Ukrudt. Kulturelle faktorer til bekæmpelse af ukrudt. En af de vigtigste faktorer, der bestemmer græsplænens

Transkript

1 6 Ukrudt En af de vigtigste faktorer, der bestemmer græsplænens kvalitet, er det samlede ensartede udseende. Tilstedeværelse af ukrudt i græsplænen ødelægger det ensartede udseende, som en græsplæne bør have. Arsagen hertil er variation i bladbredde, vækstmåde og farve. Ukrudt i græsplænen kan formindske skudtætheden og give mindre slidstyrke og persistens. Ukrudt er planter, der gror, hvor de ikke er ønskede. Den subjektive menneskelige indstilling er derfor med til at afgøre, hvilke planter, der må betragtes som værende ukrudtsplanter. Bladbredde og vækstmåde er ofte afgørende faktorer til bestemmelse, om planter er ukrudtsarter eller ej. Et bestemt græs kan være ukrudt under bestemte forhold, men et ønsket græs under andre forhold. I en græsfrøblanding med eng rapgræs/rødsvingel kan krybende hvene eller alm. raigræs give græsplænen et uroligt udseende på grund af disse græssers bladfarve, bladbredde og ændrede vækstmåde. På sportspladser derimod er alm. raigræs et af vore allerbedste græsser. Ukrudt kan introduceres i græsplænen på flere måder: 1. I græsfrøet 2. Tilstedeværelse i jord og topdressing 3. Maskiner til pleje og pasning 4. Fra tilstødende arealer Ukrudtsarterne konkurrerer med græsset om voksepiads, lys, fugtighed, næring og kuldioxyd. Ukrudtsarternes økologi omfatter vækstegenskaber og væksttilpasninger, som tillader invasion i græsplæner. Ukrudtsarterne kan herefter blive permanente i græsplænen. En vis forståelse af plænegræssernes økologi er derfor nødvendig for at udvikle et program til pleje og pasning, der vil medføre formindsket invasion af ukrudt. Evolutionære processer har resulteret i udvikling af specifikke egenskaber, der tillader ukrudtet at overleve og være vedvarende i længere perioder selv under ugunstige forhold. Specielle organer er udviklet, som tillader ukrudtet at overleve, der tænkes her på 1) frø, 2) knolde, 3) udløbere. 1) Ukrudtsfrø. Frø fungerer som den primære overlevelsesmekanisme i enårige ukrudtsarter, og de enårige arter har stor frøproduktion. 2) Knolde og 3) Udløbere er af vegetativ struktur, som forøger overlevelsesevnen af flerårige ukrudtsarter. Mange ukrudtsarter i græsplænen besidder tillige morfologiske egenskaber, som gør dem i stand til at overleve særlig vanskelige væksttorhold. De egenskaber, der betinger overlevelsesevnen, kan være af forskellig art, det kan være 1. Spiringsinhibitorer i frøskallen 2. Hård og uigennemtrængelig frøskai, der forhindrer indtrængning af vand og luft 3. Hård frøskai, der mekanisk hindrer spiring 4. Fysiologisk umodne embryo Spirehvile (dormancy) er en særdeles effektiv faktor til bevarelse af frøets overlevelsesevne under ugunstige forhold. Spirehvilens indflydelse kan tydeligt ses efter jordbehandling ved anlæg af græsplæner. Utallige ukrudtsfrø bringes ved jordbehandlingen op til jordoverfladen, hvor spiringsbetingelserne er gunstige på grund af de ændrede lysforhold og den ændrede kuldioxydspænding i jorden. Når spiringsbetingelserne ændres, startes der en udviklingsproces, hvorved der kan etableres ukrudtsplanter, der er i stand til at konkurrere med de ønskede græsplanter. De klimatiske faktorer som temperatur, vand og lys påvirker såvel fremspiring som ukrudtsarternes konkurrenceevne. Temperatur er en meget vigtig faktor, der kontrollerer frøspiring og skudvækst. Temperaturbehovet til spiring varierer med ukrudtsarten. F.eks. er spiring og vækst af enårig rapgræs mest aktiv under kølige væksttorhold. Enårig rapgræs spirer ikke, når temperaturen stiger til over 25 C. Vand er en anden meget vigtig faktor ved spiring af ukrudt. Fuglegræs og enårigt rapgræs fremmes i særlig grad i fugtige perioder. I modsætning hertil kan f.eks. vejpileurt være et meget besværligt ukrudt i tørkeperioder. Kulturelle faktorer til bekæmpelse af ukrudt Kemisk bekæmpelse af ukrudt er efterhånden blevet så dominerende at menneskene fuldstændig har glemt eller overset, at ukrudt også kan bekæmpes på anden måde. Effektiv pleje og pasning af græsset er samtidig med til at bekæmpe ukrudtet. 305

2 .' ~.< />~, J}5>;,., Alm. fuglegnl's (Stdlaria ml'dia) Blandet ukrudtsflora i nedslidt sportsplæne. Vejpileurt i tørkeramt sportspfæne. 306

3 Klippehøjden Gødningsniveauet Vandingsmetodikken Den mekaniske behandling er alle faktorer, der kan påvirke ukrudtsmængden i positiv eller negativ retning. Tæt græsklipning svækker græsset og er med til at formindske konkurrenceevnen over for det agressive ukrudt. Tæt klipning er også med til at fremme spiring og vækst af mange nye ukrudtsplanter. Klipningsindflydelsen er imidlertid en meget kompliceret affære, eftersom påvirkningen også er afhængig af årstiden. I løbet af vækstsæsonen vil mængden af de overlevende ukrudtsplanter være svækket på grund af lysmangel i det højt klippede græs. Sænker man derfor senere på vækstsæsonen klippehøjden, så vil græsset overleve, men ukrudtsplanterne vil ikke. Nogle ganske få ukrudtsarter vil være i stand til at overleve tæt klipning på denne årstid afhængij) af græsfrøblandingens sammensætning og ukrudtsfloraen. Gødningsmangel fremmer invasionen af bredbladet ukrudt på grund af manglende konkurrenceevne i græsset. På den anden side kan gødskning på forkerte tidspunkter fremme mængden af uønskede græsarter. Jordens reaktion har meget stor betydning for invadering af ukrudt i vore græsplæner. Forskellige skræppearter, syre, spergel, knavel, m.v. gror bedst i jord med lavt reaktionstal. Højt kai i- og fosforindhold kan være med til at fremme mængden af bælgplanter. Fejlagtig vandingsprocedure med hyppig vanding i små doser vil ligeledes være med til at fremme ukrudtsfloraen. Pleje og pasning af græsplæner kan mindske ukrudtsbestanden, hvis man træffer de rigtige dispositioner, men pleje og pasning kan også øge ukrudtsbestanden, hvis man træffer fejlagtige dispositioner. Luftning, vertikalskæring, fjernels.e af dødt materiale i græsplænen kan fremme væksten af ukrudt. Ved at tilføre topdressing kan man skabe et fint såbed for mange ukrudtsfrø. Operationer, der vedrører græssets overflade, må foretages på et tidspunkt, hvor mindst mulig ukrudtsfrø vil spire og på et tidspunkt, hvor fugtighedsforholdene er størst og bedst. Bekæmpelse af enårigt rapgræs ved vertikalskæring bør foretages sidst på foråret eller i forsommertiden og ikke tidligt forår eller sent efterår, hvor spiringsforholdene er bedst. Hvis ikke ukrudtsbekæmpelsen følges op af en ændring i pleje og pasning, så vil der simpelthen opstå den situation, at man i stedet for at have ukrudtsarter, der er lette at kontrollere,.får ukrudtsarter, der er meget vanskelige at kontrollere. Naturen fremmer ikke monokultur. Klimaet, jordarten og fugtighedsforholdene kan variere inden for en afstand af få meter, og hver m' græsplæne modtager i det mindste nogle få ukrudtsfrø hvert år. Om disse frø skal spire og etablere sig afhænger af flere faktorer. Er der passende med lys og fugtighed og plads på det rigtige tidspunkt, så vil ukrudtet spire, og kan planterne tåle fortsat klip ning, vil de også etablere sig. Hvis ukrudtsarternes rodsystem kan optage mere vand og gødning end græsset, så vil græsset hurtigt blive udkonkurreret. For at formindske ukrudtets spireevne og kimplanternes vækst, kan man formindske mængden af tilgængeligt lys ved at holde en konstant stor klippehøjde. Vanding af græsset på de rigtige tidspunkter, inden tørkeskader opstår, og gødskning på rigtigt tidspunkt i græssets udvikling, kan hindre ukrudtsplanterne i at etablere sig. Alle græsplæner kan have nogle få ukrudtsplanter, men generelt må man sige, at ukrudt er symptom på mangelfuld pleje og pasning. I en græsplæne vil forskellige planter normalt udfylde vækstmulighederne. Hvis vi fjerner en ukrudtsplante vil den tomme plads blive optaget af en anden plante. Ukrudtsbekæmpelsen er kun en succes, hvis ukrudtsplanten erstattes af en græsplante. Essensen af ukrudtsbekæmpelse er, at uønsket ukrudt må erstattes med græs. God pleje og pasning er nødvendig, hvis græsset skal overtage ukrudtets plads. Græssets vækstvilkår må fremmes på bekostning af ukrudtets. Manglende evne til at forstå nødvendigheden i at erstatte ukrudtsplanter med græsplanter kan med føre en slags mareridt, hvor hver ekstra ukrudtssprøjtning vil forværre ukrudtsproblemet. Klipper man f.eks. engrapgræs ved 1';' cm og sprøjter mod tilstedeværende mælkebøtter med M.C.P.P., så vil der ikke være vitalitet nok i engrapgræsset til at lukke hullerne efter mælkebøtterne. I stedet vil ærenpris, vejpileurt og enårigt rapgræs eller andre ukrudtsarter hurtigt overtage den ledige plads. Hvis vejpileurt overtager den ledige plads efter mælkebøtterne, og man forsøger at bekæmpe vejpileurt med Dicamba, så vil engrapgræsset yderligere svækkes. En fortsæt telse af et sådant sprøjteprogram vil medføre, at engrapgræsset går ud og erstattes med ukrudt. 307

4 De økologiske forholds indflydelse på indhold og kontrol af ukrudt i græsplæner En komplet omtale af ukrudtsarternes økologi må omfatte alle aspekter i planternes økologi. Der er imidlertid intet mærkværdigt ved ukrudt i så henseende, og de mest almindelige koncepter og principper i planteøkologi kan også anvendes overfor ukrudtsarterne. Derfor vil et review af nogle af de økologiske koncepter, der har særlig reference til ukrudt i græsplæner, danne en nødvendig baggrund for sikker og effektiv ukrudtsbekæmpelse. De økologiske faktorer med relation til ukrudtets etablering og vækst kan deles op i de naturlige faktorer og i de menneskeskabte eller menneskemodificerede faktorer, der især er de faktorer, som omfatter græsplænernes pleje og pasning. Man kan i nogen grad modificere de fleste af faktorerne i miljøet, nogle ganske vist mere end andre. Temperaturen er en faktor, som kun kan påvirkes meget lidt, hvorimod græsklipning er en faktor, som fuldstændig er skabt af mennesket. Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse, må man betragte de økologiske faktorer ud fra enten deres indflydelse direkte på græsset eller ukrudtsplanten eller indflydelsen på absorbitionen og effektiviteten af det pågældende herbicid. Her skal kun omtales de økologiske faktorers indflydelse direkte på græsarterne og ukrudtsplanterne. De økologiske faktorers samspil Størsteparten af miljøfaktorerne, som har Indflydelse på græssets vækst og kultur, er de faktorer, som findes henholdsvis 5-10 cm over og 5-10 cm under jordoverfladen. Faktorerne i dette mikromiljø kan påvirkes af græssets anvendelse samt vedligeholdelse og pleje. Udbredelsen af en planteart eller biotype kontrolleres primært af de klimatiske faktorer og sekundært af tilpasningsforholdene. Planter med stor tolerance mod forskellige miljøfaktorer kan være meget udbredt. Tolerance har stor genetisk basis og strækker sig fra tolerance mod en enkelt faktor til tolerance mod en stor sum af faktorer, afhængig af artens biotyper. På den anden side må man ikke glemme, at der er tilfælde i en plantes' cyklus, hvor planten har lav tolerance mod visse faktorer. Enårig rapgræs giver et udmærket billede af disse koncepter. Det er en højst variabel art med stor tolerance mod flere faktorer. På grund heraf er det en af de mest udbredte planter, der kan gro og reproduceres under de mest forskellige forhold. Det viser sig imidlertid, at blot middelhøj nattemperatur under blomsterdannelsen kan bevirke pollensterilitet. På dette kritiske tidspunkt i plantens cyklus har den meget lav tolerance mod høj nattemperatur. Et andet begreb er teorien om de begrænsende faktorers indflydelse. Denne teori går ud på, at en plantes vækst og overlevelsesmuligheder er afhængig af de miljøfaktorer, som er mindst favorable for en given plante på et vist stadium i plantens cyklus. Jordfugtighed ved spiring er en af disse faktorer. Lys til dannelse af frøplanter i poa annua er ofte en begrænsende faktor for plantens liv. Mennesket har ved indførelse af kunstig vanding skabt en faktorsubstition af meget stor betydning. Mennesket har erstattet manglende nedbør med vand fra søer, åer og lign. steder, således at der nu kan etableres en vegetation med græs og ukrudt på steder, hvor ellers kun udprægede xerophyter gror. I alle plantesamfund er der konkurrence efter de vækstfaktorer der er i underskud eller vanskeligt tilgængelige. Konkurrencen kan opstå mellem dele af samme plante, mellem planter af samme art, eller mellem planter af forskellig art. Konkurrencen mellem planter er ultimativ i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. Gennem kulturelle og kemiske metoder søger vi at give vore plænegræsser de bedst mulige konkurrenceforhold overfor de uønskede arter. Gennem konkurrence og naturligt udvalg af de planter, der er i stand til at overleve og reproducere sig selv, har planterne af i dag udviklet sig og vundet tilpasning under de herskende vækstforhold. Udvikling er en dynamisk proces. Græsplænekultur er en forholdsvis ny udvikling, der udviser stor selektionspres på såvel græs som ukrudt. Bedre plænegræsarter, og ukrudtsarter, som er mere konkurrencedygtige under specielle plæneforhold dukker til stadighed op. Man finder stadig græsøkotyper, som er andre græsser overlegen i plænekvalitet, men samme forhold gør sig også gældende i ukrudtsarterne i vore plæner. Selvom økologiske studier viser, at en enkelt faktor kan influere på en plantes konkurrenceforhold, så må det almindeligvis siges, at alle faktorer påvirker planten samtidig og er medvirkende til at modificere hver enkelt faktors indflydelse. Indflydelsen af samtlige faktorer kaldes det holocoenotiske begreb, som man bør have kendskab til for at forstå planternes reaktion under de forskellige forhold. Enårig rapgræs giver et af de bedste eksempler på økotypeudvalg under plæneforhold. Et primært 308

5 forhold i udvalget er klippehøjden og frekvensen. Distinkte typer kan udvælges på golfgreens og på fairways og på åben mark. Marktypen er tydelig enårig opret med tueformet vækst og god frøsætning. Putting green-typen på den anden side er flerårig, har lav, udbredt vækst, ofte med udløbere. Har næsten ingen frøsætning, kan ofte være helt steril. Disse egenskaber er en enestående fordel på greens, men vil være katastrofale under markforhold. Mellemtypen kan findes på fairways og i haveplæner. Tilstedeværelsen af flerårige, sterile typer eller næsten sterile typer på putting greens reducerer vi rkningen af de kemikalier, som virker gennem hæmning af spireevnen. Fugtighedsforhold Jordfugtighed i overskud eller i mangel kan fremme etableringen og konkurrenceevnen af ukrudt i græsplænen. Ukrudtsarterne under de to fugtighedsforhold er forskellige. ED_årige og vådbundsplanter dominerer, hvor fugtigheden er høj og kan her helt eller delvis fortrænge græsset. Fugtighedsforholdene påvirker også overlevelsesevnen af enårigt rapgræs. I forsøg, hvor græsplæner tilførtes henholdsvis 12 mm vand hver 3. dag og 18 mm vand hver 10. dag, kunne man finde forskel i populationsmængden i enårig rapgræs: Årstid Maj måned Juli måned Hvor græsset vandes hver 3. dag, er mængden af enårig rapgræs ret konstant. Hvor græsset kun vandes hver 10. dag, findes i juli måned ingen planter af enårig rapgræs. Lysfaktorer 12 mm vand,hver 3. dag gens. antal planter 10,5 8,8 18 mm vand hver 10. dag 10,2 Konkurrencen efter lys findes i alle fuldt etablerede græsplæner. Konkurrence efter vokserum findes også, men den er ikke så stor som lyskonkurrencen. Mere og mere af det indfaldende lys optages af bladene, efterhånden som græsset gror og tiltager i tæthed. Når bladtætheden når en sådan størrelse, at alle bladene modtager tilstrækkeligt lys til vækst opstår optimum bladarealindex (forholdet mellem bladoverfladen og jordoverfladen) og maximumtilvæksten er nået. Herefter kan der opstå alvorlig lyskonkurrence mellem bladene. Efterhånden som bladarealet tiltager modtager de ældre blade utilstrækkeligt lys og dør efterhånden, i løbet af nogen tid er der ligevægt mellem dannelse af nye blade og svind af ældre blade. En vital og tæt græsplæne er nødvendig for at hindre ukrudtet i at invadere. Dette kan delvis opnås ved passende klippetæthed og hyppighed, som vil vedligeholde bladarealindexet så nær optimum som muligt under skyldigt hensyn til det formål. som er med plænens anvendelse. Den højere assimilationsrate, som bliver resultatet af bladskud og rodnet. Ved klippefrekvens er det naturligvis vigtigt at undgå, at de nederste blade gulner på grund af lysmangel. Klippehøjden er med til at mindske dannelsen af bladskud, hvis kun bladene klippes. Hvis imidlertid vækstpunktet fjernes ved klipning, så vil lav klipning være med til at øge dannelsen af bladskud. Tæt klipning af græsarter med udløbere, hvor vækstpunktet fjernes ved klipning, vil forøge plænens tæthed, medens tæt klipning vil have modsat effekt på planter uden overjordiske udløbere, f.eks. engrapgræs. Klipningens indflydelse på konkurrencen for lys kan ses på etableringen af enårig rapgræs i græsplæner. Populationstællinger langs klippet fairway og uklippet rough viser, at tæt klipning fremmer etablering af enårig rapgræs. Afklipning af en del af bladene synes at tillade, at mere lys når ned til kimplanterne af enårig rapgræs i spiringsperioden om efteråret. En lignende virkning kan vises ved vertikalskæring og renovation om efteråret. Enårig rapgræspopulationen i hvene stiger ved ovennævnte behandling. Temperatu reffekten Temperaturen kan have forskellig indflydelse på ukrudtsarternes bekæmpelse i græsplæner. Blomstringen hos mange arter er meget temperaturfølsom. Den før omtalte pollensterilitet ved høj temperatur i poa annua viser et interessant eksempel på temperatur-fotoperiodesamspil. Normalt er blomstring i poa annua uafhængig af dagslængden. Imidlertid er der planter, som blomstrer ved 10 C, men kun under 16 timers dag. Ved højere temperatur finder blomstring sted uden hensyn til dagslængden. Lang dagslængde synes at kunne erstatte højere temperatur til fremme af blomstring. Dannelse af bladskud i engrapgræs er meget temperaturfølsom. Optimumstemperatur for bladskuddannelse varierer for de forskellige stammer. Newport, som stammer fra et koldt område, har mindre optimumstemperatur end Merion og Fylking. Denne observation, at stammerne harvariable krav til klimaforhold, kan være et trin i retning af tætte og ukrudtsfrie græsplæner. 309

6 Betragtninger vedrørende ophobning af kulhydrater giver yderligere støtte til denne betragtning. Indholdet af kulhydrat i græsplanterne menes at være en særdeles vigtig faktor ved bedømmelse af græssernes evne til genvækst efter klipning, sygdom og slid og ved bedømmelse af rodog bladvækst. Undersøgelser viser, at engrapgræs opsamler mere kulhydrat ved lav temperatur end ved høj temperatur, og at sorterne varierer i evne til at opsamle kulhydrat ved de forskellige temperaturer. Merion har særdeles god evne til at opsamle kulhydrater. De sorter med størst evne til at opsamle kulhydrat har muligvis større evne til at vedligeholde vitalitet og tæthed selv under extreme forhold. En svag græsplæne er mere tilbøjelig til at invaderes af ukrudt end en stærk og vital græsplæne. Nogle græsser, der udsættes for extreme temperaturer i perioder, kan tabe kulhydratindholdet meget hurtigt. Engrapgræs kan f.eks. skades meget stærkt ved perioder med høi nattemperatur. Tilførsel af herbicider i sådanne perioder bør undgås. Forsøgene synes endvidere at vise, at engrapgræs sået i sommertiden har mindre modstandskraft og konkurrencekraft end engrapgræs sået om efteråret, hvor temperaturforholdene er bedre egnet til ophobning af kulhydrater. Temperaturer på 30'-18'C og 30'-24'C giver en stadig og konstant nedgang i mængden af kulhydrat. Andre miljøfaktorer Andre faktorer kan på lignende måde påvirke græsvæksten, dens tæthed og vitalitet og herved påvirke plænens evne til at modstå invasion af ukrudt. Bælgplanteukrudt er især almindelige indvandrere ved kvælstofmangel, men andre arter kan også vandre ind. Højt saltindhold i jorden kan ligeledes svække græsplanterne og tillade vækst af ukrudtsplanter, der er mere salttolerante. Komprimering af jorden forhindrer iltbevægelsen ind i jorden, og dårlig græsvækst bliver resultatet. Plænen invaderes hurtigt af enårigt rapgræs, som er bedre i stand til at overleve under lave iltforhold i jorden. Dårlig iltdiffusion har på puttinggreens givet meget dårligt græs. Man har fundet greens, hvor iltdiffusionsraten kun er ca. halvdelen af det, der normalt betragtes som værende kritisk grænse for g ræsrødders vækst. Græsset på den pågældende green var udelukkende Enårig rapgræs. En anden green med god bestand af hvene havde en iltdiffusionsrate over det kritiske niveau i 10 cm dybde, men ikke i 30 cm dybde. Luftning er standardmetode til at fjerne kom- 310 primering. Luftning kan fremme iltdiffusionsraten. Jo dybere og jo tættere huller, desto bedre iltdiffusionsrate. Organisk materiale i jorden er meget vigtig til sikring af god plantevækst. Mange jorder, der anvendes til græsplæner, indeholder for lidt organisk materiale, derfor er organisk materiale af vidt forskellig art ofte tilført forud for græssåning. Etablerede græsplæner kan imidlertid selv opbygge det organiske materiale i mineraljord ved omsætning af græsrødder og blade. Selvom dette forbedrer afhængighedsforholdet mellem vand og gødning, så kan det også påvirke nogle af de herbicider, der tilføres jorden, gennem forøget adsorbtion. Sandjord især kan påvirkes over en længere periode ved forøget adsorbtion, hvilket kan medføre en forøget tilførsel af herbicider. Ukrudtsarter Frø er mange ting. Frø er rigdom og skønhed. Frø beskytter og vedligeholder liv. Frø er symbol på begyndende liv. Frø er midlet til spredning af nye planter fra et sted til et andet. Frø er råmaterialet til glæde for mennesker. Frø af uønsket art er som fjender årsager til stort besvær. Vi ved, at græsfrø kan være kilde til megen glæde i en vellykket græsplæne, og at ukrudtet i græsplænen kan være kilde til mange ærgrelser. Frø indeholder mærkværdige complekse og effektive mekanismer til at sikre slægtens beståen og dermed være årsag til at bl.a. ukrudtsfrø kan holde sig spiredygtige i jorden i årtier. Giver man græsfrø dårlige etableringsforhold, er der straks skabt mulighed for, at ukrudtet kan optage den plads, der var tiltænkt græsset. Ukrudtsfloraen består af en lang række plantearter, som er i besiddelse af meget stor tilpasningsevne over for de forskellige kår, der bydes ukrudtet på den dyrkede jord. Ukrudtet kan opdeles i grupper efter deres vækstforhold. 1. Frøukrudt, enten enårig eller toårig. 2. Flerårige ukrudtsplanter, stedbundne, frøformerede. 3. Rodukrudt, formerer sig ad vegetativ vej eller ved frø. 1. Frøukrudt, enårige og toårige ukrudtsplanter, frøformerede, frembringer store mængder frø, der kastes inden markernes afgrøder høstes. Frøukrudtet deles op i tre grupper. a. Sommer-enårige: Planterne spirer frem af frø om foråret, blomstrer og modner frø samme sommer, hvorefter planten dør. Denne gruppe forekommer mest i kornmarker.

7 b. Overvintrende enårige: Planterne spirer frem af frøet om efteråret, overvintrer som små planter, fortsætter udviklingen næste forår, blomstrer og modner frø og dør i løbet af sommeren. Denne gruppe forekommer i kornmarker i vintersæd og er almindelig i græsmarker. c. Toårige ukrudtsplanter: Spirer frem af frøet om foråret. Danner I løbet af sommeren et kraftigt rodsystem og en roset af grundblade. Den følgende sommer udvikles blomstrende og frøbærende stængler, hvorefter planterne dør. Denne gruppe forekommer i græsfrømarker og græsmarker til afgræsning. Til gruppe a hører bl.a.»agerkål«, forskellige pileurter, fuglegræs, og melde, forskellige kamilleblomster, imårig rapgræs. Til gruppe b hører bl.a. ærenprisarter, hyrdetaske, også fuglegræs kan forekomme, valmuer, lugtløs kamille og tidsler. Til gruppe c hører storkenæb, kamille, forskellige tidsler. 2. Flerårige, stedbundne ukrudtsplanter. Til denne gruppe hører mange af de værste ukrudtsarter i græsplæner. De fleste af dem er efter beskadigelse af rødderne i stand til at danne nye skud fra de sårede organer. Hertil hører mælkebøtte, tusindfryd, vejbred, hønsetarm, byn ke. 3. Rodukrudtet omfatter planter, som dels formerer sig ved frø og dels ved overjordiske eller underjordiske udløbere. Kvikgræs, padderokke, følfod og tidsler er de mest kendte. Frøformeringen er ofte af mindre betydning end formeringen ved udløbere. VI har fundet, at hvert aks af alm. kvik kan give op til ca. 50 frø, men ved spiring i laboratoriet finder vi en spireevne på kun ca. &-6 %, heri også abnorme spirer. Rodukrudtet kan på grund af sine underjordiske formeringsorganer holde sig i live år efter år, og hvis intet forstyrrer deres tilværelse, forgår de aldrig. De almindeligste ukrudtsarter, med undtagelse af Agerpadderokke, formerer sig ved frø. Frøet er i stand til at overleve ugunstige perioder og kan beholde spireevnen i årevis for så at spire frem. når spiringsforholdene bliver gunstige. Ukrudtsfrøene kan spredes på mange måder og over lange afstande, men det skal vi ikke komme ind på her og nu. Dog skal nævnes, at mange ukrudtsfrø i form og størrelse og vægt meget ligner kulturarterne; følgen bliver, at disse ukrudts- frø er meget vanskelige at rense fra frøet. Man bør have i tankerne, at alt frø burde avles rent og ikke renses rent. Frøfirmaerne gør deres yderste for at levere frø med så lavt indhold af ukrudtsfrø som mulig, men af ovennævnte grunde kan frøet ikke altid leveres 100 % rent. Det frø, der leveres fra frøfirmaerne indeholder så få ukrudtsfrø, at det ikke spiller nogen rolle I sammenligning med det ukrudtsfrø, der allerede findes i normal agerjord. Hvorfra kommer ukrudtsfrøene? Ukrudtsfrø i jorden På grund af ukrudtsfrøenes store levedygtighed kan almindelig agerjord eller havejord vedblive at give ukrudt i mange år, selv omder ikke er tale om frøspild på jorden. Der foreligger mange undersøgelser over jordens indhold af ukrudtsfrø. Dorph~Petersen 1910 undersøgte jordprøve i O~16 cm dybde og fandt pr. m' (> frø heraf spirede frø Rasmussen 1929 fandt i {}-8 cm dybde pr. m' fra 40.00{} frø, i gennemsnit 120,000 frø pr. m'. Rasmussen 1928 fandt I {}-20 cm dybde pr. m' henholdsvis 4.70{}-5.00{}-9.30{} spiredygtige frø. Kropac Jensen 1967 fandt 10{} levende frø pr. m'. Fra Statsfrøkontrollen foreligger flere undersøgelser over jordens indhold af spiredygtigt frø bestemt til 15,6 cm dybde og ti12,6 cm dybde. Resultatet var følgende: De vigtigste ukrudtsarter. 1. Knavel, gåseurt, spergel mjt. 2. Gåsefod, spergel, knavel, pileurt 3. Pileurt, rødknæ, spergel, fuglegræs 4. Gåsefod, spergel, potentil, pileurt antal spiredyg" tige frø pr, m 2 15,6 cm 2,6 cm do Af tallene fremgår, at der findes mellem og spiredygtige ukrudtsfrø pr. m', som er parate til at konkurrere med udsæden om den forhåndenværende plads, gødning og vand. Senere undersøgelser I {}-20 cm viser ukrudtsfrø pr. m'. De seneste undersøgelser Jensen 1967 og 1969 af jordprøver til 20 cm dybde viser I gennemsnit spiredygtige frø pr. m' samt friske 311

8 uspirede frø, antallet varierede fra 60G frø pr. m'. Jensen 1968 fandt ukrudtsfrø pr. m', heraf var levende, der var frø af enårig rapgræs, hvoraf spirede, var fuglegræs, hvoraf spirede. 94,8 % var enårige og 4,8 % var flerårige. Mest almindelig var melde, glatvejbred, enårig rapgræs og fuglegræs; i tællingerne fandtes 136 arter pr. mark i gennemsnit af 57 marker. Der fandtes ingen levende kvikkerner. Ukrudtsfrø med udsæden Med udsæden vil der være en vis mulighed for tilførsel af ukrudtsfrø; det vil især være af de arter, hvoraf der i forvejen findes mange frø i jorden. Som tidligere omtalt er en del ukrudtsfrø meget vanskelige at frarense kulturfrøet, og derfor kan der være lidt ukrudtsfrø i kulturfrøet, som udsåes; det antal ukrudtsfrø, der findes i udsæden, er dog meget begrænset. Der skal i følgende opstilling refereres 9 tilfældige partier af rødsvingel og 6 partier af engrapgræs; i hvert af partierne er optalt antal ukrudtsfrø pr. kg. Rødsvingel ukrudtsfrø/kg: ukrudtsfrø/kg: ukrudtsfrø/kg: ukrudtsfrø/kg: ukrudtsfrø/kg: ukrudtsfrø/kg: 1001ugt1. kam., 100 knæbøjet rævehale, 67 enårig rapgræs, 133 kvikkerner. 233 kvikkerner, 167 enårig rapgræs enårig rapgræs, 33 glat vejbred, 33 forglemmigej. 100 lugt. kam., 33 blød hejre, 33 enårig rapgræs. 33 lugt!. kam., 33 glat vejbred, 100 blød hejre, 33 enårig rapgræs. 767 lugt!. kam., 333 enårig rapgræs, 67 blød hejre, 33 haremad, 33 fuglegræs ukrudtsfrø/kg: ugtl. kam., 200 blød hejre, 100 enårig rap, 33 haremad ukrudtsfrø/kg: tugt!. kam, 200 enårig rapgræs, 133 haremad, 67 blød hejre, 331øvetand, 33 knæbøjet rævehale, 33 stedm., 33 fuglegræs ukrudtsfrø/kg: 433 lugt!. kam., 100 blød hejre, 33 haremad, 33 enårig rapgræs. I gennemsnit 935 ukrudtsfrø pr. kg rødsvingel. Da udsædsmængden for rødsvingel er 2 kg pr. 100 m', tilføres der i gennemsnit 19 ukrudtsfrø pr. m' plæne. I tilfældige partier af engrapgræs fandtes følgende ukrudtsfrø: ukrudtsfrø/kg: enårig rapgræs, lugt!. kam., 200 skivekam., 200 fuglegræs ukrudtsfrø/kg: enårig rapgræs, 200 fuglegræs, 200 lugt!. kamille ukrudtsfrø/kg: enårig rapgræs, 600 skræppe, 600 agerkål, 200 hønsetarm ukrudtsfrø/kg: enårig rapgræs, 200 melder, 200 hønsetarm ukrudtsfrø/kg: enårig rapgræs, 600 fuglegræs, 200 forglemmigej ukrudtsfrø/kg: fuglegræs, 400 løvetand. I gennemsnit ukrudtsfrø pr. kg engrapgræs; da udsædsmængden for engrapgræs er 1 kg pr. 100 m', tilføres der i gennemsnit 36 ukrudtsfrø pr. m' plæne. Disse tal for ukrudtsfrø i udsæden er meget beskedne sammenlignet med spiredygtige ukrudtsfrø pr. m' i de øverste 2.6 cm jord. Den store ophobning af ukrudtsfrø i jorden er temmelig let at forstå, når man tager ukrudtsplanternes frøspredningsevne i betragtning. Der skal nedenfor anføres frøproduktionen for en del af vore almindelige ukrudtsplanter. Agerkål fra til frø pr. plante Agersennep ca. til frø pr. plante Kiddike 100 frø pr. plante Alm. brandbæger 1,400 til frø pr. plante Gråbynke til frø pr. plante Vejpileurt 125 til 200 frø pr. plante Skræppe ca frø pr. plante Agertidsel frø pr. plante Fuglegræs ca frø pr. plante Melde frø pr. plante Agergåseurt frø pr. plante Hyrdetaske til frø pr. plante Lugtløs kamille frø pr. plante Skivekamille frø pr. plante Mælkebøtte frø pr. plante Lancetbl. vejbred frø pr. plante Ukrudtsfrøets spireevne Når frøet ved jordens pløjning eller gravning bringes ned i jorden, som regel i 2G-25 cm dybde, kan det bevare spireevnen i mange år. Arsagen hertil er frøenes mange mærkværdige complekse forbindelser enten i kimen eller i frøskallen. Selvom frøet er fuldmoden!, er det ikke sikkert, at det er spiremodent; mange frøarter kræver en spirehvile, inden frøet kan spire. Det er bemærkelsesværdigt, at frøene kan bevare spireevnen, selv når de har optaget vand. Ved denne vandoptagelse stiger stofskiftet meget hurtigt men det viser sig, at frøets ånding nedsættes mindst ti fold og nedgangen er størst de første dage. En årsag til den mindre ånding kan være den større koncentration af kuldioxyd i det dybere jordlag. Bevarelse af spireevne kan også skyldes, at frøskallen indeholder en del spirehæmmende stoffer, som skal vaskes ud, inden spiring finder sted. Det har også vist sig, at konstant temperatur er med til at bevare spireevnen. Endvidere udviser mange ukrudtsfrø en sæsonmæssig periodicitet, de sommerenårige f.eks. spirer først, når frøet har været udsat for kuldepåvirkning. Pileurter ned til ca. 5 C. 312

9 Spiringen synes at være afhængig af temperatur, fugtighed, forskellige luftarter især C02 og O, men også lyset synes atvære af betydning. Spiring af mange frøarter påvirkes af lys i det røde og blå spektrum. Generelt fremmes spiring af rødt lys og hæmmes af blåt lys. Spirehæmning kan også bevirkes af infrarødt lys. Rødt lys ved 660 nm fremmer spiring, men rødt lys ved 730 nm hæmmer spiring, processen er reversibel. Pigment i frøet menes at styre den fotosensitive spiring af frøet. Denne forskel i spiringspåvirkning mellem rødt og infrarødt lys kan måske være årsag til dårligere spiring under træer og buske. Bladhanget kunne jo absorbere det røde lys og lade det spirehæmmende infrarøde lys passere. Når ukrudtsfrøet ved ny jordbehandling om foråret igen bringes op til jordoverfladen, vil betingelserne for spiring være bedre. Iltspænding og kuldioxydspænding er i bedre balance til spiring. Temperaturpåvirkninger, herunder variation mellem høje og lave grader, kan indljcere frøet til Jpiring, den mekaniske påvirkning af frøet ved jordbehandling kan også fremme spiringen. Vandoptagelsen har for længst fundet sted, så alle betingelser er i orden, så ukrudtet kan spire. Ukrudtsbekæmpelse før græssåning Kampen mod ukrudtet kan føres på to fronter, den mekaniske og den kemiske. Ved den mekaniske ukrudtsbekæmpelse bliver ukrudtet enten slået. klippet eller hakket, og meget af det får lov til at blive liggende og derved eftermodne og kaste frø. Mange ukrudtsplanter, især blandt de kurveblomstrede, kan modne frø, når de klippes eller hakkes, medens blomsterne er i knop. Dvs. skal mekanisk ukrudtsbekæmpelse finde sted, må den ske, inden ukrudtet bliver for udviklet og i stand til at efternodne. Det vil oftest være ønskeligt at foretage kemisk bekæmpelse ved nedsvidning, men mulighederne herfor er ret begrænsede. Midlerne skal jo nedbrydes, så de ikke påvirker det spirende græsfrø. Der findes nogle få midler, der kan anvendes på fremspiret ukrudt, nemlig Reglone og Grammoxone og Roundup. Reglone er bedst til tokimbladet ukrudt, Grammoxone til enkimbladet. Der anvendes ca. 50 ml Grammoxone, Reglone eller en blanding af de to fordelt i 10 I vand til 100 m 2 Virkningen er bedst, når der sprøjtes i klart solskin. 2-3 dage efter sprøjtning kan såning finde sted. Består ukrudtet mest af græs, kan det blive nødvendigt at foretage sprøjtningen to gange. Ved vanding med allylalkohol kan man dræbe alt levende frø, som kemikaliet kommer i kontakt med. Der anvendes ml Allylalkohol i 51 vand pr. m 2 Efter behandling må der gå mindst dage, inden græssåning kan finde sted. Ved senere jordbehandling må dybereliggende jord ikke rives op da det jo indeholder spiredygtigt frø. Et gammelt middel er anvendelse af Kalkkvælstof; der anvendes 30 kg pr. 100 m 2, midlet må rives ned i jorden, og der må gå mindst 8 uger, inden græssåning må finde sted. Spiringstid for ukrudtsfrø og kulturfrø Ved jordens tilberedning er ukrudtsfrøet bragt op til jordoverfladen og ligger parat til at spire. Det viser sig da også, at ukrudtsfrøet spirer i løbet af 3-10 dage afhængig af ukrudtsarterne.»agerkål«spirer hurtigst. Inden græsfrøet kan spire, må der også her finde en vandoptagelse sted. Græsfrø vil normalt indeholde fra 10 til 13 % vand ved såning. For at kunne spire må frøet optage yderligere vand i varierende mængde efter frøart. Græsfrø optager fra % af frøets vægt under spiring. Vand er en hovedbetingelse for spiring. Den nødvendige ilt til ånding trænger lettere ind gennem en udblødt frøskai end gennem en tør, og den enzymvirkning og stoftransport, der skal foregå inde i frøet, kan kun komme i gang, når stofferne er opløst i vand. Når spiringen er startet, er en irreversibel proces gået i gang. Den kan ikke standses og påbegyndes igen. Der er gjort mange forsøg med at udbløde græsfrø inden såning, men resultaterne er meget usikre. Bliver det tørt og koldt, så det udblødte frø ikke kan fortsætte den begyndende spiring med det samme, sker det let, at tørt frø klarer sig bedre end udblødt. Skylning af græsfrø for at udvaske spiringshæmmende stoffer kan ofte være en fordel, især for engrapgræs, hvor der findes et spirehæmmende stof, som må vaskes ud, før spiring påbegyndes. Temperaturen spiller en afgørende rolle for spiring. Ved O' kan frøet ligge udblødt i 3-4 måneder uden at spire, men blot nogle få graders varme sætter spiringsprocesserne i gang. Produktet af spiringstemperatur og spiringstid er ret konstant for de forskellige græsfrøarter. Spiring hos rødsvingel og engrapgræs begynder normalt ikke, før temperaturen er oppe på 6-8"C. Da ukrudtsfrø spirer i løbet af ca. 3 dage og græsfrø i gunstigste fald i løbet af 6 dagevil ukrudtet i den første tid blive dominerende. Konkurren- 313

10 cen fra ukrudtet er da også størst de første 30 dage efter fremspiring. Selvom en plæne sået med Mini-turf græs kan være meget forurenet med ukrudt umiddelbart efter såning, er plænen dog selvrensende. Frøukrudtet vil i efteråret dø bort, og er plænen tilstrækkeligt forsynet med gødning, vil Mini-turfgræsserne på grund af den store skuddannelse vokse sammen og ikke tillade senere ukrudtsspiring i plænen. Hvilket ikke er til fældet med plæner af ordinære græsser. Ukrudtets næringsforbrug Ukrudtsplanterne lever af de samme næringsstoffer som kulturplanterne, nemlig N, P og K. Som følge heraf tager ukrudtet en større eller mindre del af de gødningsstoffer, som findes i jorden, og som er tiltænkt kulturplanterne. Der foreligger enkelte forsøg vedr. nogle ukrudtsarters opta" gelse af næringsstoffer: Hurtigt virk. Langsomt virk. Ingen gødning gødning gødning Græsetablering 89,5 71,6 54,8 Ukrudt 2,5 11, Udækket jord 8,0 17,0 32,0 Kvælstof kan tilføres enten som nitrat eller som ammonium. Det synes, som om man får bedst virkning af kvælstof som ammonium i den varme og tørre tid og på velbehandlet jord. Nitratkvælstof synes bedst på lidt mere kompakt jord. De to kvælstofformer indvirker også på mængden af ukrudt i græsplæner: Ugødede plæner Gødet med Sv. ammoniak Gødet med kalksalpeter 22,7 % ukrudt 0,9 % ukrudt 22,5 % ukrudt Kvikgræs Agertidsel Følfod Agersvinemælk optager 49 kg N pr. ha 31 kg P20S pr. ha 68 kg K pr. ha optager 138 kg N pr. ha 31 kg P20S pr. ha 117 kg K pr. ha optager 74 kg N pr. ha 27 kg P20s pr. ha 235 kg K pr. ha optager 67 kg N pr. ha 29 kg P205 pr. ha 160 kg K pr. ha Af ovennævnte tal fremgår, at det er ganske anselige mængder næringsstof, der herved går tabt for kulturplanterne. Det giver måske bedreforståelse, når man betænker, at 500 kg Hoechst eller Nitrophoska indeholder 60 kg N, 26 kg P og kg K. Agersennep fjerner dobbelt så meget N og P og 4 gange så meget K som havreplanter, tillige er vandforbruget 4 gange så stort. I almindelighed er ukrudtsarternes vandforbrug ca. 1'/. gang så stort som kulturplanternes. Ukrudtsarternes forbrug af gødning og vand er afhængig af ukrudtets art og tæthed og længden af den tid, ukrudtet får lov at vokse. Fig. 39. Sammenhæng mellem tilført gødning og ukrudtsbestand j græsplæner. I'læn.. are % '00 00 '" '" n, ' Tilførsel af gødning i forbindelse med græssåning formindsker græsplænens indhold af ukrudt For at give græsset de bedst mulige vækstbetingelser må man tilføre gødning i forbindelse med græssåning. Gødningen må tilføres som N, P og K, og bør altid gives som mineralgødning. Organiske gødninger og gødninger, der indeholder N som ureaformaldehyd er nærmest værdiløse til plænegræsser. Værdien af langsomtvirkende gødninger sammenlignet med mineralgødninger og ingen gødning på tilsåede græsplænerses affølgendetabel. D,,~ oe "" " Sammenhængen af tilført gødning og ukrudtsbestand i græsplæner ses også i diagrammet. Af søjlerne fremgår, at det især er kvælstof, der virker hæmmende på ukrudtet igennem græssets bedre vækstvilkår. P og K synes at forøge ukrudtsmængden; det er især kløverarterne, som kommer til at trives ved tilførsel af P og K.., ~, "" 00' und., " 314

11 Gødninger bør arbejdes ned jorden Formålet med godskning er at fremme græssets vækst mest muligt. Gødningens placering, enten på overfladen eller nedbragt i jorden, synes at influere på græssets spiring. Det viser sig, at gødningsmidlerne udstrøet på jordoverfladen og nedrevet i de øverste par centimeter giver en spirehæmning, som er forskellig fra græsart til græsart og fra stamme til stamme. Da det er selvmodsigende at tilføre ernæringsfysiologisk nødvendige gødningsstoffer, når de virker spire- og væksthæmmende ved overfladegødskning, må man placere gødningen, så den gavner mest, og det viser sig, at gødningen udstrøet og nedarbejdet i de øverste cm jord er bedre end overfladegødskning. Se tabel 33. Tabel 33. Spiringsresultater med gødning j forskellig jorddybde. Dage efter såning Engrapgræs Kontrol N p K N-P-K- Aødsvingel Kontrol N p K N-P-K- Antal planter Gødning i overfladen Gødning i 12 cm jord ()'" Man kan af forsøget se, at den forskellige gødningsudbringning mere bevirker en spirehæmning end en spirehindring. Det fremgår også, at spirehæmningen er mere udtalt hos engrapgræs,end hos rødsvingel. Man kan heraf udlede, at rødsvingel er mere salttolerant end engrapgræs. Det er bemærkelsesværdigt, at den største spirehæmning fåes ved anvendelse af blandingsgødning med N.P.K. Ved gødskning af græsplæner ved nyanlæg kan man med fordel udstrø gødning dage før såning og arbejde den cm ned i jorden. Det vil især være en fordel, når gødningen indeholder fosfor, som ikke vaskes ned i jorden. Græssåning Når finplaneringen er tilendebragt, er det tid at så græsfrøet. Inden såning påbegyndes, bør man sørge for, at frøet blandes godt igennem. Ved transport med poser og pakker med græsfrøblandinger kan frøet i disse pakninger lejres i lag efter frøstørrelse. Bliver det ikke blandet rigtigt sammen før såning, opnår man blot at få græsset i plænen fordelt artsvis. Efter en omhyggelig blanding tages et par håndfulde frø fra, som mærkes op og gemmes til senere brug. Resten deles op i flere eller færre portioner, ligesom arealet kan deles op i flere småarealer. Ved denne opdeling garderer man sig mod, at frøet slipper op, når kun halvdelen af arealet er sået. Sår man frøet med hånden, kan man lette såningen, hvis frøet blandes med savsmuld. Ved såning med maskiner, hvor der findes røreaksler, bør man passe på ikke at fylde såkassen helt op med frø. Frøet kan også i disse maskiner afblandes, så man får en uensartet fordeling af arterne. Frøet sås ad to gange vinkelret på hinanden. Dækning af frøet Ved dækning af frøet må man endelig være meget forsigtig, især ved de finfrøede græsser; strengt taget er det ikke nødvendigt at dække dem, da de oftest er lysspirende, men for at forhindre frøet i at blæse væk, er det klogt at dække det ganske lidt. Raigræs og rødsvingel må højst dækkes 5 mm. Engrapgræs og hvene kræver ingen dækning. Sådybde mere end 1 cm halverer spiringsprocenten opnået fra 0-'/2 cm. Skal jorden tromles efter græssåning? I forbindelse med græssåning er tromlen sikkert det redskab, hvorom der hersker mest tvivl. I visse tilfælde kan en tromling efter såning være en fordel i andre tilfælde en ulempe. På lette sandmuldede jorder kan en tromling være gavnlig. På svære lerjorder med fare for skorpedannelse er en tromling mere til skade, især hvis jorden er lidt fugtig. Er jorden løs, vil man få bedre virkning af en tromling før såning, fordi man herved bedre kan regulere sådybden og dermed fremme etableringshastigheden. Procent plæner særdeles meget Tid for tromling gode dårlig Tromling før og efter græssaning 24 5 Tromling før, men ikke efter græssåning 22 1 Tromling efter, men ikke før græssåning

12 Det er helt givet, at jo tættere kontakt frøet får med jorden, desto lettere og hurtigere vil vandoptagelsen finde sted. Derfor kan det være en fordel at tromle tør jord og især de lette sandmuldede jorder, fordi der igennem fromling af de lette jorder skabes en bedre kapillærvirksomhed. Vanding af nysåede græsplæner Når græsfrøet spirer, udvikles et mindre primært rodsystem fra græsfrøet. Senere udvikles der birødder på den underjordiske del af bladskuddene. Disse rødder bliver heil dominerende og sørger Til højre i billedet usået areal, til venstre arealet tilsået og tromlet med g/ttertfom/e. Speciel samaskine til såning af sportsplæner. 316

13 Sportsplæne tilsået ved hjælp af alm. radsåmaskine. Fotograferet ffere måneder efter ti/såning. Plænen vi/ aldrig vokse sammen og give tæt græsbestand. for optagelsen af vand og næringsstoffer. Da splringstiden som tidligere meddelt er afhængig af temperatur og nedbør, er spørgsmålet så, om man kan fremme spiringen ved kunstig vanding. Da spiring er en irreversibel proces, må der konstant fugtighed til, hvis ikke græsfrøet skal lide skade i spiringstiden. Dvs. har man begyndt vanding af nysået græs, ja så må man fortsætte med vandingen, til græsset er kommet rigtigt i vækst. Kan man ikke overkomme det, må man hellere lade vanding være. Vekslende fugtighed og tørke er kun af det onde. Fig. 40 viser rødsvingels og engrapgræs' reaktion på vekslende fugtigheds- og tørkeperioder. Figur 40viser,at der er stor forskel i spirehastighed mellem engrapgræs og rødsvingel; man ser også, at rødsvingel reagerer meget hurtigere på fugtighed og tørke end engrapgræs, det skyldes måske det spirehæmmende stof, der findes I frøskallen hos engrapgræs. Man ser også det Interessante, at den nedadgående kurve er stejlere for rødsvingel end forengrapgræs. Kurverne viser tydeligt, at har man begyndt at vande nysået græs må man fortsætte, eller også må man så i en periode med ret konstant fugtighed, dvs. helst i eftersommeren. Fig. 40. Spiring og vækst af engrapgræs og rødsvingel under fugtighedsperioder og under tørkeperioder o o 30 ~ ot " o ~ " o ~ ~ E ", 2! Du il c ~ ~ ~ " 20 ~ 10 Perioderne er opdelt i: efter såning 6 dages fugtighed 6 dages tørke 1 dags fugtighed 6 dages tørke 1 dags fugtighed 6 dags tørke 18 dages fugtighed 6 dages tørke 14 dages fugtighed 317