Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter

Transkript

1 Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter Anne Tjønneland Professor, Forskningsleder Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse KAP-H, Temadag om kræft Torsdag den 11. oktober 2018

2 Revolutionen indenfor kræftforskning kan rummes i en enkelt sætning: Kræft er i bund og grund en genetisk sygdom Vogelstein and Kinzler, 2004

3 Tilfældigt = Uforebyggeligt?!?

4 Alle kan få kræft!!!

5 Kræftforebyggelse At mindske sandsynligheden for at det tilfældige sker!!!! Færre celledelinger Færre carcinogener

6 Biologisk set Teoretisk/biologisk kan kost- og livsstilsfaktorer spille ind på alle trin i kræftudvikling

7 Kræft på verdensplan Kilde: WHO - International Agency for Research on Cancer

8 Fordeling af kræfttyper Middel- og lavindkomst lande Kræft i spiserør Mavekræft Leverkræft Livmoderhalskræft Høj-indkomst lande Tyk og endetarmskræft Brystkræft Æggestokkræft Livmoderkræft Prostatakræft

9 Forekomst af brystkræft blandt japanere, japanske immigranter og amerikanere Shimizu et al., Br J Cancer 1991

10 Aldersspecific incidensrate for første primære brystkræft hos danske kvinder mellem 40 og 78 år fra Fuglede N et al. (2006): Int J Cancer 118:

11 Hvad ved vi om kost, livsstil og kræft?

12 Forebyggelse af kræft American Institute for Cancer Research & World Cancer Research Fund: Ca. 25% af alle kræfttilfælde kan forebygges med Sund kost Fysisk aktivitet Normal vægt Tages rygning med kan 4 ud af 10 tilfælde forebygges

13 Oversigt Hvad ved vi? Overvægt/ fysisk aktivitet Alkohol Fuldkorn Kød Frugt og grønt Myter? Har vi brug for kosttilskud? Hvad med mælk? Er kaffe usundt? Hvordan taber man sig nemmest? Kan det betale sig at leve sundt? Fremtiden

14 FEDME & OVERVÆGT

15 Andel med BMI 30 kg/m NCD Risk Factor Collaboration,

16 Andel med BMI 30 kg/m NCD Risk Factor Collaboration,

17

18 Taljemål og risiko for metaboliske komplikationer Stor fedtmasse: Forhøjer insulin o.a. væksthormoner Påvirker niveauet og den indbyrdes balance af køns- og stofskiftehormoner Øget Stærkt forøget Mænd 94 cm 102 cm Kvinder 80 cm 88 cm

19 Forebyggelse er vigtigst!

20 Fysisk aktivitet Enhver form for bevægelse, der øger puls, vejrtrækning og stofskifte

21

22 Fysisk træning dyrk regelmæssig motion Karakteriseret ved: Dosis : Frekvens Varighed Intensitet Type af fysisk aktivitet

23 Fysisk aktivitet Overbevisende evidens for en beskyttende effekt af fysisk aktivitet i fht. kræft i tyktarm, bryst og livmoder Længere levetid efter kræft i tyktarm, bryst og prostata - sandsynligvis via kropssammensætning Effekt på andre kroniske sygdomme og: Bedre søvn, humør, livskvalitet og overskud. Bedre appetitregulering/vægt Reducerer inflammation, hormon niveau, insulin resistens.

24 Fysisk aktivitet Anbefalinger: Min. ½ time per dag Pulsen op nogen gange om ugen Gerne suppleret med styrke- og smidighedstræning Kombinér intensiteter/ moderat og intensiv Vælg aktiviteter du synes om gør det sjovt! Efter diagnose (og før!): Lyt til din krop! Men ellers samme anbefaling.

25 Fysisk inaktivitet stå, gå og bevæg dig Selv om man ikke opnår anbefalingen på fysisk aktivitet, er der meget at hente ved at undgå inaktivitet, også for at reducere overvægt og anden sygdom.

26 Alkohol

27 Alkohol og kræftsygdomme Øger risikoen Nedsætter risikoen Overbevisende Mundsvælg Strube Spiserør Tyk-/endetarm(mænd) Bryst Sandsynligvis Lever Tyk-/endetarm (kvinder) World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research

28 Alkohol og brystkræft Stærkeste kostfaktor for brystkræft! 7 10% risikoforøgelse ved ekstra 10g alkohol/dag Drikkemønster uden betydning I USA skyldes 2% af alle brystkræft tilfælde alkohol, i DK 15%!!

29 Indtag af alkohol i europæisk undersøgelse - kvinder Land Alkohol (gram/dag) Afholdende (%) Norge 2.4 ( ) 20 Sverige 8.0 ( ) 20 Danmark 10.2 ( ) 3 England 5.3 ( ) 7 Tyskland 5.5 ( ) 4 Holland 5.7 ( ) 16 Frankrig 7.7 ( ) 14 Spanien 5.4 ( ) 51 Italien 5.7 ( ) 22 Grækenland 2.2 ( ) 37 Alle 5.7 ( ) 17 Tjønneland et al. Cancer Causes Control 2007;18(4):

30 Alkohol årsager til risiko Eksempler på mekanismer: Acetaldehyd øger den tidlige tumorinitiering og vækst Alkohol kan virke som opløsningsmiddel for andre kræftfremkaldende stoffer (f.eks. tobaksrøg) Alkohol kan påvirke folatomsætningen og derigennem DNAreparation Alkohol øger blodets østrogenindhold

31 Fuldkorn

32 Fuldkorn Klid: B vitaminer Phytokemikalier Protein Fiber Endosperm: Protein Kulhydrater Kim: B vitaminer Polyumættede fedtsyrer Phytokemikalier Vitamin E Mineraler

33 Fuldkornsanbefalinger Den officielle anbefaling: 75 gram fuldkorn om dagen Den vigtigste kilde til fuldkorn i Danmark er rugbrød, men indtaget har været faldende!! Hvor meget er 75 gram fuldkorn?

34 Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Vitaminer og mineraler Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Påvirker mikrobiomet??

35 Fuldkorn og tyktarmskræft

36 Fuldkorn

37

38 Kød

39 Rødt og forarbejdet kød Definition: Rødt kød = kød fra køer, grise, får, ged (4-benede dyr) Hvidt kød = Fisk og fjerkræ Forarbejdet kød = Kød som er røget, tørret, saltet eller konserveret; fx. Pølser, pålæg og røget skinke Mulige mekanismer: Kræftfremkaldende nitrosaminer fra nitrit Heterocykliske aminer (HCA) / Polycyklisk aromatiske hydrocarbon (PAH) Hæm-jern fremmer dannelsen af nitrosaminer

40 World Cancer Research Fund: Rødt og forarbejdet kød Metaanalyse Colorectal cancer incidens 2017

41 Rødt og forarbejdet kød

42 Mulige mekanismer: kød og kroniske sygdomme

43

44

45 Quantitative Aspects Independent estimates suggest cancer deaths per year worldwide due to diets high in red meat and cancer deaths per year due to diets high in processed meat By comparison, tobacco smoking causes more than 1 million cancer deaths per year, alcohol drinking more than and air pollution more than Arsenik and asbestos probably cause less deaths though more carcinogenic CONSIDERABLE fewer are exposed

46 Rødt og forarbejdet kød - anbefalinger Begræns rødt/ firbenet kød til max. 500 g/uge Erstat med fjerkræ, fisk og grønt Undgå/minimér indtaget af forarbejdet kød Erstat med fjerkræ, fisk, grønt, æg, rester fra aftensmad, mager ost, humus, tykkere skiver brød, evt. økologiske kødprodukter

47 Frugt og grønt

48 Beskytter frugt og grønt mod kræft? World Cancer Research Fund, 1997: Overbevisende evidens for beskyttende effekt af frugt og grøntsager I forhold til mange kræftformer WHO, 1997: Hvis alle I den vestlige verden spiste gram frugt og grøntsager dagligt, ville 23% af alle kræfttilfælde kunne forebygges World Cancer Research Fund, 2007/2017: Begrænset evidens

49

50 Beskytter frugt og grønt? Meget lave indtag øger risikoen; <200 gram/dag: Vitaminer, antioxidanter, phytokemikalier Måske begrænset ekstra effekt >400 gram/dag Indirekte effekter via nedsat energiindtag=nedsat risiko for overvægt

51 Myter

52 Mange uvidenskabelige kilder vil gerne fortælle os hvad der er rigtigt og forkert

53 Myte I - Spis kosttilskud og forebyg kræft

54 The Alpha-Tocopherol, Beta-carotene Cancer Prevention Trial Epidemiologiske studier har fundet mulig beskyttende effekt af frugt og grønt ift. lungekræft Et højt indtag af frugt og grønt giver en høj serum koncentration af Beta-karoten Der er påvist gavnlig effekt af Betakaroten i dyre- og celleforsøg Hypotese: Beta-karoten som kosttilskud beskytter ift. lungekræft

55 Cochrane review Beskytter antioxidanter i høje doser mod kræft i mave-tarm kanalen? (Lancet 2004; 364: ) 14 interventionsstudier ( deltagere) - supplement af betakaroten, vit. A, C, E og selen ift. kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, tyktarm, endetarm og lever Ingen beskyttende effekt på kræftrisikoen!! De der fik tilskud havde en lidt højere dødelighed

56 Antioxidanter - konklusion Der er ikke noget videnskabeligt belæg for en generel gavnlig effekt ved indtagelse af antioxidanter som kosttilskud!!!!

57 Mikronæringsstoffer, kosttilskud... En multivitamintablet om dagen skader i hvert fald ikke Myte?

58 Middelhavskosten Ofte Grøntsager Frugt Bælgfrugter Ikke-raffinerede kornprodukter Fisk Oliven- og rapsolier Moderat forbrug Mejeriprodukter Vin Sjældent Kød Mættet fedt

59 Sunde nordiske fødevarer Fuldkorn (rug, havre, hvede) Kål Fisk og skaldyr Æbler og pærer Bær Rodfrugter Rapsolie

60 En sund nordisk kost og lavere dødelighed resultater fra befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred En lavere dødelighed samt nedsat risiko for tyktarmskræft for de personer, der spiste mest af de sunde nordiske fødevarer Lige så stærk sammenhæng, som med middelhavskost Det er især rugbrød og kål, som er gavnligt

61 Myte II - Mælk giver kræft

62 Giver mælk kræft? Der er en mulig svag sammenhæng mellem høj indtagelse af mælk, mere end 3-4 glas/dag og udvikling af prostatakræft Det skyldes muligvis mælks indhold af calcium

63 Giver mælk kræft? Tyk- og endetarmskræft Resultater fra metaanalyse: højere indtagelse af mælk og mejeriprodukter er forbundet med nedsat risiko Indtag af ost ser ikke ud til at påvirke risikoen Aune, D., et al. (2012). Ann Oncol 23(1):

64 Giver mælk kræft? Det er ikke videnskabeligt belæg for, at mælk skulle øge risikoen for brystkræft og kræft i æggestokkene eller andre kræftformer!!! Dyreforsøg med blandt andet kasein være trukket frem, som argumentation for mælks kræftfremkaldende effekter. Men mange, grundige undersøgelser i mennesker har IKKE set dette

65 Myte III - kaffe er usundt!

66 Er kaffe godt for helbredet? Vidensråd for Forebyggelse, 2012 og 2017

67 Er kaffe godt for helbredet? Kræft: Godt: Regelmæssig kaffedrikning (3-5 kopper) ser ud til at have en beskyttende virkning i forhold til kræft i lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm, og øger ikke risikoen for kræft i bygspytkirtel og nyrer Beskytter mod type 2 diabetes Dårligt: Kaffe i meget store mængder (8-10 kopper) kan muligvis øge risikoen for lunge- eller blærekræft, hvis man samtidig er ryger Vidensråd for Forebyggelse, 2012

68 Myte IV - Bliver man fed af kulhydrater?

69 Politiken, 14. og 15. marts 2015

70 Bliver man fed af at spise kulhydrater?

71 Meta-analyse: kosttyper og vægttab Resultater fra 48 lodtrækningsstudier! Johnston, B. C., et al. (2014). JAMA 312(9):

72 Bliver man fed af at spise kulhydrater? Johnston, B. C., et al. (2014). JAMA 312(9):

73 Bliver man fed af at spise kulhydrater? Langtidsstudier i befolkningsundersøgelser viser at dem med den højeste protein indtagelse ved studie start, har det højeste taljemål efter 5 år! Vergnaud, A. C., et al. (2013). PLoS One 8(3): e57300.

74 Overbevisende/sandsynlig evidens Nedsætter risikoen Øger risikoen Eksponering Cancer type Eksponering Cancer type Fiberrige fødevarer Tyk- og endetarm Fuldkorn Tyk- og endetarm Fysisk aktivitet Tyk- og endetarm Bryst Livmoder Frugt og grønt Lunge Mund og svælg Mejeriprodukter (magre) Tyk- og endetarm Rødt og forabejdet kød Tyk- og endetarm Alkohol Bryst Tyk- og endetarm Mund/svælg/stru be Spiserør Overvægt Bryst Tyk- og endetarm Livmoder Bugspytkirtel Nyrer Spiserør Lever Æggestokke Galdeblære

75 Råd til kræftoverlevere 8 evidens-baserede råd til kræftoverlevere overordnet set Lad være med at ryge Undgå passiv rygning Dyrk motion regelmæssigt Tag ikke på i vægt Spis sundt Drik alkohol i moderate mængder hvis overhovedet Hold kontakten til venner, familie og andre kræftoverlevere ved lige Deltag i screeningsprogrammer og gå til dine planlagte kontroller hos lægen Wolin et al, 2013, Cancer Causes & Control

76 Kan det betale sig at leve sundt? 57,053 raske mænd og kvinder; 5539 døde på 16 år Rygning: Alkohol: Fysisk aktivitet: Taljemål: Kost Fedt Rødt kød Fisk Fuldkorn Frugt og grønt Nej 14, 7 genstande/uge 30 min/dag 102 cm, 88 cm 30E% 500 gram/uge 250 gram/uge 75 gram/dag 600 gram/dag

77 Risiko for død Kan det betale sig at leve sundt? 1,00 0,90 0,80 0,70 Død af alle årsager 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Point i livsstilsindeks Mænd Kvinder

78 Risiko for død Kan det betale sig at leve sundt? 1,00 0,90 0,80 0,70 Død af kræft 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Point i livsstilsindekset Mænd Kvinder

79 Risiko for død Kan det betale sig at leve sundt? 1,00 0,90 0,80 0,70 Død af hjerte-karsygdom 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Point i livsstilsindekset Mænd Kvinder

80 Hvad er næste skridt?

81 Genetik og kræft Tvillingestudier har vist at genetiske forhold er ansvarlige for: Brystkræft: ~ 27% Tyk/-endetarmskræft: ~ 35% Højrisiko genetiske variationer: Brystkræft: BRCA1/BRCA2 - ansvarlig ca. 5% af al brystkræft, 80% livstidsrisiko for bærere Tyk-/endetarmskræft: Arvelig tyk- /endetarmskræft (HNPCC) ansvarlig for < 5% af alle diagnoser, 80% livstidsrisiko for bærere Lavrisiko genetiske variationer:???

82 Udvikling af tyktarmskræft i England og Japan

83 Acetylator phenotype Hurtig phenotype hurtig aktivering af heterocyklinske aminer til mere aktive former N-acetyltransferase Langsom phenotype hvide 55% sorte 60% kinesere 10% japanere 10%

84 Baggrund for personlig forebygelse: Vores arvemateriale og microbiom betyder, at vi reagerer forskelligt på miljø, livsstil, sygdom og behandling. Mennesket har ca gener, men de udgør kun 1% af genomet, samlede arvemasse. Vi har 100 billioner bakterier og vira i vores tarmkanal. Den vigtige information fås ved at kombinere genetiske oplysninger med livsstil, miljø, sygelighed og andre kliniske data Der er en enorm fokus på betydningen og vigtigheden af en mere personlig medicin og forebyggelse

85 Hvilke oplysninger kan man indhente og hvad viser DNA scanninger? Slukkede gener, med lavere aktivitet, findes hos alle mennesker Naturlige variationer i SNP s EPI genetik:

86

87 Vision Identificere højrisikogrupper og metoder til forebyggelse og tidlig diagnostik ved kombination af omics teknologier Beskrive Metabotyper! Personlig kostrådgivning Bedre baggrund for målrettet forebyggelse Gøre Danmark førende inden for biomedicinsk forskning

88 Tak for opmærksomheden

89 Myte V - hvordan er det med de planteøstrogener???

90 Evidens

91 Planteøstrogener Stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen Soja: Isoflavoner Fiberrige fødevarer: Lignaner/enterolacton

92 Hormoneffekter af soja: Effekt ifht. brystkræft i dyreforsøg afhænger af om dyrene har fået stofferne, før de bliver fertile: - før dyrene er fertile tumorbeskyttende effekt - efter fertilitet øges tumorvækst Stimulerer væksten af østrogen sensitive BC celler gennem aktivering af ER receptoren. Kan nedsætte væksten gennem en hæmning af tyrosin kinase og DNA topoisomerase. Anti-inflammatoriske og anti-angiogene.

93 Buck, 2010 Am J Clin Nutr

94 Lignaner prognose efter brystkræft

95 Dødelighed Olsen, A., et al. (2011). Breast Cancer Res Treat 128(3):

96 Enterolacton og brystkræft - metaanalyse