Nr årgang Februar 2006 (106)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1-28. årgang Februar 2006 (106)"

Transkript

1 Nr årgang Februar 2006 (106)

2 Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Jens Hesselbjerg Christensen Tlf , Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Kasserer: Brian Riget Broe Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV. Tlf Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Lea Siewertsen - Anders Gammelgaard Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. april 2006 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Velkommen til en ny sæson med Vejret! Vi starter 2006 med en buket af artikler. Du kan læse om så forskellige emner som håris, isflage B-15A, halo over Oslo, piteraqer ved Ammassalik og gådefulde kæmpelyn. Og for at det ikke skal være nok, så læs også lige om tidligere meteorologiske teorier som kemisk og elektrisk meteorologi, og hvordan tropiske orkaner påvirker fremtidens geologi. Vi fortsætter artikelserien Bag om meteorologiske instrumenter, denne gang om vindmåling, og starter en ny serie vi kalder Tilbageblik. Henrik Voldborg er her den første, der skriver om dengang han var værnepligtig meteorolog på Grønnedal i Grønland. "Vejret der gik" er selvfølgelig også lige med, både hvad angår efterårsvejret men også hele God fornøjelse. Her til sidst lige en undskyldning: I nr 105 bragte vi Den glemte skyforsker, som tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab. Det glemte vi desværre at nævne. Redaktionen takker for lån af artiklen. John Cappelen Indhold Is med mange navne... 1 Vindmåling... 4 Vejret - som det gik - i Tilbageblik: Meteorolog på Grønnedal Fra formanden Halo over Oslo Anmeldelser Efterårsvejret Ammassalik-billeder Kemisk og elektrisk meteorologi, del I DaMS budget Isflage B-15A Tropiske orkaner - og fremtidens geologi Anmeldelser Gådefulde kæmpelyn DaMS regnskab Forsidebilledet Lotte Jørgensen, der er bosat i Luxembourg, har sendt dette flotte håris-billede fra en skovbund nordvest for Trier i Tyskland. Billedet er drejet 90 o mod uret. Du kan læse mere om håris på de følgende sider.

3 Is med mange navne: Håris, isvat, svampeis, alfehår.. Af Leif Rasmussen Pens. meteorolog Det mærkeligste is-fænomen her til lands finder man imidlertid i skovbunden, hvor der ligger døde grene fra løvtræer, specielt eg, bøg, ask eller rødel. Det forekommer på klare morgener, hvor temperaturen lige har lusket sig ned under frysepunktet - helst efter en våd nat med regn eller slud. Ud af det rene ingenting vokser kæmpemæssige iskrystaller ud fra barkløse partier på grenene. Krystallerne kan blive over 5 cm lange, og ingen aner, hvordan de dannes! Fænomenet kaldes svampeis, fordi det ligner noget svamp, og i det hedengangne program En Naturlig Forklaring, som af uvisse grunde blev nedlagt (trods over en halv million seere), modtog de hver vinter stakkevis af forespørgsler om emnet. Svar kunne de ikke give, og det kan jeg heller ikke. Sådan skriver biolog og naturvejleder Morten DD Hansen fra Naturhistorik Museum i Århus på Molslaboratoriets meget spændende hjemmeside. Men der er flere betegnelser for det gådefulde fænomen, man kan møde i naturen i frostvejr. På visse døde grene optræder der skinnende hvide, trådede duske af noget, som ikke umiddelbart ligner is, men ved nærmere eftersyn viser sig at være det. Den almindeligste betegnelse på tysk Billede 1. Manke af håris, der skyder op fra en gren. Man forstår udmærket associationerne til svampevækster. (Fotograferet den 25. december 2005 i Tokkekøb Hegn af Tine Dornhoff Eriksen). Vejret, 106, februar 2006 side 1

4 er Haar Eis, og på engelsk er hairy ice set anvendt. Håris bliver brugt i det følgende. Fænomenet synes iflg. observationerne at optræde ret isoleret. Alene af den grund tiltrækker det sig opmærksomhed. Det blev diskuteret på tv2.dk s vejrdebat-side i foråret 2005 (som en aflægger af en diskussion på et tysk debatforum). En alment accepteret forklaring nåede vi ikke frem til, og diskussionen blussede op igen før jul, da dmi. dk præsenterede nogle nye billeder af rimblomster fra Klosterhedens Skovdistrikt ved Struer. Mange forslag til en forklaring er fremkommet. Nogle forbinder isen med svampe, nemlig ved afsætning af rim på svampehyfer (tynde tråde, som tjener til svampens næringsoptagelse). Andre mistænker bakterien psudomonas syringae for at være den skyldige, idet den har egenskaber, der gør den egnet som iskim (jf. Jesper Eriksens artikel om kunstsne i Vejret nr. 105). Men de fleste hælder nok til en teori om, at vandet i grenen udvider sig ved frysning, og at det derved fremkomne overtryk presser isen ud af dens overflade. Men hvad er forudsætningerne? Lad os se lidt på de vejrforhold, under hvilke isen optræder, og på de konklusioner, man kan drage ud fra de billeder, der foreligger. Det er enighed om, at dannelsen sker, når en periode med mildt og fugtigt vejr afløses af frost, typisk i forbindelse med en opklaring i løbet af natten og et deraf følgende varmetab ved udstråling. Voksestedet er døde og mere eller mindre afbarkede grene, der som regel ligger i skovbunden. Grene af løvtræer som bøg, røn, eg, rødel og ask nævnes som værter. Isen optræder som bundter af tynde fibre, som kan give den et præg af silkeagtige lokker. Strukturen adskiller sig fra rimkrystallens, og den er således ikke som denne dannet ved vækst i spidserne gennem fortætning af luftens fugtighed. Indtrykket er, at fibrene er vokset ud af grenen de er så at sige sprøjtestøbt, for at bruge en term fra plastindustrien. Dette rimer med teorien om, at dannelsen skyldes overtryk i grenen. Også grovere strukturer forekommer. En årsag hertil kan være aldring, idet de fineste strukturer vil have en kort levetid de vil hurtigt omdannes ved fordampning eller sammenvoksning. En konklusion på dette forhold kunne være, at dannelsen er sket ganske hurtigt. Det, som sker, når den gennemblødte gren udsættes for frost, er, at den fryser udefra, hvorved vandet i dens indre indkapsles og under den fortsatte opfrysning kommer under et meget højt tryk, fordi vand udvider sig ca. 10 % ved frysning. Derved må grenen enten sprænges (vi kender det fra vandrør og fra regnmåleren, vi har glemt at tømme), eller også må vandet, der er afkølet til frysepunktet, bane sig vej ud gennem overfladen, hvor modstanden er mindst, dvs. hvor der findes (eller opstår) sprækker eller huller, der kan fungere som dyser. Og det er øjensynlig i disse, sprøjtestøbningen finder sted. Er forklaringen rigtig, bør den kunne bekræftes ved et simpelt forsøg. Fra brændestablen fremdrog jeg et par indtørrede og delvis afbarkede grenstumper, som så lovende ud. De blev lagt i blød i vand fra regnvandstønden et par dage og derefter, da det blev frostvejr, anbragt 10 cm over græsplænen. Vandet i grenene begyndte at fryse som forventet Billede 2. Gren med lokker af håris. Sammenlign størrelsesforholdet med bøgebladene og læg mærke til den isolerede forekomst. (Fotograferet den 25. december 2005 i Tokkekøb Hegn af Tine Dornhoff Eriksen). side 2 Vejret, 106, februar 2006

5 og blev presset ud, hvor der var sår i overfladen. Bare ikke som ishår, men som et tyndt lag af klar is, som tydeligvis var resultatet af en gradvis og ganske udramatisk udsivning af vand. Hvad manglede der? Svaret kan være underafkøling dette, at vand kan afkøles til flere minusgrader uden at fryse. Det sker ikke så sjældent i naturen, men det er en meget ustabil tilstand. Kommer man ud til den morgenkolde bil og vil tørre duggen af, kan man opleve, at den omdannes til is ved første berøring. På samme måde, som underafkølede regndråber danner isslag, når de bliver forstyrret. Lad os se på, hvad der sker, når en faldende dråbe fryser. Det sker udefra: der dannes en isskal, og ved fortsat frysning af det indesluttede vand opstår et overtryk i dråben pga. det frysende vands udvidelse. Skallen revner som på et æg, der koges, og vandet trænger ud gennem revnen. Har dråben ikke været underafkølet, sker processen sivende i takt med opfrysningen, og det frysende vand antager form af en bule (en lille vulkan ) på dens yderside. Man kan genfinde formen, hvis man gransker de frosne regndråber (iskorn), der kan falde i frostvejr. Har dråben derimod været koldere end 0 C, altså underafkølet, er forløbet anderledes dramatisk. Vandet omdannes momentant til en blanding af is og vand ved 0 C (blandingsforholdet afhænger af udgangstemperaturen, idet der frigøres varme ved frysningen). Resultatet er, at dråben eksploderer. Er det en større del af dråben, der fryser momentant, splintres den (en proces, der i en skytop er væsentlig for nedbørdannelsen, idet hvert fragment bliver kim for en nedbørpartikel). Fryser kun en mindre del, kan det udslyngede vand evt. danne en protuberans, se figur 1. Figur 1. Skitse (efter foto af Mason) af en ispartikel, dannet ved frysning af en underafkølet dråbe. Partiklens diameter er ca. 1 mm. (Se også artikel i Vejret nr. 81 fra november 1981, side 33). Nået så langt kan vi vende tilbage til vores frysende gren. Har den været underafkølet, sker frysningen som ved dråben udefra og i et nu, og vandet i dens indre, som derved kommer under højt tryk, sprøjtes ud gennem overfladen efter protuberans-skabelonen - det, vi ser som isfibre. Det høje tryk skaber (som Hans Ramløv fra Roskilde Universitetscenter og Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen uafhængigt af hverandre har gjort opmærksom på) en frysepunktssænkning inde i grenen. Den er ikke så stor (for at sænke frysepunktet for rent vand 1 C kræves et tryk på 135 atm), men sikkert ganske væsentlig, for den bevirker, at frysningen finder sted der, hvor trykfaldet optræder, altså i dyserne. Vi er tilbage ved sprøjtestøbningen. Billede 3. Nærbillede af håris, taget den 25. december Foruden hårisen er der dannet klar is. Grenen har kun været lettere underafkølet, og den momentane frysning har været begrænset til en del af vandindholdet. Frysningen af det tiloversblevne vand er derefter sket sivende. (Fotograferet den 25. december 2005 i Tokkekøb Hegn af Tine Dornhoff Eriksen). Holder teorien, må konsekvensen være, at manken af ishår kommer til verden i en håndevending. Kun underafkølede grene er leveringsdygtige. Det forklarer fænomenets relative sjældenhed. Måske skulle man, næste gang vejrforholdene er gunstige, gå en tur i skoven og daske lidt til de grene, der ser lovende ud. Man kunne have held til at gøre indtryk på en ledsager Vejret, 106, februar 2006 side 3

6 Måling af vind ved DMI Af Claus Nordstrøm, DMI Vindmåling fra en station i et nationalt netværk til måling af standard meteorologiske parametre består traditionelt af to typer målinger, vindhastighed og vindretning, som typisk måles med to forskellige instrumenter. Instrumentet, som anvendes til måling af vindretning, betegnes som en vindfane, og der er ikke forfatteren bekendt noget græsk-videnskabeligt navn for dette instrument. Instrumentet, som anvendes til måling af vindhastighed, betegnes et anemometer, hvor typen kopanemometer og propelanemometer generelt er de mest almindeligt benyttede instrumenter i dag. Derudover kan nævnes varme-tråds-anemometret, som benytter det måleprincip, at afkølingen af en tynd opvarmet metaltråd er en funktion af vindhastigheden: Denne instrumenttype anvendes vist sjældent i egentlige meteorologiske målenetværk og vil ikke blive berørt her yderligere. I de senere år er mange lande begyndt at benytte soniske anemometre i deres nationale meteorologiske målenetværk. Denne instrumenttype benytter lydimpulser til måling af vindhastighed og retning og er således en vindmåler uden roterende dele. Det soniske anemometer vil blive kort omtalt i det nedenstående. Bestykningen af vindinstrumenter på meteorologiske stationer under DMI s ansvarsområde I Danmark måles vindhastighed og -retning på ca 55 fuldautomatiske meteorologiske målestationer, de såkaldte V98-stationer. Som et eksempel på en V98-station med vindmast (fig. 1). Meteorologiske stationer i den del af det automatiske meteorologiske målenet, hvor dataindsamlingssystemet består af en MILOS-type datalogger, er et resultat af de moderniseringer som påbegyndes i 1998 og sluttede primo Disse stationer, som er bestykket rent instrumentelt på en forholdsvis Figur 1. DMI s automatiske vejrstation med vindmast ved Brandelev. Stationsnr.: Vejrstationen ved Brandelev er en såkaldt V98-station og vindmålingerne foretages med et opvarmet kopanemometer og en opvarmet vindfane begge af fabrikatet Vaisala. side 4 Vejret, 106, februar 2006

7 ensartet måde, kaldes i daglig tale for V98-stationer. De kaldes også for V98-stationer for at skelne dem fra stationer i nettet af grønlanske ødestationer (se i det følgende), der opererer med et helt anderledes system og instrumentering. I Grønland måler DMI vindhastighed og -retning fra i alt ca 26 stationer, hvoraf de 6 stationer er såkaldte V98-stationer, som i lighed med de danske V98- stationer er drevet af netstrøm, og de grønlandske V98-stationer er alle placeret i nærheden af byer og lufthavne. De 20 stationer er såkaldte ødestationer, som er drevet af akkumulatorer der oplades af solceller. Hver af de 20 grønlandske ødestationer er bestykket med to kopanemometre og to vindfaner, således at vindparametrene i lighed med de øvrige standardmeteorologiske parametre måles i dublet (fig. 2). På Færøerne opererer DMI med i alt 4 meteorologiske målestationer, hver med ét anemometer og én vindfane (fig. 3). Kopanemometer Et anemometer er det videnskabelige navn for et instrument til måling af vindhastighed. Et kopanemometer består af et sæt kopper eller flade skåle (i de fleste tilfælde 3 stk), som er vertikalt orienterede i et arrangement, der vil rotere afhængig af vindhastigheden. Det viste kopanemometer, der er af fabrikatet Vaisala, er af samme type som dem, der benyttes på DMI s moderniserede meteorologiske målestationer, også kaldet V98-stationer. Måleprincippet i Vaisala-instrumentet benytter en foto-elektrisk chopper: Når kopdelen roterer afbrydes en lysstråle inde i instrumentet og antallet af afbrudte lysstråler detekterede pr. tidsenhed er proportionalt med vindhastigheden (fig. 4a og 4b). Vindfane Det mest almindelige instrument til måling af vindretning i DMI s meteorologiske målenet i Danmark er en vindfane fra det finske firma Vaisala. Som måleprincip anvender Vaisala vindfanen et foto-elektrisk system: Afhængig af vindretningen vil vindfanen dreje og placere sig, således at en lysstråleanordning inde i instrumentet arrangeres og modtages af et sæt fototransistorer på en entydig måde svarende til en helt bestemt bit-kode, der igen svarer til en fast defineret vindretning, når instrumentet er orienteret korrekt mod nord (fig. 5). Figur 2. DMI s automatiske vejrstation ved Aputiteek. Stationsnr.: Stationen ved Aputiteek er en af DMIs såkaldte ødestationer, hvor der i dublet måles de 5 meteorologiske standardparametre dvs. lufttemperatur, luftfugtighed, lufttryk, vindhastighed og vindretning. Masten er lagt ned i forbindelse med det rutinemæssige serviceeftersyn. Vindmålere med roterende dele På basis af erfaringer er det erkendt, at så længe kopperne eller vindfanen kan dreje ubesværet rundt, så fungerer anemometret eller vindfanen tilfredsstillende. I tilfælde af alvorligt slid og defekter vil rotoren normalt inden for meget få dage helt miste evnen til at dreje rundt som funktion af vindens påvirkninger. De roterende kop- eller fanehjul udgør også en af de væsentligste fejlkilder til vindmålinger vha. kopanemometre og vindfaner som anvender dette måleprincip. I det følgende skal der kort redegøres for de almindeligste problemer ved dette måleprincip: Vejret, 106, februar 2006 side 5

8 1] Roterende instrumentdele er meget følsomme for pålejring af sne og is. Sne og is kan i værste (?) tilfælde forårsage, at de roterende dele fastlåses i perioder med frostvejr. Dette resulterer i at vindhastigheden detekteres som 0 m/s i en fuldstændig ensartet vindretning uden antydninger af fluktuationer. Sne- og ispålejringer på selve de roterende dele (feks i koppernes konkaviteter, fig. 7) kan ændre instrumentets aerodynamiske egenskaber og forårsage træghed og/eller skævhed i rotationen og derved introducere fejlbehæftede målinger. Problemer med sne og ispålejringer er almindeligt forekommende og kan nogen steder afhjælpes ved at opvarme instrumentet (alle DMI s roterende vindinstrumenter i Danmark som er drevet af netstrøm er opvarmede), Men det er ikke muligt at opvarme selve kopperne eller selve vindfanebladet særligt effektivt, hvorfor der på trods af opvarmning af instrumentet som helhed alligevel kan pålejres sne/is. Instrumenterne på DMI s ødestationer i Grønland, er drevet af akkumulatorer, der oplades af solceller, og da opvarmning af vindinstrumenterne er for ressourcekrævende, foretages dette ikke på ødestationerne pga. det store strømforbrug det forårsager. På de nordlige ødestationer befinder solen sig under horisonten i 2-4 måneder, hvor akkumulatorerne skal kunne drive målestationerne uden at blive opladet. 2] Igangsætningstærskel: Efter luften har stået stille og ændringer i de meteorologiske forhold forårsager, at luftstrømningen sættes i bevægelse, skal den roterende del påføres en kraft større end den aktuelle vindhastighed, før sensoren begynder at rotere. Det modsatte gælder, når vindhastigheden er aftagende og dæmpes til en hastighed under tærskelværdien og sensoren stopper for tidligt på trods af, at luften stadig er Figur 4a. Kopanemometer med kopper konstrueret af kulfiber for at gøre det så let og stærkt som muligt. Figur 3. DMI s automatiske vejrstation (V98) ved Kirkja, Fugloy, Færøerne. Stationsnr.: Bemærk at placeringen ikke er helt ideel på et skrånende underlag. side 6 Vejret, 106, februar 2006 Figur 4b. Selv om vindmåleinstrumenterne er konstrueret af stærke materialer, kan ulykker ikke undgås: her har spøgefugle skudt til måls efter vindmålerne med en salonriffel eller et kraftigt luftgevær. Det er således ikke kun skarver som laver sjov med vindmålingerne!

9 i bevægelse. Alle roterende instrumenter vil have en sådan igangsætningstærskel på et eller andet niveau og igangsætningstærskelen kan forstærkes, ved f.eks. at instrumentet viser begyndende tegn på mekanisk slid, aflejringer af snavs eller korrosion forårsaget af salt mm. Dette gælder både for kopanemometre og vindfaner, hvor tærskelværdien for de instrumenter, som DMI anvender er mindre end 0,4-0,5 m/s under forudsætning af, at instrumenterne fungerer optimalt. 3]Kopanemometrets overspeeding : Hvis man puster på et kopanemometer, vil man se, at det fortsætter med at rotere, selv om man er ophørt med at puste. Denne ekstra rotation vil bidrage til, at den målte middelvindhastighed bliver overestimeret i forhold til den faktiske. 4] Vindfanens dæmpningsgrad: Da luftstrømningen i langt de fleste tilfælde er turbulent, vil vindhastigheder og vindretninger udvise fluktuationer. En vindfane skal være konstrueret således, at en pludselig ændring i vindretningen, vil resultere i et hurtigt respons. Imidlertid vil et hurtigt instrumentrespons også betyde, at vindfanen vil oversvinge i forhold til den nye vindretning, hvilket kan introducere fejlmålinger, hvorfor vindfanen også skal være konstrueret til at responset i en vis grad dæmpes. Derfor er den typiske vindfane af god kvalitet konstrueret på en sådan måde, at der er en optimal balance mellem et hurtigt respons og en passende dæmpning og derved mindst muligt oversvingning. Ovenstående oversigt skal ikke skjule, at kopanemometre og vindfaner under de fleste forhold er enkle, robuste, velgennemtestede og ikke mindst meget nøjagtige instrumenter til standardmeteorologiske formål. Både hvad angår kopanemometret og vindfanen i DMI s målenetværk, bliver hele instrumentet dvs. både selve den roterende del samt instrumenthuset, som et led i serviceeftersynet udskiftet rutinemæssigt hvert andet år Figur 5. Vindfane. Figur 6. Sonisk anemometer fra firmaet Vaisala som kan måle vindhastighed i de to horisontale retninger samt vindretning. På åbne lokaliteter, hvor vindmasterne typisk er placerede, kan det soniske anemometer på mange fuglearter virke som en oplagt sidde/hvile-plads, hvilket også er blevet observeret i felten. F.eks hvis skarver får for vane at benytte pladsen mellem transducerne som siddeplads, vil det resultere i at en stor procentandel af vindmålingerne blive ubrugelige. For at undgå dette problem har DMI teknisk sektion videreudviklet det oprindelige instrument med en centralt placeret metalspids som forhindre fugle i at sætte sig på instrumentet. Vejret, 106, februar 2006 side 7

10 med et tilsvarende instrument. Hjemme i DMI s elektronikværksted kontrolleres vindmålerne efterfølgende for diverse omstændigheder mht lejer, lejefedt, slid og korrosion mm. Sonisk anemometer En anemometertype, som vinder mere og mere indpas i moderne meteorologiske målenet, er det soniske anemometer, som indtil for få år siden udelukkende blev anvendt til måling af atmosfærisk turbulens primært i forbindelse med forskningsprojekter. Nu indgår denne instrumenttype operationelt i flere landes meteorologiske netværk, og i Danmark kan soniske anemometre ses feks på flere lufthavne og glatførestationer samt på enkelte DMImålestationer, hvor de endnu er på forsøgsbasis. Måleprincippet i et sonisk anemometer bygger på det forhold, at lydbølger i luft bevæger sig med en hastighed svarende til lydens hastighed i luft plus luftens egen hastighed. Afhængig af, hvordan sender/ modtager-enhederne er arrangeret i det enkelte instrument, kan vindhastigheden i en, to eller tre dimensioner bestemmes. Den instrumenttype, som DMI pt tester med henblik på især de grønlandske stationer, er et to-dimensionalt sonisk anemometer (fig. 6) dvs., at vindhastigheden kan bestemmes i to horisontale komponenter, hvorved også vindretningen kan udledes. Fordelene ved det soniske anemometer er indlysende: meget god tidsopløsning (nogle soniske anemometre kan måle med en tidsopløsning op til 50 Hz), ingen roterende dele og derved ingen problemer omkring igangsætningstærskeler, over-speeding, dæmpningsgrad eller mekanisk slid. Hvis det soniske anemometer skal anvendes i frostvejr, vil pålejring af is omkring transducerne og på instrumentkroppen dog udgøre et væsentlig problem, idet isaflejringer dels vil influere på det arerodynamiske design og dels påvirke udsendelsen og modtagelsen af lydpulserne, når transducerne er indkapslede i sne eller is (fig. 7 og 8). Derfor er det stadig nødvendigt at opvarme det soniske anemometer, ikke kun transducerhovederne men hele instrumentet, hvilket som tidligere nævnt er forholdsvist energikrævende, og vanskeligt lader sig gøre, hvis strømkilden er akkumulatorer opladet vha solceller. På åbne lokaliteter, hvor vindmasterne typisk er placerede, kan det soniske anemometer på mange fuglearter virke som en oplagt sidde/hvile-plads, hvilket også er blevet observeret i felten. Feks hvis skarver får for vane at benytte pladsen mellem transducerne som siddeplads, vil det resultere i at en stor procentandel af vindmålingerne blive ubrugelige. For at undgå dette problem har DMI teknisk sektion videreudviklet det oprindelige instrument med en centralt placeret metalspids, som forhindrer (store) fugle i at sætte sig på instrumentet (fig. 6). Placering af meteorologisk vindmast Den meteorologiske standardhøjde for niveauet af vindinstrumenter i et nationalt/internationalt målenetværk, er 10 meter over jorden. Den ideelle Figur 7. Sonisk anemometer testmast med andre vindinstrumenter. Denne vindtestmast står på en DMI-teststation i Narsarsuaq, SV-Grønland. På de to soniske anemometre (længst fra masten til hver side) er det kun sender/modtagerenhederne (for enden af armene) der er opvarmet mens hverken armene eller instrumenthuset er opvarmet med en uhensigtsmæssig snepålejring til følge. Selv med opvarmningen af sensorhovederne, som det fremgår af billedet, er det ikke muligt helt at forhindre snepålejring, hvorfor det i det viste tilfælde er nødvendigt at opjustere opvarmningen. side 8 Vejret, 106, februar 2006

11 horisontale afstand en vindmåler skal placeres fra en opragende genstand (f.eks. huse eller træer) er ca gange det nærmeste ruhedselements højde over jorden. F.eks. hvis et hus er 7 meter højt, så bør masten med vindinstrumenterne i 10 meters højde placeres mindst i 70 meters afstand fra det pågældende hus, for at den målte vind ikke er påvirket af den lokale luftstrømning omkring huset. Helt ideelt bør vejrstationens vindmast placeres på en vandret overflade som bør være bevokset med kortklippet græs eller en lignende beplantning og placeringen bør ikke være for tæt på en skrænt eller en bakke. I praksis er disse betingelser ofte vanskelige at opfylde fuldt ud. Figur 8. Sonisk anemometer af den type, som DMI anvender, med kraftig ispålejring. En november-føhn i Vestgrønland Sidst i november 2005 befandt der sig et blokerende højtryk over Atlanterhavet og Østgrønland, som styrede flere kraftige lavtryk ad en bane mod nord over det østlige Canada. Derved opstod en meget mild strømning fra syd op over Vestgrønland, som kombineret med en føhneffekt gav området rekordhøje temperaturer. Den 26. registreredes således næsten 19 varmegrader ved ASIAQs station i Kapisillit dybt inde i Godthåbsfjorden - se termogrammet side 15. De to temperaturmaksima knytter sig til vindmaksima i forbindelse med lavtrykspassager langt ude mod vest. Føhnvinde er oftest kraftige, men meget uregelmæssigt blæsende. De stærkeste vindstød, der blev registreret i den aktuelle situation, var i Nuuk 39 m/s (orkan) sent den 23., og 29 m/s (storm) den 26. I Kapisillit var vinden en del svagere. Vindstødene nåede her 19 m/s den 24. og 14 m/s den 26. Føhnvinden i Nuuk kommer fra sydøst via stærkt kuperet terræn, som bidrager til at gøre den ekstra lunefuld. Et par eksempler: Den 24. beretter Anders Læsø: I dag så vi skypumper [ophvirvlet vand. Red] på rad og række suse ud gennem fjorden. De var ca. 3 km ude.. og dannedes ved fjeldet Sermiitsiaq. Jeg vil tro, at der i alt har været 8-10 stykker af dem, hele tiden 2 til 3 stykker i samme bevægelse Bilister på vej mod lufthavnen stoppede op for at følge fænomenet. Fra Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq fortæller Flemming Skov: I forbindelse med det tredje og sidste lavtryk oplevede vi noget, der som regel kun optræder om sommeren, nemlig, at et samspil mellem meget varm luft i varmsektoren og det, at det nordgående lavtryk tager en vestligere bane end normalt (over Davis Strædet), får de kraftige vinde til i perioder helt at forsvinde ved overfladen i Nuuk, mens det fortsat blæser kraftigt i meget lav højde. Dette oplevede en DASH-7 fra Air Greenland fredag eftermiddag [25/11]. Windshearet var så kraftigt og så tæt på landingsbanen, at de måtte foretage en emergency pull-up og diverte her til BGSF. Leif Rasmussen Vejret, 106, februar 2006 side 9

12 Vejret som det gik i 2005 i Danmark, i Nuuk på Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI I Danmark var 2005 varmt og meget solrigt Vintervejret i 2005 startede en uge ind i februar

13 Foråret startede med rigtig vinter og sluttede med rigtig sommer Sommeren skiftede gear Temperatur. Landstal 2005 samt normal C normal uge DMI, Sektion for vejr- og klimainformation Nedbør. Landstal 2005 samt normal mm normal uge DMI, Sektion for vejr- og klimainformation Soltimer. Landstal 2005 samt normal timer normal uge DMI, Sektion for vejr- og klimainformation

14 Solrigeste samt 2. varmeste efterår Årets sluttede meget vinterligt Ozonlaget over Danmark 2005

15 Tórshavn, Færøerne 2005 Måned Gennemsnit C maks. C min. C nedbør mm soltimer

16 Vejret i Nuuk, Grønland 2005

17 Globalt blev 2005 det næstvarmeste registreret Ny rapport Danmarks Klima

18 Tilbageblik: Et år som værnepligtig meteorolog på Grønnedal Af Henrik Voldborg

19

20

21 Fra formanden

22 Halo over Oslo 4. januar 2006

23

24 Boganmeldelse: Vejrvarsler og himmeltegn

25 Boganmeldelse: Den gamle danske vejrbog

26 Efterårsvejret meget usædvanligt Af Stig Rosenørn, DMI KLIMATAL FOR EFTERÅRET 2005 Vejrforløbet i september

27 Sep Okt Nov Sep Okt Nov Vejrforløbet i oktober

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

FAQ om FGK's golfbane

FAQ om FGK's golfbane FAQ om FGK's golfbane (Ofte stillede spørgsmål) Indhold Banens turnering... 3 Hvad er det for en turnering?... 3 Banens længde.... 4 Er banens længde altid de meter der står på scorekortet?... 4 Bunkerriven....

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Skønheden begynder med

Skønheden begynder med Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Referat fra DUG-møde nr. 46, afholdt mandag den 8. september 2014 hos Odense kommune.

Referat fra DUG-møde nr. 46, afholdt mandag den 8. september 2014 hos Odense kommune. Referat fra DUG-møde nr. 46, afholdt mandag den 8. september 2014 hos Odense kommune. Deltagere: Jette B. Sørensen (JBS) Skive kommune Carsten D. Larsen (CDL) Odense kommune Peter Munch (PM) Lejre kommune

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere