Landdistriktspolitikken. Udgivet af Næstved Kommune Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Transkript

1 politik for landdistrikterne

2 Landdistriktspolitikken Udgivet af Næstved Kommune Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Landdistriktspolitikken kan hentes i Borger- Service og på kommunens biblioteker eller på Oplag: Forside: Holløse Mølle Fotos: Fotograf Adam Grønne, Portrætsfotos: Niels Weiglin Layout og produktion: Glumsø Bogtrykkeri A/S,

3 Landdistriktspolitikken Forord Brug landdistriktspolitikken Hvor bor borgerne i landdistrikterne Borgernes bidrag til landdistriktspolitikken Strategi Sammenhængen mellem strategi og Kommuneplanen. 13 Indflydelse og dialog Bosætning Familie børn, unge og ældre Samlingssteder kultur og fritid Trafik og transport Erhverv og arbejde Natur Borgerservice

4

5 Forord Efter kommunesammenlægningen har vi en kommune, hvor halvdelen af borgerne bor i landdistrikterne. Med denne nye tværgående landdistriktspolitik vil vi i Næstved Byråd melde åbent ud om, hvordan vi vil arbejde for at styrke udviklingen i landdistrikterne. Landdistriktspolitikken indeholder byrådets.strategi for udvikling i landdistrikterne. Politikken rummer også helt konkrete bud på, hvad byrådet vil gøre for at føre strategien ud i livet ud i lokalområderne. I byrådet har vi forsøgt at tænke langsigtet og se udviklingen i landdistrikterne i et 12 årigt perspektiv. Men det er selvfølgelig vanskeligt, at give et bud på fremtiden landdistriktspolitikken er byrådets bedste bud nu. Vi betragter landdistriktspolitikken som en dynamisk politik, der med jævne mellemrum skal revideres. For at prioritere indsatsen i landdistrikterne, skal det nye byråd, som vælges i november 2009, i starten af næste valgperiode udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at landdistriktspolitikken realiseres. I handlingsplanen prioriteres år for år de indsatser, der er mulighed for at gennemføre set i forhold til den økonomiske situation. Ved afslutningen af næste valgperiode er det tanken at evaluere indsatsen for at få en pejling på, hvordan det går. Evalueringen skal skabe klarhed over, om der er behov for at justere indsatsen og landdistriktspolitikken. Det er byrådets forhåbning, at vi med landdistriktspolitikken har lagt en synlig ramme for et frugtbart samarbejde omkring udvikling i landdistrikterne en ramme som lokalområderne skal være med til at fylde ud, for at vi sammen kan skabe lokal udvikling og dermed udvikling for hele Næstved Kommune. Lene Koustrup Madsen Formand for Udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati Henning Jensen Borgmester 3

6

7 Brug landdistriktspolitikken Landdistrikterne er et stort aktiv for hele Næstved Kommune, og landdistriktspolitikken skal gøre det muligt i højere grad at udvikle dette aktiv. Med politikken vil vi i Næstved Byråd skabe rammerne for, at det er attraktivt at bo i kommunens landdistrikter. Vores vision er på baggrund af det lokale engagement: at skabe de bedste rammer for udvikling og livskvalitet for borgerne, virksomhederne og foreningerne i landdistrikterne. I byrådet har vi ansvaret for rammerne for en fortsat udvikling i landdistrikterne, og vi vil gennem arbejdet med landdistriktspolitikken og politikker på alle fagområder overveje, hvordan der bliver skabt værdi for landdistrikterne og dermed for hele kommunen. Landdistriktspolitikken er en redegørelse for vores politik og udviklingsstrategi for landdistrikterne i kommunen. Politikken samler de pejlemærker, der er udlagt for landdistriktsudvikling i politikkerne for de forskellige fagområder og i kommunens samlede strategi Ny kommune. ny fremtid. Vi giver altså rammerne, og vi forventer, at I som borgere og virksomheder udfylder rammerne og bidrager til at skabe et indhold, som passer til det enkelte lokalområde. Landdistriktspolitikken skal være grundlaget for samarbejde mellem aktørerne i landdistrikterne og kommunen. Aktørerne er borgerne, virksomhederne, foreninger, bylaug og lokalråd, LAG- Næstved (den Lokale AktionsGruppe) med flere. Politikken skal beskrive byrådets rolle i landdistrikterne. Den skal vise, hvilken service der kan forventes, samt hvilke initiativer byrådet gerne vil tage for at skabe udvikling, og hvilke initiativer der overlades til borgerne. Når man. har valgt at bo på landet, er service og tilbud på grund af afstandene ikke de samme som i byen. Landdistriktspolitikkens funktion Kommuneplan Erhvervspolitik Kommuneplanstrategi Børne- og ungepolitik Landdistriktspolitik Borgere, lokalråd, foreninger m.fl. LAG-Næstved 5

8

9 Hvor bor borgerne i landdistrikterne Landdistrikterne i Næstved Kommune er landsbyerne, de mindre bebyggelser, de fritliggende ejendomme og det åbne landskab med marker, skove, søer, åer samt plante- og dyreliv. Landdistrikterne er altså alle områder uden for Næstved by. Til landdistrikterne hører også udviklingscentrene Fuglebjerg, Glumsø, Fensmark og Brøderup/Tappernøje (se i øvrigt side 15). Byerne fungerer med deres aktivitets- og servicetilbud som knudepunkter for de nærliggende landsbyer og landområder. I Næstved Kommune bor den ene halvdel af borgerne således i Næstved by og den anden halvdel uden for Næstved by i landdistrikterne. 7

10

11 Borgernes bidrag til landdistriktspolitikken Vi ønsker et bredt ejerskab til landdistriktspolitikken. Derfor er politikken udformet på.baggrund af dialog ved to store konferencer for kommunens borgere, nemlig Generationskonferencen og Landdistriktskonferencen. Landet er dit samt ud fra bidrag fra borgere. ved høringer og møder. Desuden har en gruppe borgere fra bestyrelsen for LAG-Næstved og Næstved Udviklingsforum tidligt i arbejdet med landdistriktspolitikken givet deres gode råd til indhold og retning for landdistriktspolitikken. Næstved Udviklingsforum har henover efteråret 2008 gennemført en række interviews med.borgere fra landdistrikterne, om hvad der er forudsætningen for det gode liv på landet. Sammendrag fra interviews og anbefalinger fra Næstved Udviklingsforum er sammenskrevet i en hvidbog. Hvidbogen peger på udviklingsperspektiver og omhandler emner som herligheder på landet, infrastruktur og samarbejdet mellem borgerne og kommunen. Hvidbogen. fås hos Næstved-Egnens Udviklingsselskab på. tlf Arbejdet med landdistriktspolitikken har omfattet en offentlighedsfase, hvor alle borgerne i.kommunen har haft mulighed for at kommentere politikken. 9

12

13 Strategi Med byrådets strategi for fremtiden Kommuneplanstrategien har vi lagt rammerne for udvikling og beskrevet de overordnede valg for fremtiden også for landdistrikterne. Vi ønsker at tilrettelægge tilbud sammen med borgerne og vil tage vidtgående hensyn til de forskellige vilkår, der følger af hvor man er i.kommunen. Nærhed, tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne er afgørende for udviklingen af samspillet mellem de lokale ildsjæle og kommunen. Vi vil særligt støtte op i lokalområder, der tager initiativ og viser vilje til udvikling. Vi vil give rum for forskellige løsninger, når behovet i lokalområderne taler for det. Vi er åbne overfor at sammentænke serviceydelser i landdistrikterne på nye, alternative måder. Gennem en offensiv bosætningspolitik vil vi arbejde for at udbygge underlaget for service. Kvalitet i service og aktivitetstilbud søges også opretholdt og udviklet ved at samle flere aktiviteter samme sted i lokalområderne. I byrådet har vi foretaget en række tilvalg og fravalg vi tror på, at den bedste fremtid for landdistrikterne opnås gennem respekt for forskelligheder og en bevidst prioritering. Vi skal ikke forsøge at have alt alle steder. Vi ser ikke land og by som hinandens modsætninger. Det handler om, at landet skal bruge byen, og byen skal bruge landet. Med landdistriktspolitikken vil vi skabe rammerne for udvikling i landdistrikterne en udvikling som kommer hele kommunen til gode. Når vi skal prioritere, vil vi afveje kvaliteten i servicen overfor ønsket om nærhed. I den.afvejning vejer kvaliteten tungest. 11

14

15 Sammenhængen mellem strategi og kommuneplanen Hovedcenter For byer og landsbyer har vi med udgangspunkt i den nuværende situation beskrevet det serviceniveau og de aktivitetstilbud, der findes i landdistrikterne. Beskrivelsen kaldes Centerstrukturen og er en hjørnesten i Kommuneplanen (se Med centerstrukturen har vi også taget stilling til, hvilket serviceniveau der kan forventes i byerne og landsbyerne i kommunen. Centerstrukturen er altså også en politisk prioritering af eksisterende service og aktivitetstilbud i landdistrikterne. Næstved by er som kommunens største by udpeget som hovedcentret og er hele kommunens lokomotiv med sit udbud af arbejdspladser, indkøbs- og uddannelsestilbud, servicevirksomheder offentlige som private sundheds-, oplevelses- og kulturtilbud. Udviklingscentre Glumsø Tybjerg Lokalcentre Tybjerglille Bakker Herlufmagle Støttepunkter Skelby Gelsted Fuglebjerg Fensmark Kyse Sandved Holme-Olstrup Vallensved Hyllinge Fodby Toksværd Tornemark Næstved Spjellerup Menstrup Everdrup Mogenstrup Brøderup / Tappernøje Karrebæk / Karrebæksminde Lov Hammer 13

16

17 Udviklingscentrene Fuglebjerg Glumsø Fensmark Brøderup/Tappernøje I centerstrukturen er de største byer i landdistrikterne udpeget som udviklingscentre. De er geografisk placeret sådan i kommunen, at de kan sikre landdistrikterne adgang til de kommunale servicetilbud. I den langsigtede planlægning skal byerne udvikles som kommunale servicecentre og vigtige bosætningsområder, der har en erhvervsprofil, der tilpasses efter styrkerne i den enkelte by. Udviklingscentrene skal udover det man kan forvente at finde i lokalcentre f.eks. tilbyde borgerservice, bibliotek, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne andre butikker. Lokalcentrene Herlufmagle/Gelsted Mogenstrup/Lov Toksværd/Holme-Olstrup Karrebæk/Karrebæksminde Sandved/Tornemark Hyllinge En række mindre byer og landsbyer er udpeget som lokalcentre. De ligger jævnt fordelt i hele kommunen og knytter sig op til det nærmeste udviklingscenter eller til hovedcenteret, Næstved by. I lokalcentrene kan borgerne forvente at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler til kulturelle formål, butik med dagligvarer og børneinstitution. Tilbuddene i lokalcentrene kan understøttes gennem bosætning og ved at samle aktiviteter i de fysiske faciliteter, der allerede findes. Støttepunkterne Spjellerup/Menstrup Skelby Hammer Kyse/Vallensved Tybjerglille Bakker Fodby Everdrup Landsbyer, som har en skole eller anden offentlig funktion et samlingssted for lokalområdets.borgere er udpeget som støttepunkter. De har enkelte tilbud om offentlig service, for eksempel boldbaner til en idrætsforening eller klasselokaler til aftenskole og ældreklub. Disse landsbyer fungerer som trædesten for aktiviteter i kommunens landdistrikter. Mulighederne for udvikling afhænger i høj grad af initiativer fra frivillige ildsjæle i området. Vi kan inspirere til initiativer i det lokaldemokratiske arbejde og skabe opmærksomhed om de muligheder, der findes. 15

18

19 Det vil vi gøre Indflydelse og dialog Udvikling af vore landdistrikter og fastholdelse af det, der fungerer sker gennem dialog, prioritering og indflydelse. I byrådet tror vi på, at borgernes engagement er afgørende for det nære demokrati og dermed for den dialog og indflydelse, der er drivkraft for udvikling af vore landdistrikter. Vi vil gerne medvirke til at skabe gode rammer for, at borgerne i landdistrikterne har reel indflydelse på, hvordan landdistriktspolitikken skal folde sig ud. Derfor vil vi i byrådet fortsat udvikle nye former for dialog mellem politikere, borgere, foreninger, organisationer og bestyrelser i kommunale virksomheder og institutioner. Vi ved, at når borgerne bidrager med idéer, forslag, inspiration og erfaringer, kommer der noget godt ud af det for alle parter. Et godt eksempel på dette er den Lokale Aktionsgruppe (LAG), der siden starten af 2008 både økonomisk og konkret har bidraget til udvikling. Vi har taget initiativet til at få dannet LAG- Næstved, fordi vi tror på, at aktiviteter, der er drevet og forankret lokalt, får større gennemslagskraft og længere levetid. Borgerne skal opleve, at der er reelle muligheder for at blive inddraget, og få indflydelse på deres lokalområde. Det skal være nemt at komme i kontakt med kommunen, og det er kommunens opgave at.sørge for, at borgerne kommer det rigtige sted hen og bliver modtaget positivt, når de henvender sig til kommunen. Vi vil bakke aktivt op om lokale ildsjæle og foreninger for at skabe bedre rammer for det lokale fællesskab. Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati vil holde alle udvalgsmøder i kommunens lokalområder og inddrage borgerne i debatter om udvikling. Vi vil gøre det lettere for borgerne at finde kontaktpersoner i kommunen, og guide bedre om hvordan gode idéer realiseres. Vi vil afsætte flere penge til arbejdet med lokaldemokrati og borgerinddragelse. Vi vil etablere en årlig pris, der tilfalder et lokalområde, der har ydet en særlig indsats. Vi vil indgå aftaler med nuværende og nye lokalråd og holde årlige dialogmøder med dem. Vi vil etablere en økonomisk pulje til støtte af nye borgerinitiativer og til nye demokrati- og.inddragelsesformer. Vi vil udgive et fast Nyhedsbrev, der henvender sig til kommunens landdistrikter. Vi vil bakke op om LAG-Næstved og medfinansiere alle EU-midler, der tildeles kommunen. Vi arbejder for at afsætte medfinansieringen som en øremærket LAG-pulje. Vi vil styrke samarbejdet med både Fiskeri AktionsGruppen (FAG) og med LAG-Næstved. Vi vil tilbyde bylaug og borgerforeninger hjælp til opstart af en hjemmeside. Vi vil fortsætte udviklingen af kommunens dialogplatform og invitere lokalområderne til at fortælle deres gode historier i ord, lyd og billeder på kommunens hjemmeside. Vi vil etablere en borgergruppe, der får til opgave at følge, hvordan det går med landdistriktspolitikken. 17

20

21 Bosætning Det er vigtigt at skabe rammer, der gør det attraktivt at bo i kommunens landdistrikter. Borgere, som ønsker at bo på landet, skal have gode muligheder for det, og landdistrikterne skal være attraktive for nye tilflyttere. Når vi ønsker øget bosætning i de byer, der er udpeget som udviklings- og lokalcentre, er det, fordi tilflytning kan skabe grundlag for den offentlige og private service og for det sociale fællesskab, som er så vigtigt for landdistrikternes fortsatte udvikling. Vi skal dog være opmærksomme på, at byspredning og nybyggeri ikke må skade vores natur og landskaber. Der skal skabes gode rammer for et helhedsorienteret liv i landdistrikterne. Det handler om at have adgang til oplevelser og tilbud, men det handler også om at kunne passe sit arbejde. Derfor er mulighederne for at drive erhverv samt adgangen til gode, sikre veje og offentlig transport vigtige. Tilbud og service skal findes i så høj kvalitet som muligt og så tæt på borgerne som muligt, og der skal tages vidtgående hensyn til de vilkår, der er i kommunens landdistrikter. Samtidig er det vigtigt, at ønsket om at placere kommunens service så tæt på borgeren som muligt ikke må gå ud over kvaliteten i servicen. I landdistrikterne vil vi prioritere mulighederne for at bygge nye boliger i de områder, hvor et stigende indbyggertal vil øge grundlaget for.offentlige og private servicetilbud. Det gælder dér, hvor tilflytning kan medføre bedre udnyttelse af kapaciteten i skoler og institutioner. Udviklingen, og herunder mulighederne for at bygge nyt, vil tage afsæt i det enkelte lokalområdes særkende og borgernes ønsker. Derfor vil vi fortsat udvikle nye former for dialog, som sikrer, at borgerne får indflydelse på beslutningsprocesserne, når det drejer sig om udviklingen i nærmiljøet. Det vil vi gøre Vi vil udarbejde dialogplaner for udviklingen af de centrale områder i byer udpeget som udviklingscentrene og for byer udpeget som lokalcentre. Det gælder fornyelse og omdannelse, der styrker byernes potentiale for bosætning (se udpegning af byer side 15). Vi vil udarbejde bevarende lokalplaner i dialog med beboerne i landsbyer, hvor der er bevaringsmæssige kulturmiljøinteresser, som skal sikres. Vi vil gennem lokalplanlægningen give mulighed for, at egnede bygninger på nedlagte landbrugsejendomme indenfor afgrænsningen af landsbyerne kan udnyttes til flere boliger og erhverv. Vi vil give mulighed for etablering af boliger som hobbylandbrug (jordbrugsparceller på maksimalt én hektar) i landsbyer med en lokalplan. 19

22

23 Familie børn, unge og ældre Et godt familieliv i landdistrikterne forudsætter, at der er både tryghed og udviklingsmuligheder for børn og unge. Vi er meget bevidste om, at skolerne er et vigtigt samlingspunkt i landdistrikterne. Skolerne betyder meget, når børnefamilier skal vælge, hvor de skal bosætte sig, og derfor vægter vi fastholdelse af de nuværende skoler og skoleafdelinger højt. Skolestrukturen skal sikre eleverne gode faglige læringsmiljøer i trygge omgivelser og med sikre skoleveje. Skolerne ligger spredt udover hele kommunen, og nogle skoler er mere søgt end andre. Skolestrukturen skal undervejs tilpasses antallet af børn i de forskellige områder. I denne proces er skolens betydning i lokalområdet som kulturelt center og samlingspunkt for beboerne i lokalområdet vigtig. Vi vil forsøge at styrke underlaget for de mindste skoler gennem bosætning og ved at samle flere aktiviteter på skolerne. Flere aktiviteter vil betyde, at skolerne styrkes som lokalområdets sociale samlingssted, som vælges til af forældrene og deres børn. De mindste skoler er afhængige af, at familierne i lokalområdet sender deres børn til den lokale folkeskole kun gennem stærk lokal opbakning kan vi fastholde alle vores skoler og skoleafdelinger. Til alle skoler skal der være knyttet en skolefritidsordning for de yngste elever. For de lidt.ældre elever vil der være varierende tilbud alt.efter antallet af børn og mulighederne i det enkelte lokalområde. Vi ønsker at udvikle og fastholde lokale tilbud om dagpleje og daginstitutioner, så børn under skolealderen bliver passet i deres lokalområde sammen med andre børn fra samme område. De unges fritidsmuligheder vil udover foreningslivet ligge i ungdomsskolen. De generelle tilbud om ungdomsklubber vil være fordelt udover kommunen. De mere specialiserede tilbud vil være placeret færre steder i kommunen. Vi ønsker, at der i lokalområderne skal være et varieret tilbud af boligformer til ældre og handicappede, så det er muligt at flytte i egnet bolig, når borgerne er motiveret, og behovene ændres. De 4 byer, der er udpeget som udviklingscentre, er omdrejningspunktet for service til borgerne. Det vil vi gøre Vi vil løbende vurdere skolestrukturen for at fastholde kvalitet i undervisningen på alle skoler. Vi inddrager skolebestyrelser og lokalrådene forud for eventuelle ændringer i skolestrukturen. Vi vil understøtte udviklingen af den enkelte skoles identitet og kvalitet. Vi vil i dialog med borgerne om, hvordan vi i fællesskab kan styrke skolernes aktive rolle i lokalsamfundet. Vi vil arbejde for, at skolerne og dagtilbuddene flytter undervisning og aktiviteter ud i.naturen. Vi vil fastholde og styrke den lokale forankring gennem indsatsen fra de frivillige og de nedsatte råd i aktivitets- og dagcentre. Det er her, det mangfoldige samarbejde skabes mellem brugere, frivillige, foreninger og andre kommunale virksomheder i lokalområderne. 21

24

25 Det vil vi gøre Samlingssteder. kultur og fritid Til et indholdsrigt liv i landdistrikterne hører gode og alsidige kultur- og fritidsfaciliteter. Et aktivt kultur- og fritidsliv er med til at gøre landdistrikterne attraktive til at fastholde og tiltrække beboere i og til landdistrikterne. Samlingsstederne i landdistrikterne er forudsætningen for mange aktiviteter. Skoler, børneinstitutioner, købmanden, kirken, idrætsforeninger, grønne arealer i landsbyerne samt kultur- og medborgerhuse udgør sociale samlingssteder. Samlingsstederne har uvurderlig betydning for det lokale fællesskab og mulighederne for at indgå i sociale relationer og netværk. Fællesskab, som giver synergi mellem mennesker og øger både kompetencer og virkelysten i lokalområdet og dermed skaber større sammenhængskraft, som bidrager til trivsel, fastholder og tiltrækker.borgere til kommunens landdistrikter. Vi ønsker at fremme det lokale engagement i landdistrikterne ved at give borgerne gode rammer og muligheder. Rammerne er de lokale samlingssteder, hvor aktiviteterne er båret af frivillige lokale ildsjæle. Gennem dialog med borgerne ønsker vi at opnå et positivt samspil om nye og eksisterende aktiviteter. Dialogen skal sikre kvalitet og det lokale ejerskab. Vi vil gerne motivere til frivilligt arbejde ved at skabe et råderum for de frivillige til selv at tilrettelægge drift og aktiviteter ud fra egne værdier. Vi tror på, at forskellighed gør stærk. Breddekulturen er et bærende element i hele Næstved Kommune. Foreningslivet med alsidige tilbud, engagement, sammenhold og lokal identitet er omdrejningspunktet for aktiviteterne og udfoldelsen i landdistrikterne. Der skal skabes mulighed for at etablere brede kultur- og fritidstilbud i alle landdistrikterne, men ikke alle tilbud alle steder. Også derfor skal der gennem gode kollektive trafikforbindelser skabes adgang til og fra landdistrikterne. Mange kultur- og fritidsaktiviteter foregår i vores foreninger, men vi skal også udvikle tilbud og fysiske rammer for det uorganiserede kultur- og fritidsliv de aktiviteter, som ikke ligger i vores foreninger. Indsatsen skal også her bygges på lokalt engagement. Vi vil fastholde samlingsstederne i landsbyer, der er udpeget som støttepunkter. Samlingsstederne kan for eksempel være en skole, en sportsplads eller et forsamlingshus. Vi vil understøtte lokale initiativer til etablering og sikring af eksisterende samlingssteder i mindre byer og lokalområder, så langt det er muligt. Vi vil arbejde for, at kommunale bygninger, f.eks. kulturhuse, haller, skoler og institutioner, også kan benyttes af borgere, som ikke er organiseret i foreningslivet. Vi vil øge deltagelsen i frivilligt arbejde i lokalområderne ved at afsætte en forsøgspulje til kultur- og fritidsaktiviteter penge som ikke er søgt til forudbestemte aktiviteter, men som skal kunne anvendes til lokalområdernes egne.prioriteringer. Vi vil understøtte og give sparring til lokale ildsjæle og foreningsledere. Vi giver rådgivning om foreningsdannelse og bestyrelsesarbejde. Vi vil værne om de eksisterende kultur- og fritidstilbud samt give plads til nye og anderledes aktiviteter. Vi vægter tilbud for børn og unge samt generel mangfoldighed. Vi bakker op omkring særlige lokale aktiviteter, for eksempel sportsgrene, der lokalt giver identitet. Vi vil også synliggøre fritids- og kulturaktiviteterne i landdistrikterne, Næstved by og uden for kommunegrænsen i en oversigt over tilbud og faciliteter. Vi vil give mulighed for, at landsbyer efter eget ønske og på frivillig basis kan overtage pasningen af kommunale grønne områder og gadekær. Udgifterne til græsslåning med videre dækker vi. Vi vil arbejde aktivt for borgernes sundhed ved f.eks. at etablere gode legepladser og folkesundhedspladser i landsbysamfundene. 23

26

27 Trafik og transport Gode vilkår for livet i landdistrikterne inkluderer adgang til job, service og aktiviteter. Gode kollektive forbindelser og sikre veje er forudsætninger for, at hverdagen i landdistrikterne hænger sammen. En god infrastruktur også i landdistrikterne giver vækst og udvikling til gavn for hele kommunen. Det er vores ambition at skabe gode kollektive trafikforbindelser imellem kommunens bysamfund. Hertil hører også en fornuftig betjening af opland og landsbyer. Det handler om at binde kommunen sammen og skabe samlet udvikling. Gennem en fornuftig trafikbetjening opnår vi tilgængelighed fra landdistrikterne til arbejdspladser, handel, skoler og til kultur- og fritidstilbud. Særlig vigtig er den kollektive trafik for de børn, unge, ældre og handicappede borgere, som ikke kan transportere sig selv i bil. Det skal være muligt at komme rundt i landdistrikterne til fods eller på cykel. Muligheden for at kombinere motion og transport ved at cykle til skole og til fritidsaktiviteter skal styrkes ved at gøre vejene mere sikre og ved at anlægge rekreative stier og cykelstier på særligt farlige vejstrækninger. Disse investeringer bliver betragtet som præventive investeringer i borgernes sundhed. Vi vil arbejde for at styrke det overordnede vejnet og skabe gode forhold for pendling. Med gode forhold for pendlere kan landdistrikterne i Næstved Kommune tilbyde et liv, hvor travl karriere og total afkobling i fritiden kan gå op i en højere enhed. Nærheden til hovedstadsområdets jobmarked udgør et stort potentiale for udviklingen af hele kommunen, men det er en betingelse, at trafikforholdene er i orden. Det vil vi gøre Vi vil samarbejde med Movia om en langsigtet plan for busbetjening af landdistrikterne. Planen skal bygge på beboernes behov. Vi vil udbygge oplandstaxaordningen. Vi vil styrke telebus-ordningen i landdistrikterne målrettet mod behovene hos børn, unge, ældre og handicappede. Vi vil forbedre mulighederne for, at passagererne kan sidde i læ ved busstoppestederne. Vi vil udbygge cykelstier og cykelruter samt samarbejde med skolerne om sikre skoleveje for derved at få flere til at cykle. Vi vil styrke trafiksikkerheden. 25

28

29 Erhverv og arbejde Landdistrikterne er vigtige i erhvervsmæssig sammenhæng, fordi en bopæl på landet skal kunne kombineres med et arbejdsliv som pendler, og fordi der er et stort potentiale for at starte nye virksomheder i landdistrikterne. Kommunens landdistrikter ligger nær de store veje på Sjælland og den kollektive trafik..landdistrikterne er derfor en naturlig del af erhvervs- og arbejdskraftoplandet i Øresundsregionen. Når broen over Femern Bælt står færdig, vil kommunen desuden få en central placering imellem Øresunds- og Femern Bæltregionerne samt Fyn og Jylland. Det vil øge mulighederne for at finde arbejde eller etab-. lere sin egen virksomhed i kommunens landdistrikter. Næstved Kommunes geografiske placering betyder, at en stor del af kommunens landbefolkning pendler til arbejde i Næstved, andre større by eller til Hovedstaden. Vi lægger vægt. på gode offentlige servicetilbud for borgerne, f.eks. at tilpasse åbningstiderne for børnepasning og i BorgerService, så det bliver muligt for pendlerne at få et familieliv til at hænge sammen. Vi vil arbejde for, at landbrugs- og skovbrugserhvervet kan udvikles under hensyn til naturen og miljøet. Udvikling skal spille sammen med andre erhvervsaktiviteter i landdistrikterne, f.eks. udvikling af regionale og lokale fødevarer, turisme, oplevelser, rekreation og jagt. Erhvervsmulighederne på landet ændrer sig i disse år. Der bliver færre og større landbrug, og det skaber rum for at etablere nye virksomheder i de bygninger, som ikke længere benyttes til landbrug. Det stiller også krav til, at vi kan skabe de nødvendige planmæssige rammer. Med Kommuneplanen lægger vi rammerne for arealanvendelsen, f.eks. nye områder til bosætning, trafik, og erhverv samt kultur og fritid. Vi ønsker, at nye erhvervsarealer placeres i udviklingscentrene og i Næstved by. I landdistrikterne i øvrigt vil vi give mulighed for at etablere erhverv i eksisterende bygninger og i tilknytning til eksisterende erhverv. Mulighederne for nye erhverv i landdistrikterne er mange, f.eks. IT-virksomhed, rådgivning, handel og håndværk. Særligt turisme og tilknyttede erhverv har et stort potentiale i landdistrikterne. Det vil vi gøre Vi vil rådgive om iværksætteri og innovation i landdistrikterne, f.eks. indenfor oplevelsesøkonomi og lokale fødevarer. Vi vil rådgive om ny anvendelse af bygninger til erhverv i landzone om regler samt.arkitektoniske og æstetiske overvejelser. Vi vil rådgive om opstart af Bed & Breakfast. Vi vil bakke op om udvikling, produktion og salg af regionale og lokale fødevarer samt oplevelser relateret til landbruget og skovbruget. Vi vil rådgive om arbejdsfællesskaber for pendlere med mulighed for distancearbejde. Vi vil starte et samarbejde med erhvervslivet om erhvervsudvikling på landet. Vi vil styrke og udbrede samarbejde med LAG-Næstved (den Lokale Aktionsgruppe) og Fiskeri Aktionsgruppen (FAG). 27

30

31 Natur Naturen er et af Næstved Kommunes største.aktiver. Vi er beriget med værdifulde naturområder som Susåen og det omkringliggende Susåland, Holmegaards Mose, Tystrup-Bavelse Søerne, Karrebæk, Dybsø og Præstø fjorde. Det er områder, der er med til at give kommunen identitet. Nærhed til naturen er vigtig for borgerne og for bosætning i landdistrikterne. Nærhed forudsætter, at naturen gøres tilgængelig, så det er muligt at færdes frit og trygt. Vi skal derfor skabe god adgang til naturen. Naturoplevelser, motion og frisk luft er med til at højne livskvaliteten og sundheden generelt. Med vores mange naturområder har vi i kommunen rigtig gode muligheder for at skabe gode rammer for befolkningens og turisternes friluftsliv. I landdistrikterne vil vi arbejde for at skabe et sammenhængende net af stier og markveje og for flere aktiviteter i naturen for børn og unge. Viden om natur og kultur bliver efterspurgt i stigende omfang, og naturformidling, storytelling og autentiske oplevelser er derfor vigtige elementer i oplevelsesøkonomien og udgør tilsammen et stort potentiale i landdistrikterne et potentiale, som vi alle skal udnytte bedre. Landdistriktspolitikken skal medvirke til at give borgerne i by og på land samt turister udefra gode muligheder for at benytte naturen. Benyttelsen og beskyttelsen af vores naturområder skal afstemmes. I Danmark står vi overfor at skulle mindske miljøpåvirkningen af vandmiljøet og øge naturbeskyttelsen. Jordbrugserhvervet kan derfor.forvente øgede miljøkrav i forbindelse med vand- og naturplanlægningen. Vi er opmærksom på, at det kræver yderligere samarbejde mellem.kommunen og erhvervet. Det vil vi gøre Vi vil indbyde til motion ved at gøre naturen tilgængelig for færdsel til fods og på cykel. Vi vil udarbejde en Grøn Plan med forslag til forbedringer af natur- og friluftslivet. Vi vil styrke friluftslivet med et stærkt fokus på borgernes sundhed. Vi vil lave flere bålpladser, sheltere og legepladser med adgang til skov, strand og å. Vi vil forbedre mulighederne for at ride i.naturen. Vi vil etablere natur- og skovrejsningsarealer, der er let tilgængelige og inspirerende at.anvende i dagligdagen. Vi vil gøre det synligt for alle kommunens.borgere og for turisterne, at naturen er landdistrikternes store aktiv. Herunder vil vi forsøge at profilere Susålandet og stiforløbet Fodsporet på den gamle banestrækning.mellem Slagelse og Næstved som aktiver for hele kommunen. Vi vil i dialog med land- og skovbruget, når vi undersøger mulighederne for etablering af regionale naturparker omkring Præstø, Karrebæk og Dybsø fjorde, Tystrup-Bavelse Søerne og Susåen. Vi vil invitere borgerne til dialog og aktiv.deltagelse omkring naturprojekterne. 29

32

33 Borgerservice Serviceydelser som fornyelse af pas og kørekort mv. leveres i landdistrikterne fra BorgerServicecentrene og via selvbetjening på kommunens hjemmeside. BorgerServicecentrene skal være borgernes hovedindgang til kommunen, og her skal borgerne også kunne få hjælp til at finde frem til de relevante medarbejdere i kommunen. BorgerService er på bibliotekerne i udviklingscentrene Fuglebjerg, Glumsø, Fensmark og på ældrecentret Bakkegården i Mogenstrup. Borger Service i Mogenstrup flyttes i til et nyt bibliotek på Korskildeskolen i Brøderup. Det betyder, at BorgerServicecentrene er geografisk fordelt i kommunen og at de omkringliggende lokalcentre og støttepunkter deles om et større BorgerServicecenter. I byrådet ønsker vi at styrke BorgerServicecentrene i landdistrikterne. Målet er at 80 procent af alle henvendelser fra borgerne skal besvares i BorgerService og vi tilstræber at det også gælder de mindre BorgerServicecentre i landdistrikterne. Centrene skal med tiden rumme flere serviceydelser og aktiviteter, ligesom vi ønsker, at flere serviceydelser af privat karakter placeres tæt omkring BorgerServicecentrene. Vi vil fortsat forbedre mulighederne for, at.borgerne kan løse en lang række opgaver via brugervenlige løsninger til selvbetjening på internettet. Ny teknologi skal løbende gøre det muligt at løse flere sager fra eget hjem. Det vil vi gøre Vi vil lægge flere serviceopgaver ud. Målet er, at 80 procent af alle henvendelser fra borgerne skal besvares i BorgerService, og vi tilstræber at det også gælder de mindre Borger Servicecentre i landdistrikterne. Vi vil gøre det muligt via nettet at bestille tid til, at opgaver, som kræver specialiseret hjælp, også kan løses i borgerservicecentrene uden for Næstved. Vi vil arbejde for, at borgerne kan betjene sig selv på nettet i 24 timer 365 dage om året. Borgerne skal kunne vælge nettet til løsning af flere opgaver i forhold til kommunen, og alle skemaer og blanketter skal kunne udfyldes og indsendes elektronisk. Vi vil gøre det muligt for borgerne at se status på behandlingen af deres sager over internettet Vi vil afprøve brug af web-kamera-løsninger, som gør visuel kontakt mellem Borger Servicecentrene uden for Næstved og specialisterne i Rådmandshaven i Næstved muligt. Vi vil placere infostandere på BorgerServicecentrene og andre centrale knudepunkter i landdistrikterne. Infostanderne indeholder et bredt udbud af oplysninger om turisme, anden offentlig information og privat service. Vi vil arbejde for at åbne BorgerServicecentrene endnu mere for borgerne. Eksempelvis ønsker vi på længere sigt at give borgerne mulighed for kopiering samt låne mødelokaler og pc-udstyr også uden for bibliotekernes almindelige åbningstid. Vi vil understøtte, at der er praktiserende læger i de fire udpegede udviklingscentre udenfor Næstved by. 31

34 Sjolte Strandhuse

35

36 Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved