Spildevandsplan Miljøvurdering

Transkript

1

2 Spildevandsplan Miljøvurdering Assens Kommune Marts 2010 Klient: Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan Willemoesgade Assens Telefon: Telefax: Sagsnr.: 09/8100 Rådgiver: EnviDan Vejlsøvej Silkeborg Telefon: Telefax: Projektnr.: Projektleder: Ole Munk Nielsen Kvalitetssikring: Ole Neerup-Jensen

3 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 2 af 26 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING RESUME SCOPING alternativet Planforslag og alternativ MILJØSTATUS Vandplan for Lillebælt/Fyn Vandplan for Odense Fjord MILJØVURDERING Metode Struktur for spildevandsrensning Ørsted Renseanlæg Renseanlæggene Holmehave og Tommerup St Renseanlæg ved Hårby og Gummerup Vissenbjerg Renseanlæg Konsekvenser for kystområderne Det åbne land Kvalitativ vurdering Rensning Hydraulisk belastning af recipienter og miljøfremmede stoffer Forureningstilstanden i vandløb Forureningstilstanden i kystnære områder Natura 2000-områder Placering af nye anlæg inklusive regnvandsbassiner Slamhåndtering Jord Grundvand Kemikalier, miljøfremmede stoffer Sikkerhed og sundhed ANBEFALINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Valg mellem 0-alternativ og planforslag Afværgeforanstaltninger OVERVÅGNING REFERENCER BILAGSFORTEGNELSE: Bilag 1 Scopingskema Forsidefoto: Detalje ved Brende Å, marts 2010 (Gunilla D. Ørbech)

4 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 3 af 26 1 INDLEDNING Assens Kommune har udarbejdet et forslag til spildevandsplan Planen skal miljøvurderes i henhold til Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. nr. 936 af 24. september 2009) med senere ændringer. Spildevandsplanen beskriver den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Assens Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Assens Spildevand a/s. Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Assens Kommunes mission, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom. I Spildevandsplan er der opstillet 7 fokusområder, der påkalder sig særlig opmærksomhed, hvad angår spildevandshåndteringen i Assens Kommune. De 7 fokusområder er: EU s Vandrammedirektiv (recipienterne) og Miljømålsloven Centralisering af spildevandsrensningen Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Tømningsordning for bundfældningstanke Sanering og optimering, med særlig hensyntagen til klimaændringer Samarbejdet mellem Assens Kommune, Miljø og Natur (myndighed) og Assens Spildevand a/s (drift) Finansiering af aktiviteterne i Assens Spildevand a/s Det er et krav i miljøvurderingen, at forslaget til spildevandsplanen skal vurderes i forhold til et 0-alternative, dvs. en situation hvor planforslaget ikke gennemføres samt i forhold til den nuværende miljøstatus. Miljøvurderingen belyser miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, flora og fauna, jord, vand, grundvand, luft, klima, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Spildevandsplanen erstatter spildevandsplaner med tilhørende tillæg fra de seks tidligere kommuner, der er blevet sammenlagt til Assens Kommune: Aarup Kommunes Spildevandplan, Assens Kommunes Spildevandsplan, Haarby Kommunes Spildevandsplan, Glamsbjerg Kommunes Spildevandsplan Tommerup Kommunes Spildevandsplan Vissenbjerg Kommune Spildevandsplan 2000

5 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 4 af 26 2 RESUME Forslag til spildevandsplan skal miljøvurderes i henhold til Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. nr. 936 af 24. september 2009) med senere ændringer. Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. De væsentligste elementer i Spildevandsplan er, at rensningen af spildevand bliver centraliseret på færre renseanlæg, spildevandsrensningen i det åbne land bliver forbedret, og der vil blive foretaget øget separatkloakering. I miljøvurderingen sammenlignes spildevandsplanen med et såkaldt 0-scenarium, der indebærer en fortsættelse af de gamle spildevandsplaner. Til identifikation og afgrænsning af miljøparametre, der er relevante i forhold til spildevandsplanen, er et specielt scopingskema blevet benyttet. Resultatet kan ses i bilag 1. I miljøvurderingen er der særligt fokuseret på konsekvenserne af den centraliserede spildevandsrensning, hvor den langsigtede plan indebærer en reduktion fra 10 renseanlæg til 2 renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlæg medfører en nedsat minimumsvandføring i visse vandløb, mens der sker en øget udledning fra renseanlæggene i Vissenbjerg og Assens, som på sigt bliver de to centrale renseanlæg i Assens Kommune. Assens Kommune har ladet gennemføre en særlig analyse af disse problemstillinger, og rapporteringen heraf er tilgængelige sammen med nærværende miljøvurdering. På baggrund af analysen vurderes det, at den centraliserede spildevandsrensning samlet set vil være til gavn for vandmiljøet. Det er samtidig konkluderet, at en afskæring af spildevandet ikke umuliggør en målopfyldelse i de vandløb, hvor minimumsvandføringen påvirkes mærkbart. På disse lokaliteter planlægges afbødende foranstaltninger for at skabe grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumsvandføring, som følge af nedlæggelse af renseanlæggene. Vandløbsrestaureringer foreslås som afværgeforanstaltninger i Puge Mølle Å (nedlæggelse af Ørsted Renseanlæg), Brende Å (nedlæggelse af Tommerup St. Renseanlæg) og Hårby Å (Nedlæggelse af Gummerup Renseanlæg). Restaureringen vil skabe en større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten samt stedvis (ved stryg) større vandhastighed. For det åbne land betyder spildevandsplanen en markant reduktion af udledte stofmængder fra ukloakerede ejendomme til vandmiljøet. Spildevandsplanen indebærer forbedret spildevandsrensning ved 736 ejendomme fordelt på kloakering af 297 ejendomme samt påbud af forbedret individuel spildevandsrensning ved de resterende 439 ejendomme. Kloakeringerne er planlagt frem for individuelle renseløsninger, hvor kloakering vurderes at være en mere attraktiv løsning målt på den langsigtede anlægs- og driftsøkonomi. Ifølge miljøvurderingen betyder spildevandsplanen helt overordnet, at de fleste vandløbsrecipienter med større sandsynlighed vil kunne opnå deres målsætning. Samtidig medfører spildevandsplanen på sigt en klar reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer til kystområderne. Dog vil udledningen til Bredningen være marginalt øget, men der er tale om en meget lille andel af den samlede næringsstofbelastning, som primært udgøres af kvælstof fra landbruget. Vådområdeprojekter er et vigtigt virkemiddel i opnåelse af målene i vandplanerne. Assens Kommune og Assens Forsyning a/s vil løbende være opmærksom på synergieffekter mellem spildevandsprojekter og vådområdeprojekter. Vådområdeprojekter vil f.eks. kunne bidrage til at reducere effekten af øget udledning fra de offentlige renseanlæg.

6 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 5 af 26 3 SCOPING Forud for miljøvurderingen er der gennemført en scopingproces. Scopingen har til formål at identificere, afgrænse og målrette miljøvurderingen. Processen har omfattet identifikation og kortlægning af relevante internationale, nationale, regionale og lokale miljømålsætninger, som spildevandplanen skal vurderes i forhold til. Under scopingen er det blevet fastlagt hvilken metode og detaljeringsgrad, der skal benyttes i miljøvurderingen. Endvidere har Assens kommune hørt andre myndigheder, hvis område kan blive berørt af planen, inden der blev taget stilling til hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skulle indgå i miljørapporten (i henhold til lovens 7). Til identifikation og afgrænsning af miljøparametre, der er relevante i forhold til spildevandsplanen, er et scopingskema blevet benyttet. Resultatet kan ses i bilag ALTERNATIVET I forbindelse med kommunalreformen (1. januar 2007) er tidligere Aarup, Assens, Haarby, Glamsbjerg, Tommerup og Vissenbjerg kommuner blevet sammenlagt til den nye Assens Kommune. Spildevandsplanerne for hver af de sammenlagte kommuner er p.t. gældende. 0-alternativet er den situation, hvor den eksisterende renseanlægsstruktur for kommunerne bibeholdes, og der ikke foretages ændringer i spildevandsstrukturen. 0-alternativet indbefatter gennemførelse af de tidligere kommuners spildevandsplaner, de fremtidige ændringer i kloakoplande som følge af kommuneplanlægningen samt ændrede forhold i forhold til rensekrav og lign. I Spildevandsplan vil der ikke ske ændringer i forhold til eksisterende private renseanlæg, hvorfor dette ikke er yderligere kommenteret i miljøvurderingen. 3.2 PLANFORSLAG OG ALTERNATIV Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Assens Kommunes mission, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom. Forslaget til Spildevandsplan indeholder følgende løsninger: Den første del af en langsigtet centralisering af spildevandsrensningen omkring Assens og Vissenbjerg Renseanlæg, der først forventes afsluttet efter Spildevandsplanen omhandler nedlæggelse af Renseanlæggene Helnæs, Ørsted, Å Strand og Tommerup Station. Kloaksystemet: Øget separatkloakering og kloaksanering, udbygning og sanering af ledningsnettet, samt etablering af nye bassiner og pumpestationer. Spildevandsrensning i det åbne land: Forbedret spildevandsrensning skal ske på 736 ejendomme og 297 ejendomme kloakeres. Der arbejdes i nærværende spildevandsplan ikke med alternativer til planen og til 0- alternativet.

7 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 6 af 26 4 MILJØSTATUS Assens Kommune er beliggende i vandistrikt I Jylland Fyn. Jf. den opdeling, der er foretaget ved udarbejdelse af vandplaner er Assens Kommune beliggende i hovedvandoplandene 1.12 Lillebælt/Fyn samt 1.13 Odense Fjord. Vandplanerne udarbejdes i henhold til Miljømålsloven, der har som sit overordnede mål, at alle vandområder - overfladevand og grundvand - skal have god økologisk tilstand i Der er foretaget en basisanalyse, hvor vandområderne er kortlagt, og kilder, som kan påvirke vandmiljøet, er identificeret. Desuden er der gennemført en basisanalyse som identificerer, hvilke vandområder der evt. ikke kan opfylde miljømålene i Fyns Amt har udarbejdet basisanalyserne gældende for Assens Kommune. Det er næringsstofbelastningen (kvælstof og fosfor) og tilførslen af miljøfremmede stoffer, der er afgørende for, om miljømålet god økologisk tilstand kan opfyldes. Desuden er naturtypen afgørende for, hvor følsomt området er overfor påvirkningerne. Kvælstof udledes primært fra landbruget, men også punktkilder såsom renseanlæg, industri og regnvandsbetingede udløb bidrager til kvælstofbelastningen. Fosfor udledes historisk set primært fra renseanlæg og industri, men er i de sidste år blevet kraftigt reduceret. Fosforudledningen er styret af de årlige regnmængder. Kystnære områder er især følsomme overfor tilførsel af kvælstof og søer er især følsomme overfor tilførsel af fosfor. Høj belastning giver grobund for øget algevækst, der kan forårsage udskygning af bundflora (makroalger og ålegræs), og det vil bevirke, at levesteder for smådyr og fisk forsvinder. Ydermere forbruges ilten, når algerne dør, hvilket kan forårsage iltsvind og medvirke til, at bundlevende dyr dør eller migrerer væk fra området. Svovlbrinte kan også udvikles i forbindelse med iltsvind. Gassen er meget giftig og påvirker organismer i både bund og vandsøjle. Iltkoncentrationen er den vigtigste parameter for den økologiske tilstand i vandløb. Tilførsel og nedbrydning af organiske stoffer samt strømforhold er styrende for iltkoncentrationen. God iltkoncentration i vandløb giver basis for et rigt dyreliv og et sundt vandløb. Vandløbenes tilstand er desuden påvirket af de fysiske og morfologiske forhold i og omkring vandløbet, såsom faunaspærringer, regulering, vandløbsvedligeholdelse mv. Vandmiljøet påvirkes forskelligt afhængigt af typen af udledning: Udledning fra renseanlæg: Der sker en konstant belastning med organiske stoffer, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer samt hydraulisk belastning. Udledning ved overløb fra fælleskloakerede oplande: Der sker momentane hydrauliske belastninger, og der er høj belastning med organisk stof, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Udledning af regnvand fra separatkloakerede oplande: Der sker momentane store hydrauliske belastninger, som kan medføre erosion i vandløbene, og udledning af næringsstoffer til vandmiljøet øges. Desuden kan der ske en forringelse af vandløbets fysiske forhold og ødelæggelse af gydebanker mm.

8 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 7 af 26 Udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land (dvs. ejendomme, der ikke er kloakerede, men hvor spildevandet ledes til en septiktank med afløb til vandløb, sø eller sivebrønd): Der sker en konstant belastning med organiske stoffer, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Kystvandenes målsætning for tilstand er fastlagt i regionplanerne og er gældende frem til vedtagelsen af vandplanerne. På nuværende tidspunkt foreligger vandplanerne i udkast og der er gennemført teknisk forhøring af planerne. I denne miljøvurdering tages udgangspunkt i vandplanernes målsætninger. 4.1 VANDPLAN FOR LILLEBÆLT/FYN Assens Kommune Vandplanen dækker ca km 2 og og omfatter først og fremmest Assens Kommune, Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune samt mindre dele af Ærø, Faaborg-Midtfyn og Odense Kommuner. Næringsstoffer Vandplanen fastsætter følgende mål for området: Der skal reduceres med 304 tons kvælstof (en reduktion på ca. 22 % i forhold til i dag) og 4,6 tons fosfor. Af den samlede reduktion af kvælstof forventes 42 % af reduktionen at ske fra 2012 ved brug af kvælstofkvoter. Reduktion af kvælstof-udledningen sker primært af hensyn til kystvandene herunder Lillebælt og Helnæs Bugt samt flere mindre nor og fjorde. Reduktionen af fosfor sker primært af hensyn til søerne i området. For at nå målet skal der bl.a. udlægges mindst 152 ha vådområder til kvælstoffjernelse, ud af i alt ha på landsplan. Desuden skal cirka 11 ha ådale oversvømmes med henblik på fosforfjernel-

9 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 8 af 26 se ud af i alt ha på landsplan. Dertil kommer en række andre virkemidler omfattet af Regeringens aftale om Grøn Vækst - herunder etablering af yderligere efterafgrøder på cirka ha landbrugsareal.. Punktkilder Spildevandsproblemer skal løses både i forhold til store regnvandsmængder og beboelser, der ikke er kloakeret. Planen lægger op til indsats på ca. 40 regnbetingede udløb og ca. 140 ejendomme i det åbne land. Vandløb Ca. 304 km ud af områdets i alt ca. 840 km vandløb skal forbedres for at få et bedre dyreog planteliv. Indsatsen omfatter ophør af eller ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte strækninger og anden restaurering af vandløbene. Desuden skal der skabes passage ved 215 spærringer. Grundvand Indvinding af vand i området påvirker ca. 120 km vandløb. Der gennemføres ikke i den sammenhæng indsats over for vandindvindinger i denne planperiode. 4.2 VANDPLAN FOR ODENSE FJORD Assens Kommune Vandplanen dækker ca km 2 og berører 7 kommuner: Nordfyns, Odense, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn samt mindre dele af Assens, Nyborg og Svendborg Kommuner. Næringsstoffer Vandplanen sætter følgende mål for området: Der skal reduceres med 649 tons kvælstof (en reduktion på ca., 35 % i forhold til i dag). Af den samlede reduktion af kvælstof forventes 59 % af reduktionen at ske fra 2012 ved brug af kvælstofkvoter. Hertil kommer, at der skal reduceres med 6 tons fosfor. Reduktionen af

10 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 9 af 26 kvælstofudledningen sker primært af hensyn til kystvandene herunder Odense Fjord. Reduktionen af fosfor sker primært af hensyn til søerne i området. For at nå skal der bl.a. udlægges mindst 432 ha vådområder til kvælstoffjernelse (ud af ha på landsplan). Desuden skal cirka 12 ha ådale oversvømmes med henblik på fosforfjernelse ud af i alt 3000 ha på landsplan. Dertil kommer en række andre virkemidler omfattet af Regeringens aftale om Grøn Vækst - herunder etablering af yderligere efterafgrøder på cirka ha. landbrugsareal.. Punktkilder Spildevandsproblemer skal løses både i forhold til store regnvandsmængder og beboelser, der ikke er kloakeret. Planen lægger op til en indsats på ca. 40 regnbetingede udløb og ca. 445 ejendomme i det åbne land. Vandløb Ca. 396 km ud af områdets ca km vandløb skal forbedres for at få et bedre dyreog planteliv. Indsatsen omfatter ophør af eller ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte strækninger og anden restaurering af vandløbene. Desuden skal der skabes passage ved 205 spærringer. Grundvand Indvinding af vand i området påvirker ca. 305 km vandløb. Der gennemføres ikke i den sammenhæng indsats over for vandindvindinger i denne planperiode.

11 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 10 af 26 5 MILJØVURDERING 5.1 METODE 0-alternativet og planforslaget vurderes i forhold til de relevante forhold, der er afdækket i scopingfasen samt i forhold til den nuværende miljøstatus. I bilag 1 er resultatet af scopingen vist og begrundet. Tabel 5.1 Oversigt over tiltag i de tre spildevandssituationer: Status, 0-alternativ og planforslag. Status 0 alternativ Planforslag Spildevandsstrukturen er bevaret for kommunen i henhold til planerne for de gamle kommuner: Aarup Kommunes Spildevandplan, , Assens Kommunes Spildevandsplan, , Haarby Kommunes Spildevandsplan, , Glamsbjerg Kommunes Spildevandsplan , Tommerup Kommunes Spildevandsplan og Vissenbjerg Kommune Spildevandsplan Ingen renseanlæg nedlægges. Kloakfornyelse ved bevarelse af fællessystemerne ingen separering. Ingen kloakering af ejendomme i det åbne land, men påbud om forbedret rensning ved alle ejendomme, hvor spildevandsløsningen ikke lever op til rensekravet. Skærpede krav til kvaliteten af udledt spildevand (renseanlæg). Centralisering af spildevandsrensningen om Vissenbjerg Renseanlæg samt Assens Renseanlæg på sigt. I planperioden nedlægges de første to renseanlæg som led i planen. Kloakering af ejendomme i det åbne land samt påbud om forbedret rensning ved alle øvrige ejendomme, hvor spildevandsløsningen ikke lever op til rensekravet. Kloakfornyelse ved separering af fællessystemer. Skærpede krav til kvaliteten af udledt spildevand (renseanlæg) Miljøvurderingen omfatter dels en kvantitativ vurdering af udledningerne af organisk stof og næringsstoffer samt en kvalitativ vurdering i forhold til relevante aspekter i forbindelse med spildevandsplanen. For næringsstoffer er der fokuseret på kystvande, mens der for vurderingen af den nye centraliserede renseanlægsstruktur tillige er fokuseret på lokale forhold i vandløbene. 5.2 STRUKTUR FOR SPILDEVANDSRENSNING For Assens Spildevand a/s har Orbicon A/S miljøvurderet ny struktur for spildevandsrensning. Der henvises til rapporten Assens Forsyning, Miljøvurdering af ny strukturplan for spildevand /2/ for nærmere detaljer. Vurderingen af konsekvenser for kystområderne for så vidt angår udledning af stofmænger er dog baseret på beregninger foretaget i forbindelse med nærværende miljøvurdering. For Assens Kommune (senere Assens Spildevand a/s) har EnviDan A/S uarbejdet rapporten Assens Kommune. Fremtidig spildevandsstruktur planlægning /3/. Her er der peget på nedenstående struktur, som har dannet baggrund for spildevandsplanlægningen.

12 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 11 af 26 Tabel 5.2 Skematisk oversigt, strukturændring. Renseanlæg Primær udledning Kystvand Afskæres til Kystvand Assens Torø Vig Torø Vig Å Strand Lillebælt Lillebælt Helnæs Helnæs Bugt Helnæs Bugt Haarby Haarby Å Helnæs Bugt Gummerup Haarby Å Helnæs Bugt Aarup Brende Å Bredningen Holmehave Holmehave Bæk Odense Fjord Vissenbjerg Brende Å Bredningen Tommerup St. Brende Å Bredningen Ørsted Puge Mølle Å Aborg Minde-Nor Assens Vissenbjerg Torø Vig Bredningen I det følgende gennemgås miljøkonsekvenserne for indførelse af en ny renseanlægsstruktur. Der er fokuseret på vandløb, hvor ophør af spildevandsudledningen medfører en nedsat vandføring samt vandløb, hvor der sker øget spildevandsudledning som følge af strukturændringen. Beskrivelsen bygger generelt på /2/ Ørsted Renseanlæg Der er i /2/ foretaget en vurdering af konsekvenserne for vand og natur ved Puge Mølle Å samt Brende Å i forbindelse med afskæring af spildevandet fra Ørsted til Vissenbjerg. Vurderingen forholder sig til følgende spørgsmål: Kan nedlæggelse af renseanlægget ved Ørsted bevirke, at vandføringen falder yderligere med risiko for lejlighedsvis udtørring af vandløbet med deraf følgende konsekvenser for fisk og smådyr i Puge Mølle Å? I /2/ vurderes, at spildevandsudledningen fra Ørsted Renseanlæg har en negativ indflydelse på mulighederne for overholdelse af vandløbets målsætning. Samtidig er faunaen sandsynligvis påvirket af en lav vandføring i sommermånederne, da medianminimumvandføringen blev målt til 1 l/s. I /2/ konkluderes, at en afskæring af spildevandet fra Ørsted Renseanlæg ikke umuliggør en målopfyldelse, for så vidt angår de fysiske forhold. Dertil kommer, at reduktionen af BI5-belastningen vil forbedre grundlaget for målopfyldelse. Dog anbefales i /2/, at Puge Mølle Å restaureres for at skabe grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumsvandføring ved nedlæggelse af Ørsted Renseanlæg. Restaureringen vil skabe en større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten samt stedvis (ved stryg) større vandhastighed Renseanlæggene Holmehave og Tommerup St. I /2/ er der foretaget en vurdering af konsekvenserne for miljøtilstanden i Holmehave Bæk og den øvre del af Brende Å ved nedlæggelse af Tommerup St. Renseanlæg og Holmehave Renseanlæg. Brende Å: Miljøtilstanden i Brende Å ved Tommerup St. Renseanlæg er ifølge /2/ svagt påvirket af spildevandsudledning, og målsætningen er ikke opfyldt. Medianminimums vandføring i Brende Å er i /2/ vurderet til ca. 1 l/s. I sommerperioden er den naturlige vandføring lav på denne strækning af Brende Å, men det kan ikke udelukkes, at 3 vandføringsboringer nær vandløbet påvirker vandføringen.

13 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 12 af 26 Tommerup St. Renseanlæg udleder ca. 5 l/s i tørvejrssituationer, hvilket i perioder med lav vandføring udgør en stor del af den samlede vandføring i vandløbet. Selv om afskæring af spildevandet fra renseanlægget bevirker en relativ stor reduktion i minimumsvandføringen i vandløbet, er det i /2/ vurderet, at reduktionen ikke umuliggør målopfyldelse for så vidt angår de fysiske forhold. Dertil kommer ifølge /2/, at nedbringelsen af BI5-belastningen vil forbedre grundlaget for målopfyldelse. En restaurering af vandløbet vil kunne forbedre de fysiske forhold endnu mere og tage hensyn til perioder med lav vandføring. Et restaureringsprojekt bør dog ifølge /2/ medtage en rørlagt strækning opstrøms, da det ikke kan afvises, at den negative påvirkning af vandløbet herfra fortsætter helt ned til efter renseanlægget. Holmehave Bæk: Holmehave Bæk har et reguleret forløb og de fysiske forhold varierer meget før og efter Holmehave Renseanlæg. Målsætningen for Holmehave Bæk er ikke opfyldt. En reduktion af vandføringen i Holmehave Bæk ved nedlæggelse af renseanlægget vil ifølge /2/ næppe i sig selv have negativ effekt på DVFI-værdien, idet reduktion i vandføringen ledsages af en reduceret belastning af organisk stof. Til gengæld vurderer /2/, at den reducerede vandføring vil have negativ indflydelse på fiskefaunaen og opfyldelsen af fiskevandsmålsætningen. Disse negative forandringer skal dog ses i sammenhæng med, at sådanne forhold allerede eksisterer opstrøms renseanlægget, og nu blot vil blive udstrakt til en strækning nedstrøms renseanlægget Renseanlæg ved Hårby og Gummerup I /2/ er foretaget vurdering af risikoen for udtørring af Haarby Å, hvis spildevandet fra renseanlæggene i Hårby og Gummerup fjernes. En medianminimums vandføring på 12 l/s opstrøms Gummerup Renseanlæg betyder, at der er risiko for delvis udtørring af Haarby Å opstrøms Gummerup Renseanlæg. En fjernelse af spildevandsudledningen på 12 l/s har dog ikke nogen konsekvenser opstrøms renseanlægget, men nedstrøms renseanlægget medfører en afskæring af spildevandet en halvering af vandføringen i vandløbet i medianminimumssituationer. Medianminimums vandføring er 129 l/s opstrøms Hårby Renseanlæg. Spildevandsudledningen for Hårby Renseanlæg er 10 l/s. En afskæring af spildevandet er derfor uden betydning for Haarby Å. Med en bundbredde på 3,5 m ved Gummerup Renseanlæg vil en halvering af vandføringen i medianminimumssituationer betyde, at forholdene nedstrøms renseanlægget vil komme til at ligne forholdene opstrøms renseanlægget. Hvor langt nedstrøms Gummerup Renseanlæg vandløbet vil blive påvirket af spildevandsafskæringen er ikke bedømt i /2/. En reduktion af vandføringen efter Gummerup Renseanlæg vil ifølge /2/ ikke i sig selv have en negativ indflydelse på vandløbets DVFI-værdi. Til gengæld vil den reducerede vandføring have negativ indflydelse på fiskefaunaen og dermed på målsætningen som gyde- og opvækstvand for fiskeyngel. Disse negative forandringer skal dog ses i sammenhæng med, at sådanne forhold allerede eksisterer opstrøms Gummerup Renseanlæg, og nu blot bliver udstrakt til en strækning nedstrøms renseanlægget.

14 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 13 af 26 I /2/ anbefales, at der udføres en restaurering af Haarby Å nedstrøms Gummerup Renseanlæg, for at sikre gode levevilkår for fiskefaunaen Vissenbjerg Renseanlæg Vissenbjerg Renseanlæg udleder til det mindre vandløb Assenbølleafløbet. Assenbølleafløbet er 1,7 km langt og løber ud i Herredsgrøften, der 20 m længere nedstrøms løber ud i Brende Å. Brende Å er ca. 27,5 km langt, højt målsat vandløb, som udmunder i Bredningen. I /2/ er følgende spørgsmål vurderet: Vil der være øget oversvømmelsesrisiko for Brende Å pga. den større mængde af vand, der vil komme, når spildevandet fra Ørsted Renseanlæg, Tommerup St. Renseanlæg, Holmehave Renseanlæg og Aarup Renseanlæg føres til Vissenbjerg Renseanlæg? Vandstanden og vandføringen vil generelt blive forhøjet ved udbygningen af Vissenbjerg Renseanlæg, men /2/ konkluderer på baggrund af en række beregninger af vandspejlet i Brende Å, at der ikke er større risiko for oversvømmelser af de vandløbsnære arealer end ved de nuværende forhold. En forøgelse af vandstanden ved medianminimum afstrømningen vil desuden give forbedrede forhold for fisk i vandløbet ved, at der skabes større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten samt stedvis større vandhastighed. I /2/ vurderes endvidere konsekvenserne for miljøtilstanden i Assenbølleafløbet. Konklusionen er, at spildevandsudledningen fra Vissenbjerg Renseanlæg ved de nuværende forhold vurderes at have en negativ indflydelse på BI5 værdien og dermed på DVFI-værdien. En udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg vil ifølge /2/ sandsynligvis medføre et fald i koncentrationen af organisk stof i vandløbet på trods af den øgede spildevandsmængde og dermed være med til at forbedre tilstanden. Overordnet set finder /2/ således, at en udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg ikke umuliggør en målopfyldelse, for så vidt angår de fysiske forhold. Dertil kommer, at reduktionen af BI5-belastningen vil forbedre grundlaget for målopfyldelse Konsekvenser for kystområderne Med henblik på at vurdere strukturplanens konsekvenser for kystområderne, er der foretaget beregning af de udledte mængder af kvælstof, fosfor og organisk stof til kystområderne. Afstrømningsmæssigt er kysten delt op i følgende vandområder: Bredningen Aborg Minde Nor Emtekær Nor Bogø Nor Torø Vig Båring Vig Helnæs Bugt Lillebælt Odense Fjord Kyststrækningernes omtrentlige beliggenhed og udstrækning er fundet på baggrund af 4 cm kort. Herefter er afstrømningsarealerne til de enkelte kyststrækninger fundet ud fra landdækkende oplandskort som DMU udarbejde i forbindelse med basisanalysen i Det vil sige, at de selvstændige oplande er fundet ved at kombinere de enkelte deloplande til ét samlet opland til hvert vandområde, hvilket giver følgende billede:

15 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 14 af 26 Båring Vig Lillebælt Bregningen Emtekær Nor Bogø Nor Aborg Minde-Nor Odense Fjord Lillebælt Torsø Vig Helnæs Bugt For at belyse strukturplanens betydning for kystområderne i forhold til 0-scenariet er der foretaget en meget overordnet beregning af udledningerne fra renseanlæggene fordelt på de enkelte kystområder. Uden at kompromittere vurderingen er der forudsat en række forenklinger i forudsætningerne: Vandmængden forudsættes i såvel 0-scenarie som planforslag at udgøre 125 l/pe/døgn Belastningen forudsættes uændret i status, 0-scenarie og planforslag. Fremtidige rensegrader for planscenariets udbyggede renseanlæg i Assens og Vissenbjerg) er forudsat at kunne leve op til de bedste nuværende rensegrader på de eksisterende renseanlæg. Ingen stofomsætning, resultater direkte fremført til kystområderne.

16 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 15 af 26 Herefter følger angivelse af forudsætninger vedr. rensegrader samt beregning af udledninger ved status, 0-scenarie og planforslag. Tabel 5.3 Nuværende og fremtidige rensegrader Renseanlæg Nuværende rensegrader Fremtidige rensegrader BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l Assens Centralrenseanlæg 12,4 5,0 0,6 1,8 2,5 0,2 Å Strand Renseanlæg 3,9 4,4 1,0 Helnæs Renseanlæg 11,3 11,0 1,7 Gummerup Renseanlæg 3,8 3,4 0,2 Ørsted Renseanlæg 0,7 1,9 0,3 Hårby Renseanlæg 2,3 2,2 0,3 Holmehave Renseanlæg 2,3 3,0 0,3 Tommerup St. Renseanlæg 1,9 3,0 0,3 Vissenbjerg Renseanlæg 2,1 5,3 0,3 1,8 2,5 0,2 Årup Renseanlæg 1,6 2,0 0,2 Tabel 5.4 Udledninger fra renseanlæggene med/uden strukturplan Renseanlæg Uden strukturplan, 0-scenarie Med strukturplan BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år Assens Centralrenseanlæg Å Strand Renseanlæg Helnæs Renseanlæg Gummerup Renseanlæg Ørsted Renseanlæg Hårby Renseanlæg Holmehave Renseanlæg Tommerup St. Renseanlæg Vissenbjerg Renseanlæg Årup Renseanlæg I alt Ændring Tabel 5.5 Udledninger fra renseanlæggene fordelt på kystområder Uden strukturplan, 0-scenarie Med strukturplan Kystområde BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år Torø Vig Lillebælt Helnæs Bugt Aborg Minde Nor Odense Fjord Bredningen

17 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 16 af 26 Tabel 5.6 Udledninger fra renseanlæggene fordelt på kystområder. Ændring fra 0-scenarie til planforslag Ændring fra 0-scenarie til planscenarie Kystområde BI 5 Tot-N Tot-P kg/år kg/år kg/år Torø Vig Lillebælt Helnæs Bugt Aborg Minde-Nor Odense Fjord Bredningen I alt Med de opstillede forudsætninger ses, at den centraliserede rensestruktur vil medføre en markant reduktion i udledte stoftmængder til kystområderne set i forhold til en bibeholdelse af den nuværende rensestruktur. Eneste undtagelse er Bredningen, hvor der ses en marginal forringelse på organisk stof samt fosfor, men denne stigning vurderes ubetydelig i forhold til, hvad der ellers udledes af Total-P til Bredningen.

18 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 17 af DET ÅBNE LAND I Regionplan 2005 samt udkast til vandplaner, januar 2010 er de forureningsfølsomme vandløbsoplande udpeget (renseklasseoplande), jf. nedenstående kortudsnit. I disse oplande skal der ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendommene, med det mål at opfylde recipientkvalitetsmålsætningerne for vandløb og søer. Status I Assens Kommune er der knap ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Bortskaffelsen af spildevand, jf. BBR, fremgår af nedenstående oversigt.

19 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 18 af 26 De udpegede områder i Assens Kommune er opdelt i to renseklasser: Renseklasse SOP: Spildevandet skal renses for organisk stof, ammonium/ammoniak og fosfor. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes ved udledning i oplande til stillestående vandområder som søer, moser og nor med manglende opfyldelse af målsætningen. Renseklasse SO: Spildevandet skal renses for organisk stof og ammonium/ammoniak. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes typisk ved udledning til vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Indenfor oplande med krav om renseklasse SOP findes 1754 ejendomme, hvoraf de 1331 ejendomme overholder rensekravet. Indenfor oplande med krav om renseklasse SO findes 860 ejendomme, hvoraf de 547 ejendomme overholder rensekravet. Det betyder, at 736 ejendomme skal kloakeres eller udføre forbedret spildevandsrensning, der kan leve op til renseklasse SOP eller SO alt efter hvilket område ejendommene befinder sig i. 0-scenariet: For alle ejendomme, der skal have forbedret rensning vælges nedsivningsanlæg, hvor dette ikke konflikter med lovbestemte beskyttelseszoner på hhv. 300 m og 150 m fra drikkevandsindvindinger og markboringer. For øvrige ejendomme vælges en renseløsning, der svarer til et minirenseanlæg indenfor den aktuelle renseklasse. Alle ukloakerede ejendomme med en spildevandsløsning, der overholder det rensekrav, hvori ejendommen er beliggende, fortsætter med den nuværende løsning. Spildevandsplanen: 297 ejendomme kloakeres og tilsluttes offentligt renseanlæg. For øvrige ejendomme forudsættes valg af nedsivningsanlæg, hvor dette ikke konflikter med lovbestemte beskyttelseszoner på hhv. 300 m og 150 m fra drikkevandsindvindinger og markboringer.

20 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 19 af 26 For øvrige ejendomme vælges en renseløsning, der svarer til et minirenseanlæg indenfor den aktuelle renseklasse. Øvrige ukloakerede ejendomme med en spildevandsløsning, der overholder det rensekrav, hvori ejendommen er beliggende, fortsætter med den nuværende løsning. Der er foretaget beregninger af udledningerne fra de ukloakerede ejendomme med henblik på at sammenligne udledningerne til kystområderne for henholdsvis status, 0- scenarie og planforslag. De vigtigste forudsætninger for beregningen: Samtlige ca ukloakerede ejendomme indgår i beregninger og hver adresse er relateret til overordnet vandplansniveau (Lillebælt og Odense Fjord) samt opdelt på de enkelte delvandområder (kyststrækninger). Udfra rensegraden (altså hvor meget, der fjernes ved de enkelte renseløsninger) summeres de enkelte belastninger til hvert delvandområde. For ejendomme, der kloakeres, er spildevandet i henhold til strukturplanen for renseanlæg henført til enten Assens eller Vissenbjerg, hvor spildevandet forudsættes renset iht. de koncentrationsniveauer, der fremgår afsnittet vedr. ny spildevandsstruktur. Tabel 5.7 Statusudledning fra ukloakerede ejendomme i det åbne land Hoved vandområde Aborg Minde Nor Bogø Nor Båring Vig Emtekær Nor Vandområde Helnæs Bugt Lillebælt Odense Fjord Torø Vig Bredningen I.12 Lillebælt Adresser [stk] BI5 [kg/år] TN [Kg/år] P[kg/år] I.13 Odense Fjord Adresser [stk] BI5 [kg/år] TN [Kg/år] P[kg/år] Adresser [stk] Samlet BI5 [kg/år] Samlet TN [kg/år] Samlet TP [Kg/år] Total

21 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 20 af 26 Tabel 5.8 Udledning ved 0-scenarium Vandområde Hoved vandområde Aborg Minde Nor Bogø Nor Båring Vig Emtekær Nor Helnæs Bugt Lillebælt Odense Fjord Torø Vig I.12 Lillebælt Adresser [stk] BI5 [kg/år] TN [Kg/år] P[kg/år] I.13 Odense Fjord Adresser [stk] BI5 [kg/år] TN [Kg/år] P[kg/år] Adresser [stk] Samlet BI5 [kg/år] Samlet TN [kg/år] Samlet TP [Kg/år] Total Tabel 5.9 Udledning ved planforslag Vandområde Hoved vandområde Aborg Minde Nor Bogø Nor Båring Vig Emtekær Nor Helnæs Bugt Lillebælt Odense Fjord Torø Vig Bredningen Bredningen I.12 Lillebælt Adresser [stk] BI5 [kg/år] TN [Kg/år] P[kg/år] I.13 Odense Fjord Adresser [stk] BI5 [kg/år] TN [Kg/år] P[kg/år] Adresser [stk] Samlet BI5 [kg/år] Samlet TN [kg/år] Samlet TP [Kg/år] Total Tabel 5.9 Forbedring i forhold til status 0-scenarie Planforslag Samlet BI5 [kg/år] Samlet TN [kg/år] Samlet TP [Kg/år] Det fremgår af beregningerne, at der ved såvel 0-scenarie som ved spildevandsplanens planforslag vil være tale om en markant reduktion af de udledte stofmængder.

22 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 21 af KVALITATIV VURDERING Centraliseringen af renseanlægstrukturen vil medføre en forbedring af renseeffektiviteten ved nedlæggelse af nedslidte og gamle renseanlæg. De renseanlæg, der nedlægges kan ikke leve op til nuværende og/eller fremtidige rensekrav, og afskæres derfor til renseanlæg med bedre renseforhold og skærpede rensevilkår samt bedre vilkår i forhold til slamhåndtering. De økonomiske aspekter i optimeringen af renseanlæggene er desuden medregnet i Spildevandsplanen, men disse vil ikke yderligere blive behandlet i denne miljøvurdering. Det forventes, at øget separatkloakering, kloakering af ejendomme i det åbne land, sanering og etablering af regnvandsbassiner, vil forbedre miljøstatus for de recipienter, hvortil der er direkte udledning af spildevand. Det bevirker, at Assens Kommune bedre vil kunne leve op til kravene i vandplanerne. Dette gælder især i områder, hvor der ikke længere vil ske udledning af spildevand fra ukloakerede ejendomme eller fra overløb med spildevand i forbindelse momentane regnvandshændelser og fra ejendomme i det åbne land, hvor der er etableret forbedret rensning. Ved separatkloakering etableres separat udledning af regnvand efter den nødvendige forsinkelse i bassinanlæg og efter forudgående rensning Rensning Det forventes, at renseeffektiviteten og rensegraden bliver forbedret med den nye struktur for spildevandsrensning idet utidssvarende renseanlæg bliver nedlagt, og spildevandet føres til større anlæg med bedre renseteknikker og skærpede krav til afløbskvalitet. Desuden er effektiviteten af rensningen bedre, jo mindre grad af overfladevand, der tilledes renseanlæggene Hydraulisk belastning af recipienter og miljøfremmede stoffer Ved øget separatkloakering mindskes risikoen for momentane overløb med spildevand og dermed hydraulisk belastning af vandløb. Tilledning af regnvand til recipienter kan desuden resultere i øget tilførsel af miljøfremmede stoffer, men ved etablering af forsinkelsesbassiner, hvor slam og herved miljøfremmede stoffer bundfældes, kan tilførslen mindskes væsentligt. I forhold til 0-scenariet indeholder spildevandplanen meget skærpede og præcise anvisninger til håndtering af regnbetingede udløb Forureningstilstanden i vandløb Ved planforslaget vil vandløbene Puge Mølle Å, Haarby Å og Holmehave Bæk ikke længere få tilledt spildevand, hvorfor vandkvaliteten må forventes at blive forbedret. Ved reduktion eller nedlæggelse af overløb forventes vandløbenes miljøstatus yderligere at kunne forbedres, som følge af spildevandplanens tiltag. Indsatsen i det åbne land forventes at resultere i en markant forbedring af miljøstanden i en lang række vandløb uanset valg af 0-scenarie eller planforslag. Dog vurderes planforslaget at udgøre den mest gunstige løsning for vandmiljøet i vandløbene grundet kloakeringen af 297 ejendomme, der i 0-scenariet ville skulle håndtere spildevandet ved decentrale spildevandsanlæg Forureningstilstanden i kystnære områder Generelt gælder for alle de kystnære områder, at udledningen af næringssalte falder markant ved indførelse af en ny struktur for spildevandsrensningen i kommunen. I forhold til den samlede belastning af kystområderne vil dette være et godt bidrag, men dog ikke særligt markant. Der forventes derfor begrænset positiv påvirkning i forbindelse med spildevandsplanen

23 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 22 af Natura 2000-områder EU s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Dvs. Natura 2000 områderne repræsenterer de største og mest sårbare danske naturområder. Natura 2000-planerne består af en delplan for hvert Natura 2000-område. Hver delplan omfatter et udpegningsgrundlag, et langsigtet mål for området samt et indsatsprogram med mulige virkemidler for perioden Indsatsen for at beskytte Natura 2000-områderne bygger på den grundlæggende beskyttelse, som allerede er fastsat i lovgivningen. I de målrettede virkemidler indgår reduktion af fosfor og kvælstof via vandplanlægningen. Det vurderes, at Spildevandsplanen har betydning for Natura 2000 område nr. 112 Lillebælt (Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47). Ifølge Natura basisanalysen udarbejdet i 2006 af Fyns Amt tilføres habitatområdet i Lillebælt næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra renseanlæg, særskilte industriudledninger samt diffuse udledninger - primært fra landbruget. Desuden tilføres næringsstoffer fra det øvrige tilstødende farvand nord og sydfra i Lillebælt. De største nærliggende bysamfund til habitatområdet på Fynssiden udgøres af Middelfart og Assens. Habitatområdet belastes også ved udledning af renset spildevand via vandløbene, hvoraf Brende Å og Puge Mølleå udgør de største kilder på Fynssiden. Det er vurderet/beregnet, at Spildevandsplanen samlet set medfører en reduktion af de udledte stofmængder til Lillebælt, hvorfor spildevandsplanen ikke anses for at være i strid med Natura 2000-planlægningen Placering af nye anlæg inklusive regnvandsbassiner I forbindelse med etableringen af nyanlæg, som regnvandsbassiner, ledninger og lign. skal det undersøges, om der er landskabelige og geologiske interesseområder, fredede og beskyttede naturområder, kulturhistoriske forhold mv. som skal indpasses i den endelige placering. Ledningsarbejder vil ikke medføre varige ændringer i landskabet, og planens betydning for landskabsmæssige forhold vil derfor være begrænset. Nedlæggelse af renseanlæg kan i et vist omfang og helt lokalt genskabe landskabelige værdier. Generelt vil nye regnvandsbassiner blive placeret ved eksisterende udløb, hvorfor der forventes at være en væsentlig fremtidig reduktion af stofudledning til disse recipienter. Anlæggenes karakter taget i betragtning vurderes risikoen for betydelige interessekonflikter mellem påtænkte anlæg og eventuelle fortidsminder og arkæologiske fundsteder at være ringe. Al anlæggelse af regnvandsbassiner såvel som udledning af renset spildevand og overfladevand skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Assens Kommune under hensyntagen til gældende lovgivning såvel som den naturmæssige og rekreative værdi af de berørte områder Slamhåndtering Den samlede slamproduktion på renseanlæggene i Assens Kommune er på ca. 980 tons tørstof slam pr. år, hvoraf de ca. 440 tons tørstof slam håndteres i slammineraliseringsanlæg. Slammet slutdeponeres som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Assens Kommunes målsætning for slamhåndtering er, at slammet skal kunne anvendes som jordforbedringsmiddel på landbrugsjord. Dette indebærer, at slammet skal kunne overholde grænseværdierne for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet i henhold til gældende slambekendtgørelse.

24 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 23 af Jord Generelt er alle byområder områdeklassificerede, hvorfor bortskaffelse af jord fra disse områder skal anmeldes til kommunen, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. I Assens Kommune er der ligeledes en række forureningskortlagte arealer iht. Jordforureningsloven, hvor der skal tages en række hensyn ift. forureningen. Ved placeringen af regnvandsbassiner, ledningsarbejder etc. skal det således undersøges, om der udføres jordarbejder i områdeklassificerede områder og/eller på forureningskortlagte arealer. Det er vigtigt at indtænke disse eventuelle forureningsproblematikker tidligt i planlægningen, da de kan fordyre et eventuelt projekt Grundvand I Assens Kommune er der ca ejendomme i det åbne land. Spildevandet fra ejendommene ledes typisk til septiktank med afløb til vandløb, sø eller nedsivningsanlæg, der kan være udformet som en sivebrønd eller et godkendt nedsivningsanlæg med sivestrenge. For ejendomme, der har en spildevandsløsning, hvor husspildevandet delvist nedsiver i sivebrønde eller drænledninger på vej til vandløb eller søer, vil en fremtidig kloakering og forbedret rensning bidrage til en beskyttelse af drikkevandressourcen fra påvirkning med nedsivende spildevand. I forbindelse med fremtidige valg af spildevandsløsninger, kan nedsivningsanlæg kun vælges, når nedsivning er mulig ift. jordart, grundvandsspejl samt afstandskrav til vandindvindinger mv. Ledningsanlæg skal være tætte for at imødegå risiko for ud- og nedsivning af spildevand, og således undgå påvirkning af grundvandsressourcen. Den forbedrede rensning og øgede kloakering i det åbne land resulterer i, at der nedsives mindre spildevand. Ved planforslaget vil der således ske en reduktion i stofudledningen til grundvandet via nedsivning Kemikalier, miljøfremmede stoffer Fosforfjernelse sker ved kemisk fældning i større eller mindre omfang på størstedelen af renseanlæggene i Assens Kommune, hvilket har betydning for forbruget af kemikalier. Ved både 0-alternativet og planforslaget forventes der fortsat at blive anvendt kemisk fosforfjernelse, så kemikalieforbruget på renseanlæggene mindskes ikke væsentlig i forbindelse med planforslaget. Miljøfremmede stoffer i spildevandet, herunder tungmetaller, PAH er og klorerede forbindelser, opkoncentreres i spildevandsslammet i forbindelse med spildevandsrensningen. Der findes dog kun små mængder af miljøfremmede stoffer (DMU 2005) og udledningen af stoffer til vandmiljøet via spildevand er minimalt Sikkerhed og sundhed Assens Kommune har obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke og krav om privat tømningskontrakt for samletanke. Ifølge planforslaget vil der blive etableret forbedret spildevandsrensning i det åbne land, så de gældende rensekrav overholdes. Dette vil reducere udledningen af urenset og dårligt renset spildevand. Generelt vil disse tiltag reducere forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier i recipienterne og forbedre hygiejne/æstetik omkring udløbende i forhold til 0-alternativet.

25 Assens Spildevandsplan , miljøvurdering 24 af 26 6 ANBEFALINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 6.1 VALG MELLEM 0-ALTERNATIV OG PLANFORSLAG Ved gennemførelse af Spildevandsplan for Assens Kommune vil rensningen af spildevand blive centraliseret på færre renseanlæg, spildevandsrensningen i det åbne land forbedres, og der vil blive foretaget øget separatkloakering. Som følge af Spildevandsplanen vil de fleste vandløbsrecipienter i kommunen med større sandsynlighed kunne opnå deres målsætning, idet renseanlæg, der udleder til vandløb nedlægges. Der vil ske en klar reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer til kystområderne, dog vil udledningen til Bredningen være marginalt øget, men dog udgøre en lille andel af den samlede næringsstofbelastning (primært kvælstof fra landbrug) til recipienten. For det åbne land er der ifølge de gennemførte beregninger overordnet set ikke nogen stor forskel i de udledte stofmængder til vandmiljøet. Såvel ved 0-alternativet som ved planforslaget opnås en markant forbedring i forhold til status. Spildevandsplanen indebærer dog en højere reduktion af de udledte stofmængder, ligesom kloakeringen af de 297 ejendomme vil betyde en større sikkerhed for effektiv rensning af spildevandet. Kloakeringerne er planlagt, hvor denne løsning vurderes at være en mere attraktiv løsning målt på den langsigtede anlægs- og driftsøkonomi. Dette er set i forhold til alternativet, der sandsynligvis fortrinsvist ville være minirenseanlæg i områderne, hvor kloakeringerne er planlagt. På baggrund af miljøvurderingen anbefales spildevandsplanen frem for 0-alternativet. 6.2 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Jævnfør miljøvurderingen vil nedlæggelse af renseanlæggene Ørsted, Tommerup St. og Gummerup være til gavn for vandmiljøet, men lokalt vil projekterne betyde en reduceret minimumsvandføring. Det er konkluderet, at en afskæring af spildevandet ikke umuliggør en målopfyldelse i de pågældende vandløb, men det vil være nødvendigt at udføre afbødende foranstaltninger for at skabe grundlag for målopfyldelse ved den reducerede minimumsvandføring ved nedlæggelse af renseanlæggene. Vandløbsrestaureringer anbefales derfor som afværgeforanstaltninger i Puge Mølle Å (nedlæggelse af Ørsted Renseanlæg), Brende Å (nedlæggelse af Tommerup St. Renseanlæg) og Hårby Å (Nedlæggelse af Gummerup Renseanlæg). Restaureringen vil skabe en større vanddybde, gode levesteder i form af grus og sten samt stedvis (ved stryg) større vandhastighed. Vådområdeprojekter er et vigtigt element i opnåelse af målene i vandplanerne. Assens Kommune og Assens Forsyning a/s vil løbende være opmærksom på synergieffekter mellem spildevandsprojekter og vådområdeprojekter. Vådområdeprojekter vil f.eks. kunne bidrage til at reducere effekten af øget udledning fra de offentlige renseanlæg.