LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2013

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2013

2 INDHOLD FORORD...4 INDLEDNING...5 Naturvidenskabsfestival...5 Samarbejdspartnere...5 Formål...5 Værdifuld viden...5 Trinmål...6 Tankegangen bag Masseekspriment Forsøgsvejledning...7 Forsøgskittet...8 Beskrivelse af forløbet...8 FORSØGSVEJLEDNING Måling af hoppehøjde Google Maps-aktiviteten Selvopfattet sundhed...14 AFRUNDING...15 INDRAPPORTERING...15 BILAG...16 SIDE 2

3 KOLOFON BIDRAG TIL TEKSTER Finn Mogensen, University College Syddanmark Anders Flaskager, Aktiv rundt i Danmark, University College Syddanmark PÆDAGOGISKE KONSULENTER Helle Houkjær, Krogårdskolen, Greve Mari-Ann Skovlund Jensen, Center for Undervisningsmidler Sjælland / UCSJ Hans Marker, Sankt Annæ Gymnasium, Valby REDAKTION Mie Himmelstrup Vesterager, Danish Science Factory (tidligere Dansk Naturvidenskabsformidling) Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory (tidligere Dansk Naturvidenskabsformidling) FORSIDEFOTO Fotograf Colourbox LAYOUT Søs Jensen, UDGIVER Danish Science Factory (tidligere Dansk Naturvidenskabsformidling), 2013 Tlf.: info@danishsciencefactory.dk Masseeksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 39. SIDE 3

4 FORORD TAG PULSEN PÅ DIN SKOLEVEJ Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stabelen hvert år i uge 39. En af festivalens landsdækkende aktiviteter for grundskoler og ungdomsuddannelserne er Masseeksperimentet. Masseeksperimentet har eksisteret siden Mellem og elever fra 0.klasse til 3.g deltager hvert år og bidrager med data til ny forskning. Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med en eller flere forskningsinstitutioner. Masseeksperimentet giver eleverne indsigt i naturvidenskabelig metode gennem en problemstilling, der relaterer sig til deres egen hverdag. Samtidig bliver de en del af et større forskningsprojekt, hvor de er med til at skabe ny viden og uvurderlige forsøgsresultater for de forskere, der har bidraget til at lave årets eksperiment. Tak fordi du og dine elever deltager i Masseeksperiment Festivalens plakat SIDE 4

5 INDLEDNING NATURVIDENSKABSFESTIVAL Hvert år i uge 39 holder skoler, ungdomsuddannelser, sciencecentre og en masse andre aktører Dansk Naturvidenskabsfestival landet over. En tredjedel af landet grundskoler og to tredjedele af landets gymnasier deltager. Festivalen har et tema hvert år, og temaet for 2013 er Energi til livet. Deltager du og din klasse i Masseeksperimentet, er I også en del af Naturvidenskabsfestivalen. I 2012 formulerede Politiken konklusionerne fra Masseeksperimentet således: Børn, der bliver kørt til skole, koncentrerer sig dårligere. Tidligere år har eksperimentet skabt overskrifter i medierne som Drikkedunke er bakteriebomber, Piger er bedst til at smage, Elever afslører dårligt indeklima, Klasselokaler er ikke gode nok til moderne undervisning, og elever lægger hud til kræfteksperiment. Resultaterne fra elevernes eksperimenter er med til at sætte naturfagene ind i et større samfundsperspektiv og til at styrke naturfagenes almendannende funktion. Det håber vi også, at Masseeksperiment 2013 vil gøre. Det tager ca. et modul at gennemføre eksperimentet og ca minutter efterfølgende pr. klasse at indtaste resultaterne. SAMARBEJDSPARTNERE Masseeksperiment 2013 er udviklet i et samarbejde mellem Danish Science Factory (tidligere Dansk Naturvidenskabsformidling), Aktiv rundt i Danmark, og Lektor og PhD ved University College Syddanmark, Finn Mogensen. Finn Mogensen har i en årrække forsket i og arbejdet med miljø- og sundhedsmæssige spørgsmål i relation til børn og unge. Finn Mogensen har ansvaret for analysen af de data, som de deltagende klasser indberetter, og det håber vi, at der kommer en række gode resultater ud af ultimo november. Gymnasielærer Hans Marker, grundskolelærer og cand. pæd. Helle Houkjær samt konsulent og cand. pæd. Mari-Ann Skovlund Jensen har bidraget med de supplerende aktiviteter i lærervejledningen og har sørget for pædagogisk kvalitetssikring af årets Masseeksperiment. Masseeksperimentet er blevet testet i en række klasser på forskellige niveauer, for at sikre det faglige og pædagogiske niveau. Tak til 1.b, 2.a, 4.a og 7.c fra Krogårdskolen i Greve og 2.a på Danmarksgades Skole i Esbjerg, der i foråret 2013 har været testklasser i udviklingsfasen af eksperimentet. FORMÅL Vi bliver, hvad vi spiser, men bliver vi også, hvor vi bor? Hvem eller hvad bestemmer, om vi er sunde eller usunde? Hvor meget betyder det, at den lokale slikpusher er placeret på vej til skolen, og at lokalområdets fysiske rammer og aktivitetstilbud ikke lægger op til en aktiv hverdag? I år tager Masseeksperimentet pulsen på klassens skolevej og sætter fokus på begrebet selvopfattet sundhed. Med forskellige fysiske tilgange til forsøget skal eleverne teste deres styrke og undersøge nærområdets muligheder. Forsker Finn Mogensen forventer, at forsøget kan bidrage til at nuancere og kvalificere børn og unges forståelse af, at deres sundhed påvirkes af mange forskellige faktorer og ikke kun af, om de spiser sundt og motionerer. VÆRDIFULD VIDEN Hypotesen for eksperimentet er, at betingelserne i børn og unges lokalområde og hverdagsliv påvirker deres sundhed. Det kan fx være en sikker skolevej, muligheder for fysisk udfoldelse i nærområdet og SIDE 5

6 på skolen eller attraktive tilbud om sports- og fritidsaktiviteter. Sundheden kan også påvirkes af en overflod af fristende tilbud om usund mad i form af fastfood-butikker og lignende. Hvis hypotesen holder, betyder det, at der er en sammenhæng mellem børn og unges sundhed (som de selv opfatter den) og deres adgang til aktivitetstilbud, karakteren af deres skolevej og deres muligheder for fastfood-køb i og uden for skoletiden. Det vil være en meget værdifuld viden, som bl.a. kan bruges til at planlægge og målrette sundhedsfremmende undervisning bedre. Det er også vigtig information i forhold til organisering af skoledagen, og den kan gøre os klogere på betydningen af aktivitetstilbud til børn og unge i lokalområdet. Et kendt slogan i forbindelse med sundhed og sundhedsfremme har været Du bliver, hvad du spiser. Det er utvivlsomt et meget sandt slogan men det er nok ikke hele sandheden. Forsker Finn Mogensen håber, at resultaterne fra Masseeksperimentet kan supplere dette slogan med men du bliver også, hvor du bor. Hvis vi ønsker at fremme vores sundhed, kan vi ikke nøjes med kun at ændre adfærden og livsstilen. Nogle af de strukturelle betingelser (fastfood-tilbud, aktivitetstilbud etc.) i vores omgivelser skal også ændres, så de former sig i en mere sund retning. Med Masseeksperiment 2013 håber vi at blive klogere på sammenhængen mellem vores sundhed, hvor sunde vi føler os, og hvor vi bor. I festivalugen kan elever fra 0. klasse til 3.g arbejde videre med emner inden for Masseeksperimentets problemstilling inspireret af de supplerende aktiviteter, der findes på TRINMÅL Et overordnet formål der tilgodeses er, at eleverne opnår indsigt i sammenhænge, i deres daglige liv. Det er med udgangspunkt i deres oplevelser, erfaringer og måleresultater, de kan arbejde eksemplarisk naturfagligt med både undersøgelser, registrering af data og indrapportering med henblik på en videnskabelig konklusion. Forhåbentligt kan det bidrage til, at eleverne ser nødvendigheden af naturfag, stiller spørgsmål ved egen handlen og får lyst til at undersøge mere. Ved at deltage i årets Masseeksperiment er der mulighed for at arbejde med trinmål i grundskolen inden for både natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt og matematik. Under de supplerende aktiviteter er der relateret til relevante trinmål. Det vedrører både forståelse af kroppen, kortlære og signaturer, valg for egen sundhed, energiomsætning, anvendelse af formler samt naturfaglige arbejdsmåder og tværfaglige tankegange. Nogle af de supplerende aktiviteter kan med fordel udføres, før Masseeksperimentet skal afvikles, andre efter - vurdér selv i forhold til den aktuelle klasse. TANKEGANGEN BAG MASSEEKSPRIMENT 2013 Ideen bag Masseeksperiment 2013 er at undersøge, hvordan forskellige faktorer fra elevernes nære omgivelser spiller sammen med og har indflydelse på deres sundhedstilstand. Aktiviteterne i relation til selve Masseeksperimentet er udvalgt, fordi de producerer ny viden inden for naturvidenskab og hænger tæt sammen med sundhed og sundhedsfremme. Eksperimentet I eksperimentet skal eleverne vurdere deres sundhed på tre måder. Eleverne skal udføre de tre dele selv, men sammen med deres lærere. De tre dele er: 1. HOPPEHØJDE Med en bestemt øvelse undersøger eleverne deres hoppehøjde. Hoppehøjden er et mål for muskelstyrke per kg kropsvægt, eller mere præcist lår- og lægmuskelstyrken i forhold til kropsvægt. SIDE 6

7 Baggrunden for måling af hoppehøjden er, at der er sammenhæng mellem musklernes styrke og biologiske sundhedsparametre (fx fysisk inaktivitet og spisevaner), der kan medføre livsstilslidelser. 2. LOKALOMRÅDE I den anden del undersøger eleverne lokalområdet ud fra nogle spørgsmål og GoogleMaps. 3. SELVOPFATTET SUNDHED Med et skema vurderer eleverne deres egen sundhed på baggrund af et bredt sundhedsbegreb. Et sundhedsbegreb, der er knyttet til deres sociale netværk og generelle velvære og ikke kun traditionelle faktorer som kost og motion. Dette begreb kaldes deres selvopfattede sundhed. Tankegangen bag Masseeksperimentet 2013 er at undersøge de to mål for sundhed, selvopfattet sundhed og hoppehøjde, men også at sætte disse i forhold til en række andre faktorer i elevernes nære omgivelser. Nogle faktorer fremmer elevernes sundhed, mens andre hæmmer den. Det er måske ikke overraskende, at let tilgang til fx sportsklubber spiller en sundhedsfremmende rolle. Her vil børnene støttes i at udfolde sig fysisk og samtidig indgå i positive sociale relationer. Omvendt har stor tilgængelighed af grillmad og fastfood i lokalområdet en hæmmende virkning på sundheden ved at friste til at spise mere usund mad. De faktorer, der indgår i Masseeksperimentet 2013, hænger ifølge forsker Finn Mogensen sammen på denne måde: Sundhed 1. Selvvopfattet sundhed, vurderet ud fra et bredt sundhedsbegreb 2. Hoppehøjde, som en fysisk parameter for sundheden Fastfoodbutikker o. lign. i lokalområdet Organiserede aktivitetstilbud i lokalområdet Mulighed for at være fysisk aktiv hjemme eller i lokalområdet Udefrikvarterer herunder medbestemmelse og opfattelse af trygt psykisk miljø Idræt og bevægelse i skoletiden Sikker skolevej Masseeksperimentet 2013 skal indsamle viden, som enten kan af- eller bekræfte hypotesen om, at mange sundhedsfremmende betingelser i børn og unges lokalområde hænger sammen med høj selvopfattet sundhed og relativ høj hoppehøjde på positiv måde. Det kan fx være mange muligheder for aktivitetstilbud, sikker skolevej, få muligheder for fastfood-køb i og uden for skoletid og meget mere. FORSØGSVEJLEDNING Masseeksperimentet 2013 skal gennemføres i tre trin: forberedelse, udførelse og indrapportering. Det er vigtigt, at du som forberedelse har læst lærervejledningen grundigt igennem, inden du udfører eksperimentet med dine elever. Det er ikke nok blot at læse minivejledningen, der følger med forsøgskittet. Vejledningen er som udgangspunkt henvendt til læreren. SIDE 7

8 FORSØGSKITTET Forsøgskittet er pakket til en gennemsnitsklasse på 26 elever. - klistermærker, 156 stk. - målebånd, 14 stk. - kompas, 3 stk. - svarark inkl. spørgeskemaer, 26 stk. - minivejledning Elevvejledninger til hoppehøjde og Google Maps-aktiviteter kan downloades på BESKRIVELSE AF FORLØBET Vi anbefaler, at du som lærer gør dig dine egne erfaringer med aktiviteterne, inden de gennemføres med eleverne. Prøv det evt. af på dine kollegaer på lærerværelset. Især i forhold til Google Mapsaktiviteten er det vigtigt, at du er bekendt med forløbet og aktivitetens gennemførelse, herunder de særlige tekniske betingelser, der skal være til stede for at kunne aflæse resultaterne korrekt. Masseeksperimentet 2013 er opdelt i tre forskellige aktiviteter. Vi anbefaler at gennemføre dem i den rækkefølge, de nævnes i her: 1. Måling af hoppehøjde 2. Google Maps-aktivitetet 3. Udfyldelse af spørgeskema Det tager halvanden til to timer i alt at gennemføre alle aktiviteterne - afhængig af elevernes alder. I de yngste klasser er det en stor fordel at være to personer i klassen til at vejlede og hjælpe eleverne. Udfør her evt. GoogleMaps-aktiviteten som en fælles aktivitet, hvis det skønnes, at eleverne ikke selv kan (umiddelbart kan de selv fra 3.klasse). For at sikre at eksperimentets forsker Finn Mogensen kan bruge og sammenligne resultaterne på tværs af klasser og skoler over hele landet, er det meget vigtigt, at vejledningen følges nøje. Det er en central del for den efterfølgende analyse, at Finn Mogensen kan stole på, at aktiviteterne er gennemført under de samme betingelser blandt alle deltagere i Masseeksperimentet. Tal med eleverne om dette, så de forstår vigtigheden af det. Det kan måske samtidig være med til at give dem en generel forståelse for kontrollerede variable i forbindelse med forskning. SIDE 8

9 FORSØGSVEJLEDNING 1. MÅLING AF HOPPEHØJDE FORMÅL Formålet med denne aktivitet er at måle sammenhængen mellem elevernes muskelstyrke, og hvor højt de kan hoppe. Mere præcist formuleret, hvordan elevernes muskelkapacitet, først og fremmest i benene, kan omsættes i et vertikalt hop. Hoppehøjden vil på den ene side være afhængig af muskelstyrken i benets springmuskler, på den anden side vil den være afhængig af den kropsvægt, der skal løftes i hoppet. Musklernes styrke og kropsvægt afspejler begge centrale dele af en persons sundhedstilstand LÆRERENS FORBERELDESE OG MATERIALER Læs forsøgsbeskrivelsen for hoppehøjde igennem og se den tilhørende instruktionsfilm for hoppehøjde. Den bør også vises til eleverne. Den første aktivitet, Måling af hoppehøjde, er en aktivitet, hvor der skal være lidt plads til at bevæge sig på. For at kunne gennemføre denne aktivitet skal eleverne have varmet op inden selve målingen af hoppehøjden. Opvarmning har stor betydning for hoppehøjde. For ikke at få skævhed i resultaterne bør opvarmningen være relativ ensartet i intensitet og omfang. Vi har derfor fremstillet en opvarmningsserie, som I kan lade jer inspirere af eller benytte direkte over for eleverne. Opvarmningsserien findes som bilag bagest i denne vejledning, i minivejledningen og som pdf på www. masseeksperiment.dk. Hvis der er øvelser, der er for svære til det pågældende aldersniveau, kan de blot tages ud, og en af de andre øvelser kan udføres to gange. Endelig skal man være opmærksom på elevernes højde i forhold til loftet, så de ikke rammer dette i hoppet. Start derfor med at finde et velegnet lokale/areal til denne aktivitet. Der skal også være mulighed for, at eleverne kan sætte klistermærker på væggen i lokalet. Ikke alle vægge er lige velegnede til at sætte klistermærkerne op på, fx er en murstensvæg ikke så god som en glatmalet væg. Klistermærkerne finder du i det tilsendte forsøgskit. Materialer: 4 klistermærker pr. elev (findes i forsøgskittet) 1 målebånd pr. par (findes i forsøgskittet) Stole, taburetter eller lignende til at stå på, når eleverne skal måle hvor højt klistermærket er placeret. 1 elev-vejledning til måling af hoppehøjde pr. elev (skal læreren selv printe) Instruktionsfilm om hoppehøjde SIDE 9

10 FØR GENNEMFØRELSEN Inden eleverne går i gang med at måle deres hoppehøjde, skal de besvare de to spørgsmål, der stilles i forsøgsbeskrivelsen. 1. Først skal de gætte deres egen hoppehøjde 2. Dernæst skal de komme med et bud på, hvad de tror, der kan have indflydelse på deres hoppehøjde. Det sidste spørgsmål skal få eleverne til at reflektere over de mulige faktorer, der kan have indflydelse på, hvor højt de kan hoppe. De vil sikkert foreslå faktorer som fx muskelstyrke, teknik og vægt. Det er relevante svar på spørgsmålet, men prøv at udfordre dem yderligere og få dem til at reflektere mere generelt over, hvordan deres muskelstyrke kan øges, eller hvordan de kan tabe sig i vægt De fleste tænker på, hvad de selv kan gøre anderledes for at blive sunde. Det er de færreste, der tænker på, at betingelserne i lokalområdet også spiller en væsentlig rolle. Du bliver, hvad du spiser, men bliver du også, hvor du bor? Hvis eleverne vil øge deres muskelstyrke, skal der være et sted i lokalområdet, hvor de kan træne, fx en sportsklub tæt ved deres bopæl, en sikker skolevej, så de kan cykle i skole, eller plads til, at de kan udfolde sig fysisk på vejen, i haven eller i et grønt område. I forhold til hvad de spiser, vil et lokalområde med mange fristelser i form af grillbarer eller fastfoodbutikker have indflydelse på det, de spiser. Levevilkår Livsstil Indkomst Erhverv Uddannelse Bolig Familie Trafik Miljøfaktorer Forurening SUNDHED Fysiske og psykiske ressourcer Holdning til tilværelsen Fritidsbeskæftigelse Motion Alkohol Tobak Stress Biologisk grundlag (arv, alder) Formålet med disse refleksioner er at give eleverne en forståelse for, at deres sunde og usunde handlinger ikke kun hænger sammen med deres lyst til det ene eller det andet. De hænger også sammen med, om de rette betingelser for at kunne leve det sunde liv er til stede i deres lokalområde. Sundhed er, som det er vist i tegningen her, afhængig af levevilkår, livsstil og de biologiske forudsætninger, som den enkelte har. SIDE 10

11 GENNEMFØRELSEN Opvarmning i mindst 5 minutter. Følg instruktionerne i bilag 1. Eleverne skal derefter måle deres hoppehøjde, som det er forklaret nedenfor. Demonstrer det for dem først, så I er sikre på ens gennemførelse: 1. Eleverne skal gå sammen to og to. De to skal hjælpe og kontrollere hinanden. 2. Første målepunkt afsættes ved at stå lige ved siden af den væg, der er velegnet til klistermærkerne. Skuldrene skal være vinkelret mod væggen med en afstand på ca. 15 cm fra den. 3. Et klistermærke tages i den hånd, der vender ind mod væggen og placeres så højt oppe som muligt uden at hoppe. Begge fødder skal placeres fladt på gulvet. 4. Eleverne skal nu tage et andet klistermærke i hånden, bøje i knæene og hoppe så højt, de kan, mens de placerer klistermærket på væggen. Den ene fod kan evt. sættes bag den anden, inden de træder frem og hopper. De må gerne stå og vippe på fødderne og/eller svinge med armene, inden afsættet. Det er en god idé at afprøve hoppeteknikken nogle gange, inden de endelige målepunkter sættes op. 5. Eleverne skal hoppe tre gange med et nyt klistermærke hver gang. 6. Afstanden mellem det klistermærke, der blev sat først uden at hoppe, og det klistermærke, der er højst oppe af de tre andre mærker, er et udtryk for hoppehøjden. Afstanden måles med målebåndet fra samme sted på klistermærkerne, fx fra den øverste kant af det laveste mærke til den øverste kant af det højeste mærke. Hvis de to mærker ikke er placeret lige over hinanden, skal afstanden måles på en lodret (hjælpe)linje fra det laveste mærke og op til samme højde som det højeste mærke (se figuren). Mål denne afstand Højde uden at hoppe 7. Øvelsen afsluttes med, at hver elev noterer deres hoppehøjde på deres svarark. SIDE 11

12 2. GOOGLE MAPS-AKTIVITETEN FORMÅL Formålet med aktiviteten er at undersøge, hvordan skolens lokalområde har betydning for elevernes sundhed. - Først skal eleverne undersøge (se nedenfor hvordan) hvor mange aktivitetstilbud, fx gymnastik, fodbold og andre idrætsformer, der er i lokalområdet. Baggrunden for undersøgelsen er, at vi antager, at steder med stor tilgængelighed til aktivitetstilbud støtter børn i deres fysiske udfoldelse. - Bagefter skal eleverne undersøge hvor mange fastfoodbutikker, pizzeriaer og grillbarer, der er i lokalområdet. Ideen er her, at når der er mange tilbud om usund mad, er der høj sandsynlighed for, at denne type fødevarer tilvælges i stedet for sundere mad. LÆRERENS FORBEREDELSE OG MATERIALER Til Google Maps-aktiviteten skal der bruges computere med internetadgang. Det anbefales ikke at bruge andre typer browsere end Internet Explorer, da opsætningerne i browserne er forskellige. Det giver derfor ikke sammenlignelige resultater, hvis der er anvendt forskellige browsere. Eleverne kan arbejde parvis, eller aktiviteten kan foregå som fællesaktivitet, hvor læreren viser skærmbilledet for alle eleverne. Det sidste tilrådes i de yngste klasser. Før aktiviteten skal afvikles, kan I sammen se instruktionsfilmen, der viser, hvordan aktiviteten udføres. Elever, der udfører aktiviteten parvis, skal have udleveret forsøgsbeskrivelsen for Google Maps-aktiviteten, som du finder på www. masseeksperiment.dk. Det er meget vigtigt, at du som lærer er bekendt med aktiviteten, inden den introduceres for dine elever. Eleverne skal indledningsvis kende skolens postadresse. Skriv den evt. op på tavlen, før I begynder. Inden I går rigtigt i gang med aktiviteten, bør elever, der selv udfører øvelsen, grundigt læse elevvejledningen. Gør opmærksom på, at de skal følge den trin for trin. Nedenstående lyder mere indviklet, end det er. Prøv det gerne af selv. SIDE 12

13 GENNEMFØRELSEN Google Maps-øvelsen er delt i to optællinger. Først skal eleverne tælle sportsklubber, og derefter skal de tælle det samlede antal af fastfoodbutikker, grillbarer og pizzeriaer. Se en film om øvelsen på Optællingen foregår ved at søge via Google Maps. Første skridt er at indtaste skolens postadresse. Derefter skal der klikkes på søg i nærheden af. Et af emneordene indtastes i søgefeltet, fx sportsklub, efterfulgt af enter eller tryk på søg-knappen. Der vises derefter en række røde balloner og evt. mindre røde cirkler på kortudsnittet. Søgefelt Ballon Både balloner og cirkler kan angive sportsklubber. Skolens placering er nu vist med lilla farve. Der kommer også en række adresser på sportsklubber i venstre side. Ballonerne viser ikke nødvendigvis en sportsklub. Nogle af de røde balloner og mindre cirkler kan være sportsforretninger eller andre virksomheder, som har ordet sport i sig. Disse skal ikke medregnes. Gennemgå alle de oplistede adresser i venstre side af skærmbilledet og fjern dem, som ikke kan bruges. Målestok - her 200 m Husk at zoome ind, så der står 200m i venstre hjørne, og sørg for at skolen (den farvede ballon) er placeret i midten af billedet. Skulle der være en sportsklub, som ikke er fundet af Google Maps, men som eleverne kender til, og som de ved, hører til på kortudsnittet, må de gerne tælle den med alligevel. Eleverne skal notere antallet af sportsklubber i deres svarark. SIDE 13

14 3. SELVOPFATTET SUNDHED Eleverne har på dette tidspunkt besvaret spørgsmål om hoppehøjde og om lokalområdets forskellige tilbud i forhold til sportsklubber og spisesteder. Dette er den sidste øvelse. Her skal eleverne bedømme deres egen sundhed ved at svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene finder du i forsøgskittet eller som pdf på Elevernes skal vurdere deres opfattelse af egen sundhed ud fra fire parametre: 1. generelt velvære 2. socialt netværk 3. motion 4. kost I de yngste klasser kan du læse spørgsmålene op for eleverne, inden de angiver deres svar. Det kan også være, at nogle af ordene skal forklares, før eleverne kan besvare spørgsmålene. Ved hvert spørgsmål må der kun sættes enten ét kryds eller én cirkel rundt om et tal - ikke flere kryds eller cirkler imellem tallene. Eleverne skal have at vide, at de ikke må kigge efter hinanden, da spørgeskemaet er individuelt og anonymt. Et par spørgsmål handler om elevernes psykiske sundhed. Her skal du være særlig opmærksom. Vurderer en elev sin psykiske tilstand lavt, bør der efterfølgende sættes ind over for dette med den enkelte elev, så I sammen finder ind til kernen af problemet, og du sikrer at ingen elever lades i stikken. Alle elevernes svarark indsamles til sidst og danner baggrund for din tilbagemelding til Danish Science Factory. SIDE 14

15 AFRUNDING Du kan evt. slutte af med at samle op på, hvad formålet med de tre dele af Masseeksperimentet skal bruges til: - Hoppehøjden er et udtryk for deres muskelstyrke - Google Maps-øvelsen viser sundhedsfremmende- og hæmmende tiltag i lokalområdet - Spørgeskemaet er et udtryk for deres selvopfattede sundhed Understreg, at klassen nu er del af et større forskningsprojekt, som de får mere at vide om, når forskerne har kigget resultater fra alle klasserne fra hele landet igennem i slutningen af november. Har du og din klasse fået lyst til at arbejde videre med temaet for årets Masseeksperiment, kan du finde supplerende aktiviteter på de følgende sider. INDRAPPORTERING Du skal indtaste klassens resultater elektronisk på Regn med at bruge ca minutter på at indtaste resultaterne for en klasse på 26 elever. I de ældste klasser kan en elevgruppe eller den enkelte elev selv stå for indtastningen. De skal blot bruge dit brugernavn og din adgangskode. Det er ikke nødvendigt at indtaste resultaterne samme dag, som eksperimentet udføres. Sidste frist for indtastning er søndag den 13. Oktober Det er gratis at deltage i Masseeksperimentet, men såfremt du ikke taster klassens resultater fra de tre obligatoriske øvelser, opkræves et gebyr på 200 kroner pr. klasse til dækning af udgifter til forsøgskittet samt forsendelses- og administrationsomkostninger. Bemærk, at det er den tilmeldte lærer, der er ansvarlig for, at indrapporteringen finder sted for alle de klasser, læreren har tilmeldt. Det er også den tilmeldte lærers adresse, der skal skrives ind som brugernavn. Forsker Finn Mogensen vil i løbet af efteråret behandle data og i slutningen af november, vil du modtage et formidlingsprodukt pr. mail til brug i undervisningen. Her kan du og din klasse se, hvad der er kommet ud af eksperimentet. I kan sammenligne klassens tal med parallelklassens eller med det lokale gymnasium og finde ud af, om hypoteserne holdt eller ej, og hvilken betydning det har for eleverne i klassen. Tak fordi du og din klasse deltager i Masseeksperimentet. SIDE 15

16 BILAG BILAG 1: BILAG 2: Opvarmnings-øvelser Svarark og spørgeskema SIDE 16

17 BILAG 1, side 1 OPVARMNING Inden du gennemfører hoppehøjdetesten, skal du varme dine lår- og benmuskler godt op. Opvarmningen skal tage ca. 5 minutter. Følg instruktionerne på tegningerne her: Øvelse 1: Sprællemand Stå oprejst med armene ned langs siden. Hop og spred dine arme ud til siden og stræk dem op over hovedet. Samtidig skal du sprede dine ben ud til siden. Det er den samme bevægelse som at lave en sneengel om vinteren. Gentag øvelsen 20 gange. Øvelse 2: Burpees Stå oprejst med hænderne langs siden. Sæt dig så på hug og placer hænderne på gulvet med lidt bredere mellemrum end skuldrene. Mens du holder overkroppen stille skal du med et lille hop sætte benene tilbage. Hvil nu din vægt på forfoden med strakt krop som en planke. Mens du holder overkroppen stille skal du nu med et lille hop trække benene frem, så du ender i hug-stilling igen. Rejs dig op igen. Gentag øvelsen 5 gange.

18 BILAG 1, side 2 Øvelse 3: Høje knæhop Hop så højt du kan. Mens du er i luften skal du forsøge at få begge dine knæ op til brystet. Gentag øvelsen 5-7 gange. Øvelse 4: Armløs Sæt dig ned på gulvet og rejs dig op igen uden at bruge dine arme. Gentag øvelsen 5-7 gange. Klap Øvelse 5: High five Gå sammen to og to. Hop op og klap hinanden i hænderne (giv high five) i luften. Ligesom håndboldpigerne gør, når de scorer mål. Gentag øvelsen 5-7 gange.

19 BILAG 2, side 1 SPØRGESKEMA/SVARARK TIL ELEVER HOPPEHØJDE 1. Hvor gammel er du? år 2. Dreng Pige 3. Hvad var din hoppehøjde? cm GOOGLE MAPS 4. Google Maps undersøgelsen: Hvor mange sportsklubber er der i din skoles/gymnasiums lokalområde? 5. Google Maps undersøgelsen: Hvor mange fastfoodbutikker, pizzeriaer og grillbarer er der i alt i din skoles/gymnasiums lokalområde?:

20 BILAG 2, side 2 SUNDHEDSFREMME OG EGEN SUNDHED 6. Hvor sikkert er det at færdes (gå eller cykle) på din skolevej? Sæt et kryds, hvor du synes, det passer også selv om du ikke går eller cykler til skole hver dag Min skolevej er sikker Min skolevej er farlig 7. Skal I dyrke motion eller på anden måde bevæge jer mindst 20 minutter hver dag på din skole? Sæt et kryds, hvor du synes, det passer Ja Nej 8. Jeg har mulighed for at dyrke motion eller på anden måde bevæge mig hjemme i haven eller på vejen, hvor jeg bor Sæt et kryds, hvor du synes, det passer også selv om du ikke gør det hver dag Ja Nej 9. Jeg har mulighed for at dyrke motion eller på anden måde bevæge mig i et grønt område tæt ved, hvor jeg bor f.eks. en park, skov, mark eller lignende naturområde Sæt et kryds, hvor du synes, det passer også selv om du ikke til daglig gør det Ja Nej 10. Hvordan holder I frikvarter på din skole? Sæt et kryds, hvor du synes, det passer Vi skal være udendørs i alle frikvarterer hele året Vi skal være udendørs i alle frikvarterer, men kun om sommeren Vi skal være udendørs i mindst et frikvarter hver dag hele året Vi skal være udendørs i mindst et frikvarter hver dag, men kun om sommeren Vi må selv bestemme, om vi vil være indenfor eller udendørs i frikvartererne 11. Hvor godt kan du lide at være udendørs i frikvartererne? Sæt en cirkel om det tal, hvor du synes, det passer Jeg kan godt lide det Jeg kan slet ikke lide det Om dig selv Sæt i hvert tilfælde en cirkel om det tal, hvor du synes, det passer Jeg er altid glad og i godt humør Jeg har mange, som jeg kan snakke godt med Jeg dyrker meget motion Jeg spiser altid sund mad Jeg er altid ked af det og i dårligt humør Jeg har ingen, som jeg kan snakke godt med Jeg dyrker slet ikke motion Jeg spiser aldrig sund mad

21 God fornøjelse med årets Masseeksperiment. Husk at indtaste klassens resultater senest søndag den 13. oktober 2013.