Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pæne piger bliver da ikke voldtaget"

Transkript

1 Pæne piger bliver da ikke voldtaget

2 Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er ikke typen, der bliver voldtaget. 19-årig pige udsat for voldtægt. Af psykolog Annalise Rust,, Rigshospitalet Indtil midtenaf af 70'erne blev der ikke talt meget om voldtægt. Før den tid betragtede mange voldtægt som en seksuel oplevelse, mange kvinder ubevidst ønskede sig. Man havde stereotype opfattelser af, hvilke kvinder, det var, der blev voldtaget. Pæne piger blev ikke voldtaget. Opfattelsen var, at kvinden ofte selv var skyld i det gennem sin adfærd, påklædning, uforsigtighed, og havde hun været beruset, havde hun sandelig selv været ude om det. Voldtægt er en forbrydelse, som langt fra altid bliver taget alvorligt. Når man læser og hører om en voldtægt er det stadig almindeligt at tænke: Arh.., var hun nu ikke selv lidt skyld i det? Ofrene bliver mødt med mistro og fordomme, og denne holdning kan findes alle steder, også hos forældre, veninder, kærester og hos ofret selv. Tidligere var det almindeligt, at man kun talte om voldtægt, hvis man blev overfaldet udendørs af en vildfremmed mand og truet eller tvunget til sex. Hvis man kendte manden i forvejen og overgrebet skete hjemme hos ham eller hos én selv, blev det som regel ikke opfattet som voldtægt. I dag ser de fleste nok lidt anderledes på det. Det er mere almindeligt nu at bruge betegnelsen voldtægt om sex, der er sket mod ens vilje uanset, om der har været brugt vold eller trusler, uanset hvor det er foregået, og uanset hvor godt, man kendte hinanden i forvejen. Opfattelser af voldtægt Er en voldtægt sex eller vold? Der er diskussioner blandt forskere og i kvindebevægelser om det seksuelles betydning for offeret i forhold til aspekter som magt, dominans og undertrykkelse. Der er forskel på opfattelser blandt folk i almindelighed, blandt voldtægtsofrene selv og mellem kønnene. Der er forskel på oplevet voldtægt og det, der i juridisk forstand betegnes som voldtægt. Problemet både for den voldtægtsramte og retssystemet kan være, at en voldtægt ligner et samleje, hvor manden 'besidder' kvinden, og kvinden ønsker at 'blive taget' som en del af det seksuelle samspil. Men voldtægt er en grov forvridning af seksuelt samvær, hvor offeret fratages retten til at bestemme over sin egen krop, som gøres til genstand for andres udnyttelse. Voldtægt betyder 'at blive taget med vold' og kan ligesom sex være vaginal, anal eller oral, det vil sige finde sted i skeden, i endetarmen eller i munden. Man taler ofte om tre forskellige former for voldtægt: 1. Overfaldsvoldtægter, hvor parterne er ukendte for hinanden. 2. Kontaktvoldtægter, som det, der på engelsk kaldes date-rape. Det er de tilfælde, hvor parterne inden voldtægten har været sammen på en måde, som kunne være optakt til en seksuel kontakt. Derudover omfatter kontaktvoldtægt vold-tægter, hvor parterne kender hinanden i forvejen, som f.eks. venner, naboer, familie. 3. Parforholdsvoldtægter, hvor voldtægten begås af ens partner, f.eks. kæreste eller ekskæreste. Hvis der har været mere end én om voldtægten taler man om gruppevoldtægt. Voldtægt forties Antallet af anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark ligger på ca. 500 årligt. Det faktiske antal an-slås at være langt højere. På i København vælger ca. én ud af fire ikke at anmelde overgrebet. Det kan være vanskeligt at få et realistisk billede af omfanget.

3 Voldtægt er stadig en 'skjult' for-brydelse, især når det drejer sig om voldtægt begået af én, man kender. Hvis overgrebet bliver begået af en god ven eller en kæreste, kan det være meget svært at erkende det som voldtægt. Kvinden vil måske undskylde manden med, at han havde misforstået situationen eller var fuld, så han ikke vidste, hvad han gjorde. Hvis man indser, at én man holder af og har tillid til, kan gøre én ondt, risikerer man jo også at miste ham. En 25-årig udtrykte det således: Jeg stolede jo på fyren. Jeg har ikke turdet fortælle om det. Jeg var jo glad for ham.han var en sand ven, indtil dette skete. Mange ofre vælger at tie om overgrebet af frygt for at blive mødt med bebrejdelser og mistro, af frygt for at blive afvist, og fordi de selv føler sig skyldige i, at overgrebet kunne ske: Jeg kunne bare have ladet være med at drikke mig fuld. - Hvor var jeg dum, at jeg tog med ham hjem! Jeg kunne jo bare have skreget eller slået fra mig, men det gjorde jeg ikke. Skam og selvbebrejdelser kan betyde, at man slet ikke taler med andre om det selv ikke til nære venner og familie, og dermed heller ikke søger professionel hjælp. Hvem er det, der bliver voldtaget? De fleste vil ikke forbinde sig selv med én, der kan risikere at blive udsat for voldtægt. En 19-årig pige fortalte: Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er ikke typen, der bliver voldtaget. Kvinder, der har været i behandling på Center for Annelise Rust: I dag er det almindeligt at betegne voldtægt som sex, der er sket mod ens vilje uanset, om der har været brugt vold eller trusler, uanset hvor det er foregået, og uanset hvor godt, man kendte hinanden i forvejen. Foto: JJ Kommunikation. Voldtægtsofre på Rigshospitalet har sagt, at de har ændret opfattelse af hvem, der bliver voldtaget. Før de selv kom i den situation, havde de ligesom mange Indenfor de sidste seks år, er der oprettet landsdækkende centre, hvor man kan modtage gratis undersøgelse og behandling lige efter et seksuelt overgreb. Også pårørende eller personer, der i forbindelse med deres arbejde kan komme i berøring med voldtægtsramte, kan henvende sig om råd og vejledning. på Rigshospitalet er et gratis tilbud til kvinder og mænd, der har været udsat for akut voldtægt eller voldtægtsforsøg. Henvendelse er ikke betinget af politianmeldelse, og man kan henvende sig døgnet rundt, også anonymt. Personalet består af sygeplejersker, læger, socialrådgivere og psykologer. Centret har modtaget over 1600 henvendelser, heraf dog kun ca. 20 mænd. Arbejdet i centret er tværfagligt koordineret med udgangspunkt i den enkeltes behov for undersøgelse og behandling. Tværfagligheden har den store fordel, at ofrene ikke selv skal være opsøgende. Det betyder også, at ofrene ikke belastes unødigt ved at skulle gentage deres historie for flere. Sygeplejersken Man kan ringe til en sygeplejerske i på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet for at få hjælp. Sygeplejerskens opgave er her at finde frem til og sikre, at den bedste hjælp kan igangsættes så hurtigt som muligt. Sygeplejerskens vigtigste opgave, når et voldtægtsoffer kommer til centret, er at yde psykisk førstehjælp. Det kan dreje sig om at sikre tryghed og ro både i forhold til undersøgelse og behandling på centret, men også i forhold til, hvad offeret kan have brug for generelt i den akutte situation. Lægen Ofrene bliver undersøgt for fysiske skader, og de kvindelige ofre får tilbudt en gynækologisk undersøgelse med podning for seksuelt overførte sygdomme. Alle får tilbudt relevant forebyggende medicinsk behandling og kan komme til én eller flere opfølgende undersøgelser og behandlinger hos gynækologen. 4

4 andre haft fordomme om, at det var billige piger, der blev voldtaget; piger, der gik i seng med mange forskellige, klædte sig udfordrende og drak meget. Sådanne fordomme er udtryk for et kvindesyn, som slet ikke hænger sammen med virkeligheden. Risiko for voldtægt Vi ved i dag, at de fleste voldtægter sker i ens eget hjem eller hos nogen, man kender, og at de fleste overgribere er nogen, man har en vis relation til på forhånd. Vi ved, at en voldtægt kan ramme alle uanset alder, men at risikoen er størst, hvis man er yngre kvinde. To ud af tre af henvendelserne til på Rigshospitalet kommer fra kvinder under 25 år. Vi ved også, at en voldtægt ofte er en voldsom hændelse, der griber dybt ind i ens tilværelse, og at eftervirkningerne kan være langvarige og dybtgående. Det var et håb med etablering af centre for voldtægtsofre, at flere af de skjulte seksuelle overgreb, ville komme frem i lyset: At de, der har behov for den hjælp og støtte, som centrene kan til-byde, også vil opsøge den. Reaktioner efter en voldtægt Hvilke elementer ved det seksuelle traume, der er særligt belastende sammenlignet med andre traumer, er der fortsat uklarhed om. Man kan således ikke gå ud fra som givet, at en fuldbyrdet voldtægt vil være mere traumatiserende end andre seksuelle overgreb; eller at man altid har det sværere efter en overfaldsvoldtægt end i andre tilfælde. Det mest betydningsfulde synes at være, hvor livstruende, personen har opfattet overgrebet. Det er dog stadigvæk sådan i dag, at det er lettest for én selv og andre at forstå, at der er tale om voldtægt, når det er en helt Socialrådgiveren Socialrådgiveren i centret kan først og fremmest med sin ekspertise indenfor sociallovgivningen tilbyde hjælp og støtte i forhold til de akutte sociale følger af overgrebet. Det kan dreje sig om økonomiske problemer på grund af indtægtssvigt, f.eks. fordi man i en periode er nødt til at sygemelde sig. Det kan dreje sig om boligforhold: Er overgrebet blevet begået i ens egen bolig, kan det betyde, at man midlertidigt eller permanent må opholde sig et andet sted. Også mere omfattende konsekvenser i forhold til arbejde, uddannelse og familieforhold kan være følger, man har brug for hjælp til at mindske. Psykologen Det har alvorlige konsekvenser at blive voldtaget. Der er ikke noget, der tyder på, at symptomerne forsvinder af sig selv. Forskning viser, at en stor del af ofre for seksuelle overgreb risikerer at få alvorlige og langvarige fysiske og psykiske mén efter overgrebet. Der er tale om en traumatiserende oplevelse, hvor næsten alle vil føle sig overvældet og ude af stand til at benytte deres normale beredskab til beskyttelse af sig selv. Derfor anses det for væsentligt at iværksætte et psykologisk behandlingstilbud så hurtigt som muligt efter det seksuelle overgreb. Det er forskelligt, hvor længe man har brug for psykologkontakt. Udgangspunktet på Center for Voldtægtsofre er at tilbyde den behandling, den enkelte har behov for, og der lægges vægt på, at man også efter afsluttet behandling kan henvende sig igen, hvis man får brug for det. Det giver tryghed, og en del benytter sig af tilbudet, hvis der sker noget for dem senere, der kan aktivere reaktioner fra overgrebet. Et menneske i en akut krisesituation har et særligt behov for den tryghed, der ligger i, at hun, når hun først har taget imod tilbudet om psykolog, så er sikret, at hun kan blive hos denne i tilstrækkelig lang tid til, at overgrebet kan blive bearbejdet. Denne tryghed har meget stor indflydelse på, om hun synes, at det er kræfterne værd at åbne op for, hvordan hun har det. Udover individuel behandling, tilbydes også for helt unge voldtægtsofre behandling i gruppe. Som offeret selv kan forældre eller andre nærtstående ofte føle sig magtesløse og skyldige i ikke at have forhindret voldtægten. Pårørende kan være dybt chokerede over det, der er sket og de kan være meget bange for at gøre noget forkert, så den voldtagne får det dårligere. Centret har derfor nu udvidet sit tilbud om støtte og behandling til også at omfatte pårørende til voldtægtsofre. 5

5 ukendt mand, der har overfaldet én. Det gør det også nemmere i for-hold til at beslutte sig for at anmelde og blive troet på af politiet. Så snart parterne kender bare lidt til hinanden på forhånd, opstår tvivlen, både hos den voldtagne og andre i forhold til, hvordan man skal forstå det, der er sket. Et eksempel på dette var en 16-årig pige, der kom i gruppebehandling på Center for Voldtægtsofre. Fem måneder efter voldtægten var hun stadig usikker på, om der havde været tale om voldtægt, og hun følte, at hun selv var skyld i det, der var sket. Hun havde været beruset og mente, at hun ikke ville have været så meget i tvivl, hvis hun havde været ædru. Hun vidste om sig selv, at når hun var beruset, kunne hun finde på at gå med til ting og gøre ting, som hun ikke ville gøre, når hun var ædru. Hendes usikkerhed blev forstærket af, at én af hendes veninder havde sagt, at hun ikke kunne for-stå, hvordan hun kunne være så glad, når det ikke var længere tid siden, at hun var blevet voldtaget. Veninden og også pigen selv mente fejlagtigt, at man reagerede på en bestemt måde, når man havde været udsat for en voldtægt: At man ville være helt forandret og hele tiden ked af det og bange. Sådan er det ikke. Det er meget forskelligt, hvordan og hvor længe, man er påvirket af voldtægten. Tab af kontrol En voldtægt adskiller sig fra de fleste andre traumatiske hændelser ved, at det er ens krop, der bli-ver invaderet. Det er ofte en ordløs oplevelse, men der, hvor voldtægten tydeligst mærkes, er i kropslige og følelsesmæssige efterreaktioner, som ligger uden for bevidsthedens normale kontrol og styring. Flashbacks Tab af kontrol kan indebære, at man efter overgrebet vil opleve, at bestemte 'triggere' eller 'cues' kan genvække traumet. Bare et lille aspekt af det, der var forbundet med det oprindelige traume, kan give personen en oplevelse af at være i situationen igen. Dette fænomen benævnes ofte som 'flashbacks.' Det kan være noget i én selv, der trigger (f.eks. fornyet stress, kropsfornemmelser, følelser af afvisning) eller noget ydre (f.eks. at færdes alene, seksuelle stimuli, sansemæssige stimuli som berøring, lugte, lyde, belysning). En politiafhøring og en lægeundersøgelse efter en voldtægt kan også have en retraumatiserende effekt. Også positive følelser som f.eks. seksuel ophidselse kan fremprovokere traumet. En 21-årig kvinde fik psykologkontakt, fordi hun efter et års samliv med sin kæreste havde udviklet vaginisme, angst og nervøsitet i forbindelse med seksuelt samvær, som hun ikke forstod, da hun var meget glad for sin kæreste. Hun sagde samtidigt, at hun troede, at hun sagtens kunne have sex med mænd, hun ikke var følelsesmæssigt involveret i. Da hun var 16 år, havde hun et seksuelt forhold til mand, der var dobbelt så gammel som hun. Hun var meget forelsket i denne mand, men tænker nu på det som seksuel udnyttelse, og kan i dag se, at manden slet ikke havde respekteret hende. Hendes krop og følelser reagerer nu med en uhensigtsmæssig modstand i forhold til kæresten, fordi Jeg stolede jo på fyren. Jeg har ikke turdet fortælle om det. Jeg var jo glad for ham Han var en sand ven, indtil dette skete. 25-årig pige udsat for voldtægt de følelser hun har for ham, trigger erindringen om det tidligere forhold, hvor kærlighed og hengivelse medførte udnyttelse. Selvbebrejdelser Mange voldtægtsofre bebrejder sig selv, at de ikke har ydet modstand under overgrebet, og det kan være svært både for hende selv og for andre at forstå, at det er hendes instinkter, som ligger udenfor hendes kontrol, der har bestemt, hvordan hun skulle reagere i situationen. Kroppens in-stinkter har vurderet, at hun var i fare, og at det handlede om at overleve. Der er ingen af os, der ved, hvordan vi vil reagere i en situation, hvor vi føler os truet på livet af et andet menneske, hvis vi ikke har prøvet det. Det kan godt være, at vi forestiller os, at vi vil skrige op og kæmpe imod, men hvad vi faktisk gør, ligger udenfor vores kontrol, og vi må stole på, at vo-res instinktive impulser handler på bedste måde til vores beskyttelse. Forhold til kroppen Efter en voldtægt, føler man sig forandret. Man kan have svært ved at genkende sig selv i de reak-tioner og følelser, man har, og en del føler, at de er ved at blive sindssyge. Det er reaktioner på, at en anden har 'taget ens krop.' Det kan føles som om, man har mistet sin krop, at han besidder den endnu. Man bliver måske ved med at mærke mandens hænder på sin hud. Det kan betyde, at man kommer til at føle lede ved sin egen krop, at man føler sig beskidt og ulækker og tilbringer mange timer under bruseren for at forsøge at vaske ubehaget af sig. En pige, der blev udsat for voldtægtsforsøg af en gruppe drenge skurede sig så voldsomt med neglebørste på kroppen bagefter, at der gik hul på huden, og hun fik sår på skulderen af at kradse sig. Tanker og også forsøg på selvmord er ikke ualmindelige efter et seksuelt overgreb. En 18-årig be-skriver det på denne måde: Jeg hadede min krop og mig selv, fordi de havde gjort den ulækker og uren. Jeg kradsede og rev mig selv til blods. Tidligere skar jeg i mig selv og har forsøgt selvmord to gange. Efter en voldtægt kan man være bange for andres blikke. Man kan være bange for at virke udfordrende, fordi man måske tænker, at det var den stramtsiddende, nedringede, ærmeløse top, der gjorde, at gerningsmanden forgreb sig på én. Derfor prøver mange at be- 6

6 skytte sig ved at gå i lange, løstsiddende bukser og store sweatere med rullekrave. Man holder måske op med at bruge sminke og forsømmer sit udseende og sin krop, hvilket kun forværrer de følelser af mindreværd og ubehag ved sig selv, som man i forvejen tit har efter en voldtægt. Fysiske reaktioner En voldtægt kan bringe forstyrrelse i kroppens balance. Mange har ondt i maven, føler kvalme og kan få spiseproblemer, enten på den måde, at man slet ikke kan spise noget eller, at man overspiser. Angsten kan sætte sig som muskelspændinger og hovedpine. Angst og isolation Man har sikkert aldrig været så bange i sit liv, som da man blev voldtaget. Derfor kan angsten sidde i én lang tid efter. De første måneder efter voldtægten kan man være meget bange for at være alene og ikke turde gå ud alene. Man er bange for at blive opsøgt eller forfulgt af gerningsmanden, og er hele tiden på vagt og farer sammen ved den mindste lyd eller uventede bevægelse hos andre. Det er meget almindeligt at reagere kraftigt på alt, der har bare den mindste lighed med noget af det, der var forbundet med voldtægten. Man har måske lyst til at isolere sig fra andre, fordi man føler, at folk kan 'se igennem én,' kan se, at der går hende, der er blevet voldtaget, at folk sladrer om én og ser ned på én på grund af voldtægten. Man føler måske slet ikke, at man kan stole på an-dre mennesker mere og heller ikke, at man kan beskytte sig selv. Annalise Rust: Det vigtigste for en healingsprocess kan være den støtte, hjælp og forståelse, man får fra andre i sin hverdag. Foto: JJ Kommunikation. Efter en voldtægt kan man føle sig meget alene. Manglende kontrol med følelser En voldtægt er noget af det mest krænkende og grænseoverskridende et andet menneske kan udsætte én for. Efter voldtægten kan man have meget svært ved igen at finde sine personlige grænser: På den ene side føler man måske, at man slet ikke har nogen grænser, men at alt 'går lige ind,' og man er forfærdelig sårbar. På den anden side finder man sig ikke i noget og farer op over den mindste smule, der går én imod, f.eks. hvis man ikke lige kan finde det, man står og mangler, eller hvis andre ikke lige hører, hvad man har sagt, og man må gentage det. Den vrede, man kan opleve, går oftest ud over dem, der er én nærmest. Forholdet til gerningsmanden Forvirringen kan være stor i forhold til ham, der har forgrebet sig på én. På den ene side har kvinden måske oplevet, at han har været meget ond, men samtidig har han også været omsorgsfuld og har ladet som om, voldtægten ikke har fundet sted: Han puttede dynen om mine fødder, før han gik. Han spurgte, om han måtte få et farvelkys, og jeg kyssede ham. - Når sådan noget sker, kan man meget let komme til at føle, at man selv var skyld i det, der skete og blive usikker i forhold til, om der har været tale om voldtægt. Man kan som voldtagen have mange hævnfølelser i forhold til overgriberen, især hvis han ikke bliver tiltalt. Bliver overgriberen ikke straffet, kan det for andre bekræfte, at voldtægten er noget, kvinden selv har digtet for at skade manden eller for at få opmærksomhed. Det er svært at tage overgrebet alvorligt, når gerningsmanden kan gå frit omkring. Følger overgrebet får for personen Efter en voldtægt kan man føle, at man har mistet sikkerheden, trygheden og tilliden i sin hverdag, i forhold til andre mennesker, og til sig selv. Man kan have svært ved at være sammen med andre, også dem man kender. Hvem skal vide om voldtægten? Det er vigtigt, at man ikke går alene med en så forfærdelig oplevelse, men at man fortæller om det til dem, man har brug for skal være der for én, når man har det svært, så man får den hjælp 7

7 og støtte, man har brug for fra de mennesker, man holder af. Nogle synes, at det er lettere at betro sig til mennesker, man ikke er så tæt på, som ikke betyder så meget for én, og det kan da også være det første skridt. Grunden til, at det er lettere, kan være, at risikoen for, at de reagerer forkert ikke rammer så hårdt, som hvis det er ens bedste veninde, kæreste eller forældre. Man er bange for at blive svigtet eller bebrejdet det, der er sket. Det kan ske, at overgrebet medfører stigmatisering: En 67-årig kvinde oplevede omgivelsernes reaktion overfor hende som værre end det voldtægtsforsøg, hun havde været udsat for. Ingen troede på hende, og hun blev udelukket fra de sociale sammenhænge, hun var i. Hun oplevede det som endnu et overgreb, en sekundær viktimisering. En anden grund til, at man tøver med at fortælle om voldtægten, er, at man ved, at dem, der holder af én vil blive meget kede af det, og man ønsker ikke at gøre dem ondt. Men faktisk gør man dem mere ondt ved at tie. Ved at tie kommer man til at skabe afstand, fordi man er nødt til at spille komedie og bruge kræfter på at skjule, hvordan man har det. Det kan meget let betyde, at man får det værre og føler sig ensom og isoleret. Hverdagen forandres En voldtægt kan være et vendepunkt i ens liv, som kan medføre store omvæltninger i hverdagen. Det kan være meget psykisk belastende at skulle ud i sin hverdag igen med voldtægten prentet i ansigtet. Alle velkendte situationer kan opleves anderledes, fordi man nu opfatter mange ting på en anden måde, og også synet på én selv kan have ændret sig. Det er som om, man ser sin verden igennem voldtægtsoplevelsen. Man er nødt til at betragte alting med nye øjne, som om man skal lære sin verden at kende på ny. Det er vældig anstrengende, men nødvendigt for at genvinde sikkerheden, trygheden og tilliden til sig selv og andre. Måske må man sygemelde sig i en kortere og længere periode på grund af de psykiske følgevirkninger. Man kan blive nødt til at forlænge sin uddannelse, fordi man ikke kan koncentrere sig om undervisning og eksamenslæsning. Er voldtægten sket i ens eget hjem, kan man være nødt til at flytte til anden bolig. En voldtægt kan også være en ikke ubetydelig økonomisk belastning for offeret. Hvordan kan man hjælpe? Det vigtigste for en helingsproces kan være den støtte, hjælp og forståelse, man får fra andre i sin hverdag. Man kan ikke forvente, at voldtægtsofret selv opsøger hjælpen, men man kan på en nænsom og respektfuld måde vise, at man er opmærksom på, at hun ikke har det så godt og indbyde til, at hun kan tale om Centre for Voldtægtsofre i Danmark Rigshospitalet, Opgang 5, 3. sal, afsnit 5032 Juliane Maries Vej, 2100 København Ø Tlf.: Gynækologisk Ambulatorium G 0211 Hillerød Sygehus, Helsevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: Skadestuen Århus Amtssygehus, Tage Hansensgade 2, 8000 Århus C. Tlf.: Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Tlf.: , afvent klartone, tast 7800 Skadestuen Herning Sygehus Gammel Landevej 61, 7400 Herning Tlf.: Skadestuen Ålborg Sygehus Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Ålborg Tlf.: Odense Universitetshospital Gynækologisk Afdeling D, Sønder Boulevard 29, 5000 Odense C. Tlf.: det. Man kan ikke sige præcist, hvad der er rigtig eller forkert omsorg, for alle er forskellige; det vigtige er, at man er der og bruger sin erfaring og indlevelsesevne. Når man får fortalt om overgrebet, vil den, offeret betror sig til, blive en meget betydningsfuld person i forhold til, at hun får den hjælp og støtte, hun har brug for. Man skal passe på, at man ikke tager over, men man kan med sit nærvær vise, at verden er stabil og til at stole på, selv om der er kaos i hende. Kontakt mindsker angst. Efter en voldtægt har man brug for at blive sørget for, fordi man ofte ikke kan tage stilling til noget som helst. Den hjælpeløshed og magtesløshed, som offeret har oplevet under overgrebet kan have medført en spontan aldersregression: Man føler sig igen som et lille barn, der ikke kan tage vare på sig selv, ikke kan kontrollere sine reaktioner og følelser, og derfor har brug for, at andre, som man er tryg ved, i en periode, yder beskyttelse mod en omverden, som man oplever som truende. Uanset alder kan man have et stort behov for ens forældres omsorg og nærvær igen. Har man ikke eller har man ikke haft forældre, der kunne give denne omsorg og beskyttelse, opleves savnet af dem på ny. En voldtægt ændrer ens selvopfattelse og opfattelsen af andre. Den medfører forandringer, men ikke nødvendigvis til noget dårligere. Selv om en voldtægt er meningsløs, er man nødt til at finde en mening med den, men det kræver at man accepterer at bruge tid og kræfter på at finde en ny balance, og får den hjælp og støtte, man har brug for. 8

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

Center for Voldtægtsofre

Center for Voldtægtsofre Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf. m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Information til pårørende til voldtægtsofre

Information til pårørende til voldtægtsofre Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det. I pjecen

Læs mere

Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet

Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Jeg har haft sex med en mand, jeg ikke kender! Af Annalise Rust Psykolog, Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Har man været udsat for et seksuelt overgreb, vil man være bange for kønssygdomme og graviditet.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb, er der flere myndigheder, man kan henvende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING Transskribering af interviewet med Sara Parding, kommunikationsansvarlig for Center for Voldtægtsofre Aarhus. Interviewet er foretaget den 27. november 2015 kl. 11.

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere