12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø.

Transkript

1 12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø. Teknik & Miljø - Oktober 2012

2 Kolofon: Bornholms Regionskommune; Oktober 2012 Udarbejdet af: Layout & Tryk: Journalnummer: Sagsbehandler: Kortbilag: Teknik & Miljø Teknik & Miljø P Helle Thers Kort & Matrikelstyrelsen 1

3 Nørregård Nørregård Brandsgårdsvejen Nexø Ejendomsnummer: CHR nr CVR nr P-nr Tlfnr: Mobilnr miljøgodkendelse til Nørregård Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø Slagtesvineproduktion Godkendelsesdato: 30. oktober

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Miljøgodkendelse til Nørregård Generelle vilkår Vilkår vedrørende drift og indretning Vilkår vedrørende årsproduktion Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen Vilkår vedrørende produktionsanlægget Staldinventar- og drift Ventilation Rengøring af staldanlæg Ammoniak reducerende teknologi...7 Fast overdækning Vilkår vedrørende gyllebeholdere Gødningsopbevaring Gyllehåndtering Håndtering og transport af gylle Spildevand og overfladevand Uheld og risici Støjkilder Skadedyr Støv Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier...10 Olie...10 Affald...10 Sprøjtemidler og medicin Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/renere teknologi Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol Miljøgodkendelsens forudsætninger miljøteknisk beskrivelse Ansøger og ejerforhold Husdyrbruget Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Landskabelig placering af Bjerregård Nørregårds placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm Ejendommens bygningsanlæg Produktionsanlægget Husdyrbruget Opbevaringskapacitet Produktion af husdyrgødning Ejendommens opbevaringsanlæg Bedriftens landbrugsbrugsjord Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug Energi El Fyringsolie Vand Foder og foderopbevaring Kemikalier og pesticider Fleksibilitet Forventede reststoffer og emission fra anlægget Husdyrgødning Ammoniakfordampning

5 8.3 Lugtemission Vedvarende lugtkilder Periodiske lugtkilder Støvemission Støjkilder Vedvarende støjkilder Periodiske støjkilder Tiltag mod støjkilder Lys Transport Intern transport Ekstern transport Fluer og skadedyr Spildevand Affald Olie- og kemikalieaffald Animalsk affald Risici Egenkontrol og Management Husdyrbrugets ophør Vurdering af produktions miljøpåvirkning Kvælstofpåvirkning Vandløb og søer Ammoniakdeposition til naturarealer Påvirkning af bilag IV arter og andre dyrearter Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik...34 Energibesparende foranstaltninger:...35 Vandbesparende foranstaltninger:...35 Management og Godt Landmandskab:...35 Foderoplysninger...35 Bedst tilgængelige staldteknologi...36 Opbevaring af gødning:...36 Udbringning af husdyrgødning: Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget Vurdering af alternativer til beskreven produktionsudvidelse Alternative løsninger alternativ Afværgeforanstaltninger Tekniske foranstaltninger Håndtering af husdyrgødning Samlet konkluderende vurdering Generelle forhold Tidligere offentliggørelser Klagevejledning...42 Bilag 1 Nørregårds placering i forhold til 3-natur og EU-habitatområder...44 Bilag 2 - Anlægstegning...45 Bilag 3 Oversigt over de forskellige etaper i projektet...46 Bilag 4 Modtagne indlæg i forbindelse med 1. offentlighedsperiode...51 Bilag 5 - Modtagne indlæg i forbindelse med 2. offentlighedsperiode...54 Bilag 6 Teknologiblad vedr. Biologisk luftrensning

6 Miljøgodkendelse til Nørregård Bornholms Regionskommune giver hermed godkendelse i henhold til Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. Slagtesvineproduktionen på Nørregård kan bestå slagtesvin ( kg) producerede pr. år. Der vil ikke ske bygningsmæssige ændringer på ejendommen i forbindelse med dette projekt. 1 Generelle vilkår Denne godkendelse omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktion vedrørende CHR nr , og ejendommen er desuden knyttet til CVR nr samt P-nr Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelses af godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er på 405,18 dyreenheder - Besætningens/produktionens størrelse den 30. oktober 2014 (2 år efter godkendelsens dato) Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb 30. oktober Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. I denne godkendelse er der indarbejdet fleksibilitet i forhold til: besætningens vægtgrænseinterval se afsnit 7 Fleksibilitet. Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i Denne godkendelse skal være kendt af den daglige driftsansvarlige og andet personale med tilknytning til husdyrbruget. 1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 5

7 1.1.2 Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 405,18 DE, svarende til slagtesvin ( kg). Vægtintervallet på slagtesvinene må variere i mindre grad. Variation i vægtintervallet og antallet af dyr, kan tillades så længe det maksimale antal dyreenheder (DE) ikke overskrides samt lugtemissionen ikke øges. Det vil sige det maksimale antal dyreenheder på 405,18 DE må ikke overskrides. 1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen Ændring i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommune inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændringer/udvidelse kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget 2.1 Staldinventar- og drift Der skal etableres overbrusningsanlæg ELLER højtryksanlæg, hvor staldluften tilføres forstøvet vand i staldafsnittene, hvor det er et lovkrav. I stalde til smågrise, avls- og slagtesvin taget i brug efter 1. juli 2000 er det et lovkrav, at der til grise over 20 kg opsættes overbrusning eller andre foranstaltninger, der giver grisene mulighed for køling. ( 4 i lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin) Stald E og F skal indrettes med delvist fastgulv 25-49%. 2.2 Ventilation Ventilatorer skal renholdes og rengøres inden hver indsætning af nyt hold dyr. Nævnte skal fremgå af egenkontroljournal Rengøring af staldanlæg Der skal opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal renholdes, således at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende. 6

8 2.4 Ammoniak reducerende teknologi Foder Der skal foreligge dokumentation for, at der ved fodring af slagtesvinene maksimalt anvendes 150 g råprotein/fe sv samt 2,82 FE/kg tilvækst. Dokumentationen skal dække mindst en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år. Dokumentationen skal være i form af fx effektivitetskontrol. Fast overdækning Den eksisterende gyllebeholder på 2500 m 3 skal overdækkes med fastoverdækning (telt). Dog må overdækningen først monteres, når tanken er tom af hensyn til arbejdssikkerhed. Dvs. senest i foråret Vilkår vedrørende gyllebeholdere Efter endt omrøring og udkørsel fra gyllebeholderen på ca m 3, som har fast overdækning i form af telt, skal teltet lukkes igen umiddelbart efter. Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 2.6 Gødningsopbevaring Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder på husdyrbruget. 2.7 Gyllehåndtering Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til 22 i bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. brud straks opdages og pumpningen i så fald afbrydes Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne er etableret fast pumpeudstyr, skal elinstallationen indrettes, så at pumpen ikke kan startes utilsigtet Hvis der er monteret fjernbetjent pumpeudstyr på en eller flere af gyllebeholderne, skal der være monteret en anordning, der sikrer at pumpen slår fra automatisk, når der er pumpet, hvad der svarer til indholdet af en gyllevogn. Der kan alternativt etableres en anordning, som sikrer, at pumpen kun kan startes, når der står en gyllevogn under udløbet og at der kun kan pumpes en mængde svarende til en gyllevognfuld. Vilkår vedrørende levering af husdyrgødning til biogasanlæg Hvis driftsforstyrrelser på Biokraft A/S medfører, at den forudsatte husdyrgødningsmængde ikke kan leveres til biogasanlægget i de forudsatte mængder, skal ejendommens driftsansvarlige skriftligt overfor tilsynsmyndigheden redegøre for, hvorledes det vil blive sikret at såvel opbevaring som bortskaffelse af den overskydende husdyrgødningsmængde sker under overholdelse af reglerne i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder 7

9 2.8 Håndtering og transport af gylle Der må ikke foretages omrøring, håndtering og gylleudkørsel fra anlæggene lørdage, søndage og helligdage. Under særlige omstændigheder herunder gunstige vejrforhold må der udbringes husdyrgødning i weekenderne, hvis det sker efter forudgående advisering af naboerne, og reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kap 10 overholdes Transport af gylle må ikke foregå gennem byzone på lørdage samt søn- og helligdage. 2.9 Spildevand og overfladevand Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller sø (kræver særskilt tilladelse) Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning i bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 764 af 28. juni 2012) Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevandet kan, mod særskilt tilladelse, udledes til dræn, dog skal vandet forinden udløbet gennemgå rensning i et veldimensioneret sandfang og en godkendt olieudskiller Al vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester og sprøjterester skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder på Bjerregård. Udbringning skal ske jf. bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 764 af 28. juni 2012) Uheld og risici Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: 112 eller Bornholms Politi, tlf.: Der er udarbejdet en beredskabsplan for Nørregård som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Denne beredskabsplan skal vedligeholdes så oplysningerne i den altid er opdateret Såfremt planen ikke foreligger på tidspunktet, hvor godkendelsen meddeles, skal den indsendes til tilsynsmyndigheden senest én måned efter meddelelse af godkendelsen. 8

10 2.11 Støjkilder Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Kl (8 timer) Lørdag Kl (7 timer) Alle dage Kl (1 timer) Lørdag Kl (4 timer) Alle dage Kl (½ timer) Alle dage Kl Maksimal værdi Søn- og helligdag Kl (8 timer) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjvilkårerne for landbrugsdrift omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Vilkår om støj gælder derfor al støj fra landbrugsdrift, men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, dvs. ikke støj fra fx markdriften Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. I våde høst år kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade blæserne kører i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles Skadedyr Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Bekæmpelsen skal desuden foretages på tilsynsmyndighedens forlangende. På Nørregård anvendes der rovfluer, som fluebekæmpelse Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) Støv Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. 9

11 Klorcalcium (støvbindende middel) skal udlægges på den fælles privatvej omkring påske Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Olie Olietanke skal stå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum være overdækket med et halvtag Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening. Affald Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald Affald skal opbevares og bortskaffes efter BOFA I/S s regulativer Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af BOFA I/S s affaldsregulativ (haveaffald) Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter BOFA I/S s regulativer Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007 (Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr) har følgende præcisering af hvordan døde dyr skal opbevares: Dyrene skal indtil afhentning opbevares på et skyggefuldt sted Dyrene skal placeres på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden Hvor det er nødvendigt, sikres afhentningspladsen mod ådselædende dyr Afhentningsstedet skal ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej Afhentningsstedet skal ligge ved fast tilkørselsvej og være tilgængelig for opsamlingsmateriellet I tilfælde hvor dyrene er overdækket, skal det ske med en fast overdækning Selvdøde og aflivede dyr kan opbevares på køl eller frost i lukkede, overdækkede container. Hvis denne mulighed benyttes, behøver pkt og ovenfor ikke at være opfyldt Affald bør sorteres i containere opstillet på ejendommen. 10

12 Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage og skal stå på støbt areal. Oplagspladsen skal være under tag. Sprøjtemidler og medicin Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer Lægemiddelrester og brugte kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som fx kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakningen Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald. 3 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/renere teknologi 3.1 Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og gødningsopbevaring. 3.2 Ved erstatning af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at erstatningen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 3.3 Anlæg der er særligt energiforbrugende, fx ventilationsanlæg og luftrensning skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. 3.4 Når den eksisterende slagtesvinestald skal renoveres skal bedste anvendelige teknologi implementeres i dette staldafsnit. 3.5 Vedligeholdelse af staldanlæg Ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar, ventilationsanlæg eller lignende) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik (BAT). Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, der vurderer, om kravet om BAT er opfyldt. Arbejdet må ikke påbegyndes, inden kommunen har givet skriftlig tilladelse til dette. 4 Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol 4.1 På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 4.2 Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. udspredning af gylle og sprøjtning i marken. Journalen skal kunne forevises på forlangende af tilsynsmyndigheden. 4.3 Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 11

13 4.4 Der skal forelægge dokumentation for afsatte mængder separeret gylle og rågylle til Biokraft A/S. 4.5 Ved driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, som indebærer fare for forurening, skal forskrifterne i beredskabsplanen følges. Den driftsansvarlige har pligt til at afværge følgerne af uheld bedst muligt. 4.6 Dokumentation i form af forpagtnings- og overførelsesaftaler om husdyrgødning (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 12

14 5 Miljøgodkendelsens forudsætninger miljøteknisk beskrivelse 5.1 Ansøger og ejerforhold Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø ejes og drives af Flemming Jensen. Nørregård drives som et traditionelt svinebrug med tilhørende planteavl. Nørregård er en del af den samlede bedrift Bjerregård som består af ejendommene Bjerregård, Nørregård, St. Vibegård og Bukkegård. Bedriftens udspredningsarealer er godkendt/reguleret i forbindelse med behandling af miljøgodkendelsen til St. Vibegård se flere detaljer i afsnit Husdyrbruget Gårdejer Flemming Jensen ansøger om at udvide produktionen på Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø. Produktionen på Nørregård ønskes udvidet fra 225,62 DE til i alt 405,18 DE. På Nørregård er der i dag en produktion på 8300 slagtesvin ( kg). Der ansøges om en udvidelse til slagtesvin ( kg) producerede pr. år. Vægtintervaller kan variere lidt på slagtesvinene, men variationen sker inden for det ansøgte antal DE Udvidelse sker i eksisterende bygninger ved at omlægge produktionen. Eneste udvendige ændring af bygningssættet er overdækning af gyllebeholderen. 5.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Nørregård er placeret i landzone lokaliseret ca. 2,3 km nordøst for Pedersker som angivet i Kommuneplan Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Brandsgårdsvejen 21, som er beliggende ca. 140 m øst for ejendommens bygning F. En anden nabobeboelse uden landbrugspligt er Brandsgårdsvejen 9, som er placeret ca. 155 meter sydøst for bygning C. Nærmeste samlet bebyggelse i nærheden af Nørregård er Stenseby, som en samlet bebyggelse, som er lokaliseret cirka 1900 m østnordøst for Nørregård. Nærmeste Byzone er den nordligesdel af Pedersker som er lokaliseret ca. 2,3 meter fra Nørregård. Nærmeste område i landzone udlagt med lokalplan er området ved Stenseby vindmøllerne ca. 780 vest for Nørregård. Generelle afstandskrav: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Der er en vandboring placeret mindre en 25 m fra en eksisterende ældre staldbygning. Men afstandskravet er kun aktuelt ved nybyggeri, og idet der ikke er noget nybyggeri på ejendommen, er der ingen problemer med afstandskravet. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): Der er ikke fællesvandforsyning inden for 50 m af staldanlægget. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): Nærmeste staldbygning er bygning C, som er 30 m fra sø. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): Der er ca. 160 m til offentlig vej. Der er ca. 90 m til nærmeste privat fællesvej. Levnedsmiddelvirksomhed (25): Der er ingen levnedsmiddelvirksomheder ved ejendommen. Beboelse på samme ejendom (15 m): Nærmeste staldbygning som anvendes til svineproduktion er bygning C, afstanden her er 20 m. Naboskel (30 m): Der er 42 m til nærmeste naboskel fra bygning F. Nabobeboelse (50 m): Der er mere end 50 m til nærmeste nabobeboelse. 13

15 Alle generelle afstandskrav i henhold til Bekendtgørelse 764 af 28. juni 2012 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. er opfyldt Landskabelig placering af Bjerregård Nørregård er beliggende i landzone i åbent landskab cirka 2,3 km nordøst for Pedersker. Stuehusets gavle vender øst/vest, og haven omgiver dets sydside. Nord for den oprindelige ejendom ligger de nuværende produktionsbygninger og vest for disse er ejendommens gylletank placeret. Landskabsrummet omkring Nørregård er sammensat af dyrkede marker, levende hegn og skovarealer som ligger spredt i landskabet. Den sydlige del af ejendommen er omgivet af store ældre løvtræer, som skjuler den sydlige den af ejendommen. Når Nørregård passeres fra syd ad Brandsgårdsvejen ses Brandsskoven i horisonten. Brandsskoven danner en ryg for Nørregård, og gør at ejendommen set fra syd ikke udgør et dominerende element i landsskabet. Den østlige facade af Nørregård ligger åben og viser udviklingen i byggestilen gennem tiderne. Fra denne vinkel kan det ses, at ejendommens bygninger er opført i tilknytning til hinanden og udgør en samlet enhed i landskabet. Ved passering af Nørregård ad Brandsgårdsvejen fra nordsiden, ses ejendommens produktionsbygninger tydeligt. Bygningerne ligger samlet, og den nyeste stald er opført i norsk marmor, hvilket gør at bygningen falder godt ind i landskabets farver. Billede: Nørregård set fra sydsiden. Billede: Nørregård ses fra østsiden. Billede: Nørregård set fra nordsiden Den eksisterende gylletank, får monteret en fast overdækning i form af et telt. Det vurderes ikke, at overdækningen vil blive dominerende i landskabet, idet gylletanken er placeret vest for produktionsbygningerne, og overdækningen vil knytte sig til den eksisterende silo på Nørregård. Bygningerne ligger i niveau med hinanden, hvilket blev sikret i forbindelse med byggeriet af den nyeste stald blev denne gravet ned i terrænet, hvorved at ejendommen kunne fremtræde harmonisk. Omkring 14

16 50 meter nord for den nyeste stald er der et levende hegn langs med et gærde dette hegn bryder landskabsfladen nord for stalden, og gør at den nordligste del af ejendommen skærmes en lille smule. Nøglekaraktererne for landskabsfladerne i lokalområdet er store åbne marker og spredte ejendomme, som ligger som selvstændige enklaver i de åbne marker. Mod vest afgrænses de åbne marker af skovbevoksningen langs med Øle å. Det vekslende landskab gør området komplekst og giver mange fine visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsrummet omkring Nørregård indeholder store elementer som Brandsskov, som dominerer landskabsrummet og bliver et af de centrale elementer i landsskabsrummet. Herudover er der øst for Nørregård vindmøller som er den væsentligdel af der den visuelle oplevelse man får, når der opnås ved at færdsel i landskabet omkring Nørregård. Ejendommen er således synlig i landskabet, men udgør ikke et dominerende element idet bygningerne ligger samlet, og landskabets øvrige elementer gør at Nørregård opfattes som et naturligt del af landskabet, og ikke som et dominerende element, når man passere ejendommen via Brandsgårdsvejen Nørregårds placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm. Naturbeskyttelsesloven indeholder en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Loven indeholder desuden forbud mod at ændre tilstanden inden for de beskyttede naturtyper ( 3 områder), herunder bebyggelse af arealerne. Museumsloven indeholder et forbud mod ændring af sten- og jorddiger samt selve fortidsmindet. Kirkebyggelinie: Nærmeste kirkebyggelinje er omkring Povls kirke ca m syd for ejendommen. Skovbyggelinie: Der er ca. 850 m til nærmeste skovbyggelinje. Fortidsmindebeskyttelseslinie: Der er mere end 1000 m til nærmeste fortidsminde med foryidsmindebeskyttelseslinje. Strandbeskyttelseslinie: Der er mere end 1000 m til nærmeste strandbyggelinje. Søbyggelinie: Der er mere end 1000 m til nærmeste sø- eller åbyggelinje. Beskyttede jord- og stendiger: Der er ingen beskyttede sten- eller jorddiger ved ejendommen. Fredede områder: Nærmeste fredede område er beliggende ca m fra ejendommen. Kulturmiljøområde: Nærmeste kulturmiljøområde er området Ringborgen, som er beliggende ca. 990 m sydvest for ejendommen. Beskyttede naturområder ( 3-områder): Nærmeste beskyttede sø er beliggende på selve ejendommen ca. 30 m fra bygning C. Ca. 150 m nord og nordøst for ejendommen ligger to små beskyttede søer, og ca. 500 m øst for ejendommen ligger endnu en lille beskyttet sø. Inden for en afstand på mellem 500 og 1000 m fra ejendommen ligger endnu nogle små søer/vandhuller spredt i landskabet. ØleÅ, som er et beskyttet vandløb, passerer ca. 800 m vest for ejendommen. Nærmeste beskyttede eng er beliggende ca m sydvest for ejendommen. Der er ikke andre beskyttede naturområder beliggende inden for en afstand af 1000 m fra ejendommen. Habitatområde: Nærmeste habitatområde (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne) er beliggende ca m nord for ejendommen. Afstand til arealer omfattet af bufferzoner: Nærmeste naturareal omgivet af bufferzone er beliggende ca m nordvest for ejendommen. 15

17 6.4. Ejendommens bygningsanlæg Ejendommen består af en oprindelig ejendom med et stuehus opført i cirka 1867 og ombygget i Dette er opført i mursten, som er filset og malet gult, samt med eternittag. Nærmere beskrivelse af de forskellige nuværende produktionsbygninger fremgår af de efterfølgende afsnit. Anlægstegningen kan ses på bilag Produktionsanlægget Ejendommens produktionsanlæg er beskrevet herunder placering af eksisterende og nye bygninger, gyllebeholdere mv. er vist på anlægstegningen bilag 2. Bygning B, stald / lagerplads Stald i hvidkalkede mursten og med eternittag. Bygget i 1950, bygningens mål er 18,5 x 7,5 m og 2,2 m høj. Taghældning er 45 grader Bygning C, stald Stalden er i hvidkalkede mursten og med eternittag. Bygget i 1950 og renoveret i Bygningen anvendes til svinestald med ¾ fast gulv. Bygningens mål er 11 x 41 m og er 4 m høj. Taghældning er 45 grader. Stalden bliver ventileret med undertryksanlæg, dette med 4 stk 60 cm udsugning, med en afkasthøjde på 8 m, indblæsningen er vægventiler. Der er kurve- og fugtstyring. Bygning D Lade og udleveringsrum: Bygningen er opført i hvide stålplader og eternittag. Bygget i Bygningen anvendes til foderfremstilling, udleveringsrum og servicerum. Bygningens mål er 11 x 25,5 m og er 4 m høj. Taghældning er 45 grader. Bygning E, stald Stalden er i hvidkalkede lecablokke og eternittag. Bygget i Bygningen anvendes til svinestald med fuldspalte gulv. Bygningens mål er 17 x 52 m og er 2,6 m høj. Taghældning er 25 grader. Stalden bliver ventileret med ligetryksanlæg, dette med 5 stk. 80 cm udsugning, med en afkasthøjde på 6,5 m, indblæsningen er 10 stk. 60 cm. Der er kurve- og fugtstyring. I forbindelse med dette projekt etableres delvist fast gulv i stalden, således at der kan laves op til 2015 kravet. Der er stillet vilkår om dette i nærværende miljøgodkendelse. Dette tiltag reducerer lugtemissionen fra stalden. Bygning F, stald Stalden er muret i grå puds og eternittag. Bygget i Bygningen anvendes til svinestald med fuldspaltegulv, men i forbindelse med det ansøgte projekt bliver stalden indrettet med delvist fast gulv. Bygningens mål er 22,5 x 52 m og er 3 m høj. Taghældning er 25 grader. Stalden bliver ventileret med undertryksanlæg, dette med 5 stk. 80 cm udsugning, med en afkasthøjde på 7,5 m, indblæsningen er loftventiler. Der er kurve- og fugtstyring. Bygning G, mellemgang Gangen er opført i hvide stålplader og ståltag. Bygget i anvendes som mellemgang. Bygningens mål er 4 x 10 m og er 2,5 m høj. Taghældning 15 grader. Bygning H, udleveringsrampe Bygningen er opført i hvide stålplader og ståltag. Bygget i anvendes til mellemgang og udleveringsrum. Bygningens mål er 7 x 10 m og er 2,5 m høj. Taghældning er 15 grader. 16

18 Gylletank I Beholder er opført i betonelementer fra år 1996 og er på 2500 m3. Beholderen er på 28 m i diameter og er 4 m høj heraf er ca. 2 m over terræn. Beholderen er senest godkendt i Gylletank J Beholder er opført i Beton elementer fra år 2004 og er på 530 m3. Beholderen er på 12 m i diameter og er 5 m høj heraf er ca. 3 m over terræn. Silo L Gastæt silo: Gastæt silo opført i galvaniseret metal og beton bund. Siloen er fra 2004, siloen anvendes til kornopbevaring, siloen er 10 m i diameter og ca. 18 m høj med et rumindhold på 1270 m3 Silo O Silo opført i galvaniseret metal, siloen er fra 2007, siloen anvendes til foderopbevaring, siloen er 3 m i diameter og ca. 12 m høj med et rumindhold på 60 m3. Vaskeplads M Betonplads er etableret med sandfang og pumpebrønd, er etableret i Pladsens mål er 35 x 15 m. Gyllefortank P Fortank er opført i beton. Fortank er etableret i 1996, målene er 2 m i diameter og 3 m dyb. Gyllefortank Q Fortank er opført i beton. Fortank er etableret i 2008, målene er 2 m i diameter og 3 m dyb. 5.5 Husdyrbruget Nørregård er på nuværende tidspunkt godkendt ved miljøgodkendelse i 2006 til en besætning på 8300 slagtesvin ( kg) hvilket svarer til en besætning på 225,62 dyreenheder. I forhold til beregninger og vurderinger af udvidelsen på Nørregård er der således taget udgangspunkt i denne besætning som nudrift. Fordelingen af antal af dyr og dyreenheder på dyrekategori før og efter udvidelsen på Nørregård fremgår af tabel 2. Tabel 2: Ejendommens husdyrproduktion før og efter udvidelse Dyrekategori Før udvidelse Efter udvidelse Antal DE Antal DE Slagtesvin (30,-105 kg) , Slagtesvin ( kg) ,18 Fordelingen af dyrene på staldsystemet efter udvidelsen på Nørregård fremgår af tabel 3. Tabel 3: Fordelingen af dyr på staldsystem efter udvidelse på Nørregård Dyrekategori Staldtype Antal Slagtesvin Delvis spaltegulv 50-75% fast gulv 1850 Slagtesvin Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv Opbevaringskapacitet Opbevaringskapaciteten af husdyrgødning skal være tilstrækkelig i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. 17

19 5.6.1 Produktion af husdyrgødning Nørregård er en af ejendommene under bedriften Bjerregård. Bedriften består af 5 ejendomme, hvoraf der er husdyrproduktion på de fire ejendomme. Husdyrgødningen fra bedriftens dyr vil være i form af gylle. Produktionen af gylle fra den samlede bedrift er beregnet i markstyringsprogrammet Bedriftsløsningen. Tabel 4 angiver den producerede mængde husdyrgødning før og efter gennemførelse af de forskellige etaper af udvidelsen på den samlede bedrift ejet af Flemming Jensen. Tabel 4: Produktion af husdyrgødning (gylle) før og efter udvidelse Etape Ejendom Før Efter Total m 3 Bjerregård 5400 m m 3 St. Vibegård 1900 m m m 3 Etape 1 Etape 2a Etape 2b Alternativ etape 2b Nørregård 3933 m m 3 Bukkegård 1670 m m 3 Bjerregård 4278 m 3 St. Vibegård 3657 m 3 Nørregård 7358 m m 3 Bukkegård 1669 m 3 Bjerregård 7699 m 3 St. Vibegård 3999 m 3 Nørregård 7358 m m 3 Bukkegård 1669 m 3 Bjerregård 7699 m 3 St. Vibegård 3794 m 3 Nørregård 7358 m m 3 Bukkegård 1669 m Ejendommens opbevaringsanlæg I tabel 5 er angivet hvor meget opbevaringskapacitet, der er på bedriften Bjerregård. Tabel 5: Opbevaringsanlæg til husdyrgødning Beholderkapacitet Nørregård Beholder 2500 m 3 Buffertank 530 m 3 (overdækket) Bjerregård Beholder 2000 m 3 Beholder 2050 m 3 Buffertank 530 m 3 (overdækket) Ny gyllelagune m 3 St. Vibegård Beholder 1100 m 3 Bukkegård Beholder 2000 m 3 Beholder 700 m 3 Billegravsgård Beholder 500 m 3 I alt m 3 Der er på bedriften eksisterende gyllebeholdere på Nørregård, Bjerregård, St. Vibegård, Bukkegård og Billegravsgård. I tillæg til disse etableres der en ny gyllelagune. Lagunen placeres ved Bjerregård med en størrelse på m 3. Opbevaringskapaciteten på bedriften er beregnet til i alt m 3. Ved fuld produktion i etape 2b produceres i alt m 3 gylle. Dette kræver en opbevaringskapacitet på i alt ,75 m 3. Der er således fuldt tilstrækkelig opbevaringskapacitet på bedriften. Gyllen vil blive flyttet rundt mellem ejendommene alt efter, hvor der er kapacitet. Gyllen produceret på Bukkegård opbevares på Bukkegård. Gylle fra Nørregård opbevares dels på Nørregård og dels på 18

20 Bukkegård. Er der ikke plads til det hele på Bukkegård, vil resten blive opbevaret i den nye gyllelagune på Bjerregård. Gylle produceret på Bjerregård vil alt sammen blive opbevaret i den nye gyllelagune (samt i buffertanken). Gylle fra St. Vibegård vil også blive transporteret til Bjerregård og opbevaret i gyllelagunen her. 5.7 Bedriftens landbrugsbrugsjord Bedriftens landbrugsjord består af ejede og forpagtede arealer. Arealer skal godkendelses/reguleres i forbindelse med udarbejdelsen af den første miljøgodkendelse, der meddeles til en af bedriftens ejendomme. Arealerne til bedriften Bjerregård er godkendt i forbindelse meddelelsen den 7. december 2011 af 11-miljøgodkendelsen til St. Vibegård, Poulskervej 22, 3730 Nexø. I forbindelse med miljøgodkendelsen til St. Vibegård er der indregnet gylle fra alle ejendomme med husdyrproduktion under bedriften Bjerregård jf. oplysningerne i tabel 4. Dvs. efter udvidelser og ændringer på Bjerregård, Nørregård og St. Vibegård. 6 Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug 7.1 Energi Der anvendes energi til, belysning, ventilation, pumpning af gylle og markdrift El Ved den nuværende produktion er det årlige elforbrug (ifølge regnskabet) på kwh. Ud fra dette beregnes det årlige elforbrug i ansøgt drift til kwh. I ansøgt drift forventes der at øget energiforbrug, når foderproduktionen øges, og ventilationen øges. Energibesparende foranstaltninger På Nørregård forbruges el primært til ventilation og foderfremstilling og belysning. Derudover anvendes el til formaling af korn samt pumpning af gylle. I ansøgt drift vil der være et øget behov for foderfremstilling. Lyset i staldene er styret af det mandskab, der arbejder i staldene, og anvendes kun i denne forbindelse Fyringsolie I nudrift er forbruget af fyringsolie 2000 l pr. år, som anvendes til opvarmning af stalde. Der forventes i ansøgt drift et forbrug på 3000 l pr. år til opvarmning af stalde. Der findes ingen stationære olietanke på ejendommen, men olien opbevares i mobil 200 liter tromle. Som flyttes til ejendommen, når der er behov for olie til opvarmningen. 6.2 Vand Ejendommens vandforsyning er offentlig/privat. Der forefindes en boring, hvor vandet bruges til produktionen, mens det er offentligt vand, som anvendes i beboelsen. Ved den nuværende produktion er vandforbruget på ca m 3 pr. år. Vandforbruget i ansøgt drift er beregnet til ca m 3. Drikkevand til dyrene Nudrift: 4500 m 3 Ansøgt drift: 7100 m 3 Vask af staldanlæg Nudrift: 250 m 3 Ansøgt drift: 350 m 3 19

21 Vandbesparende foranstaltninger Produktionens vandforbrug går primært til dyrenes drikkevand og her vil en besparelse være i modstrid med dyrevelfærden. Drikkesystemerne i staldene er moderne anlæg, som er udviklet så vandspild undgås eller mindskes. Staldene iblødsættes inden vask med automatisk iblødsætningsanlæg med timerfunktion. 6.3 Foder og foderopbevaring Halm opbevares i bygning D. Indkøbt foder opbevares i bygning D og silo O. I nudrift indkøbes 310 tons soya i silo O, og 300 tons delblanding i bygning D. I ansøgt drift indkøbes 375 tons soya i silo O og 340 tons delblanding i bygning D. I nudrift og ansøgt drift høstes korn, dette opbevares i gastæt silo L. Foder- og halmlagre er placeret 220 m fra offentligvej. Der udtages jævnligt, ca. 4 gange om året, foderprøver af alt foder, og der udføres effektivitetskontrol 4 gange om året. 6.4 Kemikalier og pesticider Sprøjtning udføres altid af uddannet personale. Flemming Jensen er i besiddelse af sprøjtecertifikat. Sprøjtning foretages med egen marksprøjte med fyldeudstyr. Påfyldning og vask af sprøjte sker enten i marken eller på vaskepladsen på Bjerregård. Al håndtering af pesticider og sprøjteudstyr samt markdrift generelt fortages fra Bjerregård, Søndre Landevej 77, 3720 Åkirkeby. Der henvises til miljøgodkendelsen for Bjerregård. Der forefindes ikke oplag af olie og kemikalier på ejendommen. Rengøringsmidler med ubrudt emballage opbevares i bygning D. Rengøringsmidler i brug opbevares i bygning D. 7 Fleksibilitet Der meddeles fleksibilitet til, at der kan ændres på besætningsstørrelsen inden for det maksimale antal dyreenheder på ejendommen. Således at indgangsvægten kan variere mellem 28 og 32 kg, og afgangsvægten kan variere mellem 105 kg og 110 kg uden at de ansøgte 405,18 DE overskrides, og lige ledes at lugtemissionen ikke øges. Dvs. hvis afgangsvægten øges vil der blive produceret færre slagtesvin. 8 Forventede reststoffer og emission fra anlægget 8.1 Husdyrgødning Tildeling til bedriftens udspredningsarealer er godkendt/reguleret i forbindelse med behandling af miljøgodkendelsen til St. Vibegård se flere detaljer i afsnit

22 8.2 Ammoniakfordampning Ved en husdyrproduktion vil der være fordampning af ammoniak fra stalde, husdyrgødningslagre samt ved udspredning af husdyrgødningen. Størrelsen af ammoniakfordampningen er afhængig af produktionens størrelse samt af staldtypen, lagertypen samt tidspunkt og teknik til udbringningen af husdyrgødningen. Ejendommen er beliggende uden for bufferzone I eller II, dvs. at der ikke inden for 1000 meter af Nørregård findes naturarealer omfattet af kravet om bufferzoner. Beregninger af ammoniakemission er beregnet i det elektroniske ansøgningsskema jf. kravet i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den samlede ammoniakemission fra anlægget ved nudrift er beregnet til 4973,69 kg N/år og ved ansøgt drift er den samledes ammoniakemission fra anlægget er beregnet til 5306,91 kg N/år. Det vil sige at meremissionen er 333,22 kg N/år. Meremissionen af ammoniak beregnes altid, og ved meremissionen forstås den samledes ansøgte emission fra stald og lager fratrukket nudrift emissionen. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har fast lagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 25 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt referencestaldsystem. Kravet om 25 % reduktion på ammoniakudledningen er opfyldt, se afsnit 12 og Lugtemission Lugtemission stammer fra staldene samt fra husdyrgødningssystemerne inklusiv opbevaringsanlæggene (vedvarende lugtkilder). Desuden forekommer lugtemission ved udbringning af husdyrgødningen (periodiske lugtkilder). Det skal dog nævnes at al gylle separeres, og væskefraktionen er mere tyndtflydende end rågylle og trænger derfor hurtigere ned i jorden. Dette medfører blandt andet, at lugtgenerne ved udspredning af væskefraktionen er begrænset Vedvarende lugtkilder For de vedvarende lugtkilder beregnes en lugtgeneafstand. Udenfor denne lugtgeneafstand må lugtgenerne fra husdyrholdet anses som værende ubetydelige. Lugtgeneafstandene er beregnet ved hjælp af både den nye lugtvejledning (ny lugtvejledning for husdyrbrug) og efter FMK-modellen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002), og beregningen baseres på følgende elementer: Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, En spredningsmodel, Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed, Regler for hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden I beregningerne af lugtgeneafstanden er der taget udgangspunkt i, at alle dyr er på stald. Det elektroniske ansøgningssystem ( foretager lugtemissions og lugtgeneberegninger både efter den nye lugtvejledning og FMK-modellen. Det resultat systemet viser ved endt beregning, er resultatet efter den beregningsmodel, der giver den længste geneafstand til omboende, så genekriterierne overholdes uanset modelvalg. 21

23 Tabel 10: Geneafstand for lugt angivet i hele antal meter Korrigeret Beregningsmodel ansøgt geneafstand produktion Geneafstand til boligområde i byzone/sommer husområde Geneafstand til byzone i øvrigt og samlet bebyggelse Geneafstand til boliger uden for samlet bebyggelse Korrigeret geneafstand nu produktion Vægtet gennemsnits-afstand NY 683, NY 518,97 574,47 0 NY 247,40 281,03 167,29 Genekriterie overholdt Genekriterie overholdt. Ingen nabo-beboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstanden Genekriterie overholdt. Ingen nabo-beboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstanden Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end eller lig med geneafstand i nudrift, og vægtet gennemsnitsafstand længere end 50 % af korrigeret geneafstand. Den NY-model angiver den største geneafstand, hvorfor det er denne afstand, der vil være den gældende i forhold til byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse og enkelt beboelse uden for samlet bebyggelse. I forhold til byzone/sommerhusområde og samlet bebyggelse er der fra Nørregård og hertil henholdsvis 2,3 km (Pedersker) og 1,9 km (Stenseby). I forhold til enkelt beboelse uden for samlet bebyggelse er afstanden overholdt, idet at for den ansøgte produktion er den korrigeret geneafstand kortere end eller lig med geneafstand i nudrift, samtidig med at den vægtet gennemsnitsafstand er længere end 50 % af den korrigeret geneafstand. I henhold til Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 gælder følgende: Ligger et bestående produktionsanlæg i en afstand fra en specifik nabo, som er længere end 50% af geneafstanden, kan der gennemføres udvidelser og ændringer, hvis disse kan gennemføres med uændrede eller færre lugtgener. En sådan model vil i områder med moderate lugtgener give mulighed for, at eksisterende husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges. Omboende vil derved ikke opleve en forværring af situationen. Nedenfor er vist et eksempel. Yderligere dokumentation for lugtberegningen kan findes i bilag 3. Det er muligt at udvide produktionen på Nørregård uden, at lugten øses ved at ændre fuldspaltegulvene i staldene til delvist fast gulv, samt ved at grisene i ansøgt indsættes kontinuerligt, hvorved 22

24 gennemsnitsvægten af grisene på stald mindskes i forhold til nudrift, hvor grisene indsættes over en kort periode Periodiske lugtkilder Der anvendes gylleseparation på bedriften, hvilket ansøger har anvendt siden Gylleseparationen medfører, at alt det organiske materiale bliver leveret til Biokraft A/S som fiberfraktionen, og dermed bliver alt det organiske kvælstof også leveret til Biokraft A/S. Dette medfører, at der på bedriften kun udbringes væskefraktionen som indeholder uorganisk kvælstof, som har en høj plantetilgængelighed. Herved sikres mindst mulig miljøbelastning hvad angår kvælstof- og fosforudvaskning samt ammoniakfordampning ved udbringning. Endvidere sikrer separation af gylle også lugtreduktion fra den udbragte gylle på marken jf. Grøn Viden, Markbrug nr. 296 juni Støvemission I forhold til støvemission er det skønnet, at der stort set kun vil forekomme støvgener i forbindelse med valsning af korn og halmhåndtering. Støv fra skimmelsvampe modvirkes på Nørregård ved at opbevarer halm, råvare og sækkevarer på fast bund, indendørs og tørt. Støvgener kan forekomme i forbindelse med høst ved tilkørsel af halm til ejendommen. For at mindske støvgener ved færdsel på den fælles privat vej udlægges der klorcalcium, som er et støvbindende middel. Der er stillet vilkår om dette i nærværende miljøgodkendelse. Støvgener kan derudover forekomme i forbindelse med tildeling af strøelse i staldene. Der vil ikke forekomme støvgener i forbindelse med foderfremstilling i det hele foregår i et lukket system, og det vurderes at der kun vil være minimale støvgener i forbindelse med udfodring. Der vil således kun være minimale støvgener uden for ejendommens egen matrikel. 8.5 Støjkilder Vedvarende støjkilder Vedvarende støj kan forekomme fra ventilationsanlægget. Regelmæssig kontrol, rengøring og vedligeholdelse af ventilatorerne mindsker unødig støj. Støjniveauet forventes ikke intensiveret væsentligt som følge af udvidelsen Periodiske støjkilder Støj vil kunne forekomme fra ventilationsanlægget og foderfremstillingen, ved valsning af korn, tørring af korn, ved pumpning af gylle samt ved transport til og fra ejendommen. I det ansøgte vil der blive en øget transport. Den øgede transport vil være med foder, gyllefiber og grisetransport. Den øgede transport består af ca. 400 t foder - 27 transporter årligt, 2500 m 3 gylle transporter årligt, 250 tons gylle fiber - 16 transporter årligt og 5000 slagtesvin - 50 transporter årligt. Ud fra ejendommens placering i forhold til naboer, skønnes det, at støj fra produktionsanlægget ikke vil genere naboer og forbipasserende. Nærmeste nabobeboelse er placeret ca. 160 m fra staldanlægget. Driftsperiode for støjkilder Den primære støjkilde for naboer vil være transport med køretøjer til og fra ejendommen. Transporten sker fortrinsvis i dagtimerne på hverdage, dog er kan transport forekomme i nattetimerne i høstsæsonen. Se afsnit