... at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftindustri. Årsberetning 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftindustri. Årsberetning 2013"

Transkript

1 ... at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftindustri Årsberetning 2013

2 2 Time for

3 Indhold: Indledning: 3 Velkommen og indhold Tema 1: 4 CBS Maritime forskning på tværs og i dialog Tema 2: 6 Ny Lægebog for Søfarende med web og e-bog Tema 3: 8 Bærbart system til test af zooplankton i ballastvand Tema 4: 10 Energieffektiv drift af skibe Tema 5: 14 Fotokemisk rensning af emissionsgasser Growth Tema 6: 16 Internationalt maritimt topmøde i Danmark Tema 7: 20 Vindmølleindustriens forsyningskæde fra vugge til grav Velkommen til årsberetningen for 2013 fra Den Danske Maritime Fond. Fonden er stiftet for at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftindustri. Dette sker gennem økonomisk støtte til forskning, teknologi- og produktudvikling, uddannelse, rekruttering og andre typer af initiativer med maritimt fokus. I 2013 blev der behandlet i alt 144 ansøgninger og uddelt 60 mio. kr. til 77 modtagere. Aktivitetsniveauet i 2013 lå således væsentligt over Her i årsberetningen sætter vi fokus på 7 spændende projekter. Alle større uddelinger i 2013 er desuden kort beskrevet fra side 24 og frem. I sidste del findes omtale af Fondens baggrund, fundats, bestyrelse og ansøgningsprocedure samt beskrivelse af Fondens aktiviteter og økonomi. Fondens årsrapporter fra 2005 til 2013 kan hentes på Det maritime MBA Legat: 22 MBA Students Liste over uddelinger: 24 En oversigt over større uddelinger til virksomheder og institutioner Begivenheder i 2013: 33 Maritim Konference på Christiansborg 35 Skibsteknisk Selskab 35 Den Maritime Forskerdag 36 Forskningsprojekter kort fortalt Om Fonden: 39 Baggrund og fundats 39 Bestyrelse og administration 39 Om at ansøge Økonomi og statistik: 40 Om driften 41 Om årsrapporten 41 Resultatopgørelse 3

4 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 1 CBS Maritime forskning på tværs og i dialog Holdkap Carsten Ørts Hansen og Henrik Sornn-Friese, CBS Maritime 4

5 Dansk skibsfart og hele den maritime klynge står i disse år overfor en øget konkurrence og en række meget store og nye udfordringer, som både er skabt af globale politiske og økonomiske forhold og af de stigende krav på især klima- og miljøområdet. Disse forhold stiller aktørerne i Det Blå Danmark overfor en række strategiske, ledelsesmæssige og udviklingsmæssige udfordringer. CBS har på den baggrund etableret CBS Maritime, hvor man samler en række kompetencer og forskningsområder og bl.a. i 7 konkrete forskningsprojekter i Ph.d.- form analyserer den maritime forskning og undervisning. 3 projekter ser på innovation og forretningsudvikling, 2 projekter ser på supply chain samarbejde, et projekt ser på finansiel risikostyring i rederier og endelig ser et projekt på økonomisk og juridisk risikostyring. Forskningsprogrammet har titlen Det Blå Danmarks konkurrencemæssige udfordringer og strategiske udviklingsmuligheder. Forskningsprogrammet tilrettelægges i et unikt samarbejde på tværs af institutter og faggrænser og med relationer til andre former for uddannelsesinstitutioner og universiteter. Også kontakten til erhvervslivet er betydeligt tættere, end der har været tradition for. Hvert enkelt projekt har tilknyttet virksomheder eller organisationer fra Det Blå Danmark, og hvert projekt har også et klart virksomhedsstrategisk sigte det skal have relevans for erhvervet. Forskningen skal nemlig kunne bidrage til, at aktørerne i den maritime branche kan styrke deres konkurrencemæssige position på markedet. Projekterne skal understøtte den relevante maritime undervisningsaktivitet på CBS. Kort fortalt: CBS har i en årrække huset forskellige forskningsprojekter med tilknytning til den maritime branche. For et par år siden blev der af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) udformet en række ønsker fra det maritime erhverv til forskningsprojekter på CBS, og med afsæt i bl.a. disse ønsker har CBS med støtte fra Fonden søsat CBS Maritime, som er et ambitiøst og tværfagligt forskningsprogram med titlen Det Blå Danmarks konkurrencemæssige udfordringer og strategiske udviklingsmuligheder. Som titlen antyder, er der tale om fremadrettet forskning i tæt og direkte samarbejde med virksomheder fra den maritime klynge. Fakta: > Maritimt forskningsprogram ved CBS > Forskning og uddannelse i tæt dialog med erhvervslivet > Samarbejde på tværs af institutter og universiteter sejlads Baggrunden: Mange af de danske uddannelsesinstitutioner nyder stor respekt i den maritime branche, og CBS er ingen undtagelse. CBS huser flere internationalt anerkendte forskere og leverer yderst kompetent forskning, som er med til at sikre Danmarks position på det maritime område. For fortsat at kunne være med helt i front er der nu behov for en mere fremadrettet forskning, som i samarbejde med erhvervslivet styrker konkurrenceevnen. På den baggrund har ATV i en rapport samlet input fra en række af branchens aktører om Det Blå Danmarks ønsker til forskningen på CBS. Løsningen: Med afsæt i rapporten fra ATV har CBS med støtte fra Fonden skabt et unikt samarbejde på tværs af institutter og faggrænser. Under navnet CBS Maritime søsættes et ambitiøst forskningsprogram med bl.a. 7 Ph.d.-projekter, som skal arbejde med Det Blå Danmarks konkurrencemæssige udfordringer og strategiske udviklingsmuligheder. Perspektiverne: Det Blå Danmark står overfor en række store og globale udfordringer i de kommende år af både økonomisk, politisk og miljømæssig art. For at kunne bevare konkurrenceevnen er hele branchen nødt til at forholde sig kreativt til de problemstillinger, som påvirker mulighederne for vækst, og én af de nye veje går gennem CBS Maritime. Her har man valgt en helt ny og tværfaglig indgang, hvor man dels indgår i et nyt og tæt samarbejde med erhvervslivet og dels bl.a. også inddrager områder og institutter, som ellers ikke traditionelt har haft tilknytning til den maritime branche. Resultatet skulle gerne være forskning, som rækker fremad og kan styrke det Blå Danmark. Set indefra: Henrik Sornn-Friese og Carsten Ørts Hansen leder CBS Maritime og ser store muligheder i både det nye tværfaglige forum og i den tætte kontakt til erhvervslivet..: CBS Maritime her mødes viden og erhverv! CBS Maritime bliver det forum, hvor den maritime sektor mødes med forskere på tværs af institutter og kompetencer, og hvor kræfterne forenes for at skabe ny viden og vækst Info: > Etablering af forskningsprogram for maritim forskning på CBS > CBS Maritime, CBS, Kilevej 14, 3. sal, 2000 Frederiksberg > Kontakt: Henrik Sornn-Friese eller Carsten Ørts Hansen > Mere info: institutter-centre/cbs-maritime 5

6 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 2 Ny Lægebog for Søfarende med web og e-bog Lægebog Connie S. Gehrt, Seahealth og Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet 6

7 Lægebog for Søfarende er sammen med skibets medicinkiste og forbindelsen til de danske læger i fjerntjenesten Radio Medical en vigtig del af sygdomsbehandlingen om bord. Selve behandlingen udføres af skibets sygdomsbehandler, som har gennemgået et obligatorisk grundkursus på 10 dage gennem Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø. Kurset genopfriskes hvert 5. år. Den nuværende lægebog er fra 1996 og Seahealth har gennemført en forundersøgelse blandt søfarende, læger og andre fagfolk, som samlet peger på, at bogen både fagligt og pædagogisk trænger til fornyelse. Med støtte fra Fonden udarbejdes der i samarbejde med bl.a. en følgegruppe med både læger, søfarende og søfartsmedicinske eksperter et helt nyt materiale til sygdomsbehandlingen på de danskflagede skibe. Indholdet drøftes i følgegruppen og vurderes til slut af en speciallæge på området. Skibsbesætninger er internationale og har forskellig baggrund, så der lægges vægt på en enkel struktur, stor overskuelighed og at materialet kan læses, forstås og bruges af lægfolk. Materialet skrives på dansk og engelsk. Den trykte udgave suppleres med en e-bog, og derudover opbygges der en omfattende online-version med hjemmeside, flere søgemuligheder og flere indgange. Endelig udarbejdes der også en række illustrative videosekvenser, hvor sygdomsbehandleren tydeligt kan se, hvordan man udfører forskellige behandlinger bedst muligt. I forlængelse af arbejdet på den nye Lægebog for Søfarende er man i gang med at undersøge mulighederne for at tilbyde bogens indhold til brug for andre flagstater, og Seahealth har modtaget meget positiv feedback på initiativet fra internationalt hold. Kort fortalt: Den nuværende Lægebog for Søfarende er fra 1996, og såvel fagligt som metodisk og pædagogisk er der brug for fornyelse, ligesom moderne teknologi også giver nye muligheder for at formidle den nødvendige viden til skibenes sygdomsbehandlere. Med støtte fra Fonden er Søfartens Arbejdsmiljøråd, Seahealth, derfor nu i samarbejde med læger og en følgegruppe i gang med at udarbejde en helt ny Lægebog for Søfarende. Bogen udarbejdes både på dansk og engelsk, og suppleres med både en omfattende hjemmeside og en e-bogs udgave samt med en række instruktive videosekvenser. Fakta: > Udarbejdelse af helt ny lægebog for søfarende på dansk og engelsk > Etablering af tilhørende web-version > Udarbejdelse af lægebogen som e-bog > Produktion af instruktive videosekvenser for lægfolk Baggrunden: Lægebog for Søfarende er obligatorisk på alle danske skibe, og er et vigtigt redskab for skibets sygdomsbehandler. Sygdomsbehandleren er en person, der har modtaget en uddannelse på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø, og som er i stand til i samarbejde med læger på land at yde sygdomsbehandling om bord. Den nuværende Lægebog er fra 1996 og Seahealth har gennemført en undersøgelse, som klart dokumenterede et behov for en fornyelse. Både fagligt såvel som metodisk, pædagogisk og teknologisk er der sket meget på de seneste 17 år, og de nye medier rummer også nye muligheder for formidling. Løsningen: I tæt samarbejde med både læger, søfarende og eksperter med søfartsmedicinsk ekspertise og med støtte fra Fonden er Seahealth i gang med at udarbejde en helt ny Lægebog for Søfarende. Bogen forfattes på både dansk og engelsk og suppleres med en hjemmeside. Bogen vil også udkomme som e-bog, og i tilknytning til både hjemmesiden og e-bogen udarbejdes der små instruktive videosekvenser, som kan hjælpe sygdomsbehandleren til at udføre sit arbejde så korrekt som muligt under de givne forhold. Perspektiverne: Sikkerhed til søs handler også om sygdomsbehandling, både ved sygdom og ved ulykker, og søfolk på danskflagede skibe har naturligvis krav på at få den bedst mulige behandling. Med en helt ny Lægebog for Søfarende suppleret med de hjælpemidler, som moderne teknologi gør muligt i form af e-bøger, hjemmesider og video, er sygdomsbehandleren på det enkelte skib rigtigt godt klædt på til at yde den rette hjælp i samarbejde med Radio Medicals læger på land. Set indefra: Connie S. Gehrt fra Seahealth og læge, ph.d Bjarne Lühr Hansen og læge Philipp Skafte-Holm lægger stor vægt på, at bogen er til at bruge for ikke-lægeligt personale..: Sygdomsbehandleren er jo så at sige uddannet til at være lægens øjne, ører og hænder. Og den nye Lægebog i kombination med de nye medier giver os virkelig et effektivt og anvendeligt redskab, som kan være med til at sikre søfolkene den bedst mulige sygdomsbehandling Info: > Udarbejdelse af ny Lægebog for Søfarende med e-bog og tilhørende hjemmeside > Seahealth, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33 B, 2. sal, 1256 København K > Kontakt: Connie S. Gehrt > Mere info: 7

8 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 3 Bærbart system til test af zooplankton i ballastvand Bevægelse Pia Haecky og Nick Blackburn, Bioras ApS 8

9 Den danske virksomhed Bioras ApS har en betydelig erfaring med udvikling af hardware og software til optisk identifikation i forskellige sammenhænge af levende organismers mængde og bevægelse lige fra bakterier over celler til zooplankton og fisk. Virksomheden har siden etableringen i 1998 haft et tæt samarbejde med en lang række forskningsmiljøer og i de senere år også erhvervslivet, hvor man har fundet anvendelse for virksomhedens kompetencer og løsninger på en lang række områder bl.a. båret frem af den stærkt stigende miljøbevidsthed. Bioras løsninger har nu også fundet anvendelse på det maritime område. Her arbejder Bioras med støtte fra Fonden på at udvikle et kompakt system, som kan identificere levende zooplankton i ballastvandsprøver. Systemet virker ved, at ballastvand passerer forbi et digitalt videokamera i en bestemt hastighed, som ganske enkelt bestemmes er liv Baggrunden: IMO har vedtaget en konvention, som foreskriver de tilladte grænseværdier for ballastvand. Ballastvand skal nemlig være stort set 100 % renset for bl.a. at undgå forurening med såkaldt invasive arter. Kontrol med ballastvand foregår typisk ved, at der tages prøver ombord eller i havn, og prøverne sendes til akkrediterede laboratorier på land, hvor de analyseres med bl.a. mikroskopering. Metoden er tidskrævende og relativt omstændelig. Den danske virksomhed Bioras A/S har stor erfaring med udvikling af systemer til optisk identifikation af både bakterier og større organismer i forskellige miljøer. Løsningen: Bioras har nu konstrueret et system, som via digital video og en kompliceret software kan frasortere irrelevante bevægelser og genkende levende organismers bevægelser. af tyngdekraften. En skræddersyet software analyserer datamængden og frasorterer bevægelser, som fx er genereret af bundfældning. Til gengæld identificerer systemet så bevægelser, som opfylder en række parametre defineret i softwaren, og kan derved fastslå, om ballastvandsprøven indeholder organismer større end 50 my samt naturligvis mængden pr. fx kubikmeter. Og ikke mindst om disse organismer er levende. Softwaren er nemlig udviklet til at genkende disse organismers bevægelsesmønstre, og hvis de bevæger sig, er de levende Målet er, at modtageren kan vurdere, om ballastvandet er renset tilfredsstillende. Hele løsningen er så kompakt, at den kan bæres, og processen tager kun 30 minutter. Dermed kan den anvendes både til søs til fx at evaluere, om en rensningsproces har været effektiv, og til lands, hvor den kan screene en ballastvandsprøve, allerede inden den sendes til analyse på et laboratorium. Analysen af data baseres på den antagelse, at hvis det bevæger sig, så er det levende Systemet er hurtigt, kompakt og automatisk, og kan på 30 minutter om bord på skibet fortælle, som en ballastvandsprøve er fri for levende zooplankton i størrelser omkring 50µ. Løsningen kan betjenes af stort set alle man behøver således ikke at være laborant. Hele apparatet inklusive kamera, software, beholdere m.m. fylder som en håndkuffert. Perspektiverne: Et kompakt, bærbart og først og fremmest hurtigt og pålideligt system til at screene ballastvandsprøver for levende organismer vil lette hverdagen betydeligt for både skibspersonellet, port state control authorities og kontrolvirksomheder som fx DHI i Hundested. For alle parter vil systemet indebære et potentiale for at spare både tid og energi. Kort fortalt: Der er stor fokus på rensning af ballastvand, fordi forurenet ballastvand koster samfundet milliarder hvert år. De forskellige systemer til rensning skal løbende kunne dokumentere deres effektivitet via bl.a. godkendelser på akkrediterede laboratorier, og de traditionelle metoder har været relativt omstændelige og tidskrævende. Det danske firma Bioras ApS arbejder nu med støtte fra Fonden og i samarbejde med Unit-One, Fishlab og DHI på at udvikle en bærbar løsning, som via optisk identifikation med brug af digital video og en avanceret software hurtigt og automatisk screener ballastvandprøver for levende organismer. Fakta: > Konstruktion af kompakt anlæg med optisk identifikation af levende organismer i ballastvand > Tilpasning af eksisterende software til marine-applikationer > Konstruktion af kompakt, hurtig og automatisk løsning > Udvikling i samarbejde med akkrediteret laboratorium Set indefra: Pia Haecky fra Bioras er meget positiv over samarbejdet med erhvervslivet om at nyttiggøre systemet..: Vi har traditionelt haft meget tætte relationer til relativt beskyttede undervisnings- og forskningsmiljøer i indendørs laboratorier, og det har været meget spændende at opleve, hvordan vores hardware og software skulle testes og virke i den maritime verden Info: > Udvikling og produktion af måleudstyr til identifikation af zooplankton i ballastvand > Bioras ApS, Hejreskovvej 18B, 3490 Kvistgård > Kontakt: Pia Haecky, Ph.d, > Mere info: 9

10 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 4 Energieffektiv drift af skibelængere 10

11 på literen 11

12 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 4 Energieffektiv drift af skibe Længere Fra venstre: Lasse Normann de Boer, Tommy Andreasen, Risto-Juhani Kariranta, Jens Thomsen og Søren Hattel 12

13 Energieffektiv drift af skibe er et område med stor bevågenhed i hele den maritime branche. En af de helt store poster på budgettet er nemlig udgifterne til brændstof, som på mange skibe udgør 50 % eller mere. Samtidig stilles der stigende krav til branchens miljøvenlighed med bl.a. skærpede krave til skibenes emissioner og kontrolforanstaltninger som SEEMP Ships Energy Efficiency Management Plan, som er obligatorisk fra oktober 2013 og som anvendes som et værktøj til at optimere og dokumentere skibets energieffektivitet. Skibes energieffektivitet bestemmes af en lang række faktorer, som både hver for sig og indbyrdes påvirker det samlede forbrug af brændstof. Brændstoffets kvalitet, motorernes tilstand og effektivitet, skibets trim, begroningen på skrog, propellere og ror, hastighed, vind-, strøm- og bølgeforhold samt mandskabets kompetencer og reaktionsevner er alt sammen forhold, som kan påvirke det samlede resultat. Der findes på markedet allerede en række hjælpemidler, som kan støtte de driftsansvarlige i deres beslutninger. FORCE har bl.a. udviklet systemet SeaSuite, som består af forskellige moduler, og arbejder nu i dette projekt på dels at udvikle yderligere et modul til motorovervågning, dels at integrere alle moduler i ét samlet system. Dette system skal ud fra en helhedsbetragtning tage hensyn til alle kendte parametre og derved gøre det muligt for de driftsansvarlige at drive skibet så energieffektivt som muligt. Optimal udnyttelse af energien på et skib kan forbedre konkurrenceevnen og gøre det nemmere at overholde IMOs grænseværdier for fx emissioner. FORCE er i samarbejde med 4 rederier og DTU Mekanik og med støtte fra Fonden i gang med at udvikle et helhedsorienteret system, som integrerer allerede kendte moduler til monitorering i serien SeaSuite med et nyudviklet modul til monitorering af motorernes ydelser. på literen Baggrunden: Energiforbruget ved at drive et skib frem påvirkes af en lang række faktorer i både maskinrum og skibet som helhed. Brændstoffets kvalitet, motorernes effektivitet, skibets trim, begroning på skrog og propellere, hastighed, vejr- og bølgeforhold og ikke mindst mandskabets kompetencer er alt sammen forhold, som har betydning for, hvor meget brændstof der bruges, og dermed også for, hvor meget emission der skabes. Der findes en række løsninger, som hver for sig kan være med til at forsyne de driftsansvarlige både til søs og til lands med de oplysninger, som kan danne basis for at optimere udnyttelsen af energien, og dermed i sidste ende danne basis for at spare energi. Løsningen: Ved at udvikle et motormodul til overvågning af primært skibets hovedmotor og integrere dette modul med allerede eksisterende systemer til performance-overvågning til ét samlet driftsstøttesystem skabes en løsning, som både kan reducere energiforbruget og emissionerne og samtidig gøre det muligt for skibet at leve op til IMOs krav om SEEMP. Løsningen giver et holistisk billede af skibet i drift, og dele af oplysningerne skal også være tilgængelige for personalet på land for fx at kunne sammenligne med tal fra søsterskibe. Kort fortalt: Den globale konkurrence stiller stadig større krav til skibsfarten om øget effektivitet uden øgede omkostninger, og samtidig skal skibene mindske det miljømæssige fodaftryk både til havs og i havnene. Omkostninger til brændstof er den største enkeltstående post på skibenes regnskab. I gennemsnit står indkøb af brændstof for mindst 50 % af driftsomkostningerne, og derfor forskes der meget i både at optimere udnyttelsen af energien og reducere bl.a. emissioner. Med støtte fra Fonden arbejder FORCE og DTU Mekanik på at udvikle et helhedsorienteret driftstøttessystem, som både skal indeholde et nyt modul og kunne integreres med eksisterende overvågningsmoduler. Fakta: > Udvikling af motormodul til overvågning af hovedmotor > Udvikling af driftstøttesystem > Integration med SeaSuite-moduler > Reduktion af energiforbrug og emissioner Set indefra: Christian Schack fra FORCE ser et betydeligt potentiale i det holistiske aspekt i den måde, systemet indsamler og bearbejder data..: Der findes rigtigt mange oplysninger tilgængelige, men kunsten er dels at inddrage skibets besætning aktivt, så de tager ejerskab, og dels at servere oplysningerne pædagogisk, så de kan støtte de beslutninger, som alle de driftsansvarlige både til lands og på skibet tager lige fra maskinrummet over broen og til ruteplanlæggerne Perspektiverne: Ved at udvikle en løsning, som gør det Info: muligt at få et tilnærmelsesvist helhedsbillede af de meget komplekse betingelser, og totalintegration af alle moduler i > Udvikling af motor performance modul som et skib i drift er underlagt, kan driften SeaSuite optimeres og derved opnås både en række > FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby og DTU Mekanik, energibesparelser og miljømæssige gevinster. Anker Egelundsvej 1, 2800 Lyngby Der findes i dag kun få systemer, som kan > Kontakt: Peter K. Sørensen, håndtere de komplekse data i forbindelse > Mere info: med optimering af skibets energieffektivitet, og FORCE ser et betydeligt markedspotentiale i helhedsaspektet. 13

14 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 5 Fotokemisk rensning af emissionsgasser I de højere Andrew Butcher, Københavns Universitet og Lars Nannerup, Infuser Matt Johnson, Københavns Universitet 14

15 Den danske virksomhed Infuser ApS udvikler og markedsfører løsninger til at rense luft og vand for forurenende stoffer og partikler. Løsningerne er udviklet i tæt samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og er baseret på at anvende de samme kemiske reaktioner, som i atmosfæren sørger for at rense luften. Infuser har bl.a. været involveret i et projekt i Århus, hvor man for Jysk Miljørens gennemførte et forsøg med at fjerne diverse svovlforbindelser fra virksomhedens forbrænding af forskellige former for affaldsolier bl.a. fra den maritime industri. Metoden var baseret på at tilsætte den naturlige gasart ozon til forbrændingsgasserne og udsætte gassen for UV-bestråling. Den kemiske reaktion binder de forurenende partikler til ozonen, og ved at påføre partiklerne en elektrisk ladning kan de efterfølgende opsamles elektrostatisk. Resultatet var, at emissionerne fra forbrændingen blev renset for luftlag såvel partikler som kulbrinteforbindelser og bakterier til stor glæde for bl.a. anlæggets naboer. I forbindelse med arbejdet for Jysk Miljørens er Infuser blevet opmærksom på, at metoden måske har et betydeligt potentiale for skibsfarten, da der også her er behov for at få fjernet især SO x fra skibenes emissioner. Fotokemisk luftrensning foregår uden filtre og uden særligt energiforbrug samtidig med, at et anlæg ikke nødvendigvis fylder særlig meget. Derfor er Infuser med støtte fra Fonden og i samarbejde med Københavns Universitet og DFDS gået i gang med at opbygge et testanlæg, hvor man vil forsøge at anvende fotokemisk rensning under de forhold, som opstår under forbrændingen af forskellige former for fuel-olie i en skibsmotor. Samtidig vil man også kunne vurdere, om de kemiske reaktioner nødvendiggør særlige forholdsregler for fx at modvirke korrosion. Kort fortalt: Skibsfarten står over en række miljømæssige udfordringer og skal inden for de kommende år i bestemte kystnære områder som bl.a. Østersøen og Nordsøen reducere udledningen af de skadelige emissioner med op mod 90 %. Reduktionen kan opnås på forskellig vis, og der anvendes bl.a. forskellige former for rensning af røggasser. Fotokemisk rensning efterligner naturens egne kemiske renseprocesser i atmosfæren og er med succes anvendt på et landbaseret anlæg. Nu forsøges principperne anvendt i et maritimt testanlæg for at vurdere metodens effekt overfor skibes emissioner. Fakta: > Testanlæg til analyse af fotokemisk rensning af emissioner > Samarbejde mellem erhvervsliv og universitet > Stort potentiale for reduktion af SO x Set indefra: Lars Nannerup fra Infuser fortæller, at projektet er et rigtigt godt eksempel på et konstruktivt samarbejde mellem erhvervslivet, den maritime verden og forskningsverdenen..: Baggrunden: Skibsfarten står overfor en række miljømæssige udfordringer og skal inden for de kommende år reducere udledningen af SO x, svovloxider, med ca. 90 % i de såkaldte SECA-områder (Sulphur Emission Control Areas), som er kystnære områder, herunder Østersøen og Nordsøen. Reduktionen kan nås på to måder; enten via et svovlfrit brændstof eller via rensning af røggassen fra skibets motorer. Svovlfrit brændstof er ca. 30 % dyrere end normal fuelolie og der vil være problemer med at skaffe tilstrækkelige mængder, så derfor er røggasrensning et vigtigt middel til at reducere bl.a. SO x i emissionerne. Løsningen: Den danske virksomhed Infuser ApS har i tæt samarbejde med Københavns Universitet fået patent på et princip, som efterligner kemiske processer i de øvre luftlag. Her foregår en naturlig rensning, hvor visse gasarter udskiller partikler, når de møder ozon og påvirkes af solens UV-stråler. Partiklerne bindes til bl.a. regn og luften bliver derved renset. Princippet er med held anvendt i et landbaseret anlæg, og med støtte fra Fonden skal der gennemføres forsøg for at se, om metoden kan anvendes på skibenes emissioner. Perspektiverne: Et anlæg baseret på fotokemisk rensning af skibenes røggasser bruger betydeligt mindre energi end andre kendte metoder det fungerer fx uden behov for andet tryk end det, som røggassen naturligt har i skibets skorsten. Samtidig vurderes det, at metoden vil være billigere end scrubbers, som allerede kendes og anvendes i stigende grad i landbaserede og maritime anlæg. Derudover vil anlægget fysisk formentlig kunne rummes uden store pladskrævende foranstaltninger og derved også være velegnet til retrofit. Det var faktisk vores kunde, som gjorde os opmærksom på, at der måske var et potentiale for at udnytte metoden ombord på et skib. Her har vi stor glæde af et samarbejde med DFDS, som kommer med mange praktiske råd om forholdene på et skib, og hele analysedelen gennemføres i tæt samarbejde med Københavns Universitet, hvor der fra Kemisk Institut er tilknyttet en post doc til projektet Info: > Anlæg til test af fotokemisk rensning af skibsmotorers emissioner > Infuser ApS, Universitetsparken 7, 4000 Roskilde > Kontakt: Lars Nannerup > Mere info: 15

16 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 6 Internationalt maritimt topmøde i Danmark Mak 16 Fra venstre: Michael Søsted, Søfartsstyrelsen Klaus Rostell, Danske Maritime Marie Kongerslev, Danish Maritime Days Sofie Rud, Danmarks Rederiforening Johannah Christensen, Danish Maritime Days Torben Vemmelund, Danish Maritime Days Kasper Søgaard, Søfartsstyrelsen Charlotte Balling, Danish Maritime Days (uden for billedet)

17 ing waves 17

18 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 6 Flemming R. Jacobs, Secretary General Danish Maritime Days Internationalt maritimt topmøde i Danmark Making 18

19 Den internationale maritime branche er verden over en vigtig brik i både international handel og den globale udvikling og vækst. De kommende år står hele branchen overfor en række store udfordringer af både miljømæssig, teknologisk, politisk og økonomisk art, og fra både regeringens og branchens side er der stor opmærksomhed på at finde nye løsninger på disse udfordringer. Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime har derfor taget initiativ til at etablere et sekretariat, som under titlen Danish Maritime Days skal planlægge og koordinere afviklingen af en maritim uge og ikke mindst Danish Maritime Forum, som skal være et årligt tilbagevendende maritimt topmøde. Det bliver en begivenhed, som involverer hele Det Blå Danmark sammen med det internationale maritime erhvervsliv, politiske beslutningstagere, eksperter, NGO er, forskere, institutioner og andre vigtige interessenter. waves Baggrunden: Den maritime industri er en bærende del af den internationale handel og globaliseringen, og bidrager dagligt til udvikling og vækst. Samtidig står hele branchen både økonomisk, miljømæssigt og teknologisk overfor store udfordringer de kommende år, og der er behov for at løse disse udfordringer. Regeringen og de maritime erhverv har en målsætning om at gøre Danmark til Europas maritime centrum. Et af midlerne er vækstplanen for Det Blå Danmark, som skal markedsføre hele den maritime klynge og være et effektivt udstillingsvindue for de danske maritime løsninger. Løsningen: Med Danish Maritime Days skabes der en begivenhed, hvor Det Blå Danmark i 5 dage udfordrer sig selv og hele den internationale maritime verden til at finde nye løsninger på branchens store og vigtige udfordringer. Danish Maritime Days er tænkt som en platform for selvstændige arrangementer over hele landet, og der er formuleret en række temaer som bl.a. New Growth Areas, The Maritime Sector of the Future, Globalization and the Maritime Industry og Sustainable Shipping. Målgruppen er internationale maritime aktører i bred forstand. I tilknytning til ugens program planlægges også under titlen Outreach en række kultur, idræts- og vidensarrangementer for den bredere offentlighed. Flagskibet i ugen er Danish Maritime Forum, som bliver et globalt maritimt topmøde, der samler verdens førende maritime beslutningstagere. Målet med topmødet er at finde nye veje og løsninger, som kan være med til at styrke den maritime branches positive indflydelse på den globale vækst. Arrangementet løber meget apropos af stablen i kulturkajen Docken i Københavns gamle Nordhavn med udsigt over Øresund. Begivenheden samler erhvervslivet, politiske beslutningstagere, eksperter, NGO er, forskere, uddannelsesinstitutioner og andre vigtige interessenter. Danish Maritime Forum inviterer verdens førende maritime beslutningstagere til at finde nye løsninger på branchens udfordringer og dermed styrke den maritime verdens bidrag til den globale vækst og udvikling. Perspektiverne: Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum skal være en tilbagevendende begivenhed. Og ved at samle den maritime verden til et løsningsorienteret topmøde er Danmark med til at sætte dagsordenen for de kommende års udvikling og vækst både maritimt og generelt. Initiativet går godt i tråd med regeringens vision om at gøre Danmark til Europas maritime centrum, og rummer store muligheder for at profilere Det Blå Danmark. Kort fortalt: Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime står bag initiativet Danish Maritime Days, som i uge 41 i 2014 samler erhvervslivet, politiske beslutningstagere, eksperter, NGO er, institutioner og andre vigtige interessenter. Ugen kulminerer i topmødet Danish Maritime Forum med deltagelse af førende maritime beslutningstagere fra hele verden. Målene med begivenheden er at finde nye løsninger på de vigtigste udfordringer for de maritime erhverv, at få styrket den positive effekt, som den maritime sektor har på global vækst og udvikling, og at få profileret Danmark som et maritimt foregangsland med innovative teknologier og løsninger. Fakta: > Etablering af sekretariat for Danish Maritime Days > Planlægning af topmødet Danish Maritime Forum > Planlægning og markedsføring af begivenheden > Kontakt til Det Blå Danmark Set indefra: Flemming R. Jacobs fra Danish Maritime Days ser store muligheder i, at det er Danmark, som lægger både jord og navn til det første egentlige maritime topmøde..: Vi har heldigvis fået mange positive tilkendegivelser og tilsagn fra både politisk og maritimt hold på dette initiativ. Og det er altså et meget stærkt signal at sende til de maritime aktører på verdensplan, at det er Det Blå Danmark, som løfter denne opgave og er med til at sætte dagsordenen for, hvordan den maritime verden globalt kan bidrage positivt til vækst Info: > Afholdelse af Danish Maritime Days og topmødet Danish Maritime Forum > Danish Maritime Days, Amaliegade 33 B, 1. sal, 1256 København K > Kontakt: Johannah Christensen > Mere info: wwwdanishmaritimedays.com 19

20 Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2013 > Tema 7 Vindmølleindustriens forsyningskæde fra vugge til grav Bide Thomas Poulsen, Aalborg Universitet 20

Den Danske Maritime Fond. Oktober 2017

Den Danske Maritime Fond. Oktober 2017 Den Danske Maritime Fond Oktober 2017 1 Fondens Bestyrelse består af 6 medlemmer Tommy Thomsen, formand (f. 1957). CEO for IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande). Udpeget af Danske Rederier. Indtrådt

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Carsten Melchiors Sekretariatschef 28. april 2016 1 Den Danske Maritime Fond Fonden blev etableret i sommeren 2005. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til initiativer og

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Bilag 1 - Idégrundlag

Bilag 1 - Idégrundlag Bilag 1 - Idégrundlag Der er en stigende efterspørgsel på energioptimeringer indenfor marinebranchen og ønsket om at optimere el produktionen om bord på skibe. Også i form af nye krav fra IMO (SEEMP),

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network 1 Øresund Food en klynge? En geografisk afgrænset kritisk masse af sammenkædede industrier og institutioner fra leverandører til universiteter

Læs mere

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet 1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

Tænk fremtid tænk plast

Tænk fremtid tænk plast Tænk fremtid tænk plast Nyt marked for plastmaterialer i offshoreindustrien Udviklingsprojektet Substitution af materialer offshore skaber vækst i plastbranchen og forøget indtjening i offshoreindustrien

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Green Ship of the Future

Green Ship of the Future Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD EN HD SKABER FUNDA- MENTET FOR AT KUNNE AGERE PROFESSIONELT I EN OMSKIFTELIG VERDEN I Beierholm er det afgørende, at vores medarbejdere løbende udvikler sig i overensstemmelse

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Sekretariatschef Carsten Melchiors Præsentation til IDA Maritim 23. Oktober 2017 1 Fondens Bestyrelse består af 6 medlemmer Tommy Thomsen, formand (f. 1957). CEO for IFU (Investeringsfonden

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 14. marts 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den østjyske byregion.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør DANSK FJERNVARME FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør STÆRK FAGLIG RÅDGIVNING / BRANCHENS TALERØR / STORT UDBUD AF UDDANNELSE OG ARRANGEMENTER VI ER TIL FOR MEDLEMMERNE Dansk

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Worldcareers Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Agenda - Generelt om kampagnen - Strategi - Materiale - Medievalg - Aktiviteter Kort om mig Martin Fyrst Jakobsen Historik: 1999 2002 HTX i Århus

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi Chief Specialist Jakob Buus Petersen Miljø og omkostningsbesparelser PAGE 2 : Ship Engineering New-building projects Engine Electrical Hull

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere