Hvad er en lokalplan? 1. Redegørelse 2. Lokalplanens baggrund og formål 3. Lokalplanområdet 4. Oversigtskort 5. Lokalplanområdet 6

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens baggrund og formål 3 Lokalplanområdet 4 Oversigtskort 5 Lokalplanområdet 6 Lokalplanens omgivelser 7 Lokalplanområdets fremtidige forhold 8 Anden planlægning 9 Kommuneplan 10 Lokalplaner 13 Zoneforhold 14 Miljøvurdering 15 Naturforhold 16 Natura 2000 og bilag IV arter 17 Beskyttet natur 18 Kulturforhold 19 Arkæologi 20 Tekniske forhold 21 Veje, stier og parkering 22 Varmeforsyning 23 Vandforsyning 24 Spildevandsforhold 25 Miljøforhold 26 Grundvandsforhold 27 Forurening - støj, støv og lugt 28 Jordforurening 29 Servitutter 30 Bestemmelser Lokalplanens formål Område- og zonestatus 33

3 3. Områdets anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Grundejerforening Forudsætning for ibrugtagning Ophævelse af lokalplan Servitutter Lokalplanens retsvirkninger 46 Kort og bilag 48 Kortbilag 1 - Matrikelkort 49 Kortbilag 2 - Arealanvendelse 50 Miljøscreening 51

4 Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område, og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Bestemmelserne, der omfatter de bebyggelsesregulerende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse Kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og den fremtidige disponering af området. Hvornår laves der en lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan sendes forslaget i offentlig høring. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt, hvis byrådet ønsker det. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har godkendt lokalplanen endeligt, og den er bekendtgjort på kommunens hjemmeside, er planen bindende for de ejendomme, der ligger inden for planens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse, eller lovlig anvendelse, som er etableret, før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i bestemmelsernes afsnit 15 Retsvirkninger. Side 1

5 Redegørelse I redegørelsen beskrives baggrunden for lokalplanen og hensigten med lokalplanens hovedindhold. I redegørelsen beskrives desuden en række forhold, der har betydning for udformning af lokalplanen og lokalplanens virkeliggørelse. Det gælder bl.a. lokalplanens forhold til kommuneplanen og til anden lovgivning, som f.eks. naturbeskyttelsesloven eller miljølovgivningen. Lokalplanens redegørelse er ikke juridisk bindende og beskriver de forhold, der er gældende ved lokalplanens udarbejdelse. Side 2

6 Lokalplanens baggrund og formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for udvikling af et nyt boligområde med 18 grunde i Suldrup vest for Anlægsvej. Der findes kun få ledige byggegrunde i Suldrup, og der vurderes at være et potentiale for en større vækst ved at udvikle området vest for Anlægsvej. Side 3

7 Lokalplanområdet Herunder beskrives lokalplanområdet og omgivelser. Side 4

8 Oversigtskort Lokalplanens område. Luftfoto Side 5

9 Lokalplanområdet Lokalplanområdet er et hidtil dyrket landbrugsareal. Lokalplanområdet er ca. 2,8 ha og en del af matr.nr. 7hl Suldrup By, Suldrup. Lokalplanområdet har hidtil ligget i landzone. Området fremstår fladt, men falder ca. 0,5 m fra vest mod øst. Side 6

10 Lokalplanens omgivelser Lokalplanområdet ligger i den vestlige del af Suldrup. Mod øst lægger et parcelhusområde primært opført i 1970érne. Mod øst ligger også Anlægsvej, som ligger direkte op til lokalplanområdet og som fungerer både som boligvej og fordelingsvej for det eksisterende parcelhusområde. Nord for lokalplanområdet ligger 2 boligejendomme og et grønt område bl.a. med fdf-hytte og shelters. Mod vest og syd ligger åbne markareal og enkelte landbrugsejendomme og nedlagte landbrug. Umiddelbart vest for lokalplanområdet ligger en privat fællesvej. Side 7

11 Lokalplanområdets fremtidige forhold Disponering og anvendelse Det grundliggende princip i arealdisponeringen af lokalplanområdet er en boligvej gennem området med parcelhusgrunde på hver side af vejen. Der er placeret et fælles opholdsareal centralt i området og et nedsivningsbassin i den østlige og laveste del af lokalplanområdet. Udstykning Lokalplanen fastlægger grundstørrelsen til mellem 800 m² og 1500 m². Grundstørrelsen er styrret for at give en forholdsvis ens grundstørrelse, og dermed et mere homogent område. Der er givet mulighed for store grunde op til 1500 m², da flere grunde får en irregulær form, som gør dem vanskeligere at udnytte. Området skal udstykkes i princippet som vist på kortbilag 2, hvor det afgørende for princippet er antallet af grunde og strukturen i området med vej, sti og fælles areal. Bebyggelsens placering og omfang Omfanget af bebyggelsen styres af en bebyggelsesprocent fastsat til 30 %, et etageantal på 1,5 etage og en bygningshøjde på maks 8,5 m. Der er dog skærpede krav til højden på sekundære bygninger for, at de ikke skal fremtræde markant. Lokalplanen fastlægger en byggelinje mod anlægsvej på 5 m, hvor der ikke må bygges, hvilket er for at videreføre samme byggelinje som findes på østsiden af Anlægsvej, og dermed fastholde et åbent udtryk langs Anlægsvej. Bebyggelsens udseende Lokalplanen giver vide rammer for bebyggelsens udseende. Dog har 2 hensyn betydning for bebyggelsens udseende. Lokalplanen fastsætter, at tage, tagrender eller nedløbsrør ikke må være bly, kobber eller zink, hvilket er for beskytte grundvandet i forbindelse med nedsivning regnvand fra tage, idet Suldrup-Hjedsbæk Vandværk har vandindvinding inden for området. Lokalplanen fastlægger også bestemmelser om udseende på facader, hvilket er for at give boligerne en vis sammenhæng til de eksisterende parcelhusområder øst for Anlægsvej. Beplantning Lokalplanen udlægger et beplantningsbælte mod nordøst, hvilket er for at give en afskærmning af hensyn naboejendommen mod nordøst. Side 8

12 Sammenhæng med anden planlægning Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i en større planmæssig sammenhæng. Side 9

13 Kommuneplan Kommuneplanen indeholder både en række generelle retningslinier for kommunens udvikling samt en række specifikke bestemmelser om de enkelte områder i form af kommuneplanrammer. Kommuneplanens rammer Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Kommuneplanrammer inden vedtagelsen af kommuneplantillægget Kommuneplantillægget ændrer på afgrænsningen af kommuneplanramme 10.B132 - Boligområde, men ikke på bestemmelserne i rammen. Afgrænsningen ændres ved at udvide rammen mod vest med ca. 2,2 ha, samtidig reduceres rammen mod syd med ca. 1,4 ha. Kommuneplanramme 10.B130 reduceres med ca. 0,8 ha. Dermed ændres der ikke på det samlede udlagt antal hektar i kommuneplan 2017 til boligformål. Side 10

14 Kort over areal som udtages af kommuneplanensrammer. Kort med rammer fra kommuneplantillægget. Kommuneplanens retningslinjer Planområdet ligger indenfor et område udpeget som jordbrugsområde i kommuneplanen. Retningslinjen for jordbrugsområder angiver at hensynet til jordbrugserhvervene skal varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser og byudviklingsinteresser. Det vurderes, at lokalplanen ikke er strid Side 11

15 med retningslinjen for jordbrugsområder. Side 12

16 Lokalplaner Lokalplanområdet har ikke tidligere været lokalplanlagt. Side 13

17 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone og overføres til byzone ved lokalplanens endelig vedtagelse. Side 14

18 Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig miljømæssig betydning, er der foretaget en screening af planforslaget. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Rebild Kommune har på baggrund af screeningen konkluderet, at nærværende planforslag ikke vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en miljøvurdering efter samme lovs 8, stk. 1. Det begrundes med at det vurderes, at planen ikke får væsentlig indvirkning på natur, miljø eller rekreative værdier. Side 15

19 Naturforhold En lokalplan må ikke være i strid med overordnet planlægning, f.eks. kommuneplanen, landsplandirektiver, internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000 planer, vandområdeplaner eller råstofplaner. Lokalplanen må heller ikke stride mod anden lovgivning så som naturbeskyttelsesloven mv. Side 16

20 Natura 2000 og bilag IV arter Lokalplanområdet ligger ca. 1,8 km fra nærmeste Natura 2000 område i Rebild Kommune; det drejer sig om Natura 2000 område nr. 18 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Pga. afstanden vurderes det ikke, at planen vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i eller omkring planområdet. Der er ikke registreret forkomst af bilag IV arter inde for lokalplanområdet. Lokalplanområdet har hidtil været i intensiv landbrugsdrift og vurderes ikke at være et levested. Derfor vurderes planen ikke, at kunne påvirke bilag IV arter. Side 17

21 Beskyttet natur Der findes ikke beskyttet natur i nærheden af lokalplanområdet. Nærmeste areal ligger ca. 250 m nordvest for lokalplanområdet og er registreret som overdrev og sø. Desuden ligger Suldrup sø med flere mose- og overdrevsarealer ca. 350 m nord for lokalplanområdet. Side 18

22 Kulturforhold En lokalplan må ikke være i strid med overordnet planlægning og fredninger. Lokalplanen må heller ikke stride mod anden lovgivning så som naturbeskyttelsesloven eller museumsloven mv. Side 19

23 Arkæologi Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, f.eks. knogler fra mennesker eller dyr, flint- eller metalredskaber, lerkarskår, stenanlæg, koncentrationer af trækul og ildpåvirkede sten m.m., skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til Nordjyllands Historiske Museum. Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder kan bygherren, i henhold til Museumslovens 25, anmode Nordjyllands Historiske Museum om at tage stilling til hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå, inden en tidsfrist på 4 uger, komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivarisk kontrol og en mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelsen afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet udføres, jf. Museumslovens 26, stk Side 20

24 Tekniske forhold Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i forhold til tekniske forhold. Side 21

25 Veje, stier og parkering Lokalplanområdet ligger i den vestlige del af Suldrup tæt på indkøbsmuligheder og busforbindelser. Skole og de flest fritidsaktiviteter ligger i den nordlige del af Suldrup ca. 750 m fra lokalplanområdet. Lokalplanområdet får vejadgang fra Anlægsvej. Selve boligvejen i lokalplanområdet bliver en lukket vej med vendeplads. Der etableres en stiforbindelse fra lokalplanområdet til den private fællesvej, som ligger umiddelbart nord for området. Lokalplanen fastlægger, at der ikke må oplagres både, campingvogne, uindregistrede køretøjer og lignende i mere end 6 uger. Rebild Kommune har den 3. december 2014 vedtaget en parkeringsbekendtgørelse om standsning og parkering på veje og pladser i byer. Bekendtgørelsen regulerer hvor længe man må parkere bl.a. lastbiler, påhængsvogne, campingvogne, trailere osv. på veje og pladser. Parkeringsbekendtgørelsen kan læses på Rebild Kommunes hjemmeside. Alle veje, parkeringspladser, handicap p-pladser, vendepladser og lign. skal udformes efter Vejdirektoratets til hver tid gældende vejregler og skal godkendes af vejmyndighed og politi. Veje skal udformes således, at de hensigtsmæssigt kan betjenes af køretøjer i forbindelse med renovation og vintertjeneste. Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslen, sikkerhed og afvikling. Kommunen skal godkende nye overkørsler, nye veje og stier, ændringer af eksisterende vejanlæg m.m. Overkørsler til de enkelte grunde vil blive givet i forbindelse med byggetilladelsen. Side 22

26 Varmeforsyning Lokalplanområdet forventes forsynet af Aars Fjernvarm. Der skal laves tillæg til varmeforsyningsplanen. Lokalplanen fastlægger, at der er tilslutningspligt for ny bebyggelse. Ifølge planloven har kommunen dog pligt til at dispensere fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning for bygninger, der er opført som lavenergibebyggelse. Side 23

27 Vandforsyning Ifølge Vandforsyningsplanen for Rebild Kommune skal lokalplanområdet forsynes med drikkevand fra Suldrup-Hjedsbæk vandværk. Side 24

28 Spildevandsforhold Lokalplanområdet er ikke omfattet af Rebild Kommunes spildevandsplan. Der skal derfor udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. I forbindelse med lokalplanarbejdet er det undersøgt og konstateret, at der muligt at nedsive i området. Regnvandet som falder på boligernes tagflader, terrasser og lign, skal nedsives på egen grund. Der skal søges tilladelse til nedsivning på egen grund. Rebild Kommune kan bl.a. stille vilkår om etablering af foranstaltninger for rensning af overfladevandet for grundvandstruende stoffer hvis dette vurderes nødvendigt. Det vil eksempelvis kræve opsamling og bortskaffelse af vandet fra rensning af tag eller solpaneler efter gældende regler i området. Der opfordres til vandgennemtrængelige materialer til terrasser, stier mv. Ved indkørsler kan det bl.a. være en "grøn" overflade f.eks. græsarmering. Ved andre befæstede arealer kan det være græsarmering, grus, pigstensbelægninger eller lign. hvor fugerne er brede, eller ved at nedgrave faskiner eller lave regnbede, som i nogen perioder er tørre og andre perioder er våde. Der findes mange forskellige løsninger, som skal tilpasses til den enkelte grund og det enkelte byggeri. Gå ind på for at få inspiration til, hvilke løsninger du kan etablere. Overfladevand/regnvand fra veje skal opsamles og håndteres separat. Overfladevand/regnvand fra veje ledes til nedsivningsbassin i lokalplanområdets østlige del. Bassinet etableres som et "tørt" bassin. Spildevand skal kobles på spildevandsledning i Anlægsvej. Fra Suldrup pumpes spildevandet til Støvring og videre til Aalborg, hvor det renses på Aalborg Renseanlæg Vest. Side 25

29 Miljøforhold Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i forhold til miljøforhold. Side 26

30 Grundvandsforhold Lokalplanområdet ligger delvis inden for indvindingsoplandet til Suldrup-Hjedsbæks vandværk. Lokalplanområdet ligger dog uden for Nitrat Følsomt Indvindingsområde og uden for områder med særlig drikkevandsinteresser. For at beskytte grundvandet må der ikke anvendes bly, zink og kobber til tage og nedløbsrør. Lokalplanen giver mulighed for at der kan etableres et nedsivningsbassin til nedsivning af overfladevand fra boligvejen i lokalplanområdet indenfor indvindingsoplandet. Det er vurderet, at nedsivningsbassinet ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening af indvindingsoplandet. Det skyldes bl.a. strømningsretningen på grundvandet væk fra vandværkets boring, og at der findes et lerlag, som er med til at beskytte grundvandet. Side 27

31 Forurening - støj, støv og lugt Der er ikke mulighed for etablering virksomheder og værksteder i området, hvorfor der ikke af den grund vil opstå forureningsforhold i området, der kan påvirke omgivelserne. Der kan etableres de sædvanlige erhverv i boligen, som fodklinik, frisør, revisor og lignende, når boligens præg af bolig ikke forandres, det ikke skaber væsentlig trafik, skiltningen er diskret og kun boligens ejer er beskæftiget. Side 28

32 Jordforurening Der er ikke ejendomme indenfor lokalplanområdet, som er omfattet af Region Nordjyllands liste over ejendomme, som er kortlagt eller uafklarede i henhold til jordforureningsloven. Jordforureningsloven klassificerer arealer som ligger i byzone, jf. planlovens 34, som et område, der kan være lettere forurenet. Hvis kommunen har viden om, at et større sammenhængende område, der skal inddrages i byzone ikke er lettere forurenet, kan kommunen undlade at inddrag området i klassificeringen. Kommunen har valgt ikke at inddrage området i områdeklassificeringen, da kriterierne for at undlade at inddrage et område er opfyldt. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres en forurening, skal arbejdet straks standses og Rebild Kommune underrettes, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Side 29

33 Servitutter Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Side 30

34 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser er den juridiske del af lokalplanen, der bl.a. fastlægger rammerne for områdets anvendelse, udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne fastlægges i henhold til Lov om planlægning. Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen. Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Side 31

35 1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre: - at udlægge området til boligformål i form af parcelhuse og - at sikre etablering af fælles opholdsareal. Side 32

36 2. Område- og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone, og overføres til byzone ved planens endelige vedtagelse. Side 33

37 3. Områdets anvendelse 3.1 Anvendelse Lokalplanområdet udlægges til boligformål i form af åben-lav bebyggelse med højest 1 boligenhed pr. grund. Ad Anvendelse Der kan som hovedregel altid etableres tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning. 3.2 Liberalt erhverv Der må ikke drives erhverv indenfor lokalplanområdet. Dog må der i forbindelse med den enkelte bolig drives liberalt erhverv, så som dagpleje, frisør, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed eller lignende under forudsætning af, at - dette ikke ved støj, trafik, parkering eller andre ulemper er til gene for de omkringboende, - det liberale erhverv skal drives af ejendommens beboere uden fremmed medhjælp, - erhvervsarealet ikke udgør mere end ¼ af ejendommens bruttoetageareal, - områdets præg af boligkvarter bibeholdes (herunder ved skiltning og lignende). Side 34

38 4. Udstykning 4.1 Udstykning Udstykning skal i princippet ske som vist på kortbilag Grundstørrelser Boliggrunde skal udstykkes med grundstørrelse på mindst 800 m² og maksimum 1500 m². Til beregning af grundens areal kan ikke medregnes grundens andel i fælles opholdsarealer. 4.3 Tekniske anlæg Tekniske anlæg til områdets forsyning og drift, såsom regnvandsbassiner, pumpestationer, transformatorer mv. er ikke omfattet af bestemmelsen under 4. Side 35

39 5. Veje, stier og parkering 5.1 Vejadgang Vejadgang til området skal ske fra Anlægsvej i princippet som vist på kortbilag Veje Boligvejene A-B udlægges i en bredde af 10 m som vist på kortbilag 2. Boligvejen C-D udlægges i en bredde af 8,5 m, som vist på kortbilag 2. Både vejen A-B og C-D skal anlægges med en kørebanebredde på 6 m. Vejen A-B skal etableres med 2 m græsrabat i begge sider. Vejen C - D skal etableres 1,25 m græsrabat i begge sider. 5.3 Indkørsel Der må kun være 1 indkørsel pr. grund i en bredde af maks. 6 m. 5.4 Stier Der udlægges sti i princippet som vist på kortbilag 2. Stier udlægges i en bredde af mindst 4,5 meter, hvor stien anlægges med en bredde på 2,5 m og rabatterne med 1 meter hver. Ad Stier Med "i princippet" menes, at stien kan flyttes nogle meter i forbindelse med den endelige fastlæggelse af stiforløbet. Grundejerforening skal overtage stien jf Parkering Der skal etableres mindst 2 parkeringspladser pr. bolig. Mindst 1 parkeringsplads skal være udenfor carport eller garage. 5.6 Overfladevand Regnvand fra veje skal håndteres seperat. Regnvand fra vejarealer opsamles og ledes til nedsivningsbassin. 5.7 Vendepladser Der skal etableres vendepladser ved enden af boligvejen C-D. Side 36

40 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Byggelinjer Beboelsesbygninger må ikke opføres nærmere end 5 m fra vejskel mod Anlægsvej, som vist på kortbilag Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 30 % for den enkelte grund. Til beregning af grundens areal kan ikke medregnes grundens andel i fælles opholdsarealer. 6.3 Bygningshøjde Ny bebyggelse må ikke have en bygningshøjde, der overstiger 8,5 meter. 6.4 Etager Ny bebyggelse må opføres i op til 1,5 etager. 6.5 Sekundære bygninger Sekundærer bygninger, så som fritliggende garager, carporte og udhuse må maks. have en bygningshøjde på op til 5 m. Side 37

41 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Facader Facader skal udføres som mur i teglsten, der kan fremstå, som blank mur, vandskures og males eller kalkes. Mindre bygningsdele (maks. 50 % af bygningen) kan udføres i andre materialer, fx. træ, metal, glas og sten (andre materialer omfatter ikke døre og vinduer). Carporte, udhuse og andre mindre, sekundære bygninger kan opføres i andre materialer. 7.2 Tagmaterialer Der må ikke anvendes bly, kobber eller zink til tage, tagrender eller nedløbsrør. Mindre inddækninger er dog ikke omfattet heraf. Der må ikke anvendes tagsten eller andre reflekterende materialer med et glanstal på over 15. Solpaneler er undtaget herfra. 7.3 Solpaneler Solpaneler kan opsættes på tagflader, når de nedsænkes eller integreres i taget. Solpanelerne samt rammerne skal være sorte eller samme farve som den øvrige tagflade. Solpaneler skal opsættes som et rektangel. Opsættes flere rektangler på samme tagflade skal de opsættes symmetrisk. På tage med tagsten eller skifer skal der friholdes mindst 2 rækker tagsten øverst og nederst og 3 rækker i siderne. På øvrige tage skal der være mindst 50 cm fri hele vejen rundt om solpanelerne. Der må ikke opsættes solpaneler på kviste og valme. 7.4 Skilte Ingen form for skiltning og reklamering må finde sted. Dette gælder dog ikke erhverv omfattet af 3.2, idet der her må skiltes i et omfang, hvor områdets præg af et boligkvarter bevares. Erhverv omfattet af 3.2 må opsætte 1 skilt per virksomhed med et areal på op til 0,25 m². Skilte må ikke belyses, være oplyst, reflekterende eller bevægeligt. Side 38

42 8. Ubebyggede arealer 8.1 Fælles opholdsarealer Der udlægges fællesarealer som vist på kortbilag 2. Fællesarealerne må ikke bebygges. Der må dog opføres legeredskaber samt mindre udhuse på op til i alt 50 m² til haveredskaber, fælles havemøbler mv. samt tekniske installationer til områdets forsyning, såsom pumpestationer, transformatorer mv. Desuden kan der etableres nedsivningsbassin i det østligste fællesareal. 8.2 Beplantningsbælte Der skal etableres et 6 m bred afskærmende beplantningsbælte langs lokalplanens nordøstgrænse som vist på kortbilag 2. Beplantningsbæltet skal bestå minimum 3 rækker og skal bestå af en blanding af træer og buske. Beplantningsbæltet skal i udvokset tilstand være tætsluttende. 8.3 Hegn Hegn langs med skel mod vej, sti, nabo eller fællesarealer skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side. Trådhegnet må have en højde på højest 1 m. 8.4 Afskærmning af oplag Udendørs oplag må kun finde sted indenfor tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Eventuelt fælles affalds- og containerpladser og lignende skal afskærmes. 8.5 Oplag af uindregistrede køretøjer mv. Oplag af både, campingvogne, uindregistrerede køretøjer og lignende må ikke i en længere periode (mere end 6 uger) finde sted på ubebyggede arealer herunder indkørsler og lignende. 8.6 Terrænregulering Der må ikke ske terrænregulering større end +/- 0,5 m i forhold til naturligt tærræn. Bestemmelsen gælder ikke for etablering af nedsivningsbassin. 8.7 Nedsivning Regnvand fra tage, terrasser, indkørsler og lignende faste belægninger skal nedsives på egen grund. Tagvand og overfladevand må ikke nedsives indenfor en afstand af 25 m fra en drikkevandsboring. Ad Nedsivning Nedsivningstilladelse skal søges seperat. Side 39

43 8.8 Nedsivningsbassin Indenfor fællesarealet kan der etableres et nedsivningsbassin. Nedsivningsbassinet skal udformes, så det kan indgå som et rekreativt element i området. Bredderne må ikke anlægges stejlere end 1:5. Side 40

44 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Al ledningsføring skal ske under terræn. 9.2 Antennemaster og vindmøller Der må ikke opsættes antennemaster eller vindmøller. 9.3 Transformer- og pumpestationer Indenfor lokalplanområdet kan etableres transformerstationer og pumpestationer. De skal indbygges i bebyggelsen eller opføres i sammenhæng med bebyggelse og / eller dækkes af slørende beplantning. Side 41

45 10. Grundejerforening 10.1 Grundejerforening Der skal oprettes 1 grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme/boliggrunde/erhvervsgrunde indenfor lokalplanens område. Grundejerforeningen skal efter krav fra byrådet sammensluttes med grundejerforeninger for tilgrænsende områder. For hver grund/boligenhed opnås 1 medlemskab af grundejerforeningen. Grundejerforeningen har pligt til vederlagsfrit at tage skøde på alle private fælles opholdsarealer og stier indenfor lokalplanens område jf. kortbilag Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest når 50 % grunde er bebygget, eller når byrådet kræver det Opgaver Grundejerforeningen er forpligtiget til at stå for drift- og vedligeholdelse af fælles opholdsarealer, beplantningsbælter og øvrig beplantning af fælles opholdsarealer, legepladser, fælles stier og græsrabater langs veje indenfor området Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Rebild Kommune. Side 42

46 11. Forudsætning for ibrugtagning 11.1 Beplantning Ny bebyggelse må ikke tages i brug før beplantning er etableret i overensstemmelse med Veje, stier og parkeringsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug før veje, stier og parkeringsarealer er anlagt i overensstemmelse med Regn- og spildevand Ny bebyggelse må ikke tages i brug før anlæg til håndtering af overfladevand og spildevand er blevet etableret i overensstemmelse med 5 og Kollektiv varmeforsyning Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er sket tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Ad Kollektiv varmeforsyning Jf. planlovens 19 har kommunen pligt til at dispensere fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning for bygninger, der er opført som lavenergibebyggelse. Side 43

47 12. Ophævelse af lokalplan 12.1 Ophævelse af lokalplan Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. Side 44

48 13. Servitutter 13.1 Ophævelse af servitutter Der ophæves ingen servitutter som følge af lokalplanen. Side 45

49 14. Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen kan ikke i sig selv gøre indgreb i de bestående forhold, hvorfor den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Endvidere medfører lokalplanen heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Efter planlovens 47 kan byrådet ekspropriere private ejendomme og rettigheder, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Om- og tilbygning eller ibrugtagning i strid med nærværende lokalplan må ikke finde sted. Byrådet kan meddele dispensation under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med planens principper, dvs. at dispensationen ikke ændrer den overordnede karakter og udtryk i det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. Efter planlovens 47 a kan ejere af arealer der overføres til byzone, inden 4 år efter overførslen, kræve arealet overtaget af Rebild Kommune mod erstatning, når forudsætningerne i 47 a er opfyldt. (Undlades hvis lokalplanen ikke overfører arealer fra landzone til byzone) Efter planlovens 48 kan ejere af arealer, som i lokalplanens er udlagt til offentlige formål, kræve ejendommen overtaget af Rebild Kommune mod erstatning, når forudsætningerne i samme paragraf er opfyldt. (Undlades hvis lokalplanen ikke udlægger noget til offentlig formål, f.eks. skole, omfartsvej mv.) Efter planlovens 49 kan ejere af bebyggelse, som ikke må nedrives, kræve ejendommen overtaget af Rebild Kommune mod erstatning, når forudsætningerne i 49 er opfyldt. (Undlades hvis lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om forbud mod nedrivning af bygninger) 14.1 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endelig vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17 et midlertidigt forbud mod bl.a. udstykning, ny bebyggelse, nedrivning, ændring af anvendelsen og terrænregulering. Forbuddet gælder også dispositioner i overensstemmelse med forslaget. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Tilladelser meddelt før forslagets offentliggørelse berøres ikke af lokalplanens midlertidige retsvirkninger. Side 46

50 Dog kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet. En forudsætning herfor er, at - lokalplanforslaget er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan - udnyttelsen ikke er lokalplanpligtig efter planlovens 13, stk der ikke er tale om overførsel til byzone eller sommerhusområde - der ikke er opretholdt indsigelse fra miljøministeren, en statslig myndighed, regionsrådet eller en nabokommune jf. planlovens 29, 29 a eller 29 b - ministeren ikke har overtaget forslaget, jf. planlovens 3, stk. 5. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil 1 år efter forslagets offentliggørelse. Side 47

51 Kort og bilag Lokalplanbestemmelserne understøttes af en række kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og disponerering af området. Der kan desuden være illustrationsbilag, der viser et eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Afhængig af den enkelte lokalplan, kan der også være andre bilag. Side 48

52 Lokalplan nr Boligområde ved Anlægsvej, Suldrup Kortbilag 1 - Matrikulære forhold 7ho 8ao 10a 10aa 10l 10m 7cg 7ch 7ci 7bo 7f 7dt 7 7cz 7cæ 7ae 7ez 7ey 7eq 7de 7hl 7fa 7eø 7es 7er 7fl 7fb 7et 7fc 7en 7eu 7fd 7em 7ev 7fe 7el 7ex 7 7ek 7fn 7ei 7fm 7ff fg meter 12ab

53 Lokalplan nr Boligområde ved Anlægsvej i Suldrup Kortbilag 2 - Anvendelseskort D B C Forsinkelsesbassin A meter

54 Miljøscreening Dette er en miljøscreening af lokalplan 315 og kommuneplantillæg nr. 4 efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Hvad er en miljøscreening? Ifølge loven skal der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Udarbejdelse af miljørapport kan undlades ved planer og programmer, som fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan og som ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. For større planer gælder, at det skal undersøges, om planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af planen, er beliggende indenfor eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering. Er disse to betingelser ikke opfyldt, vurderes det gennem en screening af miljøparametre, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal vurderingen kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuelle og gængse metoder, og til planens detaljeringsgrad. Side 51