Børns seksualitet. v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet. Hvad er børns seksualitet?

Transkript

1 Børns seksualitet v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet Hvad er børns seksualitet? Hvordan forstår børn voksen seksualitet? Hvordan forstår voksne børns seksualitet? Hvordan kommer seksuelle overgreb til udtryk?

2 Defintioner Der findes ingen universel definition på seksuelle overgreb på børn. WHOs definition er Seksuelle overgreb på børn er inddragelsen af et barn i seksuelle aktiviteter, som barnet ikke forstår, ikke er i stand til at give informeret samtykke til, eller som barnet udviklingsmæssigt ikke er parat til og ikke kan give samtykke til, eller som strider imod love eller sociale tabuer i samfundet. Dias 2 Seksuelle overgreb på børn er en aktivitet mellem et barn og en voksen eller et andet barn, der i kraft af alder eller udviklingstrin er i en position med ansvar, tillid eller magt, og hvor aktiviteten har som formål at tilfredsstille personens egne behov (WHO 1999).

3 Forekomst Størstedelen af seksuelle overgreb mod børn finder sted i nære relationer og begås af børn eller voksne, børnene har en betydningsfuld relation til. Ifølge nogle undersøgelser kender helt op til 95 % af krænkere deres offer på forhånd, og i 47 % af tilfældene er krænker og offer i familie eller bor sammen. Dias 3

4 Børn skal sige noget for at de voksne lytter! Det fordrer en særlig åbenhed og varsomhed af de voksne, der skal vurderer børns trivsel, at seksuelle overgreb ikke udtrykker sig gennem entydige tegn og signaler. Undersøgelser viser, at det først og fremmest er udsagn fra barnet eller den unge selv, der direkte eller indirekte giver anledning til mistanke om, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb. (Den professionelle tvivl, Siso, Socialstyrelsen 2011) Dias 4

5 Disclosure afsløring af overgreb Samtidig viser undersøgelser, at der både skal være: en anledning til at fortælle en hensigt med at fortælle en forbindelse til det, der fortælles for at barnet fortæller om seksuelle overgreb, Børn er mere tilbøjelige til at fortælle om andre aspekter af overgrebet end de seksuelle (Leander 2010). Dias 5

6 Disclosure afsløring af overgreb Det tyder på, at fagpersoner støder på nogle andre barrierer i mødet med mistanker om seksuelle overgreb på børn, end hvis der er tale om mistanker om andre former for overgreb. Der er en tendens til, at der tys til psykologiske mekanismer som: benægtelse normalisering dramatisering bagatellisering hjælpeløshed frem for at der opstilles detaljerede hypoteser i forsøget på at finde en sammenhængende forklaring på de tegn på mistrivsel, et barn kan udvise. Dias 6

7 Tegn, signaler og symptomer på seksuelle overgreb Selv de fysiske spor er sjældne og svære at vurdere objektivt. En undersøgelse af 236 sager med børn udsat for seksuelle overgreb, hvor børnene var blevet undersøgt med fotokolposkopi, og hvor sagerne var blevet dømt retsligt, viste det sig, at 14 % af sagerne viste abnorme fund 9 % af sagerne viste mistænkelige fund 49 % af sagerne viste uspecifikke fund 28 % af sagerne viste ikke somatiske forandringer overhovedet (Adams 1994). Dias 7

8 Forventer vi, at seksuelle overgreb udtrykker sig tydeligt og seksuelt? Seksuelle overgreb udtrykker sig på mange forskellige og som oftest meget diffuse måder. Der findes ingen facitliste over signifikante tegn og signaler på seksuelle overgreb på børn, og en mistanke om, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb kan tage afsæt i mange forskellige somatiske, psykologiske såvel som sociale aspekter. Er der en tendens til, at vi forventer, at seksuelle overgreb udtrykker sig tydeligt (og seksuelt?), og at vi først reagerer på vores tvivl, når vi er sikre i vores sag? Dias 8

9 Definition på seksualitet Seksualitet opleves og udtrykkes gennem tanker, fantasier, drifter, tro, holdninger, værdier, adfærd, praktikker, roller og relationer. Mens seksualitet kan rumme alle disse dimensioner, er de ikke altid alle tilstede eller oplevet eller udtrykt. Seksualitet er påvirket af samspillet mellem biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, juridiske, historiske, religiøse og spirituelle faktorer (WHO, 2006a) Dias 9 Syddansk Universitet BAudviklingspsykologi, 20.

10 Børns seksualitet - hvad er det og hvordan har vi undersøgt det? Der er forskellige metoder, der har undersøgt børns seksualitet: Genkaldelse af voksne eller unge Spørge forældrene Oplære forældre i at observere børn Direkte observation af børn At spørge børn Situationer rapporteret til klinikker/autoriteter Bruge større børn til at interviewe mindre børn Dias 10

11 Hvorfor ved vi så lidt om børns seksuelle udvikling? Der er en enorm mangel på teori i litteraturen om børns seksualitet, både i forhold til normal udvikling og negative oplevelsers effekt på udviklingen af seksualitet. Dias 11

12 Infantil seksualitet: et historisk rids fra Freud Undertrykkelse og frustration af seksuelle tilbøjeligheder kunne føre til nervøse lidelser og sygelige personlighedsforandringer Den mest kontroversielle del af Freuds teori var læren om barnets seksualitet Barnets seksualitet var grundlaget for den voksnes seksualitet Udviklingen af den barnlige seksualitet krævede en særlig form for opmærksomhed Freuds hysteriske kvinder Dias 12

13 Videnskabens metoder: fra afdækning til fortolkning og fra sandhed til tvivl Jeg har ikke altid været psykoterapeut. Som andre neuropatologer er jeg trænet til at udføre lokale diagnoser og elektroprognoser. Det slår mig som besynderligt, at de casehistorier jeg skriver, kan læses som var de noveller, og at de mangler videnskabelig seriøsitet. Jeg må trøste mig selv med, at det er sagens natur, der er ansvarlig for dette, frem for mine egne preferencer (Freud 1893). Dias 13

14 Vi skaber sammenhæng i det psykiske mellem den ydre verden og vores indre Freud forlod sin teori om forførelse allerede i 1897, fordi han fandt ud af, at kvinderne ikke skelnede mellem fantasi og realitet, når de havde oplevet noget, de ikke forstod betydningen af, mens det stod på. Psykisk realitet: Individet skaber selv sammenhæng og betydning i det psykiske liv, fordi sammenhæng kan være vigtigere end realitetssans Det handler altså ikke kun om en specifik hændelse i barnets liv men også om, hvordan og med hvem barnet giver denne hændelse betydning (Freyds søstre: hvem husker bedst og hvorfor?) Dias 14

15 Seksualitet: biologi og kultur Biologi: Instinktet er indre og medfødt og udvikler sig med vores biologiske modning Kultur: Driften giver kroppen betydning med tilbagevirkende kraft, når vi bliver i stand til at forstå seksualitetens kulturelle betydning Seksualiteten får betydning som seksualitet med tilbagevirkende kraft. Den voksne er med til at give barnets seksualitet betydning ved at give barnets oplevelse af sig selv og verden betydning behovet defineres gennem tilfredsstillelsen Eksempler: Kristian Ditlev Jensen, seksualundervisning, Kun hvis du har lyst, erindringer om lege i barndommen. Dias 15

16 Infantil seksualitet: før-lyst Børns seksualitet er diffus, ufokuseret, spørgende og nysgerrig Børn har lyst fordi de har lyst! Børn har lyst, men de har ikke samme viden om lysten som voksne. Voksne ved, at lyst kan være seksuel. Det seksuelle er en betydning, den voksne giver lysten. Barnets lyst er ikke seksuel. For barnet er lyst ganske enkelt lyst. Dias 16

17 Odense, d. Enhedens 27. januar navn 2014 Infantil seksualitet og pubertet Freud skrev, at med pubertetens indtræden begynder de forvandlinger, som skal overføre det infantile seksualliv til dets endegyldige, normale form (Freud 1905:106). Først i puberteten begynder lysten at bliver seksuel og målrettet og derved også noget helt andet end barnets førlyst. Her begynder barnet med kroppens modning at få en indsigt i, hvad seksualiteten betyder, hvad den indeholder, og hvad der er dens (for)mål. Børn skal være ret store for at forstå, at kroppen også har seksuelle funktioner og hvad det betyder. Alligevel er barnet interesseret i denne gådefulde del af de voksnes verden, måske netop fordi barnet fornemmer seksualitetens gådefuldhed men også dens utilgængelighed. Dias Sted 17 og dato Dias 17

18 En teori om forførelse: den voksne fører for Barnet er født for tidligt til at tage vare på sig selv. Forlængelsen af den biologiske livmoder kan kaldes en social livmoder Barnet fødes ind i en relation og derved i en kultur. Relationen mellem barn og voksen er asymmetrisk. Moderen og andre nære tilknytningspersoner fører for i barnets udvikling Barnet forsøger at indgå meningsfuldt i de relationer, der varetager dets overlevelse. Derfor gives overlevelsen en psykologisk betydning i relationen. Dias 18

19 Kærlig, krænkende eller ingen forførelse? Pervers forførelse: Det seksuelle overgreb går udenom barnets spirende jeg og giver barnets krop en betydning, der er udenfor barnets rækkevidde. Barnet udsættes for noget, barnet ingen mulighed har for at forstå. Noget finder sted, men det har ikke noget sted at være i barnets psyke. Ingen forførelse: Det kan være barnet til en depressiv, fraværende mor. Den voksne investerer ikke sin kærlighed i barnet, og moderen bliver ikke skabt som forestilling i barnets indre. Barnet bindes til den konkrete anden. Kærlig forførelse: Den voksne fører for i barnets udvikling. Forførelsen omslutter hele barnet og giver barnets behov betydning på barnets præmisser. Den voksne investerer sin kærlighed i barnet på barnets præmisser. Forførelsen er udgangspunktet for udviklingen af relationalitet. Dias 19

20 Kærlighed, lyst og grænser Barnets nysgerrighed suppleret med barnets behov for først at forstå hvad seksualitet er, når barnet i sin udvikling bliver i stand til at gøre dette på sine egne præmisser, fordrer et ansvar af den voksne. Barnet bruger sin fantasi til at give seksualiteten betydning, indtil barnet med sin udvikling bliver i stand til at forstå seksualiteten som seksualitet. Det er den voksne der skal strukturere barnets behov for omsorg, og det er den voksne, der kan og skal forbyde incest! Det er den voksne, der har adgang til at forstå seksualitetens betydning og derved også skal etablere de grænser, der skal være mellem barnet og den voksne. Dias 20

21 Fantasiens funktion for barnets udvikling Barnet bruger sin fantasi til at skabe sammenhæng i sin verden Fantasien er et produkt af den voksnes kommunikation og barnets forsøg på at forstå den Barnlige seksualteorier er barnets fantasier om hvad seksualitet er: Hvordan laver man børn? Hvordan kommer børnene ind i maven? Hvordan kommer børnene ud igen? Hvor er pigens tissemand? De barnlige fantasier om seksualitet er til for, at barnet kan indtage den voksne verden i sit eget tempo Dias 21

22 Det seksuelle overgreb I det seksuelle overgreb er barnet blevet forhindret i at forstå sig selv ud fra en skelnen mellem: lyst og ulyst (du har jo lyst, din krop reagerer, det er dejligt, du får erektion mm) aktiv og passiv (du yder ikke modstand, du deltager selv) indre verden og ydre verden (det sker ikke i virkeligheden, vi taler ikke om det) sandt og falsk (du lyver, det findes ikke) frivillighed og tvang (du vil selv, du siger ikke fra) Dias 22 Denne skelnen skal skabes i barnets tidlige relationer til dets omsorgspersoner børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb, kærlighed og krænkelse, og de skal lære det af de voksne!

23 Børns seksuelle adfærd og børns viden om seksualitet Dias 23

24 Friedrichs arbejde med børns seksualitet og overgreb Friederich problematiserer: - At for mange former for seksuel adfærd blandt børn sygeliggøres, mens en lille gruppe ikke anerkendes for den patologi de rent faktisk repræsenterer - At seksuelle adfærdsproblemer er relationelle og skal derfor behandles som sådan, mens megen behandling lægger vægten på det individuelle Friedrich har udviklet en metode, der kan identificere: - Børn hvis forældre blot har brug for støtte og forsikring: Case om kusiner, der gerne vil bade sammen/pigen med toiletpapiret - Børn der har brug for akut behandling med det samme: Case Jesper - Børn der er grund til at være bekymret over, som har brug for nogen behandling og støtte: Case om Mikkel Dias 24

25 Friedrich 2007: børns udviser seksuelle adfærdsproblemer af mange forskellige årsager Friedrich (2007) fokuserer på børns adfærd i sin vurdering af seksuelle problemer hos børn, og han opstiller et kontinuum, hvor nogle former for adfærd beskrives som normative, mens andre beskrives som foruroligende. En vigtig pointe er, at børn udviser seksuelle adfærdsproblemer af mange forskellige årsager, og at adfærden aldrig er kausalt sammenhængende med, hvad barnet har oplevet eller været udsat for. Alligevel, skriver Friedrich, har børn med seksuelle adfærdsproblemer som regel en mere belastet baggrund og har oplevet mere modgang end deres jævnaldrende. Dias 25

26 Odense, d. Enhedens 27. januar navn 2014 Sammenhængen mellem seksuelle adfærdsproblemer og (mistanker om) seksuelle overgreb, Elkovitch et al 2009 Generelt viser studier, at seksuelle adfærdsproblemer oftere eksisterer hos børn, der har været udsat for seksuelle overgreb end børn i normalgrupper. Seksuelle overgreb begået af fædre og stedfædre og som involverer vaginal eller anal penetration er associeret med specifikke seksuelle adfærdsformer, inklusive de mest aggressive former for seksuel adfærd. Dias Sted 26 og dato Dias 26

27 Sammenhængen mellem seksuelle adfærdsproblemer og (mistanker om) seksuelle overgreb, Elkovitch et al 2009 Det samme er tilfældet med børn, som har været udsat for overgreb, der involverer penetration, hvor overgriberen er et familiemedlem eller mange overgribere, og hvor overgrebet sker hyppigt og over en langvarig periode. Her er forstørret risiko for, at barnet udvikler problematisk seksuel adfærd og psykopatologi. Det er også risikofyldt, hvis overgrebene starter i en tidlig alder, involverer magtanvendelse og finder sted langvarigt. Dias 27

28 Studier vedrørende børns seksuelle adfærd Børns seksuelle lege går igen i forældres rapporter om børns seksualitet. Der synes at være en kulturel variation i frekvensen af disse lege, der dels er knyttet til nationalitet, dels til uddannelse. Endelig kan forældres egne erfaringer med seksualitet, herunder seksuelle overgreb i barndommen, have indflydelse på det, forældre registrerer og rapporterer vedrørende deres børns seksuelle adfærd. Dias 28

29 Studier vedrørende børns seksuelle adfærd Det er almindeligt observeret blandt forældre, at børn har selvstimulerende adfærd som at røre ved deres kønsdele samt voyeristisk adfærd som at kigge på andre, når de er nøgne og eksibitionistisk adfærd som at vise sig selv frem. Det er sjældent, at forældre rapporterer om seksuel adfærd af mere aggressiv eller voksen karakter så som forsøg på samleje, oral-genital-kontakt og masturbation med et objekt eller indføring af et objekt i skeden eller endetarmen. Disse former for adfærd anses typisk for at være problematiske og bekymrende Dias 29

30 Studier vedrørende børns seksuelle adfærd Normativ adfærd er forbundet med barnets alder. Hyppigheden af nogle former for seksuel adfærd som ekshibitionisme, voyeurisme og fravær af personlige grænser er faldende med alderen. Hyppigheden af andre former for adfærd er stigende med alderen, herunder at vise interesse for det modsatte køn, at stille spørgsmål om seksualitet, at kigge på nøgenbilleder, at tegne nøgenbilleder og at bruge seksuelt sprog og at vise interesse for nøgenhed. Dias 30

31 Odense, d. Enhedens 27. januar navn 2014 Seksuelle adfærdsproblemer og seksuelle overgreb, Elkovitch et al (2009). Små børn er mere tilbøjelige til at deltage i både normativ og ikke normativ seksuel adfærd end større børn Børn udsat for overgreb, og med mindre grad af støtte fra moderen, udviser mere alvorlige former for seksuelle adfærdsproblemer (interpersonelle, planlægte, med tvang), end børn hvis adfærd er mere selvfokuseret og alderssvarende. Børn der ikke udviser seksuelle adfærdsproblemer, trods seksuelle overgreb, kommer fra mere velfungerende familier, med stærkere voksen-barn-relationer, mere velfungerende omsorgsgivere, og mindre sexualiseret miljø. Dias Sted 31 og dato Dias 31

32 Brilleslijper-Kater: Beyond Words Børns viden om seksuelle emner kan fortælle mere om eventuelle seksuelle overgreb end børns seksualiserede adfærd Børns non-verbale adfærd mens de taler om seksualitet kan også være en indikation på seksuelle overgreb Studiet undersøger: - Hvad ved børn om seksualitet? - Hvad er forskellen på seksuel viden og den måde, denne viden kommer til udtryk på hos hhv. misbrugte og ikkemisbrugte børn? Studiets metode: - 50 seksuelt misbrugt børn og 50 børn, der ikke var blevet udsat for seksuelle overgreb i alderen 2-7 år blev vist billeder, som de skulle beskrive Dias 32

33 Hvorfor kan børns viden om seksualitet være en mere præcis indikator end børns seksualiserede adfærd? Seksuel viden er en variabel, der kan måles objektivt i interviews, mens adfærden er mere bundet til konteksten og mindre sandsynligt til stede i en kunstig ramme som interviewsituationen udgør Seksualiseret adfærd ses ofte i forbindelse med mange forskellige variable, hvor seksuelle overgreb kan være en blandt mange Vurderingen af børns seksualiserede adfærd kan ofte være farvet af den voksnes normer og andre kontekstafhængige faktorer Dias 33

34 Odense, d. Enhedens 27. januar navn 2014 De generelle retningslinier og den specifikke mistanke, Zeuthen 2012 Vores viden om børns normative seksuelle udvikling er stadig meget sparsom, og det vanskeliggør et forsøg på at opstille præcise retningslinjer for, hvordan unormal eller problematisk adfærd skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, når en bekymring medfører en mistanke om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb. Derfor kan det ikke understreges nok, at selvom der findes meget generelle retningslinjer for, hvornår børns adfærd relateret til seksualitet og hvornår deres viden om seksuelle emner bør vække bekymring, skal bekymringen for det enkelte barn altid vurderes specifikt i forhold til barnets nuværende situation og livsomstændigheder. Dias Sted 34 og dato Dias 34

35 Opsummering om børns seksualitet Hvad er barneseksualitet og hvad er voksenseksualitet? Og hvad sker der i puberteten? Tillægger vi barneseksualiteten en betydning, som i virkeligheden er den voksnes? Hvad udtrykker barnet og hvad ser vi er der forskel? Adfærd, viden, betydning i relationen Hvorfor taler man ofte om børns seksualitet i forbindelse med mistanker om overgreb? Hvad skal vi kalde børns seksualitet? Dias 35