GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 38. ÅRGANG. NR. 4 DECEMBER 2002 ISSN

Transkript

1 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 38. ÅRGANG. NR. 4 DECEMBER 2002 ISSN

2 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe kontakt mellem disse naturinteresserede. Dette sker ved at arrangere foredragsaftener og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og lokalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af tidsskriftet GEJRFUGLEN. Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr (eller kr for familiekontingent) på foreningens giro nr Medlemmer modtager automatisk GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange om året. Ældre årgange (før 1991) sælges for kr Løssalg efter aftale. Ved køb af flere numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange og enkelte numre er udsolgte. Gejrfuglen: Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser, opfordringer til indsamlinger, tegninger, fotos m. v.) sendes til foreningen på ovenstående adresse eller til redaktøren. Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. Indsendte disketter vil blive tilbagesendt efter brug hvis det ønskes. Illustrationsmateriale kan leveres som tegninger, papirbilleder eller dias. Tabeller og grafer foretrækkes leveret på diskette. Kontakt evt. Chr. Lange for at høre nærmere detaljer om formater og lignende. Indhold Forekomsten af Fyrremejse i Århus Amt. 1 Efterlysning Bygholm Ådal Program 2002: Tegninger og grafik: S. 4: Birgitte Møller (1900): Dyrenes liv. FREM. S. 37, 44: Pepin Press (2001): Classical Border Designs. Fotografier: Alle foto's af forfatterne, pånær: S.2: Klaus Mortensen S. 18, 37: Lars Skipper S. 20: Christian Lange Forside: Fotografi og grafik af Chr. Lange. Annoncepriser: 1/2 side: kr /1 side: kr Kontakt bestyrelsen vedr. annoncer. Opsætning og layout: Christian Lange (ansv. redaktør) ISSN Pris for dette nummer: kr gejrfuglen@e-box.dk

3 Forekomsten af Fyrremejse i Østjylland Peder Nygaard Nielsen Indledning Siden starten af 1980 erne har Fyrremejse, nærmere betegnet den sydlige race af Fyrremejse (Parus montanus salicarius) ynglet i det sydligste Jylland, som følge af en bestandsspredning fra det nordlige Tyskland. Som det latinske navn indikerer, foretrækker den sydlige race ikke fyr men pil (Salix = pil), først og fremmest gammel, sammenfiltret, henfaldende pilesump med indslag af birk. Der skal være godt med døde stammer med frønnet træ, hvor Fyrremejsen selv hakker redehullet ud. Den danske landbrugsstruktur har ikke været gavnlig for Fyrremejse i mange år, men nu, hvor mange lavbundsjorder marginaliseres vil der blive skabt pile/birkekrat, som med årene vil blive særdeles velegnede til Fyrremejse. Indtil da må den tage til takke med de få store, gamle pilemoser, som har ligget ubenyttet hen i mange årtier. Indvandringen Indvandringen fra Tyskland måtte nødvendigvis ske igennem Sønderjylland, da Fyrremejse vægrer sig ved at overskride større vandområder. Der er tale om en udpræget standfugl (Grell 1998). Første yngleobservation af den sydlige Fyrremejse blev gjort i 1981 umiddelbart nord for den dansk-tyske grænse (Sørensen 1985) I løbet af 1980 erne blev den fundet på en række nye sønderjydske lokaliteter, frem til 1986 på 22 lokaliteter (Christensen 1986). Allerede i 1986 havde den bredt sig nordpå til Ribe Amt (Christensen 1986) og omkring 1990 var nordgrænsen for udbredelsen nået til en linie mellem Skærbæk og Aabenraa (Tofft 1994). Fremgangen syntes dog hurtigere mod vest end mod øst. Derfor blev Fyrremejse først meldt i Vejle Amt i 1996, hvor den ikke uventet blev meldt fra Svanemosen lige nord for amtsgrænsen til Sønderjyllands Amt. I 2000 ynglede den to steder ved Donssøerne vest for Kolding, men i efteråret 2001 oplevedes et vældigt spring nord på, idet der først blev set fugle to steder ved Høllsminde mellem Fredericia og Vejle og senere to fugle i Uldum Kær på højde med Horsens. Disse efterårsfund drejer sig givetvis om ungfugle, der afsøger terrænet for nye, egnede levesteder. I foråret 2002 er der fortsat syngende fugle i Uldum Kær, hvilket tyder på yngleaktivitet, mens ingen er hørt ved Høllsminde. Derudover er der forlydender (ikke behandlet af sjældenhedudvalget) om fugle på nordsiden af Salten Langsø i foråret 2002 ( april 2002). 1

4 Ynglebestanden På grund af manglende systematiske undersøgelser af egnede lokaliteter, har man et meget dårligt og usikkert billede af Fyrremejsens udbredelse og bestandstæthed. Derfor slutter Grell (2000), at status for 1999 ser ud til at være uforandret i forhold til atlasprojektet i midten af 1990 erne. Det stemmer ikke overens med udviklingen i Vejle Amt, hvor især det geografiske spring mod nord i efteråret 2001 tolkes som et ungeoverskud på vej mod nye, egnede levesteder i hidtil ubenyttede egne. Hvor stor bestanden er, er svært at vurdere, da det er en meget lunefuld art at lave bestandsopgørelser på. Grell (1999) forsøger sig med et bud på ca ynglepar. Hvor skal man være opmærksom på Fyrremejse? Christensen (1986) opdeler Fyrremejsens foretrukne habitattyper i 3, baseret på sønderjyske fund: fugtig løvblandskov og løvskov yngre og ældre nåleskov og nåleblandskov næringsfattig hedemose. Erfaringerne med levestederne i Vejle Amt svarer ikke til Christensens opdeling. I Vejle Amt er der udelukkende tale om tilgroningsmoser med tæt, gammel, henfaldende pilesump på meget fugtig bund. I pilekrattet er der oftest indslag af birk, især hvor der er rådne pilestammer og knækkede, rådne birketræer. Det ser ud til at have mindre Fig. 1. Fyrremejse. Foto: Klaus Mortensen. 2

5 betydning, om det er næringsrige eller fattige moser. Den er fundet i både randen af højmose og i næringsrige østjydske moser. Moserne skal tilsyneladende have en vis udstrækning (flere ha) og altså være gamle. På flere af Fyrremejse-lokaliteterne har der samme år eller tidligere år været fundet reder af Pungmejse inden for få hundrede meter fra Fyrremejsernes levested. Dette bare for at give et indtryk af den foretrukne habitattype. Bestemmelse af Fyrremejse Fyrremejse og Sumpmejse er ifølge litteraturen svære at skelne fra hinanden. Oven i lighederne i udseendet kan de også tildels træffes de samme steder. Bestemmelseslitteraturen hæfter sig ved hættens glans og udstrækning, hagesmækkens størrelse og tilstedeværelsen af et lyst vingepanel hos Fyrremejse. Alle disse karakterer varierer meget og er afhængige af fældningsstatus og også af observationsforholdene og belysningen (Christensen 1986). Vingepanelet kan være meget utydeligt hos Fyrremejse, mens Sumpmejse modsat kan have et lyst strøg i vingen. Det faktum at Fyrremejse har relativt større hoved end Sumpmejse kan for det trænede øje bruges. Fyrremejse giver et mere robust indtryk. Stemmen er langt det bedste feltkendetegn, især i marts-april, hvor den synger sit tiu-tiutiu, der minder om Skovsangers kald. Derudover har den en meget gennemtrængende, vrængende advarselslyd dzææææ-dzæææædzææææ, meget mere langtrukket end Sumpmejsens tilsvarende varselslyd. Fyrremejse er påfaldende lidt sky og lader sig se på tæt hold, ofte i mejsetog sammen med Blåmejse og Halemejse. Som nævnt er den dog lunefuld. Lige med ét er den væk, usynlig og tavs, og ofte kan man gå forgæves til dens kendte levesteder. Det virker som om det er den, der bestemmer tid og sted. Fremtiden Det bliver interessant at følge, om udviklingen fortsætter, så Fyrremejse bliver stadig hyppigere i en større del af Gejrfuglens område. Der burde være gamle tilgroningsmoser nok til en fortsat march nord på. Indtil nu har det formentlig været artens modvilje mod at bevæge sig uden for yngleområdet, der har været begrænsende for dens spredning. Så fat kikkert og lyt her til efteråret eller næste forår. Forhåbentlig får også Århus Amt glæde af den lille hidsigprop. Referenceliste Christensen, H. (1986) Fyrremejse Parus montanus under indvandring i Syd- og Sønderjylland, Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 80: Grell, M.B. (1998) Fuglenes Danmark, Gads Forlag Grell, M.B. (1999) Truede og sjældne ynglefugle i Danmark Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 93, 3: Grell, M.B. (2000) Truede og sjældne ynglefugle i Danmark Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94, 2: Sørensen, U.G. (1995)Truede og sjældne danske ynglefugle Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89, 1: 1-48 Tofft, J (1994) Frøslev-egnens Natur. Forlaget Fulica, Aabenraa. Forfatterens adresse Hvejselvej Jelling 3

6 Efterlysning - Vedrørende temanummer om indførte/indslæbte dyr og planter Det første nummer af Gejrfuglen i 2003 vil blive et særnummer om indførte og indslæbte dyr og planter på Århusegnen (Århus Kommune). Vi vil i den sammenhæng gerne efterlyse interessante oplysninger, noter og artikler. Alt har interesse fra små historier om sjove eller uventede observationer af enkelte arter til længere afhandlinger om arters udbredelse, Danmarkshistorie, afhængighed af menneskeskabte lokaliteter etc. Mange arter har været så længe i landet og trives så godt, at vi nærmest betragter dem som en naturlig del af vores flora og fauna, f.eks. læge- og munkeplanter (såsom Læge- Oksetunge og Svaleurt), Fasan og Stueflue; andre er af nyere dato som f.eks. Iberisk skovsnegl (alias Dræbersnegl) og Kæmpe- Bjørneklo. Nogle er meget påfaldende i landskabet, mens andre ikke lægges meget mærke til. Nogle arter trives dårligt - andre spreder sig med lynets hast og udgør en ofte stor trussel mod de oprindeligt hjemmehørende dyr og planter. Har du noget på hjerte (eller i notesbogen) om dette emne, så kontakt venligst Lars Skipper på tlf eller pr mail. 4

7 Bygholm Ådal Bent Vestergaard Petersen INDLEDNING Bygholm ådal har altid tiltrukket mig siden jeg besøgte den første gang i sommeren 1979 under en sommerferie hos familien i Horsens. Jeg gik ofte på plantejagt i naturen nær Horsens og fandt, at ådalen var et usædvanligt naturskønt område så tæt ved Horsens. Under dette første besøg fandt jeg flere dengang for mig helt nye arter som Knoldet Mjødurt og Tue-Star sammen med spændende arter som Maj-Gøgeurt, Alm. Mælkeurt, Hulkravet Kodriver og Engblomme. Så jeg besluttede derfor hurtigt, at det ikke skulle være sidste gang jeg kom der. Siden har jeg besøgt ådalen talrige gange, men efter motorvejen blev ført over et af de smukkeste steder helt op ad dén overdrevsbakke, jeg især holdt af at slå mig ned på og nyde min frokost, mistede jeg ligesom lysten lidt. Jeg genoptog dog mine besøg i dalen i forbindelse med min deltagelse i Atlas Flora Danica og fik mere systematisk gennemgået en større del af ådalen. I tidligere artikler i GEJRFUGLEN har jeg fortalt om Bygholm ådal (GF , s ; GF , s og GF , s ) og har foruden bragt en del smånotitser om enkeltfund m.m. EF-HABITATOMRÅDE NR. 236 Bygholm ådal er blevet aktuel, da en del af ådalen er foreslået som et EF-Habitatområde, nærmere bestemt nr Danmark har sammen med de øvrige EUlande forpligtet sig til at udlægge en række arealer med en særlig rig, varieret og sjælden natur, så at så stor en del af Europas naturtyper og arter kan sikres for eftertiden. Projektet har navnet Natura et europæisk netværk af naturområder. De udlagte arealer vil få en særlig streng beskyttelse, og allerede i de sidste år er der blevet taget særligt hensyn til de foreslåede arealer ved bygning af veje, jernbaner osv. Danmark har allerede udpeget en række områder for fuglene, som indgår i Natura2000-netværket. Det er EF-fuglebeskyttelsesområderne, der beskytter levesteder for bestemte fuglearter og Ramsar-områderne, der beskytter vådområder med et rigt fugleliv. Hertil kommer EF-Habitatområderne, der beskytter forskellige typer af natur og bestemte dyre- og plantearter ud over fuglene. I det første forslag til EF-Habitatområder, som Danmark indsendte til godkendelse i EU i 1998 var størstedelen af de 194 arealer statsejede, og desuden var en stor del havområder. Det så godt ud med det store areal, men størsteparten var altså hav! Forslaget 5

8 Figur 1. Oversigtskort over Bygholm ådal. blev derfor forkastet i EU, så Skov- og Naturstyrelsen blev nødt til at udvide de foreslåede arealer samt supplere med en lang række arealer på land. Behandlingen af det supplerende forslag er netop afsluttet her i 2002 og omfatter yderligere 56 arealer, hvori Bygholm ådal er inkludereret. MERE OM EF-HABITATOMRÅDER EU har lavet lister over naturtyper og arter, der er særligt truede og bevaringsværdige i Europa. EF-Habitatområderne udpeges ud fra deres indhold af de pågældende arter og/eller naturtyper. Naturtyperne er svagt kulturprægede eller oprindelige naturtyper, der ofte indeholder sjældne og truede arter. Naturtyperne eller arterne kan godt være hyppige i et eller flere af EU-landende, men 6 set med europæiske øjne er de sjældne. For Danmarks vedkommende kan blandt naturtyperne nævnes de store klitarealer langs den jyske vestkyst, Vadehavet, naturlige højmoser som Lille Vildmose, næringsfattige søer, heder, overdrev, rigkær, bøgeskove på kalkbund og på muldbund. Blandt dyr og planter er det fra Danmark f.eks. arter som Hedepletvinge, Snæbel, Klokkefrø, Stor Vandsalamander, Marsvin, Odder, Fruesko, Mygblomst, Gul Stenbræk og Vandranke. Komplette lister over de arter og naturtyper, der indgår i udpegningen af de danske EF-Habitatområder kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmesider. Bygholm ådal er foreslået som EF-Habitatområde på grund af forekomst af bæklampret og da der er naturtyper som vandløb med vandplanter, overdrev og krat på mere

9 eller mindre kalkholdig bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn samt rigkær. Læg for øvrigt mærke til naturtypen bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn. Det har undret mange, at den naturtype skal beskyttes i Danmark, for bevoksninger af Alm. Mjødurt, Kål-Tidsel, Lådden Dueurt og Kattehale langs vandløb og skovbryn er mildt sagt ret så hyppige i Danmark. Naturtypen bliver endda ofte opfattet som kedelig, og at den bør græsses eller slåes, så der kan fremkomme en mere lavtvoksende og interessant flora. Men set i europæisk perspektiv er naturlig sumpvegetation (dog ikke rørsump) sjælden langs floder og mindre vandløb, der ofte er stærkt regulerede. VÅDOMRÅDEPROJEKT I Vejle Amt (1999) er store dele af Bygholm ådal udlagt som særligt værdifuld naturområde. Grundlaget er de urørte overdrev og enge med et stort indslag af truede, sårbare og sjældne planter og svampe. Desuden har amtet foreslået en række arealer til ny natur. Den nye natur kan skabes ved at udlægge udyrkede eller afgræssede arealer på de steder, hvor der i dag er arealer i omdrift helt ud til åen. Desuden bør de kuperede græsklædte arealer fastholdes ved afgræsning uden gødskning, og græsning genoptages, hvor den er ophørt. En samlet plan for Bygholm Å og de nedre dele af Ølsted Å og Hatting Bæk er under udarbejdelse af Vejle Amt som et Vandmiljøplan 2 projekt. AFGRÆNSING AF OMRÅDET Jeg har valgt at lade grænserne for min beskrivelse omfatte de dele af Bygholm Å - systemet, som jeg har bedst kendskab til. Det vil sige Bygholm ådal fra motorvejen i øst til Ølsted Å s tilløb i vest, og desuden medtager Figur Kær syd for Vrønding Østergård, i baggrunden overdrevet nord for Elmelund. Juni

10 Figur 3. Bygholm ådal vest for Årupgård. Juni jeg de nedre dele af Ølsted Å fra Nedermølle til udløbet i Bygholm Å samt de nedre dele af Hatting Bæk fra motorvejen til udløbet i Bygholm Å. Grænserne for min gennemgang af vegetationen langs Bygholm Å systemet omfatter således størstedelen af det foreslåede EF-Habitatområde og en stor del af det omhandlede areal i forslaget til Vejle Amts vådområdeprojekt. LANDSKABET Bygholm ådal er et af de mest markante og dybt nedskårne dale i Vejle Amt. Mange steder er dalen snæver og flankeret af stejle skrænter. De stejle skrænter har umuliggjort en opdyrkning, så store dele ligger som åbne, afgræssede overdrev vekslende med småskove. Andre steder flader dalbunden noget ud, f.eks. ved motorvejen og ved tilløbet af Hatting Bæk. Dalbunden anvendes overvejende til græsning eller høslet, men der er også dyrkede partier. Åens snoede forløb er endnu bevaret over store dele. Lige øst for 8 Kørup Bro er der dog en tydelig udretning af åens løb og de afsnørede åsving kan ses om buede småsøer i dalbunden. Ølsted Å har også et snoet forløb, men er ikke så dybt nedskåret, mens Hating Bæk før Stampemølle er omgivet af markante skrænter. Jordbunden er over store dele af å-systemet kalkholdig ler iblandet sand. Pletvist ses dog mere sandholdig og kalkfattig jorbund i åbrinkerne og skrænterne. KULTUR Ved motorvejen ligger på begge sider af Bygholm Å et gammelt grusgravningsområde. Gravningen blev indstillet da motorvejen blev ført over ådalen i Det var egentlig også på tide, da graveområdet udskyllede store mængder sand til Bygholm Å. Sandet blev ført med åen og blev aflejret i Bygholm Sø. Den vestlige del af Bygholm Sø er i dag derfor meget lavvandet og under kraftig tilgroning. Som lidt positivt kan dog tilføjes, at der på de nyopdukkede øer

11 jævnligt yngler grågæs. Desuden blev der i 1990 erne etableret et sandfang lige øst for motorvejen for at begrænse en yderligere tilsanding af søen. I 1990 erne blev der lejlighedsvis gravet lidt lokalt i grusgravene, og der blev desuden deponeret jord i den sydlige del. På det deponerede jord fandtes for øvrigt en interessant flora af gamle kulturplanter som Vild Tulipan, Æselfoder mm. I dag er grusgravningen helt ophørt og gravene er blevet retableret som»jagtbiotop«. Desværre med uskønne nåleplantninger, andehuller med stejle brinker, trådnet og andehuse, og det skal da lige tilføjes, at den interessante sandmarksflora, der tidligere kunne findes i grusgravene blev sprøjtet væk ved anlæggelsen af nåleplantningen. I 1982 blev en stor naturgasledning nedlagt tværs over Bygholm ådal. Den blev ført over ca. 100 m vest for den nuværende motorvej og videre op i slugten på nordsiden af åen. I dag er der ikke meget at se efter gravearbejdet. Da motorvejen blev ført over ådalen på en dæmning, blev der samtidig etableret en tunnel lige syd for Bygholm Å. En natursti er senere etableret med start ved den sydlige grusgravs indgang mod øst, ført gennem tunnelen under motorvejen og videre langs sydsiden af Bygholm ådal. Stien fortsætter ud til Kørup Bro og det kan varmt anbefales at cykle eller gå stien igennem, da der flere steder er en pragtfuld udsigt over ådalen. Tunnelen er for øvrigt den eneste passage faunaen har under motovejen, men om den lange, mørke tunnel bliver benyttet er usikkert - jeg har flere gange set spor af rådyr, der fører uden om tunnelens åbning og op ad skrænten til motorvejen! Figur 4. Naturgasledning nedlægges lige vest for Årupgård. Maj

12 Figur 5. Motorvejen over Bygholm ådal under anlæggelse. Juni LIDT OM DYRELIVET Mine optegnelser om dyrelivet i området er ret sparsomme. Jeg har noteret, hvad jeg har set og hørt, men ikke registreret noget særligt sjældent. I en gammel brønd har jeg set brune frøer med lys rygstribe, men om det var Spidssnudet Frø, kunne jeg ikke afgøre uden at stå på hovedet ned i brønden! Fuglene har været almindelige og udbredte arter som f.eks. Tornsanger, Løvsanger, Kærsanger, Nattergal og Gulbug. Det bedste har været en Græshoppesanger i en tagrørs-bevoksning, hvor Ølsted Å støder til Bygholm Å og Bjergvipstjert nedstrøms Nedermølle. ÆLDRE BOTANISKE OPLYSNINGER Der foreligger kun få gamle oplysninger om floraen i litteraturen fra området. Knud Wiinstedt har besøgt Bygholm og Ølsted Å - systemerne i forbindelse med sin undersøgelse af floraen i TBU-distrikt 24 omkring Horsens (Wiinstedt, 1915). Fra Ølsted Å nævner han 10 Rank Viol, der ikke er blevet genfundet. Fra Bygholm ådalen nævner han et fund af Rank Frøstjerne ved Årupgård. Rank Frøstjerne har formentlig vokset på et overdrev nær Årupgård, men i dag er området kraftigt arret efter grusgravningen, og arten må betragtes som forsvundet. På en skrænt ved Kørup (andre steder taler han om Marienborg åskrænter) nævner han en spændende flora med arter som Opret Kobjælde, Tjærenellike, Farve-Visse, Guldhavre, Engelskgræs, Stivhåret Borst, Bredbladet Timian, Gul Kløver, Vår-Ærenpris, Flipkrave, Mark-Krageklo, Knoldet Mjødurt, Tyndakset Gøgeurt, Hulkravet Kodriver, Vår-Star, Lav Tidsel, Skovmærke og Alm. Mælkeurt. Denne lokalitet blev uden tvivl genfundet af Rasmus Ejrnæs, Jan Vesterholt m.fl. i forbindelse med et besøg i ådalen i Jeg har selv senere været på lokaliteten og genfundet de fleste af de arter, Knud Wiinstedt har nævnt. Endelig nævner Wiinstedt et fund af Blodrød

13 Figur 6. Bygholm å under motorvejen sikke en faunapassage! Juni Storkenæb fra Brunebanke eller Brunebakke ved Kørup. Trods granskning af gamle kort er det ikke lykkedes for mig at lokalisere stedet, så navnet må være et lokalt navn, og stedet har næppe ligget i Bygholm ådalen. Dog lå der en gravhøj med navnet Brunshøj mellem Hatting og Kørup, men gravhøjen er for længst blevet sløjfet ved omlægningen af Hattingvej. I Vejle Amt (in red.) nævnes en angivelse af Gul Stenbræk fra Ølsted ådal (se også TBUkortet i Wind, 1993). Udnyttelsen af Ølsted ådal er i dag ret så intensiv, men ådalen rummer dog stadig mindre pletter med fine, mosdominerede, vældpåvirkede kær - typiske voksesteder for Gul Stenbræk. Trods grundig eftersøgning i de senere år er den ikke blevet genfundet og må betragtes som forsvundet. BESKRIVELSE AF VEGETATIONEN I de følgende afsnit har jeg valgt at gennemgå mere indgående de mest interessante og bedst undersøgte lokaliteter langs Bygholm å systemet. Resten af området har jeg slået sammen til generelle beskrivelser af de enkelte naturtyper. OVERDREVENE GENERELT Partier med græssede overdrev er udbredt langs hele å-systemet. Almindelige overdrevsarter som Kornet Stenbræk og Knold- Ranunkel kan ses næsten overalt - enkelte steder kan de være næsten dominerende og udgør et pragtfuld syn på en bakke i blomstringstiden. Mere krævende arter som Lav Tidsel og Knoldet Mjødurt er også ret hyppige, men ses især på de mest stejle skrænter, hvor da også de mere artsrige overdrev ligger. 11

14 Generelt ligger de bedste overdrev på de stejleste skrænter, hvor gødningssprederen ikke har kunnet nå op. De er prydet med de velkendte fårestier - en nedskridning af jordlagene forstærket af dyrenes trampen. Flere steder er overdrevene under påvirkning af trykvand, så man kan finde sumpplanter som Hirse-Star, Maj-Gøgeurt og Vand-Klaseskærm højt oppe på skrænterne. Floraen på overdrevene har ofte et indslag af kalkelskende arter som Knoldet Mjødurt, Lav Tidsel, Stivhåret Borst, Stor Knopurt, Hjertegræs og Vild Hør. Dette tyder på en kalkholdig, sandet/leret jordbund. Pletvist er der også kalkskyende arter som Tjærenellike, Engelsk Visse, Hedelyng, Lav Skorsoner og Bølget Bunke. De kalkskyende arter er særlig hyppige på de nordvendte overdrev. De mest artsrige overdrev ligger i Bygholm ådal, hvor også de største skrænter ligger. Ølsted ådal har præg af en mere intensiv udnyttelse, og skrænterne er ikke så markante og med en væsentlig mere artsfattig vegetation. Dalen med Hatting Bæk er ikke så grundigt undersøgt, men der er fundet et østvendt, hedeagtigt, temmelig tilgroet overdrev med bl.a. Engelsk Visse, Lav Skorsoner og Hedelyng. SVAMPENE PÅ OVERDREVENE Overdrev kan også være gode svampelokaliteter. Det er især arter inden for vokshatte, rødblade og køllesvampe, der vokser der. Gamle, ugødskede overdrev rummer ofte flere sjældne og rødlistede svampearter, mens gødskede overdrev mangler de sjældnere arter. Svampene er derfor en god indikator for overdrevenes naturværdi. Overdrevssvampene tåler en del tilgroning, så man kan ikke direkte slutte, at gode svampeoverdrev samtidig har en artsrig flora. Mange af de lave, lyskrævende plantearter forsvinder hurtigt ved en tilgroning. Vejle Amt har igennem en del år undersøgt et stort antal overdrev, og der foreligger en del materiale om svampene i Bygholm ådal. Jan Vesterholt fra Vejle Amt har venligst stillet dette materiale til rådighed for brug i denne artikel. Figur 7. Overdrev sydøst for Vrønding Østergård med masser af Knold-Ranunkel i forsommeren. Juni

15 Figur 8. Overdrevet ved motorvejen med masser af Hulkravet Kodriver i foråret. Maj OVERDREV OG KÆR VED MOTORVE- JEN Denne lokalitet kender jeg bedst, da det var mit første møde med den rige flora i Bygholm ådal og mit foretrukne sted til at nyde min frokost. Jeg har besøgt stedet jævnligt siden 1979 og så vidt muligt optaget en komplet floraliste. Denne floraliste kan ses i sin helhed i GEJRFUGLEN , s Lokaliteten ligger syd for Bygholm Å og afgrænses i syd af en nåleplantning. Mod øst støder motorvejen nu helt op til lokaliteten og mod vest lå tidligere en dyrket mark, der nu er inddraget til græsning. Sydligst nærmest nåleplantningen ligger et jævnt skrånende overdrev, der nærmere dalbunden skråner kraftigere og går over i kær og til sidst sump langs selve åen. Figur 9. Overdrevet ved motorvejen i fuld blomstring med bl.a. mængder af Knoldet Mjødurt. Juli

16 I starten af 1980 erne var overdrevet pragtfuldt. Om foråret var store dele mod syd og øst næsten domineret af blomstrende Hulkravet Kodriver blandet med Kornet Stenbræk og Knold-Ranunkel. Om sommeren var der et væld af blomstrende urter med bl.a. Knoldet Mjødurt som et markant indslag. Af andre gode arter var der Lancetbladet Høgeurt, Dunet Havre, Eng-Havre, Vår-Star, Alm. Mælkeurt (hyppig), Lav Tidsel, Trenervet Snerre, Djævelsbid, Stivhåret Borst, Tjærenellike, Bredbladet Timian og Hjertegræs. En stor busk af Kortstilket Filt-Rose gav en flot variation, når den blomstrede. I kæret for foden af bakken var der enkelte tuer af Engblomme, Tue-Star, Vand-Klaseskærm, Trævlekrone, Maj-Gøgeurt ca. 200 planter, Gifttyde og Blågrå Siv. Kæret gik jævnt over i mere højtvoksende sumpvegetation langs Bygholm Å udenfor hegningen. Men dette syn er nu desværre historie! Da jeg ankom til stedet i foråret 1987, var den sydligste del af overdrevet helt domineret af Vild Kørvel og høje græsser, og kodriverne og andre arter var trængt stærkt tilbage. Den kraftige græsvækst tyder på en gødskning, der favoriserer kraftigt voksende urter på bekostning af mindre kunkurrencestærke urter som de typiske overdrevsplanter. Den nordlige, stærkere skrånende del var dog stadig artsrig. I foråret 1988 blev det endnu værre. Den østlige del med kodriverne var nu helt væk og dækket af en sandbakke - fundamentet for motorvejen rundt om Horsens. Å-løbet var flyttet hen til kanten af overdrevet, og en stor del af kæret var væk og dermed orkideerne. Under mine besøg i larmen fra motorvejen i 1989 til 1994 iagttog jeg, at overdrevsarterne blev trængt mere og mere tilbage. Desuden var hegnet blevet flyttet, så størstedelen af kæret nu lå uden for det græssede areal og var under kraftig tilgroning. I dag er lokaliteten med tidligere over 150 arter af planter omdannet til en artsfattig græsmark. I kæret kan dog endnu findes enkelte Maj-Gøgeurt, Engblomme og Tue- Star. Figur 10. Overdrevet ved motorvejen under ødelæggelse højre del er gødsket. Maj

17 Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 110. Særdeles velundersøgt, men i dag artsfattigt. I kæret for foden af bakken er der fundet 60 arter af fugtigbundsplanter. På overdrevet har der kun været fundet et mindre antal af hovedsageligt almindelige arter af svampe (Jan Vesterholt, pers medd.) sikkert en effekt af gødskningen. OVERDREV OG KÆR VEST FOR ÅRUPGÅRD På nordsiden af Bygholm Å lige vest for motorvejen ligger en mindre slugt med et lille vandløb i bunden. Vandløbet blev tidligere brugt som afløb fra udskylningerne af sand fra grusgraven nord for Bygholm Å, og arealet vest for vandløbet blev græsset. I 1982 blev en naturgasledning nedgravet gennem kæret langs vandløbet i dalbunden, og græsningen blev indstillet. Desuden blev skrænten mod vest tilplantet med nåletræer. Jeg besøgte stedet i 1989, hvor skrænten var under kraftig tilgroning i krat og høje urter ud over nåletræerne. Der var dog stadig en artsrig overdrevsflora med arter som Kornet Stenbræk, Knold-Ranunkel, Forskelligfarvet Forglemmigej og andre arter fra sandet jordbund, men de mere krævende tørbunds-arter manglede. Det var tydeligt at se, at kæret i dalbunden havde været udsat for gravearbejde - det var knoldet og meget ujævnt. Men kærplanterne havde overlevet og stod blandet med arter fra andre plantesamfund. Af kærplanter kan nævnes Maj-Gøgeurt, Eng-Nellikerod, Lådden Dueurt, Trævlekrone, Angelik, Alm. Mjødurt, Kær-Star, Sump-Kællingetand, Vandkarse, Vand-Mynte, Smalbladet Mærke, Skov-Koglelaks, Gul Iris og Eng-Kabbeleje. I dag er kæret helt tilgroet i højtvoksende urter og græsser. Figur 11. Motorvejen over Bygholm ådal under anlæggelse i forgrunden det gode overdrev. Juni

18 Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 57. Kun besøgt én gang, men grundigt gennemgået. Oplysninger om svampene foreligger ikke. OVERDREV NORDVEST FOR STEN- HØJ Nordvendt overdrev i to niveauer på sydsiden af Bygholm Å. Længst mod syd ligger en stejl overdrevsskrænt med fårestier, der mod nord går over i et plant niveau, der fremstår som en gødsket græsmark. Længere mod nord følger endnu en stejl skrænt med tilløb til fårestier, og denne skrænt går over i gødsket eng op mod Bygholm Å. På mine besøg har arealet været hårdt græsset, men alligevel fandt jeg ved grundige gennemgange en artsrig flora. Det er overvejende de almindeligste arter som Kornet Stenbræk, Knold-Ranunkel, Håret Høgeurt mv., men også pletvist lidt Knoldet Mjødurt og Kortstilket Filt-Rose. Den sydvestligste del grænser op til en nåleplantning, og her forekommer arter fra mere sandet, sur bund som Hedelyng, Lav Skorsoner, Lyng-Snerre, Krat-Fladbælg, Mangeblomstret Frytle, Hunde-Viol, Bølget Bunke og Tjærenellike. Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 64. Besøgt 5 gange. Ret velundersøgt. På overdrevet har der kun været fundet et mindre antal af almindelige arter af svampe. OVERDREV OMKRING STAVHØJ. Lille syd-sydvestvendt overdrev omkring Stavhøj nord for Bygholm Å lige øst for Kørup Bro. Hvor skrænten bliver mindre stejl falder antallet af arter hurtigt, dvs. her er det muligt at gødske! I 1991 var den ene sydvestvendte halvdel græsset og den sydlige stejleste del ugræsset, men synes græsset for Figur 12. Stavhøj set fra Kørup Bro. Juni

19 Figur 13. Overdrevsknold nordvest for Kørup Bro. Juni nylig og var tilplantet med nål. Ret så artsrigt med arter som meget Eng- Havre, Mark-Bynke, Bredbladet Timian, Knoldet Mjødurt, Hjertegræs og Tjærenellike. Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 42. Det lave antal skyldes sikkert det lille areal. Kun besøgt enkelte gange. På overdrevet er fundet en del arter af ret almindelige svampe, bl.a. 7 arter vokshatte. OVERDREVSKNOLD NORDVEST FOR KØRUP BRO En lille græsset knold med svage fårestier nær vejen mellem Kørup og Hansted. Kun de aller stejleste dele bærer en ret artsrig flora, mens resten er gødsket og artsfattigt. Ud over de almindelige overdrevsarter indgår arter som Knoldet Mjødurt, en enkelt plante af Lav Skorsoner og Tyndakset Gøgeurt. I 1996 taltes 40 planter af Tyndakset Gøgeurt, men alle blomsteraksene på de blomstrende planter var afbidt. For øvrigt er der mange enårige arter og knolden er da også meget slidt af dyrene og med blottet bund. På den nordvendte del vokser der underligt nok Kær-Tidsel! Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 34. Det lave antal skyldes sikkert det lille areal. Besøgt 5 gange. På overdrevsknolden er fundet den gullistede Glatstokket Rødblad, enkelte andre rødblade og vokshatte. OVERDREV NORD FOR ELMELUND Stejlt, nordvendt overdrevsskrænt med fårestier syd for Bygholm Å. Især de stejleste partier med pletvist åben bund og skred er de bedste. Overdrevet rummer en artsrig flora med bl.a. Knoldet Mjødurt, Blågrøn Løvefod, Gulgrøn Løvefod, Lav Tidsel (ret hyppig), Lav Skorsoner (enkelte individer i 17

20 Figur 14. I forgrunden overdrevet nord for Elmelund i baggrunden overdrev og kær sydøst for Vrønding Østergård. August Foto: Lars Skipper. den østlige del), Eng-Havre, Hjertegræs, Vild Løg, Bredbladet Timian, Vild Hør, Stivhåret Borst, Tandbælg, Djævelsbid, Hulkravet Kodriver, Hedelyng og Tyndakset Gøgeurt. I et parti midt på skrænten præget af trykvand vokser der Maj-Gøgeurt og Hirse-Star. Kun bemærkelsesværdige plantearter er noteret fra lokaliteten under et par besøg. Overdrevet er velundersøgt for svampe, og der er fundet en lang række rødlistede arter: Gulgrå Køllesvamp (truet), Røggrå Køllesvamp (truet), Gråfodet Rødblad (sårbar), Mørkøjet Rødblad (sårbar), Rombesporet Rødblad (sårbar), rødbladarten Entoloma cocles (sårbar), Grøngul Vokshat (truet), Gulfodet Vokshat (sårbar), Gråbrun Vokshat (sårbar), Jensens Vokshat (truet), Mørkstribet Vokshat (truet), Orangegylden Vokshat (truet), Rødbrun Vokshat (sårbar), Rødmende Vokshat (sårbar) og Trævlet Vokshat (truet). Af gullistede svampe er der fundet: Mangegrenet Møllesvamp, Glatstokket Rødblad, Grøngul Rødblad, Mel-Rødblad, Rødplettet Rødblad, Sortblå Rødblad, Bitter Vokshat, Honning-Vokshat, Hvidløgs-Vokshat, Kantarel-Vokshat, Skarlagen-Vokshat, Sortdugget Vokshat, Stinkende Vokshat, 18 Figur 15. Overdrevet nord for Hygebjerggård. August Foto: Lars Skipper. Tyndbladet Vokshat og Tæge-Vokshat. Andre sjældne svampe: Rødbladarterne Entoloma coeruleoflocculosum og E. pratulense. Begge arter er ikke kendt fra andre lokaliteter i Danmark og de må forventes optaget på den nationale rødliste i forbindelse med en kommende revision af denne. Lokaliteten er således en særdeles værdifuld lokalitet, især for svampe knyttet til overdrev på leret og kalkholdig bund. Antal vokshatarter: 27. OVERDREV NORD FOR HYGEBJERG- GÅRD Overvejende nordvestvendt og stejl overdrevsskrænt med fårestier syd for Bygholm Å. Dele af skrænten er åben, mens andre dele er temmelig tilgroet med krat. Overdrevet rummer en artsrig flora med bl.a. Bredbladet Timian, Hulkravet Kodriver, Djævelsbid (i mængde på skrænten), Lav Tidsel, Knoldet Mjødurt, Hjertegræs, Vild Hør, Vild Løg, Strand-Svingel (en del på ekstensivt græsset område), Eng-Havre, Alm. Mælkeurt, Hedelyng, Blågrøn Star og Tyndakset Gøgeurt ca I væld for foden af bakken vokser bl.a. Maj-Gøgeurt (over 100) og enkelte tuer af Engblomme.

21 Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 72. Grundigt gennemgået et par gange. Lokaliteten er velundersøgt for svampe, og er en særdeles værdifuld lokalitet, især for svampe knyttet til overdrev. Af rødlistede svampe er der fundet: Mørkøjet Rødblad (sårbar), Rombesporet Rødblad (sårbar), Sødlig Rødblad (truet), rødbladarterne Entoloma cocles (sårbar), E. scabrosum (sårbar) og E. turci (sårbar), Gulfodet Vokshat (sårbar), Jensens Vokshat (truet), Orangegylden Vokshat (truet), Rødbrun Vokshat (sårbar), Rødmende Vokshat (sårbar) og Trævlet Vokshat (truet). Af gullistede svampe er der fundet: Mangegrenet Køllesvamp, Blåbladet Rødblad, Glatstokket Rødblad, Grøngul Rødblad, Gråblå Rødblad, Hvidbladet Rødblad, Rødplettet Rødblad, Sortblå Rødblad, Bitter Vokshat, Honning-Vokshat, Hvidløgs-Vokshat, Knaldrød Vokshat, Skarlagen-Vokshat, Stinkende Vokshat, Tyndbladet Vokshat og Tæge-Vokshat. Andre sjældne svampe: Rødbladarten Entoloma ochromicaceum, der må forventes optaget på den nationale rødliste i forbindelse med en kommende revision af denne. Antal vokshat-arter: 24. OVERDREV SYDØST FOR VRØNDING ØSTERGÅRD Et jævnt skrånende, overvejende sydvendt overdrev nord for Bygholm Å, pletvist noget tilgroet med buske. Overdrevet rummer en artsrig flora med bl.a. Knoldet Mjødurt, Lav Tidsel, Bredladet Timian, Blågrøn Star, Alm. Mælkeurt, Guldhavre, Krat-Fladbælg, Eng- Havre, Hjertegræs, Hulkravet Kodriver og Vår-Star. Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 45. Besøgt 4 gange. Ret velundersøgt. Figur 16. Overdrevet med Opret Kobjælde syd for Vrønding Østergård i billedets forgrund til venstre. Maj

22 Figur 17. Tæge-Vokshat (Hygrocybe quieta) - en af de mange vokshatte kendt fra området. Foto: Chr. Lange Lokaliteten er ikke tilstrækkelig velundersøgt for svampe, og på trods af dette er der fundet et stort antal sjældne arter. Overdrevet hører givetvis til blandt landets mest værdifulde, især for sjældne svampe. Oplysninger om svampene er fra Rødlistede svampe: Brungul Rødblad (sårbar), Rombesporet Rødblad (sårbar), Skønfodet Rødblad (sårbar), Sødlig Rødblad (truet), rødbladarterne Entoloma cocles (sårbar), E. indutoides var. griseorubidum (truet), E. turci (sårbar) og E weholtii (sårbar), Grøngul Vokshat (truet), Gulfodet Vokshat (sårbar), Jensens Vokshat (truet), Kalk-Vokshat (sårbar), Mørkstribet Vokshat (truet), Rødmende Vokshat (sårbar) og Trævlet Vokshat (truet). Gullistede svampe: Mangegrenet Køllesvamp, Blåbladet Rødblad, Brunskællet Rødblad, Glatstokket Rødblad, Gråblå Rødblad, Hvidbladet Rødblad, Mel-Rødblad, Rødplettet Rødblad, Sortblå Rødblad, Honning- Vokshat, Hvidløgs-Vokshat, Kantarel-Vokshat, Sortdugget Vokshat og Tæge-Vokshat. Andre sjældne svampe: Rødbladarterne Entoloma anatinum og E. ochromicaceum, der må forventes optaget på den nationale rødliste i forbindelse med en kommende revision af denne. Antal vokshat-arter: 23+2 varieteter. 20

23 OVERDREV SYD FOR VRØNDING ØSTERGÅRD Syd-sydvest-vendt overdrev på stejl skrænt nord for Bygholm Å. Overdrevet har veludviklede fårestier og er pletvist med åben, optrådt bund. Den åbne bund er sikkert årsag til, at vegetationen indeholder mange arter af enårige planter. Mest bemærkelsesværdig er bestanden af ca. 200 individer af Opret Kobjælde, der har været kendt her fra siden år 1900, hvor Knud Wiinstedt opdagede den. I Vejle Amt er Opret Kobjælde i nyere tid ellers kun kendt fra Randbøl Hede. Af andre arter i den artsrige flora kan nævnes Knoldet Mjødurt, Lav Tidsel, Bredbladet Timian, Tjærenellike, Alm. Mælkeurt, Blågrøn Star, Vår-Star, Eng-Havre, Krat-Fladbælg og enkelte Tyndakset Gøgeurt. På den sydvendte del af skrænten vokser en stor bestand af Langstakket Væselhale, der er indført til landet med forurenet græsfrø. Fig. 18. Fund af sjældnere arter i Bygholm å-systemet. A : Dværg-Perikon. B : Opret Kobjælde. C : Jordbær-Potentil. D : Engelsk Visse. E : Trenervet Snerre. Antallet af plantearter fra tørbund på overdrevet: 65. Lokaliteten er grundigt gennemgået et par gange, men der kan nok findes flere arter. Lokaliteten er ikke undersøgt tilstrækkeligt for svampe. På nær et par gullistede arter er der kun fundet almindelige arter. Fig. 19. Fund af Knoldet Mjødurt i Bygholm å-systemet. KÆR OG SUMPE De enkelte kær i Bygholm å - systemet er ikke rigtigt artsrige - om end de fleste indeholder Maj-Gøgeurt. De veludviklede kær er ret små, da dalbunden gødskes på de mere tørre dele helt hen til kærene. Dette kan forklare det ret lave antal arter, der er noteret fra dem. Ca. 20 til 40 arter er der fundet dog over 50 arter i kæret vest for motorvejen. Desuden er mange af kærene meget våde og vældpåvirkede, så kreaturerne har vanskeligt ved at færdes i dem. Andre kær er frahegnede, hvorfor de er domineret af højt- Fig. 20. Fund af Lav Skorsoner i Bygholm å-systemet. 21

24 voksende græsser og urter, store tuer af Top-, Tue- og Stiv Star eller tætte bevoksninger af Toradet, Kær- og Nikkende Star. Men set samlet er kærfloraen i Bygholm å systemet dog artsrig. Et flot, lille kær ligger i Ølsted ådal øst for åen. Det er vældpåvirket, meget lavtvoksende og domineret af mosser og med plantearter som Vild Hør, Kær-Trehage, Maj-Gøgeurt, Smalbladet Kæruld, Hjertegræs, Trævlekrone, Blågrå Siv og Vand-Klaseskærm. Det var et af de kær, der blev grundigt undersøgt under jagten på Gul Stenbræk! Fig. 21. Fund af Lav Tidsel i Bygholm å-systemet. Et andet fint kær ligger i Bygholm Ådal mellem Kørup Bro og Ølsted Å nord for Bygholm Å syd for Vrønding Østergård. Her fra kan nævnes arter som Tvebo Baldrian, Trævlekrone, Blågrå Siv, Tue-Star, Vinget Perikon og ikke mindst en tusindtallig bestand af Maj-Gøgeurt. SKOVE OG KRAT Mange steder på dalsiderne i å-systemet ligger der småskove og krat. De består overvejende af løvtræer, men på nogle af skrænterne er der etableret mindre nåleplantninger. Nåleplantningerne er oftest tætte og mørke, uden botaniske interesser og med en lille naturværdi. I enkelte af de mere åbne plantninger er der dog udviklet en morbundsflora med bl.a. Majblomst, Lyng-Snerre, Mangeblomstret Frytle og Bølget Bunke. Løvskovspartierne er derimod ofte frodige med de velkendte arter fra østjysk skovbund på kalkrig ler som Gul Anemone, Desmerurt, Liden Lærkespore, Nyrebladet Ranunkel, Alm. Guldstjerne, Bredbladet Klokke, Alm. Lungeurt, Skov-Forglemmigej og Alm. Bingelurt. Af mere interessantte fund er der i kanten af et krat lige vest for Kørup Bro fundet Jordbær-Potentil, og desuden er Tyndakset Gøgeurt og Hulkravet Kodriver set et par steder. 22 Fig. 22. Fund af Maj-Gøgeurt i Bygholm å-systemet Fig. 23. Fund af Tue-Star i Bygholm å-systemet.

25 HØSLETENGE/GØDSKEDE AREALER Store dele af dalbunden og siderne i Bygholm å systemet er gødskede, domineret af få arter af græsser og er iøvrigt særdeles artsfattige. Ud over græsser som Alm. Rajgræs, Alm. Rapgræs mv. indgår typisk arter som Tusindfryd, Hvid-Kløver, Lav Ranunkel, Ager- og Horse-Tidsel, Stor Nælde, Kruset Skræppe og Fandens Mælkebøtte. Går der flere år mellem omlægningerne eller tilførslen af gødning indvandrer efterhånden de første overdrevs- eller kærplanter. På den tørre bund kan Kornet Stenbræk og Knold- Ranunkel ret hurtigt indfinde sig, og på den mere fugtige bund er Knæbøjet Rævehale oftest en af de første kærplanter. Det er således muligt at find alle mulige overgange mellem de artsfattige, gødskede areraler og de artsrige overdrev og kær. Som et kuriosum kan for øvrigt nævnes en tør, jævnt skrånende bakke lidt vest for Kørup Bro nord for Bygholm Å. Arealet er domineret af græsser, men der er meget Guldhavre og Løg-Rapgræs blandet imellem de mere velkendte græsser. De to arter stammer fra forurenet græsfrø. VANDLØBENE Fig. 24. Fund af Engblomme i Bygholm å-systemet. Fig. 25. Fund af Tyndakset Gøgeurt i Bygholm å-systemet. Floraen i selve vandløbene i Bygholm å systemet må også lige nævnes. Generelt har vandløbene en varieret og ret artsrig flora med arter som Kruset Vandaks, Svømmende Vandaks i stille vige, Alm. og Storblomstret Vandranunkel, Sø-Kogleaks, Vand-Pileurt og arter af Pindsvineknop som båndblade. Langs bredden af Bygholm Å er Brudelys hyppig og ellers ses Kalmus, Gul Iris, Høj Sødgræs, Tagrør, Rørgræs mm. Fig. 26. Fund af Blågrå Siv i Bygholm å-systemet. 23

26 SAMLET FLORALISTE Floralisten nedenfor skal ikke betragtes som en fuldstændig for hele Bygholm Å-systemet. Det er især de ekstensivt udnyttede arealer, der er noteret planter fra. Arter fra vejkanter, dyrkede arealer, gødskede enge og andre kraftigt kulturpåvirkede lokaliteter er kun tilfældigt noteret. Hele det omtalte areal er gennemgået af mig, eller jeg har modtaget oplysninger fra personer, der har været der. Jeg har ikke selv gået langs Hatting Bæk, og sydsiden af Bygholm ådal fra Kørup Bro til udløbet af Ølsted Å har jeg kun set fra nordsiden af dalen. Jeg har forsøgt at give en hyppighed af de enkelte arter i området. Hyppigheden er anslået ud fra mine mange floralister og hukommelsen og skal tages med noget forbehold. For udvalgte arter er der rundt omkring i artiklen anbragt nogle prikkort, så det er muligt at genfinde de bedste lokaliteter. Listen følger rækkefølgen af plantefamilierne i Dansk Feltflora. Indenfor hver familie er arterne nævnt i alfabetisk orden først efter det latinske slægtsnavn og derefter artsnavnet. Navngivningen følger i store træk Dansk Feltflora. For enkelte taxa er dog anvendt navnene i taxonlisten udgivet af Atlas Flora Danica. Alle de nedenstående arter, har jeg - hvis ikke andet er nævnt - selv set i ådalene. Enkelte arter har jeg ikke selv set, og disse arter er markeret med en forkortelse efter navnet. Forkortelserne refererer til nedenstående fortegnelse over supplerende kilder. 1992; 23/5, 2/6, 13/7, 15/7 og 7/8 1994; 3/5 og 7/6 1996; 12/ Listen er suppleret med følgende: Angivelser i Knud Wiinstedts artikel fra Botanisk Tidsskrift 1915 (KW) Oplysninger fra Marian Würtz Jensen, Vejle Amt i 2002 (MWJ) Oplysninger fra Jan Vesterholt ( ) (JV) Floralister fra Lars Skipper i 2002 (LS) Oplysning fra Vejle Amt (in red.) (VA) Floraliste Ager-Padderok (Equisetum arvense) På flere overdrev. Dynd-Padderok (Equisetum fluviatile) I de fleste kær. Der er foreløbig ( ) fundet 293 arter i området. Jeg har selv optaget floralister fra området på følgende tidspunkter: juli 1979; 24/5 1980; 24/5 og 29/6 1981; 31/5 1982; 1/6 og 4/6 1983; 6/6 1985; 22/5 og 30/6 1986; 16/5, 17/5 og 28/8 1987; 5/6 1988; 23/5 1989; 10/6, 11/6, 3/7, 23/7, 6/8 og 11/8 1991; 6/6 24 Figur 27. Ca. 200 planter af Opret Kobjælde vokser på overdrev syd for Vrønding Østergård.

27 Kær-Padderok (Equisetum palustre) I de fleste kær. Lund-Padderok (Equisetum pratense) Kun set på nordvendt overdrev ved motorvejen. Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) Kun set i et enkelt løvkrat. Hvid Anemone (Anemone nemorosa) På flere af de nordvendte overdrev, i skove og krat. Gul Anemone (Anemone ranunculoides) I skove og krat flere steder. Eng-Kabbeleje (Caltha palustris) Hyppig i kær og på fugtige enge. Opret Kobjælde (Pulsatilla vulgaris) Mellem 100 og 200 planter på overdrev syd for Vrønding Østergård. Bidende Ranunkel (Ranunculus acris) Almindelig på overdrevene. Alm. Vandranunkel (Ranunculus aquatilis var. aquatilis) I Bygholm Å. Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus) I skove og krat flere steder. Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) Hyppig på de fleste overdrev. Vorterod (Ranunculus ficaria) Flere steder på nordvendte overdrev, i skove og krat. Kær-Ranunkel (Ranunculus flammula) Kun set i et kær i Ølsted ådal, men er nok hyppigere. Storblomstret Vandranunkel (Ranunculus peltatus) I Bygholm Å. Lav Ranunkel (Ranunculus repens) Almindelig på især nordvendte overdrev, enge og kær. Tigger-Ranunkel (Ranunculus sceleratus) Ved kvægvandingssteder. Rank Frøstjerne (Thalictrum simplex) Årupgård (KW). Engblomme (Trollius europaeus) Kun set med enkelte tuer nord for Hygebjerggård og ved motorvejen. Liden Lærkespore (Corydalis intermedia) Set i en enkelt frodig løvskov. Figur 28. Engblomme vokser kun et par steder med få tuer. Stor Nælde (Urtica dioica) På overdrev, i skove og krat. 25

28 Stilk-Eg (Quercus robur) I skove og krat og som opvækst på overdrevene. Rød-El (Alnus glutinosa) I ellesump eller som enkelttræer langs vandløbene. Alm. Markarve (Arenaria serpyllifolia ssp. serpyllifolia) Hyppig på de fleste overdrev. Alm. Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp.vulgare var. vulgare) Hyppig på de fleste overdrev. Opret Hønsetarm (Cerastium glomeratum) På overdrevene, hyppigt på myretuer. Femhannet Hønsetarm (Cerastium semidecandrum) På især sydvendte overdrev. Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) I de fleste kær. Tjærenellike (Lychnis viscaria) Flere steder på især de sydvendte overdrev. Enårig Knavel (Scleranthus annuus ssp. annuus) På de fleste overdrev. Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) I skove og krat, på nordvendte overdrev. Blæresmælde (Silene vulgaris) Kun set på overdrev ved motorvejen. Sump-Fladstjerne (Stellaria alsine) Set i et par kær. Græsbladet Fladstjerne (Stellaria graminea) Forekommer på de fleste overdrev. Stor Fladstjerne (Stellaria holostea) I skove og krat, men også på enkelte overdrev. Alm. Fuglegræs (Stellaria media) Almindelig. Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta) I skove og krat. Kær-Fladstjerne (Stellaria palustris) Kun set i kær ved motorvejen. Spyd-Mælde (Atriplex prostrata) På oprodet bund ved kreaturvandingssteder. Vand-Pileurt (Persicaria amphibia) I Bygholm Å og i enkelte kær. Alm. Syre (Rumex acetosa) På de fleste overdrev og i kærene. Rødknæ (Rumex acetosella) På flere af de sydvendte overdrev på mere sandet bund. Kruset Skræppe (Rumex crispus) Almindelig. Vand-Skræppe (Rumex hydrolapathum) I kær og langs vandløbene. Dusk-Syre (Rumex thyrsiflorus) På de fleste overdrev. Vej-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. elongata) På flere af overdrevene. Dværg-Perikon (Hypericum humifusum) Set et enkelt sted på et artsfattigt overdrev i Ølsted ådal lige nord for Nedermølle. Kantet Perikon (Hypericum maculatum) På flere af overdrevene. 26

29 Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum) På de fleste overdrev. Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum) Kun set i et enkelt kær syd for Vrønding Østergård. Hunde-Viol (Viola canina) Set på et par nordvendte overdrev. Håret Viol (Viola hirta) Kun set på overdrev nord for Hygebjerggård (JV). Marts-Viol (Viola odorata) I krat lige ved Nedermølle. Rank Viol (Viola persicifolia) Ølsted Å (KW). Krat-Viol (Viola riviniana) På flere overdrev, i krat og skove. Alm. Stedmoderblomst (Viola tricolor ssp. tricolor) På enkelte overdrev, tørre enge, især sandet bund. Grå-Pil (Salix cinerea) Spredte buske og pletvist som opvækst i tilgroende kær. Alm. Gåsemad (Arabidopsis thaliana) Kun noteret fra enkelte overdrev, men er nok noget hyppigere. Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) Kun set på græsset eng lige vest for motorvejen. Udspærret Vinterkarse (Barbarea vulgaris ssp. arcuata) Kun set vest for Årupgård, men nok noget hyppigere. Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) Kun noteret fra overdrevsknold nordvest for Kørup Bro, men forekommer nok hyppigere på de tørre enge, dyrkede marker og flere af overdrevene. Vandkarse (Cardamine amara) I flere af kærene. Roset-Springklap (Cardamine hirsuta) Kun noteret fra overdrev syd for Vrønding Østergård, men forekommer nok hyppigere på de tørre enge, dyrkede marker og flere af overdrevene. Engkarse (Cardamine pratensis ssp. pratensis) I kær og på enge. Vår-Gæslingeblomst (Erophila verna) Hyppig på de fleste af de sydvendte overdrev. Kær-Guldkarse (Rorippa palustris) Ved kvægvandingssteder. Flipkrave (Teesdalia nudicaulis) På enkelte af de sydvendte, mere sandede overdrev. Hedelyng (Calluna vulgaris) På flere af de nord- og østvendte overdrev Pengebladet Fredløs (Lysimachia nummularia) Kun set på eng i Ølsted ådal. Alm. Fredløs (Lysimachia vulgaris) Hyppig i de mere tilgroede kær og langs vandløbene. Hulkravet Kodriver (Primula veris) Vokser på de fleste nordvendte overdrev. Alm. Milturt (Chrysosplenium alternifolium) På vældbund i skovene. 27