DEMOKRATISERINGEN AF IRAK

Transkript

1 DEMOKRATISERINGEN AF IRAK Afleveringsdato: 8/ Vejleder: Esben H. Nielsen Gruppe 13: Tarra J.R. Butler, Shena C.G. Rasmussen, Signe Hviid-Holm, Shaho Pirani, Toke K. Eskildsen Roskilde Universitetscenter Sam Basis 2. semester

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING ANTAGELSER ARBEJDSSPØRGSMÅL 6 2 METODE AFGRÆNSNINGER OG TILVALG BEGREBSAFKLARING LITTERATURVALG OG KILDEKRITIK PROJEKTDESIGN ANALYSESTRATEGI FORSKNINGSTEKNIKKER 15 3 IRAKS HISTORIE ÅRHUNDREDE - 1. VERDENSKRIG FØRSTE VERDENSKRIG TIL DANNELSEN AF IRAK KONFLIKTEN MED ISRAEL KAMPEN OM MAGTEN 1950 ERNE KONFLIKT MED KURDERNE OG IRAN SADDAM KOMMER TIL MAGTEN IRAK, IRAN KRIGEN OPTAKTEN TIL GOLFKRIGEN GOLFKRIGENS EFTERSPIL AFSLUTNINGEN AF SADDAMS ÆRA CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD 22 5 DEMOKRATI TEORI HVAD ER DEMOKRATI? HVEM ER FOLKET? HVORDAN SKAL FOLKET STYRE? BETINGELSERNE FOR DEMOKRATI GRUNDLAG FOR DEMOKRATI LEGITIMITET 31 6 CAN IRAQ BE DEMOCRATIC? IRAKS POLITISKE KULTUR KONSTITUTIONELLE UDFORDRINGER 36 2

3 6.3 DEMOKRATI MODELER IRAKS OVERGANGSREGERING DE-BA ATHIFICERING IRAKS NUVÆRENDE REGERING 41 8 POLITOLOGI ANALYSE OG DISKUSSION KRITERIER FOR DEMOKRATI DELKONKLUSION 47 9 KAPITEL ETNICITET SOCIAL KAPITAL BOURDIEUS KAPITALFORMER TILLID BEGREBET TILLID TILLID MELLEM ETNISKE GRUPPER NATION OG DEMOKRATI SIMILAR AND YET SO DIFFERENT DEMOKRATISERINGEN I TYSKLAND OG IRAK, ENS ELLER FORSKELLIG? SOCIOLOGI ANALYSE OG DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING 67 LITTERATURLISTE 69 3

4 1 INDLEDNING Siden terrorangrebet på World Trade Centeret 11. september har USA indledt en global krig mod terror. Invasionen af Irak i 2003 var et led i denne krig mod terror og missionen var, at fjerne diktatoren Saddam Hussein fra magten for derefter, at indføre demokrati i landet. USA har historisk set vist en tendens til at have en stærk interesse i, at bygge kapitaldrevne stater med samme værdigrundlag som USA, for at gøre den Amerikanske alliance, kaldet The Free World så stærk som mulig, for at have indflydelse på magtbalancer i de forskellige regioner(feldman, 2005:7). Tyskland og Japan er nogle af de mest markante eksempler på, hvordan tidligere fjender blev omdannet til stærke allierede imod Sovjetunionen i den kolde krig. USA s hjælp til henholdsvis Tysklands og Japans genopbygning efter Anden Verdenskrig og igennem Den Kolde Krig var sandsynligvis ikke kun for, at demokratisere landene for befolkningens skyld, men også for at gøre disse lande til så stærke allierede som muligt (Feldman, 2005:7). Der kan her trækkes paralleller til genopbygningen af Irak, hvor USA også har stor interesse i, at der skabes et velfungerende styre for dermed, at varetage egne interesser. Fokus på terrorisme er steget drastisk siden 11. september 2001 og dette har medført at USA har valgt, at føre en mere aggressiv sikkerhedspolitik. Det har blandt andet ført til to krige; først i oktober 2001 i Afghanistan og derefter i 2003 i Irak. I Afghanistan var krigen imod Taliban og Al Qaeda. Mens krigen i Irak var imod Saddam Hussein og masseødelæggelsesvåben, som USA påstod, kunne og ville blive brugt af Saddam Hussein i sammenarbejde med Al Qaeda imod vesten. På baggrund af denne påstand om, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, gik USA med præsident George W. Bush i spidsen, i krig mod Irak. Dog uden FN i ryggen. Noget tid efter, at Iraks militær var besejret og det viste sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak samt, at Saddam Hussein og Al Qaeda ikke have nogle forbindelser med hinanden, var USA s grundlag for krigen dermed falsk. Derefter skiftede Bushs regering strategi og ændrede fokus til, at krigen handlede om at demokratisere Irak og dermed befri irakerne fra diktatoren Saddam Hussein. 4

5 Idéen om at sikkerhed er betinget af demokrati går tilbage til den tyske filosof Kant. Han havde en tese om, at republikker ikke vil gå i krig med hinanden, men derimod søge at løse konflikter gennem aftaler, traktater eller sanktioner baseret på international ret. Han understregede derudover, at når demokratier førte krig mod ikke-demokratier ville de ofte være tilskyndede til at bruge mere rå og ureglementerede metoder. (Andersen, Lars 2005: 172). Dette kunne godt synes, at være tilfældet i USA's krig mod Irak. Der er en tendens til en antivestlig modstand blandt befolkningen i Mellemøsten. En af grundene til dette er, at USA ikke selv lever op til det ideal-billede der skal være rettesnor for Mellemøsten, ved bl.a. ikke at overholde menneskerettighederne over for terrormistænkte krigsfanger der anbringes i Guantanamo-lejren eller andre fangelejre. Irak er en forholdsvis ung stat, der blev oprettet i 1921 af de daværende kolonimagter England og Frankrig. Landet kan ligesom en række andre stater i Mellemøsten betegnes som en kunstig nationalstat, idet den er en kolonial konstruktion. Dette har betydet, at sammensatte folkeslag og forskellige religiøse retninger er blevet samlet i samme nationalstat, hvilket har medført en række udfordringer for de nye arabiske stater. Irak er befolket af tre større grupper: shia-muslimer, som er den største befolkningsgruppe, hovedsagligt bosat i det sydlige område, Kurdere i den nordlige del og sunni-muslimer i det centrale Irak. Ud over de tre store grupper er der flere mindretalsgrupper som bl.a. turkmenere, kristne, etc. Siden det socialistiske Baath-parti fik kontrollen i har irakerne levet under den samme præsident (Saddam Hussein) og det samme styre, uden mulighed for nogen som helst ændring, da de demokratiske rettigheder i landet mildest sagt var meget begrænsede. Partiet har hovedsagligt været styret af sunnitter, som har udvist en undertrykkende opførsel overfor de andre befolkningsgrupper. Dette samt Iraks tidligere historie har medført en masse interne konflikter blandt den irakiske befolkning. Vi undrer os dermed over, om det er muligt for USA, som en udefra kommende supermagt, at indføre demokrati i et land der ikke har politisk tradition eller historisk grundlag for det

6 1.1 PROBLEMFORMULERING Vi har valgt følgende problemformulering: Hvilke udfordringer står USA over for i deres forsøg på, at indføre demokrati i Irak? I forbindelse med USA s stræben efter at indføre demokrati i Irak, er de stødt på nogle forhindringer. Vi synes, det er nærliggende, at se på hvilke udfordringer der er tale om, hvorfor de opstår og om det er muligt, at skabe et demokrati under de pågældende omstændigheder. 1.2 ANTAGELSER For at demokrati kan blive en veletableret styreform, er der nødt til at være opbakning fra samfundet. Vi tror, at de sociale strukturer kan være en hæmsko for de demokratiske udfoldelser i Irak. De forskellige samfundsgrupper er nødt til at have en fælles interesse, for at kunne arbejde frem mod et fælles mål for nationen. USA's forehavende vil ikke lykkes, medmindre det irakiske folk begynder at se sig selv som irakere, frem for arabere, muslimer, tilhørende en etnisk gruppe, etc. Den diktatoriske politiske styreform irakerne har været vant til, giver demokratiet svære betingelser for, at kunne blomstre da der ikke er tradition for en opposition og flerpartistyre. 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL Vi har lavet tre arbejdsspørgsmål, der skal hjælpe os med at besvare problemformuleringen. Disse spørgsmål skal danne grundlag for vores analyse og være med til at give os indblik i hvilke udfordringerne der ligger i Iraks demokratiseringsproces. 1. Hvilken betydning har Iraks historie med henblik på regimeskifte, krige og styreformer haft for udformningen af det nuværende Irak? Vi vil her se på, hvordan Iraks historie har været med til at præge det Irak vi kender i dag, med hensyn til kultur, religion, magtkampe, etniske problemer mm. 2 Hvilken demokratiform forsøger USA at indføre og hvordan implementeres den? 6

7 Vi vil derefter se på hvad der ligge i begrebet demokrati og hvilke kriterier/ forudsætninger der skal være opfyldt for, at demokratiet kan blomstre. Vi undersøger i den forbindelse, hvilket slags demokrati USA prøver, at indføre i Irak, og vil i den dermed diskutere, om det er den ideelle demokratimodel for det irakiske folk. Vi vil ydermere se på om en alternativ demokratiform ville være lettere, at tilpasse det irakiske samfund. 3. Hvilken indflydelse har den irakiske befolknings kultur på muligheden for at indføre demokrati? Til sidst ser vi problemstillingen fra et sociologisk perspektiv. Vi ser på om Irak som nation er klar til demokrati, og om det irakiske folk overhoved er mentalt og socialt gearet til at håndtere den demokratiske deltagelse. 2 METODE Vi vil i det følgende afsnit gøre rede for de metodiske og teoretiske overvejelser vi har gjort os, i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt. Desuden forklarer og begrunder vi valget af empirisk og teoretisk materiale. 2.1 AFGRÆNSNINGER OG TILVALG At skabe demokrati i Mellemøsten er destineret til, at være et komplekst foretagende. Der er utroligt mange faktorer der spiller ind for dettes succes eller mangel på samme. Vi har valgt, at fokusere på demokratiseringen af Irak, da det er et yderst aktuelt emne. Det der sker i området, er utrolig relevant for magtbalancen i regionen, men også for den vestlige verdens udenrigspolitiske og handelsmæssige aktioner og interesser. Demokratispørgsmålet er bredt og kan påvirkes af mange aktører. For at kunne gå i dybden med, hvilke udfordringer det irakiske demokrati står over for, har vi valgt at se på de indre udfordringer og afgrænset os fra de ydre, selvom vi har en formodning om, at nabolandene har en indflydelse på politikken i Irak. Dette har vi gjort for, at kunne gå mere i dybden med de kulturelle og etniske aspekter i stedet for, at se på magtkampen i Mellemøsten. Vi har derfor valgt at se på nogle få udvalgte faktorer, som vi mener, er de væsentligste for demokratiets 7

8 succes eller fiasko. I den forbindelse har vi valgt, at lægge vægt på de politologiske og sociologiske aspekter, idet vi mener disse aspekter bedst kan hjælpe os med, at få forståelse for forholdene internt i Irak De økonomiske problematikker vil ikke blive inddraget i større omfang. Saddam Hussein og hans regimes indflydelse på Iraks i løbet af de sidste 28 år bliver belyst i vores opgave, da der bliver taget fat på essentielle historiske krige og magtudøvelser som har været med til at påvirke Iraks historie og befolkning. Dog er Saddam Hussein som person ikke blevet inddraget i opgaven, da det ingen relevans har for besvarelsen af vores problemformulering. Vi har endvidere afgrænset os fra islams betydning, da Irak har tradition for at være et sekulært samfund, og på den baggrund mener vi ikke, at islam har direkte indflydelse på demokratiseringsprocessen. 2.2 BEGREBSAFKLARING I dette afsnit vil vi afklare forskellige begreber, som vi mener, er relevante for at kunne forstå opgaven i dens helhed. Demokratisering: overgang fra et autoritært regime til liberalt demokrati, hvor den vigtigste del af processen er fundamental frihed og politiske rettigheder, samt opstilling af frie og uafhængige valg og markedsreformer. Demokratiseringsprocessen falder i tre dele: først bryder det gamle regime sammen, herefter begynder strukturprocesserne og oprettelsen af det liberale demokrati, og til sidst er den nye regimeform blevet så indlejret i folkets bevidsthed, at det synes at være den eneste legitime styreform (Heywood, 2002:81) Liberalt demokrati: et indirekte og repræsentativ form for demokrati der er baseret på regelmæssige valg af politikere under formel politisk lighed. Det er bygget på konkurrence og valgmuligheder hvilket forudsætter politisk pluralisme, tolerance overfor anderledes meninger og modkandidater. Der er i et liberalt demokrati endvidere en klar adskillelse mellem staten og civilsamfundet som opretholdes af uafhængige grupper og interesser samt markedet og organiseringen af det økonomiske liv. (Heywood, 2002:77) 8

9 2.3 LITTERATURVALG OG KILDEKRITIK Vi har valgt vores litteratur ud fra relevansen i forhold til vores problemformulering, og i forhold til den aktualitet. Vi har prøvet i videst muligt omfang, at finde bøger af nyere dato, da situationen i Irak har ændret sig meget i de seneste år. Derfor har det især været vigtigt at empiriteksterne er skrevet efter 2003, hvorimod det ikke har været af så stor betydning hvornår teorierne er skrevet, dog har vi haft for øje, at de stadig kan relateres til nutidens samfund. Vores empiri er ikke empiri i traditionel forstand, idet de i sig selv indeholder både teori, empiri og analyse. Valget af bøgerne har været motiveret af, at de belyser både historiske, politologiske og sociologiske aspekter i Irak. Det har ikke været muligt, at finde demokrati- og sociologiteorier fra Mellemøsten, og derfor har det været nødvendigt at bruge teorier udviklet af Vesten om Vesten. Robert A. Dahls teori om demokratikriterier er baserede på studier i USA, som så senere er blevet gjort universelle, da kriterierne har været gyldige i det amerikanske demokrati. Vi prøver at anvende hans kriterier på Irak selvom vi er klar over at de er blevet lavet i en anden kontekst. Charles Tillys teorier om tillidsnetværk er bygget på forholdene i Vesteuropa og vesteuropæernes demokratiproces. Vi er bevidste om, at der her var en anden kultur, sprog og historie end i Irak. Der er ikke udviklet en mellemøstlig demokratimodel endnu, så vi ser gang på gang at Vesten prøver, at gennemføre den vestlige demokratimodel i bl.a. Mellemøsten. Derfor synes vi også at det er relevant at se på disse vestlige modeller. Bourdieus teori om kapitalbegreber er udviklet på baggrund af et materiale fra 1960 om et folk i Algeriet og skal således ses i denne kontekst. Han udarbejdede begrebet symbolsk kapital under et feltarbejde i Algeriet fra Dette gjorde han på baggrund af et omfattende empirisk materiale, som han indsamlede om kabylerne, et berberfolk, og dette folks møde med Frankrig som var kolonimagt. Materialet brugte Bourdieu til at analysere de kabylske bønders tænkemåde og verdenssyn, og herefter udvikle begrebet symbolsk kapital. Vi har dog fundet, at begrebet godt kan bruges i andre sammenhænge og at det siger noget generelt om andre folk og samfund. Pierre Bourdieu er en franske filosof, antropolog og 9

10 sociolog, som har arbejdet meget med begreberne habitus og kapital. Bourdieu arbejdede med en kombination af teoretiske overvejelser og grundige empiriske undersøgelser. Han arbejdede med refleksiv sociologi og en antagelse af, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af den enkeltes bevidsthed, men at man skal undersøge hvordan virkeligheden opfattes. Han er af den mening, at der er en overensstemmelse mellem mentale og sociale strukturer. Han forsøger at ophæve afstanden mellem teori og empiri, og henter inspiration fra Weber, Marx og Durkheim. Han blander elementer af klassisk sociologi med fransk filosofi og strukturalistisk antropologi. 2 (Andersen, 2005: og 366). Putnams teori om social kapital og tillid er skrevet med udgangspunkt i det italienske og det amerikanske samfund. Vi bruger i vores projekt hans teori i en anden kontekst. Men vi har vurderet at hans teorier trods det snævre analysefelt kan sige noget mere generelt om lande og demokrati, men at de selvfølgelig skal bruges med forbehold. Robert D. Putnam er en amerikansk politisk forsker. Han har bygget videre på Bourdieus social kapital begreb (Heywood, 2002: 208). Putnam har skrevet bogen Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy (1993) hvor han fremkommer med tesen, at man kan beskrive graden af demokrati ved at se på de sociokulturelle forhold, da der i områder med en civil kultur er en højere grad af demokrati. I hans anden bog Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community, argumenterer han for, at USA's samfund siden 1960 erne har mistet social kapital og at dette har medført negative konsekvenser (Mouritsen, 2003: 650 og Putnam, 2000: 32). Putnam tilhører en republikansk tradition og er inspireret af en nyinstrumental læsning (Mouritsen, 2003: 650) Han er inspireret af bl.a. Alexis de Tocqueville, den britiske politiske filosof John Stuart Mill og John Dewey (Putnam, 2000: 337). Når Putnam taler om netværk mener han ofte læsegrupper, kirkegrupper, fodbold klubber etc. Bashams Policy analysis Can Iraq be democratic? er medtaget, da vi synes at den giver et forholdsvis neutralt billede af situationen i Irak. Han inddrager flere teoretikere og andre der har lavet undersøgelser, bl.a. Valerie Bunce, Larry Diamond, Robin Fox, Paul Hirst, og endvidere refererer han især meget til Ronald Inglehart, som er ekspert i politisk kultur og demokratiske værdier (Basham, 2004: 3). 2 (Joachim Ohrt Fehler) 10

11 Patrick Basham har grundlagt the Democracy Institute og Social Affairs Center på The Fraser Institute- Canada's førende tænketank for det frie marked. Han arbejder nu for Catos Center for Representative Government, en nonprofit, offentlig politisk forsknings fond i Washington, D.C. og er samtidig lektor ved Johns Hopkins University, hvor han underviser i sundhedspolitik. 3 Heywood: det har ikke været muligt for os at finde noget materiale om Heywood, trods det faktum at vi har søgt flere steder på Internettet og i vores bøger og i forfatter indeks på biblioteket. Derfor er det ikke muligt for os at lave en uddybende kildekritik. John Keegan er britisk militære historiker, der har skrevet en række anpriste værker om krige og militære forhold. Han kommenterede dagligt krigen i Irak for The Daily Telegraph. Vi har valgt at inddrage Keegan på baggrund af hans detaljerede gengivelse af Iraks historie. Hans syn på de politiske og militære magter der har siddet på magten og væltet af magten har været meget detaljeret i bogen Krigen i Irak. Man kan til en vis grad sige at han til tider har provestlige synspunkter, bortset fra dette er det en meget neutral og god gengivelse af Iraks historie. (Keegan, 2004:1) Michael Irving Jensen er ph.d. i mellemøststudier og ansat ved Institut for International Studier. Han har skrevet adskillige værker om den arabiske verden, islam og Palæstina-Israel konflikten. (Jensen, 2003:1) Han er serdæls kendt for sin stor viden om mellemøstlig- kultur, historie og politik. Vi har inddraget hans bog Irak fra Diktatur til Demokrati på baggrund af at vi syntes han har særlig lagt vægt på detaljeret oplysninger af den irakiske historie, ved at han tager fat på Iraks politisk-, kulturelle-historie. Han har desuden skrevet sin bog ved brug af kilder fra både den vestlige verden og fra kilder i mellemøsten, vi mener at dette gøre den til en vis grad mere neutral og ikke mindre vinklet/farvet. Samuel P. Huntington er en kontroversiel amerikansk politisk forsker, der er kendt for sine analyser af det civile styre og militæret. Huntington fik sin universitet uddannelse på Yale Universitet som 18-årig senere var han en kort periode i militæret og derefter fik Huntington sin Ph.D. fra Harvard Universitet, som

12 årig. Han har skrevet flere bøger om international politik, demokratisering af mindre udviklede lande, økonomi, The Clash of Civilizations and Remaking of World Order, USA s nationale sikkerhed mm. Derudover har han siddet i det hvide hus, som rådgiver for den nationale sikkerheds råd fra (Department of Government, 2006) Vi har valgt at bruge Huntingtons Civilisationernes sammenstød på baggrund af hans tese om at der er en konflikt mellem den vestlige verden og den islamiske verden, hvilket kunne betegnes som en udfordring for Iraks demokrati. Hans teorier er ikke fuldt pålidelige, da de ikke er gennemprøvet og bygger på fremtidsforudsigelser. Men vi mener alligevel at han har nogle interessante aspekter og derfor har vi brugt hans teori i projektet. Trine Flockhart Hun er seniorforsker og koordinator af internationale relationer samt indsatsområdet forsvarsog sikkerhedspolitik. Hendes sammenligning mellem sammenbrud af Nazi styret og Ba ath styret har vi fundet meget spændende, da hun kommer med mange ligheder og alligevel mange afvigelser fra Tysklands i post-nazi tiden med Irak i post-ba ath tiden og deres demokratiserings proces. (DIIS, 2006) 12

13 2.4 PROJEKTDESIGN Problemformulering: Hvilke udfordringer er der ved at indføre demokrati i Irak? Arb.spg.2: Hvilken demokratiform forsøger USA at indføre og hvordan implementeres den? Arb.spg.1: Hvilken betydning har Iraks historie med henblik på regimeskifte, krige, styreformer; haft for udformningen af det nuværende Irak? Arb.spg.3: Hvilken indflydelse har den irakiske befolknings kultur på muligheden for at indføre demokrati? Demokratiteori forudsætninger for demokrati, demokrati i USA, former, legitimitet Historieafsnit Civilisationernes sammenstød Teori: Etnicitet, Bourdieu, Tillid og loyalitet, nation og demokrati Empiri: Can Iraq be Democratic nuværende demokratiform i Irak Empiri: similar and different Analyse og diskussion: Hvilken demokratiform passer bedst til Irak? Analyse og diskussion Konklusion Perspektivering 13

14 2.5 ANALYSESTRATEGI Vores fremgangsmåde i analysen er problemorienteret og tværfaglig, idet vi opererer både inden for det sociologiske og politologiske genstandsfelt. Vi har valgt en abduktiv analysestrategi, idet vi veksler mellem teori og empiri for, at finde frem til de bagvedliggende årsager til den manglede demokratisering. Vores analysestrategi er ligeledes kvalitativ, idet vi beskriver og vægter forståelsen af sociokulturelle relationer i Irak, frem for at vægte kvantitative data. Vi forsøger, at forklare og fortolke forskellige fænomener i Irak samt stille os kritiske over for den forløbne demokratiseringsproces, for dermed at skabe et nuanceret billede af de udfordringer Irak står overfor. Vi har valgt, at starte rapporten med en historisk gennemgang af den politiske situation i Irak. Dette har vi gjort, da vi mener det er vigtigt at have en baggrundsviden om Iraks blodige fortid, for at få indsigt i nogle af de problemstillinger der ligger til grund for Iraks nuværende situation. Dernæst har vi valgt at inddrage Huntingtons teori om Civilisationernes Sammenstød, idet vi mener at den giver et interessant bud på den tankegang der ligger bag invasionen af Irak. Set i sammenhæng med historieafsnittet ser man, at Vesten har prøvet på at udbrede deres værdier, og det er måske derfor, at der er så stor modstand fra irakernes side. Efterfølgende finder vi det naturligt at inddrage demokratiteorien, for at få forståelse for hvad demokrati er, og på hvilken måde USA forsøger at indføre det. Dette afsnit indeholder en definition af hvad demokrati er, hvilke betingelser og forudsætninger der skal opfyldes, hvilken demokratiform USA har samt forskellige legitimitetsbegreber. Teoriafsnittet vil vi analysere i sammenhold med vores empiri. Den empiri vi har valgt at inddrage her, er en artikel skrevet af Patrick Basham Can Iraq be Democratic. Vi trækker centrale problemstillinger ud fra teoriafsnittet, som analyseres og diskuteres i henhold til empirien. Efter denne del af rapporten, som har en politologisk karakter, er det interessant at se problemstillingen fra en sociologisk synsvinkel. Derfor har vi valgt at lægge ud med et afsnit der handler om de tre store befolkningsgrupper i Irak (Sunnitter, Shiitter og Kurdere). Derefter følger et afsnit om Bourdieus kapitalbegreber, der primært omhandler socialkapital. I forlængelse af dette finder vi det naturligt at inddrage Putnam, da han bygger videre på Bourdieus kapital begreb, hvilket leder videre til hans teori om tillid. Tilly udbygger dette 14

15 begreb ved hjælp af et eksempel. Vi har valgt denne rækkefølge, idet vi mener at det er vigtigt, at forstå Bourdieus begreber, som Putnam bygger videre på, for at få indsigt i begrebet tillid. Dette begreb er centralt for, at kunne forstå de interne konflikter i Iraks befolkning, samt den mistillid der er i forhold til USA, for dermed at kunne drage sammenhæng i den svære demokratiseringsproces i Irak. Derefter følger et afsnit om nation og demokrati. Dette afsnit skaber sammenhængen mellem teori og empiri, idet det beskriver nogle problemstillinger ved nationsopbygning. Empiriafsnittet som bygger på Trine Flockharts artikel sammenligner demokrati- og nationsopbygningen i Tyskland efter Anden Verdenskrig med Irak. Herefter følger endnu en analyse og diskussion, idet vi som før udvælger nogle centrale problemstillinger fra teorien, som bliver analyseret og diskuteret i forhold til Trine Florckhart og den tidligere beskrevne empiri fra Patrick Basham. For at kunne besvare vores problemformulering, har vi valgt at dele opgaven op i to afsnit, en overvejende sociologisk og en overvejende politologisk, hvormed vi får to analyser og diskussioner, der til sidst sammenfattes i en fælles konklusion. Efterfølgende vil vi lave en kort perspektivering. 2.6 FORSKNINGSTEKNIKKER Vi benytter os af kritisk teoretisk analyse. Teorien bruges som middel til, at opnå viden og indsigt, den er ikke noget endemål i sig selv. Den metodiske fremgangsmåde er en vekselvirkning mellem teori og empiri. Forskningsspørgsmålet er forankret i virkeligheden og har samfundsmæssig relevans. For at få en dybere forståelse for de samfundsmæssige mekanismer i Irak, ser vi ind under samfundets overflade ved at gå bag om det umiddelbart synlige. Det vil her sige, at vi tager fat på de sociologiske relationer i Irak. For at fastholde kompleksiteten i problemstillingen vil vi ikke isolere variable fra den sammenhæng de indgår i. I den forlængelse er det en stor fordel, at vores rapport er tværfaglig, da det ikke er tilstrækkeligt, at forklare demokratiseringen i Irak ud fra et rent politologisk synspunkt - vi er også nød til at inddrage et sociologisk perspektiv. 15

16 Vi vil ligeledes benytte os af metodekombination med sociologisk fantasi. Vi laver en kobling mellem mikro - og makroniveauet. Det vil sige at vi kigger på hvordan den sociale struktur i Irak, påvirker demokratiseringsprocessen. Det ville være ønskværdigt at benytte teorier med høj pålidelighed i den forstand, at deres teorier kan testes og eftervises af andre forskere overalt i verden. Men det er svært, at overføre teorier fra Vesten på Mellemøstlige forhold Vi reflekterer over vores projekts gyldighed, ved at overveje om den konklusion vi drager er dækkende i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Vi har i vores til og fravalg gjort os nogle overvejelser om hvorledes vi kan 3 IRAKS HISTORIE I dette kapitel vil vi introducere læseren til landet Irak. Vi vil give et kort indblik i Iraks tidlige historie under det Osmanniske rige, men vil primært fokusere på Iraks historie fra slutningen af 1. Verdenskrig, da det var omkring dette tidspunkt staten Irak blev dannet. Før dannelsen af staten gik området under navnet Mesopotamien. Kapitlets hovedemne vil bl.a. være hvilke slags regimer der har siddet på magten i Irak, hvilken styreform landet har haft og hvordan det har udviklet sig til det Irak vi kender i dag. Vi finder den historiske gennemgang relevant i forhold til vores projektrapport, for at få forståelse den uro og mangel på stabilitet der er i landet ÅRHUNDREDE - 1. VERDENSKRIG Fra det 16 århundrede frem til 1. Verdenskrig var Iraks historie præget af utallige konflikter mellem på den ene side Osmanner-riget og den anden side Safavid-imperiet i Iran. Der var tale om religiøse konflikter mellem Irans shia-muslimer og de tyrkiske sunnimuslimer. Iranerne ville have Bagdad pga. nogle hellige steder, og sunni-muslimerne pga. frygten for at shia-troen skulle sprede sig til deres område, Anatolien.(Keegan, 2004:26) Irakerne var dog mest under osmannisk styre og de forstod mekanismen ved beskatning, de var mestre i del-og-hersk-princippet, og på denne effektive måde styrede de Mesopotamien og resten af deres store imperium frem til begyndelsen af det 20 århundrede.(keegan, 2004:26) 16

17 3.2 FØRSTE VERDENSKRIG TIL DANNELSEN AF IRAK Under Første Verdenskrig var det Osmanniske rige allierede med Tyskland og Østrig-Ungarn, imod England, Frankrig og Rusland m.fl. (Jensen, 2003:12) Den primære årsag til at den Osmanniske sultan støttede Tyskland var fordi han havde et ønske om at genvinde Ægypten fra Englænderne og Kaukasus-bjergene fra Russerne. Sultanen erklærede derpå jihad (oversættes som hellig krig) mod ententemagterne (England, Frankrig, Rusland). Dette kunne have givet ententemagterne problemer, hvis de muslimske undersåtter havde gjort oprør, som sultanen ønskede, men det gjorde de ikke, og en af grundene til det var Sherif Hussein af Mekka. Han havde ikke stor militær eller økonomisk magt, men han havde en stor social anseelse og indflydelse i kraft af sin position, som leder af de to hellige byer Mekka og Medina. Han valgte at gå imod tyrkerne og kæmpe på ententemagternes side, dette skete på baggrund af stor utilfredshed med tyrkernes styre og håbet om at Storbritannien ville hjælpe araberne med, at oprette en selvstændig arabisk stat uafhængig af den Osmanniske sultan. Storbritannien havde en stor interesse i at indgå et sammenarbejde med Sherif Hussein af Mekka, på denne måde kunne de binde mange tusinder af de osmanniske soldater og derved have en bedre mulighed for sejr over tyrkerne. Det endte med, at ententemagterne vandt krigen, med hjælp fra araberne, og dette medførte sammenbruddet af det Osmanniske rige. De engelske styrker indtog Jerusalem og Mesopotamien i 1917 og besatte Bagdad. Året efter indtog Sherif Husseins søn - Faisal, Damaskus, og byen blev hovedsæde for den arabiske regering.(jensen, 2003:14) Araberne var meget tilfredse med sejren over tyrkerne og så en lys fremtid i møde, dog vidste de på dette tidspunkt intet om den hemmelige aftale England, Frankrig og Rusland havde indgået i 1916 (Jensen, 2003:14-15) Den blev kaldt Sykes-Picot-aftalen, og det centrale i aftalen var, at England og Frankrig delte området i Mellemøsten imellem sig, således at Frankrig skulle have det syriske område inklusive en stor del af det sydøstlige Tyrkiet, og England fik tildelt det nuværende Irak og Jordan. Området som i dag er Israel var tænkt, som en international zone. Denne aftale blev kendt før krigens afslutning, idet bolsjevikkerne i Rusland overtog magten fra Zaren og afslørede de hemmelige planer. Det førte til stor utilfredshed blandt araberne, men med den nye verdensorden så de sig nødsaget til at finde sig i det. På ruinerne af det osmanniske rige skabte europæiske kolonimagter fem nye kunstige stater i Mellemøsten: Irak, Syrien, Jordan, Libanon og Palæstina. Irak blev styret af briterne som en 17

18 mandatstat. Briterne blev ansvarlig for, at der blev etableret en arabisk regering, der med tiden skulle overtage magten ifølge en tidsplan, der var bestemt af det internationale samfund. (Jensen, 2002:16) Irakerne fik skrevet deres forfatning i sammenarbejde med Englænderne, som styret skulle bygges på. Desuden var det også englænderne der tegnede grænserne, som gælder den dag i dag. Irak blev et monarki, og kongen blev Emir Faisal ibn Hussain som var bror til den nye hersker i nabolandet Jordan. Faisal blev valgt til konge ved en folkeafstemning i Da det engelske mandat udløb i 1932, fik Irak uafhængighed. (Jensen, 2002:22-23) Nogle år efter blev der gjort store oliefund i Irak. Det var med til at bibringe Iraks økonomi en stor vækst og udviklingen. Irak blev en international anerkendt, selvstændig stat efter først at have været med til at grundlægge den Arabiske Liga, og dernæst var anerkendelsen total da Irak blev optaget i de Forende Nationer (FN). (Keegan, 2004:38) 3.3 KONFLIKTEN MED ISRAEL Straks efter anden verdenskrig blev staten Israel dannet, da man stod med en masse jødiske flygtninge, der krævede at kunne bosætte sig i Palæstina området. I 1948 allierede Irak sig med Jordan og gik sammen i krig mod Israel. Grunden til dette angreb bundede i uenighed om, hvorvidt det var legitimt at jøderne fik foræret dette stykke land, der i forvejen var bosat af arabere. Krigen fortsatte til maj 1949, hvor en våbenhvile blev underskrevet. Krigen og dens efterspil kostede Irak mere end 40 procent af statens budget. Disse penge gik bl.a. til hæren og de mange palæstinensiske flygtninge. Krigen mod Israel frembar en fjendtlighed imod irakiske jøder, som medførte at de jødiske grupper, der stadig var tilbage i landet, pakkede deres ofte store værdier og flygtede til Israel. Flere end jøder forlod Irak på den måde fra 1948 til (Keegan, 2004:42) 3.4 KAMPEN OM MAGTEN 1950 ERNE Irak var præget af splittelse og uenighed om blandt andet udenrigspolitikken op igennem 1950'erne. En gruppe officerer fra hæren lavede et militærkup den 14. juli (Keegan, 2004:46) Kongen og det meste af den royale familie samt premierministeren blev henrettet. 18

19 De nye magthavere udråbte herefter Irak til at være en republik. I 1958 fik Irak hurtigt en ny premierminister - Quassem. Og lige så hurtigt som han blev indsat, var der de første attentatforsøg imod ham. (Keegan, 2004:47) Igen i 1959 var der flere attentatforsøg imod premierminister Quassem. Et af attentatforsøgene blev anført af Ba'ath-partiet, der er et stærkt centralistisk og autoritært parti, der har nationalisme og socialisme som sine vigtigste mål. Ba'ath blev dannet i Syrien efter Anden Verdenskrig, med tiden spredte den sig også til Irak. (Jensen, 2002:26) En af attentatmændene var Saddam Hussein. Dog overlevede Premierminister Quassem attentatforsøget, og han fastholdt magten i Irak i de næste fire år. I andet forsøg lykkedes det at snigmyrde Quassem i februar 1963, da Ba'ath-partiet tog magten ved et militærkup. Ba'ath-partiet nåede dog kun at sidde på magten i ni måneder, hvorefter de blev styrtet ved et kup. (Jensen, 2002:28) Perioden efter kuppet er et af de blodigste kapitler i Iraks historie. I 1960'erne var en periode med stor politisk ustabilitet, hvor det ene militærkup afløste det andet. Dog greb Ahmed Hassan al-bakr magten igen ved et kup den 17. juli 1968, som leder af Ba ath-partiet fik han sat et nogenlunde stabilt styre på plads. Partiet sad på magten frem til USA s invasion. (Jensen, 2002:28) 3.5 KONFLIKT MED KURDERNE OG IRAN Op igennem 1970'erne blev forholdet til nabolandet Iran værre og værre. Dette skete på grund af Iranernes støtte til de kurdiske oprørere i Irak, hvilket skabte styret i Baghdad store problemer. Siden 1960'erne gjort kurderne voldsomt oprør. Deres oprør var motiveret af drømmen om en løsrivelse fra Irak og derved skabe en selvstændig kurdisk stat. (Jensen, 2002:31-32) Forholdet til Iran blev yderligere forværret under en grænsestrid i Konflikten blev dog løst da Saddam Hussein, som vicepræsident i Irak, underskrev en aftale med Iran, der blev enig om grænse striden og anerkendte grænserne imellem de to lande. (Jensen, 2002:32-33) En del af aftalen gik ud på at Iran skulle trække sin støtte til de kurdiske oprørere tilbage, hvorefter oprøret ebbede ud., Olieboomet i 1970'erne gav landets økonomi en høj vækst og den politiske situation i Irak blev mere stabil. I slutningen af 1970'erne fik også kurderne større selvbestemmelse, og kurdisk blev anerkendt som et officielt sprog. 19

20 3.6 SADDAM KOMMER TIL MAGTEN 1979 Det gik forholdsvist godt lige indtil Saddam Hussein tiltrådte som præsident d. 14. juli (Jensen, 2002:34) Som den der var udset til at efterfølge al-bakr og tidligere vicepræsident, var Saddams indflydelse vokset meget igennem årene. Da han overtog præsidentposten, centraliserede Saddam magten omkring sig og fjernede den politiske opposition. Undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere var den nye strategi fra det nye styre. Dernæst gjord Saddam noget der fik konflikten med nabolandet til at blusse op igen, dette skete ved at han gjord krav på nogle landområder i Iran, som de to lande havde stridt om i årevis, for at styrke Iraks regionale position. Saddam underkendte desuden fredsaftalen fra 1975, som han selv havde underskrevet nogle år tidligere som Iraks vicepræsident. 3.7 IRAK, IRAN KRIGEN Den 22. september 1980 indledte Irak krig mod Iran, og modtog bl.a. støtte fra USA, der ønskede at påvirke magtbalance i Mellemøsten. Krigen sluttede otte år senere, og ingen af de to sider havde erobret territorium, og grænserne var nøjagtigt som før krigen. Dog med den bagside at over en million mennesker havde mistet livet i krigen mellem Iran og Irak. Fra februar til september 1988 iværksatte den irakiske regering den såkaldte anfalkampagne. Denne skulle øjensynlig udrydde alle kurdiske mænd mellem år, for på den måde at stoppe den kurdiske kamp for selvstændighed. Ca. 90 % af de kurdiske landsbyer og 20 mindre byer var blevet jævnet med jorden og ofrene kastet i massegrave og ca. 15 mio. landminer forhindrede dyrkningen af jorden. Ca. 1,5 mio. kurdere blev interneret og mellem og døde (Baker, 2002:30-31). Krigen mod Iran havde en voldsom effekt på dagligdagen i Irak. Den 20. august 1988 blev der indgået våbenhvile mellem landene, krigen havde katastrofale følger for den irakiske økonomi. (Jensen, 2002:37-38) Der gik ikke langt tid føre Saddam Husseins sendte Irak ind i endnu en krige. 3.8 OPTAKTEN TIL GOLFKRIGEN Irak og Kuwait havde længe været uenige om, hvem der havde ret til et stort oliefelt, som lå på grænsen mellem de to lande. Irak der var meget afhængig af sin olie-eksport, blev desuden hårdt ramt da Kuwait nægtede at sætte loft på sin olieproduktion, hvilket gav lave oliepriser. 20

21 Irak og Kuwait begyndte at forhandle direkte med hinanden i 1990, men forhandlingerne gik ikke som ventede og de blev ikke enig. Den amerikanske ambassadør i Irak erklærede, at USA ville blande sig udenom striden. I troen på at USA ikke ville blande sig, besluttede Saddam Hussein at invaderede Kuwait den 2. august, (Keegan, 2004: ) USA havde en interesse i at sikre Saudi-Arabien mod et eventuelt angreb fra Saddam Hussein efter erobringen af Kuwait. På baggrund af det fik USA en grund til at blande sig senere. Både FN s Sikkerhedsråd og Den Arabiske Liga fordømte straks invasionen af Kuwait. Fire dage efter invasionen indførte Sikkerhedsrådet en økonomisk blokade, der stort set forbød al handel med Irak. Irak havde ikke i sinde at trække sig tilbage og de valgte at udnævne Kuwait som den 19 provins i Irak. Denne handling medførte at man vedtog en resolution, der gav Irak et ultimatum: fuld tilbagetrækning senest den 15. januar Det skete ikke og det medførte at USA allierede sig sammen med tropper fra 27 andre lande, to dage efter tidsfristens udløb, indledte et storstilet angreb på Irak.(Keegan, 2004:107) Omkring irakiske soldater eller måske flere, og titusindvis af civile blev dræbt. Krigen var en katastrofe for Irak, hvilket medførte; strøm, telefoner og vandforsyning blev afbrudt, og sygdomme spredte sig hurtigt på grund af manglen på rent drikkevand, desuden medførte bombningerne ødelagde broer, veje, fabriker og hele olieindustrien. 3.9 GOLFKRIGENS EFTERSPIL En våbenhvile blev indgået den 28. februar 1991, og i april accepterede Irak den fredsplan, som FN fremlagde. (Keegan, 2004:113) Betingelserne for freden var, at Irak skulle ødelægge alle våbenlagre. Desuden var en del af aftalen at FN s våbeninspektører skulle have adgang til, våbenlagrene og se nedrustningsprocessen. Efter krigen viste det sig at Irak ikke havde mange allierede og stort set stået isoleret i verden, med mange stramme sanktioner imod landet, der medførte at de rigtige tabere i krigen blev befolkningen. Den amerikanske præsident George Bush opfordrede irakerne til at gøre oprør mod Saddam Hussein og fjerne ham fra magten. Oprøret begyndte blandt shia-muslimerne i det sydlige Irak og bredte sig til kurderne i det nordlige område. Oprørerne havde regnet med de allierede styrkers hjælp, til at hindre irakiske tropper i at generobre de kurdiske byer, men amerikanerne undlod at støtte dem rent praktisk. Derfor blev oprøret hurtigt slået ned, og frygten for Saddam Hussein og Ba ath-partiets gengældelse var stor. Ca. 1,5 mio. kurdere flygtede op i bjergene, til Iran eller til Tyrkiet. Mange døde af sult og kulde i de midlertidige flygtningelejre, og de 21

22 kunne ikke vende hjem til deres byer, da disse igen var under Saddam Husseins kontrol. Den humanitære katastrofe fik det internationale samfund til at oprette en kurdisk sikkerhedszone med kurdisk selvstyre nord for den 36. breddegrad (Baker, 2002:30) AFSLUTNINGEN AF SADDAMS ÆRA Der blev 1996 lavet en olie-for-mad aftale, mellem Irak og FN, som skulle imødekomme de værste humanitære konsekvenser af sanktionerne, men med tiden blev de fleste resolutioner lempet og det endte med at Irak kunne sælge olie til stort set alle nationer. Dette medførte at Saddam Hussein fik opbygget noget af sin militære styrke og blev ved med at trodse verden ved at undertrykke sit folk og alt opposition. Der er ikke præcise tal på, hvor mange civile Saddams regime har dræbt ved brug af kemiske - og biologiske våben og som konsekvens af golfkrigens efterspil i form af sanktionerne, men der er tale om flere hundrede tusinde mennesker der har mistet livet og det er især civile. Den 20 marts 2003 blev Irak invaderet, (Jensen, 2002:78) hvilket resulterede i en stor militær sejr til fordel for amerikanske og britiske styrker, som med tiden fik dræbt og dømt Saddam Hussein samt hans sønner. I dag er der borgerskrigslignende tilstande i Irak, mellem på den ene side sunnitter mod shiitter og den anden side kurdere mod irakere. Situationen er meget urolig i Irak, med dødstal på flere tusinde mennesker hver måned og med ringe fremgang i kampen mod terrorismen. 4 CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD Følgende afsnit bygger på artiklen Clash of Civilizations? skrevet af Samuel P. Huntington. Vi har valgt, at tage artiklen med for til dels, at få en indgangsvinkel på baggrunden for USA s invasion af Irak, og for at få forståelse for den grundlæggende konflikt mellem Øst og Vest. Dog med det forbehold, at det er en kontroversiel teori og måske en smule grovkornet måde at se problemstillingen på. Men ikke desto mindre finder vi artiklen interessant og til en vis grad relevant for at situationen i Irak. Artiklen bygger overordnet på Huntingtons tese om, at fremtidens globale konflikter først og fremmest vil have en kulturel karakter og handle om de store skel mellem mennesker, frem for økonomi eller ideologier. Den kan være med til, at forklare den svære situation det er, at 22

23 overføre vestlige, demokratiske værdier på et ikke-vestligt land samt synliggøre hvorfor der er så stor modstand mod dette. Huntington mener, at det i dag giver bedst mening, at gruppere lande ud fra deres kultur og civilisation og ikke ud fra deres politiske eller økonomiske system eller ud fra deres økonomiske udvikling. En civilisation er en kulturel entitet. Landsbyer, nationaliteter, regioner, etniske grupper og religiøse grupper har alle distinkte kulturer, der befinder sig på forskellige niveauer af den kulturelle forskelligartethed. En civilisation er den højeste kulturelle gruppering blandt mennesker og det højeste niveau af kulturel identitet. Dette defineres både ved hjælp af sprog, historie, religion og institutioner, og ved hjælp af menneskers subjektive selvopfattelse. (Huntington, 2006:16) Huntington påpeger, at den civilisatoriske identitet vil blive vigtigere med tiden, og verden overordnet set vil blive formet af interaktioner mellem de syv eller otte største civilisationer. Disse består af den vestlige, den konfutsianske, den japanske, den islamiske, den hinduistiske, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske og måske den afrikanske civilisation. (Huntington, 2006:18) De civilisatoriske forskelle er resultat af århundredes historie og vil dermed ikke forsvinde foreløbig. Huntington argumenterer for, at disse forskelle er langt mere fundamentale end forskelle mellem politiske ideologier og styreformer. Han mener ikke at det nødvendigvis vil føre til voldelige konflikter, men historien har vist at forskelle mellem civilisationer gennem århundrede har ført til de længstvarende og mest voldelige konflikter. En årsag til at civilisationer vil støde sammen er, at verden er blevet mindre i takt med globaliseringen. Udvekslingen mellem mennesker fra forskellige civilisationer er blevet mere udbredt, hvilket fører til at folk bliver mere opmærksomme på forskellene og lighederne mellem civilisationerne. Nordafrikanske immigranter til Frankrig skaber fjendtlighed blandt franskmændene, mens der bliver en øget modtagelighed over for immigranter fra andre europæiske lande. Udvekslingen mellem mennesker fra forskellige civilisationer øger den civilisatoriske bevidsthed hos folk, hvilket styrker forskelle og fjendskaber, som muligvis også strækker sig langt tilbage i historien. Kulturelle karakteristika og forskelligheder er mindre foranderlige end økonomiske og politiske og er derfor sværere at opløse. En borger fra det tidligere Sovjetunionen kan godt blive demokrat, en fattig mand kan godt blive rig, men en iraker kan ikke blive en franskmand. I klassekonflikterne og ideologikampene var 23

24 kernespørgsmålet: hvilken side holder du med? Man kunne vælge og skifte side. I konflikten mellem civilisationerne er det centrale spørgsmål: Hvad er du? Dette er allerede en fastlagt størrelse der ikke kan ændres. I den religiøse optik skelnes der endnu skarpere og mere eksklusivt end i den etniske. Man kan ikke være halvt muslim og halvt katolik, som man kan være halvt araber og halvt franskmand. Huntington argumenterer for, at mennesker der identificerer deres identitet ud fra religiøsitet eller etnicitet vil ofte erfare der er en os mod dem relation, overfor andre mennesker med en anden religion eller etnicitet. Forskelle i religion og kultur kan skabe uoverensstemmelser om politiske temaer som menneskerettigheder, handel, immigration og miljø. Geografisk nærhed mellem to forskellige kulturer kan være årsager til konflikter, der handler om territoriale krav. Der bliver ydermere argumenteret for, at der er en tendens til blandt ikkevestlige civilisationer at vende sig mod sine rødder. Fejlslagne vestlige idéer om socialisme og nationalisme har ført til en re-islamisering i Mellemøsten. Ifølge Huntington viser de ikkevestlige civilisationer i stigende grad ønske om at forme verden på ikke-vestlige måder. Vesten bliver mødt af modstand, når det forsøger at fremme sine demokratiske og liberalistiske værdier som universale værdier, for at fastholde sin militære overmagt og varetage sine økonomiske interesser. Da det er sværere at mobilisere støtte på baggrund af ideologier vil regeringer og grupper i større omfang søge at mobilisere støtte ved at henvende sig til fælles religion og civilisatorisk identitet. Stater fra forskellige civilisationer vil konkurrere om militær og økonomisk magt, og vil i den forbindelse promovere deres særlige politiske og religiøse værdier. Brudfladerne mellem civilisationerne er ved at afløse den kolde krigs politiske og ideologiske grænser, som potentielle urocentre. Konflikter mellem vestlige og islamiske civilisationer har stået på i 1300 år. Lige fra det 11. århundrede da korsfarerne forsøgte at udbrede kristendommen i mellemøsten og frem til det 19. og tidligt i det 20. århundrede da ottomanernes magt svandt ind og England, Frankrig og Italien tog kontrollen over det meste af Nordafrika og Mellemøsten. Først efter 2. Verdenskrig begyndte Vesten, at trække sig tilbage idet kolonimagterne forsvandt, og arabisk nationalisme islamisk fundamentalisme begyndte at give sig til kende. 24

25 Det virker ikke sandsynligt at den århundrede lange interaktion mellem Vesten og islam vil forsvinde. Efter Golfkrigen var mange arabere stolte over Saddam Hussein, fordi han turde udfordre Vesten. Nogle arabere sad ligeledes tilbage med følelsen af ydmygelse og vrede over Vestens militære tilstedeværelse i den Persiske Golf. Den øgede befolkningstilvækst i arabiske lande, har medført en øget migration til Europa, hvilket har bevirket fra europæisk side af en skærpet politisk følsomhed over for denne udvikling. Politiske reaktioner og vold mod arabere er blevet intensiveret og mere udbredt siden Interaktionen mellem islam og Vesten bliver set som et civilisationernes sammenstød. Ifølge Huntington vil stater eller grupper, der involveres i krig med folkeslag fra andre civilisationer, helt naturlig søge at samle støtte fra andre medlemmer af deres egen civilisation. Disse civilisationsforankrede fællesskaber kaldes slægtlands-syndromet. Under Golfkrigen invaderede Irak Kuwait og måtte derefter kæmpe mod en koalition bestående af arabiske, vestlige og andre stater. Men samtidig med støttede mange arabiske eliter ham i det skjulte, og han var meget populær i store dele af den arabiske offentlighed. Islamiske fundamentalister rundt om i verden ville hellere støtte Saddam Hussein end regeringerne i Kuwait og Saudi-Arabien, der blev støttet af Vesten. Ved at appellere til arabisk nationalisme fremmanede Saddam Hussein en islamisk appel. Han definerede krigen som en krig mellem civilisationer: Vesten mod islam. Arabiske regeringer modsatte sig efterfølgende eller lagde afstand til Vestens bestræbelser på at lægge pres på Irak. Muslimer sammenlignede Vestens aktioner mod Irak med de mislykkedes forsøg på at pålægge Israel sanktioner for deres brud på FN-resolutioner, og påstod at Vesten benyttede dobbelt standart. En verden fuld af civilisationernes sammenstød er verden fuld af dobbelte standarter idet man anvender en slags standart over for ens slægtslande og andre over for andre lande. Huntington argumenterer for at Vesten i forhold til andre civilisationer befinder sig på et magtmæssigt højdepunkt. Vesten dominerer international politik og internationale sikkerhedsinstitutioner samt de internationale økonomiske institutioner. Beslutninger der bliver tage i disse internationale fora, afspejler vestlige interesser. Huntington mener, at disse beslutninger bliver præsenteret af Vesten som om de også afspejler verdenssamfundets behov, 25