Korroderede trådbindere i murværk

Transkript

1 SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005

2 39

3 Korroderede trådbindere i murværk

4

5 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere Klavs Feilberg Hansen Keld Egholm SBi-anvisning 211 Statens Byggeforskningsinstitut 2005

6 Titel Korroderede trådbindere i murværk Undertitel Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere Serietitel SBi-anvisning 211 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2005 Forfatter Klavs Feilberg Hansen og Keld Egholm Redaktion Bjørn Axelsen Sprog Dansk Sidetal 38 Litteraturhenvisninger Side 37 Emneord Trådbindere, korrosion, murværk, nedstyrtningsfare, hule mure, skalmure, eftermontering ISBN Pris Tegninger Fotos Omslagsillustration Tryk Udgiver Kr. 110,00 inkl. 25 pct. moms Teknologisk Institut og Klavs Feilberg Hansen Teknologisk Institut, Annette Hartung og Mogens Buhelt Mai-Britt Amsler Salogruppen A/S Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi-anvisning 211: Korroderede trådbindere i murværk. (2005)

7 Indhold Forord...6 Indledning...7 Eksempler på nedstyrtet murværk...7 Skiftende krav til bindere...8 Vanskeligt at vurdere faren...8 Problemets omfang...9 Om anvisningens opbygning...10 Murtyper og acceptkriterier Fire murtyper Undersøgelsesstrategi...13 Forbandt...14 Vurdering af bindere...14 Undersøgelsesmetoder...16 Ikke-destruktive undersøgelser...16 Visuel undersøgelse...16 Covermeter...18 Termografi...19 Destruktive undersøgelser...20 Frihugning...20 Endoskop...21 Beregning af behovet for nye bindere...22 Murtype 1: Skalmure...22 Murtype 2: Hul mur fastholdt af stenbindere...22 Murtype 3: Hul mur med fulde udmuringer langs etageadskillelser...22 Murtype 4: Hul mur fastholdt af fulde udmuringer og trådbindere...23 Eftermontering af trådbindere...25 Eksempler på løsninger til eftermontering...25 Krav til bindere...27 Appendiks A: Beregning af murfelter mellem to etageadskillelser...29 Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere...32 Litteratur...37 Ordforklaring

8 Forord Korroderede trådbindere har været årsag til nedblæste gavle under decemberstormen i 1999 og nedstyrtningen af en skalmur på Amager i marts Derfor udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen) i 2003 et brev til kommuner og bygherreorganisationer. Brevet indskærpede at den enkelte bygningsejer har ansvaret for bygningens sikkerhed, og at kommunerne om nødvendigt kan give bygningsejere påbud om at udbedre farlige bygninger. Denne anvisning indeholder dels vejledning i hvordan man undersøger risikoen for at en mur styrter ned, og dels hvordan muren kan forstærkes om nødvendigt. Arbejdet med anvisningen er støttet af Grundejernes Investeringsfond og udført som et samarbejdsprojekt mellem Teknologisk Institut, Murværk og Statens Byggeforskningsinstitut. Force Technology har bidraget til projektet med ekspertise i nedbrydningsprocesser i metaller. Udarbejdelsen af anvisningen er fulgt af Søren Peter Bjarløv, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse; Søren Bøgh, Murerfagets oplysningsråd; Lars Due, Dansk Byggeri og Jørgen Nielsen, Statens Byggeforskningsinstitut. Anvisningen er udarbejdet af Klavs Feilberg Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut og Keld Egholm, Teknologisk Institut, Murværk, som også har været projektleder. En særlig tak rettes til rådgivende ingeniørfi rma Esben Kirkegaard A/S ved Per Mohr Hansen og Peter Thorup, som dels har stillet deres undersøgelsesresultater fra tilstandsundersøgelser af bindere i ydervægge til rådighed for projektet, og dels har bidraget til anvisningens indhold. Endvidere rettes en særlig tak til Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse, der har opført forsøgsmure og eftermonteret trådbindere til brug for udtræksforsøg. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Januar 2005 Jørgen Munch-Andersen Konstitueret forskningschef 6

9 Indledning De seneste ca. 100 år har man anvendt murbindere i muret byggeri i Danmark. Murbindere blev nødvendige da man begyndte at anvende hule mure som ydervægge. I begyndelsen anvendte man stenbindere til at forbinde for- og bagmur. Senere gik man over til trådbindere af metal. Har metallet ikke den fornødne modstandsevne over for korrosion, kan trådbindere med tiden blive svækkede og til sidst tære helt igennem. Dermed kan murværket være i fare for at styrte ned, selv ved små påvirkninger. Anvisningen fortæller hvordan man undersøger sikkerhedsrisikoen, og hvilke muligheder der er for at afhjælpe problemet ved at eftermontere nye trådbindere. Eksempler på nedstyrtet murværk Efter den kraftige storm i 1999 undersøgte Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) en række skader på bygninger. En af skaderne kan ses på billedet nedenfor. Det er et hus hvor gavlens formur er styrtet ned. Undersøgelserne viste at varmforzinkede trådbindere i nogle tilfælde var korroderet bort. Det var årsagen til at denne og fl ere andre mure var styrtet ned. Figur 1. En nedstyrtet formur. 7

10 I marts 2003 styrtede en skalmur på Amager ned tæt ved en børnehave. Muren, der var fra 1937, styrtede ned i stille vejr. I denne mur var binderne af messing. Binderne var nedbrudte af salt, sandsynligvis fordi der var blevet blandet salt i mørtlen som frostsikring. Disse og tilsvarende skader har fået myndighederne til at indskærpe at den enkelte bygningsejer har ansvaret for at en bygning til enhver tid er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Kommunerne kan således give bygningsejere påbud om at udbedre sikkerhedsmæssigt uforsvarlige bygningsdele. Uanset om der er givet påbud eller ej, er det bygningsejeren der har ansvaret for sikkerheden. Skiftende krav til bindere Trådbindere forekommer i byggeri fra omkring år Gennem tiden har der været forskellige krav til hvilke typer trådbindere man måtte anvende. Kravene har været afhængige af bygningens højde. Først efter 1984 kom der krav om korrosionsfaste bindere i alle ydermure. Tabel 1. Krav og regler for ydermures fastgørelse. Opførelses - tidspunkt To etager Tre eller flere etager Efter 1984 Krav om fastgørelse med korrosionsfaste bindere. Krav om fastgørelse med korrosionsfaste bindere Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt. Krav om fastgørelse med korrosionsfaste bindere Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt. Anbefaling om fastgørelse med korrosionsfaste bindere Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt 1. Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt Varmforzinkede trådbindere 5 mm i diameter tilladt i øverste etage. Krav om fastgørelse med stenbinderkolonner. Før 1939 Der er fi ndes ikke alment gældende regler om hule mure. Der er fi ndes ikke alment gældende regler om hule mure. 1 I denne periode opererede man med begrebet udfyldningsvægge som er en 30 cm hul mur med varmforzinkede trådbindere som kan forekomme i både højt og lavt byggeri. Vanskeligt at vurdere faren I sagens natur kan man vanskeligt se hvad der er inden i en mur, og projektmaterialet for en given bygning rummer i mange tilfælde ikke tilstrækkelige oplysninger om hvordan ydervæggene er opbygget. Tit er der slet ikke tilgængeligt projektmateriale. Heller ikke de regler og normer, som var gældende på opførelsestidspunktet, kan benyttes som en helt pålidelig rettesnor for hvordan en muret ydervæg er udformet. Det gælder også selv om reglerne efter 1939 er ret præcise (se tabel 1). Undersøgelser har vist at bestemmelserne i en del tilfælde ikke er blevet overholdt. Der er dog 8

11 også eksempler på at korrosionsfaste bindere er anvendt før det blev et normkrav. Problemets omfang Problemet med korroderede trådbindere vedrører kun bygninger med ydervægge af murværk med trådbindere: Hule mure, hvor de to mure er forbundet med trådbindere. Skalmure, hvor en muret formur er forbundet med trådbindere til en bagvæg, som fx kan være af beton. Korrosion af trådbindere er ikke et problem, hvis binderne er af korrosionsfast materiale, fx rustfrit stål eller tinbronze. De bindere, som kan give problemer, er af varmforzinket stål eller messing. For murværk opført efter 1984 har der været krav om at murbindere i ydervægge skal være af korrosionsfast materiale (se tabel 1). Derfor regner man ikke med at der er problemer med murværk opført efter dette tidspunkt. Der er således en del murede ydervægge som umiddelbart kan kategoriseres som sikre, og derfor ikke har behov for eftermontering af nye trådbindere. Ud over disse vil der være mange andre murede ydervægge, som ikke har behov for eftermontering, men som kun kan identifi ceres ved en nærmere undersøgelse. Til denne kategori hører: massive mure hule mure med faste bindere (stenbindere) hule mure med mange udmuringer. Bygninger med kun en etage udgør normalt ikke en risiko for personskade. Det samme gælder gavltrekanter i 1½ etages bygninger, med mindre de ligger ud til et befærdet område. De murede ydervægge, som med størst sandsynlighed har behov for eftermontering af trådbindere, er: To-etages murede ydervægge opført før Murede ydervægge højere end to etager opført før 1969, især hvis de er opført med rent løberforbandt (i så fald kan der ikke være anvendt faste bindere). Afhængig af en bygnings opførelsestidspunkt og etageantal giver fi - gur 2 en oversigt over hvor man bør undersøge om der er behov for at eftermontere bindere, forudsat at bygningen er opført efter gældende regler og normer. For bygninger med sadeltag bør det kontrolleres om en muret gavltrekant er tilstrækkeligt fastholdt til tagkonstruktionen som angivet i Tillæg 1 til SBI-anvisning 189: Småhuse (Munch-Andersen et.al., 2002) og Byg-Erfa bladet Stormskader på murede gavltrekanter (Buhelt, 2001). 9

12 Figur 2. Forventede foranstaltninger som funktion af opførelsestidspunkt og etageantal. 3 etager eller mere 2 etager 1 etage Undersøg om der er anvendt rustfri bindere. Hvis ja, vil der normalt ikke være problemer. Hvis nej, så bestem murens opbygning og beregn behovet for eftermontering af nye bindere. For murede ydervægge højere end 2 etager anbefalede Murværksnormen i perioden 1969 til 1975 at der anvendes korrosionsfaste bindere. Efter 1975 var anvendelsen af korrosionsfaste bindere et krav. Tilfælde hvor det kan antages at der ikke er behov for kontrol af mure med trådbindere. Undersøgelse af murede ydervægge og eftermontering af trådbindere sker normalt udefra ved hjælp af lift, stillads eller mobilkran, men der kan være tilfælde, hvor det kan foregå indefra, fx i forbindelse med en større renovering. Om anvisningens opbygning Det næste kapitel Murtyper og acceptkriterier beskriver forskellige murtyper og hvordan man undersøger om der er problemer med korroderede murbindere. Kapitlet Undersøgelsesmetoder beskriver metoder til at undersøge en ydermurs opbygning og eventuelle trådbinderes tilstand. Derefter følger kapitlet Beregning af behovet for nye bindere, der omhandler behovet for eftermontering af nye bindere. Det sidste kapitel Eftermontering af trådbindere gennemgår hvordan nye bindere monteres. Appendiks A indeholder en beregningsmetode til bestemmelse af behovet for trådbindere i et murfelt mellem to etageadskillelser, og appendiks B omhandler korrosion og restlevetid for trådbindere. 10

13 Murtyper og acceptkriterier Fire murtyper Afhængig af hvordan formur og bagvæg er forbundet, kan man opdele ydermure i følgende fi re typer: 1. Skalmure hvor sammenhængen sikres med trådbindere. 2. Hule mure hvor sammenhængen sikres med stenbinderkolonner. 3. Hule mure med fulde udmuringer langs etageadskillelserne, hvor murværkets evne til at overføre kræfter i lodret retning til disse vandrette understøtninger kan udnyttes. 4. Hule mure med fulde udmuringer langs etageadskillelser, muråbninger og tilstødende indre mure, hvor murværkets evne til at overføre kræfter til disse understøtninger kan udnyttes. De fi re typer er vist på fi guren side

14 Figur 3. Ydermurstyper. Skråskraveringerne angiver strækninger hvor der er muret i forbandt til tilstødende mure, hvor der er fulde udmuringer og hvor der er stenbindere. Type 1. Mur fastholdt med trådbindere. Type 2. Mur fastholdt med stenbindere. Type 3. Mur fastholdt af fulde udmuringer langs etageadskillelserne og stabiliseret af murens egenvægt. Type 4. Mur fastholdt af fulde udmuringer og trådbindere. 12 De fi re murtyper hænger sammen med de skiftende krav der gennem tiden har været til murværk. En oversigt over kravene kan ses i tabel 1 (side 8). Som før nævnt, kan man ikke være sikker på at disse krav og regler er blevet overholdt til punkt og prikke. I muret byggeri opført efter oliekrisen i 1973 er ydermurene oftest skalmure, dvs. en halvstensmur fastholdt med trådbindere til en bagvæg af fx beton eller letbeton, og kun muret i forbandt til tilstødende skalmure (murtype 1). I ældre byggeri er ydermurene, udover at være muret synligt i forbandt til tilstødende ydermure, også muret (usynligt) i forbandt til tilstødende indre mure, ligesom der er (usynlige) fulde udmuringer langs etageadskillelserne og ved muråbninger. Som bindere kan der enten være anvendt stenbindere med en fri afstand mellem binderkolonnerne på 0,5 0,8 m, normalt 0,6 m, eller der kan være anvendt trådbindere. Eventuelt kan der være tale om en kombination.

15 Tilstedeværelsen af disse fulde udmuringer er et krav i et cirkulære fra 1921 og i Bygningsvedtægten for staden København fra 1939, som også gjaldt for alt statsstøttet byggeri (Knutsson, 1992). Disse krav er også næsten uændret gældende i Bygningsreglement for købstæderne og landet (uden for København og Frederiksberg) fra 1961 såvel som i den senere udgave fra I den første murværksnorm fra 1969 og i de efterfølgende udgaver, er kravene ikke nævnt, da det forudsættes at sammenhængen sikres med trådbindere. Mange gavle indeholder ingen eller kun få muråbninger. Der er derfor kun fulde udmuringer langs etageadskillelserne og eventuelt langs tilstødende indre mure. Disse mure kan enten indeholde stenbindere (murtype 2) eller trådbindere (murtype 3), idet Bygningsreglement for købstæderne og landet (uden for København og Frederiksberg) fra 1961 og den efterfølgende udgave fra 1966 tillod at man på denne måde kunne have udfyldningsvægge udført som 30 cm hul mur med varmforzinkede ståltrådsbindere med et areal op til 30 m 2 (Boligministeriet, 1961 & 1966). I facader er der, ud over de fulde udmuringer langs etageadskillelserne, fulde udmuringer ved muråbninger og ved tilstødende indre mure (murtype 4). Undersøgelsesstrategi Når man skal undersøge en bebyggelse for problemer med korroderede trådbindere, vil der ofte være et stort antal vægge som indgår i undersøgelsen (ydervægge der er opført som hule mure eller som skalmure). En del af disse mure vil være ens eller næsten ens opbygget (samme geometri, samme sten, samme mørtel og samme forbandt). Derfor bør man først bestemme hvor mange kategorier af mure det drejer sig om, og hvor mange mure der er i hver kategori. Man undersøger i første omgang en mur i hver kategori. Først når resultatet af denne undersøgelse foreligger, tages der stilling til om resultatet kan overføres til de øvrige mure i samme kategori. Følgende forhold vil kunne tale imod at en mur er repræsentativ for alle mure i samme kategori: At muren ikke er opført i overensstemmelse med gældende regler som angivet i tabel 1 (se side 8). At murenes tilstand visuelt afviger fra hinanden. At murene er opført i en periode, hvor der er sket regelændringer (se tabel 1). Hvis man vurderer at de undersøgte mure ikke er repræsentative, må der undersøges fl ere mure i hver kategori. 13

16 Der er to forhold som er helt afgørende når man skal bestemme om der er behov for at eftermontere bindere i en ydermur: Er fulde udmuringer (langs muråbninger, etageadskillelser og ved tilstødende indre mure) muret i forbandt? Er der anvendt korrosionsfaste eller ikke-korrosionsfaste bindere? Hvis der er anvendt korrosionsfaste bindere, er der ikke behov for at eftermontere nye bindere, og undersøgelsen af muren kan afsluttes. Forbandt For at undersøge om fulde udmuringer er muret i forbandt, vil man normalt frihugge en mursten ved siden af en kop, og konstatere om kopstenen er enden af en hel eller en halv sten. Se kapitlet Undersøgelsesmetoder. Hvis der ikke er muret i forbandt, skal muren i det pågældende område behandles som en skalmur (murtype 1), idet det synlige forbandt til tilstødende ydermure altid kan udnyttes. Hvis en mur indeholder stenbindere (murtype 2), bør det kontrolleres om de er gennemgående i hele murens højde, da fx Bygningsreglement for købstæderne og landet (uden for København og Frederiksberg) fra 1961 tillader at der i to-etages mure er stenbindere i nederste etage og trådbindere i øverste etage (Boligministeriet, 1961). Tilstedeværelsen af stenbindere kan enten kontrolleres ved frihugning eller ved termografi, som beskrevet i kapitlet Undersøgelsesmetoder. Vurdering af bindere Ved skalmure (murtype 1) skal man undersøge bindernes tilstand, og eftermontere så mange bindere at den gældende murværksnorms krav til bindere er tilfredsstillet. Ved andre mure er det vigtigt at få identifi ceret områder der indeholder stenbindere (murtype 2), da disse områder ikke har behov for forstærkning. I de øvrige områder kan behovet for bindere beregnes når de fulde udmuringer og de steder, hvor der er muret i forbandt til tilstødende indre vægge, er identifi ceret (murtype 3 eller 4). Hvis der er muret i forbandt langs alle etageadskillelser, kan man ofte nøjes med at undersøge øverste etage, da murenes egenvægt har en tilstrækkelig stabiliserende effekt på alle murfelter fra næstøverste etage og nedefter. De bindere som normalt er de mest betydende for en murs sikkerhed er binderne i murens øverste etage. Det er derfor vigtigst at kende disse binderes tilstand. Med et covermeter (beskrevet i kapitlet Undersøgelsesmetoder) kan man afgøre om en mur indeholder varmforzinkede ståltrådsbindere, da disse giver klar visning. Manglende udslag på covermeteret 14

17 er tegn på at muren indeholder trådbindere af rustfrit stål, tinbronze eller messing, eller at muren enten indeholder stenbindere eller slet ingen bindere. Acceptkriterier for trådbindere Binderne i en mur kan anses for korrosionsfaste hvis to tilfældigt udtagne bindere begge er korrosionsfaste (tinbronze eller rustfrit stål) og har en diameter på mindst 3 mm, og hvis en undersøgelse af repræsentative dele af muren med et covermeter ikke gav visning. Konstateres der bindere af messing i en mur, skal nye eftermonteres da levetiden for messingbindere er uforudsigelig. Konstateres der bindere af varmforzinket ståltråd, kan man ud fra binderens restdiameter og alder bestemme dens restlevetid som angivet i appendiks B. Det har imidlertid vist sig at korrosionshastigheden for varmforzinkede bindere er en individuel egenskab for den enkelte binder og dens nærmiljø. Der er fl ere eksempler på at der i en og samme mur kan forekomme både næsten intakte bindere og helt gennemtærede bindere. Man kan derfor ikke regne med at de øvrige mure i samme kategori har samme restlevetid, idet spredningen på levetiden for disse bindere er for stor. Hvis blot en af fem tilfældigt udtagne varmforzinkede bindere fra en mur har en restdiameter som er mindre end 2 mm, skal nye eftermonteres i hele muren. Hvis den mindste restdiameter er større end 2 mm, kan bæreevnen anses for at være i orden i 10 år. Det er her forudsat at muren mindst indeholder 6 bindere pr. m 2, sådan som normer og bygningsreglement indtil 1984 kræver. Alternativt kan der jævnt fordelt udtages skønsmæssigt 4% af alle bindere i den pågældende mur. Ud fra disse binderes tilstand kan man beregne restlevetiden for binderne i muren, som angivet sidst i appendiks B. 15

18 Undersøgelsesmetoder Dette kapitel beskriver hvordan man kan undersøge en murs opbygning og eventuelle trådbinderes tilstand. Ved undersøgelse af murværk kan der være vanskelige adgangsforhold. Inspektion fra lift eller rullestillads er i visse tilfælde ikke muligt, og opstilling af stillads eller leje af stor mobilkran kan derfor være påkrævet. Det kan betyde væsentlige meromkostninger. De trådbindere, hvor korrosionen er mest fremskreden, skal erfaringsmæssigt fi ndes i mure orienteret mod sydlige og vestlige retninger. Det er dog kun en generel retningslinie, idet der er mange eksempler på at gennemtærede trådbindere er fundet netop hvor sandsynligheden har været mindst nemlig i mure mod nord og øst og i selv samme bygninger var trådbinderne intakte i murene mod syd og vest. Ikke-destruktive undersøgelser Visuel undersøgelse Man bør altid foretage en visuel undersøgelse inden man går igang med yderligere undersøgelser. I sagens natur kan undersøgelsen normalt gennemføres med lave omkostninger. Ved undersøgelsen kigger man på: Figur 4. Murværk med mange huller i studsfuger. > Figur 5. Huller i studsfuger. murværkets beskaffenhed, især fugernes tilstand om der er indikationer af om der er tale om en massiv mur, en hul mur eller en skalmur hvorvidt der kan være anvendt trådbindere i muren. 16

19 Murværkets beskaffenhed er vigtig for trådbindernes tilstand. Nedbrudte mørtelfuger og murværk med huller i studsfuger øger risikoen for vandindtrængning i murværket, og dermed risikoen for korrosion. En almindelig lommekniv kan være et nyttigt redskab til at vurdere mørtelfugernes beskaffenhed. Hvis lommekniven kan stikkes ind i en studsfuge, er det et tegn på at fugen er af ringe kvalitet. < Figur 6. Krydsforbandt. Ÿ Figur 7. Murværk med faste bindere. Murværkets forbandt kan indikere om der er tale om: en massiv mur en hul mur med faste bindere en hul mur med trådbindere mellem formur og bagmur en skalmur (med trådbindere mellem skalmur og bagvæg). Murværk opført i krydsforbandt (skiftevis løbere i hvert andet skifte og kopper i de øvrige skifter) indikerer, at murværket kan være massivt, og at der derfor ikke er trådbindere i murværket. Massivt murværk forekommer typisk i den ældre bygningsmasse. Mange etageejendomme er opført med massive ydermure i de nederste etager, mens de øvre etagers ydermure er hule mure. Murværkets forbandt ændres ikke i de øverste etager, hvor kopskifterne består af knækkede halve mursten. I de øvre etager vil der enten være anvendt faste bindere eller trådbindere mellem for- og bagmur. Murværk med faste bindere har typisk stenbinderkolonner for hver 60 cm. Forbandtet vil typisk være krydsforbandt eller forbandter hvor hvert andet skifte består af et gentaget mønster af to stk. hele mursten (løbere) efterfulgt af en kopsten som det ses på fi gur 7. Hvis en ydermur udelukkende har løbere i alle skifter, er det et sikkert tegn på at der er tale om en hul mur eller en skalmur med trådbindere. En nærmere inspektion af trådbinderne vil være nødvendigt for at vurdere deres tilstand. 17

20 Figur 8. Løberforbandt (med løbere i alle skifter). Begrænsninger Udstyr Referencer Den visuelle undersøgelse giver kun en indikation af murværkets tilstand, og den skal ofte suppleres med destruktive undersøgelser. Kikkert og almindelig lommekniv kan være nyttige redskaber i forbindelse med den visuelle bedømmelse af murværket. Visuel undersøgelse af murværk er ikke specifi kt beskrevet andet steds. En generel beskrivelse af murstensforbandter kan fx fi ndes på hjemmesiden eller i bogen Murstensforbandter (Stolze Møller, 1993). Figur 9. Covermeter. Covermeter Et covermeter giver udslag når det kommer tæt på magnetisk materiale. Da varmforzinket stål er magnetisk, kan man med et covermeter udpege hver enkelt binders placering i en hul mur. Bindere af messing, tinbronze og rustfrit stål giver ikke udslag på et covermeter. Normalt anvendes covermeteret til at bestemme bindernes placering i forbindelse med en destruktiv undersøgelse, hvor et antal trådbindere blotlægges for en nærmere undersøgelse. Anskaffelsesprisen for et covermeter ligger i størrelsesordenen kr. Omkostningerne til lokalisering af de enkelte bindere er beskedne, og afhænger af den tid en tekniker skal bruge på at udføre undersøgelsen. Covermeteret anvendes ved at føre en målesonde hen over murværket. Via en lydkilde udsendes en hyletone hver gang en trådbinder passeres. Trådbindere kan dermed markeres udvendigt på formuren inden man laver hul i murværket. Dermed er det nok at udtage én mursten for hver trådbinder som man vil udtage til nærmere undersøgelse. Begrænsninger Udstyr Referencer Et covermeter kan kun lokalisere magnetisk materiale, hvilket vil sige, at rustfrit stål, tinbronze, messing og lignende umagnetisk materiale ikke kan lokaliseres. Enkelte leverandører reklamerer med instrumenter der også kan lokalisere rustfrit stål, men erfaringsmæssigt lever disse instrumenter ikke op til forventningerne. Covermeter Der henvises til information fra leverandører af covermetre. 18

21 Termografi Med temografi kan man identifi cere faste bindere i hule mure ved at måle forskelle i murværkets overfl adetemperatur. Termografi på stedet er ikke specielt omkostningskrævende. Omkostningerne afhænger bl.a. af forbrugt teknikertid, antal undersøgte m 2 vægfl ade mv. Skønsmæssigt vil undersøgelse på stedet kunne udføres for ca kr. pr. billede (termogram). Omkostningerne kan være højere hvis man stiller særlige krav til præcision og dokumentation. Ved termografering registreres overfl adetemperaturer på fx vægfl ader. Det sker ved hjælp af specielt fotografi sk udstyr. Varierende overfl adetemperaturer vises som forskellige farver på et billede (et termogram). Temperaturforskellene kan vise hvor der er faste bindere i hule mure. Murværk med kolonner af faste bindere giver striber med afvigende farve. Rødlige farver på et termogram optaget inde i et rum angiver lave overfl adetemperaturer, og kolonner med faste bindere i hulmuren er karakteriseret ved røde eller blå striber. Det skyldes at faste bindere har en væsentligt større varmeledningsevne end såvel et isoleret som et uisoleret hulrum. Med termografi kan man på stedet vurdere om der er faste bindere i en hul mur. Metoden giver ikke sikkerhed for at faste bindere er forskriftsmæssigt muret i forbandt. Er der usikkerhed om hvorvidt der er den fornødne sammenmuring af for- og bagmur, må destruktiv undersøgelse fortages. < Figur 10. Vægfl ade, hvor faste bindere i hulmuren forekommer. Ÿ Figur 11. Termogram af samme vægfl ade, hvor faste bindere ses som røde og blå lodrette striber. 19

22 Begrænsninger Udstyr Referencer Metoden kræver en vis temperaturforskel mellem inde og ude. Ofte benyttes 15 C som den nedre grænse for temperaturforskellen mellem inde- og udetemperaturen. Termografering kan ske indenfor på de fl este tidspunkter af døgnet. Solindfald kan dog genere målingerne. Vægoverfl aderne kan være vanskeligt tilgængelige på grund af fx møbler og skabe. Udvendig termografering stiller fl ere krav til vejrforholdene. Der må ikke være for meget blæst, og direkte sollys må ikke påvirke målingerne. Det vil sige at tidspunkter før eller ved solopgang samt nogle timer efter solnedgang kan være velegnede. Termisk kamera Metoden er ikke specifi kt beskrevet andet steds. En generel beskrivelse af termografi er fx beskrevet i standarden Bygningers termiske ydeevne. Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm. Infrarød metode. (Dansk Standard, 1999a). Destruktive undersøgelser Frihugning Ved at frihugge mursten kan man undersøge om der er muret i forbandt ved fulde udmuringer og bestemme hvilken type trådbindere der er anvendt i en mur, og i hvilket omfang binderne er korroderede. 20 Frihugningen kan foretages ved at bore så mange huller i en mørtelfuge at man med fx en bajonetsav helt kan frigøre en sten fra mørtlen. Man kan konstatere om der er muret i forbandt ved at frihugge en mursten ved siden af en kop, og konstatere om kopstenen er enden af en hel eller en halv sten. Man frihugger mursten ved en muråbning, ved en etageadskillelse og ved en tilstødende indre mur. Hvor disse kopper er hele sten, kan man regne med at udmuringerne er muret i forbandt, sådan som det er krævet i Bygningsvedtægt og Bygningsreglement. En frihugget trådbinders tilstand kan bestemmes visuelt hvis den er næsten intakt eller helt gennemtæret. En delvist korroderet binders restgods tykkelse kan bestemmes ved en nærmere analyse hvor man først fjerner korrosionsprodukter og mørtelrester. Det gør man ved at afsyre binderen i inhiberet saltsyre (saltsyre tilsat en inhibator, hvilket vil sige et stof der bevirker at jernet ikke opløses, og kun zink- og rustprodukter opløses). Derefter kan man måle restgodstykkelsen. Såfremt den fornødne ekspertise til afsyring og vurdering af den resterende godstykkelse i udtagne trådbindere ikke er til stede, bør nærmere undersøgelse udføres af et laboratorium. Hvis trådbinderen ikke er af stål, kan det ligeledes være nødvendigt at udføre en laboratorieundersøgelse for at fastslå om binderen er af messing eller tinbronze.

23 Begrænsninger Udstyr Referencer Når man frihugger mursten i murværk med trådbindere, kan det være nødvendigt at lave fl ere inspektionshuller før en binder er fundet. Det gælder især hvis binderene er af rustfrit stål, tinbronze eller messing, da disse metaller ikke giver udslag på et covermeter. Diverse håndværktøj, en boremaskine og en bajonetsav Metoden er ikke specifi kt beskrevet andetsteds. Endoskop Med et endoskop kan man inspicere hulrummet mellem formur og bagvæg via et boret hul med en diameter på omkring 10 mm. Derved kan man bestemme om der er faste bindere i en hul mur eller undersøge om trådbindere er korroderede. Anskaffelsesprisen for et endoskop ligger i størrelsesordenen kr. Omkostningerne i forbindelse med inspektion afhænger af den tid der medgår. Et hyppigt anvendt endoskop er et såkaldt fi berendoskop. Et fi - berendoskop er bøjeligt og fl eksibelt, og har et optiske system der består af to bundter af bøjelige glasfi bre. Gennem det ene bundt sendes lys det andet bundt benyttes til en kikkert. Fiberendoskoper har typisk en diameter på 5-15 mm. Der fi ndes også stive endoskoper som består af et metalrør med indbygget optisk system. Begrænsninger Udstyr Referencer Endoskopet kan kun anvendes hvor der ikke er isoleringsmateriale i hulrummet mellem formur og bagvæg. Endoskop For yderligere information om metoden henvises til leverandører af endoskoper. 21