Anna Louise Stevnhøj.
|
|
- Johanne Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj
2 Anna Louises baggrund Uddannet journalist i Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse, Børns Vilkår etc. Undersøgelse for FOAs pædagogiske Udviklingsfond 2011 Bestyrelsesmedlem i JanusCentret. Forfatter til bøger om børn, unge og seksualitet.
3 Et historisk snit 1900: Seksualitet var ikke blot syndigt men også farligt. Man troede fuldt og fast på, at onani kunne gøre børn sindssyge, døve, blinde, få dem til at vokse forkert mv : Seksualreformbevægelsen : Den seksuelle frisættelse: Ungdomsoprør, kvindefrigørelse, p-piller, fri abort, fri porno, ællebællebollebøger, seksualundervisning i skolen, bare bryster på legepladsen.
4 2014
5 2014 fortsat
6 Et vakuum et vidensmæssigt vakuum vedr. den normale barnlige seksualitet Forklaringsmodeller: HIV og AIDS gav sex en ny betydning Fokus på overgreb mod børn og ny viden om overgreb børn og børn imellem Pædagogisk praksis har hvilet på tavs, overleveret viden Det normale har ikke haft en forskningsmæssig eller metodeudviklende platform OG: Meget svært forskningsområde
7 Hvad ved vi? Vi er i forhold til afgrænsning af den normale seksualitet i vidt omfang nødt til at støtte os til en række amerikanske forskere som bl.a. : Toni Cavanagh Johnson Paul Florsheim William N. Friedrich John Bancroft Suppleret og kulturelt redigeret - af bl.a.: Larsson J., Svedin C-G m.fl. Doktorleg i børnehaven, 2011, Gundelach og Stevnhøj
8 Tilgangen i 2015 Den barnlige seksualitet må aldrig forveksles med den voksne seksualitet. Den helt store forskel på barnlig og voksen seksualitet er, at den voksen seksualitet er bevidst og målrettet, mens den barnlige ikke er. En anden vigtig forskel er, at barnets seksualitet primært er rettet mod barnet selv. Den går ikke ud på at blive tilfredsstillet, og den er ikke rettet mod et andet menneske, som det begærer. Den barnlige seksualitet kan ses som et forstadie, som udvikles og modnes med barnets øvrige udvikling og i de relationer, barnet er i. I dag bruger man i vidt omfang tilknytningsteorier, når man beskæftiger sig psykologisk med seksualitet Seksualitet er et personlighedstræk og et resultat af barnets medfødte personlighed sammen med barnets erfaringer med tilknytning, relationer etc.
9 Karakteristiska ved den barnlige seksualitet Barnet ved ikke, hvad seksualitet er, har ikke noget egentligt sprog om seksualitet og forstår ikke drift, lyst og begær. Barnlig seksualitet består af behagelige kropslige reaktioner og af nysgerrighed: Det kildrer i maven og i kroppen og er lystfuldt, men barnet tænker ikke på det som noget seksuelt. Den erkendelse kommer normalt først i løbet af præpuberteten.
10 Normalt ca. 0 3 år At barnet udforsker forskellen på drenge og piger At barnet rører ved eller forsøger at røre ved bryster/kønsdele hos forældre samt andre børn At barnet får erektion At barnet kan lide at være nøgent og måske viser kønsdele frem til andre At barnet er interesseret i at se andre være på toilettet og er optaget af/interesseret i sin egen afføring. At barnet rører ved/gnubber egne kønsorganer ved bleskift, ved sovetid, eller hvis barnet er anspændt, opstemt eller angst. Kan prøve at putte ting ind i sig selv og andre hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær )
11 Normalt 3-6 år Onani At barnet viser sig frem for andre, undersøger, kigger på og piller ved andres kroppe og kønsdele At barnet bliver tiltagende bevidst om, at numselege er private At barnet leger rollelege med seksuelle elementer med jævnaldrende At barnet kan prøve at putte ting ind i sig selv og andre hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær ) At barnet stiller spørgsmål om kønsdele, bryster, samleje og babyer og bruger frække ord om afføring og sex At barnet får erektion At barnet leger/foregiver at være af det modsatte køn
12 Skolebørn 8 til 12/13 år Kysse-pille-lege med jævnaldrende (de nærmeste venner) Onanerer men ikke i det offentlige rum måske to eller flere børn sammen/begge køn. Blufærdigheden kan opstå Kærestelege kan være en måde at undersøge kønsidentitet og nye grupperinger Bliver tiltagende nysgerrige ift sex undersøger porno på fx nettet og kigger frække bøger på biblioteket. Kan blive forskrækkede over egne seksuelle tanker/fantasier Præpubertet: Et år før de egentlige pubertetstegn Pubertet: De første pubertetstegn hos piger gennemsnitsalder 10,3 år, hos drenge 11,8 år, med et normalt variationsområde på ca. to år på begge sider af disse middelværdier.
13 Den naturlige adfærd alle aldre frem til puberteten Frivilligt, gensidigt og jævnbyrdigt ofte venner Adfærden er præget af nysgerrighed og spontanitet og ikke af angst, vrede, skam Interessen i seksualitet er afbalanceret i forhold til andre aktiviteter, dvs at den dukker op i perioder og forsvinder igen Adfærden mindskes, når de voksne opdager det
14 Bekymrende adfærd som kun involverer barnet selv Hyperonani kan begynde som en stressreaktion. Usikker tidlig tilknytning kan desuden føre til problemer med personlige grænser og selvstimulering. Det, der begynder som en beroligende og stressreducerende aktivitet, kan med tiden få en stærkere seksuel betydning for barnet, som kan lade selvtilfredsstillelsen kompensere for manglende tilknytning(s-evne) til andre. Fiksering på seksualitet kan handle om forvirring, seksualiseret hjemmemiljø eller være tegn på grænseoverskridelser. Ikke alderssvarende adfærd eller for stor viden om seksualitet: Kan handle om forvirring, seksualiseret hjemmemiljø eller være tegn på grænseoverskridelser.
15 Bekymrende adfærd som involverer andre Når andre børn bestikkes, lokkes eller tvinges til at deltage i seksuelle aktiviteter Når adfærden indeholder aktiviteter, som ikke er alderssvarende (fx en 4 årig der introducerer oralsex) Når der er tydelige forskelle mellem de involverede børn i forhold til alder, udviklingsstadie mv. Når et eller flere af børnene udviser aggressiv adfærd, er ulykkeligt eller bange Når et barns seksuelle aktiviteter medfører klager/angst fra andre børn.
16 Forskel på leg og overgreb Måske snarere et spørgsmål om, hvorvidt det enkelte barns adfærd er problematisk hvorvidt relationen mellem de deltagende børn er problematisk
17 Kan man ikke bare nedlægge forbud? Det kan forekomme nemmest at forbyde numse/doktorlege, at lave regler for hvor meget tøj man skal have på og at regelsætte for kropslig kontakt. Både børn og børn imellem og mellem voksne og børn. Men er det den vej, vi vil? Og hvordan skal børnene lære at sætte kropslige grænser for sig selv og hinanden uden voksen-overvågning og hvordan skal de lære de sjove jaog-nej-følelser at kende?
18 Den store udfordring Vi lever desværre ikke i den ideelle verden. Derfor skal vi i samfundets institutioner på den side understøtte den normale og sunde adfærd og på den anden side kunne få øje på det afvigende og grænseoverskridende. Ekstra svært i en tid med: Masser af tilgængelig kommerciel seksualitet Forældre med vidt forskellige normer og et emne, der vækker angst, og som der ikke er tradition for at tale om
19 Mit bedste bud Det allervigtigste er, at emnet seksualitet og seksuelle lege skal flyttes ind på den faglige bane frem for på den private bane. Forudsætningen for dette er, at man har den fornødne viden ude i dagtilbud og skoler. Og at man skaber en fælles pædagogisk praksis i hver enkelt institutionen fx ved at inddrage området i læreplaner eller lignende.
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereBørn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.
Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,
Læs mereSvanen Må vi lege doktor
Svanen Må vi lege doktor Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Børnenes seksualitet og historien For 100 år siden: Man troede også lægerne fuldt og fast på, at onani kunne gøre børn sindssyge,
Læs merePOLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael
POLITIK FOR KROP OG KØN Dagtilbud Als Nord Michael 1 Politik for krop og køn Dagtilbud Als Nord Vi har i Dagtilbud Als Nord lånt denne politik fra en institution i København NV. Dette efter tilladelse.
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereSTJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.
STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereDialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.
Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De
Læs mereSmå børns seksualitet
Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling
Læs mereBørn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181
Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Den barnlige seksualitet (0-6 år)...3 Seksuelle lege...4 Normal adfærd...5
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereKender du et barn, som nogen har gjort fortræd?
Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det
Læs mere6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex
6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDoktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk
Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker
Læs mereStillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn
Stillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn Tør du tale om det? Stillinge Børnehaves politik til tidlig opsporing og forebyggelse Da vi mener, at det vigtigste
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereSeksuelle overgreb mod børn & unge. Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret
Seksuelle overgreb mod børn & unge Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret Forord Børn og unge har ret til et godt liv. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse. Men desværre bliver
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereBØRNS SEKSUALITET. Helene Busborg Nørgaard. Studie nr.: 22112052. Henriette Offenbach Olander Rasmussen. Studie nr.: 22112056. Vejleder: Finn Thomsen
BØRNS SEKSUALITET Helene Busborg Nørgaard Studie nr.: 22112052 Henriette Offenbach Olander Rasmussen Studie nr.: 22112056 Vejleder: Finn Thomsen Censor: Birgit Oest Boelskov Bachelorperiode: 20/04 22/06
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereForbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!!
FORBYD ZOOFILI SEX IMELLEM DYR OG MENNESKER! Forbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!! Det er ikke forbudt at dyrke sex med dyr i Danmark, forskere mener ikke at dyrene tager skade, men det mener vi, og
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereFORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig
OM PUBERTET FORELSKELSE DET ER FEDT AT VÆRE FORELSKET Både drenge og piger synes, det er dejligt at være forelsket. Og hvis du ikke har prøvet det, skal du ikke være nervøs det skal nok komme. Hvordan
Læs mereInspiration til undervisning
Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever
Læs mere- Forebyggelse og handlevejledning.
Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn
Læs mereHvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling?
Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling? Kuno Sørensen Psykolog Porno & Samfund konferencen Pornoens Konsekvenser 24. maj 2017 Det kan være skræmmende Syvårige Magnus bryder grædende sammen
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereBørnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereHverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser
Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereRCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereSeksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14
Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSkovbrynets politik til forebyggelse og tidlig opsporing af. vold og overgreb
Skovbrynets politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og overgreb 1 Indledning Overgreb seksuelle eller vold - kan have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for børn og unges udvikling og
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereSEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV.
SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV. Seksualvejleder konsulent Marlene Q PRÆSENTATION Marlene Qvist Simoni Udannelse: Folkeskolelærer & Seksualvejleder Koordinator for Seksuel sundhed i Aalborg 1/6 2013-2016
Læs mereTal med dit barn fra A-Z Emotioner/følelser
Kender du dine følelser? Vores måde at tænke, føle og agerer på hænger sammen med barndommens opvækst, vores mønstre, vaner og vores personlige udvikling gennem livet. Et barnets observationer m.h.t. til
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereHvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand
Hvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand Effekten af Tidlig indsats har en forebyggende effekt i forhold til mere sund levevis En tværfaglig indsats i Sundhedstjeneste,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereDialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereVed en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.
Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. 1 Du observerer ved en samtale med treårige Victors mor, at hun har et tydeligt
Læs mereBørns seksualitet i et anerkendende perspektiv - og dens betydning for det pædagogiske arbejde
Børns seksualitet i et anerkendende perspektiv - og dens betydning for det pædagogiske arbejde 06-01-2016 Children's sexuality in an acknowledging perspective - and its importance for the pedagogical work
Læs mereBehandlingsinstitutionen Hald Ege
Behandlingsinstitutionen Hald Ege Dagsorden til dialogmøde april 2013 Præsentation Kort om Hald Ege Organisationsplan og værdigrundlag Målgruppe Miljøterapi Politikker omkring seksualitet Fysisk indretning
Læs mereHvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?
Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereBørnehavens daglige virke. Politikker vedtaget i forældrebestyrelsen. (alfabetisk)
Børnehavens daglige virke. Politikker vedtaget i forældrebestyrelsen. (alfabetisk) 1. Alkohol: Børnehaven er alkoholfri zone. Det betyder, at der til arrangementer, hvor børn er med, ikke må medbringes/indtages
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Anbringelsessteder Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Sex.indd 1 15/01/13 11.00 Mariam på 14 år
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012
Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereHvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +
ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereOmråder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet
Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet Denne liste bruges som redskab sammen med bogen Fordi jeg har lyst! Alt det jeg gerne ville have vidst om seksualitet og autisme af Louise Egelund
Læs mere2.1 Fakta om rettigheder
2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereInformations- og rådgivningsportal for unge mellem 12-25 år
Informations- og rådgivningsportal for unge mellem 12-25 år Morten Emmerik Wøldike Projektleder Jeppe Hald Projektleder Sexlinien - baggrund og ønsker Målrettet flere målgrupper af unge (Alder, uddannelse,
Læs mereSeksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mere