Korroderede trådbindere i murværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korroderede trådbindere i murværk"

Transkript

1 SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005

2 39

3 Korroderede trådbindere i murværk

4

5 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere Klavs Feilberg Hansen Keld Egholm SBi-anvisning 211 Statens Byggeforskningsinstitut 2005

6 Titel Korroderede trådbindere i murværk Undertitel Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere Serietitel SBi-anvisning 211 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2005 Forfatter Klavs Feilberg Hansen og Keld Egholm Redaktion Bjørn Axelsen Sprog Dansk Sidetal 38 Litteraturhenvisninger Side 37 Emneord Trådbindere, korrosion, murværk, nedstyrtningsfare, hule mure, skalmure, eftermontering ISBN Pris Tegninger Fotos Omslagsillustration Tryk Udgiver Kr. 110,00 inkl. 25 pct. moms Teknologisk Institut og Klavs Feilberg Hansen Teknologisk Institut, Annette Hartung og Mogens Buhelt Mai-Britt Amsler Salogruppen A/S Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi-anvisning 211: Korroderede trådbindere i murværk. (2005)

7 Indhold Forord...6 Indledning...7 Eksempler på nedstyrtet murværk...7 Skiftende krav til bindere...8 Vanskeligt at vurdere faren...8 Problemets omfang...9 Om anvisningens opbygning...10 Murtyper og acceptkriterier Fire murtyper Undersøgelsesstrategi...13 Forbandt...14 Vurdering af bindere...14 Undersøgelsesmetoder...16 Ikke-destruktive undersøgelser...16 Visuel undersøgelse...16 Covermeter...18 Termografi...19 Destruktive undersøgelser...20 Frihugning...20 Endoskop...21 Beregning af behovet for nye bindere...22 Murtype 1: Skalmure...22 Murtype 2: Hul mur fastholdt af stenbindere...22 Murtype 3: Hul mur med fulde udmuringer langs etageadskillelser...22 Murtype 4: Hul mur fastholdt af fulde udmuringer og trådbindere...23 Eftermontering af trådbindere...25 Eksempler på løsninger til eftermontering...25 Krav til bindere...27 Appendiks A: Beregning af murfelter mellem to etageadskillelser...29 Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere...32 Litteratur...37 Ordforklaring

8 Forord Korroderede trådbindere har været årsag til nedblæste gavle under decemberstormen i 1999 og nedstyrtningen af en skalmur på Amager i marts Derfor udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen) i 2003 et brev til kommuner og bygherreorganisationer. Brevet indskærpede at den enkelte bygningsejer har ansvaret for bygningens sikkerhed, og at kommunerne om nødvendigt kan give bygningsejere påbud om at udbedre farlige bygninger. Denne anvisning indeholder dels vejledning i hvordan man undersøger risikoen for at en mur styrter ned, og dels hvordan muren kan forstærkes om nødvendigt. Arbejdet med anvisningen er støttet af Grundejernes Investeringsfond og udført som et samarbejdsprojekt mellem Teknologisk Institut, Murværk og Statens Byggeforskningsinstitut. Force Technology har bidraget til projektet med ekspertise i nedbrydningsprocesser i metaller. Udarbejdelsen af anvisningen er fulgt af Søren Peter Bjarløv, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse; Søren Bøgh, Murerfagets oplysningsråd; Lars Due, Dansk Byggeri og Jørgen Nielsen, Statens Byggeforskningsinstitut. Anvisningen er udarbejdet af Klavs Feilberg Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut og Keld Egholm, Teknologisk Institut, Murværk, som også har været projektleder. En særlig tak rettes til rådgivende ingeniørfi rma Esben Kirkegaard A/S ved Per Mohr Hansen og Peter Thorup, som dels har stillet deres undersøgelsesresultater fra tilstandsundersøgelser af bindere i ydervægge til rådighed for projektet, og dels har bidraget til anvisningens indhold. Endvidere rettes en særlig tak til Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse, der har opført forsøgsmure og eftermonteret trådbindere til brug for udtræksforsøg. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Januar 2005 Jørgen Munch-Andersen Konstitueret forskningschef 6

9 Indledning De seneste ca. 100 år har man anvendt murbindere i muret byggeri i Danmark. Murbindere blev nødvendige da man begyndte at anvende hule mure som ydervægge. I begyndelsen anvendte man stenbindere til at forbinde for- og bagmur. Senere gik man over til trådbindere af metal. Har metallet ikke den fornødne modstandsevne over for korrosion, kan trådbindere med tiden blive svækkede og til sidst tære helt igennem. Dermed kan murværket være i fare for at styrte ned, selv ved små påvirkninger. Anvisningen fortæller hvordan man undersøger sikkerhedsrisikoen, og hvilke muligheder der er for at afhjælpe problemet ved at eftermontere nye trådbindere. Eksempler på nedstyrtet murværk Efter den kraftige storm i 1999 undersøgte Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) en række skader på bygninger. En af skaderne kan ses på billedet nedenfor. Det er et hus hvor gavlens formur er styrtet ned. Undersøgelserne viste at varmforzinkede trådbindere i nogle tilfælde var korroderet bort. Det var årsagen til at denne og fl ere andre mure var styrtet ned. Figur 1. En nedstyrtet formur. 7

10 I marts 2003 styrtede en skalmur på Amager ned tæt ved en børnehave. Muren, der var fra 1937, styrtede ned i stille vejr. I denne mur var binderne af messing. Binderne var nedbrudte af salt, sandsynligvis fordi der var blevet blandet salt i mørtlen som frostsikring. Disse og tilsvarende skader har fået myndighederne til at indskærpe at den enkelte bygningsejer har ansvaret for at en bygning til enhver tid er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Kommunerne kan således give bygningsejere påbud om at udbedre sikkerhedsmæssigt uforsvarlige bygningsdele. Uanset om der er givet påbud eller ej, er det bygningsejeren der har ansvaret for sikkerheden. Skiftende krav til bindere Trådbindere forekommer i byggeri fra omkring år Gennem tiden har der været forskellige krav til hvilke typer trådbindere man måtte anvende. Kravene har været afhængige af bygningens højde. Først efter 1984 kom der krav om korrosionsfaste bindere i alle ydermure. Tabel 1. Krav og regler for ydermures fastgørelse. Opførelses - tidspunkt To etager Tre eller flere etager Efter 1984 Krav om fastgørelse med korrosionsfaste bindere. Krav om fastgørelse med korrosionsfaste bindere Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt. Krav om fastgørelse med korrosionsfaste bindere Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt. Anbefaling om fastgørelse med korrosionsfaste bindere Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt 1. Varmforzinkede trådbindere 4 mm i diameter tilladt Varmforzinkede trådbindere 5 mm i diameter tilladt i øverste etage. Krav om fastgørelse med stenbinderkolonner. Før 1939 Der er fi ndes ikke alment gældende regler om hule mure. Der er fi ndes ikke alment gældende regler om hule mure. 1 I denne periode opererede man med begrebet udfyldningsvægge som er en 30 cm hul mur med varmforzinkede trådbindere som kan forekomme i både højt og lavt byggeri. Vanskeligt at vurdere faren I sagens natur kan man vanskeligt se hvad der er inden i en mur, og projektmaterialet for en given bygning rummer i mange tilfælde ikke tilstrækkelige oplysninger om hvordan ydervæggene er opbygget. Tit er der slet ikke tilgængeligt projektmateriale. Heller ikke de regler og normer, som var gældende på opførelsestidspunktet, kan benyttes som en helt pålidelig rettesnor for hvordan en muret ydervæg er udformet. Det gælder også selv om reglerne efter 1939 er ret præcise (se tabel 1). Undersøgelser har vist at bestemmelserne i en del tilfælde ikke er blevet overholdt. Der er dog 8

11 også eksempler på at korrosionsfaste bindere er anvendt før det blev et normkrav. Problemets omfang Problemet med korroderede trådbindere vedrører kun bygninger med ydervægge af murværk med trådbindere: Hule mure, hvor de to mure er forbundet med trådbindere. Skalmure, hvor en muret formur er forbundet med trådbindere til en bagvæg, som fx kan være af beton. Korrosion af trådbindere er ikke et problem, hvis binderne er af korrosionsfast materiale, fx rustfrit stål eller tinbronze. De bindere, som kan give problemer, er af varmforzinket stål eller messing. For murværk opført efter 1984 har der været krav om at murbindere i ydervægge skal være af korrosionsfast materiale (se tabel 1). Derfor regner man ikke med at der er problemer med murværk opført efter dette tidspunkt. Der er således en del murede ydervægge som umiddelbart kan kategoriseres som sikre, og derfor ikke har behov for eftermontering af nye trådbindere. Ud over disse vil der være mange andre murede ydervægge, som ikke har behov for eftermontering, men som kun kan identifi ceres ved en nærmere undersøgelse. Til denne kategori hører: massive mure hule mure med faste bindere (stenbindere) hule mure med mange udmuringer. Bygninger med kun en etage udgør normalt ikke en risiko for personskade. Det samme gælder gavltrekanter i 1½ etages bygninger, med mindre de ligger ud til et befærdet område. De murede ydervægge, som med størst sandsynlighed har behov for eftermontering af trådbindere, er: To-etages murede ydervægge opført før Murede ydervægge højere end to etager opført før 1969, især hvis de er opført med rent løberforbandt (i så fald kan der ikke være anvendt faste bindere). Afhængig af en bygnings opførelsestidspunkt og etageantal giver fi - gur 2 en oversigt over hvor man bør undersøge om der er behov for at eftermontere bindere, forudsat at bygningen er opført efter gældende regler og normer. For bygninger med sadeltag bør det kontrolleres om en muret gavltrekant er tilstrækkeligt fastholdt til tagkonstruktionen som angivet i Tillæg 1 til SBI-anvisning 189: Småhuse (Munch-Andersen et.al., 2002) og Byg-Erfa bladet Stormskader på murede gavltrekanter (Buhelt, 2001). 9

12 Figur 2. Forventede foranstaltninger som funktion af opførelsestidspunkt og etageantal. 3 etager eller mere 2 etager 1 etage Undersøg om der er anvendt rustfri bindere. Hvis ja, vil der normalt ikke være problemer. Hvis nej, så bestem murens opbygning og beregn behovet for eftermontering af nye bindere. For murede ydervægge højere end 2 etager anbefalede Murværksnormen i perioden 1969 til 1975 at der anvendes korrosionsfaste bindere. Efter 1975 var anvendelsen af korrosionsfaste bindere et krav. Tilfælde hvor det kan antages at der ikke er behov for kontrol af mure med trådbindere. Undersøgelse af murede ydervægge og eftermontering af trådbindere sker normalt udefra ved hjælp af lift, stillads eller mobilkran, men der kan være tilfælde, hvor det kan foregå indefra, fx i forbindelse med en større renovering. Om anvisningens opbygning Det næste kapitel Murtyper og acceptkriterier beskriver forskellige murtyper og hvordan man undersøger om der er problemer med korroderede murbindere. Kapitlet Undersøgelsesmetoder beskriver metoder til at undersøge en ydermurs opbygning og eventuelle trådbinderes tilstand. Derefter følger kapitlet Beregning af behovet for nye bindere, der omhandler behovet for eftermontering af nye bindere. Det sidste kapitel Eftermontering af trådbindere gennemgår hvordan nye bindere monteres. Appendiks A indeholder en beregningsmetode til bestemmelse af behovet for trådbindere i et murfelt mellem to etageadskillelser, og appendiks B omhandler korrosion og restlevetid for trådbindere. 10

13 Murtyper og acceptkriterier Fire murtyper Afhængig af hvordan formur og bagvæg er forbundet, kan man opdele ydermure i følgende fi re typer: 1. Skalmure hvor sammenhængen sikres med trådbindere. 2. Hule mure hvor sammenhængen sikres med stenbinderkolonner. 3. Hule mure med fulde udmuringer langs etageadskillelserne, hvor murværkets evne til at overføre kræfter i lodret retning til disse vandrette understøtninger kan udnyttes. 4. Hule mure med fulde udmuringer langs etageadskillelser, muråbninger og tilstødende indre mure, hvor murværkets evne til at overføre kræfter til disse understøtninger kan udnyttes. De fi re typer er vist på fi guren side

14 Figur 3. Ydermurstyper. Skråskraveringerne angiver strækninger hvor der er muret i forbandt til tilstødende mure, hvor der er fulde udmuringer og hvor der er stenbindere. Type 1. Mur fastholdt med trådbindere. Type 2. Mur fastholdt med stenbindere. Type 3. Mur fastholdt af fulde udmuringer langs etageadskillelserne og stabiliseret af murens egenvægt. Type 4. Mur fastholdt af fulde udmuringer og trådbindere. 12 De fi re murtyper hænger sammen med de skiftende krav der gennem tiden har været til murværk. En oversigt over kravene kan ses i tabel 1 (side 8). Som før nævnt, kan man ikke være sikker på at disse krav og regler er blevet overholdt til punkt og prikke. I muret byggeri opført efter oliekrisen i 1973 er ydermurene oftest skalmure, dvs. en halvstensmur fastholdt med trådbindere til en bagvæg af fx beton eller letbeton, og kun muret i forbandt til tilstødende skalmure (murtype 1). I ældre byggeri er ydermurene, udover at være muret synligt i forbandt til tilstødende ydermure, også muret (usynligt) i forbandt til tilstødende indre mure, ligesom der er (usynlige) fulde udmuringer langs etageadskillelserne og ved muråbninger. Som bindere kan der enten være anvendt stenbindere med en fri afstand mellem binderkolonnerne på 0,5 0,8 m, normalt 0,6 m, eller der kan være anvendt trådbindere. Eventuelt kan der være tale om en kombination.

15 Tilstedeværelsen af disse fulde udmuringer er et krav i et cirkulære fra 1921 og i Bygningsvedtægten for staden København fra 1939, som også gjaldt for alt statsstøttet byggeri (Knutsson, 1992). Disse krav er også næsten uændret gældende i Bygningsreglement for købstæderne og landet (uden for København og Frederiksberg) fra 1961 såvel som i den senere udgave fra I den første murværksnorm fra 1969 og i de efterfølgende udgaver, er kravene ikke nævnt, da det forudsættes at sammenhængen sikres med trådbindere. Mange gavle indeholder ingen eller kun få muråbninger. Der er derfor kun fulde udmuringer langs etageadskillelserne og eventuelt langs tilstødende indre mure. Disse mure kan enten indeholde stenbindere (murtype 2) eller trådbindere (murtype 3), idet Bygningsreglement for købstæderne og landet (uden for København og Frederiksberg) fra 1961 og den efterfølgende udgave fra 1966 tillod at man på denne måde kunne have udfyldningsvægge udført som 30 cm hul mur med varmforzinkede ståltrådsbindere med et areal op til 30 m 2 (Boligministeriet, 1961 & 1966). I facader er der, ud over de fulde udmuringer langs etageadskillelserne, fulde udmuringer ved muråbninger og ved tilstødende indre mure (murtype 4). Undersøgelsesstrategi Når man skal undersøge en bebyggelse for problemer med korroderede trådbindere, vil der ofte være et stort antal vægge som indgår i undersøgelsen (ydervægge der er opført som hule mure eller som skalmure). En del af disse mure vil være ens eller næsten ens opbygget (samme geometri, samme sten, samme mørtel og samme forbandt). Derfor bør man først bestemme hvor mange kategorier af mure det drejer sig om, og hvor mange mure der er i hver kategori. Man undersøger i første omgang en mur i hver kategori. Først når resultatet af denne undersøgelse foreligger, tages der stilling til om resultatet kan overføres til de øvrige mure i samme kategori. Følgende forhold vil kunne tale imod at en mur er repræsentativ for alle mure i samme kategori: At muren ikke er opført i overensstemmelse med gældende regler som angivet i tabel 1 (se side 8). At murenes tilstand visuelt afviger fra hinanden. At murene er opført i en periode, hvor der er sket regelændringer (se tabel 1). Hvis man vurderer at de undersøgte mure ikke er repræsentative, må der undersøges fl ere mure i hver kategori. 13

16 Der er to forhold som er helt afgørende når man skal bestemme om der er behov for at eftermontere bindere i en ydermur: Er fulde udmuringer (langs muråbninger, etageadskillelser og ved tilstødende indre mure) muret i forbandt? Er der anvendt korrosionsfaste eller ikke-korrosionsfaste bindere? Hvis der er anvendt korrosionsfaste bindere, er der ikke behov for at eftermontere nye bindere, og undersøgelsen af muren kan afsluttes. Forbandt For at undersøge om fulde udmuringer er muret i forbandt, vil man normalt frihugge en mursten ved siden af en kop, og konstatere om kopstenen er enden af en hel eller en halv sten. Se kapitlet Undersøgelsesmetoder. Hvis der ikke er muret i forbandt, skal muren i det pågældende område behandles som en skalmur (murtype 1), idet det synlige forbandt til tilstødende ydermure altid kan udnyttes. Hvis en mur indeholder stenbindere (murtype 2), bør det kontrolleres om de er gennemgående i hele murens højde, da fx Bygningsreglement for købstæderne og landet (uden for København og Frederiksberg) fra 1961 tillader at der i to-etages mure er stenbindere i nederste etage og trådbindere i øverste etage (Boligministeriet, 1961). Tilstedeværelsen af stenbindere kan enten kontrolleres ved frihugning eller ved termografi, som beskrevet i kapitlet Undersøgelsesmetoder. Vurdering af bindere Ved skalmure (murtype 1) skal man undersøge bindernes tilstand, og eftermontere så mange bindere at den gældende murværksnorms krav til bindere er tilfredsstillet. Ved andre mure er det vigtigt at få identifi ceret områder der indeholder stenbindere (murtype 2), da disse områder ikke har behov for forstærkning. I de øvrige områder kan behovet for bindere beregnes når de fulde udmuringer og de steder, hvor der er muret i forbandt til tilstødende indre vægge, er identifi ceret (murtype 3 eller 4). Hvis der er muret i forbandt langs alle etageadskillelser, kan man ofte nøjes med at undersøge øverste etage, da murenes egenvægt har en tilstrækkelig stabiliserende effekt på alle murfelter fra næstøverste etage og nedefter. De bindere som normalt er de mest betydende for en murs sikkerhed er binderne i murens øverste etage. Det er derfor vigtigst at kende disse binderes tilstand. Med et covermeter (beskrevet i kapitlet Undersøgelsesmetoder) kan man afgøre om en mur indeholder varmforzinkede ståltrådsbindere, da disse giver klar visning. Manglende udslag på covermeteret 14

17 er tegn på at muren indeholder trådbindere af rustfrit stål, tinbronze eller messing, eller at muren enten indeholder stenbindere eller slet ingen bindere. Acceptkriterier for trådbindere Binderne i en mur kan anses for korrosionsfaste hvis to tilfældigt udtagne bindere begge er korrosionsfaste (tinbronze eller rustfrit stål) og har en diameter på mindst 3 mm, og hvis en undersøgelse af repræsentative dele af muren med et covermeter ikke gav visning. Konstateres der bindere af messing i en mur, skal nye eftermonteres da levetiden for messingbindere er uforudsigelig. Konstateres der bindere af varmforzinket ståltråd, kan man ud fra binderens restdiameter og alder bestemme dens restlevetid som angivet i appendiks B. Det har imidlertid vist sig at korrosionshastigheden for varmforzinkede bindere er en individuel egenskab for den enkelte binder og dens nærmiljø. Der er fl ere eksempler på at der i en og samme mur kan forekomme både næsten intakte bindere og helt gennemtærede bindere. Man kan derfor ikke regne med at de øvrige mure i samme kategori har samme restlevetid, idet spredningen på levetiden for disse bindere er for stor. Hvis blot en af fem tilfældigt udtagne varmforzinkede bindere fra en mur har en restdiameter som er mindre end 2 mm, skal nye eftermonteres i hele muren. Hvis den mindste restdiameter er større end 2 mm, kan bæreevnen anses for at være i orden i 10 år. Det er her forudsat at muren mindst indeholder 6 bindere pr. m 2, sådan som normer og bygningsreglement indtil 1984 kræver. Alternativt kan der jævnt fordelt udtages skønsmæssigt 4% af alle bindere i den pågældende mur. Ud fra disse binderes tilstand kan man beregne restlevetiden for binderne i muren, som angivet sidst i appendiks B. 15

18 Undersøgelsesmetoder Dette kapitel beskriver hvordan man kan undersøge en murs opbygning og eventuelle trådbinderes tilstand. Ved undersøgelse af murværk kan der være vanskelige adgangsforhold. Inspektion fra lift eller rullestillads er i visse tilfælde ikke muligt, og opstilling af stillads eller leje af stor mobilkran kan derfor være påkrævet. Det kan betyde væsentlige meromkostninger. De trådbindere, hvor korrosionen er mest fremskreden, skal erfaringsmæssigt fi ndes i mure orienteret mod sydlige og vestlige retninger. Det er dog kun en generel retningslinie, idet der er mange eksempler på at gennemtærede trådbindere er fundet netop hvor sandsynligheden har været mindst nemlig i mure mod nord og øst og i selv samme bygninger var trådbinderne intakte i murene mod syd og vest. Ikke-destruktive undersøgelser Visuel undersøgelse Man bør altid foretage en visuel undersøgelse inden man går igang med yderligere undersøgelser. I sagens natur kan undersøgelsen normalt gennemføres med lave omkostninger. Ved undersøgelsen kigger man på: Figur 4. Murværk med mange huller i studsfuger. > Figur 5. Huller i studsfuger. murværkets beskaffenhed, især fugernes tilstand om der er indikationer af om der er tale om en massiv mur, en hul mur eller en skalmur hvorvidt der kan være anvendt trådbindere i muren. 16

19 Murværkets beskaffenhed er vigtig for trådbindernes tilstand. Nedbrudte mørtelfuger og murværk med huller i studsfuger øger risikoen for vandindtrængning i murværket, og dermed risikoen for korrosion. En almindelig lommekniv kan være et nyttigt redskab til at vurdere mørtelfugernes beskaffenhed. Hvis lommekniven kan stikkes ind i en studsfuge, er det et tegn på at fugen er af ringe kvalitet. < Figur 6. Krydsforbandt. Ÿ Figur 7. Murværk med faste bindere. Murværkets forbandt kan indikere om der er tale om: en massiv mur en hul mur med faste bindere en hul mur med trådbindere mellem formur og bagmur en skalmur (med trådbindere mellem skalmur og bagvæg). Murværk opført i krydsforbandt (skiftevis løbere i hvert andet skifte og kopper i de øvrige skifter) indikerer, at murværket kan være massivt, og at der derfor ikke er trådbindere i murværket. Massivt murværk forekommer typisk i den ældre bygningsmasse. Mange etageejendomme er opført med massive ydermure i de nederste etager, mens de øvre etagers ydermure er hule mure. Murværkets forbandt ændres ikke i de øverste etager, hvor kopskifterne består af knækkede halve mursten. I de øvre etager vil der enten være anvendt faste bindere eller trådbindere mellem for- og bagmur. Murværk med faste bindere har typisk stenbinderkolonner for hver 60 cm. Forbandtet vil typisk være krydsforbandt eller forbandter hvor hvert andet skifte består af et gentaget mønster af to stk. hele mursten (løbere) efterfulgt af en kopsten som det ses på fi gur 7. Hvis en ydermur udelukkende har løbere i alle skifter, er det et sikkert tegn på at der er tale om en hul mur eller en skalmur med trådbindere. En nærmere inspektion af trådbinderne vil være nødvendigt for at vurdere deres tilstand. 17

20 Figur 8. Løberforbandt (med løbere i alle skifter). Begrænsninger Udstyr Referencer Den visuelle undersøgelse giver kun en indikation af murværkets tilstand, og den skal ofte suppleres med destruktive undersøgelser. Kikkert og almindelig lommekniv kan være nyttige redskaber i forbindelse med den visuelle bedømmelse af murværket. Visuel undersøgelse af murværk er ikke specifi kt beskrevet andet steds. En generel beskrivelse af murstensforbandter kan fx fi ndes på hjemmesiden eller i bogen Murstensforbandter (Stolze Møller, 1993). Figur 9. Covermeter. Covermeter Et covermeter giver udslag når det kommer tæt på magnetisk materiale. Da varmforzinket stål er magnetisk, kan man med et covermeter udpege hver enkelt binders placering i en hul mur. Bindere af messing, tinbronze og rustfrit stål giver ikke udslag på et covermeter. Normalt anvendes covermeteret til at bestemme bindernes placering i forbindelse med en destruktiv undersøgelse, hvor et antal trådbindere blotlægges for en nærmere undersøgelse. Anskaffelsesprisen for et covermeter ligger i størrelsesordenen kr. Omkostningerne til lokalisering af de enkelte bindere er beskedne, og afhænger af den tid en tekniker skal bruge på at udføre undersøgelsen. Covermeteret anvendes ved at føre en målesonde hen over murværket. Via en lydkilde udsendes en hyletone hver gang en trådbinder passeres. Trådbindere kan dermed markeres udvendigt på formuren inden man laver hul i murværket. Dermed er det nok at udtage én mursten for hver trådbinder som man vil udtage til nærmere undersøgelse. Begrænsninger Udstyr Referencer Et covermeter kan kun lokalisere magnetisk materiale, hvilket vil sige, at rustfrit stål, tinbronze, messing og lignende umagnetisk materiale ikke kan lokaliseres. Enkelte leverandører reklamerer med instrumenter der også kan lokalisere rustfrit stål, men erfaringsmæssigt lever disse instrumenter ikke op til forventningerne. Covermeter Der henvises til information fra leverandører af covermetre. 18

21 Termografi Med temografi kan man identifi cere faste bindere i hule mure ved at måle forskelle i murværkets overfl adetemperatur. Termografi på stedet er ikke specielt omkostningskrævende. Omkostningerne afhænger bl.a. af forbrugt teknikertid, antal undersøgte m 2 vægfl ade mv. Skønsmæssigt vil undersøgelse på stedet kunne udføres for ca kr. pr. billede (termogram). Omkostningerne kan være højere hvis man stiller særlige krav til præcision og dokumentation. Ved termografering registreres overfl adetemperaturer på fx vægfl ader. Det sker ved hjælp af specielt fotografi sk udstyr. Varierende overfl adetemperaturer vises som forskellige farver på et billede (et termogram). Temperaturforskellene kan vise hvor der er faste bindere i hule mure. Murværk med kolonner af faste bindere giver striber med afvigende farve. Rødlige farver på et termogram optaget inde i et rum angiver lave overfl adetemperaturer, og kolonner med faste bindere i hulmuren er karakteriseret ved røde eller blå striber. Det skyldes at faste bindere har en væsentligt større varmeledningsevne end såvel et isoleret som et uisoleret hulrum. Med termografi kan man på stedet vurdere om der er faste bindere i en hul mur. Metoden giver ikke sikkerhed for at faste bindere er forskriftsmæssigt muret i forbandt. Er der usikkerhed om hvorvidt der er den fornødne sammenmuring af for- og bagmur, må destruktiv undersøgelse fortages. < Figur 10. Vægfl ade, hvor faste bindere i hulmuren forekommer. Ÿ Figur 11. Termogram af samme vægfl ade, hvor faste bindere ses som røde og blå lodrette striber. 19

22 Begrænsninger Udstyr Referencer Metoden kræver en vis temperaturforskel mellem inde og ude. Ofte benyttes 15 C som den nedre grænse for temperaturforskellen mellem inde- og udetemperaturen. Termografering kan ske indenfor på de fl este tidspunkter af døgnet. Solindfald kan dog genere målingerne. Vægoverfl aderne kan være vanskeligt tilgængelige på grund af fx møbler og skabe. Udvendig termografering stiller fl ere krav til vejrforholdene. Der må ikke være for meget blæst, og direkte sollys må ikke påvirke målingerne. Det vil sige at tidspunkter før eller ved solopgang samt nogle timer efter solnedgang kan være velegnede. Termisk kamera Metoden er ikke specifi kt beskrevet andet steds. En generel beskrivelse af termografi er fx beskrevet i standarden Bygningers termiske ydeevne. Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm. Infrarød metode. (Dansk Standard, 1999a). Destruktive undersøgelser Frihugning Ved at frihugge mursten kan man undersøge om der er muret i forbandt ved fulde udmuringer og bestemme hvilken type trådbindere der er anvendt i en mur, og i hvilket omfang binderne er korroderede. 20 Frihugningen kan foretages ved at bore så mange huller i en mørtelfuge at man med fx en bajonetsav helt kan frigøre en sten fra mørtlen. Man kan konstatere om der er muret i forbandt ved at frihugge en mursten ved siden af en kop, og konstatere om kopstenen er enden af en hel eller en halv sten. Man frihugger mursten ved en muråbning, ved en etageadskillelse og ved en tilstødende indre mur. Hvor disse kopper er hele sten, kan man regne med at udmuringerne er muret i forbandt, sådan som det er krævet i Bygningsvedtægt og Bygningsreglement. En frihugget trådbinders tilstand kan bestemmes visuelt hvis den er næsten intakt eller helt gennemtæret. En delvist korroderet binders restgods tykkelse kan bestemmes ved en nærmere analyse hvor man først fjerner korrosionsprodukter og mørtelrester. Det gør man ved at afsyre binderen i inhiberet saltsyre (saltsyre tilsat en inhibator, hvilket vil sige et stof der bevirker at jernet ikke opløses, og kun zink- og rustprodukter opløses). Derefter kan man måle restgodstykkelsen. Såfremt den fornødne ekspertise til afsyring og vurdering af den resterende godstykkelse i udtagne trådbindere ikke er til stede, bør nærmere undersøgelse udføres af et laboratorium. Hvis trådbinderen ikke er af stål, kan det ligeledes være nødvendigt at udføre en laboratorieundersøgelse for at fastslå om binderen er af messing eller tinbronze.

23 Begrænsninger Udstyr Referencer Når man frihugger mursten i murværk med trådbindere, kan det være nødvendigt at lave fl ere inspektionshuller før en binder er fundet. Det gælder især hvis binderene er af rustfrit stål, tinbronze eller messing, da disse metaller ikke giver udslag på et covermeter. Diverse håndværktøj, en boremaskine og en bajonetsav Metoden er ikke specifi kt beskrevet andetsteds. Endoskop Med et endoskop kan man inspicere hulrummet mellem formur og bagvæg via et boret hul med en diameter på omkring 10 mm. Derved kan man bestemme om der er faste bindere i en hul mur eller undersøge om trådbindere er korroderede. Anskaffelsesprisen for et endoskop ligger i størrelsesordenen kr. Omkostningerne i forbindelse med inspektion afhænger af den tid der medgår. Et hyppigt anvendt endoskop er et såkaldt fi berendoskop. Et fi - berendoskop er bøjeligt og fl eksibelt, og har et optiske system der består af to bundter af bøjelige glasfi bre. Gennem det ene bundt sendes lys det andet bundt benyttes til en kikkert. Fiberendoskoper har typisk en diameter på 5-15 mm. Der fi ndes også stive endoskoper som består af et metalrør med indbygget optisk system. Begrænsninger Udstyr Referencer Endoskopet kan kun anvendes hvor der ikke er isoleringsmateriale i hulrummet mellem formur og bagvæg. Endoskop For yderligere information om metoden henvises til leverandører af endoskoper. 21

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

PLATANHUSENE INFORMATION OMKRING UDFORDRINGER MED BEBYGGELSENS GAVLE MARTS 2016

PLATANHUSENE INFORMATION OMKRING UDFORDRINGER MED BEBYGGELSENS GAVLE MARTS 2016 Introduktion Vi har en udfordring i vores ejendommen som er alvorlig, men heldigvis ikke er unik for bygninger i Danmark der er opført før 1984. Vores ejendom er opført i 1969. Vores udfordring er at selve

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5 Produktkatalog Indholdsfortegnelse Indhold Side Teknisk information for valg af konsoller 3 Teknisk information for valg af belastningsklasse 4 Teknisk information for montage af konsoller 5 Indstøbningsskinne

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius Småhuse styrke og stabilitet Thomas Cornelius SBi-anvisning 254 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Småhuse styrke og stabilitet Serietitel SBi-anvisning 254 Format E-bog Udgave

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Fundering af mindre bygninger

Fundering af mindre bygninger SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer

Korrosion i vvs-installationer SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer 1. udgave, 2009 Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf. 33 66 53 01 N O T A T DATO: 16. oktober 2006 REV.: TIL: FRA: VEDR.: 10. oktober 2012 hanfin, holviv, firsha K-håndbog

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING UDGAVE 2015 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN VÅDRUM SBI-ANVISNING 252 1. UDGAVE 2015 Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Kapitel 9. Vinduesmontage

Kapitel 9. Vinduesmontage Kapitel Vinduesmontage / sternbeslag / torvhallkrok / gardinbrætbeslag GENEREL INFORMTION nvendelse eslagene i dette kapitel har meget forskellige anvendelsesmuligheder, se de enkelte produktsider. Materiale

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

SmartWood Bjælkesystem Detaljer

SmartWood Bjælkesystem Detaljer SmartWood Bjælkesystem Detaljer Oversigt med positioner T-02 T-03 T-01 V-04 V-03 V-02 V-01 Detalje T-01 type A Detalje T-01 type B Detalje T-01 type C Detalje T-02 type A Detalje T-02 type B Detalje T-03

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl. 14.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Energirenovering af murede facader. Vejledning forundersøgelser. Parcelhus

Energirenovering af murede facader. Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Energirenovering af murede facader Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Maj måned 2015 Titel: Energirenovering af murede facader Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Konceptet er udviklet i projektet

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. 1. udgave, 2005

Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. 1. udgave, 2005 Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner Forbindelser 1. udgave, 2005 Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner Forbindelser H. J. Larsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere