Nr årgang Februar 2006 (106)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1-28. årgang Februar 2006 (106)"

Transkript

1 Nr årgang Februar 2006 (106)

2 Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Jens Hesselbjerg Christensen Tlf , Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Kasserer: Brian Riget Broe Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV. Tlf Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Lea Siewertsen - Anders Gammelgaard Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. april 2006 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Velkommen til en ny sæson med Vejret! Vi starter 2006 med en buket af artikler. Du kan læse om så forskellige emner som håris, isflage B-15A, halo over Oslo, piteraqer ved Ammassalik og gådefulde kæmpelyn. Og for at det ikke skal være nok, så læs også lige om tidligere meteorologiske teorier som kemisk og elektrisk meteorologi, og hvordan tropiske orkaner påvirker fremtidens geologi. Vi fortsætter artikelserien Bag om meteorologiske instrumenter, denne gang om vindmåling, og starter en ny serie vi kalder Tilbageblik. Henrik Voldborg er her den første, der skriver om dengang han var værnepligtig meteorolog på Grønnedal i Grønland. "Vejret der gik" er selvfølgelig også lige med, både hvad angår efterårsvejret men også hele God fornøjelse. Her til sidst lige en undskyldning: I nr 105 bragte vi Den glemte skyforsker, som tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab. Det glemte vi desværre at nævne. Redaktionen takker for lån af artiklen. John Cappelen Indhold Is med mange navne... 1 Vindmåling... 4 Vejret - som det gik - i Tilbageblik: Meteorolog på Grønnedal Fra formanden Halo over Oslo Anmeldelser Efterårsvejret Ammassalik-billeder Kemisk og elektrisk meteorologi, del I DaMS budget Isflage B-15A Tropiske orkaner - og fremtidens geologi Anmeldelser Gådefulde kæmpelyn DaMS regnskab Forsidebilledet Lotte Jørgensen, der er bosat i Luxembourg, har sendt dette flotte håris-billede fra en skovbund nordvest for Trier i Tyskland. Billedet er drejet 90 o mod uret. Du kan læse mere om håris på de følgende sider.

3 Is med mange navne: Håris, isvat, svampeis, alfehår.. Af Leif Rasmussen Pens. meteorolog Det mærkeligste is-fænomen her til lands finder man imidlertid i skovbunden, hvor der ligger døde grene fra løvtræer, specielt eg, bøg, ask eller rødel. Det forekommer på klare morgener, hvor temperaturen lige har lusket sig ned under frysepunktet - helst efter en våd nat med regn eller slud. Ud af det rene ingenting vokser kæmpemæssige iskrystaller ud fra barkløse partier på grenene. Krystallerne kan blive over 5 cm lange, og ingen aner, hvordan de dannes! Fænomenet kaldes svampeis, fordi det ligner noget svamp, og i det hedengangne program En Naturlig Forklaring, som af uvisse grunde blev nedlagt (trods over en halv million seere), modtog de hver vinter stakkevis af forespørgsler om emnet. Svar kunne de ikke give, og det kan jeg heller ikke. Sådan skriver biolog og naturvejleder Morten DD Hansen fra Naturhistorik Museum i Århus på Molslaboratoriets meget spændende hjemmeside. Men der er flere betegnelser for det gådefulde fænomen, man kan møde i naturen i frostvejr. På visse døde grene optræder der skinnende hvide, trådede duske af noget, som ikke umiddelbart ligner is, men ved nærmere eftersyn viser sig at være det. Den almindeligste betegnelse på tysk Billede 1. Manke af håris, der skyder op fra en gren. Man forstår udmærket associationerne til svampevækster. (Fotograferet den 25. december 2005 i Tokkekøb Hegn af Tine Dornhoff Eriksen). Vejret, 106, februar 2006 side 1

4 er Haar Eis, og på engelsk er hairy ice set anvendt. Håris bliver brugt i det følgende. Fænomenet synes iflg. observationerne at optræde ret isoleret. Alene af den grund tiltrækker det sig opmærksomhed. Det blev diskuteret på tv2.dk s vejrdebat-side i foråret 2005 (som en aflægger af en diskussion på et tysk debatforum). En alment accepteret forklaring nåede vi ikke frem til, og diskussionen blussede op igen før jul, da dmi. dk præsenterede nogle nye billeder af rimblomster fra Klosterhedens Skovdistrikt ved Struer. Mange forslag til en forklaring er fremkommet. Nogle forbinder isen med svampe, nemlig ved afsætning af rim på svampehyfer (tynde tråde, som tjener til svampens næringsoptagelse). Andre mistænker bakterien psudomonas syringae for at være den skyldige, idet den har egenskaber, der gør den egnet som iskim (jf. Jesper Eriksens artikel om kunstsne i Vejret nr. 105). Men de fleste hælder nok til en teori om, at vandet i grenen udvider sig ved frysning, og at det derved fremkomne overtryk presser isen ud af dens overflade. Men hvad er forudsætningerne? Lad os se lidt på de vejrforhold, under hvilke isen optræder, og på de konklusioner, man kan drage ud fra de billeder, der foreligger. Det er enighed om, at dannelsen sker, når en periode med mildt og fugtigt vejr afløses af frost, typisk i forbindelse med en opklaring i løbet af natten og et deraf følgende varmetab ved udstråling. Voksestedet er døde og mere eller mindre afbarkede grene, der som regel ligger i skovbunden. Grene af løvtræer som bøg, røn, eg, rødel og ask nævnes som værter. Isen optræder som bundter af tynde fibre, som kan give den et præg af silkeagtige lokker. Strukturen adskiller sig fra rimkrystallens, og den er således ikke som denne dannet ved vækst i spidserne gennem fortætning af luftens fugtighed. Indtrykket er, at fibrene er vokset ud af grenen de er så at sige sprøjtestøbt, for at bruge en term fra plastindustrien. Dette rimer med teorien om, at dannelsen skyldes overtryk i grenen. Også grovere strukturer forekommer. En årsag hertil kan være aldring, idet de fineste strukturer vil have en kort levetid de vil hurtigt omdannes ved fordampning eller sammenvoksning. En konklusion på dette forhold kunne være, at dannelsen er sket ganske hurtigt. Det, som sker, når den gennemblødte gren udsættes for frost, er, at den fryser udefra, hvorved vandet i dens indre indkapsles og under den fortsatte opfrysning kommer under et meget højt tryk, fordi vand udvider sig ca. 10 % ved frysning. Derved må grenen enten sprænges (vi kender det fra vandrør og fra regnmåleren, vi har glemt at tømme), eller også må vandet, der er afkølet til frysepunktet, bane sig vej ud gennem overfladen, hvor modstanden er mindst, dvs. hvor der findes (eller opstår) sprækker eller huller, der kan fungere som dyser. Og det er øjensynlig i disse, sprøjtestøbningen finder sted. Er forklaringen rigtig, bør den kunne bekræftes ved et simpelt forsøg. Fra brændestablen fremdrog jeg et par indtørrede og delvis afbarkede grenstumper, som så lovende ud. De blev lagt i blød i vand fra regnvandstønden et par dage og derefter, da det blev frostvejr, anbragt 10 cm over græsplænen. Vandet i grenene begyndte at fryse som forventet Billede 2. Gren med lokker af håris. Sammenlign størrelsesforholdet med bøgebladene og læg mærke til den isolerede forekomst. (Fotograferet den 25. december 2005 i Tokkekøb Hegn af Tine Dornhoff Eriksen). side 2 Vejret, 106, februar 2006

5 og blev presset ud, hvor der var sår i overfladen. Bare ikke som ishår, men som et tyndt lag af klar is, som tydeligvis var resultatet af en gradvis og ganske udramatisk udsivning af vand. Hvad manglede der? Svaret kan være underafkøling dette, at vand kan afkøles til flere minusgrader uden at fryse. Det sker ikke så sjældent i naturen, men det er en meget ustabil tilstand. Kommer man ud til den morgenkolde bil og vil tørre duggen af, kan man opleve, at den omdannes til is ved første berøring. På samme måde, som underafkølede regndråber danner isslag, når de bliver forstyrret. Lad os se på, hvad der sker, når en faldende dråbe fryser. Det sker udefra: der dannes en isskal, og ved fortsat frysning af det indesluttede vand opstår et overtryk i dråben pga. det frysende vands udvidelse. Skallen revner som på et æg, der koges, og vandet trænger ud gennem revnen. Har dråben ikke været underafkølet, sker processen sivende i takt med opfrysningen, og det frysende vand antager form af en bule (en lille vulkan ) på dens yderside. Man kan genfinde formen, hvis man gransker de frosne regndråber (iskorn), der kan falde i frostvejr. Har dråben derimod været koldere end 0 C, altså underafkølet, er forløbet anderledes dramatisk. Vandet omdannes momentant til en blanding af is og vand ved 0 C (blandingsforholdet afhænger af udgangstemperaturen, idet der frigøres varme ved frysningen). Resultatet er, at dråben eksploderer. Er det en større del af dråben, der fryser momentant, splintres den (en proces, der i en skytop er væsentlig for nedbørdannelsen, idet hvert fragment bliver kim for en nedbørpartikel). Fryser kun en mindre del, kan det udslyngede vand evt. danne en protuberans, se figur 1. Figur 1. Skitse (efter foto af Mason) af en ispartikel, dannet ved frysning af en underafkølet dråbe. Partiklens diameter er ca. 1 mm. (Se også artikel i Vejret nr. 81 fra november 1981, side 33). Nået så langt kan vi vende tilbage til vores frysende gren. Har den været underafkølet, sker frysningen som ved dråben udefra og i et nu, og vandet i dens indre, som derved kommer under højt tryk, sprøjtes ud gennem overfladen efter protuberans-skabelonen - det, vi ser som isfibre. Det høje tryk skaber (som Hans Ramløv fra Roskilde Universitetscenter og Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen uafhængigt af hverandre har gjort opmærksom på) en frysepunktssænkning inde i grenen. Den er ikke så stor (for at sænke frysepunktet for rent vand 1 C kræves et tryk på 135 atm), men sikkert ganske væsentlig, for den bevirker, at frysningen finder sted der, hvor trykfaldet optræder, altså i dyserne. Vi er tilbage ved sprøjtestøbningen. Billede 3. Nærbillede af håris, taget den 25. december Foruden hårisen er der dannet klar is. Grenen har kun været lettere underafkølet, og den momentane frysning har været begrænset til en del af vandindholdet. Frysningen af det tiloversblevne vand er derefter sket sivende. (Fotograferet den 25. december 2005 i Tokkekøb Hegn af Tine Dornhoff Eriksen). Holder teorien, må konsekvensen være, at manken af ishår kommer til verden i en håndevending. Kun underafkølede grene er leveringsdygtige. Det forklarer fænomenets relative sjældenhed. Måske skulle man, næste gang vejrforholdene er gunstige, gå en tur i skoven og daske lidt til de grene, der ser lovende ud. Man kunne have held til at gøre indtryk på en ledsager Vejret, 106, februar 2006 side 3

6 Måling af vind ved DMI Af Claus Nordstrøm, DMI Vindmåling fra en station i et nationalt netværk til måling af standard meteorologiske parametre består traditionelt af to typer målinger, vindhastighed og vindretning, som typisk måles med to forskellige instrumenter. Instrumentet, som anvendes til måling af vindretning, betegnes som en vindfane, og der er ikke forfatteren bekendt noget græsk-videnskabeligt navn for dette instrument. Instrumentet, som anvendes til måling af vindhastighed, betegnes et anemometer, hvor typen kopanemometer og propelanemometer generelt er de mest almindeligt benyttede instrumenter i dag. Derudover kan nævnes varme-tråds-anemometret, som benytter det måleprincip, at afkølingen af en tynd opvarmet metaltråd er en funktion af vindhastigheden: Denne instrumenttype anvendes vist sjældent i egentlige meteorologiske målenetværk og vil ikke blive berørt her yderligere. I de senere år er mange lande begyndt at benytte soniske anemometre i deres nationale meteorologiske målenetværk. Denne instrumenttype benytter lydimpulser til måling af vindhastighed og retning og er således en vindmåler uden roterende dele. Det soniske anemometer vil blive kort omtalt i det nedenstående. Bestykningen af vindinstrumenter på meteorologiske stationer under DMI s ansvarsområde I Danmark måles vindhastighed og -retning på ca 55 fuldautomatiske meteorologiske målestationer, de såkaldte V98-stationer. Som et eksempel på en V98-station med vindmast (fig. 1). Meteorologiske stationer i den del af det automatiske meteorologiske målenet, hvor dataindsamlingssystemet består af en MILOS-type datalogger, er et resultat af de moderniseringer som påbegyndes i 1998 og sluttede primo Disse stationer, som er bestykket rent instrumentelt på en forholdsvis Figur 1. DMI s automatiske vejrstation med vindmast ved Brandelev. Stationsnr.: Vejrstationen ved Brandelev er en såkaldt V98-station og vindmålingerne foretages med et opvarmet kopanemometer og en opvarmet vindfane begge af fabrikatet Vaisala. side 4 Vejret, 106, februar 2006

7 ensartet måde, kaldes i daglig tale for V98-stationer. De kaldes også for V98-stationer for at skelne dem fra stationer i nettet af grønlanske ødestationer (se i det følgende), der opererer med et helt anderledes system og instrumentering. I Grønland måler DMI vindhastighed og -retning fra i alt ca 26 stationer, hvoraf de 6 stationer er såkaldte V98-stationer, som i lighed med de danske V98- stationer er drevet af netstrøm, og de grønlandske V98-stationer er alle placeret i nærheden af byer og lufthavne. De 20 stationer er såkaldte ødestationer, som er drevet af akkumulatorer der oplades af solceller. Hver af de 20 grønlandske ødestationer er bestykket med to kopanemometre og to vindfaner, således at vindparametrene i lighed med de øvrige standardmeteorologiske parametre måles i dublet (fig. 2). På Færøerne opererer DMI med i alt 4 meteorologiske målestationer, hver med ét anemometer og én vindfane (fig. 3). Kopanemometer Et anemometer er det videnskabelige navn for et instrument til måling af vindhastighed. Et kopanemometer består af et sæt kopper eller flade skåle (i de fleste tilfælde 3 stk), som er vertikalt orienterede i et arrangement, der vil rotere afhængig af vindhastigheden. Det viste kopanemometer, der er af fabrikatet Vaisala, er af samme type som dem, der benyttes på DMI s moderniserede meteorologiske målestationer, også kaldet V98-stationer. Måleprincippet i Vaisala-instrumentet benytter en foto-elektrisk chopper: Når kopdelen roterer afbrydes en lysstråle inde i instrumentet og antallet af afbrudte lysstråler detekterede pr. tidsenhed er proportionalt med vindhastigheden (fig. 4a og 4b). Vindfane Det mest almindelige instrument til måling af vindretning i DMI s meteorologiske målenet i Danmark er en vindfane fra det finske firma Vaisala. Som måleprincip anvender Vaisala vindfanen et foto-elektrisk system: Afhængig af vindretningen vil vindfanen dreje og placere sig, således at en lysstråleanordning inde i instrumentet arrangeres og modtages af et sæt fototransistorer på en entydig måde svarende til en helt bestemt bit-kode, der igen svarer til en fast defineret vindretning, når instrumentet er orienteret korrekt mod nord (fig. 5). Figur 2. DMI s automatiske vejrstation ved Aputiteek. Stationsnr.: Stationen ved Aputiteek er en af DMIs såkaldte ødestationer, hvor der i dublet måles de 5 meteorologiske standardparametre dvs. lufttemperatur, luftfugtighed, lufttryk, vindhastighed og vindretning. Masten er lagt ned i forbindelse med det rutinemæssige serviceeftersyn. Vindmålere med roterende dele På basis af erfaringer er det erkendt, at så længe kopperne eller vindfanen kan dreje ubesværet rundt, så fungerer anemometret eller vindfanen tilfredsstillende. I tilfælde af alvorligt slid og defekter vil rotoren normalt inden for meget få dage helt miste evnen til at dreje rundt som funktion af vindens påvirkninger. De roterende kop- eller fanehjul udgør også en af de væsentligste fejlkilder til vindmålinger vha. kopanemometre og vindfaner som anvender dette måleprincip. I det følgende skal der kort redegøres for de almindeligste problemer ved dette måleprincip: Vejret, 106, februar 2006 side 5

8 1] Roterende instrumentdele er meget følsomme for pålejring af sne og is. Sne og is kan i værste (?) tilfælde forårsage, at de roterende dele fastlåses i perioder med frostvejr. Dette resulterer i at vindhastigheden detekteres som 0 m/s i en fuldstændig ensartet vindretning uden antydninger af fluktuationer. Sne- og ispålejringer på selve de roterende dele (feks i koppernes konkaviteter, fig. 7) kan ændre instrumentets aerodynamiske egenskaber og forårsage træghed og/eller skævhed i rotationen og derved introducere fejlbehæftede målinger. Problemer med sne og ispålejringer er almindeligt forekommende og kan nogen steder afhjælpes ved at opvarme instrumentet (alle DMI s roterende vindinstrumenter i Danmark som er drevet af netstrøm er opvarmede), Men det er ikke muligt at opvarme selve kopperne eller selve vindfanebladet særligt effektivt, hvorfor der på trods af opvarmning af instrumentet som helhed alligevel kan pålejres sne/is. Instrumenterne på DMI s ødestationer i Grønland, er drevet af akkumulatorer, der oplades af solceller, og da opvarmning af vindinstrumenterne er for ressourcekrævende, foretages dette ikke på ødestationerne pga. det store strømforbrug det forårsager. På de nordlige ødestationer befinder solen sig under horisonten i 2-4 måneder, hvor akkumulatorerne skal kunne drive målestationerne uden at blive opladet. 2] Igangsætningstærskel: Efter luften har stået stille og ændringer i de meteorologiske forhold forårsager, at luftstrømningen sættes i bevægelse, skal den roterende del påføres en kraft større end den aktuelle vindhastighed, før sensoren begynder at rotere. Det modsatte gælder, når vindhastigheden er aftagende og dæmpes til en hastighed under tærskelværdien og sensoren stopper for tidligt på trods af, at luften stadig er Figur 4a. Kopanemometer med kopper konstrueret af kulfiber for at gøre det så let og stærkt som muligt. Figur 3. DMI s automatiske vejrstation (V98) ved Kirkja, Fugloy, Færøerne. Stationsnr.: Bemærk at placeringen ikke er helt ideel på et skrånende underlag. side 6 Vejret, 106, februar 2006 Figur 4b. Selv om vindmåleinstrumenterne er konstrueret af stærke materialer, kan ulykker ikke undgås: her har spøgefugle skudt til måls efter vindmålerne med en salonriffel eller et kraftigt luftgevær. Det er således ikke kun skarver som laver sjov med vindmålingerne!

9 i bevægelse. Alle roterende instrumenter vil have en sådan igangsætningstærskel på et eller andet niveau og igangsætningstærskelen kan forstærkes, ved f.eks. at instrumentet viser begyndende tegn på mekanisk slid, aflejringer af snavs eller korrosion forårsaget af salt mm. Dette gælder både for kopanemometre og vindfaner, hvor tærskelværdien for de instrumenter, som DMI anvender er mindre end 0,4-0,5 m/s under forudsætning af, at instrumenterne fungerer optimalt. 3]Kopanemometrets overspeeding : Hvis man puster på et kopanemometer, vil man se, at det fortsætter med at rotere, selv om man er ophørt med at puste. Denne ekstra rotation vil bidrage til, at den målte middelvindhastighed bliver overestimeret i forhold til den faktiske. 4] Vindfanens dæmpningsgrad: Da luftstrømningen i langt de fleste tilfælde er turbulent, vil vindhastigheder og vindretninger udvise fluktuationer. En vindfane skal være konstrueret således, at en pludselig ændring i vindretningen, vil resultere i et hurtigt respons. Imidlertid vil et hurtigt instrumentrespons også betyde, at vindfanen vil oversvinge i forhold til den nye vindretning, hvilket kan introducere fejlmålinger, hvorfor vindfanen også skal være konstrueret til at responset i en vis grad dæmpes. Derfor er den typiske vindfane af god kvalitet konstrueret på en sådan måde, at der er en optimal balance mellem et hurtigt respons og en passende dæmpning og derved mindst muligt oversvingning. Ovenstående oversigt skal ikke skjule, at kopanemometre og vindfaner under de fleste forhold er enkle, robuste, velgennemtestede og ikke mindst meget nøjagtige instrumenter til standardmeteorologiske formål. Både hvad angår kopanemometret og vindfanen i DMI s målenetværk, bliver hele instrumentet dvs. både selve den roterende del samt instrumenthuset, som et led i serviceeftersynet udskiftet rutinemæssigt hvert andet år Figur 5. Vindfane. Figur 6. Sonisk anemometer fra firmaet Vaisala som kan måle vindhastighed i de to horisontale retninger samt vindretning. På åbne lokaliteter, hvor vindmasterne typisk er placerede, kan det soniske anemometer på mange fuglearter virke som en oplagt sidde/hvile-plads, hvilket også er blevet observeret i felten. F.eks hvis skarver får for vane at benytte pladsen mellem transducerne som siddeplads, vil det resultere i at en stor procentandel af vindmålingerne blive ubrugelige. For at undgå dette problem har DMI teknisk sektion videreudviklet det oprindelige instrument med en centralt placeret metalspids som forhindre fugle i at sætte sig på instrumentet. Vejret, 106, februar 2006 side 7

10 med et tilsvarende instrument. Hjemme i DMI s elektronikværksted kontrolleres vindmålerne efterfølgende for diverse omstændigheder mht lejer, lejefedt, slid og korrosion mm. Sonisk anemometer En anemometertype, som vinder mere og mere indpas i moderne meteorologiske målenet, er det soniske anemometer, som indtil for få år siden udelukkende blev anvendt til måling af atmosfærisk turbulens primært i forbindelse med forskningsprojekter. Nu indgår denne instrumenttype operationelt i flere landes meteorologiske netværk, og i Danmark kan soniske anemometre ses feks på flere lufthavne og glatførestationer samt på enkelte DMImålestationer, hvor de endnu er på forsøgsbasis. Måleprincippet i et sonisk anemometer bygger på det forhold, at lydbølger i luft bevæger sig med en hastighed svarende til lydens hastighed i luft plus luftens egen hastighed. Afhængig af, hvordan sender/ modtager-enhederne er arrangeret i det enkelte instrument, kan vindhastigheden i en, to eller tre dimensioner bestemmes. Den instrumenttype, som DMI pt tester med henblik på især de grønlandske stationer, er et to-dimensionalt sonisk anemometer (fig. 6) dvs., at vindhastigheden kan bestemmes i to horisontale komponenter, hvorved også vindretningen kan udledes. Fordelene ved det soniske anemometer er indlysende: meget god tidsopløsning (nogle soniske anemometre kan måle med en tidsopløsning op til 50 Hz), ingen roterende dele og derved ingen problemer omkring igangsætningstærskeler, over-speeding, dæmpningsgrad eller mekanisk slid. Hvis det soniske anemometer skal anvendes i frostvejr, vil pålejring af is omkring transducerne og på instrumentkroppen dog udgøre et væsentlig problem, idet isaflejringer dels vil influere på det arerodynamiske design og dels påvirke udsendelsen og modtagelsen af lydpulserne, når transducerne er indkapslede i sne eller is (fig. 7 og 8). Derfor er det stadig nødvendigt at opvarme det soniske anemometer, ikke kun transducerhovederne men hele instrumentet, hvilket som tidligere nævnt er forholdsvist energikrævende, og vanskeligt lader sig gøre, hvis strømkilden er akkumulatorer opladet vha solceller. På åbne lokaliteter, hvor vindmasterne typisk er placerede, kan det soniske anemometer på mange fuglearter virke som en oplagt sidde/hvile-plads, hvilket også er blevet observeret i felten. Feks hvis skarver får for vane at benytte pladsen mellem transducerne som siddeplads, vil det resultere i at en stor procentandel af vindmålingerne blive ubrugelige. For at undgå dette problem har DMI teknisk sektion videreudviklet det oprindelige instrument med en centralt placeret metalspids, som forhindrer (store) fugle i at sætte sig på instrumentet (fig. 6). Placering af meteorologisk vindmast Den meteorologiske standardhøjde for niveauet af vindinstrumenter i et nationalt/internationalt målenetværk, er 10 meter over jorden. Den ideelle Figur 7. Sonisk anemometer testmast med andre vindinstrumenter. Denne vindtestmast står på en DMI-teststation i Narsarsuaq, SV-Grønland. På de to soniske anemometre (længst fra masten til hver side) er det kun sender/modtagerenhederne (for enden af armene) der er opvarmet mens hverken armene eller instrumenthuset er opvarmet med en uhensigtsmæssig snepålejring til følge. Selv med opvarmningen af sensorhovederne, som det fremgår af billedet, er det ikke muligt helt at forhindre snepålejring, hvorfor det i det viste tilfælde er nødvendigt at opjustere opvarmningen. side 8 Vejret, 106, februar 2006

11 horisontale afstand en vindmåler skal placeres fra en opragende genstand (f.eks. huse eller træer) er ca gange det nærmeste ruhedselements højde over jorden. F.eks. hvis et hus er 7 meter højt, så bør masten med vindinstrumenterne i 10 meters højde placeres mindst i 70 meters afstand fra det pågældende hus, for at den målte vind ikke er påvirket af den lokale luftstrømning omkring huset. Helt ideelt bør vejrstationens vindmast placeres på en vandret overflade som bør være bevokset med kortklippet græs eller en lignende beplantning og placeringen bør ikke være for tæt på en skrænt eller en bakke. I praksis er disse betingelser ofte vanskelige at opfylde fuldt ud. Figur 8. Sonisk anemometer af den type, som DMI anvender, med kraftig ispålejring. En november-føhn i Vestgrønland Sidst i november 2005 befandt der sig et blokerende højtryk over Atlanterhavet og Østgrønland, som styrede flere kraftige lavtryk ad en bane mod nord over det østlige Canada. Derved opstod en meget mild strømning fra syd op over Vestgrønland, som kombineret med en føhneffekt gav området rekordhøje temperaturer. Den 26. registreredes således næsten 19 varmegrader ved ASIAQs station i Kapisillit dybt inde i Godthåbsfjorden - se termogrammet side 15. De to temperaturmaksima knytter sig til vindmaksima i forbindelse med lavtrykspassager langt ude mod vest. Føhnvinde er oftest kraftige, men meget uregelmæssigt blæsende. De stærkeste vindstød, der blev registreret i den aktuelle situation, var i Nuuk 39 m/s (orkan) sent den 23., og 29 m/s (storm) den 26. I Kapisillit var vinden en del svagere. Vindstødene nåede her 19 m/s den 24. og 14 m/s den 26. Føhnvinden i Nuuk kommer fra sydøst via stærkt kuperet terræn, som bidrager til at gøre den ekstra lunefuld. Et par eksempler: Den 24. beretter Anders Læsø: I dag så vi skypumper [ophvirvlet vand. Red] på rad og række suse ud gennem fjorden. De var ca. 3 km ude.. og dannedes ved fjeldet Sermiitsiaq. Jeg vil tro, at der i alt har været 8-10 stykker af dem, hele tiden 2 til 3 stykker i samme bevægelse Bilister på vej mod lufthavnen stoppede op for at følge fænomenet. Fra Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq fortæller Flemming Skov: I forbindelse med det tredje og sidste lavtryk oplevede vi noget, der som regel kun optræder om sommeren, nemlig, at et samspil mellem meget varm luft i varmsektoren og det, at det nordgående lavtryk tager en vestligere bane end normalt (over Davis Strædet), får de kraftige vinde til i perioder helt at forsvinde ved overfladen i Nuuk, mens det fortsat blæser kraftigt i meget lav højde. Dette oplevede en DASH-7 fra Air Greenland fredag eftermiddag [25/11]. Windshearet var så kraftigt og så tæt på landingsbanen, at de måtte foretage en emergency pull-up og diverte her til BGSF. Leif Rasmussen Vejret, 106, februar 2006 side 9

12 Vejret som det gik i 2005 i Danmark, i Nuuk på Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI I Danmark var 2005 varmt og meget solrigt Vintervejret i 2005 startede en uge ind i februar

13 Foråret startede med rigtig vinter og sluttede med rigtig sommer Sommeren skiftede gear Temperatur. Landstal 2005 samt normal C normal uge DMI, Sektion for vejr- og klimainformation Nedbør. Landstal 2005 samt normal mm normal uge DMI, Sektion for vejr- og klimainformation Soltimer. Landstal 2005 samt normal timer normal uge DMI, Sektion for vejr- og klimainformation

14 Solrigeste samt 2. varmeste efterår Årets sluttede meget vinterligt Ozonlaget over Danmark 2005

15 Tórshavn, Færøerne 2005 Måned Gennemsnit C maks. C min. C nedbør mm soltimer

16 Vejret i Nuuk, Grønland 2005

17 Globalt blev 2005 det næstvarmeste registreret Ny rapport Danmarks Klima

18 Tilbageblik: Et år som værnepligtig meteorolog på Grønnedal Af Henrik Voldborg

19

20

21 Fra formanden

22 Halo over Oslo 4. januar 2006

23

24 Boganmeldelse: Vejrvarsler og himmeltegn

25 Boganmeldelse: Den gamle danske vejrbog

26 Efterårsvejret meget usædvanligt Af Stig Rosenørn, DMI KLIMATAL FOR EFTERÅRET 2005 Vejrforløbet i september

27 Sep Okt Nov Sep Okt Nov Vejrforløbet i oktober

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Nr årgang November 2008 (117)

Nr årgang November 2008 (117) Nr. 4-30. årgang November 2008 (117) VEJRET Fra redaktøren Lavpriseksperiment til at teste klimaeffekten af kosmisk stråling? Af Anders Gammelgaard lyskilde detektor Hurricane IKE kom forbi... Af Leif

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Besigtigelsen påbegyndt klokken 09.30 og afsluttet klokken 11.30. Vejret: Særdeles godt, højt solskinsvejr, svag vind N-NØ, vandstand i besigtigelsesperioden

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere