Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pæne piger bliver da ikke voldtaget"

Transkript

1 Pæne piger bliver da ikke voldtaget

2 Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er ikke typen, der bliver voldtaget. 19-årig pige udsat for voldtægt. Af psykolog Annalise Rust,, Rigshospitalet Indtil midtenaf af 70'erne blev der ikke talt meget om voldtægt. Før den tid betragtede mange voldtægt som en seksuel oplevelse, mange kvinder ubevidst ønskede sig. Man havde stereotype opfattelser af, hvilke kvinder, det var, der blev voldtaget. Pæne piger blev ikke voldtaget. Opfattelsen var, at kvinden ofte selv var skyld i det gennem sin adfærd, påklædning, uforsigtighed, og havde hun været beruset, havde hun sandelig selv været ude om det. Voldtægt er en forbrydelse, som langt fra altid bliver taget alvorligt. Når man læser og hører om en voldtægt er det stadig almindeligt at tænke: Arh.., var hun nu ikke selv lidt skyld i det? Ofrene bliver mødt med mistro og fordomme, og denne holdning kan findes alle steder, også hos forældre, veninder, kærester og hos ofret selv. Tidligere var det almindeligt, at man kun talte om voldtægt, hvis man blev overfaldet udendørs af en vildfremmed mand og truet eller tvunget til sex. Hvis man kendte manden i forvejen og overgrebet skete hjemme hos ham eller hos én selv, blev det som regel ikke opfattet som voldtægt. I dag ser de fleste nok lidt anderledes på det. Det er mere almindeligt nu at bruge betegnelsen voldtægt om sex, der er sket mod ens vilje uanset, om der har været brugt vold eller trusler, uanset hvor det er foregået, og uanset hvor godt, man kendte hinanden i forvejen. Opfattelser af voldtægt Er en voldtægt sex eller vold? Der er diskussioner blandt forskere og i kvindebevægelser om det seksuelles betydning for offeret i forhold til aspekter som magt, dominans og undertrykkelse. Der er forskel på opfattelser blandt folk i almindelighed, blandt voldtægtsofrene selv og mellem kønnene. Der er forskel på oplevet voldtægt og det, der i juridisk forstand betegnes som voldtægt. Problemet både for den voldtægtsramte og retssystemet kan være, at en voldtægt ligner et samleje, hvor manden 'besidder' kvinden, og kvinden ønsker at 'blive taget' som en del af det seksuelle samspil. Men voldtægt er en grov forvridning af seksuelt samvær, hvor offeret fratages retten til at bestemme over sin egen krop, som gøres til genstand for andres udnyttelse. Voldtægt betyder 'at blive taget med vold' og kan ligesom sex være vaginal, anal eller oral, det vil sige finde sted i skeden, i endetarmen eller i munden. Man taler ofte om tre forskellige former for voldtægt: 1. Overfaldsvoldtægter, hvor parterne er ukendte for hinanden. 2. Kontaktvoldtægter, som det, der på engelsk kaldes date-rape. Det er de tilfælde, hvor parterne inden voldtægten har været sammen på en måde, som kunne være optakt til en seksuel kontakt. Derudover omfatter kontaktvoldtægt vold-tægter, hvor parterne kender hinanden i forvejen, som f.eks. venner, naboer, familie. 3. Parforholdsvoldtægter, hvor voldtægten begås af ens partner, f.eks. kæreste eller ekskæreste. Hvis der har været mere end én om voldtægten taler man om gruppevoldtægt. Voldtægt forties Antallet af anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark ligger på ca. 500 årligt. Det faktiske antal an-slås at være langt højere. På i København vælger ca. én ud af fire ikke at anmelde overgrebet. Det kan være vanskeligt at få et realistisk billede af omfanget.

3 Voldtægt er stadig en 'skjult' for-brydelse, især når det drejer sig om voldtægt begået af én, man kender. Hvis overgrebet bliver begået af en god ven eller en kæreste, kan det være meget svært at erkende det som voldtægt. Kvinden vil måske undskylde manden med, at han havde misforstået situationen eller var fuld, så han ikke vidste, hvad han gjorde. Hvis man indser, at én man holder af og har tillid til, kan gøre én ondt, risikerer man jo også at miste ham. En 25-årig udtrykte det således: Jeg stolede jo på fyren. Jeg har ikke turdet fortælle om det. Jeg var jo glad for ham.han var en sand ven, indtil dette skete. Mange ofre vælger at tie om overgrebet af frygt for at blive mødt med bebrejdelser og mistro, af frygt for at blive afvist, og fordi de selv føler sig skyldige i, at overgrebet kunne ske: Jeg kunne bare have ladet være med at drikke mig fuld. - Hvor var jeg dum, at jeg tog med ham hjem! Jeg kunne jo bare have skreget eller slået fra mig, men det gjorde jeg ikke. Skam og selvbebrejdelser kan betyde, at man slet ikke taler med andre om det selv ikke til nære venner og familie, og dermed heller ikke søger professionel hjælp. Hvem er det, der bliver voldtaget? De fleste vil ikke forbinde sig selv med én, der kan risikere at blive udsat for voldtægt. En 19-årig pige fortalte: Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er ikke typen, der bliver voldtaget. Kvinder, der har været i behandling på Center for Annelise Rust: I dag er det almindeligt at betegne voldtægt som sex, der er sket mod ens vilje uanset, om der har været brugt vold eller trusler, uanset hvor det er foregået, og uanset hvor godt, man kendte hinanden i forvejen. Foto: JJ Kommunikation. Voldtægtsofre på Rigshospitalet har sagt, at de har ændret opfattelse af hvem, der bliver voldtaget. Før de selv kom i den situation, havde de ligesom mange Indenfor de sidste seks år, er der oprettet landsdækkende centre, hvor man kan modtage gratis undersøgelse og behandling lige efter et seksuelt overgreb. Også pårørende eller personer, der i forbindelse med deres arbejde kan komme i berøring med voldtægtsramte, kan henvende sig om råd og vejledning. på Rigshospitalet er et gratis tilbud til kvinder og mænd, der har været udsat for akut voldtægt eller voldtægtsforsøg. Henvendelse er ikke betinget af politianmeldelse, og man kan henvende sig døgnet rundt, også anonymt. Personalet består af sygeplejersker, læger, socialrådgivere og psykologer. Centret har modtaget over 1600 henvendelser, heraf dog kun ca. 20 mænd. Arbejdet i centret er tværfagligt koordineret med udgangspunkt i den enkeltes behov for undersøgelse og behandling. Tværfagligheden har den store fordel, at ofrene ikke selv skal være opsøgende. Det betyder også, at ofrene ikke belastes unødigt ved at skulle gentage deres historie for flere. Sygeplejersken Man kan ringe til en sygeplejerske i på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet for at få hjælp. Sygeplejerskens opgave er her at finde frem til og sikre, at den bedste hjælp kan igangsættes så hurtigt som muligt. Sygeplejerskens vigtigste opgave, når et voldtægtsoffer kommer til centret, er at yde psykisk førstehjælp. Det kan dreje sig om at sikre tryghed og ro både i forhold til undersøgelse og behandling på centret, men også i forhold til, hvad offeret kan have brug for generelt i den akutte situation. Lægen Ofrene bliver undersøgt for fysiske skader, og de kvindelige ofre får tilbudt en gynækologisk undersøgelse med podning for seksuelt overførte sygdomme. Alle får tilbudt relevant forebyggende medicinsk behandling og kan komme til én eller flere opfølgende undersøgelser og behandlinger hos gynækologen. 4

4 andre haft fordomme om, at det var billige piger, der blev voldtaget; piger, der gik i seng med mange forskellige, klædte sig udfordrende og drak meget. Sådanne fordomme er udtryk for et kvindesyn, som slet ikke hænger sammen med virkeligheden. Risiko for voldtægt Vi ved i dag, at de fleste voldtægter sker i ens eget hjem eller hos nogen, man kender, og at de fleste overgribere er nogen, man har en vis relation til på forhånd. Vi ved, at en voldtægt kan ramme alle uanset alder, men at risikoen er størst, hvis man er yngre kvinde. To ud af tre af henvendelserne til på Rigshospitalet kommer fra kvinder under 25 år. Vi ved også, at en voldtægt ofte er en voldsom hændelse, der griber dybt ind i ens tilværelse, og at eftervirkningerne kan være langvarige og dybtgående. Det var et håb med etablering af centre for voldtægtsofre, at flere af de skjulte seksuelle overgreb, ville komme frem i lyset: At de, der har behov for den hjælp og støtte, som centrene kan til-byde, også vil opsøge den. Reaktioner efter en voldtægt Hvilke elementer ved det seksuelle traume, der er særligt belastende sammenlignet med andre traumer, er der fortsat uklarhed om. Man kan således ikke gå ud fra som givet, at en fuldbyrdet voldtægt vil være mere traumatiserende end andre seksuelle overgreb; eller at man altid har det sværere efter en overfaldsvoldtægt end i andre tilfælde. Det mest betydningsfulde synes at være, hvor livstruende, personen har opfattet overgrebet. Det er dog stadigvæk sådan i dag, at det er lettest for én selv og andre at forstå, at der er tale om voldtægt, når det er en helt Socialrådgiveren Socialrådgiveren i centret kan først og fremmest med sin ekspertise indenfor sociallovgivningen tilbyde hjælp og støtte i forhold til de akutte sociale følger af overgrebet. Det kan dreje sig om økonomiske problemer på grund af indtægtssvigt, f.eks. fordi man i en periode er nødt til at sygemelde sig. Det kan dreje sig om boligforhold: Er overgrebet blevet begået i ens egen bolig, kan det betyde, at man midlertidigt eller permanent må opholde sig et andet sted. Også mere omfattende konsekvenser i forhold til arbejde, uddannelse og familieforhold kan være følger, man har brug for hjælp til at mindske. Psykologen Det har alvorlige konsekvenser at blive voldtaget. Der er ikke noget, der tyder på, at symptomerne forsvinder af sig selv. Forskning viser, at en stor del af ofre for seksuelle overgreb risikerer at få alvorlige og langvarige fysiske og psykiske mén efter overgrebet. Der er tale om en traumatiserende oplevelse, hvor næsten alle vil føle sig overvældet og ude af stand til at benytte deres normale beredskab til beskyttelse af sig selv. Derfor anses det for væsentligt at iværksætte et psykologisk behandlingstilbud så hurtigt som muligt efter det seksuelle overgreb. Det er forskelligt, hvor længe man har brug for psykologkontakt. Udgangspunktet på Center for Voldtægtsofre er at tilbyde den behandling, den enkelte har behov for, og der lægges vægt på, at man også efter afsluttet behandling kan henvende sig igen, hvis man får brug for det. Det giver tryghed, og en del benytter sig af tilbudet, hvis der sker noget for dem senere, der kan aktivere reaktioner fra overgrebet. Et menneske i en akut krisesituation har et særligt behov for den tryghed, der ligger i, at hun, når hun først har taget imod tilbudet om psykolog, så er sikret, at hun kan blive hos denne i tilstrækkelig lang tid til, at overgrebet kan blive bearbejdet. Denne tryghed har meget stor indflydelse på, om hun synes, at det er kræfterne værd at åbne op for, hvordan hun har det. Udover individuel behandling, tilbydes også for helt unge voldtægtsofre behandling i gruppe. Som offeret selv kan forældre eller andre nærtstående ofte føle sig magtesløse og skyldige i ikke at have forhindret voldtægten. Pårørende kan være dybt chokerede over det, der er sket og de kan være meget bange for at gøre noget forkert, så den voldtagne får det dårligere. Centret har derfor nu udvidet sit tilbud om støtte og behandling til også at omfatte pårørende til voldtægtsofre. 5

5 ukendt mand, der har overfaldet én. Det gør det også nemmere i for-hold til at beslutte sig for at anmelde og blive troet på af politiet. Så snart parterne kender bare lidt til hinanden på forhånd, opstår tvivlen, både hos den voldtagne og andre i forhold til, hvordan man skal forstå det, der er sket. Et eksempel på dette var en 16-årig pige, der kom i gruppebehandling på Center for Voldtægtsofre. Fem måneder efter voldtægten var hun stadig usikker på, om der havde været tale om voldtægt, og hun følte, at hun selv var skyld i det, der var sket. Hun havde været beruset og mente, at hun ikke ville have været så meget i tvivl, hvis hun havde været ædru. Hun vidste om sig selv, at når hun var beruset, kunne hun finde på at gå med til ting og gøre ting, som hun ikke ville gøre, når hun var ædru. Hendes usikkerhed blev forstærket af, at én af hendes veninder havde sagt, at hun ikke kunne for-stå, hvordan hun kunne være så glad, når det ikke var længere tid siden, at hun var blevet voldtaget. Veninden og også pigen selv mente fejlagtigt, at man reagerede på en bestemt måde, når man havde været udsat for en voldtægt: At man ville være helt forandret og hele tiden ked af det og bange. Sådan er det ikke. Det er meget forskelligt, hvordan og hvor længe, man er påvirket af voldtægten. Tab af kontrol En voldtægt adskiller sig fra de fleste andre traumatiske hændelser ved, at det er ens krop, der bli-ver invaderet. Det er ofte en ordløs oplevelse, men der, hvor voldtægten tydeligst mærkes, er i kropslige og følelsesmæssige efterreaktioner, som ligger uden for bevidsthedens normale kontrol og styring. Flashbacks Tab af kontrol kan indebære, at man efter overgrebet vil opleve, at bestemte 'triggere' eller 'cues' kan genvække traumet. Bare et lille aspekt af det, der var forbundet med det oprindelige traume, kan give personen en oplevelse af at være i situationen igen. Dette fænomen benævnes ofte som 'flashbacks.' Det kan være noget i én selv, der trigger (f.eks. fornyet stress, kropsfornemmelser, følelser af afvisning) eller noget ydre (f.eks. at færdes alene, seksuelle stimuli, sansemæssige stimuli som berøring, lugte, lyde, belysning). En politiafhøring og en lægeundersøgelse efter en voldtægt kan også have en retraumatiserende effekt. Også positive følelser som f.eks. seksuel ophidselse kan fremprovokere traumet. En 21-årig kvinde fik psykologkontakt, fordi hun efter et års samliv med sin kæreste havde udviklet vaginisme, angst og nervøsitet i forbindelse med seksuelt samvær, som hun ikke forstod, da hun var meget glad for sin kæreste. Hun sagde samtidigt, at hun troede, at hun sagtens kunne have sex med mænd, hun ikke var følelsesmæssigt involveret i. Da hun var 16 år, havde hun et seksuelt forhold til mand, der var dobbelt så gammel som hun. Hun var meget forelsket i denne mand, men tænker nu på det som seksuel udnyttelse, og kan i dag se, at manden slet ikke havde respekteret hende. Hendes krop og følelser reagerer nu med en uhensigtsmæssig modstand i forhold til kæresten, fordi Jeg stolede jo på fyren. Jeg har ikke turdet fortælle om det. Jeg var jo glad for ham Han var en sand ven, indtil dette skete. 25-årig pige udsat for voldtægt de følelser hun har for ham, trigger erindringen om det tidligere forhold, hvor kærlighed og hengivelse medførte udnyttelse. Selvbebrejdelser Mange voldtægtsofre bebrejder sig selv, at de ikke har ydet modstand under overgrebet, og det kan være svært både for hende selv og for andre at forstå, at det er hendes instinkter, som ligger udenfor hendes kontrol, der har bestemt, hvordan hun skulle reagere i situationen. Kroppens in-stinkter har vurderet, at hun var i fare, og at det handlede om at overleve. Der er ingen af os, der ved, hvordan vi vil reagere i en situation, hvor vi føler os truet på livet af et andet menneske, hvis vi ikke har prøvet det. Det kan godt være, at vi forestiller os, at vi vil skrige op og kæmpe imod, men hvad vi faktisk gør, ligger udenfor vores kontrol, og vi må stole på, at vo-res instinktive impulser handler på bedste måde til vores beskyttelse. Forhold til kroppen Efter en voldtægt, føler man sig forandret. Man kan have svært ved at genkende sig selv i de reak-tioner og følelser, man har, og en del føler, at de er ved at blive sindssyge. Det er reaktioner på, at en anden har 'taget ens krop.' Det kan føles som om, man har mistet sin krop, at han besidder den endnu. Man bliver måske ved med at mærke mandens hænder på sin hud. Det kan betyde, at man kommer til at føle lede ved sin egen krop, at man føler sig beskidt og ulækker og tilbringer mange timer under bruseren for at forsøge at vaske ubehaget af sig. En pige, der blev udsat for voldtægtsforsøg af en gruppe drenge skurede sig så voldsomt med neglebørste på kroppen bagefter, at der gik hul på huden, og hun fik sår på skulderen af at kradse sig. Tanker og også forsøg på selvmord er ikke ualmindelige efter et seksuelt overgreb. En 18-årig be-skriver det på denne måde: Jeg hadede min krop og mig selv, fordi de havde gjort den ulækker og uren. Jeg kradsede og rev mig selv til blods. Tidligere skar jeg i mig selv og har forsøgt selvmord to gange. Efter en voldtægt kan man være bange for andres blikke. Man kan være bange for at virke udfordrende, fordi man måske tænker, at det var den stramtsiddende, nedringede, ærmeløse top, der gjorde, at gerningsmanden forgreb sig på én. Derfor prøver mange at be- 6

6 skytte sig ved at gå i lange, løstsiddende bukser og store sweatere med rullekrave. Man holder måske op med at bruge sminke og forsømmer sit udseende og sin krop, hvilket kun forværrer de følelser af mindreværd og ubehag ved sig selv, som man i forvejen tit har efter en voldtægt. Fysiske reaktioner En voldtægt kan bringe forstyrrelse i kroppens balance. Mange har ondt i maven, føler kvalme og kan få spiseproblemer, enten på den måde, at man slet ikke kan spise noget eller, at man overspiser. Angsten kan sætte sig som muskelspændinger og hovedpine. Angst og isolation Man har sikkert aldrig været så bange i sit liv, som da man blev voldtaget. Derfor kan angsten sidde i én lang tid efter. De første måneder efter voldtægten kan man være meget bange for at være alene og ikke turde gå ud alene. Man er bange for at blive opsøgt eller forfulgt af gerningsmanden, og er hele tiden på vagt og farer sammen ved den mindste lyd eller uventede bevægelse hos andre. Det er meget almindeligt at reagere kraftigt på alt, der har bare den mindste lighed med noget af det, der var forbundet med voldtægten. Man har måske lyst til at isolere sig fra andre, fordi man føler, at folk kan 'se igennem én,' kan se, at der går hende, der er blevet voldtaget, at folk sladrer om én og ser ned på én på grund af voldtægten. Man føler måske slet ikke, at man kan stole på an-dre mennesker mere og heller ikke, at man kan beskytte sig selv. Annalise Rust: Det vigtigste for en healingsprocess kan være den støtte, hjælp og forståelse, man får fra andre i sin hverdag. Foto: JJ Kommunikation. Efter en voldtægt kan man føle sig meget alene. Manglende kontrol med følelser En voldtægt er noget af det mest krænkende og grænseoverskridende et andet menneske kan udsætte én for. Efter voldtægten kan man have meget svært ved igen at finde sine personlige grænser: På den ene side føler man måske, at man slet ikke har nogen grænser, men at alt 'går lige ind,' og man er forfærdelig sårbar. På den anden side finder man sig ikke i noget og farer op over den mindste smule, der går én imod, f.eks. hvis man ikke lige kan finde det, man står og mangler, eller hvis andre ikke lige hører, hvad man har sagt, og man må gentage det. Den vrede, man kan opleve, går oftest ud over dem, der er én nærmest. Forholdet til gerningsmanden Forvirringen kan være stor i forhold til ham, der har forgrebet sig på én. På den ene side har kvinden måske oplevet, at han har været meget ond, men samtidig har han også været omsorgsfuld og har ladet som om, voldtægten ikke har fundet sted: Han puttede dynen om mine fødder, før han gik. Han spurgte, om han måtte få et farvelkys, og jeg kyssede ham. - Når sådan noget sker, kan man meget let komme til at føle, at man selv var skyld i det, der skete og blive usikker i forhold til, om der har været tale om voldtægt. Man kan som voldtagen have mange hævnfølelser i forhold til overgriberen, især hvis han ikke bliver tiltalt. Bliver overgriberen ikke straffet, kan det for andre bekræfte, at voldtægten er noget, kvinden selv har digtet for at skade manden eller for at få opmærksomhed. Det er svært at tage overgrebet alvorligt, når gerningsmanden kan gå frit omkring. Følger overgrebet får for personen Efter en voldtægt kan man føle, at man har mistet sikkerheden, trygheden og tilliden i sin hverdag, i forhold til andre mennesker, og til sig selv. Man kan have svært ved at være sammen med andre, også dem man kender. Hvem skal vide om voldtægten? Det er vigtigt, at man ikke går alene med en så forfærdelig oplevelse, men at man fortæller om det til dem, man har brug for skal være der for én, når man har det svært, så man får den hjælp 7

7 og støtte, man har brug for fra de mennesker, man holder af. Nogle synes, at det er lettere at betro sig til mennesker, man ikke er så tæt på, som ikke betyder så meget for én, og det kan da også være det første skridt. Grunden til, at det er lettere, kan være, at risikoen for, at de reagerer forkert ikke rammer så hårdt, som hvis det er ens bedste veninde, kæreste eller forældre. Man er bange for at blive svigtet eller bebrejdet det, der er sket. Det kan ske, at overgrebet medfører stigmatisering: En 67-årig kvinde oplevede omgivelsernes reaktion overfor hende som værre end det voldtægtsforsøg, hun havde været udsat for. Ingen troede på hende, og hun blev udelukket fra de sociale sammenhænge, hun var i. Hun oplevede det som endnu et overgreb, en sekundær viktimisering. En anden grund til, at man tøver med at fortælle om voldtægten, er, at man ved, at dem, der holder af én vil blive meget kede af det, og man ønsker ikke at gøre dem ondt. Men faktisk gør man dem mere ondt ved at tie. Ved at tie kommer man til at skabe afstand, fordi man er nødt til at spille komedie og bruge kræfter på at skjule, hvordan man har det. Det kan meget let betyde, at man får det værre og føler sig ensom og isoleret. Hverdagen forandres En voldtægt kan være et vendepunkt i ens liv, som kan medføre store omvæltninger i hverdagen. Det kan være meget psykisk belastende at skulle ud i sin hverdag igen med voldtægten prentet i ansigtet. Alle velkendte situationer kan opleves anderledes, fordi man nu opfatter mange ting på en anden måde, og også synet på én selv kan have ændret sig. Det er som om, man ser sin verden igennem voldtægtsoplevelsen. Man er nødt til at betragte alting med nye øjne, som om man skal lære sin verden at kende på ny. Det er vældig anstrengende, men nødvendigt for at genvinde sikkerheden, trygheden og tilliden til sig selv og andre. Måske må man sygemelde sig i en kortere og længere periode på grund af de psykiske følgevirkninger. Man kan blive nødt til at forlænge sin uddannelse, fordi man ikke kan koncentrere sig om undervisning og eksamenslæsning. Er voldtægten sket i ens eget hjem, kan man være nødt til at flytte til anden bolig. En voldtægt kan også være en ikke ubetydelig økonomisk belastning for offeret. Hvordan kan man hjælpe? Det vigtigste for en helingsproces kan være den støtte, hjælp og forståelse, man får fra andre i sin hverdag. Man kan ikke forvente, at voldtægtsofret selv opsøger hjælpen, men man kan på en nænsom og respektfuld måde vise, at man er opmærksom på, at hun ikke har det så godt og indbyde til, at hun kan tale om Centre for Voldtægtsofre i Danmark Rigshospitalet, Opgang 5, 3. sal, afsnit 5032 Juliane Maries Vej, 2100 København Ø Tlf.: Gynækologisk Ambulatorium G 0211 Hillerød Sygehus, Helsevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: Skadestuen Århus Amtssygehus, Tage Hansensgade 2, 8000 Århus C. Tlf.: Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Tlf.: , afvent klartone, tast 7800 Skadestuen Herning Sygehus Gammel Landevej 61, 7400 Herning Tlf.: Skadestuen Ålborg Sygehus Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Ålborg Tlf.: Odense Universitetshospital Gynækologisk Afdeling D, Sønder Boulevard 29, 5000 Odense C. Tlf.: det. Man kan ikke sige præcist, hvad der er rigtig eller forkert omsorg, for alle er forskellige; det vigtige er, at man er der og bruger sin erfaring og indlevelsesevne. Når man får fortalt om overgrebet, vil den, offeret betror sig til, blive en meget betydningsfuld person i forhold til, at hun får den hjælp og støtte, hun har brug for. Man skal passe på, at man ikke tager over, men man kan med sit nærvær vise, at verden er stabil og til at stole på, selv om der er kaos i hende. Kontakt mindsker angst. Efter en voldtægt har man brug for at blive sørget for, fordi man ofte ikke kan tage stilling til noget som helst. Den hjælpeløshed og magtesløshed, som offeret har oplevet under overgrebet kan have medført en spontan aldersregression: Man føler sig igen som et lille barn, der ikke kan tage vare på sig selv, ikke kan kontrollere sine reaktioner og følelser, og derfor har brug for, at andre, som man er tryg ved, i en periode, yder beskyttelse mod en omverden, som man oplever som truende. Uanset alder kan man have et stort behov for ens forældres omsorg og nærvær igen. Har man ikke eller har man ikke haft forældre, der kunne give denne omsorg og beskyttelse, opleves savnet af dem på ny. En voldtægt ændrer ens selvopfattelse og opfattelsen af andre. Den medfører forandringer, men ikke nødvendigvis til noget dårligere. Selv om en voldtægt er meningsløs, er man nødt til at finde en mening med den, men det kræver at man accepterer at bruge tid og kræfter på at finde en ny balance, og får den hjælp og støtte, man har brug for. 8

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet

Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Har man været udsat for et seksuelt overgreb, vil man være bange for kønssygdomme og graviditet.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham?

Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Thomas Haansbæk Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet 2005 Indhold Sammenfatning på dansk... 3 Summary in English... 3 Forord... 5 Del I: Formål og gennemførelse...

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere