Forbundsformand Poul Erik Skov Christensens mundtlige beretning på SiD's 47. ordinære kongres 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbundsformand Poul Erik Skov Christensens mundtlige beretning på SiD's 47. ordinære kongres 2004"

Transkript

1 Forbundsformand Poul Erik Skov Christensens mundtlige beretning på SiD's 47. ordinære kongres 2004 Indledning... 3 En historisk kongres... 4 Regeringen angriber lønmodtagerne... 5 Forfejlet beskæftigelsespolitik... 9 Tilbagegang snarere end opsving Den danske model under pres Beskæftigelsen på EU's dagsorden EU's nye forfatningstraktat EU's udvidelse Illegalt arbejde International solidaritet Globaliseringen Truslen mod velfærdssamfundet Minimalstaten slog fejl på New Zealand Ledelse i fællesskab Den gode seniorpolitik Sundhed og fravær Det rummelige arbejdsmarked Uddannelse til de ufaglærte Alle har ret til at lære at læse Mangler praktikpladser Flere penge for arbejdsskader Svækker indflydelse på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedspolitikken Overenskomster For lav stemmedeltagelse Fagbevægelsens struktur Fornyelsen Fusionen med KAD Forandring eller tryghed Afslutning

2 2

3 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning Kære delegerede - kære venner - kære kongres. Jeg ved ikke hvor mange gode, kammeratlige og stærke håndtryk, der bliver uddelt mellem tillidsfolk i SiD i sådan en kongresperiode. Men det er mange. Mange tusinde. Vi mødes overalt. På arbejdspladser, i klubber og brancher, afdelinger og i forbundet. Til møder og konferencer. Og i dag mødes vi til kongres. Vi mødes i medgang og i modgang. Vi mødes, når det går godt. Når sejren skal fejres, og vi mødes og står sammen, når nederlaget skal tørres af panden. Enhver tillidsrepræsentant oplever at løbe panden mod en mur. Nogle gange også mure, som vi selv har været med til at opbygge. Indrømmet. Og på det punkt er jeres forbundsformand ingen undtagelse. Der har været sure dage, som jeg helst havde været foruden. Der har været oplevelser og overskrifter, som jeg helst ville lade gå i glemmebogen. Og der har været øjeblikke, hvor jeg følte, at der var lysår fra den virkelighed, jeg befandt mig i, til det faglige arbejde jeg holder så meget af - og som I har valgt mig til at stå i spidsen for. Jeg går vist ikke for vidt ved at sige, at der har været uger - ja måneder i den forgangne kongresperiode - hvor verden omkring mig har været så kaotisk og uvirkelig, at jeg personligt har måttet vurdere, om den pris ikke mindst min familie også måtte betale, var det hele værd. Men netop modgangen former os ligeså meget som tillidsfolk og som mennesker, som medgangen. Vi skal tage ved lære af vores fejl. Vi skal tage ved lære af tiden. For krav og forventninger til os som tillidsfolk, til vores fagforening, forandrer sig i samme takt som krav og forventninger til vores medlemmer ændrer sig ude på hver eneste arbejdsplads. Hver eneste dag. Den varme, der opstår, når én tillidsmand eller tillidskvinde møder en anden, er kittet i det fællesskab, vi alle sammen udgør. Når vi rejser os "trodsigt i vrimlen", skal vi vide, at det koster at rejse sig. Og når vi synger om "kædens stærke led", skal vi vide, at det er os, der er "de stærke". Men at vi kun er stærke i fællesskab. For det er i mødet med engagementet og fællesskabet, at vi finder styrken til fortsat at være de stærke. Det engagement, det fællesskab - finder jeg her på SiD's kongres. Det er en anden forbundsformand, der står foran jer og aflægger beretning i dag, end det var for tre år siden. 3

4 Og derfor vil jeg gerne indlede min kongresberetning med at takke jer alle sammen - hver og en af jer for de skulderklap, de mange og varme håndtryk, den stærke opbakning, jeg har mødt i de forløbne tre år. I medgang og ikke mindst i modgang. I har givet mig modet til at holde fast, når det var sværest. Uden troen på vores fællesskab, uden jeres styrke - stod jeg ikke her i dag Tak alle sammen, tak for det! **************** En historisk kongres I dag siger vi goddag, men om ganske få dage siger vi også farvel. Til hinanden, til aktive og engagerede tillidsfolk, vi har fulgt i årtier. Vi siger farvel til det forbund, vi har kendt, elsket og kæmpet for i mere end 100 år. Denne kongres er på alle måder historisk. Vi gør det med vemod og blandede følelser, men også med stolthed når vi ser tilbage. Og vi gør det med forventningens glæde og udfordringens krav, når vi ser fremad. Det er over 100 år siden, at arbejdsmændene sidst fik en invitation fra de ufaglærte kvinder. Dengang var det Olivia Nielsen, som pænt spurgte, om ikke kvinderne kunne blive medlemmer af "mændenes" fagforening. Svaret var "nej". Og dermed behandlede vi såmænd kvinderne på samme måde, som vi selv var blevet behandlet, da vi spurgte de faglærte, om ikke de havde plads til arbejdsmændene i deres fagforening. Men de ville ikke ha' løntrykkere med, sagde de. Vores svar til Olivia var desværre det samme, selv om hun ikke gik helt tomhændet derfra. Olivia fik et lån på 100 kroner til at starte for sig selv! Heldigvis klarede hun sig godt! Da Arbejdsmandsforbundet blev dannet som en fagforening i 1897, var det derfor uden kvinder. I dag fremkalder dette forløb undren. Men denne undren bliver ikke mindre af, at Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund først på kongressen i altså for kun 33 år siden - åbnede op for at kvinder fik lige adgang til at blive medlem af DASF. Jeg kan ikke lade være med at citere den bestemmelse i lovene, som var gældende indtil Under særlige forhold kan kvindelige arbejdere optages som medlemmer, men forbundsledelsens godkendelse heraf skal i hvert enkelt tilfælde indhentes af den pågældende afdeling. Når jeg desuden tænker på, at såvel KAD og som SiD gennem de mange år har organiseret medlemmer, der arbejdede side om side, så forekommer de gamle, nu hedengangne, bestemmelser endnu mere ejendommelige. At vi samtidig har haft et godt samarbejde med KAD på mangfoldige områder bl.a. gennem en række fællesoverenskomster, skal selvfølgelig fremhæves, og det skal nævnes, at vi i takt med det stigende antal kvindelige SiD-medlemmer - i dag har vi omkring også på det kønspolitiske område fik fælles interesser med KAD. 4

5 Vi har derfor også lagt større og større vægt på ligestilling mellem kønnene i SiD. Når Fagligt Fælles Forbund pr. 1. januar 2005 er en realitet, så vil der være næsten kvindelige medlemmer. Det siger sig selv, at det vil betyde en hel del for det nye forbunds fagpolitiske arbejde. Lige løn for lige arbejde vil blive en af topprioriteterne. Kan I huske, at vi en gang havde den såkaldte dyrtidsregulering, hvor en stigning i pristallet af en vis størrelse udløste en dyrtidsportion? Helt frem til 1969-overenskomsten fik kvindelige arbejdere en lavere regulering. Der var kun én begrundelse for dette, nemlig arbejdsgivernes ønske om så lave omkostninger som muligt. På samme måde med den manglende ligeløn i dag. Det, der er startgrundlaget for 3F, er det bedste fra KAD og det bedste fra SiD. Vi skal servicere medlemmerne endnu bedre. Vi skal stå endnu stærkere, når vi står over for vore faglige modparter. Og vores stemme skal lyde endnu højere, når vi fremfører vores synspunkter i det politiske landskab. Regeringen angriber lønmodtagerne Og en stærk politisk stemme er der brug for. I dag mere end nogensinde i vores tid. Vi har den mest reaktionære regering siden venstrehøvdingen Madsen Mygdal dannede regering i Dengang gik der godt tre år før liberalisten Madsen Mygdal blev væltet. Lad os håbe at historien gentager sig, så liberalisten Anders Fogh Rasmussen også kun kommer til at sidde i tre år. **************** Når vi får chancen, og den kommer jo inden længe, vil vi lægge alle hænder og vore samlede kræfter på historiens hjul, så hjulet atter kommer til at dreje den rigtige vej. Vi har en regering, der hellere tilfredsstiller småligheden, kræmmeren i os alle end løsninger til gavn for fremtiden og for hele folket. Anders Fogh Rasmussen gør sit bedste for at blive hyldet som landsfader. Det skal jeg medgive. Men når vi ser Fogh bag facaden, er der ikke noget landsfaderligt over vores statsminister. Den venlighed og imødekommenhed over for almindelige lønmodtagere, som vi ser for øjeblikket, er ikke andet end valgflæsk. Nu deles der millioner ud til højre og venstre. Til forfattere, til børnefamilier, til efteruddannelse, til folkeskolen, til miljø og til arbejdsmiljø. Der går næsten ikke en uge uden at Købmand Fogh lancerer ugens tilbud. Sådan i passende medielunser, småbidder lækket af hans hær af spindoktorer. Men vi skal ikke glemme, at selv samme købmand for kort tid siden satte prisen voldsomt op og har forringet forholdene på en lang række områder, der rammer lige i hjertet af SiD'ernes liv og arbejdsliv. De millioner, der nu ruller ud af Anders Fogh Rasmussen og Thor Pedersens spenderbukser, er slet ikke noget at sammenligne med de milliarder, som er blevet skåret væk i Foghs regeringstid. Med Dansk Folkepartis sikre underskrift på garantibeviset. Husk lige det! 5

6 Nu har regeringen og de borgerlige politikere det med at skælde ud på os alle sammen for vores historieløshed. At de unge i dag ikke har den paratviden, som deres bedsteforældre måtte stå skoleret i klassen for at lære. Tja, hvad skal man sige til det. Jeg kan ikke hele kongerækken, men jeg ved godt nok hvem Mary er og har hørt Frederik sige, at der nok snart kommer kænguruer i pungen. Og der er sikkert nogle årstal og vigtige begivenheder fra historiebogen, som jeg ikke sådan kan hive frem som paratviden. Til gengæld fejler min korttidshukommelse ikke noget. Absolut ikke noget. For det lyder jo besnærende, når Fogh nu vil begunstige lønmodtagerne med efteruddannelse. Men korttidshukommelsen må spille statsministeren et puds. Når vi samtidig kan dokumentere, at den nuværende regering har skåret næsten 1,5 milliarder kroner i uddannelsesbevillingerne, har indført direkte loft over, hvor mange der må få en bestemt uddannelse, og har forringet de økonomiske muligheder for, at folk kan komme på AMU-uddannelse så kan jeg godt forstå, hvis I klør jer lidt i nakken, og undrer jer over, hvad dét nu går ud på. Først hører vi statsministeren sige, at vi skal veksle lønkroner til efteruddannelse. Så hører vi på Marienborg, at regningen ikke vil blive skubbet over på arbejdsmarkedets parter. Så er det jeg spørger: Hvem pokker skal så betale? Tror I på, at Thor Pedersen hiver tegnebogen op af lommen? Det skulle i så fald være første gang. Måske handler det om, at statsministeren med sin trepartsforhandling forsøger at tage luften ud af vores kritik af regeringens manglende uddannelsespolitik. Måske handler det om, at Anders Fogh Rasmussen ønsker at fremstå som den, der kan samle parterne omkring forhandlingsbordet. Eller måske er det endnu en veltilrettelagt scene i regeringens oplæg til den kommende valgkamp. At vi blot skal være statister i regeringens spindoktors mediestrategi op til det kommende valg? Ja, tænk sig hvordan kan man komme på den tanke? Men én ting handler det med sikkerhed om: Vores statsminister forstår ikke rigtigt, hvad der foregår på virkelighedens arbejdsmarked. I mange af vores overenskomster har der i adskillige år været mulighed for at tage både to, tre og endda fire ugers efteruddannelse. Problemet er blot, at arbejdsgiverne ikke har været parate til at sikre den fornødne økonomi, når medarbejderne skulle efteruddanne sig. Og det har afholdt mange af vore medlemmer fra at udnytte den rettighed. Så naturligvis handler det om penge, som så meget andet. Lad jer ikke narre af Anders Fogh Rasmussens mange garantier. Hvis ikke det er sagt i direkte tv foran snurrende tv-kameraer, så ved vi jo at han vil forsøge at løbe fra sit løfte ved først givne lejlighed. Derfor har jeg et meget bedre forslag, Anders Fogh, mens du endnu brænder for de ufaglærtes uddannelse. Kort og kontant: Indfør en arbejdsgiverafgift øremærket til uddannelse. To-tre promille af lønsummen kunne været et passende udgangspunkt. Arbejdsgiverne kan beholde pengene, hvis de med en almindelig revisorpåtegning kan vise, at der har været brugt mindst denne sum til voksen- og efteruddannelse i firmaet. Hvis pengene ikke bruges, skal de indbetales til staten, hvor de supplerer bevillingerne til voksen- og efteruddannelse. 6

7 Et af vores krav til en sådan ordning skal være, at virksomheder og medarbejdere i fællesskab udarbejder en egentlig uddannelsesplan. Således skal tillidsrepræsentanter og virksomhedsledelse være enige om, hvordan pengene skal bruges. I mindre virksomheder kan det såmænd ske gennem en snak alle medarbejdere og ledelse imellem. Det vigtige er enigheden. Gevinsten vil være, at der på hver eneste dansk arbejdsplads lægges en slagplan, således at medarbejdere på alle niveauer sikres et individuelt planlagt og sammenhængende uddannelsesforløb. Jeg er temmelig sikker på, at det i mange virksomheder vil ende som et plus i regnskabet. Så den øvelse kunne regeringen jo forsøge sig med I stedet for at fodre os med vores egen hale. Jeg er ikke i tvivl om, at den stigende internationale konkurrence vil stille større uddannelsesmæssige krav til vores medlemmer. Netop den positive uddannelsesspiral - hvor medarbejdere på alle niveauer hele tiden opkvalificerer sig - gør Danmark til en rollemodel for de øvrige europæiske lande. Vi har en utrolig stærk tradition for at uddanne os, og dermed sikre at vi har verdens mest velkvalificerede og mest fleksible arbejdsstyrke. Derfor er det fuldstændigt tåbeligt, at regeringen har sparet så markant på voksen- og efteruddannelsesområdet. Men det er muligt, at man skal være kortuddannet for at forstå den sammenhæng. **************** Også hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kniber det med korttidshukommelsen - til gengæld kan han sikkert sin kongerække. Hvordan kan beskæftigelsesministeren ellers lette virksomhedernes arbejdsmiljøudgifter med ikke mindre end 1,2 milliarder kroner, fjerne lønmodtagernes rettigheder og indflydelse på arbejdsmiljøet på en række områder, sætte en stopper for bedriftssundhedstjenesten og efterfølgende Gud hjælpe mig påstå at arbejdsmiljøet får et kæmpe løft? Svaret er naturligvis, at Claus Hjort Frederiksen er ligeså kreativ som sin regeringschef. Arbejdsmiljøet har slet ikke fået et "kæmpe løft". Og svaret bliver - det tør jeg godt garantere - at regningen i sidste ende ender ude på gulvet hos den enkelte lønmodtager i form af en ringere arbejdsmiljøindsats og hos skatteyderne, som kommer til at betale en stor del af regeringens frikort til virksomhederne. I den finanslov, regeringen netop har fremlagt, lægger Claus Hjort Frederiksen så op til at lappe lidt på tidligere fadæser. I husker nok at beskæftigelsesministeren først fyrede 137 tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Nu ansætter han så 140 nye, og udråber det straks som den største udvidelse af Arbejdstilsynet nogensinde. Helt ærligt. Claus Hjort Frederiksen opfører sig som en hovedløs høne, der render forvirret rundt i hønsegården. Det er da lige til at grine af, hvis ikke det var forbi, konsekvenserne for ganske almindelige lønmodtagere er alt for alvorlige. Så burde undervisningsminister Ulla Tørnæs da være lidt bedre til at regne. Hun er en af de yngste ministre, så det er i det mindste ikke så længe siden, at hun lærte det! 7

8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fornyelig dokumenteret, at der i de sidste to år er sparet massivt på Folkeskolen. Op imod en halv milliard kroner i forhold til Ja, det er jo ikke ligefrem det, vi hører, når Ulla Tørnæs går på skærmen. Næh, tværtimod har folkeskoleeleverne fået det bedre, mener ministeren. Hun "gætter" - ja, I hørte rigtigt - hun "gætter" på, at dokumentationen er forkert. Det er godt, der ikke er stopprøver for ministre, hva'? Ja, men kan man ikke andet, så kan man altså altid påstå, at kritikerne lyver eller at deres dokumentation ikke passer. Det gør statsministeren, det gør beskæftigelsesministeren, det gør undervisningsministeren. Og tror I, at det er meget anderledes med resten af ministrene i Anders Fogh Rasmussens regering? Og jeg skal garantere jer for, at regeringens svar på vores kritik er ligeså sikkert som amen i kirken: Fagbevægelsen og SiD fører skræmmekampagne!!! Ja, undskyld at min lommeregner ikke eksploderer i jubel over et minus på 1,2 milliarder på virksomhedernes arbejdsmiljøkonto, et minus på erhvervs- og efteruddannelseskontoen på 1,5 milliarder kroner og et minus til folkeskolen på en halv milliard kroner. Sådan i runde tal. Vi er mange, der ikke har glemt Thor Pedersens finanslove, hvor der med Pia Kjærsgaards bevidstløse opbakning, er røget milliarder i nedskæringsbrønden. Nu kommer der så en lille klat tilbage, men det forslår som en skrædder i helvede. Det viser blot, at regeringen ikke kan gennemføre skattestop og give skattelettelser, uden at det koster et eller andet sted. Og politisk er det tilsyneladende lettere for en borgerlig regering at skære i arbejdsmiljøet, i indsatsen over for de ledige, på erhvervsog efteruddannelse og på folkeskolen end på ældrepleje og sygehuse. Ved I hvad? Jeg tror, at Foghs hurra-politik efterhånden afslører sig selv, når opsvinget slet ikke slår igennem i det omfang, regeringen lægger op til og baserer hele sin økonomiske politik på, og når vælgerne gennemskuer de kreative forklaringer. Lønmodtagerne falder ikke for håndører og fedt valgflæsk. For det er det, det er: Statsministerens eneste redning er at udskrive valg, mens der endnu er vælgere, der tror på hans floskler og fiduser. **************** Der mangler kun en enkelt ting i regnestykket. I husker nok regeringens forslag om at skære 800 millioner kroner på dagpengeområdet - stigende til 1,2 milliarder. Statsministeren forklarede, at det drejede sig om at hindre misbrug af supplerende dagpenge, men han glemte - det er vist igen det dér med korttidshukommelsen - at han selv i et tvklip fra valgkampen havde garanteret at dagpengene ikke ville blive rørt. I allersidste øjeblik fik regeringen kolde fødder og trak besparelsen på dagpengene tilbage. 8

9 Bortset fra at Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen ganske sikkert på forunderlig vis ville have tryllet besparelsen på 1,2 milliarder om til et positivt plus på nogle hundrede millioner, sådan som de har for vane, ja så afslører den sag, hvad det egentlig er, de har gang i, og hvad vi har i vente, hvis den borgerlige blok vinder næste valg. Jeg er stensikker på, at Anders Fogh Rasmussen ikke udsteder garantier til de arbejdsløse, til bistandsklienterne, til samfundets svageste i næste valgkamp. For er man rigtig liberalist, så tror man tilsyneladende på, at nedskæringer i ydelserne - fattigdomsgørelse - får folk til at søge arbejde. At bare man tager brødet ud af munden på den sultne, så finder han føde. Det falder ikke en borgerlig regering ind, at årsagen til, at der er arbejdsløshed, er at de ledige ikke kan få et job - arbejdspladserne mangler ganske enkelt. I sommervarmen foreslog kulturminister Brian Mikkelsen sågar, at mindstelønnen skulle sættes ned. Så skulle der nok komme gang i hjulene! Det er jo rart med den slags sandheder fra bagsædet af en ministerbil, der har kurs mod en af Hellerups dyreste adresser. Så ved vi ligesom, hvor vi har regeringens ideologiske lillebror! **************** Forfejlet beskæftigelsespolitik Den høje arbejdsløshed er regeringens akilleshæl. Problemet er, at det eneste værktøj, den borgerlige regering tilsyneladende kender, er stok til de arbejdsløse og gulerod til de velbjærgede. Men Anders Fogh Rasmussen ved godt, at det er et problem, der optager danskerne. Ellers havde han ikke i sin seneste nytårstale udstedt en klokkeklar jobgaranti til vælgerne. Så sikkert som amen i kirken, forudså statsministeren et opsving i "Jeg er ikke tilfreds, før alle, der kan arbejde, har fået et arbejde", erklærede statsministeren. Hvad han glemte at fortælle danskerne var, at ledigheden under VK-regeringen allerede var steget med Og selv om Anders Fogh Rasmussen hårdnakket benægtede, at der var brug for at skubbe lidt til vognen, måtte han mindre end tre måneder og adskillige flere tusinde arbejdsløse senere erkende, at opsvinget nok ikke kom helt af sig selv. Regeringen sendte ni milliarder kroner ud til forbrugerne, fortrinsvis de bedre lønnede, i håb om, at en rask lille forbrugsfest kunne få vælgernes humør op, sætte skub i opsvinget og knække arbejdsløshedskurven. Jeg skal hilse og sige, at det er nogle meget dyre arbejdspladser regeringen har investeret i med forårspakken. I stedet for at øse penge ud til charterrejser, rødvin og bøffer burde regeringen målrettet have styrket beskæftigelsesfremmende investeringer og efteruddannelse. Men jeg tror ganske enkelt ikke, at Anders Fogh Rasmussen kender opskriften. Med mindre det hele i virkeligheden handler om at bestikke de allermest vægelsindede vælgere, mens de endnu husker ham for noget godt. 9

10 Det med opskriften er ellers ikke så svært. Han kan bare kigge på sin forgænger som statsminister. Det lykkedes for den rigtige Rasmussen, Poul Nyrup Rasmussen, at kickstarte økonomi og beskæftigelse i en tid, hvor de internationale konjunkturer ellers så kedelige ud. Det gør Anders Fogh Rasmussens jobgaranti også. Ser kedelig ud, altså. Opsvinget er indtil videre kun blevet til et lille bølgeskvulp, og når Claus Hjort Frederiksen glæder sig over 65 færre ledige hver dag siden årsskiftet, så må jeg sige, at ambitionsniveauet er fattigt hos en mand, der bærer titlen "beskæftigelsesminister". Vi har brug for ti gange flere jobs, og en langt mere fremadrettet og ambitiøs beskæftigelsespolitik. En frisk fyreseddel! Det var nemlig, hvad 140 trofaste SiD'ere for nylig fik stukket i hånden, da de mødte på arbejde på Dronningborg Industries i Randers. Hvad 120 dygtige medarbejdere på Micro Matic i Odense måtte tage sig til takke med, fordi deres job flytter til Baltikum. Hvad 46 triste medarbejdere på Pagh Mørup i Aulum gik hjem med, fordi deres virksomhed opgiver produktionen i Danmark. Hvad 245 skuffede medarbejdere på Vestfrost stemplede ud med så sent som i sidste uge. Det er hvad 73 pligtopfyldende medarbejdere på Rexam Glass i Holmegaard får udleveret til oktober. Og det er hvad 120 gode medarbejdere på højttalervirksomheden Jamo kan se frem til, fordi fabrikken i Glyngøre lukkes, og produktionen flyttes til fjernøsten. Fogh og Frederiksen jubler over ledighedstallene - jeg græder på vegne af hver eneste af de arbejdsløse SiD'ere. **************** Tilbagegang snarere end opsving Det er langtfra alle, der er så optimistiske som regeringen og ikke mindst de danske bankers topøkonomer. Det er ikke kun Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er skeptiske. For nylig forudså en af verdens førende økonomer, amerikanske Stephen Roach fra finanshuset Morgan Stanley, at der er 40 procents sandsynlighed for en global recession næste år. Det skete lige efter, at den amerikanske centralbank igen hævede renten og fastslog, at det økonomiske opsving stadig er på sporet. Men Stephen Roach vurderer, at der i horisonten er tre gange flere negative signaler end positive i den globale økonomi. Ikke mindst olieprisen og opbremsning i den kinesiske økonomi kan få negativ betydning. 10

11 Herhjemme, skulle jeg hilse og sige, ligger der yderligere en bombe under regeringens økonomiske politik. Udflagningen af danske arbejdspladser er for alvor ved at tage fart. Jeg har lige nævnt en række aktuelle eksempler, men i vore rækker har det været galt nok i flere år. Job-eksporten har lagt hele brancher øde. Det nye er, at turen også er kommet til den mere videnstunge industri. Kære statsminister: Der skal en langt mere massiv handling bag de fine ord og festtaler, hvis Danmark skal ride den beskæftigelsesmæssige krise af. Og det nytter ikke bare at sende regningen videre til os, der i forvejen betaler gildet. Det er en samfundsmæssig opgave, der skal løses og løftes af det store fællesskab. Og lad mig tilføje alvoren i det: Sker der ikke noget meget snart, så kan Foghs skattestop og skattelettelser så let som ingenting fjerne selve grundlaget for en stærk, dansk økonomi. Så har Fogh ikke alene klattet pengene bort, men ladet dem fosse ud af kassen i en sådan grad, at politikere og generationer efter ham må betale regningen - enten i form af højere skatter eller et lavere niveau for den offentlige service. Tak for det, Anders Fogh Rasmussen. Du kommer virkelig til at gøre en forskel desværre! Den danske model under pres Og så skal vi heller ikke glemme, at vi har en regering, der fra sin første dag på taburetten helt målrettet er gået til angreb på vore faglige rettigheder og den danske aftalemodel. Den danske arbejdsmarkedsmodel er af internationale organisationer og ikke mindst af EU blevet fremhævet som den model, andre lande kan lære af. Det danske arbejdsmarked er gennemreguleret af overenskomster, lovgivning og det fagretslige system. Samtidigt er det meget fleksibelt, fordi parterne har stor indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken. Det er denne kombination, der har været og er styrken i den danske model. Det er derfor aftalefriheden er så fundamental. Men sådan ser VK-regeringen ikke på det. Den kan ikke lide de faglige organisationer, derfor forsøgte den med Frihedspakken for arbejdsmarkedet at svække fagbevægelsen. "Frihedspakken" - ja, sådan hedder den faktisk. Jeg troede, at det var os der havde patent på frihed, lighed og fællesskab. Men i borgerlig forstand handler det nok mere om frihed til at være ligeglad med ligheden, ligeglad med ligestillingen, ligeglad med retfærdigheden - og med at gi' fanden i fællesskabet i øvrigt. Regeringen må anse sig selv som moderne korsriddere, der med hånden på "frihedspakken" har hævet den ideologiske lanse mod stive systemer og kollektive aftaler. Desværre er visiret trukket så langt ned over øjnene, at regeringen ikke ser, at de kollektive overenskomsters beskyttelse af den enkelte og de rettigheder, overenskomsterne indebærer for de mange, er langt, langt vigtigere for hver enkelt end den falske frihed for de få. 11

12 Det gik - heldigvis - ikke helt som regeringens tunge ideologer håbede. Den fik gennemført Deltidsloven, som stiller den enkelte ringere og styrker arbejdsgiverne og krænker aftalefriheden. Den fik gennemført loven om tværgående a-kasser. Derimod lykkedes det ikke at afskaffe eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet, at indskrænke konfliktretten eller indføre en statslig tværgående a-kasse. Men I kan være ganske forvissede om, at disse forslag ikke er glemt, hvis Fogh vinder næste folketingsvalg. Det er så tungt tankegods ikke mindst hos Anders Fogh, Claus Hjort Frederiksen og Thor Pedersen, at forslagene nok skal komme op af skuffen igen, som de er blevet det i de seneste mange folketingssamlinger. Det er jo nærmest anskuelighedsundervisning i, at det faglige og politiske hænger sammen. Det kan ikke adskilles. Den faglige kamp er derfor også en politisk kamp. Den styrke, vi tilsammen har i SiD og KAD, er en afgørende forudsætning for, at vi får en regering, der respekterer lønmodtagerne, deres løn, deres arbejdsmiljø, deres arbejdsvilkår, og som beskytter dem, når der er brug for det. En regering, som respekterer den danske aftalemodel, og som vil sætte sig i spidsen for et beskæftigelseslokomotiv, og ikke vil nøjes med at bestikke sine vælgere med lak og luksus, men reelt og af hele sit hjerte vil kæmpe for samfundets svageste. Vi har brug for en statsminister, der vil være hele Danmarks statsminister. I ord og i handling. Sagt og skrevet med hjerteblod. Beskæftigelsen på EU's dagsorden EU spiller en betydelig rolle i kampen mod arbejdsløsheden. Vækst- og Stabilitetspagten har alt for længe været en spændetrøje, der hæmmer muligheden for at føre en mere aktiv finans- og jobpolitik. Nu ser det heldigvis ud til at kommissionen vil give lande, der er i stagnation og derfor har underskud, mere tid og større muligheder for at få økonomien på rette kurs igen. Kommissæren for økonomi og pengepolitik vil have mulighed for at satse på vækst. Det er nødvendigt for at få den europæiske økonomi op i gear og skabe nye arbejdspladser. Vores tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var en dynamo i arbejdet for at få sat beskæftigelsen højt på den europæiske dagsorden. Jeg skal ikke skjule, at jeg ser frem til at Nyrup fra sin nye stærke position som formand for de europæiske socialdemokrater og i EU-parlamentet kan få sat ny gang i den debat. At det ikke er en politisk linje, der passer vores nuværende regering, kan næppe overraske. Finansminister Thor Pedersen blev mildest talt rasende, fordi Nyrup tillod sig at betegne stabilitetspagten som en "lavinflationssutteklud". Hvis man i det økonomiske samarbejde alene fokuserer på renten og inflationen og ikke på væksten, så benytter man kun halvdelen af de værktøjer, der er til rådighed, for at få gang i hjulene, siger Nyrup. Men det er helt "uansvarligt", svarer Thor Pedersen. Tja, det mest uansvarlige i den sag er vel, at Thor Pedersen, der ellers er fantasifuld nok, når det drejer sig om hans egne privatøkonomiske fiksfakserier og ragen-til-sig-selv, ikke har fantasi til virkelig at gøre noget ved arbejdsløsheden. 12

13 EU's nye forfatningstraktat Arbejdsmarkedets parter har i dag en vis indflydelse på tilblivelsen af den europæiske arbejdsmarkedslovgivning, da Kommissionen ikke kan gennemføre et nyt initiativ på området uden først at høre parterne. I de senere år er der sket en udvikling med hensyn til den sociale dialog. Både på det overordnede niveau og på sektorniveau. Denne dialog er ved at tage form af et formaliseret samarbejde mellem parterne, der på mange områder bidrager til udformningen af den europæiske arbejdsmarkedspolitik. Udviklingen vil utvivlsomt blive forstærket i de kommende år, for det der er i gang, går i retning af at udvikle en europæisk forhandlingsmodel. Hvad angår frivillige aftaler kan vi selv fastlægge regler for implementeringen. Men der er intet til hinder for, at Kommissionen tager initiativ til at fastlægge et tolknings- og tvistbilæggelsessystem, for eksempel i EF-domstolen. På LO's ordinære kongres for et år siden fik vi ændret LO's oprindelige forslag, således at der først skal foretages en undersøgelse af viljen til at anvende forhandlingsvejen - der skal jo to parter til at indgå en aftale - ved at der søges indgået en europæisk hovedaftale. Først derefter, skal der tages stilling til udformning af et tvistløsningssystem. På europæisk plan kommer vi også til at beskæftige os mere med koncernaftaler på tværs af grænserne. De store koncerners løn- og personalepolitik vil sætte vore nationale overenskomster under pres. Derfor vil mange af vore tillidsvalgte i disse virksomheder forvente, at vi lægger en faglig strategi, der er operationel i forhold til deres internationale virkelighed. Netop i en situation, hvor det er Europa, der stiller spørgsmålet, skulle vi måske byde ind på svaret. Den danske og den nordiske model har erfaring og tradition for "partsledelse". Den tradition har det øvrige Europa brug for kendskab til og inspiration fra. Det er afgørende at have et tillidssystem med anerkendte aftale- og samarbejdsformer, hvis omstilling til nye organisations-, ledelses- og ansvarsformer skal gå godt. SiD har altid haft det svært med EU. Det har bragt os i defensiven. Nu er jeg fuldt ud klar over, at det er i forbindelse med behandlingen af det faglige og politiske grundlag på samlingskongressen, vi får den afgørende politiske debat om de fremsendte ændringsforslag. Men også i forhold til EU forpligtiger det at være den største lønmodtagerorganisation på det danske arbejdsmarked. Danmark og ikke mindst vore eksportvirksomheder er en integreret del af arbejdsmarkedet i Europa. Vore medlemmer og tillidsvalgte forventer, at vi er en organisation, der kan håndtere den virkelighed de er i. Og selv denne forsamling kan ikke stoppe udviklingen. Men vi kan påvirke den! Måske bør vi overveje at søge indflydelse på de drøftelser, der foregår i EU omkring direktiver på arbejdsmarkedet på en langt mere direkte måde. Allerede i den tidlige del af processen. Hvad skal der stå i dem, og hvordan bør de implementeres i lovgivning og overenskomster? En sådan offensiv strategi kunne både være med til at lancere den danske model ude i Europa og sikre en mere dansk tænkning i EU's direktiver. 13

14 EU's udvidelse Den 1. maj i år blev EU's udvidelse med ti nye medlemslande en kendsgerning. Og på EU's topmøde i juni blev man enige om en ny traktat eller forfatningstraktat, som skal afløse Nice-traktaten, vel at mærke hvis den vil blive ratificeret i de 25 medlemslande. For sagen er jo, at den skal ud til folkeafstemning i en række lande - herunder England og Danmark og de fleste nye medlemslande. Hvis blot et land forkaster traktaten, så kan den ikke træde i kraft. Men hvis vi husker tilbage på tidligere situationer, hvor et medlemsland har forkastet en ny traktat, så kan man tvivle på, om det hele nu falder til jorden af den grund. Formålet med forfatningstraktaten er først og fremmest at gøre det udvidede EU bedre i stand til at træffe beslutninger. Og dette formål er vel ikke så tosset endda. Jeg vil ikke i dag gennemgå de forskellige ændringer i traktaten - det vil der blive rig lejlighed til, når vi skal have folkeafstemning - jeg vil blot understrege, at den kommende folkeafstemning drejer sig om et ja eller nej til traktaten og ikke et ja eller nej til EU. På kongressen i 2001 blev der fremlagt et debatoplæg med titlen EU og SiD - efter folkeafstemningen samt et forslag til at nedsætte et EU-udvalg, som skulle bygge bro mellem de divergerende opfattelser i SiD, hvis det var muligt, ved at udarbejde et nyt forslag til SiD's EU-politik. Det var meningen at dette forslag skulle være fremlagt på denne kongres. Fusionen mellem KAD og SiD, kom imidlertid i vejen, og det betød, at vi måtte ændre fremgangsmåde - lige som vi måtte ændre fremgangsmåde til et nyt arbejdsprogram og meget andet. Jeg skal imidlertid understrege, at det arbejde, som EU-udvalget har gennemført, ikke er spildt - vi tager det med over i det nye forbund. Jeg er sikker på, at vi også i Fagligt Fælles Forbund vil få en livlig debat om EU. Illegalt arbejde De mange tillidsfolk, der har engageret sig i spørgsmålet om illegalt arbejde, kan med god grund glæde sig over, at politikerne i et par omgange har strammet kursen over for illegal arbejdskraft og skærpet straffen over for de danskere, der forbryder sig mod loven. Det er kontant skulderklap for godt og veludført fagligt arbejde. For det er unægtelig sjældent, at et enigt Folketing hylder den danske model. Selv beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gav fra rigets fornemmeste talerstol i Folketinget sin uforbeholdne opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel og til fagbevægelsens ret til at sikre sine medlemmer ordnede løn- og arbejdsvilkår. Og selv om ordene klinger hult, når vi tænker på hvordan regeringen - og ikke mindst beskæftigelsesministeren - på en række områder forsøger at undergrave netop overenskomsterne og den frie forhandlingsret, så skal man være et skarn, hvis ikke man tager den entydige opbakning til sig. Fagbladet har med god hjælp fra mange tillidsfolk gang på gang afsløret vrangsiden af et Danmark, hvor fusk og svindel hører mere til reglen end til undtagelsen. 14

15 Midt i sommervarmen i juli stormede politiet en ejendom i Kokkedal i Nordsjælland. Ved razziaen blev anholdt seks litauiske statsborgere uden arbejdstilladelse. De var i færd med opsætte hegn til en hestefold. Ved en efterfølgende afhøring forklarede de, at de fik kroner om måneden for ti timers dagligt arbejde seks dage om ugen. Det giver en timeløn på omkring fire kroner! En fyrværkeriimportør i Fåborg fik en bøde på kroner for overtrædelse af udlændingeloven. Han var tiltalt for at have beskæftiget to illegale polakker til henholdsvis 16 og 20 kroner i timen. For slet ikke at nævne de mange sager om brugen af illegale avisbude. I de sager er der såmænd stof til en hel kriminalroman. I den hidtil største sag blev to indere forleden ved byretten i Næstved idømt henholdsvis to et halvt og halvandet års fængsel samt udvisning. Og så har vi godsejeren, som fik ni illegale polakker til at udføre byggearbejde på sit slot. Ti timer om dagen, syv dage om ugen. Kun kost og logi kunne det blive til i gamle campingvogne med toilet i skoven. Da politiet endelig fik fat i godsejeren efter 20 måneder!!! slap han med en bøde på kroner! Sagerne om illegalt arbejde omfatter godsejere, storbønder, håndværksmestre, direktører, velhavere og andre entreprenante typer, som tilsyneladende føler sig hævet over regler og love, som groft udnytter billige østeuropæiske arbejdere og snyder samfundet for mange hundrede millioner kroner om året. Det er naturligvis en splint i øjet på vores almindelige retfærdighedssans, men det betyder også, at vejen til fremtidens lovlige indvandring af østeuropæisk arbejdskraft fra de nye EU-lande brolægges med løntrykkerfirmaer og illegale jobformidlingsnetværk. Derfor var vi tilfredse med den politiske aftale, en række partier indgik om østarbejderne, når nu EU skulle udvides. Alligevel var der ingen grænser for dommedagstruslerne fra den yderste politiske højrefløj. Især Dansk Folkeparti har forsøgt at tegne skræmmebilledet af et Danmark oversvømmet af millioner af polakker! I dag er EU så udvidet, og Europa for første gang i en menneskealder udelt. Uden mur - men fortsat med en masse restriktioner i forholdet mellem øst og vest. Indtil dato har kun et par tusinde østarbejdere søgt arbejdstilladelse i Danmark, og godt halvdelen har fået adgang til det forjættede land. Det er der ikke noget alarmerende i, men fagbevægelsen bør fortsat holde et vågent øje med udviklingen. For problemets kerne er vel slet ikke de østarbejdere, der naturligt søger hen, hvor græsset er grønnere, men derimod de arbejdsgivere, der ser deres snit til at underbyde danske løn- og arbejdsvilkår med hjælp fra underbetalt udenlandsk arbejdskraft - på begge sider af lovens grænser. De brodne kar skal altså findes midt i Dannevang, ganske ofte i velhaverkvarterer, men såmænd også lige på den anden side af ligusterhækken. 15

16 Derfor undrer det mig, at skatteministerens kampagne imod sort og illegalt arbejde netop standser ved ligusteren. Man kan få en grim mistanke om at regeringen ikke ønsker at genere sine egne vælgere. International solidaritet Men SiD's internationale horisont og forståelse rækker længere end det. Som en stor og stærk fagforening har vi altid følt et særligt ansvar for at påvirke udviklingen internationalt og støttet kolleger i de fattigste lande. SiD og resten af den danske fagbevægelse yder en bistand, der giver forbund og arbejdere i ulandene muligheder for at tage kampen op mod uretfærdighederne. Regeringen har omfordelt den danske udviklingsbistand og prioriteret indsatsen i de arabiske lande. Det kan der være mange gode grunde til, sådan som verden ser ud, hvis omfordelingen vel at mærke foregår med en fornuftigt og lødig begrundelse. Desværre er det bare ikke det, vi ser i den virkelige verden. Her oplever vi igen, hvordan regeringens ideologiske opgør med fagbevægelsen får overtaget og hjælpen til de fattige, støtten til demokrati og menneskerettigheder kommer i anden række. Men vi burde jo vide det. Når verden skal ses igennem Venstres ideologiske briller, så har sagligheden ofte ualmindeligt trange kår. For hvis der er noget fagbevægelsens arbejde i den tredje verden bidrager til, så er det netop at styrke demokrati og menneskerettigheder. I øvrigt helt i tråd med regeringens erklærede udenrigspolitik og den ulandspolitik om støtte fra civilsamfund til civilsamfund, som Folketinget har vedtaget. SiD har for længst erkendt sit ansvar som solidaritetsorganisation og yder i dag bistand til 20 faglige udviklingsprojekter i Øst- og Centraleuropa, i Mellemamerika og i det sydlige Afrika. Støtten og rådgivningen fra dansk fagbevægelse handler om, hvordan arbejderne i de fattige lande kan organisere sig for at få den indflydelse på arbejds- og levevilkår og på samfundsudviklingen, som de har krav på. Et velreguleret arbejdsmarked betyder bedre jobs, og det er måske den bedste måde at modvirke flugten fra fattigdom og nød. For hvorfor i alverden skulle mennesker flygte fra deres eget land og egen kultur, hvis der var job til dem, hvis de kunne udøve deres rettigheder og derfor påvirke deres forhold i en positiv retning? Men hvad gør den danske regering? Den har fjernet rammebevillingen til Fagbevægelsens Ulandssekretariat, samtidig med, at Danida har skåret i SiD's projekter i Mellemamerika og afvist et meget nødvendigt støtteprojekt i det besatte Palæstina. I lande som Swaziland, Lesotho og Zimbabwe i Afrika og Palæstina i Mellemøsten er fagbevægelsen faktisk den vigtigste demokratiske faktor. Hvis fattigdommen skal udryddes, hvis der skal skabes fred, og hvis demokratiet skal have lov til at vokse, så kræver det med andre ord en stærk og demokratisk fagbevægelse i disse lande. Og det er lige netop det, vores arbejde går ud på. At skabe håb for fremtiden. Det er min klare overbevisning, at regeringen med sin politik direkte modarbejder kampen for helt basale menneskerettigheder for verdens fattigste: Halvdelen af verdens arbejdere er ikke sikret retten til at organisere sig i en fagforening, selv om FN's konventioner på papiret giver dem denne ret. 16

17 Henover sommeren har vore solidaritets- og bistandsprojekter, som gennemføres af international afdeling, atter været igennem en ny kapacitetsundersøgelse, for at se om de midler, vi får fra Danida til vore aktiviteter i Mellemamerika bruges rigtigt. Som ved de tidligere undersøgelser fik vi igen høje karakterer for vores arbejde, vi har styr på økonomien, vi samarbejder eksemplarisk med vore faglige kollegaer og vi er professionelle. Når regeringens egne folk giver os topkarakterer, og vi til punkt og prikke opfylder den danske ulandsbistands målsætninger - hvorfor skal vi så havde færre Danida-midler i stedet for flere til vores arbejde i Mellemamerika? I forvejen modtager de danske fagforbund under en procent af den samlede ulandsbistand fra Danida. Det svarer til lidt under 80 millioner kroner. Til sammenligning modtager danske virksomheder ordrer i udlandet for 1,5 milliarder kroner fra den danske ulandsbistand. Plus en lang række programmer, der støtter danske virksomheders produktion i ulandene. Vi har en stærk og levende forpligtelse til at gøre en forskel ude i verden. Fordi vi har kræfterne til det. Fordi det så grundlæggende er en del af vores værdier. Det internationale solidaritetsarbejde er altid vokset frem af arbejdspladser, lokale afdelinger og et brændende engagement. Det skal vi holde fast i. Vi skal sikre, at det internationale engagement i vores nye forbund bliver nærværende for vores medlemmer, og sørge for, at det bliver sat i sammenhæng med vores danske virkelighed. Støtten fra arbejdere til arbejdere er en dråbe i havet, men den giver ofte vigtige resultater, og det har vi grund til at være stolte af. Globaliseringen I mange år mærkede vi, hvordan internationale kriser og begivenheder bevægede sig direkte ind i vores stuer via tv-skærme og internet. Verden blev mindre. Globaliseringen er ikke noget nyt fænomen. Også arbejdsmarkedet har markant ændret karakter. Nedbrydningen af de økonomiske grænser mellem landene er foregået over mange årtier og haft stor betydning for den internationale arbejdsdeling. Samtidig ser vi, at fordelingen af indkomster i de fleste lande, i takt med mere intern markedsgørelse og liberalisering, bliver mere og mere ulige. Markedet tager ingen sociale hensyn. Markedet respekterer kun tre ting: Penge, penge og atter penge! Den internationale fagbevægelse, FFI, har igennem årtier forsøgt at få de basale ILOnormer ind i de internationale handelsregler, for at modvirke social og miljømæssig dumping. I FFI taler man ikke om "fri handel", men om "fair og fri handel". Indtil nu uden den store succes. Den "frie markedsøkonomi" er blevet de multinationale selskabers domæne. Omkring to-tredjedele af verdenshandlen domineres af de multinationale, så man kan spørge hvor "fri" den frie markedsøkonomi egentlig er? 17

18 Der er de særlige "økonomiske frizoner", som er zoner, der er fri for fagforeninger, fri for beskatning, forbud mod strejker og så videre. Disse zoner er et paradis for udenlandske selskaber. Der er de såkaldte "skattely", hvor indkomst unddrages beskatning, og hvor sorte penge vaskes hvide. Det nye i globaliseringen er, at den foregår i stigende tempo, og at den har skiftet karakter. Udflytningen af arbejdspladser er ikke længere forbeholdt løntunge arbejdsprocesser, men også arbejdspladser der forudsætter høj uddannelse. IT-udviklingen er en afgørende forudsætning for den proces. Presset nedad på lønomkostninger og andre omkostninger er tiltaget, fordi de store selskaber udnytter mulighederne for - eller blot truer med - at udflytte produktionen til de lavtlønslande, som giver virksomhederne den største profit. Truslen mod velfærdssamfundet Det er ingen tilfældighed, at Danmark hører til blandt verdens rigeste lande. Det skal vi blive ved med at være - vi kan alligevel ikke konkurrere på lavere lønninger. Vi har - endnu - en stærk og højt kvalificeret offentlig sektor, en effektiv infrastruktur, et arbejdsmarked, som er såvel styret som fleksibelt gennem aftalesystemet, og vi har et erhvervsliv, som har vist evnen til at tilpasse sig under skiftende vilkår. Også på det nationale niveau er der meget at tage fat på. Globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller nye krav til arbejdskraften. Der skal skabes nye arbejdspladser, når der hvert år nedlægges andre. Men det forudsætter en massiv uddannelsesindsats på alle niveauer. Ikke mindst efterog videreuddannelse, specielt over for de kortuddannede. Det forudsætter øget forskning og udvikling, og at vi satser på strategiske teknologier som it og bioteknologi. Vi skal også satse mere på et stærkere og ligeberettiget samspil mellem den offentlige sektor og virksomhederne. At overlade globaliseringens konsekvenser til en liberal markedsøkonomi er det samme som at opgive Danmarks position som et af de rigeste lande i verden. I Danmark har vi brug for en statsminister, der forstår, værdsætter og respekterer det velfærdssamfund, vi har bygget op. I fællesskab. I generationer. Et velfærdssamfund ikke mindst bygget af arbejdsmænd. Ser vi tilbage på Fogh-regeringens tre år på taburetterne begynder der at tegne sig et stadig tydeligere billede af, hvordan Anders Fogh Rasmussen har tænkt sig at overbevise danskerne om det rigtige i hans tanker om minimalstaten - og dermed et farvel til det velfærdssamfund, vi kender. Danskerne skal slet ikke overbevises, deres tankegang skal ensrettes! Anders Fogh Rasmussen ved nemlig godt, at danskerne hverken vil eje eller ha' hans minimalstat, men ønsker et samfund, der tager sig af sine svageste og dårligst stillede. Derfor er han nødt til at manipulere befolkningen ved at sætte sig på meningsdannelsen, så han slipper for offentlig kritik. VK-regeringen taler om videreudvikling af velfærdssamfundet for at berolige befolkningen, mens regeringen har fremlagt og fået gennemført en lang række forslag, som gradvist vil ændre samfundet i liberalistisk retning. 18

19 Man kan derfor med rette tale om, at regeringen fører en dobbeltstrategi, som indebærer, at befolkningen skal vænnes til offentlige nedskæringer, mere marked, mere privatisering og en skævere fordeling. Minimalstaten slog fejl på New Zealand Vi skal altid lære af vores egne fejl. Men vi skal så sandelig også lære af andres. Netop derfor satte SiD for nogle år siden fokus på det newzealandske eksperiment. New Zealand hørte oprindeligt til et af foregangslandene, når det gælder demokrati og social velfærd. Eksempelvis var New Zealand det første land i verden, der indførte valgret for kvinder. Men midt i firserne besluttede de newzealandske politikere at gennemføre verdens største privatiseringsforsøg. Anders Fogh Rasmussens drømme om en minimalstat i fuld skala. Stærke liberale kræfter fik held til at sælge ud af velfærden, foretage udlicitering i bundter og gennemføre privatisering. Projektet forandrede fundamentalt det newzealandske samfund, og New Zealand er derfor på godt og ondt et nærmere studium værd. Fra at være et velfungerende velfærdssamfund, der på mange måder ligner den nordeuropæiske samfundsform, blev New Zealand på kort tid omdannet til et samfund præget af social nød og stærkt stigende afstand mellem rig og fattig. Der blev solgt godt og grundigt ud af arvesølvet, men der var kun ganske få, der havde fået del i rovet. Mange af de nye ejere af de nu privatiserede skove, jernbaner og energiselskaber bor ikke engang på New Zealand. De har ingen særlig tilknytning til landet og tager ikke specielle hensyn til befolkningen Til SiD s kongres i 2001 udarbejdede vi to rapporter om det newzealandske eksperiment. I 2002 producerede vi den første film, som er blevet set af titusinder af vores medlemmer og tillidsrepræsentanter, mange politikere og folk med interesse i den danske samfundsmodel. Nu har vi på ny sat fokus på New Zealand. Vi gør det med specielt fokus på sundhedssektoren. Det er der flere grunde til: Erfaringen fra New Zealand viser, at det er utroligt svært at genskabe et velfærdssamfund, hvis først centrale dele er nedbrudt, som tilfældet var på New Zealand. Senere på ugen får vi lejlighed til at hilse på næstformanden for det newzealandske LO, Helen Kelly, som vi har inviteret til at tale på åbningskongressen i Fagligt Fælles Forbund. På New Zealand taler de nu om "full circle": At ringen er sluttet. Det vil sige, at newzealænderne nu er tilbage, hvor de begyndte i erkendelse af, at det er en offentlig, social opgave at varetage befolkningens helbred. Blandt andet. Det vidste de fleste af de mennesker, der havde helbredelse som profession godt i forvejen, men de pengetænkende politikere ville ikke lytte til dem. Først da det viste sig, at markedsvejen hverken førte til bedre service eller kortere ventelister - tværtimod - måtte de give sig og indse, at et humant sundhedssystem skal betales over skattebilletten. Den negative erfaring kan vi danskere godt være foruden. 19

20 Ledelse i fællesskab Der er næppe nogen politisk slagmark, der igennem de seneste årtier har været præget af så heftige ideologiske kampe, som spørgsmålet om udlicitering og privatisering. Siden begyndelsen af 1990'erne har de danske kommuner og amter udliciteret driftsopgaver for langt over 200 milliarder kroner. Og presset på de kommunale politikere er ikke blevet mindre efter regeringsskiftet, hvor især Venstre har hældt ekstra krudt i den ideologiske kanon med regeringens absolutte top i generalhovedkvarteret og en række unge løver aktive i felten. "Udfordringsretten", hvor private virksomhed har ret til at udfordre det offentlige på ethvert tænkeligt område, er en af de kugler, der er blevet støbt og sendt afsted. Men selv om retten til at udfordre kommuner og amter nu har eksisteret i et par år, så er ordningen ikke blevet den ventede succes. Selv i det private erhvervsliv opfattes Venstres opfindelse mere som et politisk manifest end et praktisk værktøj. At det også i den praktiske hverdag forholder sig sådan i mange kommuner, afslører en undersøgelse fra revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte, som SiD fik foretaget. Deloitte gennemførte en spørgeskema-undersøgelse på baggrund af 100 projekter, som kommuner og amter har udliciteret. Ved politikerne overhovedet, hvorfor de udliciterer, når de gør det? Er deres administration klædt på til opgaven? Og endelig kroners-spørgsmålet: Har kommunerne så noget overblik over, om de sparer penge ved at udlicitere de kommunale arbejdsopgaver? Svaret til alle tre spørgsmål er et klart og rungende nej. Selv om argumentet oftest er, at politikerne ønsker at spare penge, så er der stort set ingen, som har overblik over, om udliciteringen nu også giver de forventede besparelser, ligesom de fleste kommuner ikke aner, hvad det koster at udlicitere og efterfølgende at kontrollere den private leverandør. Udlicitering i danske kommuner sker stort set i blinde! Det er naturligvis skandaløst, at et område, som har stor politisk bevågenhed, i det daglige varetages så amatøragtigt. Tusindvis af offentligt ansatte bliver hvert år konfronteret med politikernes ønske om at overlade deres arbejde til private. Det mindste og mest anstændige kommunerne kan gøre, er at udarbejde et ordentligt udbudsmateriale, således at medarbejderne kan føle sig nogenlunde sikre på, at deres politikere og embedsmænd har tænkt sig ordentligt om. Hvad enten der skal udliciteres eller ej, så må det være kommunernes pligt at sikre sig et minimum af professionelt overblik over de forretninger, der drives i det offentlige. Det må være kravet fra såvel medarbejdere som skatteydere, således at vores velfærdssamfund ikke pludselig skal udsættes for disse ideologiske bagholdsangreb uden hold i virkeligheden. Fra denne talerstol gjorde jeg for tre år siden reklame for et fremragende udviklingsprojekt i Gentofte Park og Vej. Medarbejderne havde på en unik måde fundet sammen og i stedet for at afvikle den kommunale virksomhed, besluttede de at udvikle den. 20

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag. Jonas Dahls tale 1. Maj 2011 Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag. Det var også her jeg holdt min første 1. Maj tale for

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Der er kommet en Ny ledelse i Socialdemokratiet dens dagsorden er at vinde næste gang Efterlønnen er sat til debat. Vi må sikre at vores medlemmer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

25. januar sidste år stod vi på den stiftende kongres og tog afsæt til et meget turbulent år:

25. januar sidste år stod vi på den stiftende kongres og tog afsæt til et meget turbulent år: Åbningstale v/næstformand Mona Striib Kære kongresdeltagere Velkommen til strukturkongres i FOA Fag og Arbejde. En særlig velkomst til gæsterne - tidligere kolleger fra politisk ledelse, repræsentanter

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Lizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen)

Lizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen) Lizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen) Kære venner. Det er dejligt igen at mødes med jer, også på en tidlig/smuk 1. maj og i år en 1. maj, hvor det er endnu vigtigere, at vi taler om, hvilken

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 09.30 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj-tale 2016 LO-næstformand Ejner K. Holst Godmorgen. Dejligt at se Jer godt at være her i Skanderborg. 1. maj er en af mine absolutte yndlingsdage.

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. maj tale LO s formand Hans Jensen

1. maj tale LO s formand Hans Jensen 1. maj tale 2004. LO s formand Hans Jensen 1. maj-møder og demonstrationer holdes i år under parolen - flere job, større tryghed og bedre frihed. Det er budskaber, der signaler, at mange mennesker oplever

Læs mere

Der er også anden årsag til, at jeg har glædet mig særligt til i dag. Og det skyldes de aktuelle meningsmålinger.

Der er også anden årsag til, at jeg har glædet mig særligt til i dag. Og det skyldes de aktuelle meningsmålinger. 1 1. maj tale 2013 Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3F INDLEDNING Vi fejrer 1.maj i år på en flot dag. De kyndige folk i den ene efter den anden vejrudsigt har sågar også lovet os, at vi får

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag.

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Ejner K. Holst tale ved 1. maj 2011 Kære alle sammen. Tak for invitationen. DET TALTE ORD GÆLDER Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Her mødes vi for at bekræfte sammenholdet.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 10 DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 10 DET TALTE ORD GÆLDER KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 10 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj-tale 2016 Arne Grevsen, LO s næstformand Der godt at se så mange her i Aabenraa. I dag er der nemlig én ting, vi skal huske hinanden på. Lønmodtagernes

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

De kommer for at blive endnu dygtigere til at forhandle resultater hjem til deres kolleger hjemme på arbejdspladsen bedre løn og bedre arbejdsvilkår.

De kommer for at blive endnu dygtigere til at forhandle resultater hjem til deres kolleger hjemme på arbejdspladsen bedre løn og bedre arbejdsvilkår. 1 Forbundsformand Claus Jensen 1. maj-tale 2013 Det talte ord gælder! Velkommen til 1. maj på Metalskolen. Hvert år kommer hundredevis af tillidsvalgte Metallere på kursus her på skolen. De kommer for

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere