Syv strategiske skridt mod CBS fremtid

Transkript

1 avis for copenhagen business school handelshøjskolen april 200 cbs OBSERVER 3 Syv strategiske skridt mod CBS fremtid Regionalt fokus samt viljen og evnen til institutionelt og kollektivt at tage livtag med de store, aktuelle samfundsproblemer var blandt nyhederne, da de syv temaer for CBS stratgiproces frem til sommer blev præsenteret for medarbejderne i Kilen Uddannelsesdekan Jan Molin (tv) stod for præsentationen af henholdsvis de syv strategiske temaer og den kommende arbejdsindsats, organisationen kan se frem til. Forinden havde rektor Johan Roos (mf) sparket kick-off mødet i gang, og forskningsdekan Alan Irwin (th) forklaret, hvorfor strategiprocessen kommer nu. Universitetdirektør Peter Pietras (mf/th) satte CBS økonomi i perspektiv. frokostpause Af Bjørn Hyldkrog Foto: Jørn Albertus Der blev holdt frokostpause i CBS strategiproces. Hvis man vel at mærke betragter startskuddet på den som rektor Johan Roos introduktion af femprincipdiskussionen, da han tiltrådte. august Nu er den egentlige strategiproces, der skal føre frem til en ny og måske mere tidssvarende strategi for CBS med virkning fra. august 200, for alvor skudt i gang. Det blev den i frokostpausen torsdag den 25. marts på Torvet i Kilen, der dagen efter blev nyt hjemsted for CBS direktion. Ved kick-off mødet, der havde tiltrukket medarbejdere, præsenterede direktionen rektor Johan Roos, dekanerne Alan Irwin og Jan Molin samt afgående universitetsdirektør Peter Pietras de syv temaer, der nu skal bearbejdes videre til en helstøbt, ny strategi for CBS i ni arbejdsgrupper frem til juni og videre hen over sommeren. De ti arbejdsgruppeledere tema nummer syv, Providing Value for Money to Key Stakeholders, blev tildelt hele tre arbejdsgrupper og en arbejdsgruppekoordinator blev introduceret. Det blev også konsulentfirmaet McKinsey & Co., der vil bistå CBS gennem processen på baggrund af fra virksomhedens tidligere kortlægning af 25 af verdens bedste universiteter, og den nyansatte projektleder for den samlede strategiproces, Birthe Thomsen. Ved kick-off mødets afrunding åbnede rektor Johan Roos for spørgsmål og svar. Her gav Professor Niels Bjørn-Andersen udtryk for, at oplægget manglede at forholde sig til medarbejdernes livskvalitet som strategisk indsatsområde, noget som rektor anerkendte og skrev sig bag øret. I forbindelse med strategiprocessen bliver der åbnet for det CBSinterne diskussionsform, dialog.cbs. dk, på CBS intranet, CBSshare. Her opfordrede direktion alle på CBS til at både holde sig ajour og bidrage med indspark. Læs mere på side 2 studiemiljø - 4, 6 & 8 cbs students - 9 fællestillidsmand gået - 0- in english INVESTER 0 KR. I DAG og få udbytte allerede i morgen Meld dig ind NU og få BØRSEN gratis i 4 uger* Med et gratis studiemedlemskab i CA kan du ikke bare sikre dig kr. ekstra, når du afslutter din uddannelse. Du får også en række unikke medlemsfordele, som hjælper dig i topform til din fremtidige karriere. Bliv gratis studiemedlem i CBS ernes a-kasse nu og få dagbladet Børsen gratis i 4 uger på KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING * Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kun for CA s studiemedlemmer (og nye dimittender) i husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. 27-mar0-ann-CBSobserver_258x :5:8

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Med samfundsansvaret i centrum Principdiskussionen er ovre. Nu står der en strategiproces for døren, hvor ni arbejdsgrupper skal definere CBS prioriteter ud fra syv temaer. Målet er, at CBS kan præsentere omverdenen for en nye, mere tidssvarende strategi ved semesterstart visioner til mål Af Bjørn Hyldkrog Foto: Jørn Albertus CBS skal diskutere fem bærende principper. Det er første skridt hen imod en ny strategi. Det var i store træk, hvordan Johan Roos præsenterede sig, da han tiltrådte som rektor for CBS sidste sommer. De fem guiding principles, som alle på CBS efterhånden skulle have nogenlunde godt styr på, satte gang i en værdidiskussion, ud fra hvilken CBS skal definere sig selv og sit potentiale fremover. Og som organisation at betragte har CBS på mange måder ventet med tilbageholdt åndedrag på at få afklaret, hvad det hele skulle munde ud i, lige siden. - Det var vigtigt for mig at få folk til at åbne sig over for mig ja, og over for hinanden og få sat ord på alt det, der findes af værdier og perspektiver på CBS. Det ville have været halsløs gerning at komme ind som ny rektor og sige: Nu skal vi have en ny strategi, og den skal være sådan!. Det ville også have været respektløst, smiler Johan Roos og uddyber: - Det har måske virket som en blid opbremsning for organisationen, men diskussionen har været et uvurderligt redskab til at få beskrevet tingene, som de er, og få afdækket, hvordan CBS medarbejdere ønsker, at de skal blive. Og med bidrag fra omkring 000 personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til diskussionen og givet de flotte ord mening og substans, føler jeg, at både jeg og organisationen er klar til at tage hul på næste skridt. Processen mod processen Næste skridt er den strategiproces, der som beskrevet på forsiden blev skudt i gang torsdag den 25. marts i Kilen. Men indsatsen for at komme så vidt har været krævende. Efter den indledende principdiskussion på dialog.cbs.dk blev der dannet arbejdsgrupper og arbejdet videre med principperne som oplæg, og der blev holdt en medarbejderkonference sidst i oktober. I januar har CBS ledelsesteam holdt utallige oplæg, og rektor, dekaner og universitetsdirektør har udviklet udkast til strategiske temaer og det første oplæg til en strategiproces, som de ved et strategiseminar den 4. februar præsenterede for CBS bestyrelse. Efter input fra bestyrelsen drog ledelsesteamet på road show, og holdt møder med samtlige cirka 20 CBS-ledere. Derefter kunne direktionen afholde et uformelt seminar med CBS bestyrelse den 26. februar, holde flere møder og så endelig præsentere bestyrelsen for en CBS Strategy Process 200 ved det ordinære bestyrelsesmøde den 5. marts. Herfra fik man grønt lys med mindre justeringer. Samfundets behov skal i spil Holder man oplægget til den kommende strategiproces op mod lyset, kan man stadig se CBS eksisterende strategi Internationalisering, Samarbejde med erhvervslivet og Det lærende universitet glimte i kernen. Men de syv strategiske temaer, Min hensigt er, at CBS skal være modstandsdygtig over for de udfordringer, både vi og samfundet omkring os står over for, og trods begrænsede ressourcer have fremadrettet relevans og gennemslagskraft i forhold til vores opgave som universitet. Det kræver, at vi skal have klare og overordnede målsætninger, et tydeligt ambitionsniveau og klare prioriteringer. Johan Roos rektor der nu skal arbejdes videre med, har inddraget dem mere konkret i CBS omgivelsers aktuelle udvikling, udfordringer og muligheder. Overordnet set kan man sige, at CBS ud fra de konturer, man gennem de syv temaer kan skimte af den endelige strategi sætter samfundsansvaret og samfundsopgaven klart og konkret i centrum og bereder sig på at sætte prioriteret ind for at levere varen i business school/university-kontekst. - Under principdiskussionen kunne vi diskutere i alle mulige retninger, men man kan ikke også bevæge sig i alle mulige retninger uden i bedste instans at levere et rimeligt resultat. Vi er nødt til at prioritere, hvis vi vil levere de bedst mulige resultater, påpeger Johan Roos og understreger: - Min hensigt er, at CBS skal være modstandsdygtig over for de udfordringer, både vi og samfundet omkring os står over for, og trods begrænsede ressourcer have fremadrettet relevans og gennemslagskraft i forhold til vores opgave som universitet. Det kræver, at vi skal have klare og overordnede målsætninger, et tydeligt ambitionsniveau og klare prioriteringer. Vigtige udfordringer for CBS Mens rammer og temaer for strategiprocessen er fastlagt, så understreger Johan Roos, at det videre arbejde vil foregå med respekt for organisationen og processen. Formålet er ikke at nedbryde det eksisterende, men at videreudvikle det og skærpe dets fokus: CBS er international! Jaså? Rektor Johan Roos sparkede officielt CBS strategiproces i gang for alvor på et stort medarbejdermøde i Kilen torsdag den 25. marts. Her understregede han, at formålet var at gøre CBS endnu stærkere fra en i forvejen stærk position. Hvordan får vi mest muligt ud af dette til gavn for vores studerende og for samfundet? Hvad er hjemmemarkedet Danmark, Øresundsregionen eller Nordeuropa? Samarbejder vi med de rigtige i verden, og kan vi få mere ud af vores samarbejder? CBS er fokuseret på at samarbejde med og understøtte erhvervslivet! Jaså? Er vi tilstrækkeligt fokuserede på også at skabe værdi for de små og mellemstore virksomheder? Kan vi gøre endnu mere og få bedre resultater inden for iværksætteri? Med innovation og open innovation? CBS fokuserer på forskningsbaseret undervisning! Jaså? Kan vi gøre mere for at sikre, at både den undervisning, vi tilbyder og forskning vi udøver, er endnu mere samfundsrelevant? Kan vi yde et markant bidrag til at løse nogle af de større aktuelle samfundsudfordringer, som for eksempel en mere bæredygtig udvikling? CBS er stolt af sin diversitet! Jaså? Kan vi gøre endnu mere for at tiltrække internationale forskere og studerende? Kan vi udbygge den diversitet, så vi ikke kun har vores virke inden for samfundsvidenskaberne og humaniora, men også formår at gå i samarbejde med de tekniske discipliner og Life Sciences? Alt det og meget mere skal nu undersøges, analyseres og afklares i ni arbejdsgrupper gennem de næste tre måneder. - Vi kan ikke blive rigtig gode til alting. Vi skal derfor vælge og prioritere, så vi gør de ting, der har størst værdi for vores studerende og samfundet og derigennem for os selv. Så hvad skal vi gøre mere af? Hvad skal vi gøre mindre af? Hvad skal vi holde op med? Hvor skal vi begynde? Det er det arbejde, vi for alvor skal i gang med nu, siger Johan Roos. Og kommer man undervejs i processen de næste tre måneder i tvivl om, hvorvidt man er på rette vej eller ej, kan man altid gå tilbage til de fem vejledende principper og veje dem op imod det, man gør. Manifesto (what we aim to do) Advance Denmark and the region while engaging globally. Build academic knowledge, entrepreneurial talent and managerial skills that have purpose and impact. Transcend scientific, industrial and geographical boundaries. Inspire sustainable ways of working. Innovate the business of business schools. Strategic themes (defining our priorities). Addressing grand societal and business challenges that influence the region 2. Extending global engagement 3. Improving society through research 4. Educating to transform people 5. Creating synergies between education and research 6. Cultivating opportunities for people, business and society 7.. Providing value for money to key stakeholders 7.2. Creating excellent business infrastructure (with financial support from McKinsey) 7.3. Securing long term financial flexibility Respekt for processen De syv temaer tages under behandling af ni grupper, bestående af mere end 70 medarbejdere og studerende (én i hver gruppe). Forude ligger der knap tre måneders gruppearbejde, så CBS bestyrelse kan tage stilling til strategigruppernes indledende anbefalinger ved et bestyrelsesseminar den 8. juni. På baggrund af bestyrelsens tilbagemeldinger udarbejdes det endelige forslag til en ny strategi så først i arbejdsgrupperne, siden i ledelsesteamet hen over sommeren med deadline 0. August så den kan vedtages ved bestyrelsesmødet den 30. august 200. Hold dig orienteret undervejs Der vil løbende blive orienteret fra arbejdsgrupperne, både gennem nyheder på SHARE og gennem bidrag på dialogsiden dialog.cbs.dk. Siden genåbnes og vil byde på nyt fra ledelsesteamet og fungere som platform for diskussion og indspark fra CBS medarbejdere og studerende samt eksterne bidragydere gennem hele processen. Hjørnekontoret der vender mod Vandtårnet på Kilens sal direktionens nye placering bliver et særskilt Strategy Room under processen og Birthe Thomsen er projektleder.

3 cbs observer 3 april Grow Further. DO YOU HAVE WHAT IT TAKES? We are seeking outstanding individuals with the desire to grow further. We offer unparalleled opportunities to work with the best and most demanding organizations and make a decisive impact on their performance. Start your career at a company that challenges your mind and consistently ranks as one of the best places to work. Take the challenge. Join BCG. We accept applications all year. Please go to for more information and online application. AD_CPH_258x354_FOOTPRINTS.indd :07:56 Uhr

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Den fusionerede lokalekabale Fusioneringen af CBS Executive og SIMI i december var lidt af en snebold for direktør Gert Bechlund. Ønsket om at samle den nye enhed i Råvarebygningen i Porcelænshaven startede et lille sneskred af omrokeringer, der med direktionens beslutning om at flytte til Kilen blev til en lavine omrokering Af Bjørn Hyldkrog Foto: Liselotte Østergaard Gør plads til CBS SIMI Executive i Råvarebygningen. Gør plads til direktionen på første sal i Kilen. Find plads til et samlet institut- eller centermiljø på godt 60 personer. Etablér grupperum og studiepladser, der hurtigt kan erstatte dem på første sal i Kilen. Find et rigtigt godt nyt hjem til Asia Research Center. Det har ikke skortet med udfordringer hen over vinteren for CBS direktør for Campus & Facilities, Gert Bechlund. CBS bygninger er blevet gået grundigt efter i sømmene for at afdække, hvordan de ovennævnte ønsker kunne indfris, og en stor del af løsningen er blevet fundet i Dalgas Have. Det bliver nemlig i Dalgas Have, hvor der hen over sommeren skal skaffes plads til de enheder fra Råvarebygningen der skal genhuses, direkte eller indirekte. I nødvendigt omfang bygges om, kombineret med en større indsats for i det hele taget at gøre Dalgas Have til et mere attraktivt studiemiljø. Det startede med en fusion - Opdraget var i første omgang at finde plads til SIMI Executive i Råvarebygningen. Det var ikke helt ligetil, for der var Asian Research Center og en del af Center for International Business and Politics (CBP) lige flyttet ind. Dem skal vi nu have genhuset inden efterårssemesteret begynder, fortæller Gert Bechlund og uddyber: - Det er ikke særligt populært at skulle flytte flere gange hurtigt efter hinanden, så jeg har søgt at give CBP det plaster på såret, at de kan blive samlet på én adresse. Om det bliver CBP, der ender med at have til huse i Dalgas Have, eller om det bliver et andet institut eller center, kan dog ikke slås endegyldigt fast endnu. Det er under afklaring. Ambitionen er at gøre det så godt, at Dalgas Have ender med at blive et af de steder på campus, hvor de studerende decideret søger hen på grund af faciliteterne. Gert Bechlund campusdirektør Gert Bechlund vil sætte alt ind på, at både Asia Research Center og CBP får faciliteter og omgivelser der vil være fuldt tilfredsstillende. Begge må de dog acceptere, at der bliver trængsel i Råvarebygningen hen over foråret. - SIMI Executive har lovning på, at de vil være helt på plads senest 5. august, når de tager hul på det nye semester. Men det var en meget høj prioritet at få samlet medarbejderne fra SIMI, HHE (Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter) og de MBA-uddannelser, der følger med over i den nye konstruktion, så planen er, at de midlertidigt frem til august bliver samlet i grupperum og storkontorer, hvor der er plads i Råvarebygningen det er ikke optimalt, men det var vigtigt, at de får lært hinanden at kende og arbejdet sig sammen hurtigst muligt, forklarer Gert Bechlund. Det forventes i hvert fald indtil videre at medarbejderne fra de MBA- og MPA-uddannelser, der ikke berøres af fusionen, samt muligvis HD.dels studiesekretariatet vil være at finde i CBS Executive s gamle lokaler i Dalgas Haves stueetage Vest. De vil i så fald sandsynligvis være rykket mere sammen, så der kan frigives lokaler til grupperum med videre. Rektoratet til Kilen Grupperum bliver der nemlig brug for flere af. Det skyldes direktionens beslutning om at flytte fra Solbjerg Plads 4. sal til Kilens første sal for at få en mere central og synlig placering på campus. Her er der i dag en snes af CBS mest attraktive og veludstyrede grupperum og konferencerum for studerende. Selve udstyret i form af præsentationsskærme og lignende vil blive brugt til at opgradere grupperum på Solbjerg Plads og i Dalgas Have, men selve rummene forsvinder. - Det gør det selvfølgelig til en førsteprioritet hurtigst muligt at erstatte dem. Det gør vi ved at indrette nye grupperum i Dalgas cbs observer Næste deadline 6. april Debatindlæg max. A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk Campusdirektør Gert Bechlund foran Råvarebygningen, der står foran omfattende ind- og udflytninger. Have og ved i princippet at flække det fællesrum, som kollegiet i Porcelænshaven har fået stillet til rådighed, på langs, så der kan etableres op mod 00 studiepladser ud mod Ovnhallen, fortæller Gert Bechlund. Direktionens flytning frigiver lokaler på fjerde sal på Solbjerg Plads. Her står institutter som Finansiering og Afsætningsøkonomi på spring med store behov for mere plads. Om det kan komme til at betyde yderligere institutflytninger og rokeringer tør Gert Bechlund hverken afvise eller bekræfte for nuværende. Ambitionen er, at faglig logik og potentialet for synergi i naboskabet gerne skulle styre placeringerne af de forskellige faglige miljøer, men det skal holdes op mod de vanskeligheder, der er forbundet med at flytte. Der ligger mange forhandlinger og afdækninger forude, før det aspekt af lokalekabalen falder på plads. Studiemiljø Dalgas Have Campus & Facilities-direktøren har i sin lokalekabale ikke været blind for, at der skulle gøres noget for at gøre Dalgas Have til et mere attraktivt studiemiljø. Et tiltag, der hvis det kommet til at fungere efter hensigten vil gøre meget for at fremme netop det, er etableringen af en ny studie- og informationsservice i centerhallen. - Jeg forestiller mig blandt andet, at boghandlen i Dalgas Have kan flyttes, så lokalerne kan bruges til en slags one-stop-borgerservice for studerende, hvor de kan få svar på spørgsmål og assistance med problemer. Samtidig genåbner vi caféen i Spisestuernes regi. Endelig er det planen, at det erhvervssproglige bibliotek i bygningen indrettes med cirka 00 nye studie- og specialearbejdspladser, fortæller Gert Bechlund og understreger: - Ambitionen er at gøre det så godt, at Dalgas Have ender med at blive et af de steder på campus, hvor de studerende decideret søger hen på grund af faciliteterne. I øvrigt vil dekan Jan Molin og Gert Bechlund snarest indlede en dialog med de studerende om, hvorledes fremtidens studiemiljø optimeres på CBS. Flere kabaler forude Campus & Facilities-direktøren mener nemlig ikke, at de største udfordringer for CBS Campus alene er de utilstrækkelige studiefaciliteter, som forholdene er nu. Søgningen til CBS vokser fortsat, og de højere taxameterbevillinger gør et øget optag relevant, så han forventer at skulle skaffe kapacitet til endnu flere studerende. Desuden har rektor Johan Roos meldt ud, at der skal rekrutteres flere forskere og lærere. - Jeg forventer også at studiefaciliteterne læringsmiljøets infrastruktur bliver et strategisk indsatsområde. Den kommende strategiproces vil afklare en række forhold, der formentligt vil sætte dagsordenen for endnu større forandringer, så vi kan forvente, at presset på alle faciliteter og facetter af campus bliver øget markant i de kommende år, siger Gert Bechlund.

5 cbs observer 3 april nyt og noter redigeret af lajka hollesen Århusianske studerende vandt Beat the Elite Et hold århusianske økonomistuderende vandt konkurrencen Beat the Elite, som er lillebror til den mere kendte og prestigefyldte CBS Case Competition, der involverer universiteter fra hele verden. I år var forlystelsesparken Tivoli, der som casevirksomhed inviterede til kreative svar på en række spørgsmål om parkens fremtid. Fra undervisning til faktura Universiteterne flytter over,2 milliarder kroner fra forskning til undervisning for at imødegå utilstrækkelige midler til undervisning af de studerende hvert år. Konsekvensen er, at forskerne må søge om penge til driften af forskningsprojekterne. Det medfører, at Danmark i realiteten bruger mindre end en procent af bruttonationalproduktet (BNP), som regeringen har som mål i sit nye program Viden, vækst, velstand Opgaven skulle løses på kun et døgn. Det klarede Vicki Isaksen, Helen Olesen, Klaus Skov Mortensen og Jens Riis Andersen bedst ud af de omkring 30 deltagere. Dermed løb de med præmiepakken, der bestod af champagne og billetter til Tivoli. JP Århus, den og velfærd, på forskning. Samlet bruger EU,9 procent af bruttonationalproduktet på forskning. - Uddannelserne er klart underfinansieret. Vi har fået et lille løft på finansloven, men reelt er der behov for, at alle taxametre hæves med kroner per studerende om året, siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet. ( den ) Frie universitetsmedier snart en by i Rusland Universiteternes sidste redaktionelt uafhængige medier er under pres på økonomien. Universitetsavisen på Københavns Universitet har som følge af et beskåret budget været nødt til at skære ned fra 6 til 9 udgivelser om året og drosle ned for indholdet på dens nye webavis. Og CBS OBSERVER på CBS har været nodsaget til at lukke den kun halvandet år gamle webavis, cbsobserver.dk. - Ledelserne vil hellere bruge pengene på reklamekampagner end på en kritisk avis. Og når man sælger et entydigt budskab om, hvor godt universitetet er, så passer det dårligt, hvis der samtidig er en selvkritisk debat tilgængelig for alle, siger Mogens Ove Madsen lektor på Aalborg Universitet, som giver den nye ledelsesstruktur skylden, og fotsætter: - Universiteterne bliver mere som traditionelle virksomheder. I stedet for et demokratisk sted, hvor man udveksler holdninger. Der er en tendens til, at man slår ned på al kommunikation, der ikke er styret direkte af ledelsen. På Aarhus Universitet har man for nylig lukket bladet Campus og i stedet lanceret en internt orienteret avis, UNIvers, der hører direkte under kommunikationsdirektøren, og som ikke optager debatindlæg udefra. På Aalborg Universitet, IT Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet har man heller ikke redaktionelt uafhængige magasiner. ( ) HBH-fondens markedsføringspris til Sticks n Sushi Ved HBH Fondens prisoverrækkelse fredag den 2. marts 200 var medarbejdere og kunder det afgørende bedømmelseskriterium. Sticks n Sushi løb med årets markedsføringspris på den begrundelse, at deres ansatte har et stort ansvar i virksomheden, som medfører et stort engagement blandt medarbejderne. Konsekvens er det gennemgående tema for hele virksomheden, og hvis medarbejderne ikke har taget de grundlæggende kurser inden tre måneder, bliver der sagt tak for denne gang. HBH Fonden lagde især vægt på, at Sticks n Sushi har formået at udvikle en sektor i en så markant retning, da Sushiforetagendet i dag er et anerkendt internationalt brand. Fondens årlige pris på kr. for den bedste hovedopgave inden for markedsføring gik til Adam Engelhardt for hans opgave om virksomheders relationer til deres kunder. Gennem casevirksomheden Nokia har han vist, hvordan virksomheder i dag kan dele viden, ressourcer og kompetencer med deres kunder. ( den ) Peter Pietras til kommunal direktørstilling på Fyn Universitetsdirektør Peter Pietras tiltræder per. maj 200 stillingen som administrerende direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense. Han kommer til at arbejde tæt sammen med forvaltningens politiske chef, rådmand Peter Rahbæk Juel. - Det er et flot tilbud, Peter har fået, og jeg ønsker ham al held og lykke med de nye udfordringer. Selvom vi selvfølgelig er kede af, Center of Market Economics lukker og spredes CBS mindste center, Center of Market Economics, lukkede den. marts og flytter i løbet af et par måneder fra Dalgas Have til Solbjerg Plads. Centerleder Michael Pettersson forflyttes til Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, og andre medarbejdere tilknyttes Institut for Afsætningsøkonomi. CME blev etableret i 998 af nuværende direktør for Campus & Facilities, daværende økonomidekan Gert Bechlund, som satte e-læring i højsædet. CME s e-læringsprojekter satte sammen med projekterne på CBS at han forlader CBS, hvor han på kort tid har gjort en stor indsats i forhold til administrations- og økonomiområdet, siger rektor Johan Roos on CBS universitetdirektør siden Det er Peter Pietras engagement, tilgang og ledelsesstil samt hans kompetencer inden for økonomistyring, der gjorde, at valget faldt på ham blandt de 9 ansøgere til stillingen. (CBSshare, den ) Learning Lab og det daværende Institut for Datalingvistik, CBS på landkortet inden for e-læringsudvikling. Centret har imidlertid de seneste par år oplevet en gradvis udfasning fra cirka 25 VIP og TAP plus omkring 00 eksterne undervisere i 2003 til cirka 30 eksterne og blot fem internt ansatte i Centerets medarbejdere håber nu på, at deres erfaringer inden for e-læring, der nu vil blive spredt for alle vinde, kan udnyttes i tværgående samarbejder på CBS. ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 350,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider indbundet Pris kr. 600,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jurist- og Økonomforbundets Forlag NY SERIE: Studier i europæisk samarbejde Lissabontraktaten en politologisk analyse af Peter Nedergaard Lissabontraktaten er EU's seneste skud på stammen i en proces, som samfundsforskere har kaldt EU's gradvise forfatningsmæssiggørelse eller konstitutionalisering. I denne bog analyseres Lissabontraktaten med henblik på den politiske forhistorie, indhold og virkning. Bogen lægger vægt på at trække magtforhold, interesser og ideer frem, som har dannet grundlaget for Lissabontraktaten. I bogen trækkes der endvidere tråde til den danske politiske situation i forhold til EU's traktatgrundlag. Selskabsloven med kommentarer af Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff Selskabsloven med kommentarer indeholder en samlet fremstilling af den danske selskabslov, der i løbet af 200 afløser aktie- og anpartsselskabsloven. Bogen er en guldgrube af konkret viden, og den giver læseren et samlet overblik over den danske selskabslov, paragraf for paragraf. Bogen kommenterer og forklarer hver lovbestemmelse og på trods af stoffets enorme omfang og loven på 375 paragraffer, er bogen nem at anvende, da hver lovparagraf er forsynet med en kort, forklarende overskrift, der giver læseren overblik over lovteksten og dens opbygning. Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax forlag@djoef.dk Handelshøjskolens Forlag CAFÉ SKILDPADDEN Byg-Selv Sandwich Kr. 69,- STUDIERABAT -0% PÅ SANDWICH Kl.6-22 fyraftensfadøl kr. 22,- GRATIS INTERNET Gråbrødretorv

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Miljøudvikling inden for rammerne De studerende vil både have bedre arbejdsfaciliteter og lokaler til rådighed til sociale aktiviteter. Men de må prioritere en skarp opdeling mellem de faglige, de sociale og de fysiske rammer på CBS gør råderummet snævert. Der skal tænkes kreativt Studiemiljøet på CBS er meget adskilt fra undervisningen, og de studerende har ikke rigtigt hjemme noget sted hverken fysisk eller fagligt. I manglen på lokale studiemiljøer, må de studerende ty til Nexus i hallen på Solbjerg Plads, og det er der egentlig ikke meget miljø over. studiemiljø Af Ulrik Borch Foto: Rie Neuchs Hvad er et godt studiemiljø? Skal man prioritere det lokale studieorienterede miljø, eller skal man understøtte et studiemiljø, der går på tværs af studierne? Uanset hvilken er den grundlæggende for de fysiske rammer, og de er snævre og pressede på CBS. CBS ledelse opfordrer de studerende til at deltage i processen med at udvikle det bedst mulige studiemiljø og understreger, at man må tænke kreativt. - Min vision for studiemiljøet på CBS er, at alle studerende skal opleve, at de har mulighed for at bruge en stor del af deres hverdag på campus på en meningsfuld måde om ikke 24 timer i døgnet, så i hvert fald på en måde, der gør studielivet til en sammenhængende del af de studerendes hverdag, siger Gert Bechlund, direktør for Campus & Facilities, og forklarer: - Det gælder om at skabe både sociale og faglige rammer, der sikrer et godt læringsmiljø. Vi arbejder for tiden på at afdække, hvordan vi bedst kan bruge skolens lokaler, og er rede til at reformere anvendelsen på en række områder. Vi har for eksempel på længere sigt planer om at udvide antallet af grupperum og studiepladser, og jeg har både i den og andre sammenhænge en række spørgsmål, som jeg gerne vil have de studerendes svar på. Uddannelsesdekan Jan Molin synes, at studiemiljøet på CBS overordnet set fungerer og er især tilfreds med, at det er lykkedes at samle faciliteterne på et attraktivt, afmålt område i nogle spændende forskellige miljøer. Men han er ærgerlig over undertiden at opleve, at de studerende føler sig til overs uden for undervisningslokalerne. Grupper og grupperum Christian Refshauge fra CBS Students og medlem af CBS bestyrelse mener, at det er vigtigt at prioritere grupperum. Han har tidligere studeret på Aalborg Universitet, hvor man arbejder meget med Problem Based Learning (PBL), der er baseret på større projekter. Derfor har AAU sørget for at have en masse grupperum til rådighed for de studerende. - Det kunne være spændende at lave en sammenligning mellem de to universiteters kvadratmeter grupperum per studerende, for det er noget, vi har brug for meget mere af på CBS, påpeger Christian Refshauge og tilføjer: - Det er vigtigt at diskutere, om man vil udvide undervisningsfaciliteterne, eller om man hellere vil prøve at forbedre faciliteterne for de studerende, der allerede er på CBS. Undersøgelser har vist, at det største behov på CBS er mellemstore lokaler, der kan bruges til holdundervisning i mindre hold. - Man får aldrig grupperum og læserum nok. Det bliver så spændende at se, hvad vores nye e-læringsressourcer kan gøre ved vores behov til de fysiske rammer og til eksamensformerne. Jeg tror på, at studerende har glæde af at være sammen med deres medstuderende og mangel på steder, hvor det kan lade sig gøre, svækker studiemiljøet. Det handler om at opbygge team-spirit på studierne og det gælder også studierne indbyrdes, bemærker Gert Bechlund. Den sociale livsnerve Direktøren for Campus & Facilities tror dog ikke nødvendigvis, at det lige netop er på undervisningsfronten, behovet for nye faciliteter er størst: - Vores mangel på grupperum og undervisningslokaler er utilfredsstillende. Men det, som jeg mener, der er allermest behov for lige nu, er faciliteter, der kan rumme studenterorganisationer og lokale studiemiljøer og give plads til flere aktiviteter på skolen. Vi savner virkeligt at kunne tilbyde et sted som det planlagte, men udsatte studenterhus, siger Gert Bechlund. Direktør for CBS Learning Lab, Hanne Leth Andersen, finder det problematisk, at CBS har så store vanskeligheder ved at tilbyde rammer for et studiemiljø, der forbinder de studerendes faglige og sociale identiteter: - Det er et problem på CBS, at undervisningen og det sociale miljø er så adskilte. De studerende har ikke rigtig hjemme noget sted, hverken fysisk eller fagligt, idet de fleste uddannelser modtager undervisning fra adskillige institutter og dermed ikke så let kan afspejle sig i et fagligt netværk eller et veldefineret forskningsmiljø, siger Hanne Leth Andersen. Realistisk kreativitet Det er ikke den gode vilje, der mangler, men med lange udsigter til opførelsen af et studenterhus, skal der tænkes kreativt: - Udfordringen er at skabe bedre rammer for studiemiljøerne med den plads, vi har til rådighed. Vi har talt en del om det og er ved at være klar til at gøre noget ved det, men der er brug for kreativitet. Der kommer en ny strategi til sommer, hvor rektor Johan Roos stiller med sit nye hold. I den sammenhæng skal der også træffes nogle valg omkring studiemiljøet, siger Gert Bechlund, som forestiller sig, at man eventuelt kunne reservere særlige områder til de forskellige studier eller endda skabe nogle anderledes fysiske rum: - Måske kunne man forestille sig, at anderledes tænkte og indrettede undervisningslokaler kunne noget andet, der så kunne frigøre plads, som kunne rumme nogle af den slags aktiviteter, vi på nuværende tidspunkt ikke har plads til, mener Gert Bechlund Direktøren for Campus & Facilities forventer, at der vil være en stor og bred diskussion om studiemiljøet i forbindelse med strategiprocessen, og han håber på, at især de studerende vil spille ind med både kreative og realistiske forslag i den. Understøttelse på tværs Uddannelsesdekan Jan Molin giver udtryk for, at der under de givne vilkår og rammer måske er et større potentiale i at understøtte et skift i studenterkulturen på CBS, hvor de studerende i højere grad identificerer sig med institutionen og i mindre grad med deres eget studium år tilbage var identiteten knyttet til det enkelte studium 5-20 år tilbage var identiteten knyttet til det enkelte studium man var DØK er, SPRØK er, HA (Almen) jeg ved ikke hvad. Nogle studier, som for eksempel DØK (HA (dat.) datalogi og økonomi) har været i stand til at vedligeholde den identitet, men generelt er der en tendens til at vores studerende først og fremmest identificerer sig med CBS. Vi må skabe nogle rammer for, at den kultur kan udvikle sig, siger Jan Molin. man var DØK er, SPRØK er, HA (Almen) jeg ved ikke hvad. Nogle studier, som for eksempel DØK (HA (dat.) datalogi og økonomi) har været i stand til at vedligeholde den identitet, men generelt er der en tendens til at vores studerende først og fremmest identificerer sig med CBS. Vi må skabe nogle rammer for, at den kultur kan udvikle sig, siger Jan Molin. Det kan måske tolkes som at gøre en dyd af nødvendigheden, men Jan Molin påpeger, at CBS fysiske rammer gør, at der er lange udsigter til, at der bliver faciliteter til, at hvert studium kan få et lokale stillet til rådighed. Det betyder dog ikke, at der ikke er fokus på understøttelsen af de mere lokale studiemiljøer. - Det er især godt for de mindre stærke studerende, at der findes et lokalt netværk på studiet, så de undgår at føle sig fortabte og måske ender med at droppe ud. Det betyder desuden også, at de studerende får et bedre liv på skolen, og at vi får flere indtægter når de studerende fuldfører deres uddannelser, siger Gert Bechlund. Studiemiljø og ECTS-point Beløn engagement i CBS og medstuderende En måde at skabe et stærkere studiemiljø kunne være at belønne studerende, der tager initiativ til og ansvar for afviklingen af forskellige begivenheder med ECTS-point. Uddannelsesdekan Jan Molin er meget positivt indstillet over for muligheden: - Der er alt for mange studerende, der har no-brainer-jobs. Her tænker jeg ikke på de studierelevante jobs, som jeg mener at de studerende kan få meget ud af, men derimod den slags arbejde, som er ren autopilot. Det ville det være meget bedre, hvis vi kunne ansætte nogle af dem som tutorer, som arrangører af Case Competition, som mentorer eller lignende, siger Jan Molin, der personligt er indstillet på at stille særligt aktive og engagerede studerende en bonus i udsigt i form af ECTS-point. - Hvis man tilbød de studerende, at de kunne optjene ECTSpoint for fagligt relevante indsatser givet at de modtager noget undervisning og en opfølgning på forløbet kunne man opnå, at de opbygger nogle reelle kompetencer, og at de bliver bedre til det arbejde, som de udfører. Det sidste ville også være en bonus for CBS, fordi det ville bidrage til at skabe et stærkere studiemiljø på skolen, uddyber Jan Molin. Den store udfordring ved konceptet er, at studienævnene i forvejen synes, at de har relativt få point tilbage til den faglighed, som de hver især har specialiseret sig i. - Omvendt er det min holdning, at de studerende ofte får lige så meget ud af også at være med til at arrangere sådan nogle aktiviteter, end de gør ved udelukkende at følge deres normale undervisning, siger Jan Molin.

7 cbs observer 3 april Business Consulting inviterer. Er du vores nye kollega? Vi inviterer dig indenfor og giver dig svar på, om livet som konsulent i Business Consulting er noget for dig! Fredag den 7. maj kl Send din ansøgning og CV senest den 23. april 200 til dkbc@deloitte.dk. Deloitte søger folk med ambitioner. Læs mere om vores rekrutteringsevent på Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Dialog om dialog i undervisningen CBS læringsstrategi sætter rammerne for uddannelse på CBS. Den siger at CBS skal være det lærende universitet et sted hvor undervisere og studerende lærer af hinanden og sig selv, og hvor diskussioner er vigtigere end konklusioner interaktivitet Af Ulrik Borch Tegning: Niels Poulsen De studerende vil have mere interaktion i undervisningen og anmoder om indlevelse fra underviserne. Debatten om interaktion i undervisningen er blevet endnu mere påtrængende, efter at taxametret er blevet sat op nu er der penge til at gøre noget ved de smukke tanker. Det er der ifølge Emil Fuglsang, formand for CBS Students, også behov for. Han påpeger, at de studerende har et indtryk af, at nogle forskere dybest set helst var fri for at undervise, og at den indstilling afspejler sig i et manglende engagement i auditoriet. Direktør for CBS Learning Lab, Hanne Leth Andersen mener, at der er opstået en kultur hos de forelæsningstunge studier, hvor de studerende ikke anser aktiv deltagelse i forelæsningen som en del af undervisningen. Hun forstår godt at forskerne ikke synes, at det er interessant at undervise hvis de ikke får noget input fra de studerende. Uddannelsesdekan Jan Molin taler om en pædagogisk knude som må løses i fællesskab mellem CBS interessenter, men mener egentlig, at CBS har højere pædagogiske ambitioner end de fleste. Mere interaktion, tak - Man kan ikke undervise uden at diskutere. I gamle dage hed det fineste på universitet en doktordisputats, som kommer af ordet disput, altså meningsudveksling eller direkte skænderi, siger Hanne Leth Andersen, der udover at være direktør i Learning Lab repræsenterer CBS pædagogiske tænketank. Alligevel er der de seneste år kommet mere og mere storholdsundervisning på CBS og formand for CBS Students, Emil Fuglsang er ikke tilfreds med den effekt det har haft på undervisningen: - Er vi i 70 eller i 200? På Holbergs tid, hvor de studerende i samme omfang ikke modtog undervisning i storhold, var der nok ikke nogen, der stillede spørgsmålstegn ved envejskommunikation i undervisningen. Men hvordan kan man for eksempel i dag undervise i metodefag hvor selve formålet er at stille spørgsmål til din læring uden at lade diskussionen sprede sig til stolerækkerne? spørger Emil Fuglsang. Hanne Leth Andersen kan godt følge tanken, men slår fast, at det er muligt at gøre storholdsundervisningen spændende: - Man lærer ikke ved at sidde og lytte passivt i to en halv time. Der er en række undervisnings- og eksamensformer, og det gælder om at sætte sig ind i målene med uddannelsen for at vælge mellem dem. Hvis målet er læring, hvad er læring så? spørger Hanne Leth Andersen retorisk og påpeger: - Det kan handle om mange forskellige former for viden og kunnen. Og der er mange forskellige måder at undervise på. Hvis man lægger personlig vinkling, engagement og problemorientering ind over stoffet, opnår man meget bedre diskussion og interaktion, end hvis man bare går igennem grundbogen som en form for fakta. Forelæsninger kan for eksempel gøres bedre ved at relatere sig til de studerendes eget liv hvad kan de bruge undervisningen til? Tovejs holdningsændring Problemet er bare, ifølge Emil Fuglsang, at nogle forskere ikke følger de pædagogiske råd: - For at ændre det her, kræver det blandt andet at nogle forskere ændrer deres holdning til undervisningselementet af deres ansættelse og gør sig umage med formidlingen og inddragelsen af de studerende. Dog må man sige, at når man skal nå at lære 0 ECTS-points værd statistik på 20 undervisningstimer, så bliver det svært at få tid til dialog og eftertanke, siger Emil Fuglsang. Hanne Leth Andersen kan godt følge Emil Fuglsang, men mener at det også må være op til de studerende at vælge at deltage i undervisningen: - Jeg kan godt forstå, at forskerne ikke gider undervise, hvis de studerende ikke selv bidrager til dialogen. Der er opstået en kultur omkring storforelæsninger, som Flere konfrontationstimer med flere undervisere er ikke nødvendigvis den eneste vej, man kan gå for at øge interaktionen i undervisningen. En anden model er tutorordninger, hvor man både lærer fra sig og lærer til. - Tutorer er en væsentlig vej til et mere integreret studiemiljø. Det giver interaktion i undervisningen og skaber dialog med de ældre studerende, som også får afprøvet deres kunnen. Sådan et forløb kræver uddannelse af eventuelle tutorer, og det er noget, som kan være omkostningsfuldt, siger Hanne Leth Andersen. Learning Lab-direktøren henviser til en model, som man brugte til at løse det problem på Er det ikke noget, vi lige kunne diskutere lidt? også gælder andre forelæsningstunge fag som jura og statskundskab på KU, hvor de studerende ikke føler at de har et ansvar for, at undervisningen er værd at deltage i eller forberede sig til. Hvis de studerende vil have mere end passiv læring, så skal de også forberede sig og deltage i undervisningen. Ansvaret ligger på begge sider, siger Hanne Leth Andersen. Et opdragelsesproblem Uddannelsesdekan Jan Molin mener at der er tale om knude, som de studerende og underviserne må løsne op i fællesskab: - Sammenlignet med andre universiteter har vi faktisk høje ambitioner på det pædagogiske plan. Der er et opdragelsesproblem på begge sider, og der er en række interessenter, der sammen må løfte opgaven. Vi har studenterorganisationer, Learning Lab, dekansekretariatet og studielederne som repræsentanter for medarbejderne, siger Jan Molin og påpeger: - Jeg mener, at vi har gode samarbejdsrelationer mellem interessenterne på CBS, og det må være gennem et samarbejde på den lange bane, at vi får vendt det spild af gode kræfter, der opstår, når de studerende og underviseren ikke kan få gang i en ordentlig debat. Uddannelsesdekanen lægger op til, at underviserne husker på at Erfaringens dyrtkøbte indspark Tutorordning kan øge interaktionen og frigøre knappe lærerressourcer Universitetet i Bergens juridiske fakultet. Her valgte man at gøre tutorforløb til en central del af uddannelsesforløbet og uddelte endda ECTS-point til tutorerne. Målet i Bergen var at forbedre gruppe-arbejdet og at sikre interaktion på årgangene. En sådan omlægning kræver et stort administrativt arbejde, men tænke CBS læringsstrategi ind i undervisningen: - Vores læringsstrategi er et godt sted at starte. Det handler om at organisere læringsprocesser på en måde, så de studerende bliver en aktiv partner i processen det er den pædagogiske side: Dér er et krav til lærersiden de skal være i stand til og de skal turde redefinere undervisningsrollen så vi kan realisere visionen om et partnerskab mellem de studerende og forskeren som underviser. Relationskompetence - Forestil dig den didaktiske trekant, hvor spidserne hver især består af det akademiske stof, de studerende og underviseren. Det gælder om at sørge for, at de kan relatere til hinanden. Underviseren skulle også gerne få nye vinkler på sit stof gennem dialogen med de studerende. Relationskompetence, altså at man personligt kan relatere til stoffet, er en væsentlig del af CBS læringsstrategi, siger Hanne Leth Andersen og peger på fire vigtige områder til forbedring: Det organisatoriske, valget af undervisningsform, færre rendyrkede forelæsere og mere gruppearbejde. Netop gruppearbejde er noget Emil Fuglsang savner i undervisningen: - Der er i løbet af de seneste år sket et paradigmeskift. I og med at til gengæld sikrer det en aktiv læringsproces, der tilmed er til gavn for det sociale miljø på studiet, også på tværs af årgangene. - En fidus ved tutorordningen er, at det frigør knappe lærerressources på de fagligt komplicerede områder. For det er stadig sådan på CBS, at vi har mange læringsforløb, som er baserede på det der med, at man skal tærske sig igennem indholdet, indtil man kan det. Desuden kan de studerende der kommer direkte fra gymnasiet af og til have nemmere ved at lære fra ældre studerende som forklarer tingene på en anden måde end Noter det nu bare! Knæk og bræk! man gik væk fra gruppeeksamen, kom der fokus på individuel eksamination. Nu mangler der midler til alligevel at støtte gruppearbejdet. Resultatet er, at undervisningen i gruppearbejde næsten er gledet bort, og så kommer man nemmere i en situation, hvor undervisningen bliver envejskommunikation fra forelæseren, og de studerende går glip af dialogen også den dialog, de har med hinanden, siger CBS Students formanden og fortsætter: - Lærerne bliver i forvejen undervist i at undervise i gruppearbejde, hvilket tydeliggør at det er blåøjet at tro at det gode gruppearbejde kommer af sig selv. - Når det gælder gruppearbejde er det sådan, at der er nogle studerende, som bare kan det. Det, der ofte sker, er at man vælger dem, man kender i forvejen. Her kan man for eksempel tænke over, om man giver de studerende nogle redskaber til at danne grupper og dernæst at fungere og udvikle sig fagligt i gruppearbejdet, siger Hanne Leth Andersen. - Pædagogik handler om at skabe den bedst tænkelige relation mellem de studerende og underviseren. Læreren lægger rammerne og skaber en proces hvor interaktionen de studerende imellem også spiller en meget væsentlig rolle, siger Jan Molin. underviserne, siger Jan Molin. - For at opretholde det lærende universitet er det essentielt, at de studerende får en eller anden form for feedback efter eksamen. Det kan gives af tutorer i form af rettevejledninger og diskussionsfora men det er noget, der koster penge, siger Hanne Leth Andersen og påpeger, siger Hanne Leth Andersen og påpeger - Nu foreligger der så en masse nye taxameterpenge, og der må studielederne tage initiativ til at bruge dem, så vi får maksimalt pædagogisk udbytte af dem.

9 cbs observer 3 april studielivligt Af Lajka Hollesen Foto: Jørn Albertus Det er ikke nogen hemmelighed at størstedelen af CBS studerende ikke engagerer sig mere end højst nødvendigt i deres studieliv. Valgdeltagelsen til Studienævn og Akademisk råd lå sidste år på 8 procent. Lidt højere lå den hos Learning Lab s evalueringsvalg med 50 procent. Men det kommer stadig ikke op på siden af noget, der minder om demokrati. Formanden for CBS Students, Emil Fuglsang, mener, at CBS studerendes lave engagement i deres studieliv hænger sammen med den herskende mentalitet hos den klassiske CBS er. - Som jeg oplever det, er en del CBS-studerende meget karrierebevidste. De vil gerne have studiejobs i et større firma eller en organisation, så de kan få skrevet noget på CV et. Mange ser derfor CBS som et stadie i en langtidssigtet plan for fremtiden, og så er incitamentet for, at engagere sig i nuet ikke altid så stort, påpeger studenterformanden. Ikke lutter lagkage Nu fylder CBS Students snart to år, og det vil blive markeret med sjove events og et brag af en fødselsdagsfest i starten af maj. Men den nyetablerede studenterorganisation ønsker ikke at være festens centrum. Det er CBS studerende der skal fejres. - Det er de studerende, der er i centrum organisationen er til for dem, ikke omvendt, understreger Emil Fuglsang, og det budskab er ikke tilfældigt. CBS Students fødselsdagsfest er nemlig ikke lutter lagkage og rød sodavand. Det er del af en nøje udtænkt strategi for at få de studerende bedre i tale. For mens studenterformanden har mange visioner for, hvordan organisationen kan og skal bidrage til et bedre studiemiljø på CBS, så er han meget bevidst om, at hvis det skal lade sig gøre, så skal de knap Det, vi har besluttet os for fremover, er at prøve med lidt flere uformelle og underholdende aktiviteter. Vi er forpligtede til at hjælpe alle CBS-studerende til en mere udbytterig tid på skolen, og det gør vi ikke kun via vores seriøse aktiviteter. Emil Fuglsang formand for CBS Students Skolen er syltet ind i sponsorlogoer og markedsføringsmateriale fra CBS, men de studerende, som Students formand, Emil Fuglsang (tv) og Mark Nixon har ikke mulighed for at sætte plakater op og bidrage til studiemiljøet. Carpe Business Schooldays CBS-studerende er generelt mere karrieremindede og målrettede end Københavns øvrige studerende. Men det hele skal ikke gå op i CV-rytteri og den evige jagt på anerkendelse. CBS Students vil derfor vise CBS studerende, at leve i nuet også handler om at engagere sig i sit studieliv så engagerede studerende længere ind på banen. - Vi behandler generelle spørgsmål, der er relevante for alle studerende på CBS, som for eksempel: hvorfor er der ikke affaldssortering på CBS? Eller hvorfor må man ikke hænge plakater op på skolen? Studienævnene kan ikke gøre noget ved det alene; derfor er vi nødt til at organisere os på et bredere plan, forklarer Emil Fuglsang og fortsætter: - Før vi for alvor kan være der for de studerende, er de nødt til at være mere bevidste om, at vi eksisterer. Vi er en ufarvet aktør, der kæmper kampe for alle studenterorganisationer, der har tilknytning til CBS, men vi er ikke synlige nok. Mere sjov og relevans Sammen med CBS Students eventkoordinator Mark Nixon arbejder Emil Fuglsang på at finde de helt rigtige metoder til at engagere de studerende. - Erfaringerne viser os, at de studerende kun vil være med, hvis det er sjovt. CBS Sport har mange hundrede aktive medlemmer, og Case Competition engagerer rigtig mange studerende både i styregruppen og som team hosts og så videre. Derudover er deres arrangementer med gratis kaffe, kage og spændende oplæg meget populære, påpeger Emil Fuglsang og siger videre: - Det, vi besluttet os for fremover, er at prøve med lidt flere uformelle og underholdende aktiviteter. Vi er forpligtede til at hjælpe alle CBSstuderende til en mere udbytterig tid på skolen, og det gør vi ikke kun via vores seriøse aktiviteter. Med eventkoordinator Mark Nixon har CBS Students derfor lagt op til en sjov og anderledes handlingsplan, der på én gang skal varetage de studerendes interesser og samtidig minde dem om at nyde studietiden, mens de er her. Det skal være sjovt og fedt at studere, og ikke kun et middel, en overgangsfase eller et nødvendigt onde, inden man træder ud på arbejdsmarkedet. Inspiration fra nedenunder Mark Nixon er free-mover fra University of Western Australia i Perth, og han har været meget aktiv i studenterorganisationen dernede især med henblik på eventkoordinering. Han var blandt andet hovedmanden bag den største galla-fest nogensinde på den sydlige halvkugle i 2007 og Han undrer sig over den manglende sammenhængskraft og engagement, der er rent studieorganisatorisk på CBS forskellen mellem universitetet i Perth og CBS er nemlig slående. - På mit universitet i Australien betaler 98 procent af de studerende cirka kroner per semester til et medlemskab i studenterorganisationen. Det hænger sammen med en helt tydelig cost-benefit fordel for medlemmerne. Som medlem får du rabat i kantinen, på bøger, arrangementer og fester, og der bliver taget kærligt hånd om eventuelle klager fra de studerende, siger Mark Nixon og fortæller med iver videre om hans arbejde som koordinator og arrangør af barbecue-fester, minifestivaler og picnics i Perth. Nu lægger han sine erfaringer, sin tid og sit engagement 00 procent i CBS Students. - For os i CBS Students handler det om at flytte fokus fra sponsorer som Vestas, Deloitte etcetera til de studerende og skabe en social atmosfære, der bryder de formelle rammer, som dominerer på CBS, og bringer de studerende sammen, fortæller Mark Nixon Kom ind i kampen Det er med inspiration i denne tilgang til de studerende, at CBS Students ønsker at basere deres synlighedsstrategi. Men ud over at gøre organisationen mere synlig, så handler bestræbelserne først, sidst og især om at gøre CBS til et rart sted at være. For at befordre det effektivt, skal de studerende bruge CBS Students efter behov. Emil Fuglsang pointerer dog at trods enkelte ildsjæle her og dér, kommer den sjove og afslappede atmosfære ikke dumpende ind ad brevsprækken: - Det er vigtigt, at vi får samlet de studerende omkring os, så de forstår idéen med, at have en studenterforening. Det er også vigtigt med flere engagerede, så vi kan finde ud af, hvad der fylder folks hoveder af ønsker og bekymringer. Jo flere aktive vi får, desto flere spændende aktiviteter kan vi også lave for alle på CBS, og så bliver studietiden så meget federe, siger Emil Fuglsang og understreger: - De studerende behøver ikke at forstå CBS Students. De skal bare vide, at vi er her. Vi er ikke en organisation af rygklappere og CV-ryttere. Vi ønsker bare at gøre op med den lidt seriøse og rigide form, der hersker på CBS, og indføre en mere afslappet omgangstone i et mere jordnært miljø. NEXT GENERATION Højtuddannede iværksættere og intraprenører i Region Hovedstaden Tilhører du den næste generation af iværksættere? Kick-Off den april 200: Åbningskonference, konkurrence, workshops og networking. Se mere og tilmeld dig på nxtgen.dk DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

10 0 avis for copenhagen business school handelshøjskolen I habilitetens problematiske gråzoner Hvad er ledelse på CBS og hvem er ledere? Disse spørgsmål er blevet så meget mere vigtige, efter det videnskabelige personales fællestillidsmand, Lise Lyck, blev gået, fordi hun ikke kunne have sit tillidshverv og være centerleder samtidig tillidsbrud Af Jørn Albertus Hun trak sig, men det var på direktionens foranledning. I begyndelsen af marts sendte Lise Lyck et brev til direktion, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og de VIPere i Amenuensisrådet, som hun repræsenterede, med flere. Heri meddelte hun, at hun trak sig fra posterne som fællestillidsrepræsentant for de menige VIPere og næstformand for HSU. Lise Lycks opsigtsvækkende udmelding kom efter, at hun af DJØF internt var blevet overflyttet fra Overenskomstforeningen til Foreningen af offentlige chefer. Det gjorde det umuligt for hende at fortsætte sit tillidshverv. Overflytningen skete nemlig efter et usædvanligt sagsforløb, hvor CBS direktion de facto fik hende fjernet fra posten som fællestillidskvinde. Gik til Kammeradvokaten Direktionen havde henvendt sig til Kammeradvokaten med spørgsmålet, om den havde en berettiget interesse i at gøre indsigelse imod, at Lise Lyck som centerleder kunne være tillidsrepræsentant. Kammeradvokatens svar var et rungende ja. Lige så klar er sagen for CBS direktion: - Det kan give habilitetsproblemer og konflikter, når en tillidsmand har personaleansvar og økonomiansvar. For hvordan håndterer vedkommende sine egen afdelings medarbejdere? spørger universitetsdirektør Peter Pietras og understreger, at det var DJØF, der, efter oplysningerne om Lise Lycks centerlederstilling kom frem, foranledigede, at hun ikke længere kunne være fællestillidsmand. Amanuensisrådet, der er bagland for de VIP-tillidsrepræsentanter, der repræsenterer de menige VIPere på CBS, mener, at direktionens håndtering af sagen er et brud på god samarbejdsskik. I første omgang blev rådet også vrede på DJØF, fordi de flyttede Lise Lyck, men efter et møde er skårene nu klinket. Det er de til gengæld langtfra med CBS topledelse. Lektor Finn Hansson, der er tillidsrepræsentant på LPF og medlem af amanuensisrådet lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af direktionens fremgangsmåde i sagen: - Jeg synes, at det er klodset gjort af direktionen. Vi anerkender, at man kan diskutere dobbeltroller, men ikke at man gør det uden at forhandle med os først, siger han. Universitetsdirektøren hæfter sig ved, at Lise Lyck under hele sagens behandling har været orienteret om, at direktionen ville forhøre sig hos Kammeradvokaten, som også har modtaget udtalelser fra såvel Lise Lyck og resten af Amenuensisrådet således, at Kammeradvokaten havde et fuldstændigt grundlag til at komme med deres udtalelse. Samarbejdsklima i fare CBS lektorer og adjunkter står som følge af sagen nu uden fællestillidsrepræsentant. Amanuensisrådet vil ikke vælge en ny, før det principielt er afklaret, hvilke VIPere der kan være tillidsrepræsentanter. Samtidig står HSU uden næstformand denne er ifølge traditionen en menig VIPer. Et snarligt møde mellem Amanuensisrådet, VIPernes faglige organisationer, DJØF, Dansk Magisterforening og direktionen skal forhåbentlig få løst op for den konflikt, sagen har skabt i forholdet mellem VIPere, deres faglige organisationer og CBS direktion. Hvis det ikke bliver principielt klarlagt, hvem der kan være tillidsrepræsentanter, risikerer dialogen mellem Amanuensisrådet og direktion at bryde sammen til skade for samarbejdsklimaet og strategiprocessen. - Vi har ikke tillidsvalgte, der bliver valgt af ledelser. Det er altså vores tillidsfolk, som vi selv vælger. Det virker som om, at CBS direktion tror, den skal godkende vores tillidsrepræsentanter, men det kan den ikke, siger formanden for DJØFs overenskomstforening, Lars Qvistgaard. Imod DJØFs vedtægter Hos DJØF understreger formand for Overenskomstforeningen, Lars Qvistgaard, at det står i fagforeningens vedtægter, at en leder med personalebeføjelser ikke kan være medlem af Overenskomstforeningen, og dermed repræsentere menige VIPere. Ergo kan en centerleder af Lise Lycks kaliber heller ikke være medlem. DJØFs vedtægter ligner på dette område mange andre fagforeningers. Og det kan i hvert fald principielt være en skadelig konstruktion med en centerleder som tillidsmand. Det er jo ikke helt umuligt at forestille sig, at medarbejderne på et center kommer på kant med deres centerleder på en måde, der kræver faglig repræsentation. Hvis centerlederen var tillidsmand eller fællestillidsmand kunne der ud over konflikten imellem vedkommende og medarbejderne på centeret også blive tale om en intern konflikt i Amanuensisrådet. Problemet er bare, at det ikke ligger fast, hvilke beføjelser en centerleder har på CBS. Der er centre, der er placeret internt på institutter, hvor det er institutlederen, der har MUS-samtaler med og personalebeføjelser over for centerets medarbejde. Og der er centre som Lise Lycks, Center for Tourism and Culture Management, hvor centerlederen refererer direkte til forskningsdekanen og kan hyre og fyre. Gråzoner i metermål Gråzonen udvides, når man inkluderer andre ledelseskategorier. Det gælder for eksempel studieledere, der godt nok ikke har personalebeføjelser over for de fuldtidsansatte VIPere, der arbejder på studiets fag, men som kan sætte dem fra bestillingen og i tilfældet med deltidsansatte i praksis også kan fyre (læs: lade være med at genansætte). Nogle studieledere gennemfører endda også MUS-samtaler med de deltidsansatte. Hertil kommer den lange liste, der er af andre stillingskategorier, hvor ordet leder indgår: fagleder, forskerskoleleder, forskergruppeleder med mange flere. De fleste af disse kategorier har i øvrigt budgetansvar for deres enhed, studie eller gruppe. - Vores vurderinger er, at hvis man er faglig leder og ikke har personalemæssige beføjelser, så kan man også være medlem af Overenskomstforeningen og være tillidsrepræsentant. Jeg vil ikke skråsikkert sige, at studieledere kan være tillidsrepræsentanter, men som udgangspunkt kan de godt, siger Lars Qvistgaard fra DJØF og påpeger, at centerlederfunktionen er noget, man kun har på CBS. En konkret vurdering I et notat udarbejdet af direktionen om retningslinjer for tillidsrepræsentationen på CBS står der, at CBS efter en konkret vurdering vil gøre indsigelse mod valget af en tillidsrepræsentant, når denne er ansat i en stilling, hvor vedkommende har personale- og selvstændigt budgetansvar overfor den gruppe af medarbejdere, som vedkommende er valgt til at repræsentere. Ifølge Peter Pietras skal den konkrete vurdering finde sted på baggrund af statens regler på området. Han fastslår at, har man fuldgyldigt budget og personaleledelsesansvar, så er man leder. Studielederne har ikke personaleansvar, da det er institutlederne. Derfor kan studielederne ifølge universitetsdirektøren naturligvis godt være tillidsmænd. Statens regler er dog, som sagen viser, ikke så klare, at man kommer uden om juridiske vurderinger som i den konkrete sag, hvor Kammeradvokaten blev hørt. DJØF vil under ingen omstændigheder være med til fremgangsmåden: - Det er besynderligt, at man laver en regel, der handler om en konkret vurdering. Vi har ikke tillidsvalgte, der bliver valgt af ledelser. Det er altså vores tillidsfolk, som vi selv vælger. Det virker som om, at CBS direktion tror, den skal godkende vores tillidsrepræsentanter, men det kan den ikke. Den kan gøre indsigelse, siger Lars Qvistgaard. Finn Hansson fortæller, at Amanuensisrådet i stedet for konkrete vurderinger forlanger skriftlige retningslinjer, som afklarer, hvem der kan være tillidsrepræsentanter. Brudt forhandlingskultur På CBS har der i mange år været tradition for en udstrakt fleksibilitet og pragmatisme i forholdet mellem de ansatte og topledelsen. CBS har traditionelt haft en meget flad organisationsstruktur en såkaldt matrixstruktur, hvor VIPerne refererer til både studieledere og institutledere. Samtidig har CBS haft særegne forskerenhedskonstruktioner i centrene, der er opfundet af CBS tidligere rektor Finn Junge-Jensen. Det er forståeligt, at direktionen

11 cbs observer 3 april 200 vil gøre op med i hvert fald nogle af disse strukturer i en ny strategi, men Finn Hansson advarer mod, at man samtidig med strukturelle ændringer i organisationen også ødelægger den samarbejdskultur, han mener, der har været: - Vi er gået fra en meget flad struktur, hvor der altid blev forhandlet også med Amanuensisrådet, til en meget mere hierarkisk topstyret struktur. Jeg frygter, at dette betyder en langsigtet strukturændring hen imod mindre medarbejderindflydelse. Lars Qvistgaard advarer mod et sammenbrud i forhandlingerne på baggrund af sagen. - Det er utrolig uheldigt med al den usikkerhed, der er på CBS. Vi har lovet at give Amanuensisrådet al den bistand, de har brug for, og i tæt dialog. Det er vigtigt, at begge sider er opmærksomme på, at organisationsændringer kræver dialog, og at man ikke skal grave grøfter. Mødet mellem parterne finder sted efter, at dette blad er gået i trykken. Resultatet af mødet vil være afgørende for, hvem der bliver valgt som tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentant på den ekstraordinære generalforsamling i Amanuensisrådet den 9. april. Hvis det ikke lykkes at nå til enighed Finn Hansson, der er tillidsmand på LPF, medlem af Amanuesnsirådet og studieleder, vil have klare skriflige retningslinjer for, hvem der kan være tillidsmand og hvem, der ikke kan. mellem direktionen, fagforeningerne og Amanuensisrådet om nogle definitioner af, hvem der kan være tillidsfolk, risikerer man, at en række tillidsfolk må trække sig enten fra deres tillidshverv eller fra deres mellemlederposter. Udtalelse fra Lise Lyck kommentar Af Lise Lyck Foto: Jørn Albertus Jeg har været fællestillidsmand og centerleder i en årrække. Da jeg i sin tid blev centerleder, henvendte jeg mig til DJØF, og spurgte, om der var problemer med samtidig at være fællestillidsmand og centerleder, og svaret var nej. Hvert år siden har både DJØF og CBS godkendt mig som tillidsmand. For nylig fik jeg kendskab til, at ledelsen ville forelægge spørgsmålet for kammeradvokaten. Spørgsmålet var ikke diskuteret med mig. Jeg spurgte i den anledning igen DJØF, og svaret var uændret, at der ikke var et problem. Jeg prøvede at få et møde med rektor, men fik at vide, at dette var delegeret til universitetsdirektøren. Kammeradvokaten fik af CBS forelagt spørgsmålet uden oplysning om CBS hidtidige praksis, men alene relaterede ledelsesdimensioner. Der er en del uklarhed om, hvad ledelse på universiteter er, og der foreligger ikke oplysninger for alle universiteter for nærværende. Der foreligger på nuværende tidspunkt oplysning om, at nogle universiteter altid uafhængig af tidsanvendelsen etc. tolker studieledere som ledere. En situation som min løses på nogle universiteter, sådan som det hidtil er sket på CBS, ved at en anden tillidsmand går ind, hvis der måtte være habilitetsproblemer. Der er også en vis forskel mellem IDA, DM og DJØF. IDA synes at have en definition ud fra funktioner og tæt på kammeradvokatens. I DJØF er spørgsmålet genbehandlet. Det har medført, at jeg skal høre til gruppen af offentlige ledere med et års fortsat beskyttelse som tillidsmand. DJØF og de andre organisationer vil i den kommende tid overtage de centrale dele af fællestillidsmandens opgaver og bistå efter valget. Inden da er det vigtigt at få entydigt afklaret, hvad ledelse omfatter på CBS. Grunden til at det er vigtigt, at spørgsmålet afklares før generalforsamlingen er selvfølgelig, at de der vælges skal være entydigt valgbare. I min situation kan forløbet opfattes som en lex Lise, hvilket dels er ubehageligt for mig dels skadeligt for CBS image og hindrende for, at tillidsmandsfunktionen kan fungere som tilsigtet arbejdsmarkedspolitisk. 2 Indlægget er i det omfang, det overlappede med artiklen, forkortet af redaktionen. CAP HORN ØKOLOGI I NYHAVN KØBENHAVNS UNIVERSITET 0 % studierabat på brunch FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ FLERE TILBUD MSc in International Law, Economics and Management en kandidatuddannelse i verdensklasse Vil du være del af et internationalt studiemiljø med særligt udvalgte topstuderende fra hele verden? MSc in International Law, Economics and Management (ILECMA) er en tværfaglig kandidatuddannelse forankret i jura, som udbydes af Københavns Universitet og CBS. Læs mere på og se, hvordan du søger om optagelse. Ansøgningsfristen er. maj NYHAVN

12 22 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Bold er vigtere end erhvervsøkonomi for den dygtige defesnsivspiller fra Brøndby og U2-landsholdet, Anders Randrup der ikke går af vejen for et tredages manuduktionskursus, når han skal klare eksamen. Fra træning til undervisning 2årige Anders Randrup er professionel fodboldspiller for Brøndby IF. Han fik sin A-landsholdsdebut i 2008 og blev kåret som årets talent Anders Randrup er også HA (Almen) studerende på CBS cand.mer Af Fie Tiedt Fotos: Rie Neuchs Han har allerede har været i gang med dagens træning på kunstgræs, efterfulgt af en omgang styrketræning og møder mig iført træningstøj og gummisko med løse snørebånd. Det er dagen efter - opgøret mod SønderjyskE, at jeg møder Anders Randrup på Brøndby Stadion. Drømmen om en professionel fodboldkarriere, som for de flestes vedkommende bare forbliver en drengedrøm, lever Anders Randrup nu fuldt ud. Men hvordan i alverden får man livet på grønsværen til at gå op med hverdagen som studerende? Elite på grønsværen Randrup selv siger, at han er elitefodboldspiller, ikke elite -studerende. Han mener, at han snarere er en selvstuderende, der til trods for, at han endnu ikke har siddet på skolebænken i 4. Semester, afleverer alle opgaver. - Jeg har første skoledag på onsdag og glæder mig rigtig meget, fortæller Anders Randrup med et stort smil, og det står klart, at det er lysten der driver værket både hvad angår fodbolden og de erhvervsøkonomiske studier: - Jeg startede i sin tid på CBS, fordi jeg bliver en bedre fodboldspiller af det jeg lærer at samarbejde og agere leder, forklarer han, og der er noget om det. Anders Randrup har i hvert fald allerede bevist, at han er i stand til at lede det danske U-2-landshold som anfører, og hans talent blev endda også belønnet, idet han modtog Arla s Talentpris i Prisen som årets danske fodboldtalent har været uddelt siden 987, og modtageren bliver udvalgt af en priskomité bestående af landsholdsspillere og udvalgte fodboldjournalister. Den fornemme liste, som Randrup dermed indskrev sig på, sætter ham i selskab med tidligere modtagere som John Dahl Tomasson, Niklas Bendtner og Daniel Agger. - Det er helt sikkert et stort skulderklap at modtage prisen som årets talent, fortæller Anders Randrup og lægger smilende hovedet på skrå: - Men den slags medfører også forventninger til én, tilføjer han. Morten Olsen og telefonfis Forventningerne viste sig i praksis at være ret så høje. Så høje, at den unge fodboldspiller i foråret 2008 blev udtaget til ikke bare U-2, men det rigtige fodboldlandshold til en venskabskamp mod Tjekkiet, hvor han også kom på banen. - Morten Olsen ringede til mig, mens jeg sad midt i familiejulefrokosten. Først troede jeg, at det var telefonfis, fortæller en grinende Anders Randrup og fortsætter: - Det havde jeg godt nok ikke regnet med, men jeg håber da, at det sker igen. Om det sker, vil Anders først vide den 0. maj dagen før Morten Olsens sidste frist for at offentliggøre navnene på de 23 spillere, der skal med til VM i Sydafrika 200. Nu, i kantinen på Brøndby stadion, fortæller han med stor begejstring om hans debut på A-landsholdet. Han beskriver det som en kæmpe oplevelse og indrømmer, at han også havde en del sommerfugle i maven. - Det er noget helt andet end at spille i SAS Ligaen, siger Anders Randrup. Hvad VM til sommer angår, så regner Anders Randrup ikke selv med at være ombord på flyveren mod Sydafrika den. juni. Han tror snarere, at sommerferien i år vil gå til USA sammen med sin kæreste, der også er CBS-studerende. Når jeg kigger tilbage på min studietid indtil videre, tænker jeg, at jeg selvfølgelig godt kunne have læst mere men hvem gør ikke det? Og jeg har da også sprunget over, hvor gærdet er lavest ved at deltage i tredages intensive manuduktionskurser lige inden eksamen. Det er ikke noget, jeg er specielt stolt af at indrømme, men det har altså reddet min bagdel et par gange. Anders Randrup professionel fodboldspiller og HA-studerende Studier giver selvdisciplin Selvom Anders Randrup endnu ikke er en fast del af A-landsholdstruppen, er Brøndby s talentchef, Kim Vilfort, fortrøstningsfuld. - Anders Randrup er jo en ung fodboldspiller, som har mange år tilbage af sin professionelle karriere, påpeger Kim Vilfort, der ud over selv at have været landsholdsspiller ( ) er uddannet folkeskolelærer. Vilfort ser det som en fordel, at de unge fodboldtalenter studerer ved siden af fodboldkarrieren. - En professionel fodboldspillers karriere er jo ikke så lang. Den varer som oftest fra de er 9 år, til de stopper som cirka 33-årige. Derfor er en uddannelse en god investering og rar at have, til at falde tilbage på, argumenterer Kim Vilfort og slår fast: - Spillerne får gavn af den erfaring og selvdisciplin, de erhverver sig gennem studierne, og selvdisciplin kommer man langt med som fodboldspiller. Fodbold versus studierne Som nævnt tidligere har Anders ikke rigtig været i skole på fjerde semester, men fra hverdagen mellem første og tredje semester erindrer han: - Jeg kunne lige få det til at hænge sammen ved at tage i skole klokken otte og overvære første lektion og så derefter køre til

13 cbs observer 3 april september Brøndby og træne. Efter træning kunne jeg så køre tilbage til CBS og nå sidste lektion, fortæller Anders Randre med et skævt smil og fortsætter - Jeg missede selvfølgelig en del undervisning, men der er heldigvis altid nogen som er søde til at dele noter med mig. Anders Randrup er Team Danmark studerende, og om det fortæller han, at der ikke helt gælder de samme regler og deadlines, som der gør for almindelige studerende: - Jeg har for eksempel lige fået udskudt min opgave i kontekstuel virksomhedsteori med fire dage. Så på den måde har jeg en lille fordel sammenlignet med mine medstuderende. Men hvis jeg for eksempel skal spille kamp samme dag som en eksamen, så må jeg tage sygeeksamen i stedet for, forklarer Randrup og påpeger: - Jeg har dog endnu ikke oplevet, at min eksamen faldt sammen med en vigtig kamp. Det har altid lige passet. Og når Brøndby IF tager på træningslejer, så er Anders Randrup ikke den eneste, der har skolebøger med i kufferten. - HA (Almen) er den studieretning på CBS med flest Team Danmark studerende. Jeg startede sammen med Marc Møller fra Lyngby BK, som jeg også danner gruppe med og Nicolaj Agger (Brøndby IF). Nicolaj er dog stoppet igen, fortæller Anders Brøndby versus CBS Anders Randrup indrømmer blankt, at det er fodbold, der står øverst på hans prioriteringsliste. I kampen om Anders Randrups tid, Brøndby IF versus CBS, vil det i sidste ende til enhver tid være Brøndby IF, der løber af med sejren: - Jeg går ikke efter at få topkarakterer i skolen. Jeg vil bare gerne have en uddannelse ved siden af fodbolden og så er der jo det sociale aspekt i det at studere, tilføjer Anders Randrup, der dog ikke så ofte er at finde på Nexus, da han træner hver fredag morgen. Men han har besøgt torsdagsbaren og synes, at det var rigtig hyggeligt. - Når jeg kigger tilbage på min studietid indtil videre, tænker jeg, at jeg selvfølgelig godt kunne have læst mere men hvem gør ikke det? Og jeg har da også sprunget over, hvor gærdet er lavest ved at deltage i tredages intensive manuduktionskurser lige inden eksamen. Det er ikke noget, jeg er specielt stolt af at indrømme, men det har altså reddet min bagdel et par gange, griner Anders Randrup, der hidtil har kunnet gå ret ubemærket op og ned af CBS gange noget han har det helt fint med Brøndby kids og Veteranbiler Mens man utvivlsomt vil se mere til Anders Randrup, både på grønsværen og på CBS, så er der plads til andet og mere end bold og studier i hans liv. Når han ikke lige er i Spanien på træningslejer eller lignende, tilbringer han sin tid med kæresten, familie og venner som de fleste unge studerende. Derudover får han også tid til at lege lidt med veteranbiler: - Jeg har lige købt en gammel amerikaner, fortæller Anders Randrup, der vel at mærke ikke er nogen pop-smart type, der kommer anstigende til CBS iført kørehandsker og solbriller. Der er også tid, lyst og overskud til et socialt engagement. Selv om han ikke selv er en ægte Brøndby Kid, men er opvokset i Rødovre, er Randrup også protektor for Brøndby Kids det går ud på, at han som protektor skal være et godt forbillede og stille sig til rådighed for for eksempel at besvare spørgsmål, som børn og unge har til klubben.

14 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen TAP-dancing with consultants CBS såkaldte VIP-TAP ratio er på dagsordenen, og det er blevet et åbent spørgsmål, om CBS virkelig har (for) meget teknisk administrativt personale. Det skal en ny undersøgelse, der er en del af et større projekt om CBS udvikling, nu afdække mythbuster 200 Af Trine Madsen, TAP-redaktør Det summer rundt omkring i CBS administration. Emnet, der tales om, er forholdet mellem antallet af teknisk-administrative medarbejdere (TAP) og antallet af videnskabeligt personale (VIP) og hvorvidt CBS har for mange TAP-ansatte eller ej. Ifølge en omdiskuteret McKinseyrapport om universiteternes finansiering fra juni sidste år har CBS, sammenlignet med de andre større fagområder på de danske universiteter, et højt antal TAP i forhold til VIP. Men hvad dækker tallene egentlig over? - Hvad med alle vores deltidsuddannelser? Og det store antal eksterne deltids-vip (DVIP) vi har sammenlignet med andre universiteter? Det kræver jo mere support, og så er det da klart, at CBS har et højt antal TAP, lyder det argumenterende og spørgende fra flere rundt om et af CBS mange frokostborde. Fællestillidsrepræsentanten for alle AC-TAP ansatte på CBS er meget skeptisk: - Man skal være varsom med at sammenligne tallene. Vores administration og uddannelsessystem er helt anderledes opbygget end på de andre universiteter for eksempel er vores MBAuddannelser en helt anden type end Masteruddannelserne på KU og ITU og kræver til sammenligning flere TAP. Omvendt er MBA en langt dyrere uddannelse og tjener flere penge hjem til CBS. Desuden er for eksempel bibliotekets ansatte ikke talt med i alle universiteternes opgørelser, sådan som det er i vores, fastslår Helle Damgaard Andersen. Studiechef Annette Juhl Hansen påpeger ydermere, at der i forbindelse med CBS studier kan være helt andre spørgsmål og forklaringer, der skal tages med betragtning: - Alle vores studievejledere blev indtil sidste år talt med i statistikkerne som DVIP. Nu tælles de med under TAP, og det kan måske forklare noget af stigningen i antallet af TAP. Derudover er det jo interessant, at hvis man sammenligner antallet af TAP med antallet af studerende, ja så har vi det største antal studerende per TAP i sammenligning med de andre universiteter, fastslår studiechefen. Strategisk afdækning Disse er kun få blandt mange spørgsmål og anfægtelser, der skal besvares og belyses i en kommende analyse, der i disse dage bliver foretaget af to konsulenter fra McKinsey. Deres analyser bliver en del af grundlaget for en af arbejdsgrupperne, der skal arbejde med understøttelse af strategien i løbet af foråret. Charlotte Aller er chefkonsulent i ledelsessekretariatet på CBS, og hun tiltrådte i starten af februar i en ny stilling som Director of Administrative Strategy Development. Charlotte skal stå i spidsen for den strategiske arbejdsgruppe, der som indsatsområde har fokus på en optimal udnyttelse af CBS administrative infrastruktur. Hun er fuldstændig enig i, at de statistiske opgørelser fra juni skal holdes tydeligt op mod CBS realiteter. - Som en af mine kolleger en gang fastslog, så er der som bekendt altid mindst to forklaringer bag et hvert tal i en statistik, påpeger Charlotte Aller. En af de kommende strategiske hovedopgaver bliver ifølge indsats beskrivelsen: Udvikling af en endnu mere effektiv og serviceminded administration, der er i balance med antallet af VIP er og studeren de, og som kan udnytte de understøttende systemer og værktøjer optimalt til at levere ydelser af højeste kvalitet. Myter og fakta for sig Så hvad betyder det for arbejdsgruppens leder? - For mig handler det om, hvordan vi sammensætter en organisation, der løser opgaverne på en Husk nu at tælle alle de studerende! Ja, og divider dem så med os! For mig handler det om, hvordan vi sammensætter en organisation, der løser opgaverne på en smartere måde, der selvfølgelig leverer høj kvalitet i ydelserne og sidst men ikke mindst gør det sjovere at gå på arbejde. Charlotte Aller Director of Administrative Strategy Development smartere måde, der selvfølgelig leverer høj kvalitet i ydelserne og sidst men ikke mindst gør det sjovere at gå på arbejde, siger Charlotte Aller, for hvem det er vigtigt, at undersøgelsen får afdækket de faktiske forhold og er med til at be- eller afkræfte myterne. McKinseyanalysen skal derfor helt ned på aktivitetsniveau og dels give et generelt overblik over, hvordan vi bruger vores ressourcer i dag, og dels give et svar på, hvad stigningen i antallet af TAP-årsværk over de seneste år egentlig dækker over. - Hvis stigningen for en større dels vedkommende dækker over de satsninger og aktiviteter, som vi har søsat over de seneste år så som forbedring af studiestart, nye uddannelser og de tidsbegrænsede ansatte, som vi har ansat på de administrative IT-projekter ja, så skal det jo belyses, forklarer Charlotte, der bruger mange kræfter på at klæde konsulenterne på til opgaven det vil sige til at kunne stille de rigtige spørgsmål i et universitetsmiljø. - Og så er det vigtigt, at vi drager nytte af tidligere erfaringer og igangværende initiativer. Vi har for Pas nu på de ikke også tæller dem der med! eksempel taget udgangspunkt i den grundige rapport fra arbejdsgruppen Kvalitet i Administrationen fra 2008, der blandt andet resulterede i investeringen af 30 millioner kroner på forbedring af vores administrative IT-systemer, fortæller Charlotte Aller. For mange TAP på CBS? Charlotte understreger, at hun har mødt stor velvilje overfor opgaven: - Vi har en god administration på CBS med en masse engagerede og dygtige medarbejdere. Men det, som jeg fornemmer, er, at der er enighed om, at vores processer kan blive smartere og mere tidssvarende. Det skal simpelthen være sjovere at være TAP på CBS, mener Charlotte og svarer omgående og med overbevisning i stemmen til Den 6. marts 200 offentliggjorde CBS direktion internt, at den havde besluttet med øjeblikkelig virkning at indføre et TAPansættelsesstop på CBS. Det er især de senere års store investeringer i administrationen, der gør det nødvendigt at bremse op. Desuden er ansættelsesstoppet et udtryk for rettidig omhu, så vi ikke havner i en situation, hvor vi er tvunget til at gennemføre nedskæringer, som andre universiteter har været spørgsmålet, om hun mener, at vi har for mange TAP-ansatte på CBS: - Det ved jeg ikke. Men det er en af de ting, jeg gerne vil finde ud af. I næste nummer af CBS OBSERVER bliver dette tema taget op igen, og temperaturen vil blive taget rundt omkring på CBS forskellige enheder. Der er nemlig stor fokus på emnet i organisationen, og eksempelvis institutsekretariatslederne er i gang med deres egen undersøgelse: - Vi har taget dette initiativ, da det er vigtigt, at man tager højde for, hvad det er vi egentlig laver det vil sige, hvilke arbejdsprocesser den nuværende administrative struktur understøtter, fastslår Annelise Klüwer, sekretariatsleder på INO. TAP ansættelsesstop nødsaget til blev universitetsdirektør Peter Pietras citeret for at sige i den interne nyhed på CBSshare. Ansættelsesstoppet vil ifølge udmeldingen foreløbigt være i kraft frem til den. september 200, men vil ikke berøre de opslag, der allerede er i gang. Ikke alle spørgsmål var endeligt afklaret ved udmeldingen, og direktionen ville hurtigst muligt udarbejde nærmere retningslinjer.

15 cbs observer 3 april % Riham, Nyborg WildCard-bruger 6-26 år eller på SU? Tjek dsb.dk/wildcard, få rabat på dine togrejser og forsvind lidt mere.

16 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen foto: jørn albertus Peter Hertz, Alexander Wulff og Mads Løntoft vandt Venture Cups idékonkurrence og arbejder nu ved siden af IB-studierne på at kommercialisere betonteknologien Super Light Structures, der kan spare materialer på byggepladser. Nu har de fået det første blå stempel fra ehvervslivet i et såkaldt springboard for deres arbejde med at få skabt virksomheden ABEO. Erhvervslivet hjælper CBS-iværksættere Hvad gør man, når ambitionerne rækker til mere end blot en studentervirksomhed? Og hvad gør man, når man hverken har en livstid af erfaringer eller en stor virksomhed i ryggen? Man søger selvfølgelig hjælp hos det etablerede erhvervsliv springboarding Af Maria Eklund Andersen, CSE & Idea House CBS Copenhagen School of Entre preneur ship (CSE) er til for at hjælpe med iværksætterplaner. Det er CONNECT Denmark også. Den forbindelse benyttede tre unge CBS iværksættere, Mads Løntoft, Alexander Wulff og Peter Hertz, sig af, da de søgte det etablerede erhvervslivs hjælp med ABEO, der er den virksomhed, de ønsker at starte op. For nylig stod de tre ambitiøse herrer, der blandt andre har haft Idea House CBS og Venture Cup i ryggen, således over for et panel på otte relevante danske erhvervsfolk ved et af CONNECT Denmark s Springboard arrangementer for vækstiværksættere. Vi fik god, men hård kritik. Konklusionen var, at vi står over for en udfordring, men at vores grundkoncept er rigtig godt. Og efterfølgende har kontakterne til deltagerne givet vanvittigt meget, lyder evalueringen fra Mads Løntoft, der som en af de tre ABEO drenge glæder sig over, at gruppens arbejde med at kommercialisere betonteknologien Super Light Structures vakte interesse hos erhvervsfolkene. Den slagne vej For ABEO var formålet med at deltage i et Springboard at teste deres virksomhed i et forum med branchekendskab. Den mulighed har de ikke på CBS, hvor gruppen ellers har hentet masser af hjælp fra blandt andre studentervæksthuset Idea House CBS, lige som de deltog i og vandt Venture Cups idékonkurrence i januar. Idea House er vores base, mens Venture Cup finalen var en indikation af, at vi havde noget at bygge videre på. Men vi havde brug for at komme skridtet videre end det, de kan tilbyde vi havde brug for at se, om det her er realistisk, og om vi kan tjene penge på det. Og der tilbyder CONNECT Denmark et stort netværk af erhvervsfolk, forklarer Alexander Wulff om nødvendigheden af Springboardet. Fagspecifik rådgivning Ved et Springboard melder erhvervsfolk sig til ud fra en invitation, som CONNECT sender ud til alle sine 800 medlemmer. For ABEO betød det unik sparring fra folk med kendskab til betonbranchen. Springboards er et tillæg til de kontakter, vi for eksempel kan tilbyde i Venture Cup. Her er panelet skræddersyet til de udfordringer og ABEO arbejder dels med et meget spændende og unikt produkt, og dels med et drive og en tro på, at de kan lave om på det etablerede; at de kan bringe noget nyt ind på markedet. Men de havde behov for at få sparring og rådgivning fra folk med branchekendskab. André Elm regionschef, Connect Denmark det stadium, den enkelte virksomhed befinder sig på. Virksomheden kan springe en masse år over med den erfaring, de får med fra et Springboard, forklarer Michael Bak fra Venture Cup, der var vært ved CONNECT Denmarks Springboard for ABEO. Også Idea and Business Developer i Idea House CBS, Martin B. Justesen, er begejstret over, at ABEO drengene fik muligheden for at deltage i et Springboard. Han glæder sig især over, at. Salen på Howitzvej, hvor CBS iværksætteraktiviteter har base, kan fungere som rammen om at vækste de studerendes virksomheder ud over det, som CBS selv kan tilbyde dem. Ikke for alle Det er dog ikke alle CBS studerende med virksomhedsdrømme, der skal forvente at deltage i CONNECT Denmarks Springboards. Det kræver nemlig en seriøs indsats for at skabe en vækstvirksomhed. Vi lægger vægt på, at ideen har stort potentiale for vækst, og at der er en ambition bag. Så det afhænger i høj grad af personerne om der er seriøse planer om at realisere ideen. Det skal ikke bare være et eksamensprojekt eller en studievirksomhed, forklarer André Elm, der er regionschef på Sjælland for CONNECT Denmark og manden bag ABEOs Springboard. Ifølge André Elm, der sad med i juryen, da ABEO vandt Venture Cups finale i januar, var det oplagt, at de tre CBS studerende var klar til et Springboard blandt andet fordi virksomheden arbejder med et patent fra DTU. ABEO arbejder dels med et meget spændende og unikt produkt, og dels med et drive og en tro på, at de kan lave om på det etablerede; at de kan bringe noget nyt ind på markedet. Men de havde behov for at få sparring og rådgivning fra folk med branchekendskab, forklarer André Elm om baggrunden for, at netop ABEO kom igennem nøglehullet. Hvorvidt Springboardet og kontakten til erhvervslivet kan føre ABEO helt til tops, vil tiden vise. Men en ting er sikkert de tre ambitiøse CBS iværksættere satser seriøst på, at vingerne kan bære. Vi skal se, om det her kan lykkes i virkeligheden. Så inden for et til to år skal vi have et show case og finde ud af, hvor teknologien passer ind på markedet, lyder det optimistisk fra Peter Hertz, der nu sammen med Alexander Wulff og Mads Løntoft er i fuld gang med at nedsætte et Advisory Board, der kan hjælpe deres virksomhed videre. ABEO Mads Løntoft, Alexander Wulff og Peter Hertz, der alle læser HA (IB) på 2. År, samt Kristian Hertz, forsker fra DTU arbejder på at starte virksomheden ABEO, der arbejder med at kommercialisere betonteknologierne, Super Light Structures og Pearl Chain Reinforcement, der er opfundet på DTU, hvor der også er udtaget patent på opfindelserne. CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en privat non profit organisation, der yder gratis sparring og rådgivning til iværksættere og mindre virksomheder med vækstpotentiale blandt andet gennem Springboards og hjælp til etablering af bestyrelser og Advisory Boards. Et Springboard varer to timer og består af et panel på seks og ti mennesker fra dansk erhvervsliv, der giver feedback og sparring på den pågældende virksomhed/iværksætters ideer og planer for fremtiden.

17 cbs observer 3 april social business Af Johan Monggaard freelance journalist I England og Italien har der i ti år været stort fokus på folk, der starter en virksomhed eller organisation, der har ét mål for øje nemlig at løse sociale og samfundsmæssige problemer. Sociale iværksættere bliver initiativtagerne kaldt, men i Danmark får de ikke meget opmærksomhed, hverken fra medierne eller fra politisk side. Det er et problem, mener Mandag Morgen, der i en ny strategirapport, Velfærdens iværksættere, har kortlagt socialt iværksætteri i Danmark. På en temaaften om emnet, arrangeret af rådgivningsinitiativet For Good Advice i samarbejde med IDEA House CBS, fremlagde Anne Skovgaard fra Mandag Morgen nogle af de udfordringer, som sociale iværksættere i Danmark skal overkomme. I Mandag Morgens rapport kan man læse, at Danmark gennem de næste årtier vil blive mødt af velfærdsudfordringer. Udfordringer der skyldes, at flere ældre forlader arbejdsmarkedet, mens der kommer færre til at afløse dem. Det vil betyde flere offentlige udgifter, end vi har i dag. Og det er her, socialt iværksætteri kommer ind i billedet: - Vi har i Danmark sociale iværksættere, der skaber arbejdspladser til eksempelvis autister. Det giver arbejde til en gruppe Unikke forretningsmodeller der bygger på social værdi Modsat andre lande lever sociale iværksættere i Danmark en tilværelse uden den store bevågenhed. Ikke desto mindre er der behov for sociale iværksættere hvis fremtidens velfærd skal sikres social business promoveres som vejen frem mennesker, der ellers skulle leve på passiv forsørgelse. Den slags kan spare det offentlige for betydelige udgifter og på sigt skabe nye velfærdsløsninger, fortæller Anne Skovgaard, der mener, at samfundet skal blive bedre til at tage i mod sådanne initiativer. Ifølge Anne Skovgaard er mange sociale iværksættere dog ikke gode nok til forretningsdelen, hvilket efterlader et stort uudnyttet potentiale i socialøkonomiske forretningsmodeller. Mandag Morgens Anne Skovgaard fortæller om, hvordan socialt iværksætteri kan hjælpe samfundet med at tackle velfærdsudfordringerne og spare penge. Cykler til Afrika Det er altså muligt at skabe vækst i det sociale iværksætteri i Danmark. Det fortalte tidligere CBS-studerende Simon Søndergaard fra Baisikeli på temaaftenen. Baisikeli, der i januar 200 vandt FDB s Social Økonomiske pris, har nemlig gjort en forretning ud af at købe cykler af forsikringsselskaber, der overtager stjålne cykler, som er genfundet af politiet. Baisikeli sætter cyklerne i stand og udlejer dem til turister i København. Efter en renovering sendes cyklerne så til Sierra Leone og Tanzania, hvor de er med til at gøre en forskel for befolkningerne. Baisikeli har nemlig åbnet et værksted i begge lande, hvor lokale arbejder. Dermed skabes både arbejdspladser og øget mobilitet i samfundet. Konkret får folk således langt bedre mulighed for for eksempel at komme på arbejde eller i skole. - Baisikeli er en forretning. Vi skal tjene penge, så vi kan være med til at skabe arbejdspladser, uddanne medarbejdere og sørge for at transportere folk til hospitalet, siger Simon Søndergaard. Baisikeli, der blev stiftet i 2007, havde i sit andet leveår en omsætning på 2,5 millioner kroner. En tredjedel af disse penge er gået til et samarbejdshospital i Sierra Leone. Baisikeli regner med at fordoble overskuddet hvert år. Vindmøllepark Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor har vi brug for nye talenter, der ikke mister pusten. Som graduate i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek coreworkers.dk Skru op for mulighederne Bliv graduate i energinet.dk Er du nyuddannet økonom, it-specialist eller stærkstrømsingeniør? Så kan du måske være en af de 6 nye graduates, Energinet.dk byder velkommen i Fredericia og/eller Ballerup den. september 200. Du kommer i turnus i tre forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og dine interesser, og fra start får du ansvar for dine egne opgaver, mens du videreuddanner dig, fx til projektleder. Vi garanterer dig en stejl læringskurve og en travl hverdag. Læs mere på energijob.dk, eller ring til Trine Holm i vores HR-afdeling på tlf eller mobil Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 200.

18 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen CBS Students: De studerende skal med på råd debat Af Emil Fuglsang formand for CBS Students CBS direktion flytter ind på Kilen. For at gøre plads til det lukkes de studerendes gruppelokaler på første sal og erstattes i et vist omfang af gruppelokaler i Dalgas Have. Dette er et led i en større omrokeringsplan, der er udarbejdet uden om de studerende. CBS er en stor og moderne business school med over studerende og medarbejdere. Sammen med erhvervslivet, andre uddannelses institutioner, vores folke valgte og det omkringliggende samfund er vi stake-holders i en omfattende organisation. CBS Students har fuld forståelse for, at forandringsprocesser er komplicerede og aldrig vil tilgodese alle interessenter i processen. Hvis alle skal være enige om alt, går vi i stå og det ønsker vi ikke. Vi ønsker en skole i konstant udvikling en skole der tilbyder et godt campusliv, og en skole der følger tendenserne i erhvervslivet, så vi er konkurrencedygtige, når studietiden er forbi. Mere snak i bageriet, tak Men netop i erhvervslivet vinder den åbne dialog frem. Eksperterne siger, at mindre kontrol med kommunikationen afspejler troværdighed. Vi efterspørger det samme på CBS. At lukke så stor en del af de studerendes grupperum er meget problematisk, også selv om de måske delvist erstattes i Dalgas Have senere hen. Kilen byder på centrale og indbydende faciliteter og dem skal de studerende også have glæde af, især når vi ikke kan benytte de nye faciliteter i Råvarebygningen på Porcelænshaven. De nye omrokeringsplaner er sat i værk og blevet til realiteter i en proces, hvor man glemte at tilsætte den vigtigste ingrediens: de studerende. Vi er ikke kun kunden i bageriet, der kan gå, hvis vi ikke bryder os om lugten. Vi er brødet selv. Og enhver topleder i erhvervslivet må aldrig fjerne øjnene fra hverken kunderne eller produktet. Med på råd fra start Vi anklager ikke direktionen for, at glemme de studerende. Det er dog beklageligt, når direktionen glemmer at lytte til os. Vi har svært ved at føle os som en del af processen, hvis den foregår hen over hovedet på os. Det er klart, at det skal være muligt for vores ledelse at træffe beslutninger uden at tilgodese alles interesser men derfor kan ledelsen godt informere og invitere til dialog, ligesom rektor Johan Roos gjorde effektivt i sommer. Vi forventer ikke, at de studerende altid får deres vilje, men vi kræver at blive informeret og adspurgt om forandringer, der griber så meget ind i vores studiemiljø. Vi undrer os over, at informationen skal komme i form af hvisken i auditorierne og rygter på gangene. Såfremt der er et oprigtigt ønske om, at inddrage os i beslutningerne, skal vi inddrages før de store linjer trækkes fra start til slut. Så skal vi nok gøre os den umage at bidrage med noget fornuftigt. Join Us? Lad os i fremtiden arbejde for bedre og mere åben dialog. Vi står nu over for nogle store udfordringer, hvad kommunikation og studiemiljø angår. Nu da ledelsen, i overensstemmelse med CBS Join us princip, er blevet joined på Kilen, glæder vi os til at være med til at samle de studerende og forbedre forholdene for dem. Dette kræver en anden løsning end færre og mindre centralt placerede gruppelokaler. Det kræver mere og langt bedre kommunikation. Og det kræver, at vi som studerende føler, at vi bliver inddraget i beslutningerne. Sådan oplever vi det desværre ikke i denne omgang. Vi hører en sang, hvis tekst overhovedet ikke giver mening for os: You know something is happening, but you don t know what it is Er vi de eneste? 2 foto: jørn albertus CBS ledelse: Vi ønsker dialog debatsvar Af Gert Bechlund campusdirektør Det er altid følsomt og generende, når studerende eller medarbejdere skal flytte arbejdsplads det vil sige kontorer, grupperum eller auditorier på CBS. Derfor forstår jeg godt Emil Fuglsang og CBS Students ønske om at blive informeret tidligst muligt om forandringer, der griber ind i de studerendes miljø. Der er ingen tvivl om, at rektor og direktionen ønsker at involvere og have en løbende dialog med de studerende, så vi alle tager et så stort medansvar for CBS udvikling som muligt. Derfor blev CBS Students den 5. marts informeret om flytteplanerne i samme øjeblik, vi havde et mere præcist billede af, hvor der kunne indrettes alternative læsepladser og pladser til specialeskrivende studerende. Vi ønskede at orientere om en eventuel flytning og om den alternative løsning på én og samme tid. Det er lykkedes at kompensere fuldt ud for tabet af grupperum i Kilen med flere læse- og studiepladser i Porcelænshaven samt grupperum, henholdsvis studie- og arbejdspladser i Dalgas Have. Vi er selvfølgelig kede af, at der nu er færre arbejdspladser til studerende i Kilen, og vi er opmærksomme på, at enkelte studerende ikke bryder sig om nu at skulle søge til for eksempel Dalgas Have for at få en læseplads. Vi håber dog, at alle vil finde sig til rette i den nye struktur. Vi er enige om, at en god dialog mellem ledelse og studerende har en høj prioritet. Dekan Jan Molin og undertegnede har derfor inviteret CBS Students til en dialog om en række centrale facetter i studiemiljøet. Det er en vanskelig og vigtig sag at prioritere, når alle faciliteter er knappe goder. 2 foto: kim ravn-mortensen publikationer Broberg, Morten og Holst-Christensen Nina: Free Movement in the European union Cases, Commentaries and Questions. DJØF Publishing, 3. Udgave, 200, sider 62, kr. 680,- Comba, Maria og Treumer, Steen (Red): The In-house providing in European Law. DJØF Publishing,. Udgave, 200, sider 23, kr. 275,- Court-Payen, Lene, Johnson, Kira brøndholt og Klingsten, Mette: Personalehåndbogen JURA OG HR. Jurist- og Økonomforbundets Forlag,. Udgave, 200, sider 300, kr. 600,- Gesteland, Mary C. og Richard R.: India Cross-Cultural Business Behavior for business people, expatriates and scholars. Copenhagen Business School Press,. udgave, 200, sider 92, kr. 299,00,- Greve, Linda: Den gode præsentation akademisk mundtlig fremstilling og personlig kommunikation. Samfundslitteratur,. Udgave, 200, sider 84, kr. 228,- Hansen, Lars Bo: God ledelse i onde tider 0 råd du leder efter. Gyldendal business,. Udgave, 200, sider 39, kr. 300,- Knudsen, Hanne: Har vi en aftale? magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra samfundsvidenskaberne,. Udgave, 200, sider 280, kr. 260,- Magaard, Tina (Red.): Ledelse og spiritualitet en antologi om nye veje i erhvervslivet. Gyldendal Business,. Udgave, 2009, sider 23, kr. 300,- Øster, Anette: Dansk børnelitteratur-historieskrivning. Roskilde universitetsforlag,. Udgave, 200, sider, kr. 295,- cbs OBSERVER Nr årgang ISSN Dalgas Have 5 (V.04), 2000 Frederiksberg Tlf.: eller Fax: red.observer@cbs.dk Udgivelsesdato for nr. 4: 5. maj 200 Deadline til næste nr.: 6. april 200 Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 8, 457 København K Tlf.: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær: Jørn Albertus (DJ). redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Fie Tiedt & Thomas Edvardsen. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS officielle eller CBS ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students). Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre A4 side med 2-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. Kontrolleret oplag 8.60 stk. i perioden Oplag dette nummer: stk.

19 cbs observer 3 april BJØRN RUWALD Cand.merc.fir., Copenhagen Business School International Business exchange student, leonard n. Stern School of Business, new york university, usa Into street fashion, graphic design, sailing and hunting. Bjørn loves flying (gliding) and is studying to get a license next goal: Buy a triumph Bonneville motor cycle Seeking one More. If you re one of a kind like Bjørn, you could Be the one. Bjørn joined Mckinsey & company in 2007, seeking a challenging international career that would open doors. he came to the right place. our company is involved in more than a thousand projects worldwide advising leading companies. our teams help clients develop and implement solutions to important and complex problems across their business locally and globally. consulting is an exciting job with great opportunities for personal and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition, commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent. If you have these qualities and have just graduated or are about to you could be the one we re seeking. for further information, please visit our web site or call our recruiting coordinator Mette nielsen on application should be sent to: Mckinsey & company att.: Mette nielsen Ved Stranden 4 06 copenhagen k, or Mette_nielsen@mckinsey.com

20 20 in-house newspaper for copenhagen business school bill s baby blog foto: liselotte østergaard by william tylander III After Baby Frida arrived, I knew student life would be different. I could see the writing on the wall. A few fellow students in my class had their own young ones in the past year (hat tip to a Faroese classmate who just recently became a far til fire ). Another classmate had the audacity to put her budding motherhood on display for all to see. The childless in our class had already written her off and half way through her second trimester they were poking her belly, expecting a creature to spring forth with two mouths and acid for blood. I can sympathize. For the past three months Mom and I feel like we ve been set adrift in space on the Nostromo. Mom is under constant attack by an enormous parasite. Everything is covered in slime. And Baby Frida s otherworldly screams keep us in constant terror. With no chance of rescue, we have considered initiating the self-destruct sequence, ejecting and catching 20 years rest in a stasis pod. Giving up our intergalactic struggle is not an option, but adapting is. Our once tidy little place has become overrun by laundry, dishes and dirty diaper bags. We used to have routines, but all that kind of thing goes out the door when on baby time. They say babies should sleep up to sixteen hours a day. Our child is exceptional in that she gets by on half that. Periodic naps throughout the day of no longer than two hours recharge Baby Frida s little batteries. We catch up on chores or rest in these little intervals as best we can. Because Baby Frida can only sleep while feeding, Mom takes the night shift. This allows Dad some shut eye before the next day. And no matter what bedtime was, Baby Frida is ready to start the day before the rooster crows. When Baby awakes, Mom punches out, and Dad starts up on the day shift. I put on the baby carrier, strap her in and then put on my bathrobe first things first. In the early morning light we do our little dance. I pace back and forth and sing my entire song catalog to keep her entertained or coax her back to sleep. Then and not until then I get to making coffee, read if I m lucky and make breakfast for Mom after she s had a little sleep on her own. When it comes to calming down a cranky baby, Mom either has found the ways of the Force or employs some kind of special biological advantage. While Jedi mind tricks simply do not work, Dad has his own tricks up his sleeve. His secret weapon to unveil, only when nothing else will work, is an ordinary hair dryer. Even when hysterical, Baby Frida finds solace in the calming drone of the appliance. The warm air is pleasant but it s really the sound that shuts her up. New parenthood hasn t just taken its toll on our little home, but on my study life as well. I try to keep up with my reading, but concentrating is a constant struggle. If Baby Frida isn t crying for our attention, she gets us to deliver it up voluntarily with just a smile or a laugh. School work has suffered some, but needs must and I ve learnt to think out of the box a little; If I, during my shift, tire of singing her favorite songs I have on occasion read school texts aloud to Baby Frida. Marketing and branding strategies may be able to keep my classmates rapt with attention, but they seem to do the trick when it comes to putting Baby to bed. Rocketing through the black hole that is the Danish winter, my transmissions have become more alien. It all started with Baby s new noises. Encouraging this we followed with contact and mimicked her sounds. This exercise in language development doesn t seem to be doing me any great favors. In class I m normally never a loss for words. Even if I haven t done the reading, I can usually catch up with a poignant question and follow up with some pithy observation. Stringing together sets of words for making a coherent phrase has become nearly impossible now unless the subject is a recount of what I ve been doing with Baby Frida, that is. While classmates are building business cases, Dad has become a babbling mess. This winter took a harsh turn when goo goo on the brain turned to goo in the nose. When the virus spread, our little apartment turned into a quarantine zone. Mom had warned me, and I tried to disinfect my grubby paws after every sneeze. When Baby Frida caught the bug both our hearts skipped a beat. Having gotten used to the cadence of her goo, ga and whah, we were shaken when she wheezed, sniffled and hacked. Two weeks later our household still hasn t fully recovered. While getting over the cold and clearing my sinuses, I think I might have lost what precious gray matter was left. With exams coming up again soon, it s time to devote myself to that ancient religion, last minute cramming. That means conjuring up business models and searching for clairvoyance on upcoming exam questions. That may be fine for school, but for this paduan Dad, hokey religions and ancient weapons are no match for a good hair dryer at your side, when Baby Frida strikes back. SL books skifter navn til Academic Books Academic Books er det nye navn på SL books to butikker på CBS. Academic Books er en sammenlægning af Sl books og Akademisk Boghandel. Academic Books har otte butikker i Storkøbenhavn, netboghandel og speciel afdeling til erhvervs- og institutionskunder. Academic Books er din boghandel på CBS - også i fremtiden. Husk 0% studierabat