ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

Transkript

1 ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

2 Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet er at give den bedst mulige vejledning om sundhed til offentligheden og til regeringer. Den samlede konklusion fra seneste udgave (2011) om faktorer, der påvirker tyktarmskræft ses her: 2011 Sted og dato Dias Ingen andre kræftformer synes påvirket af rødt kød.

3 Andre meta-analyser Der er publiceret flere meta-analyser. De rapporterer alle en association mellem indtaget af rødt og processeret kød og kræft i tyk- og endetarm med en signifikant øget risiko på 12-36%: Aune et al., 2013: 1.27 ( )* Johnson et al, 2013: 1.13 ( ) Xu et al., 2013: 1.36 ( )* Megalhaes et al., 2012: 1.29 ( ) Alexander et al., 2011: 1.12 ( ).. etc. etc., Dias 3

4 Undersøgelserne har typisk plot af denne type: Dias 4 WCRF and AICR 2010

5 Dosis-respons Dosis-responskurverne mellem kødindtag og kæftrisiko ser således ud i de enkelte undersøgelser: Dias 5

6 En kritisk stemme Dominik Alexander Alexander har publiseret en del kritiske artikler om emnet. Han er enig i, at der synes at være en statistisk signifikant sammenhæng mellem rødt kød og tyktarmskræft, men fremhæver følgende: - Samlet set er associationen relativt svag (<1.5) - Resultatet er heterogent (p<0.05) - Mønsteret er inkonsistent for mange undergrupper (køn, tumorplaceringer, etc.) - Confounders (kost, livsstil) er sandsynlige - Der ser ikke ud til at være nogen klar dosis-respons Dias 6

7 Mukamals Alexanders heterogenicitetsplot heterogenicitets-plot for alkohol og hjertesygdom Author (Year) Blackwelder et al (1980) Kittner et al (1983) Colditz et al (1985) Friedman et al (1986) Kono et al (1986) Suhonen et al (1987) Garfinkel et al (1988) Boffetta et al (1990) Garg et al (1992) Suh et al (1992) Cullen et al (1993) Rehm et al (1997) Thun et al (1997) Yuan et al (1997) Maskarinec et al (1998) Albert et al (1999) Renaud et al (1999) Valmadrid et al (1999) Solomon et al (2000) Trevisan et al (2001) Diem et al (2003) Mukamal et al (2003) Knoops et al (2004) Doll et al (2005) Ebbert et al (2005) Gun et al (2006) Harriss et al (2007) Xu et al (2007) Hart et al (2008) Pedersen et al (2008) Bazzano et al (2009) RR (95% CI) 0.54 (0.37, 0.79) 0.68 (0.39, 1.17) 0.63 (0.44, 0.90) 0.70 (0.56, 0.88) 0.70 (0.60, 0.82) 0.75 (0.61, 0.92) 0.70 (0.56, 0.87) 0.72 (0.58, 0.89) 0.74 (0.61, 0.90) 0.74 (0.61, 0.89) 0.74 (0.62, 0.89) 0.75 (0.64, 0.89) 0.76 (0.66, 0.88) 0.75 (0.65, 0.86) 0.75 (0.66, 0.86) 0.75 (0.66, 0.85) 0.76 (0.67, 0.86) 0.75 (0.66, 0.85) 0.74 (0.66, 0.83) 0.73 (0.65, 0.82) 0.73 (0.65, 0.82) 0.73 (0.66, 0.82) 0.73 (0.65, 0.81) 0.73 (0.66, 0.80) 0.73 (0.66, 0.81) 0.73 (0.66, 0.80) 0.73 (0.67, 0.81) 0.73 (0.67, 0.80) 0.74 (0.68, 0.81) 0.75 (0.68, 0.82) 0.75 (0.68, 0.81) Sted og dato Dias Cumulative Relative Risk (95% CI)

8 Dosis-respons Grafisk evidens præsenteret af Alexander som dokumentation for, at der ikke er dosisrespons: Dias 8

9 Alexander s heterogeniciteter Enhedens navn Dias 9

10 Yderligere perspektiver til diskussionen Dyreeksperimentelle studier (med hæm, stegemutagener og andre forbindelser fra kødprodukter) viser klart en kræftrisiko for tyktarm, men her er der klar dosis-respons. Hæm-jern kan tilsyneladende katalysere dannelsen af kræftfremkaldende nitrosaminer i tyktarmen. Derfor er der et klart teoretisk rationale for en skadelig effekt af rødt kød.. Men der mangler dosis-respons i de humane studier, selv om det teoretisk skulle forventes. Der kan være mange forklaringer på dette: 1. Kød er måske ikke den primære faktor, men dækker over associerede livsstilsfaktorer eller selve rapporteringsværktøjerne 2. Andre faktorer påvirker/sænker effekten af kød, fx. - Calcium - Fiber - Frugt og grønt Dias 10

11 Yderligere en observation geografien passer ikke Mongoliet og de arabiske lande passer fx ikke sammen med resten af billedet Dias 11 Zur Hausen Int. J. Cancer 130, (2012

12 Hvad kunne man gøre for at finde ud af, hvad der er op og ned? 1. Kunne det være en effekt, der skyldes spørgeskemateknikken en sund forbruger effekt? Dette kunne afgøres med brug af gode, objektive biomarkører 2. Kunne det tænkes at effekten er reel, men kun viser sig ved mangel på beskyttende faktorer? Dette er faktisk en pointe, der er åbenhed om på begge sider af de ret optrukne fronter for/imod rødt kød og kræftrisiko. Den understøttes til dels af eksisterende observationelle undersøgelser. Dias 12

13 Har vi de nødvendige biomarkører? Dias 13

14 Metabolomics af kødindtag Stella et al., J. Proteome Res.. 5 (2004)

15 Carnosine in a recent meat meal study Dias 15

16 1-Methylhistidin og 3-methylhistidin Begge er gode markører for kødindtag, men ingen af dem er specifikke for rødt kød. 3-methylhistidin i urin er meget afhængig af personens egen muskelmasse, mens 1- methylhistidin kun kommer fra kosten.

17 3-Methyl-histidin udskillelse reflekterer primært muskelmasse - ligesom creatinin, men begge påvirkes af kødindtaget Wang Z et al. 1998, J. Parenteral Enteral Nutr. 22, 82-86; Wang Z et al. 1996, J. Biomed. Environ. Sci., 9,

18 Konklusion Da der er fundet en sammenhæng mellem indtag af rødt eller forarbejdet kød og tyktarmskræft i de fleste studier, må de internationale organisationer indenfor folkesundhed nødvendigvis reagere ved at udstede de advarsler, vi ser. Fra et strengt videnskabeligt udgangspunkt er der stadig usikkerhedsmomenter, der bør belyses nærmere. Studier med biomarkører er i første omgang den bedste strategi for at udelukke confounding. Vi mangler endnu gode biomarkører, der er specifikke for indtaget af rødt kød og processeret (nitritsaltet samt røget) kød. Perspektiv Min gruppe vil i foråret gennemføre et studie, støttet af Innovationsfonden gennem JPI-HDHL hvor vi specifikt søger efter markører for rødt kød, så vi kan gennemføre bedre observationelle undersøgelser i fremtiden. Dias 18

19 Dias 19 Enhedens navn