M/F Ærøsund og Motortorpedobådene September 2015

Transkript

1 M/F Ærøsund og Motortorpedobådene September 2015 Sænket d. 5 Oktober 2014 Gps. Pos. 55,02 06 N 10,27 24 Ø. Med på turen var: Mette Kehlet, Jane Kallestrup, Natacha Bamberg, Thomas Heider, Jørgen Bek, Rasmus Sommer, Orla Haagaard og Gregers Pedersen

2

3 Sommerhuset lejet gennem Dansommer Ærøsund og motortorpedobådene september 2015 Fredag: Afgang fra Vestre Strandalle kl 17:00. men Natacha, Jane Thomas og Gregers. Ankomst ca. kl 19:30 hvor Jørgen, Orla, Mette og Rasmus var ankommet tidligere. Jørgen og Orla havde båden med. Mette, Rasmus, Jørgen og Orla havde allerede været i vandet om eftermiddagen ud for huset vi havde lejet. Aftensmaden bestod af kyllingestykker fra den medbragte grill. Lørdag: Morgenmad kl ca. 8:00 Afgang mod Ballen Havn hvor båden blev sat i vandet og udstyr blev klargjort til første dyk på Ærøsund færgen.

4 Båden sættes i vandet i Ballen Havn Pris for at isætning og optagning af båd er 75,00 Der betales også 20 kr. pr. person for brug af toilet og vand til skylning af udstyr Beløbet lægges i kuvert i toiletbygningen før båden sættes i Båden ved kaj.

5 Samling af udstyr. Første hold, kl.10:30 var Natacha, Thomas, Jane og Gregers. Jørgen sejlede båd og Orla var med. Sigtbarheden var 4-5 meter men der var en del strøm der var nordgående. Ærøsund ligger på 18,5 meters dybde Flot begroning af hele vraget udvendig med små muslinger. Andet hold var Jørgen, Orla, Mette og Rasmus. Gregers sejlede båden og Thomas var med. Frokosten bestod af pølser og brød.

6 Orla holder øje med grillen Første hold andet, andet dyk kl. ca 14:00 var Natacha, Thomas, Jane og Gregers. Andet hold andet dyk var Jørgen, Orla, Mette og Rasmus. Gregers sejlede ud og Jane sejlede tilbage til Ballen Havn. Derefter skylning af udstyr og pakning af bil, optagning af båd før turen gik tilbage til huset. Efter hjemkomsten til huset skulle det fylder flasker inden turen gik til Jettes dinner hvor aftensmaden blev indtaget. Hjem» Havne» Svendborgsund Ballen Havn 55º 02,5' N 10º 28,4' E Skrevet af root, Ons, :39 Svendborgsund Ballen havn svendborgsund vestballen Havn er beliggende i landlige omgivelser i Egebjerg Kommune overfor Skarø ved vestlige indsejling til Svendborgsund. Ballen Havn er en privathavn, som ejes og drives af Ballen Havneforening. Der er 64 pladser i havnen, som tidligere var et fiskerleje. Havnen kan anløbes dag og nat med moderat fart. 100m W for havnen ligger den idylliske Syltemade Å. Der er en sti på ca. 3 km. langs åen i et smukt, kuperet terræn. Badestrand lidt W for havnen. Ejer: Privatejet Ballen Havneforening. Formand Robert Havelinn Degnevangen Vester Skerninge telefon Havnefoged: Tlf (Selvafregning ved klubhuset) Åbningstider: Største skibe der kan anløbe havnen er ca.: længde 15 m og bredde 4 m. Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,4 m.. Omslag fra hård W-lig vind til hård E-lig vind kan give ca. 1 m højvande og hård W-lig vind ca. 1 m lavvande. Fyr med rødt, fast lys på W-molens hoved. Molehovederne er belyst. Ankerplads E og W for havnen. Bemærk kablet til Skarø, som er afmærket med båker. Se strømtabel. Oversigtskort Takster pr. døgn: År 2015 Længde: Takst Kr. Under 10 m. 75,- Pr.person 20,-

7 Fyldning af flasker Og aftensmaden hos Jettes burger inde i Svenborg En velvoksen burger på 300 gram

8 Ærøsund sænkes 5. oktober Gps. Pos. 55,02 06 N 10,27 24 Ø. Engang var Ærøsund fast bindeled mellem Ærø og Svendborg. Men snart skal den gamle færge ud på sin sidste rejse, og vil kun få besøg af mennesker iført dykkerudstyr. Læs også: Video: Ærøsund invaderet af dykkere Den 15. august 1999 sejlede Ærøsund sine sidste ture mellem Ærøskøbing og Svendborg efter at have sejlet i det sydfynske øhav siden Lige nu ligger den til kaj ved Frederiksøen i Svendborg som et spøgelsesskib. Læs også: Kæmpe interesse for at dykke ved Ærøsund - Det har været længe undervejs, men nu nærmer vi os kulminationen på projektet, siger Jens Øyås Møller, der har været projektleder de sidste to et halvt år. Al elektronik, inventar, motor og og mekaniske dele er gennem de seneste seks uger systematisk blevet fjernet, så Ærøsund kan sænkes ned på havbunden ud for Ballen som et kunstigt rev til glæde for dykkere og dyreliv. - Det har jeg det rigtigt godt med, for den afskallede færge viser, hvor gode vi har været til gøre den klar som en kunstigt rev, siger Jens Øyås Møller. Læs også: Dykkere inspicerer Ærøsund Kampen for at få lov til at sænke Ærøsund har taget to år, men det har været det hele værd, mener projektlederen. - Svendborg får en fantastisk attraktion. Det bliver en naturpark på havets bund, hvor skroget bliver dækket med muslinger, anemoner og tang. Det kommer hele byen til gode, siger Jens Øyås Møller. 5. oktober sejler Ærøsund så ud på sin sidste sejlads, og vil blive sænket 600 meter fra 10 km sydvest for Svendborg. Sænkningen vil foregå i tidsrummet kl Link til kilde:

9

10

11

12

13

14 Notat Svendborg/ JØM Fakta vedrørende sænkningen af M/F Ærøsund Hvad er formålet med at etablere et kunstigt rev? Sænkningen af M/F Ærøsund tjener flere formål. Forbedre naturen ved at skabe et nyt rev i et vandområde, hvor det er fagligt anerkendt, at der er mangel på revformationer. Skabe unik ramme om sikker dykkeruddannelse i vragdykning og vragpenetration. Efterspurgt af klubber og private kursusudbyder og vil være eneste sted i Danmark. Stimulere en tiltrængt lokal erhvervsudvikling indenfor kystturismeområdet ved at tiltrække nationale og internationale dykkerturister - særligt i ydersæsonen Formidle lokal maritim kulturhistorie på en nytænkende måde. Dette er ikke et primær formål, men det har haft afgørende betydning for projektet, at det nedsænkede fartøj har en stærk kulturhistorisk tilknytning til området. Er sænkningen af M/F Ærøsund en del af en større strategisk udvikling? De fire kommuner samarbejder og investerer hvert år mange penge i at indløse turismepotentialet i Det Sydfynske Øhav. Igennem organisationen Naturturisme I/S investeres alene i 2013 og -14 omkring 40 mio. kr. i udviklingen. Den største satsning af sin art i Danmark og helt i tråd med regeringens nye Vækstplan for dansk turisme. Projektet er en del af strategien for de fire kommuners samarbejde og fokus på naturturismen. Projektet er konkret funderet i en tværkommunal friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav, der skal gøre området til Danmarks bedste maritime friluftsområde. Projektet er også et væsentligt element i et nystartet samarbejde med Lillebæltområdet kaldet Diving Denmark. Herigennem vil vi udvikle og markedsføre Danmark som et attraktivt dykkerområde, der kan tiltrække turister uden for sæsonen. Dette partnerskab består både af private virksomheder og offentlige aktører. Vil det kunstige rev gavne naturen? Det er alment kendt blandt fiskere og dykkere, at både stenrev og kunstige rev tiltrækker store mængder af både plante- og dyreliv. De oplever, at disse rev kan fremstå, som naturoaser på en ellers gold bund. Men hvad siger videnskaben på området. 2 Jvnf. den faglige rapport der ligger omkring netop dette spørgsmål som gennemgår den videnskabelige litteratur kan der konkluderes: - Etablering af rev har en gavnlig effekt på biodiversiteten. - Der kan ikke påvises en forskel på stenrev og kunstige rev. At etablere stenrev er et velkendt middel til at fremme biodiversiteten i også danske farvande.

15 Der er givet tilladelse til stenrev som er mindre end det kunstige rev i øhavet, men den begrundelse, at det Gavner biodiversiteten. Eksempelvis et stenrev ved Als. Der er givet tilladelse til kunstige rev i Limfjorden med samme begrundelse om en positiv effekt for biodiversiteten. Rev er en selvstændig beskyttet naturtype under Natura2000, og udgør udpegningsgrundlaget for flere Natura2000 områder, herunder Det Sydfynske Øhav. Vil sænkningen af M/F Ærøsund kunne bidrage til lokal erhvervsudvikling? Grundet størrelse og geografisk placering vil M/F Ærøsund blive fyrtårn for Danmark som attraktivt dykkerområde. Projektet vil give øhavsområdet stor opmærksomhed og åbne markedet for dykkerturister fra Danmark, og vores nabolande, eksempelvis Tyskland. Der findes ca danske flaskedykkere, for hvem vraget vil være en national hovedattraktion. I Tyskland findes mere end 1.5 mio. certificerede flaskedykkere, og Danmark er kendt som et let tilgængeligt rejsemål. Lillebæltsområdet har i forvejen besøg af mange tyske dykkerturister, og med en nedsænket M/F Ærøsund skabes et stærkt regionalt dykkerprodukt og en kraftig synergi imellem de to områder. Det statsstøttede Videncenter for Kystturisme skriver at Sænkningen af M/F Ærøsund vil skabe en række nye unikke aktivitetsmuligheder, og herved medvirke til at realisere turismepotentialet ved de sydfynske kyster. Naturturisme I/S har allerede modtaget en lang række henvendelser fra private virksomheder i turist- og oplevelseserhverv, som ser et meget stort vækstmæssigt potentiale i projektet. Det fynske turismeudviklingsprojekt Destination Fyn bakker op om projektet og ser væsentlige muligheder for de private virksomheder. Studier udført på sammenlignelige projekter i blandt andet England, Canada og USA viser, at kunstige rev skaber betydelige turismeindtægter til lokalområderne1. 1 Enemark, T. 2001: The Tourism Aspects of Artificial reefs: The nine fundamental lessons. Artificial Reef Society of British Columbia. Hazen and Sawyer 2001: A socioeconomic study of reefs in southeast Florida, NOAA, USA. South West Economic Centre, March 2003: An assessment of the Socio-Economic Impact of the Sinking of HMS Scylla. Report prepared for the South West Regional Development Agency by the South West Economic Centre, University of Plymouth. Hvad med miljøskadelige stoffer? 3 Naturturisme I/S har investeret i en grundig gennemgang og kemiske analyser af MF Ærøsunds bestanddele fra maling og fugemasse til skibsdæk og vægbeklædning. Den er gennemført af en ekspert på ophugning af skibe, som bl.a. har rådgivet EU omkring deres bekendtgørelse på området. Der er altså tale om en person, som har indgående kendskab til hvilke miljøskadelige stoffer et skib kan tænkes at indeholde. På den konkrete baggrund har vi lavet en oprensningsplan, der adresserer alle miljøfarlige stoffer på skibet. Denne plan går videre i oprensningen end de internationale retningslinier på området, og end det de faglige eksperter fra Cowi anbefalede i deres rapport. Oprensningsplanen for Ærøsund er baseret på laboratorieanalyser af alle muligheder problemmaterialer på skibet fra vinduesfuger til de forskellige typer af maling. I oprensningsplanen indgår en omfattende sandblæsning af skibet, fjernelse af olie, asbest, alle elektriske kabler og installationer mv. Eneste tilbageværende problematiske stof efter oprensningen er 5-10 kg bly. Blyet i malingen vil forekomme som blycarbonat, der har lav opløselighed i vand. Blyet er endvidere indlejret i malingsmatricen, hvilket nedsætter frigivelseshastigheden yderligere. Det vil primært sedimenterer over de næste 50 år omkring skibet. COWI har vurderet, at nedsænkningen af denne mængde bly ikke er forbundet med nogen risiko i forhold til vandkvalitetskravene for bly i havvand, som følge af den langsomme afgivelse fra M/F Ærøsund af bly, samt den betydelige og hurtig fortynding heraf som følge af strømmen i det omgivende farvand. Alene Egsmade rensningsanlægget i Svendborg udleder årligt omkring 15 kg bly. Kan der gives tilladelse til nedsænkningen? Lovgivningen på området rummer i dag mulighed for at give en tilladelse til nedsænkningen. Europæiske regler forhindrer ikke dette. Det er et bærende princip i den danske lovadministration, at der, også i sager om arealanvendelse, foretages en samlet afvejning af fordele og ulemper. Den meget begrænsede mængde bly skal altså afvejes i forhold til de øvrige positive effekter omkring biodiversitet, uddannelse og erhvervsudvikling. Hvad siger omverdenen til nedsænkningen? Projektet nyder opbakning fra en lang række organisationer fra Danmarks Naturfredningsforening til

16 erhvervsfiskerne. Svendborg kommunes byråd har behandlet sagen og bevilliget penge til projektet. Der er en stor lokal interesse for projektet. Vi har oplevet stor positiv interesse omkring projektet. Der er en Efter vores vurdering mindre gruppe, som ønsker M/F Ærøsund bevaret som flydende skib/museum. 4 En nedsat lokal gruppe bestående af museum, fagfolk mv. måtte for år tilbage opgive denne tanke. Dette ville kræve en for stor investering pga. tilstand. Siden da er begge motorer, drivakslens mv. pillet ud af skibet, og forfaldet er tiltaget yderligere. Vil denne nedsænkning medføre at alle udtjente danske færger nu dumpes på havbunden? Dette projekt er forbundet med en udgift på tæt ved 2 mio. kr. som finansieres af lokale kommuner og fonde. Et salg af skibet til omsmeltning kan indbringe en indtægt. Der er altså ikke tale om en billig måde at skaffe sig af med udtjente skibe. Dette kan reguleres i administrationen af loven via de krav der stilles til oprensningen. Har der været en dialog mellem Naturturisme I/S og Naturstyrelsen i sagen? Nej. Skibet har heller ikke været besigtiget, undersøgt e.l. i forbindelse med sagsbehandlingen. Den 27. februar 2014 blev der afholdt et møde mellem Naturstyrelsen og Naturturisme I/S. Dette havde alene til formål at uddybe naturstyrelsens høringssvar. Der var ingen reel mulighed for en dialog sagen og herunder et eventuelt kompromis. Naturstyrelsen meddelte at der var truffet en principiel afgørelse i sagen om ikke at tillade nedsænkning af skibe. Indgår der statslige midler i projektet? Nej, projektet er finansieret af kommunale midler og midler fra FiskeriLAG. 1 Foto: Brian Krause. Fakta vedrørende projektet om sænkningen af M/F Ærøsund Data på vraget Længde: 55,26 meter Bredde: 9,32 meter Højde uden master: 13 meter. Formål med at sænke M/F Ærøsund Forbedre naturen ved at skabe et nyt rev i et vandområde, hvor det er fagligt anerkendt, at der er mangel på revformationer. Skabe unik ramme om sikker dykkeruddannelse i vragdykning og vragpenetration. Efterspurgt af klubber og private kursusudbyder og vil være eneste sted i Danmark. Stimulere en tiltrængt lokal erhvervsudvikling indenfor kystturisme ved at tiltrække nationale og internationale dykkerturister - særligt i ydersæsonen. Formidle lokal maritim kulturhistorie på en nytænkende måde. Regional og lokal udvikling

17 De fire kommuner samarbejder og investerer hvert år mange penge i at indløse turismepotentialet i Det Sydfynske Øhav. Dette gøres blandt andet igennem organisationen Naturturisme I/S, som også har varetaget projektet omkring sænkning af M/F Ærøsund. Projektet er en del af strategien for de fire kommuners samarbejde og fokus på naturturismen. Projektet er konkret funderet i en tværkommunal friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav, der skal gøre området til Danmarks bedste maritime friluftsområde. Projektet er også et væsentligt element i samarbejdet med Lillebæltområdet kaldet Diving Denmark. Herigennem vil vi udvikle og markedsføre Danmark som et attraktivt dykkerområde, der kan tiltrække turister uden for sæsonen. Dette partnerskab består både af private virksomheder og offentlige aktører. M/F Ærøsund og den marine natur Bunden på nedsænkningslokaliteten var præget af lav biodiversitet, og nedsænkningen af M/F Ærøsund vil tjene som egnet fast substrat for kolonisering af en række planter og dyr i et område, hvor der er mangel på naturligt forekomne rev. Skibets størrelse og udformning med mange rum og gemmesteder, gør vraget til et meget velegnet leve- og ynglested for mange dyrearter. En nedsænket M/F Ærøsund vil ikke alene forbedre biodiversiteten i lokalområdet. Som ny rev-biotop vil den med al sandsynlighed indgå som en del af et større netværk af biotoper for koloniserende revorganismer. Denne trædesten- mekanisme er velkendt fra den terrestiske natur, og bruges netop som argument for at små lokale naturområder kan have både regional- og endda national betydning 2 Ud over at skabe et kunstigt rev med M/F Ærøsund har Naturturisme I/S planer om genetablering af stenrev i Det Sydfynske Øhav. Miljøoprensning og dykkersikring: Forud for nedsænkningen gennemgik M/F Ærøsund en radikal miljøoprensning og dykkersikring. Miljøoprensningen fulgte anvisninger fra en rapport udarbejdet af COWI, på baggrund af analyser af alle færgens bestanddele. Her blev der fjernet følgende genstande: Motorer, stempler, skruer, skrueaksler, brændstof, olie og smøremidler. Vinduer og gummilister, linoleum fra gulve, isoleringsmateriale og døre. Fliser, vaske, toiletter, møbler og køkkenmaskiner. Asbest, kabler, blyballast, elektronik og hydraulik, træbelægning og fuger fra vogndæk. TBT holdig bundmaling og tjære fra sider og vægge i sidesaloner og rum under dæk. Al løs maling og størstedelen af færgens ydre malingsmatrise. Udskæring af større huller i skibets dæk, sider og skot til dykker exit, og fjernelse af udvalgte trapper og vægge. I alt blev der fjernet langt over 100 tons, incl. motorerne som nu er i drift på den anden side af kloden. Efter endt oprensning blev færgens bund tilført mere end 300 tons søsand for at trimme og stabilisere. Sænkningen Den kontrollerede nedsænkning blev foretaget af Danmarks største og mest erfarne undervandsentreprenør, JD Contractors. Med fartøjerne Naja og Marcos bugserede de M/F Ærøsund fra kajen i Svendborg havn og til nedsænkningsstedet. Her blev M/F Ærøsund lagt i 4 store ankre, hvorefter den blev pumpet fuld af vand fra det specialudrustede fartøj Marcos. Inden nedsænkningen blev ankerbøjer monteret og klargjort på for- og agterdæk af M/F Ærøsund. Efter nedsænkningen blev færgen gennemgået af erhvervsdykkere fra JD Contractors. Ærøsund Værft: Husumer Schiffswerft Inh., Gebrüder, Kröger, Husum, Vesttyskland. Nybygning nr IMO nummer: Søsat: 19. marts, Leveret: 25. maj, Navne

18 Ærøsund (25. maj, maj, 2005) Ærøsund II (10. maj, oktober, 2014) Ruter Ærøskøbing - Svendborg (maj, august, 1999) Charter (17. august, ) Dykkermål ved Ballen (Fyn) (5. oktober, ) Rederier Dampskibsselskabet Ærø, Ærøskøbing, Danmark (25. maj, januar, 1995) Charter: Det Ærøske Færgetrafikselskab (DÆF), Danmark (1. januar, august, 2000) Danartist / Frank Steen, Danmark (17. august, april, 2005) Svendborg Shipping Management ApS, Svendborg, Danmark (11. april, marts, 2010) Tonny Madsen A/S, Svendborg, Danmark (16. marts, oktober, 2014) Særlige begivenheder : Oplagt i Svendborg. 6. december, 2013: Ærøsund II rev sig under stormen løs og stødte sammen med flydedokken i Svendborg. Både dok og færge fik skader, men ingen af dem tog vand ind. 4. oktober, 2014: Ærøsund blev sammen med prammen Marcos slæbt fra Svendborg til en position 600 meter fra land ved Ballen (Fyn) af slæbebåden Naja. 5. oktober, 2014: Kl. 14 begyndte man at pumpe vand om bord i den gamle førge. Præcis en time senere sank færgen. Sænkningen blev overværet af tusindvis af mennesker på land og om bord på hundredvis af både. Supplerende oplysninger Kaldesignal OWIE (25. maj, oktober, 2014) Flag Danmark (25. maj, oktober, 2014) Hjemsted Dimensioner Længde overalt: 54,75 m, Bredde: 9,88 m, Dybgang: 2,51 m (25. maj, 1960) Tonnage BRT: 395,51, NRT: 168,59 (10. juni, 1960) BT: 873, BRT: 395,51, NT: 396 (22. november, 1994)

19 Kapacitet 400 passagerer, 40 personbiler, 1 jernbanespor, 54,75 m spor Fart Fart: 13 knob Maskineri 2 stk. MAU423 MaK diesel, 800 hk ( ) 2 stk. TBD MWM diesel, 912 kw ( ) 2 stk. fastbladet propel Billeder af Ærøsund

20 Burger hos Jettes dinner Billeder af den nye Ærøsund færge

21 Søndag: Morgenmad kl. ca. 8:00 Afgang mod Troense Havn hvor båden blev sat i vandet. Billede af Troense Havn med slæbestedet Det koster 75,00 kr. for isætning og optagning af båd. Pengene lægges i postkasse på klubhuset. Derefter klargøring af udstyr, isætning af båd før turen gik til den fjerde motortorpedobåd. Første hold igen Natacha, Thomas, Jane og Gregers Jørgen sejlede båd og Orla var med. Efter lidt søgetid fandt vi motortorpedobåden. Jane og Gregers i først for at sondere hvor vraget lå i forhold til vraget. Det viste sig at ankerkæden lå lige hen over vraget. Sigtbarheden var ca.3.4 meter. Mtb nr. 4 ligger på ca 8-10 meters dybde Der blev lagt bøje så vi ikke skulle lede igen. Andet hold var igen var Jørgen, Orla, Mette og Rasmus. Gregers sejlede båd. Klokken var efterhånden blevet 14:30 og ingen syntes at der var værd at bruge tid på et dyk mere, så turen gik tilbage til huset hvor grillen blev startet op for at grille de resterende pølser. Derefter pakning af biler. Afgang fra huset ca. kl. 17:00

22 om nogle kapitler er sle Sportsdykkerklubben Delfinen

23

24 Torpedobådene i Lunkebugten (MTB-1 til 4) Delfinen i , er tyske "Schnellboote" af typen "S 68" som beskrevet her til højre. De lå ved værftet i Gl. Hestehauge for færdigudrustning med bl.a. maskingeværer, som derfor ikke var med, da de blev sænket. Her i januar 2009 kender vi positionen på 4 af de 8 MTB'er, der skulle være ialt. Der er også pålidelige beretninger om en 5., som skulle være helt nedsprængt, og vedholdende rygter om en 6. i fin stand. Alle 4 MTB-vrag ligger inden for et lille område (under 1 kvadratkilometer) i Lunkebugten på 9-12 meters dybde. De er velegnede for begyndere pga. den lave vanddybde og det beskyttede farvand, hvor der også kun sjældent er strøm af betydning. Den manglende strøm betyder til gengæld også, at bunden er af meget let slam, som hvirvles op ved den mindste påvirkning og ikke bliver skyllet væk igen. Sportsdykkerklubben Delfinen MTB-1 (55 00'790 N, '641 E)

25 Står ret op på bunden og var oprindeligt næsten helt intakt. Den er nu temmelig afpillet, og dele af den er bjærget til brug ved restaurering af en tilsvarende båd i England. Panserkalot set indefra MTB-2 (55 01'012 N, '056 E) Står med agterenden godt begravet i Lunkebugtens dynd, så stævnen peger ca. 15 opad. Udkigs-rude med panser-skodde Luge med ulk MTB-3 (55 00'956 N, '959 E) Torpedorørene har været sprængt af i mange år, og lå ved siden af vraget. Det bagbords forsvandt i samtidig med der blev bjærget dele af 1'eren. Torpedo-affyringsmekanisme MTB-4 (55 00'810 N, '133 E) De forreste 2/5 (fra lige agten for broen) ligger intakt med kraftig hældning til stb. Resten er nedsprængt, så dele som f.eks. udstødningsmanifolderne fra motorerne ligger flot til skue på bunden agten for broen. Torpedorørene: Indersiden med sønelliker - forenden med lukkemekanisme - og her med dykker Historie Bådene sænkes: Lars-Erik S. Larsen fra Delfinen har været nede og grave lidt i arkiverne på Svendborg Bibliotek. Han har fundet følgende fra "Sydfyns Social-Demokrat", den 8. maj 1945: Tyskerne sænkede 8 hurtigbaade i Lunkebugten sidste nat Søndag aften i timerne lige før midnat hørtes der over Sydfyn og Øerne dumpe detonationer der tilkendegav, at noget skete i de nærmeste farvande, man hvad det var, Sportsdykkerklubben Delfinen kunde man ikke regne ud, eftersom det jo ikke kunde være de kendte drøn af bomber. Da frihedskæmperne, som andet steds omtalt, var i højeste eredskab, blev detonationeme straks sat i forbindelse hermed. Det kan nu fastslås som en kendsgerning at det var tyskerne der har sænket deres hurtigbåde i løbet af de første nattetimer. Det vides at 12 af de hurtigbåde, der var stationerede ved Gl. Hestehauge er gået til søs, så vidt vides til Lunkebugten, men kun 4 af dem er kommet hjem igen. Derefter må man gå udfra at de 8 hurtigbåde er sænkede af deres besætning. besætningerne er antageligt gået i land med resterende hurtigbåde. Sådanne aktioner kendes fra andre danske byer, hvor tyskerne har ødelagt deres materiel eller sænket det til havets bund. Hvorvidt disse ødelæggelser falder i tråd med kapitulations-betingelserne, skal vi ikke kunne sige bestemt. Det kan endnu ikke siges hvornår tyskerne begynder at rykke ud af Svendborg, eller hvornår de vil forlade Langeland og andre steder på Sydfyn og Øerne, men der vil ikke fra dansk side blive ydet assistance for at komme bort. De biler og køretøjer de selv har køreklar får de lov at beholde, men frihedskæmperne har efter aftale overtaget alle de køretøjer der ikke

26 kan køre det vil sige bl.a. hele den park af molesterede biler der er opmagasineret på Viebæltet - hidhørende fra Østfronten. Ligeledes vil alle køretøjer, der nu er til reparation, og som endnu ikke er bragt i køreklar stand, blive overtaget af danskerne. Det menes, at tyskerne ad landevejen må begive sig til fods, eller de med hvad de har køretøjer se at komme frem til grænsen. Om der gives dem mulighed for at sejle herfra, kan ikke siges. Bådene bliver fundet: Fra "Fyns Amts Avis" 29/ med overskriften "Dykkere jubler over tysk vrag": *************************************************************** Die Schnellboot-Seite S-Både-- -Tender - Forskellig Gæstebog Hemmeligheden om de fire Motortorpedobåde I Marine-Forum 7/ skriver VAdm H. Frank under overskriften "Das Geheimnis der vier Schnellboote" (Hemmeligheden af de fire MTBer), at dykkere har fundet vragene af fire MTBer i en lille bugt i østen af den lille ø Tåsinge ved Svenborg (Danmark) i året 2010.

27 Han fortsætter, at på grund af kalotte-broen og afmålingerne det er entydig tyske MTBer af type 100. Siden de ligger tæt ved hinanden er det antagelig at de blev selv forsænket, som de manglende torpedoer viser hen til. Hemmeligheden er bare, så skriver VAdm Frank, hverken i de officiele akter af Krigsmarinen eller i den derhenhørende litteratur bliver ikke berettet om en selv forsænkning og hertil mangler også ingen MTBer i bevis-lister som eller dokumenterer nøjagtig tabe og udlevering hhv. vidergivning til sejrherrene. VAdm Frank formoder, at de måske kunne have våret bådene "S 229" - "S 232", som blev bygget på Schlichting-Værftet i Travemünde. Ifølge en oplysning af Marcus Schlichting var tilstanden af bådene: Bygge-Nr.1229 (S 229) Bygge-Nr.1230 (S 230) Bygge-Nr.1231 (S 231) Bygge-Nr.1232 (S 232) Ferdigmontagen manglede ellers avleveret fuldstændig før besætning ved fjenden Fertigmontagen manglede ellers afleveret fulstændig før besætning ved fjenden Efter stabelafløbning avleveret i ufærdig tilstand med alt tilbehør før besætning af fjenden Efter stabelafløbning avleveret i ufærdig tilstand med alt tilbehør før besåtning ved fjenden VAdm Frank skriver videre, at faren af Marcus Schlichting huskede, at bådene var blevet slæbet ind til Pötenitzer Wiek. Om bådene derefter blev hentet af ved Marinen viste han ikke. Det er mulig at bådene blev fllyttet til S-Båd-Skoledivisionen i Svendborg og at de der blev sænket uden officiel indføring i flåden. Den sidste kommanderende af S-Båd-Skoledivisionen, KKpt a.d. Klaus Feldt, kunde ikke huske nogen selv forsænkninger. Korv.Kapt. Klaus Feldt - Billede: Krigsmarinen Ifølge Hümmelchen havde bådene "S 307" til "S 314" stabelafløbning i året 1944 men blev aldrig indført i flåden. For bådene "S 315" til "S 321" er ingen stapelafløb dokumenteret, men i et radiotelegram som Englænderne decoderede er selvsænkningen af "S 316" blevert raporteret. Den videre skæbne af alle disse både er ikke dokumenteret, derfor kunne det også være muligt at det handlede sig om Lürssen-både. Men i øvrigt blev bådene "S 219" - "S 228" bygget ved Schlichting aldrig indført i flåden. Også deres skæbne er ikke dokumenteret. De otte S-Både synket i Lunkebugt befandt sig i Henry Rasmussen Yacht- og Baadeværft i Gammle Hestehage den til endudrustning. Danske kilder

28 giver Lürssen-Werft an som bygge-værft. Dermed synes det sikkert, at bådene tilhører den linie af både "S 307" til S" 321" som ikke mere blev indført i flåden. Også det bliver sagt i danske dykker reporter at motorene ikke befandt sig on bord, en yderlige bevis derfor at det ikke handlede sig om Schlichting-bygningene "S 219" bis "S 228". Sikkert er at danske dykkere har dykket op 4 til 5 propeller som er i privat ejendom. Videre ca. 21 propeller blev dykket op ligger ved danske dykkere, de er da ejendom af Langeland Museum. Propellerne befandt sig i maskinrummet af en S-båd eller pakket i trækasser på havets grund. Fra en af vragene kalotbroen blev bjærget og bragt til England hvor den blev brugt ved restaureringen af "S 130".

29 Propel middel aksel MB Billeder: Arkiv Flemming Hansen Propel bagbord-aksel MB Billede: Arkiv Flemming Hansen Beretninger af dykkere fra Tyskland og fra Danmark beviser at der er fire MTB-vrage i Lunkebugten på østkysten af den lille ø Tåsinge i det danske Øhav. To vrage blev sprængt i opdrag af de danske farvandsmyndigheder lige efter krigen.

30 Fire S-Båd-Vrage ved Langeland Torpedobådene i Lunkebugten ******************************************************************** Fra Frit Danmark. Se B. Fartøjer. Det kunne godt være motortorpedobådene. Bådene lå ved Henry Rasmussens værft til reparation inden de blev sænket

31

32

33

34 Links: Sommerhus: &NA=8&NC=0&wt.si_n=NormalSearchBookingFlow Rantzausminde havn: Jettes dinner: Sænkning af Ærøsund: Ærøsund før den blev ribbet: Sænkningen: Projekt beskrivelse:

35 hjemmeside.pdf Motortorpedobådene: Sportsdykkerklubben Delfinen ( Findes ikke mere) Gregers Pedersen Vestre Strandalle Risskov Tlf Mail. grpe@mail.tele.dk