Overgreb Af Benny Lauridsen. Når misbrugte drenge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgreb Af Benny Lauridsen. Når misbrugte drenge"

Transkript

1 Overgreb Af Benny Lauridsen Når misbrugte drenge bliver mænd m æ 6 Nr

2 Den krænkede Fallos Artiklen er skrevet på basis af konferencen Den krænkede Fallos, arrangeret af Støttecenter mod Incest. Konferencen fandt sted den 9. maj 2001 på Hotel Eremitage i Lyngby. Der er typisk ikke megen erindring tilbage om de første ti leveår, når den misbrugte dreng er blevet voksen. Skylden, skammen og selvleden sidder alligevel i krop og psyke - sammen med angsten for, at andre skal finde ud af fortidens hemmelighed. I hans psyke, i hans hukommelse, er der områder, han helst aldrig nogen sinde vil sætte sine mentale ben i igen - siden han senest var der for længe. længe siden. Og selv om han typisk har glemt eller fortrængt næsten alt fra sine første ti leveår, har han kun sjældent lyst til at fjerne glemslens tæppe for at se, hvad der egentlig skete. Livet skal jo gå videre, og jeg ville jo også selv, tænker han ofte ved sig selv. Accepterer, at tillid til andre mennesker - mænd eller kvinder - som regel er et fremmedord i hans indre verden. I stedet kaster han sig måske voldsomt over arbejdet bliver arbejdsnarkoman. Eller han dyrker overdreven fysisk træning, så han i hvert fald ikke ligner en kvindagtig, svag homoseksuel. Op gennem barndoms-, ungdomsog voksenårene har han kun yderst sjældent haft mandlige nære venner eller været del af et maskulint fællesskab. I stedet foretrækker han kvinders selskab, for dér føler han sig ikke konstant truet, iagttaget, målt og vejet. Alligevel savner han meget at indgå i et maskulint fællesskab. Selv om han foretrækker og er meget sammen med kvinder, så har han ikke et afslappet forhold til sex. Enten overforbruger han sex eller kan ikke gennemføre samleje, fordi han får flashbacks til dengang, hans krop forrådte ham og han fik erektion og udløsning, da han i drengeårene blev seksuelt misbrugt. Misbruget har alle dage siddet i ham og vil alle dage fortsætte med at sidde i ham. Et misbrug, der har betydet, at han har svært ved at se sin erektion og sin udløsning som tegn på maskulinitet, fordi han dengang egentlig ikke ville, men oplevede kroppens eget liv, kroppens egen lyst og udløsning, da et ældre menneske forgreb sig seksuelt på ham. Faktisk væmmes han som regel ved sin egen sæd. Men selv om han godt ved, noget i hans indre ikke er, som det burde være, søger han kun meget, meget sjældent hjælp. For han er bange, skamfuld og føler sig helvedes skyldig - medskyldig. Og tænk nu, hvis andre lærer hans hemmelighed at kende, så vil de sikkert tro, han selv bliver til en Nr

3 krænker. For sådan er det jo med os, der er blevet krænket som børn, tænker han dybt inde i sig selv - når han en sjælden gang tænker tanken fuldt ud. Står på i årevis Et menneske med alvorligt behov for hjælp er dermed faldet for en af de mange myter, som omgiver mænd, der er blevet misbrugt seksuelt som børn. Nemlig den, at hvis man én gang er blevet krænket, så bliver man selv til en krænker. Undersøgelser viser imidlertid, at ofre, som fortæller om det, de har været udsat for, og som bliver troet og får hjælp af vigtige personer i deres liv, næsten aldrig selv bliver krænkere. Andre myter, der omgiver det stærkt tabuiserede emne er: Drenge og mænd kan ikke være ofre. Drenge bliver oftest misbrugt af homoseksuelle mænd. Hvis en dreng oplever seksuel ophidselse under misbruget, betyder det, at han frivilligt har deltaget i det eller nød det. Drenge bliver mindre traumatiserede af misbrug end piger. Drenge, der misbruges af mænd, er eller bliver homoseksuelle. Typisk foregår et seksuelt overgreb kun en enkelt gang. Men såvel en ny dansk spørgeskemaundersøgelse som andre nyere udenlandske undersøgelser viser, at ingen af disse myter har noget generelt troværdigt indhold i sig. Den danske undersøgelse (se faktaboks side 12) er foretaget af læge Christine Stubbe Teglbjerg for Støttecenter mod Incest. Undersøgelsen dokumenterer, at antallet af overgreb på den enkelte dreng sker langt hyppigere end almindeligt antaget. Overgrebene foregår ofte over meget, meget lang tid, ja undertiden i årevis. - Undersøgelsen er tilrettelagt på en måde, så den gerne skulle give et mere retvisende billede af, hvor mange mænd der er misbrugt som børn, end hvis man blot havde spurgt til, om de var blevet misbrugt. Det er sket under skyldig hensyntagen til, at drenge i misbrugssituationen som regel både 8 Nr

4 føler lyst, får erektion og sædafgang, som de så oversætter til, at de egentlig gerne selv ville, forklarer Christine Stubbe Teglbjerg. - Drenge siger typisk: Jeg ville jo selv, for jeg fik rejsning. Så det undrer ikke, at 70 % i spørgeskemaundersøgelsen siger, at det skete frivilligt. Men alligevel er der mange, der er blevet udsat for tvang i forskellige former og kombinationer. - Selv om disse misbrugte drenge i deres indre definerer overgrebene som noget, de egentlig selv ville være med til, plages de alligevel på én eller anden måde af oplevelsen resten af livet - og søger kun sjældent hjælp. Tabu omkring mænd - Mænd lever meget mere skjult med deres misbrug, end kvinder gør. Og tabuet omkring misbrugte mænd er også meget større. Disse mænd føler sig meget anderledes og meget forkerte i forhold til andre mænd, fastslår Jette og Lone Lyager, begge både psykoterapeuter og socialrådgivere. De har sammen i snart halvandet år ydet Danmarks så vidt vides eneste gruppeterapeutiske tilbud udelukkende målrettet mod mænd. Det er sket via Støttecenter mod Incest i København. Børje Svensson, der gennem mere end 11 år har været psykoterapeut ved drengemodtagelsen hos Red Barnet i Stockholm, hvor man behandler misbrugte drenge samt krænkere, er enig heri: - Drenge vil ikke være ofre og gør sig i stedet delagtige i krænkelsen. Og krænkes en dreng af en mand, optræder homoseksualitetens spøgelse i drengen, som så fortrænger oplevelsen eller oplevelserne. Disse kan dog alligevel dukke op i dissocierede flashbacks senere i livet, fx under samleje, og reelt forhindre manden i at have et fungerende sexliv med en partner. Børje Svensson tror ikke, der er forskel på graden af lidelse og krænkelse, som drenge og piger udsættes for, men der er forskel i måden at forholde sig til overgrebet og dets efterfølgende konsekvenser. Han beskriver direkte og indirekte forskellen til piger gennem følgende karakteristik af de misbrugte drenge: De er yngre, mindre villige til at fortælle, har ofte fysiske skader, oplever oftere anale overgreb end andre former for overgreb og får ofte mindre behandling. Krænkerne er ofte uden for familien, ofte en fremmed, drenge forgriber sig ofte på yngre drenge, og krænkeren er ofte en, der arbejder med børn, eller en far eller stedfar. 72 % udnyttes oftest af nogen uden for familien, resten af nogen fra selve familien, typisk den biologiske far, og kun få af en stedfar eller moderen. Overgreb, der begås af faderen eller en ældre bror, der fuldstændig kan terrorisere yngre søskende, er de overgreb med mest fysisk vold i, hvor offeret slås, sparkes, brændes med cigaretter eller sågar trues med pistol. Når mor krænker Er det moderen, der begår overgreb, er hun typisk psykisk syg, har været i kontakt med det psykiatriske system, begyndte på overgrebene i en meget tidlig alder i form af seksualisering af De børn, der krænkes af moderen, er de mest modvillige til at fortælle om det. De vil ikke skære den eksistentielle gren over, som de sidder på. relationen og onaneren, veksler typisk mellem sadistiske og seksuelle handlinger og typisk går der lang tid, inden overgrebene opdages. Disse mødre er ofte opvokset uden fædre og har ingen referenceramme omkring opdragelse - fordi de er dårligt fungerende mennesker. - De børn, der krænkes af moderen, er de mest modvillige til at fortælle om det. De vil ikke skære den eksistentielle gren over, som de sidder på. Desuden er der, set udefra, uhørt stor modstand mod at tro, at en moder kan begå overgreb, forklarer Børje Svensson. Typisk er det dog også mænd, der forgriber sig på børn. Det viser såvel den nye danske undersøgelse som andre undersøgelser. Men hvor mange seksuelle overgreb finder der egentlig sted? Det findes der ingen sikre tal på, netop fordi ofrene typisk er fulde af skam, skyld og frygt for omverdenens reaktioner. På basis af en stor svensk undersøgelse i 1990 erne, hvor man over for årige gymnasieelever først definerede og beskrev overgrebsformer og efterfølgende spurgte til, om nogen genkendte noget, har man anslået, at der i Sverige er mindst piger og drenge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Overføres disse tal til Danmark, går der her mere end misbrugte drenge og mænd rundt uden noget offentligt behandlingstilbud rettet mod Nr

5 I overgrebssituationer forvandles drengen til en svag part, er hjælpeløs og sårbar, og drenge vil hellere være høvdinge end indianere. 10 Nr

6 de specifikke maskuline problemstillinger, et seksuelt overgreb medfører. Mænd som ofre Som nævnt er det eneste tilbud gruppeterapien under Støttecenter mod Incest i København. Tilbuddet kom på benene, fordi man i centrets åbne telefonrådgivning oplevede, at flere og flere mænd ringede ind, efter at centret på sin hjemmeside havde offentliggjort de mange fejlagtige myter og tabuer omkring misbrugte drenge og mænd. - For os er målet ikke blot at hjælpe de mænd, vi har i gruppeterapi. Målet er også at udvikle metoder til brug for offentlige behandlingstilbud rettet mod denne gruppe, forklarer Jette Lyager. At der er behov for særskilte tilbud til mænd, begrundes bl.a. i, at nok har mænd og kvinder mange af de samme følgevirkninger, men for mænd er nogle ting specifikt anderledes, og for visse fælleselementer kønnene imellem er der andre udtryksformer af følgevirkningerne hos mænd. Kampen om maskulinitet er ét område. Mandens indre billede af, hvad det vil sige at være mand, passer ikke på hans billede af at være seksuelt misbrugt. Gennem opdragelse, medier osv. lærer man, at mænd er stærke, initiativrige og kan passe på deres kvinde - nogle ret specifikke kønsrolleforventninger. - Mænd sætter ofte lighedstegn mellem det at være offer og så at være kvindagtig, svag og sårbar. At mænd ikke tør eje disse offerfølelser, er nok det største problem bag, at de ikke tør række ud efter hjælp måske problemets kerne. I overgrebssituationer forvandles drengen jo til en svag part, er hjælpeløs og sårbar, og drenge vil hellere være høvdinge end indianere. Derfor opleves overgreb også anderledes hos mænd end kvinder. De oplever det som demaskulerende, forklarer Jette Lyager. Mandens seksualitet er ofte præget af forvirring, vrede og sårbarhed. De kan føle sig, som kvinder også ofte gør, som konstante objekter og kan have svært ved at skelne mellem intimitet og seksuelle oplæg. Egne følelser af tiltrækning mod kvinder kan forvirre og skabe følelser af at være perverse. Andre sublimerer ømhed og nærhed over i seksualitet. Hændernes eget liv Forholdet til deres krop er hos de misbrugte typisk præget af ekstrem lede, fremmedgjorthed, hoved og krop lever hver sin del. Og typisk er også, at de føler, deres hænder har deres eget liv, en dissociering. - Når en dreng misbruges, oplever han, at kroppen har sit eget liv, sin egen lyst og sin egen sædafgang. Det medfører ofte et udpræget problem: At de har meget, meget svært ved at få udløsning og føler lede ved sæden i sig selv, bemærker Jette Lyager. - Også det at blive far er problematisk for misbrugte mænd. For det er et urgammelt instinkt hos mænd, at man skal kunne passe på sin familie. Men misbrugte mænd oplever sig som værende uden far-evner. De ender i en situation, der kan beskrives sådan: Hvordan skulle jeg, som ikke kunne beskytte mig mod overgreb, jeg for øvrigt selv var skyld i, kunne passe på en familie? - De har også problemer med direkte fysisk kontakt til barnet, føler sig iagttaget imens og er angste for, at andre vil tro, de misbruger barnet. De mødte som børn grænseløs seksualitet og er som voksne angste for, at deres voksengrænser skrider i forhold til barnet. Nogle oplever retraumatiserende erindringer via det lille og hjælpeløse barn, der minder dem om deres egne oplevelser af hjælpeløshed under misbruget. Og her er det, at misbruget kan - men ikke nødvendigvis vil - begynde at gentage sig, hvis manden aldrig har søgt og fået hjælp til at håndtere misbruget og dets indre konsekvenser. Usikker psykologisk grund - Mænd, der forgriber sig på sønner, mindes næsten intet fra deres barndom, de første cirka ti år. Hvis man er krænket som barn, så man ikke tør huske de første ti år af ens liv, står man på meget usikker psykologisk grund, medmindre man bliver behandlet. Når han så møder kvinden, er det typisk en mortype, der skal tage hånd om hans behov. Kommer der børn til, retter moderens kærlighed sig stærkt mod barnet, og manden føler sig fortrængt. - Men når børnene kommer til i et forhold, husker alle jo typisk meget mere end tidligere fra deres egen barndom. Og når mænd med uvilje til at huske deres barndom oplever dette - de kan føle sig tvunget til at huske ellers stærkt fortrængte ting - kan de komme til at hade sønnen voldsomt for det. I dette tror jeg, vi har grundlaget for, at der nogle gange er tale om en meget voldsom form for vold, som fædre kan udøve under overgrebet på en søn, siger Børje Svensson. - Det vil altså sige, at hvis manden fortrænger sin barndom og dens overgrebsoplevelser, så risikerer han at repetere overgrebet, den dag han selv får en søn Dermed må det også være åbenlyst klart, at behovet for afmytologisiering og aftabuisering af synet på misbrugte mænd er uhyre vigtigt, samtidig med at der bør være offentlige behandlings- og støttetilbud direkte rettet mod misbrugte mænd og deres kønsspecifikke oplevelser og problemudtryksformer. For selv om vi lever i et velfærdssamfund, er det ikke alle, der har råd til selv at betale for terapien. Og ti-tolv offentligt betalte terapitimer er heller ikke nok til at løse op for problemets indre knuder, når man fx i en længere årrække efter bedste evne har gjort alt for at fortrænge de konkrete overgrebserindringer. Benny Lauridsen er journalist Nr

7 Spørgeskemaundersøgelse Støttecenter mod Incest har ved læge Christine Stubbe Teglbjerg gennemført en spørgeskemaundersøgelse. 979 kvinder (= 50 % af de adspurgte) og 673 mænd (= 33 % af de adspurgte) - alle tilfældigt udvalgte - besvarede spørgsmål om seksuelle hændelser i barndommen. Undersøgelsens resultater vil ligge klar senere i 2001, men en del af resultaterne mænd blev offentliggjort på konferencen Den krænkede fallos den 9. maj Fra den del af undersøgelsen, der vedrørte mænd, kan nævnes: Ud af de 673 besvarelser tilkendegav 516 mænd, at der ingen seksuelle hændelser havde været i barndommen (76,7 %). 157 mænd, at der havde været seksuelle hændelser med en person ældre end dem selv (23,3%). Ud af disse 157 mænd havde de 124 været udsat for en enkelt udøver, mens fem havde været udsat for tre udøvere - for at fremhæve de to relativt største grupperinger. Også antallet af hændelser er der set på. Her har 104 af mændene kun været udsat for noget en enkelt gang, mens fem havde været udsat for noget fem gange. Arten af hændelser: Her skelnes mellem hændelser med og hændelser uden berøring, hvor sidstnævnte kan tage form af: Opfordringer til seksuelle handlinger. Seksualiseret til-/ omtale. Udspørgen om egen seksualitet - bl.a. en del mødre udviser overdreven interesse for teenagersønnens seksualitet. Drilleri med seksuel udvikling. Lytte til andres seksuelle erfaringer. At onanere, mens andre ser på. Pornoblade/ pornofilm - også en meget udbredt foreteelse. Blottelse. Overvære, at andre onanerer. Overvære, at andre har sex. Hændelser med berøring kan være: Seksuel beføling. Beføle andre seksuelt. Gensidig onani. Oralsex. Forsøg på samleje. Gennemført samleje. Afstraffelse af seksuel karakter. Sex med dyr. Undersøgelsen viser, at i 18 % af tilfældene har der været familiemæssig relation mellem drengen og udøveren, mens resten har været med nogen uden for familien. I 79 % af tilfældene har hændelserne været uden kontakt, mens hele 21 % har indebåret kontakt. De fleste overgreb mod drenge (75 %) begås af mænd, og overgriberens gennemsnitsalder har været 26 år. Anvendelse af tvang har man også set nærmere på, og bemærkelsesværdigt er, at 70 % siger, det skete frivilligt, mens resten har oplevet varierende grader af tvang som: misbrug af tillid, bestikkelse, autoritet, trusler og/eller tvang. I undersøgelsen søger man at skelne mellem tre former for seksuelle hændelser i barndommen: De, der befinder sig inden for børns normale rammer for seksualitet. De, der er i en gråzone, hvad angår krænkelser. Hændelser, der har karakter af seksuelle overgreb, herunder incest. Ser vi på de regulære overgreb, er 52 % sket uden kontakt - resten med. I gråzonen, hvor der er sket en eller anden form for krænkelse: her er 84 % sket uden kontakt og resten med. 65 % af overgrebene er sket før puberteten. 28 % har været udsat for overgreb mellem fem og tyve gange, 30 % mellem to og fem gange, og godt 40 % har været udsat for det en enkelt gang. Men varigheden af relationen til krænkeren/krænkerne angives af hele 15 % at være løbende over år, mens 22 % taler om måneder. 12 Nr

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

DET EROBREDE KØN. Mænd som ofre for seksuelt misbrug

DET EROBREDE KØN. Mænd som ofre for seksuelt misbrug DET EROBREDE KØN Mænd som ofre for seksuelt misbrug Af LONE og JETTE LYAGER Den seksuelt misbrugte mand har indtil for nylig været usynliggjort af samfundets myter og stereotype kønsrolleopfattelser. Hvis

Læs mere

Misbrugt én gang. Overgreb Af Benny Lauridsen

Misbrugt én gang. Overgreb Af Benny Lauridsen Overgreb Af Benny Lauridsen Misbrugt én gang - mærket for livet Voksne, der er blevet misbrugt som børn, lever typisk livet dårligere end andre. Det fastslår en ny undersøgelse, som støttes af terapeutiske

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

POLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael

POLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael POLITIK FOR KROP OG KØN Dagtilbud Als Nord Michael 1 Politik for krop og køn Dagtilbud Als Nord Vi har i Dagtilbud Als Nord lånt denne politik fra en institution i København NV. Dette efter tilladelse.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 27 Gunhild Aaen Madsen har været gift i 35 år og har fire voksne børn. I dag oplever hun ægteskabet som lykkeligt, men der

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Børns seksualitet. v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet. Hvad er børns seksualitet?

Børns seksualitet. v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet. Hvad er børns seksualitet? Børns seksualitet v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet Hvad er børns seksualitet? Hvordan forstår børn voksen seksualitet? Hvordan forstår

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

Behandlingsinstitutionen Hald Ege

Behandlingsinstitutionen Hald Ege Behandlingsinstitutionen Hald Ege Dagsorden til dialogmøde april 2013 Præsentation Kort om Hald Ege Organisationsplan og værdigrundlag Målgruppe Miljøterapi Politikker omkring seksualitet Fysisk indretning

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

For meget og for meget?

For meget og for meget? For meget og for meget? 8 historier med kant om etik og livsfilosofi af Henrik Krog Nielsen Forlaget X Indledning Målgruppe Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

seminar om senfølger af seksuelle overgreb 29. maj, 2015 Conni Gregersen

seminar om senfølger af seksuelle overgreb 29. maj, 2015 Conni Gregersen seminar om senfølger af seksuelle overgreb 29. maj, 2015 Conni Gregersen seminar om senfølger af seksuelle overgreb man vænner sig aldrig rigtig til det eller: Det er lige værst eller: noget om skam angst

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold

Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forebyggelse af Seksuelle overgreb

Forebyggelse af Seksuelle overgreb Center For Sexologisk Rådgivning Forebyggelse af Seksuelle overgreb E-bog af Tanja Rahm Januar 2012 Når grænser overskrides gennem seksuelle overgreb, så frarøves også følelsen af, at have ejerskab over

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Hvad er RedenUng? Christina Wind & Mayke van der Kamp, projektmedarbejdere og rådgivere på RedenUng Kontakt os via Christina på

Hvad er RedenUng? Christina Wind & Mayke van der Kamp, projektmedarbejdere og rådgivere på RedenUng Kontakt os via Christina på SSP Gladsaxe - 2017 Hvad er RedenUng? RedenUngs formål er at forebygge prostitution og gråzoneprostitution blandt unge under 18 år RedenUng har en oplysnings- og rådgivningsportal for unge, forældre og

Læs mere

Kvinder begår hvert femte sexovergreb

Kvinder begår hvert femte sexovergreb 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Kvinder begår hvert femte sexovergreb Kvinder begår 20 procent af alle sexovergreb på børn, vurderer førende eksperter. Ofte går overgrebene ud over kvindernes egne børn. Af

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

Hvordan hjælper vi seksuelt krænkede børn?

Hvordan hjælper vi seksuelt krænkede børn? Seminar Hvordan hjælper vi seksuelt krænkede børn? Den 9. maj, 2016 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst Kl. 13:05 Seksuelt krænkede børn hvad siger de? Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk SEXOLOG og PARterapeut Skolen Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk Sexolog uddannelse Max. 14 elever. 8 weekender og et ugekursus inkl. kost, logi og materialer.

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere