundsgaard mener, at centralistiske der skal arbejdes linje af hensyn med mere end ét til klimaet scenarie. Jacob»Der skal bygges Bundsgaard, bro mellem de to borgmester scenarier. Grøn Stat er en meget topstyret udvikling, hvor der er hårde begrænsninger på, hvad man kan i byen. Grøn Guerilla er styret af subkulturer i byen og er dermed mere mangfoldig. Grøn Stat skaber makrostrukturerne for energi og transport. Dér er jeg på den centralistiske linje af hensyn til klimaet. Men inden for de rammer skal vi have plads til, at byen kan blomstre«. Borgmesteren synes kreativiteten i Grøn Guerilla på mange måder afspejler nogle værdier, som passer godt til Aarhus, der ifølge borgmesteren er blandt Danmarks yngste byer, når man ser på befolkningens sammensætning.»ved den gamle godsbanegård er der allerede i dag en kreativ bypark med masser af spændende aktiviteter. Det skal bruges som afsæt til at udvikle noget, der er højere og tættere, fordi kvadratmeterne er udnyttet for lidt. Men vi må ikke ødelægge den kreative stemning i processen, og det er dilemmaet og udfordringen«, siger Jacob Bundsgaard. On the day of the DK 2050 conference, the danish news paper politiken focus on the different future scenarios for Denmark in 2050 and discusses the means to achieve the ambitious climate goals. Søren Leth is interviewed about our proposal for Aarhus 2050.

3 Scandinavie L Architecture d Aujourd hui nº402 ARCHITECTURE SLETH Expansion naturelle Natural spread CONCOURS POUR LE MASTERPLAN DE HILLERØD, DANEMARK, 2013 FR Sleth est une jeune agence danoise implantée à Aarhus, intéressée par les problématiques urbaines. Participant à des compétitions où se retrouve toute l intelligentsia architecturale européenne et puisant dans des références historiques, Sleth développe une pensée qui ne refuse pas la complexité des territoires. Sa proposition pour Hillerød ville de habitants au nord de Copenhague exprime l idée qu un masterplan pour un quartier de 300 hectares peut prendre le paysage comme donnée principale de création d une ville à partir de zéro. EN Sleth is a young Danish office interested in urban issues, located in Aarhus. Taking part in competitions in which all the European architectural intelligentsia comes together and drawing from historical references, Sleth develops a thinking that is willing to say yes to territorial complexity. Their proposal for Hillerød a city with a population of 48,000 north of Copenhagen expresses the idea that the masterplan for a 300 ha district can take the landscape as the main element for the creation of a city from nothing. Flavien Menu L Architecture d Aujourd hui nº Sleth is contributing to the issue nº402 Scandinavie of the French architectural magazine L Architecture d Aujourd hui with our proposal for the expansion of Hillerød. The publication consists of work from five countries, 20 recent projects a sample of Nordic architectural production. Introductions by Karsten R. S. Ifversen, Jorma Mukala, Ásdís Ólafsdóttir, Ingerid Helsing Almaas and Mark Isitt.

4 Arkitekten The Danish Architectural magazine As a follow up on the Europan architectural competion the issue of Arkitekten no was launched with our proposal Islev Identity as the front cover. We are proud to be on the cover of the magazine wtih this almost perfect for the cover designed collage from the proposal (thanks to the editor Martin Keiding for his progessive choice of image).

5 Publication The New Wave In Danish Architecture The pragmatic turn in Danish architecture in the 2000s is one of the most striking new trends in international architecture in the past decade, and it has attracted considerable interest around the world.the architectural firms represented in the book include Big, Jds, Cobe, Transform, Nord, Effekt, Adept, Sleth among others. Although these firms do easily fit into one single category or can be said to make up a unified movement, their projects do have certain significant features in common. These commonalities have led international media to view these projects as part of a common trend and a new phenomenon in Danish architecture. The book aims to examine and describe this new phenomenon. Through interviews, essays and presentations of the architects and their works in words and images, the book illustrates how these young Danish architectural firms were able to gain a foothold on the Danish as well as the international architectural scene in the early part of the 21st century. Panel debate at the Aarhus School of Architecture

6 Publication Super Danish The new wave in Danish Architecture A+U issue October 2012 Sleth is a part of the issue Super Danish of the Japanese architectural magazine A+U. We are proud to be represented and take part in this issue amongst our friends and colleagues from the new architecture scene of Denmark.

7 ErhvervsLivTM BusinessLife A strategy for Albertslunds Business district. The danish paper politiken discusses the business district of Albertslund as a timetypical image of the cultural heritage of the danish businessdistricts and cultural heritage of the 60s.