Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

Transkript

1 Kost og kræft - Viden versus myter Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

2 Program for aftenen Hvad er kræft? Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen af kræft? Hvad er sund kost? Kendte kostfaktorers sammenhæng med kræft Kostens betydning for at undgå tilbagefald hvis man allerede har kræft Opsummering

3 Hvad er kræft?

4 Kræft er en samlebetegnelse for en række sygdomme, som er karakteriseret ved uhæmmet vækst af celler som kan sprede sig til det omgivende væv og i nogle tilfælde til væv andre steder i kroppen ved dannelse af metastaser Colorectalcancercelle

5 Udvikling af kræft Bogen om Kræft, 2001

6 Kræftforekomst i Danmark Figur: Nye kræfttilfælde fordelt efter køn, incidens pr. år pr personer, aldersstandardiseret Kilde: Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2010

7 Fordeling af kræftformer i Danmark

8 Tyk- og endetarmskræft 3. Mest almindelige kræftform på verdensplan (1.2 mio. tilfælde i 2008) 10 gange højere forekomst I I-lande sammenlignet med U- lande

9 Tyk- og endetarmskræft - 2 Årsager: Vestlig livsstil ( 40%) Hormonelle faktorer Genetik? Familial adenomatous polyposis (FAP) 100% risiko for at udvikle tyk- eller endetarmskræft før man fylder 40, hvis ikke man behandles Hereditary nonpolyposis colorectal cancer (HNPCC) eller Lynch syndrom 80% livstidsrisiko for tyk/endetarmskræft

10 Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen af kræft?

11 International variation i forekomsten af kræft Høj-indkomst lande Tyktarmskræft Hormon-relaterede kræftformer Bryst Æggestok Livmoder Prostata Middel- og lavindkomst lande Mavekræft Leverkræft Livmoderhalskræft Key et al., Pub Nutr Health

12 Sammenhængen mellem kødindtagelse og hyppigheden af tyktarmskræft i forskellige lande Armstrong & Doll, Int J Cancer

13 Japan vs. USA - Skyldes forskellene gener?

14 Colorectal cancer Rate ratio af tyk- og endetarmskræft ifht race og fødested blandt amerikanske statsborgere 2,5 2 Japanese, US, men Japanese, Japan, men Japanese, US, Women Japanese, Japan, women 1,5 1 Reference RR=1.00 White, US-born 0,5 0 Flood et al. Cancer Causes Control 2000;11(5):

15 Ændring af kræftrisiko indenfor de enkelte lande Eksempel: tyktarmskræft i Japan - antallet af nye tyktarmskræft-tilfælde er steget markant indenfor de sidste 30 år Reference: Yiu et al., Int J Cancer

16 Biologisk set Teoretisk/biologisk kan kost- og livsstilsfaktorer spille ind på alle trin i kræftudvikling

17 Kost, livsstil og kræft derfor tror vi på en sammenhæng! Forekomsten af kræft varierer både internationalt og indenfor det enkelte land Kostvaner varierer mellem lande Risikoen for at udvikle kræft påvirkes af det miljø, man lever i Biologisk kan kosten forventes at spille ind flere steder i kræftprocessen 17

18 Forebyggelse af kræft American Institute for Cancer Research (AICR) & World Cancer Research Fund (WCRF): Blandt de 12 største kræftformer kan ca. 35% af kræfttilfældene forebygges med Sund kost Fysisk aktivitet Normal vægt

19 Kræftforebyggelse Tabel: Forebyggelse ift. fødevarer, ernæring (inkl. alkohol), fysisk aktivitet, og kropsvægt World Cancer Reasearch Fund/American Institute for Cancer Research: Policy and Action for Cancer Prevention, 2009

20 Hvad er en sund kost? 20

21 Hvad har industrialiseringen givet os? Raffinerede kornprodukter Sukker Mættet fedt, ændret fedtsyresammensætning Lavere vitamintæthed: Frugt og grønt Magert kød Fisk/skaldyr Raffineret sukker og kornprodukter Vegetabilske olier Vi får altså flere kalorier for at få de samme mængder vitaminer!

22 Hvorfor er en sund kost vigtig? Bidrager med essentielle vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre og andre stoffer, der kan forebygge sygdom Optager pladsen fra mindre sunde madvarer, slik og kager Dækker behov for energi men har lav energitæthed (ca. 500 kj/100g) Gør det lettere at undgå at spise mere end man har behov for og dermed utilsigtet vægtøgning 22

23 Kendte kostfaktorers sammenhæng med kræft Frugt og grønt Hvidløg Fuldkorn Alkohol Kaffe Fysisk aktivitet Kropsstørrelse Sukker Rødt/forarbejdet kød Fisk og skaldyr Phytoøstrogener Lignaner Økologi Vitaminer/mikronæringsstoffer Mælk D-vitamin Genetik Sund livsstil

24 Frugt og grønt og kræft Frugt og grønt beskytter mod kræft Myte? I det nyeste og største studie fra 2010 var der en lillebitte gavnlig effekt af frugt og grøntindtag: For hver 150 g/dag højere indtag var der en ca. 2,5% mindre risiko for kræft (2,6 % for mænd; 2,3% hos kvinder) Boffetta et al. J Natl Cancer Inst 2010;102(8):

25 Frugt og grønt og tyk-/endetarmskræft Metaanalyse af 19 studier Højeste vs. laveste indtag af frugt og grønt: 8 % nedsat risiko for frugt og grønt samlet 0.92 ( ) 10 % nedsat risiko for frugt 0.90 ( ) 9 % risiko for grøntsager 0.91 ( ) - Men kun for tyktarmskræft The greatest risk reduction was observed when intake increased from very low levels of intake. Aune et al, Gastroenterology, 2011

26 Hvad er det optimale indtag af frugt og grønt? der er evidens for at meget lave indtag, som fx mindre end 200 g/dag er associeret med øget sygdomsrisiko sammenlignet med højere indtag, men der er en meget lille gavnlig effekt at hente ved indtag over 400 g/dag Tim Key, 2004

27 Frugt og grønt - opsummering Der er nogen evidens for, at frugt og grønt har en gavnlig effekt i kræftforebyggelse selvom den nok ikke er så stærk som tidligere antaget Frugt og grønt har dog mange indirekte effekter på kræft via mindre overvægt og sundere kost generelt (den kan erstatte mere usunde fødevarer). Desuden er der en beskyttende effekt mod andre sygdomme -fx hjertekarsygdom og diabetes I forhold til tyk- og endetarmskræft specifikt ser der ud til at være en større gavnlig effekt end for så mange andre kræftformer

28 Hvidløg Dyr og celler I dyre- og cellestudier har hvidløg vist sig at have en gavnlig effekt på tyk- og endetarmskræftceller Sandsynligvis gennem dets høje indhold af allyl sulfider, der kan hæmme formationen af kræft så vel som videreudviklingen af kræftceller Mennesker Der er kun lavet få, små studier på mennesker, men de tyder på en mulig beskyttende effekt

29 Fuldkorn og fuldkornsprodukter Definition af fuldkorn Hele kerner, og forarbejde kerner (knækkede, formalede og lignende), hvor indholdet af klid, frøhvide og kim findes i samme forhold som i den intakte kerne Klid Fuldkornsbetegnelsen Dækker frø fra visse arter af græsfamilien eks. rug, havre, hvede, byg, ris, majs (tørret), hirse og sorghum Hvornår er en fødevare et fuldkornsprodukt? Mel og gryn skal være 100% fuldkorn Fødevarer, hvor der er tilsat andre ingredienser end fuldkorn, bør indeholde over 50% fuldkorn i tørstoffet Kim Frøhvide Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Fuldkorn Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark

30 Gavnlige stoffer i fuldkorn Klid: B vitaminer Phytokemikalier Protein Fiber Klid Frøhvide: Protein Kulhydrater Frøhvide Kim: B vitaminer Polyumættede fedtsyrer Phytokemikalier Vitamin E Mineraler Kim

31 Hvad er det, fuldkorn kan? Har mange fordele: Fibre (gavner fordøjelsen, indpakker kræftfremkaldende stoffer i tarmen) Vitaminer & mineraler Andre fytokemikalier (lignaner, antioxidanter mv.) Hjælper til at holde vægten

32 Fuldkornsanbefalinger Den officielle anbefaling: 75 gram fuldkorn om dagen spises kun 6% af alle danskere Den vigtigste kilde til fuldkorn i Danmark er rugbrød men indtaget har været faldende!! Hvor meget er 75 gram fuldkorn?

33 Meta-analyse fuldkorn Per 3 portioner fuldkorn om dagen (90 g/dag). Aune et al., BMJ 2011; 343:d6617.

34 Fuldkorn Men ingen tydelig effekt af bestemte typer fuldkorn i en population med højt fuldkornsindtag: Egeberg et al., Br J Cancer (2010)

35 Fuldkorn Derfor, selvom der mangler gode studier i populationer, som har fuldkorn i basiskost - så er der generel enighed om at fuldkorn spiller en vigtig rolle i forhold til folkesundhed!

36 Alkohol Alkohol er en risikofaktor for en lang række kræftformer: Bryst Mundhule, svælg og strube Spiserør Tyk- og endetarmskræft Effekten af alkohol ses uanset hvilken form det indtages i I Danmark har vi generelt et ret højt indtag af alkohol, sammenlignet med andre europæiske lande Nye genstandsgrænser (aug. 2010): 7, 14

37 Kaffe og kræft Der er overbevisende data der viser, at: kaffe ikke påvirker risikoen for kræft i bugspytkirtlen og nyrerne Der er mindre overbevisende data der viser, at regelmæssigt kaffeindtag er associeret med: mindre risiko for kræft i mundhule og svælg, lever, tyk- og endetarm og livmoder højere risiko for lunge- og blærekræft (men det kan muligvis skyldes tæt sammenhæng mellem kaffeindtag og rygning) Ingen påvirkning på risikoen for kræft i mavesæk, bryst, prostata, spiserør, øvre luftveje og æggestokke

38 Fysisk aktivitet Definition: Enhver form for bevægelse, der øger puls, vejrtrækning og stofskifte Karakteriseret ved: Dosis : Frekvens Varighed Intensitet (Type af fysisk aktivitet)

39 Fysisk aktivitet og tyk-og endetarmskræft Der er overbevisende evidens for at fysisk aktivitet uanset type beskytter mod udvikling af tyk- og endetarmskræft Jo mere, jo bedre (stort set) Sammenhængen er især stærk for tyktarmskræft og mindre overbevisende for endetarmskræft Hvordan virker det? Øget forbrænding => Vægttab Mindsket insulinresistens/diabetes Øget tarm-peristaltik farlige stoffer udskilles hurtigere WCRF, 2007

40 Fysisk aktivitet WCRF/AICR (2007): Overbevisende evidens for en beskyttende effekt af fysisk aktivitet i fht. kræft i tyktarm, bryst og livmoder. Længere levetid efterkræft i tyktarm, bryst og prostata -sandsynligvis via kropssammensætning Bivirkninger : Bedre søvn, humør, livskvalitet og overskud. Bedre appetitregulering/vægt

41 Fysisk aktivitet Anbefalinger: Min. ½ time per dag af moderat til hård intensitet Gerne suppleret med styrke- og smidighedstræning Kombinér intensiteter Vælg aktiviteter du synes om gør det sjovt! Efter diagnose (og før!): Lyt til din krop!

42 Kropsstørrelse Fedme/overvægt øger risiko for kræft i tyk-og endetarm, bryst (efter menopause), livmoder, spiserør, bugspytkirtel og nyrer Stor fedtmasse: - Forhøjer insulin o.a. væksthormoner - Påvirker niveauet og den indbyrdes balance af kønsog stofskiftehormoner

43 Sukker næring for kræftceller? Myte! Ingen stærk sammenhæng mellem sukkerindtag og nogen kræftform Man kan ikke sulte en kræftcelle ved ikke at spise sukker eller andre former for kulhydrater!!! Men, begræns sukkerindtag pga. risiko for overvægt og diabetes forøget niveau af insulin, IGF-1 o.a. vækstfaktorer

44 Rødt og forarbejdet kød Definition: Rødt kød = kød fra køer, grise, får, ged (4-benede dyr) Hvidt kød = Fisk og fjerkræ Forarbejdet kød = Kød som er røget, tørret, saltet eller konserveret; fx. Pølser, pålæg og røget skinke Mulige mekanismer: Kræftfremkaldende nitrosaminer fra nitrit Heterocykliske aminer (HCA)/Polycyklisk aromatiske hydrocarbon (PAH) Hæm-jern fremmer dannelsen af nitrosaminer

45 Rødt og forarbejdet kød Overbevisende evidens for at rødt of forarbejdet kød øger risikoen for tykog endetarmskræft Rødt kød Sandsynligvis også relateret til øget risiko for lungekræft, kræft i bugspytkirtlen, livmoderen og spiserøret Forarbejdet kød Sandsynligvis også relateret til øget risiko for kræft i spiserør, lunge, mave og prostata

46 Rødt og forarbejdet kød - anbefalinger Begræns rødt/ firbenet kød til max. 500 g/uge Erstat med fjerkræ, fisk og grønt Undgå/minimér indtaget af forarbejdet kød Erstat med fjerkræ, fisk, grønt, æg, rester fra aftensmad, mager ost, humus, tykkere skiver brød, evt. økologiske kødprodukter

47 Fisk & skaldyr Indeholder bl.a. omega-3 fedtsyrer, vitamin D, selen, jod Anbefalingen netop justeret: g/uge. Spises mere end 300 g, anbefales mager fisk (pga. tungmetaller) Røget fisk bør man i lighed med grillede fisk og røget/forabejdet kød ikke spise i meget store mængder

48 Kød og risiko for kræft i tyk- og endetarm mænd og kvinder fra 10 europæiske lande i alderen år fulgt i 5 år Rødt og forarbejdet kød Fisk 1.55 ( ) per 100 g/dag 0.46 ( ) per 100 g/dag Kilde: Norat et al., JNCI (2005)

49 Phytoøstrogener Naturligt forekommende stoffer i planter, som kan have østrogen-lignende egenskaber Eksempelvis: Isoflavoner fra sojabønner/sojaprodukter (primært i Asien) Lignaner fra rugbrød, bær, grøntsager og hørfrø (primært i Europa)

50 Lignaner I den vestlige verden er lignaner den primære kilde til phytoøstrogener Det er ufordøjbare substanser der omdannes til enterolacton af bakterier i tarmen og kan optages i blodet Frø, fuldkorn, frugt, bær og grønt øger niveauet af enterolacton i blodet Enterolacton kan muligvis have gavnlige sundhedseffekter i forhold til tyk- og endetarmskræft

51 Økologi og kræft Økologisk mad er bedre end ikke-økologisk mad myte? Studier af vitaminindhold i økologisk mad har vist tendens til højere vitaminindhold og lavere indhold af pesticider og sprøjtegifte (Crinnion, alt med rev, 2010) Men hvad betyder det i forhold til kræft?

52 Økologi og kræft Cellestudier har vist en gavnlig effekt af økologi på kræftudvikling Der er foretaget meget få studier af sundhedseffekter hos mennesker (Crinnion, alt med rev, 2010) - og kun påvist en nedsat risiko for eksem hos småbørn (Kummeling, Br J Nutr, 2008) Der er mange gode grunde til at købe økologisk, fx miljø og dyrevelfærd, men ifht kræft, er der ikke på nuværende tidspunkt dokumentation for en gavnlig effekt

53 Økologi og kræft - fortsat Det er derfor vigtigere at spise meget frugt, grønt og fuldkorn, end at det er økologisk. I de fleste tilfælde er niveauet af pesticidrester langt under myndighedernes grænseværdier. Husk, at en vare ikke nødvendigvis er sund, fordi den er økologisk. Der findes også økologisk slik, chokolade og bacon, fx. Økologiske kødprodukter må ikke indeholde tilsætningsstoffer som fx nitrit og nitrat der kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer, så her er der en mere direkte gevinst ved at købe økologisk

54 Vitaminer og mikronæringsstoffer Der findes mange forskellige mikronæringsstoffer (fx vit A, C, selen) Og mange forskellige kræftformer Og der er sandsynligvis forskel på om man får mikronæringsstofferne fra kosten eller fra kosttilskud Et meget bredt og komplekst billede af sammenhængene mellem mikronæringsstoffer og kræft

55 Vitaminer og mikronæringsstoffer Et højt indtag af antioxidanter via kost beskytter muligvis mod kræft og hjertesygdom Interventionsstudier har generelt ikke kunnet finde en gavnlig effekt af kosttilskud Begrænsninger: Langt de fleste studier er lavet blandt vel-ernærede, og effekten afhænger sandsynligvis af udgangsniveau! Kun meget få studier har evalueret effekten af vitaminer blandt folk der allerede HAR kræft Effekten af vitaminer er måske individuel snarere end generel (Hvad betyder genetik?) Hvordan er samspillet mellem vitaminer og livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, BMI, fx) eller vitaminer og eksisterende sygdom?

56 Mikronæringsstoffer, kosttilskud... En multivitamintablet om dagen skader i hvert fald ikke Myte?

57 D-vitamin og kræft Kilder til D-vitamin: Sollys, fisk, kød, mejeriprodukter og æg Cellestudier har vist at vit D påvirker en række vigtige cellulære processer Dyreforsøg har vist at vit D kan reducere vækst af kræftceller En række observationelle studier har vist at personer med lave serum vit D niveauer har forøget kræftrisiko

58 D-vitamin og kræft eksisterende studier 3 interventionsstudier med D-vitamin tilskud 2 små (1179 kvinder og 2686 m/k) 1 stort: 36,282 kvinder, 400 IU vit D3 (+1000 mg calcium) eller placebo i 7 år 322 tilfælde af tyk- og endetarmskræft: HR= 1.08 ( ) 1067 tilfælde af brystkræft: HR= 0.96 ( )

59 Determinanter for D-vitamin Blodniveauer af D-vitamin målt hos ca. 700 danskere er i HØJ GRAD korreleret til sund livsstil: Højt indtag af grøntsager, fisk og fibre Lavt indtag af alkohol Brug af kosttilskud uden D- vitamin Mere fysisk aktivitet En række af disse parametre kan ikke relateres direkte til D- vitamin via kost eller soleksponering Kan et lavt D-vitamin niveau være en generel markør for sygdomsrelateret livsstil? Tror vi dette kan løses med kosttilskud? Mindre rygning Mindre taljemål

60 Mælk & kalk Mælk beskytter sandsynligvis mod tyk- og endetarmskræft Samlet analyse af 10 studier med over deltagere: 15% nedsat risiko bland de der drak mest mælk ifht de der drak mindst 14% nedsat risiko bland dem med højest kalkindtag ifht lavest Det er sandsynligt, at det er kalken der har den gavnlige effekt, men mælk består af mange bioaktive komponenter der har en samlet effekt -kosttilskud med kalk i moderate doser (1200 mg/dag) har muligvis en gavnlig effekt

61 Genetik Tvillingestudier har fundet at genetik er ansvarlig for: ~ 27% brystkræft ~ 35% tyk- og endetarmskræft Høj-risikomutationer Brystkræft: BRCA1/BRCA2 ansvarlig for ca. 5% af alle tilfælde. Livstidsrisikoen for bærere er ca. 80% Tyk- og endetarmskræft: Arvelige varianter: (HNPCC) er ansvarlig for < 5% af alle tilfælde. Livstidsrisikoen for bærere er 80%. Familial adenomatous polyposis (FAP) ca. 100% livstidsrisiko hvis ubehandlet Lav-risiko mutationer:???

62 Påvirker kosten os alle ens? Enzymet N-acetyltransferase 2 (NAT2) omdanner stegemutagener dannet i kødets skorpe til deciderede kræftfremkaldende stoffer Høj (hurtig) aktivitet af NAT2 Mere kød Mere effektiv dannelse af kræftfremkaldende stoffer Lav (langsom) aktivitet af NAT2 Mere kød Mindre effektiv dannelse af kræftfremkaldende stoffer

63 Genetik Brystkræft-risiko og N-acetyl transferase status Data fra Kost, kræft og helbred studiet 367 cases med brystkræft og 367 kontroller uden Slow NAT2 (n = 734) Intermediate/Fast IRR (95% CI) a IRR (95% CI) a p-value for interaction Total meat (25 g/d) 1.01 ( ) 1.20 ( ) 0.03 Red meat (25 g/d) 1.00 ( ) 1.37 ( ) 0.04 Egeberg et al. Eur J Cancer Prev 2008;17(1):39-47.

64 Sund livsstil og risiko for udvikling af kræft i tyk-og endetarm danske mænd og kvinder i alderen og fulgt i 10 år Kriterier for sund livsstil: Ingen rygning Fysisk aktiv i min. 30 minutter om dagen eller fysisk krævende arbejde Lavt alkohol indtag ( 7 g/uge for kvinder; 14 g/uge for mænd) Lavt taljemål (<88 cm for kvinder; <102 cm for mænd) Sund kost (kostindeks) >600 gram frugt og grønt om dagen < 500 gram rødt og forarbejdet kød om ugen >3 gram kostfibre per 10 MJ af energiindtaget <30% af det totale energi fra fedt Kilde: Kirkegaard et al., BMJ (2010) Indeks score: 0 point 5 point (mindst sund) (mest sund)

65 Resultater fra studiet 11% lavere risiko for kræft i tyk-og endetarm pr. ekstra opfyldt livsstilsanbefaling Efterlevelse af alle 5 anbefalinger betyder at: 23% af antallet at tyk-og endetarmskræft kunne reduceres Plads til forbedringer: Kun 1% af deltagerne levede op til alle 5 råd 25% efterlevede 4 råd 40% efterlevede 3 råd 8% efterlevede 1 eller ingen af rådene Kilde: Kirkegaard et al., BMJ (2010)

66

67 Sammenfatning?

68 Sammenfatning Gener Kilde (kost/kosttilskud) Varighed Ernæringsmæssig status? Livsstil Dosis Timing

69 Sundhedsstyrelsens 8 kostråd Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen. Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen. Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød - hver dag. Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager. Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød. Spis varieret - og bevar normalvægten. Sluk tørsten i vand. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

70 Kostens betydning for at få tilbagefald/forværring af en kræftsygdom hvad siger anbefalingerne?

71 Hvad ved vi om kost/motion ifht prognose? Kræftoverlevere er en voksende gruppe pga. bedre behandling Indenfor forskningen er der først i de senere år kommet fokus på denne gruppe Der kun få tilgængelige studier på prognose og overlevelse for CRC-ramte Hvad har de få studier vist: Overvægt var relateret til en dårligere prognose Fysisk aktivitet til en bedre prognose. Der var ingen studier, som viste konsensus omkring kostfaktorer. 71

72 Vestlig kost og prognose efter tyktarmskræft 1009 patienter diagnosticeret med tyktarmskræft (stadie III) fulgt i 5 år 324 patienter med tilbagefald 223 patienter døde af tilbagefald 28 patienter døde af anden årsag 2 kostmønstre identificerede Western kostmønster: fine kornprodukter, rødt og forarbejdet kød, desserter, fede mejeriprodukter og pomfritter Prudent kostmønster: frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, fjerkræ og fisk Meyerhardt et al, JAMA, 2007

73 Fortsat... Højere indtag af Western kostmønster efter en kræftdiagnose var relateret til en signifikant værre sygdomsfri overlevelse (tilbagefald eller død) Højere indtag Prudent kostmønster var efter en Højere indtag Prudent kostmønster var efter en kræftdiagnose var ikke relateret til sygdomsfri overlevelse

74 Fysisk aktivitet og overlevelse efter tyk/endetarmskræft Endnu kun få studier De tyder dog på at mere fysisk aktivitet medfører en øget overlevelse - og at overvægt medfører en øget dødelighed Studierne er kun lavet på patienter i stadie II-III dvs. uden metastaser til andre steder i kroppen Mekanismer? Vægttab Hjertet klarer kemoterapien bedre Bedre søvn- og appetitregulering Psykisk helbred/livskvalitet Insulinregulering Davies et al, BMJ, 2011, 105 ( )

75 Fysisk aktivitet og overlevelse efter tyk/endetarmskræft Endnu kun få studier De tyder dog på at mere fysisk aktivitet medfører en øget overlevelse - og at overvægt medfører en øget dødelighed Studierne er kun lavet på patienter i stadie II-III dvs. uden metastaser til andre steder i kroppen Mekanismer? Vægttab Hjertet klarer kemoterapi bedre Bedre søvn- og appetitregulering Psykisk helbred/livskvalitet Insulinregulering HUSK at lytte til din krop! Ekstrem aktivitet er ikke nødvendigvis godt U-formet kurve? (Allgayer et al, 2008) Davies et al, BMJ, 2011, 105 ( )

76 Hvad siger anbefalingerne til kræftoverlevere? Kræftoverlevere er personer som lever med en kræftdiagnose, også dem som er blevet erklæret raske Anbefalinger Hvis det er muligt, og med mindre andre råd er givet, bør anbefalingerne for en generel kræftforebyggende kost, råd om at bevare en sund vægt, og være fysisk aktiv følges. Personer, som er i behandling eller har følgevirkninger af behandlingen kan have specielle behov.

77 De bedste råd for at forebygge tilbagefald af kræft Vær fysisk aktiv Hold vægten Ved overvægt: Vægttab Alkohol: Højst 7/14 genstande/uge jo mindre jo bedre! Spis mange fuldkornsprodukter, frugt og grønt Reducer det røde/forarbejdede kød og steg det ikke for hårdt Begræns mængden af salt En varieret kost er bedre end kosttilskud Sørg for at få nok at spise under behandlingen vælg mad du godt kan lide Mad er først sundt når det er spist!

78 Ditliv Rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende indenfor fire områder: Mad Bevægelse Søvn Tanker -> Redskaber til at gøre noget ved de områder du KAN gøre noget ved! Tjek hvis du er interesseret i at deltage i et af de gratis kurser

79 Alkohol Kosttilskud Økologi Salt

80 Spis godt pyramiden

81 Kostråd til kræftpatienter Flere detaljer: Hvad består maden af? Energiberigelse Opskrifter Diætist Ernæringspræparater Tilskud fra det offentlige Etc. dfiler/18643-kost_netversion_sept2012.pdf ww.cancer.dk ->Få hjælp og viden -> Hvis du har kræft -> Kost til kræftpatienter

82 Spis ikke noget, som din bedstemor ikke ville genkende som mad! Tjek varedeklarationen - og gå efter produkter med få og genkendelige ingredienser

83 Nøglehulsmærket - Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke Det skal gøre det lettere for forbrugeren at finde de sundere fødevarer i supermarkedet og derved bruge kostrådene i hverdagen Fødevarer med mærket lever op til et eller flere krav afhængig af fødevarekilde: Fedt Sukker Salt Kostfibre Fuldkorn Nøglehulsmærket findes på: mejeriprodukter, færdigretter, olier, brød, mel, frugt, grøntsager, fisk, kød 83

84 Opsummering Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark Det er en kompleks sygdom, hvor mange faktorer spiller ind Kost og ernæring spiller en rolle ift. visse kræftsygdomme Som udgangspunkt: Spis efter kostrådene, både før og efter diagnose! Derfor opstår også sommetider myter baseret på enkelte studier, som pressen blæser op Der er behov for mange studier med ens resultater før man kan konkludere noget med overbevisende evidens! Der er stadig brug for mere forskning inden for kost og kræft. Det er et svært forskningsfelt med mange mulige fejlkilder.

85 Opsummering Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark Det er en kompleks sygdom, hvor mange faktorer spiller ind Kost og ernæring spiller en rolle ift. visse kræftsygdomme Som udgangspunkt: Spis efter kostrådene, både før og efter diagnose! Derfor opstår også sommetider myter baseret på enkelte studier, som pressen blæser op Der er behov for mange studier med ens resultater før man kan konkludere noget med overbevisende evidens! Der er stadig brug for mere forskning inden for kost og kræft. Det er et svært forskningsfelt med mange mulige fejlkilder.

86 Tak for opmærksomheden!