Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse"

Transkript

1 Kost og kræft - Viden versus myter Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

2 Program for aftenen Hvad er kræft? Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen af kræft? Hvad er sund kost? Kendte kostfaktorers sammenhæng med kræft Kostens betydning for at undgå tilbagefald hvis man allerede har kræft Opsummering

3 Hvad er kræft?

4 Kræft er en samlebetegnelse for en række sygdomme, som er karakteriseret ved uhæmmet vækst af celler som kan sprede sig til det omgivende væv og i nogle tilfælde til væv andre steder i kroppen ved dannelse af metastaser Colorectalcancercelle

5 Udvikling af kræft Bogen om Kræft, 2001

6 Kræftforekomst i Danmark Figur: Nye kræfttilfælde fordelt efter køn, incidens pr. år pr personer, aldersstandardiseret Kilde: Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2010

7 Fordeling af kræftformer i Danmark

8 Tyk- og endetarmskræft 3. Mest almindelige kræftform på verdensplan (1.2 mio. tilfælde i 2008) 10 gange højere forekomst I I-lande sammenlignet med U- lande

9 Tyk- og endetarmskræft - 2 Årsager: Vestlig livsstil ( 40%) Hormonelle faktorer Genetik? Familial adenomatous polyposis (FAP) 100% risiko for at udvikle tyk- eller endetarmskræft før man fylder 40, hvis ikke man behandles Hereditary nonpolyposis colorectal cancer (HNPCC) eller Lynch syndrom 80% livstidsrisiko for tyk/endetarmskræft

10 Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen af kræft?

11 International variation i forekomsten af kræft Høj-indkomst lande Tyktarmskræft Hormon-relaterede kræftformer Bryst Æggestok Livmoder Prostata Middel- og lavindkomst lande Mavekræft Leverkræft Livmoderhalskræft Key et al., Pub Nutr Health

12 Sammenhængen mellem kødindtagelse og hyppigheden af tyktarmskræft i forskellige lande Armstrong & Doll, Int J Cancer

13 Japan vs. USA - Skyldes forskellene gener?

14 Colorectal cancer Rate ratio af tyk- og endetarmskræft ifht race og fødested blandt amerikanske statsborgere 2,5 2 Japanese, US, men Japanese, Japan, men Japanese, US, Women Japanese, Japan, women 1,5 1 Reference RR=1.00 White, US-born 0,5 0 Flood et al. Cancer Causes Control 2000;11(5):

15 Ændring af kræftrisiko indenfor de enkelte lande Eksempel: tyktarmskræft i Japan - antallet af nye tyktarmskræft-tilfælde er steget markant indenfor de sidste 30 år Reference: Yiu et al., Int J Cancer

16 Biologisk set Teoretisk/biologisk kan kost- og livsstilsfaktorer spille ind på alle trin i kræftudvikling

17 Kost, livsstil og kræft derfor tror vi på en sammenhæng! Forekomsten af kræft varierer både internationalt og indenfor det enkelte land Kostvaner varierer mellem lande Risikoen for at udvikle kræft påvirkes af det miljø, man lever i Biologisk kan kosten forventes at spille ind flere steder i kræftprocessen 17

18 Forebyggelse af kræft American Institute for Cancer Research (AICR) & World Cancer Research Fund (WCRF): Blandt de 12 største kræftformer kan ca. 35% af kræfttilfældene forebygges med Sund kost Fysisk aktivitet Normal vægt

19 Kræftforebyggelse Tabel: Forebyggelse ift. fødevarer, ernæring (inkl. alkohol), fysisk aktivitet, og kropsvægt World Cancer Reasearch Fund/American Institute for Cancer Research: Policy and Action for Cancer Prevention, 2009

20 Hvad er en sund kost? 20

21 Hvad har industrialiseringen givet os? Raffinerede kornprodukter Sukker Mættet fedt, ændret fedtsyresammensætning Lavere vitamintæthed: Frugt og grønt Magert kød Fisk/skaldyr Raffineret sukker og kornprodukter Vegetabilske olier Vi får altså flere kalorier for at få de samme mængder vitaminer!

22 Hvorfor er en sund kost vigtig? Bidrager med essentielle vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre og andre stoffer, der kan forebygge sygdom Optager pladsen fra mindre sunde madvarer, slik og kager Dækker behov for energi men har lav energitæthed (ca. 500 kj/100g) Gør det lettere at undgå at spise mere end man har behov for og dermed utilsigtet vægtøgning 22

23 Kendte kostfaktorers sammenhæng med kræft Frugt og grønt Hvidløg Fuldkorn Alkohol Kaffe Fysisk aktivitet Kropsstørrelse Sukker Rødt/forarbejdet kød Fisk og skaldyr Phytoøstrogener Lignaner Økologi Vitaminer/mikronæringsstoffer Mælk D-vitamin Genetik Sund livsstil

24 Frugt og grønt og kræft Frugt og grønt beskytter mod kræft Myte? I det nyeste og største studie fra 2010 var der en lillebitte gavnlig effekt af frugt og grøntindtag: For hver 150 g/dag højere indtag var der en ca. 2,5% mindre risiko for kræft (2,6 % for mænd; 2,3% hos kvinder) Boffetta et al. J Natl Cancer Inst 2010;102(8):

25 Frugt og grønt og tyk-/endetarmskræft Metaanalyse af 19 studier Højeste vs. laveste indtag af frugt og grønt: 8 % nedsat risiko for frugt og grønt samlet 0.92 ( ) 10 % nedsat risiko for frugt 0.90 ( ) 9 % risiko for grøntsager 0.91 ( ) - Men kun for tyktarmskræft The greatest risk reduction was observed when intake increased from very low levels of intake. Aune et al, Gastroenterology, 2011

26 Hvad er det optimale indtag af frugt og grønt? der er evidens for at meget lave indtag, som fx mindre end 200 g/dag er associeret med øget sygdomsrisiko sammenlignet med højere indtag, men der er en meget lille gavnlig effekt at hente ved indtag over 400 g/dag Tim Key, 2004

27 Frugt og grønt - opsummering Der er nogen evidens for, at frugt og grønt har en gavnlig effekt i kræftforebyggelse selvom den nok ikke er så stærk som tidligere antaget Frugt og grønt har dog mange indirekte effekter på kræft via mindre overvægt og sundere kost generelt (den kan erstatte mere usunde fødevarer). Desuden er der en beskyttende effekt mod andre sygdomme -fx hjertekarsygdom og diabetes I forhold til tyk- og endetarmskræft specifikt ser der ud til at være en større gavnlig effekt end for så mange andre kræftformer

28 Hvidløg Dyr og celler I dyre- og cellestudier har hvidløg vist sig at have en gavnlig effekt på tyk- og endetarmskræftceller Sandsynligvis gennem dets høje indhold af allyl sulfider, der kan hæmme formationen af kræft så vel som videreudviklingen af kræftceller Mennesker Der er kun lavet få, små studier på mennesker, men de tyder på en mulig beskyttende effekt

29 Fuldkorn og fuldkornsprodukter Definition af fuldkorn Hele kerner, og forarbejde kerner (knækkede, formalede og lignende), hvor indholdet af klid, frøhvide og kim findes i samme forhold som i den intakte kerne Klid Fuldkornsbetegnelsen Dækker frø fra visse arter af græsfamilien eks. rug, havre, hvede, byg, ris, majs (tørret), hirse og sorghum Hvornår er en fødevare et fuldkornsprodukt? Mel og gryn skal være 100% fuldkorn Fødevarer, hvor der er tilsat andre ingredienser end fuldkorn, bør indeholde over 50% fuldkorn i tørstoffet Kim Frøhvide Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Fuldkorn Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark

30 Gavnlige stoffer i fuldkorn Klid: B vitaminer Phytokemikalier Protein Fiber Klid Frøhvide: Protein Kulhydrater Frøhvide Kim: B vitaminer Polyumættede fedtsyrer Phytokemikalier Vitamin E Mineraler Kim

31 Hvad er det, fuldkorn kan? Har mange fordele: Fibre (gavner fordøjelsen, indpakker kræftfremkaldende stoffer i tarmen) Vitaminer & mineraler Andre fytokemikalier (lignaner, antioxidanter mv.) Hjælper til at holde vægten

32 Fuldkornsanbefalinger Den officielle anbefaling: 75 gram fuldkorn om dagen spises kun 6% af alle danskere Den vigtigste kilde til fuldkorn i Danmark er rugbrød men indtaget har været faldende!! Hvor meget er 75 gram fuldkorn?

33 Meta-analyse fuldkorn Per 3 portioner fuldkorn om dagen (90 g/dag). Aune et al., BMJ 2011; 343:d6617.

34 Fuldkorn Men ingen tydelig effekt af bestemte typer fuldkorn i en population med højt fuldkornsindtag: Egeberg et al., Br J Cancer (2010)

35 Fuldkorn Derfor, selvom der mangler gode studier i populationer, som har fuldkorn i basiskost - så er der generel enighed om at fuldkorn spiller en vigtig rolle i forhold til folkesundhed!

36 Alkohol Alkohol er en risikofaktor for en lang række kræftformer: Bryst Mundhule, svælg og strube Spiserør Tyk- og endetarmskræft Effekten af alkohol ses uanset hvilken form det indtages i I Danmark har vi generelt et ret højt indtag af alkohol, sammenlignet med andre europæiske lande Nye genstandsgrænser (aug. 2010): 7, 14

37 Kaffe og kræft Der er overbevisende data der viser, at: kaffe ikke påvirker risikoen for kræft i bugspytkirtlen og nyrerne Der er mindre overbevisende data der viser, at regelmæssigt kaffeindtag er associeret med: mindre risiko for kræft i mundhule og svælg, lever, tyk- og endetarm og livmoder højere risiko for lunge- og blærekræft (men det kan muligvis skyldes tæt sammenhæng mellem kaffeindtag og rygning) Ingen påvirkning på risikoen for kræft i mavesæk, bryst, prostata, spiserør, øvre luftveje og æggestokke

38 Fysisk aktivitet Definition: Enhver form for bevægelse, der øger puls, vejrtrækning og stofskifte Karakteriseret ved: Dosis : Frekvens Varighed Intensitet (Type af fysisk aktivitet)

39 Fysisk aktivitet og tyk-og endetarmskræft Der er overbevisende evidens for at fysisk aktivitet uanset type beskytter mod udvikling af tyk- og endetarmskræft Jo mere, jo bedre (stort set) Sammenhængen er især stærk for tyktarmskræft og mindre overbevisende for endetarmskræft Hvordan virker det? Øget forbrænding => Vægttab Mindsket insulinresistens/diabetes Øget tarm-peristaltik farlige stoffer udskilles hurtigere WCRF, 2007

40 Fysisk aktivitet WCRF/AICR (2007): Overbevisende evidens for en beskyttende effekt af fysisk aktivitet i fht. kræft i tyktarm, bryst og livmoder. Længere levetid efterkræft i tyktarm, bryst og prostata -sandsynligvis via kropssammensætning Bivirkninger : Bedre søvn, humør, livskvalitet og overskud. Bedre appetitregulering/vægt

41 Fysisk aktivitet Anbefalinger: Min. ½ time per dag af moderat til hård intensitet Gerne suppleret med styrke- og smidighedstræning Kombinér intensiteter Vælg aktiviteter du synes om gør det sjovt! Efter diagnose (og før!): Lyt til din krop!

42 Kropsstørrelse Fedme/overvægt øger risiko for kræft i tyk-og endetarm, bryst (efter menopause), livmoder, spiserør, bugspytkirtel og nyrer Stor fedtmasse: - Forhøjer insulin o.a. væksthormoner - Påvirker niveauet og den indbyrdes balance af kønsog stofskiftehormoner

43 Sukker næring for kræftceller? Myte! Ingen stærk sammenhæng mellem sukkerindtag og nogen kræftform Man kan ikke sulte en kræftcelle ved ikke at spise sukker eller andre former for kulhydrater!!! Men, begræns sukkerindtag pga. risiko for overvægt og diabetes forøget niveau af insulin, IGF-1 o.a. vækstfaktorer

44 Rødt og forarbejdet kød Definition: Rødt kød = kød fra køer, grise, får, ged (4-benede dyr) Hvidt kød = Fisk og fjerkræ Forarbejdet kød = Kød som er røget, tørret, saltet eller konserveret; fx. Pølser, pålæg og røget skinke Mulige mekanismer: Kræftfremkaldende nitrosaminer fra nitrit Heterocykliske aminer (HCA)/Polycyklisk aromatiske hydrocarbon (PAH) Hæm-jern fremmer dannelsen af nitrosaminer

45 Rødt og forarbejdet kød Overbevisende evidens for at rødt of forarbejdet kød øger risikoen for tykog endetarmskræft Rødt kød Sandsynligvis også relateret til øget risiko for lungekræft, kræft i bugspytkirtlen, livmoderen og spiserøret Forarbejdet kød Sandsynligvis også relateret til øget risiko for kræft i spiserør, lunge, mave og prostata

46 Rødt og forarbejdet kød - anbefalinger Begræns rødt/ firbenet kød til max. 500 g/uge Erstat med fjerkræ, fisk og grønt Undgå/minimér indtaget af forarbejdet kød Erstat med fjerkræ, fisk, grønt, æg, rester fra aftensmad, mager ost, humus, tykkere skiver brød, evt. økologiske kødprodukter

47 Fisk & skaldyr Indeholder bl.a. omega-3 fedtsyrer, vitamin D, selen, jod Anbefalingen netop justeret: g/uge. Spises mere end 300 g, anbefales mager fisk (pga. tungmetaller) Røget fisk bør man i lighed med grillede fisk og røget/forabejdet kød ikke spise i meget store mængder

48 Kød og risiko for kræft i tyk- og endetarm mænd og kvinder fra 10 europæiske lande i alderen år fulgt i 5 år Rødt og forarbejdet kød Fisk 1.55 ( ) per 100 g/dag 0.46 ( ) per 100 g/dag Kilde: Norat et al., JNCI (2005)

49 Phytoøstrogener Naturligt forekommende stoffer i planter, som kan have østrogen-lignende egenskaber Eksempelvis: Isoflavoner fra sojabønner/sojaprodukter (primært i Asien) Lignaner fra rugbrød, bær, grøntsager og hørfrø (primært i Europa)

50 Lignaner I den vestlige verden er lignaner den primære kilde til phytoøstrogener Det er ufordøjbare substanser der omdannes til enterolacton af bakterier i tarmen og kan optages i blodet Frø, fuldkorn, frugt, bær og grønt øger niveauet af enterolacton i blodet Enterolacton kan muligvis have gavnlige sundhedseffekter i forhold til tyk- og endetarmskræft

51 Økologi og kræft Økologisk mad er bedre end ikke-økologisk mad myte? Studier af vitaminindhold i økologisk mad har vist tendens til højere vitaminindhold og lavere indhold af pesticider og sprøjtegifte (Crinnion, alt med rev, 2010) Men hvad betyder det i forhold til kræft?

52 Økologi og kræft Cellestudier har vist en gavnlig effekt af økologi på kræftudvikling Der er foretaget meget få studier af sundhedseffekter hos mennesker (Crinnion, alt med rev, 2010) - og kun påvist en nedsat risiko for eksem hos småbørn (Kummeling, Br J Nutr, 2008) Der er mange gode grunde til at købe økologisk, fx miljø og dyrevelfærd, men ifht kræft, er der ikke på nuværende tidspunkt dokumentation for en gavnlig effekt

53 Økologi og kræft - fortsat Det er derfor vigtigere at spise meget frugt, grønt og fuldkorn, end at det er økologisk. I de fleste tilfælde er niveauet af pesticidrester langt under myndighedernes grænseværdier. Husk, at en vare ikke nødvendigvis er sund, fordi den er økologisk. Der findes også økologisk slik, chokolade og bacon, fx. Økologiske kødprodukter må ikke indeholde tilsætningsstoffer som fx nitrit og nitrat der kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer, så her er der en mere direkte gevinst ved at købe økologisk

54 Vitaminer og mikronæringsstoffer Der findes mange forskellige mikronæringsstoffer (fx vit A, C, selen) Og mange forskellige kræftformer Og der er sandsynligvis forskel på om man får mikronæringsstofferne fra kosten eller fra kosttilskud Et meget bredt og komplekst billede af sammenhængene mellem mikronæringsstoffer og kræft

55 Vitaminer og mikronæringsstoffer Et højt indtag af antioxidanter via kost beskytter muligvis mod kræft og hjertesygdom Interventionsstudier har generelt ikke kunnet finde en gavnlig effekt af kosttilskud Begrænsninger: Langt de fleste studier er lavet blandt vel-ernærede, og effekten afhænger sandsynligvis af udgangsniveau! Kun meget få studier har evalueret effekten af vitaminer blandt folk der allerede HAR kræft Effekten af vitaminer er måske individuel snarere end generel (Hvad betyder genetik?) Hvordan er samspillet mellem vitaminer og livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, BMI, fx) eller vitaminer og eksisterende sygdom?

56 Mikronæringsstoffer, kosttilskud... En multivitamintablet om dagen skader i hvert fald ikke Myte?

57 D-vitamin og kræft Kilder til D-vitamin: Sollys, fisk, kød, mejeriprodukter og æg Cellestudier har vist at vit D påvirker en række vigtige cellulære processer Dyreforsøg har vist at vit D kan reducere vækst af kræftceller En række observationelle studier har vist at personer med lave serum vit D niveauer har forøget kræftrisiko

58 D-vitamin og kræft eksisterende studier 3 interventionsstudier med D-vitamin tilskud 2 små (1179 kvinder og 2686 m/k) 1 stort: 36,282 kvinder, 400 IU vit D3 (+1000 mg calcium) eller placebo i 7 år 322 tilfælde af tyk- og endetarmskræft: HR= 1.08 ( ) 1067 tilfælde af brystkræft: HR= 0.96 ( )

59 Determinanter for D-vitamin Blodniveauer af D-vitamin målt hos ca. 700 danskere er i HØJ GRAD korreleret til sund livsstil: Højt indtag af grøntsager, fisk og fibre Lavt indtag af alkohol Brug af kosttilskud uden D- vitamin Mere fysisk aktivitet En række af disse parametre kan ikke relateres direkte til D- vitamin via kost eller soleksponering Kan et lavt D-vitamin niveau være en generel markør for sygdomsrelateret livsstil? Tror vi dette kan løses med kosttilskud? Mindre rygning Mindre taljemål

60 Mælk & kalk Mælk beskytter sandsynligvis mod tyk- og endetarmskræft Samlet analyse af 10 studier med over deltagere: 15% nedsat risiko bland de der drak mest mælk ifht de der drak mindst 14% nedsat risiko bland dem med højest kalkindtag ifht lavest Det er sandsynligt, at det er kalken der har den gavnlige effekt, men mælk består af mange bioaktive komponenter der har en samlet effekt -kosttilskud med kalk i moderate doser (1200 mg/dag) har muligvis en gavnlig effekt

61 Genetik Tvillingestudier har fundet at genetik er ansvarlig for: ~ 27% brystkræft ~ 35% tyk- og endetarmskræft Høj-risikomutationer Brystkræft: BRCA1/BRCA2 ansvarlig for ca. 5% af alle tilfælde. Livstidsrisikoen for bærere er ca. 80% Tyk- og endetarmskræft: Arvelige varianter: (HNPCC) er ansvarlig for < 5% af alle tilfælde. Livstidsrisikoen for bærere er 80%. Familial adenomatous polyposis (FAP) ca. 100% livstidsrisiko hvis ubehandlet Lav-risiko mutationer:???

62 Påvirker kosten os alle ens? Enzymet N-acetyltransferase 2 (NAT2) omdanner stegemutagener dannet i kødets skorpe til deciderede kræftfremkaldende stoffer Høj (hurtig) aktivitet af NAT2 Mere kød Mere effektiv dannelse af kræftfremkaldende stoffer Lav (langsom) aktivitet af NAT2 Mere kød Mindre effektiv dannelse af kræftfremkaldende stoffer

63 Genetik Brystkræft-risiko og N-acetyl transferase status Data fra Kost, kræft og helbred studiet 367 cases med brystkræft og 367 kontroller uden Slow NAT2 (n = 734) Intermediate/Fast IRR (95% CI) a IRR (95% CI) a p-value for interaction Total meat (25 g/d) 1.01 ( ) 1.20 ( ) 0.03 Red meat (25 g/d) 1.00 ( ) 1.37 ( ) 0.04 Egeberg et al. Eur J Cancer Prev 2008;17(1):39-47.

64 Sund livsstil og risiko for udvikling af kræft i tyk-og endetarm danske mænd og kvinder i alderen og fulgt i 10 år Kriterier for sund livsstil: Ingen rygning Fysisk aktiv i min. 30 minutter om dagen eller fysisk krævende arbejde Lavt alkohol indtag ( 7 g/uge for kvinder; 14 g/uge for mænd) Lavt taljemål (<88 cm for kvinder; <102 cm for mænd) Sund kost (kostindeks) >600 gram frugt og grønt om dagen < 500 gram rødt og forarbejdet kød om ugen >3 gram kostfibre per 10 MJ af energiindtaget <30% af det totale energi fra fedt Kilde: Kirkegaard et al., BMJ (2010) Indeks score: 0 point 5 point (mindst sund) (mest sund)

65 Resultater fra studiet 11% lavere risiko for kræft i tyk-og endetarm pr. ekstra opfyldt livsstilsanbefaling Efterlevelse af alle 5 anbefalinger betyder at: 23% af antallet at tyk-og endetarmskræft kunne reduceres Plads til forbedringer: Kun 1% af deltagerne levede op til alle 5 råd 25% efterlevede 4 råd 40% efterlevede 3 råd 8% efterlevede 1 eller ingen af rådene Kilde: Kirkegaard et al., BMJ (2010)

66

67 Sammenfatning?

68 Sammenfatning Gener Kilde (kost/kosttilskud) Varighed Ernæringsmæssig status? Livsstil Dosis Timing

69 Sundhedsstyrelsens 8 kostråd Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen. Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen. Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød - hver dag. Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager. Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød. Spis varieret - og bevar normalvægten. Sluk tørsten i vand. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

70 Kostens betydning for at få tilbagefald/forværring af en kræftsygdom hvad siger anbefalingerne?

71 Hvad ved vi om kost/motion ifht prognose? Kræftoverlevere er en voksende gruppe pga. bedre behandling Indenfor forskningen er der først i de senere år kommet fokus på denne gruppe Der kun få tilgængelige studier på prognose og overlevelse for CRC-ramte Hvad har de få studier vist: Overvægt var relateret til en dårligere prognose Fysisk aktivitet til en bedre prognose. Der var ingen studier, som viste konsensus omkring kostfaktorer. 71

72 Vestlig kost og prognose efter tyktarmskræft 1009 patienter diagnosticeret med tyktarmskræft (stadie III) fulgt i 5 år 324 patienter med tilbagefald 223 patienter døde af tilbagefald 28 patienter døde af anden årsag 2 kostmønstre identificerede Western kostmønster: fine kornprodukter, rødt og forarbejdet kød, desserter, fede mejeriprodukter og pomfritter Prudent kostmønster: frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, fjerkræ og fisk Meyerhardt et al, JAMA, 2007

73 Fortsat... Højere indtag af Western kostmønster efter en kræftdiagnose var relateret til en signifikant værre sygdomsfri overlevelse (tilbagefald eller død) Højere indtag Prudent kostmønster var efter en Højere indtag Prudent kostmønster var efter en kræftdiagnose var ikke relateret til sygdomsfri overlevelse

74 Fysisk aktivitet og overlevelse efter tyk/endetarmskræft Endnu kun få studier De tyder dog på at mere fysisk aktivitet medfører en øget overlevelse - og at overvægt medfører en øget dødelighed Studierne er kun lavet på patienter i stadie II-III dvs. uden metastaser til andre steder i kroppen Mekanismer? Vægttab Hjertet klarer kemoterapien bedre Bedre søvn- og appetitregulering Psykisk helbred/livskvalitet Insulinregulering Davies et al, BMJ, 2011, 105 ( )

75 Fysisk aktivitet og overlevelse efter tyk/endetarmskræft Endnu kun få studier De tyder dog på at mere fysisk aktivitet medfører en øget overlevelse - og at overvægt medfører en øget dødelighed Studierne er kun lavet på patienter i stadie II-III dvs. uden metastaser til andre steder i kroppen Mekanismer? Vægttab Hjertet klarer kemoterapi bedre Bedre søvn- og appetitregulering Psykisk helbred/livskvalitet Insulinregulering HUSK at lytte til din krop! Ekstrem aktivitet er ikke nødvendigvis godt U-formet kurve? (Allgayer et al, 2008) Davies et al, BMJ, 2011, 105 ( )

76 Hvad siger anbefalingerne til kræftoverlevere? Kræftoverlevere er personer som lever med en kræftdiagnose, også dem som er blevet erklæret raske Anbefalinger Hvis det er muligt, og med mindre andre råd er givet, bør anbefalingerne for en generel kræftforebyggende kost, råd om at bevare en sund vægt, og være fysisk aktiv følges. Personer, som er i behandling eller har følgevirkninger af behandlingen kan have specielle behov.

77 De bedste råd for at forebygge tilbagefald af kræft Vær fysisk aktiv Hold vægten Ved overvægt: Vægttab Alkohol: Højst 7/14 genstande/uge jo mindre jo bedre! Spis mange fuldkornsprodukter, frugt og grønt Reducer det røde/forarbejdede kød og steg det ikke for hårdt Begræns mængden af salt En varieret kost er bedre end kosttilskud Sørg for at få nok at spise under behandlingen vælg mad du godt kan lide Mad er først sundt når det er spist!

78 Ditliv Rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende indenfor fire områder: Mad Bevægelse Søvn Tanker -> Redskaber til at gøre noget ved de områder du KAN gøre noget ved! Tjek hvis du er interesseret i at deltage i et af de gratis kurser

79 Alkohol Kosttilskud Økologi Salt

80 Spis godt pyramiden

81 Kostråd til kræftpatienter Flere detaljer: Hvad består maden af? Energiberigelse Opskrifter Diætist Ernæringspræparater Tilskud fra det offentlige Etc. dfiler/18643-kost_netversion_sept2012.pdf ww.cancer.dk ->Få hjælp og viden -> Hvis du har kræft -> Kost til kræftpatienter

82 Spis ikke noget, som din bedstemor ikke ville genkende som mad! Tjek varedeklarationen - og gå efter produkter med få og genkendelige ingredienser

83 Nøglehulsmærket - Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke Det skal gøre det lettere for forbrugeren at finde de sundere fødevarer i supermarkedet og derved bruge kostrådene i hverdagen Fødevarer med mærket lever op til et eller flere krav afhængig af fødevarekilde: Fedt Sukker Salt Kostfibre Fuldkorn Nøglehulsmærket findes på: mejeriprodukter, færdigretter, olier, brød, mel, frugt, grøntsager, fisk, kød 83

84 Opsummering Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark Det er en kompleks sygdom, hvor mange faktorer spiller ind Kost og ernæring spiller en rolle ift. visse kræftsygdomme Som udgangspunkt: Spis efter kostrådene, både før og efter diagnose! Derfor opstår også sommetider myter baseret på enkelte studier, som pressen blæser op Der er behov for mange studier med ens resultater før man kan konkludere noget med overbevisende evidens! Der er stadig brug for mere forskning inden for kost og kræft. Det er et svært forskningsfelt med mange mulige fejlkilder.

85 Opsummering Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark Det er en kompleks sygdom, hvor mange faktorer spiller ind Kost og ernæring spiller en rolle ift. visse kræftsygdomme Som udgangspunkt: Spis efter kostrådene, både før og efter diagnose! Derfor opstår også sommetider myter baseret på enkelte studier, som pressen blæser op Der er behov for mange studier med ens resultater før man kan konkludere noget med overbevisende evidens! Der er stadig brug for mere forskning inden for kost og kræft. Det er et svært forskningsfelt med mange mulige fejlkilder.

86 Tak for opmærksomheden!

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Kost- og Ernæringsforbundets inspirationsmøder September 2014 Heddie Mejborn Seniorrådgiver Dagens menu Hvad er fuldkorn Næringsstoffer i fuldkorn Indtag

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise Foto: Iris Guide Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Sådan undgår du tarmkræft Faresignaler du skal være opmærksom på Guide: Sådan undgår du kræft Kostråd: Det skal du spise Tarmkræft

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Danskerne er vilde med fuldkorn

Danskerne er vilde med fuldkorn Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere