Notat. Initiativer vedr. tidlig opsporing af kræft i almen praksis
|
|
- Kristian Steensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Finn Sørensen/Anita Lerche/Morten Jakobsen Afdeling: Sundhedsplanlægning/ Kvalitet og Forskning/ Praksis Journal nr.: Telefon: Dato: 13. september 2016 Notat Initiativer vedr. tidlig opsporing af kræft i almen praksis 1. Resume Med fokus på at skabe værdi for patienten fokuseres der i anbefalingerne i dette notat på at kvalificere tidlig opsporing af cancer blandt praktiserende lægers patienter med et mere uspecifikt symptombillede. De overordnede spørgsmål for arbejdsgruppen har været: Hvordan kan den tidlige opsporing styrkes i dagligdagen i almen praksis? Hvordan kan arbejdet i eksisterende diagnostiske centre tilrettelægges, så samspillet mellem almen praksis og centre styrkes til fordel for patienter med et mere uspecifikt symptombillede. Anbefalingerne i notatet er opstillet i 4 overordnede temaer: Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis Tema tre: Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud Følgende anbefalinger opstilles i notatet: Mønstergenkendelse og kompetenceudvikling i almen praksis: Udvikling og udbud af kursus om mønstergenkendelse for sekretærer og andet frontpersonale i almen praksis Udvikling og udbud af kurser om mønstergenkendelse for alle personalegrupper i almen praksis Case-baseret kompetenceudvikling for praktiserende læger gennem decentral gruppebaseret efteruddannelse Case-baseret kollegial sparring mellem læger i almen praksis eller sammen med kræftlæger fra sygehuset Tilbagevendende roadshow -arrangementer med afsæt i de fire sygehusenheder Udvikling og implementering af e-læringsprogrammer Audit-projekter omkring tidlig opsporing Specialistrådgivning og tilgængelige og synlige udredningstilbud på sygehusene: Telefonadgang til en rådgivning, der betjenes af erfarne læger Kræftspecifikke hotlines på sygehusene for praktiserende læger Tilgængelighed for henvisning til udredning for mere uspecifikke symptombilleder Fornyet informationsindsats overfor almen praksis vedrørende eksisterende tilbud Særlig fokus på risikopatienter i Fælles Akutmodtagelse (FAM) Mere formaliseret samarbejde mellem de diagnostiske centre med henblik på erfaringsudveksling Styrkelse af registrering og monitorering af patientgruppen
2 Forskning og Kick off Midler til forskning i tidlig opsporing Et kick off arrangement, der markerer opstarten af indsatsen. Det vurderes, at de foreslåede aktiviteter kan gennemføres for ca. 11 mio. kr. årligt. Heri også indregnet midler til koordinator på de mange tiltag. 2. Baggrund I regeringens Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre, februar 2015 beskrives det såkaldte spor 1 om bedre redskaber til at opdage kræft i almen praksis. Formålet med spor 1 er at give praktiserende læger bedre redskaber til tidlig opsporing, samt at bibringe dem den nyeste viden om tidlig opsporing og effektive udredningsforløb. Følgende virkemidler nævnes: For at sikre, at læger i hele landet opnår et ensartet kompetenceniveau udarbejdes et nationalt rammenotat for indsatsen, som forankres i de fem regioners praksisplanudvalg. Initiativerne skal styrke kompetencerne i almen praksis gennem faglig sparring, vejledning og uddannelse. Der skal prioriteres en bred uddannelsesindsats som skal styrke både faglig og organisatorisk viden i praksis, samt understøtte dialog og sparring mellem praksis og sygehuse. Indsatsen skal opgradere almen praksis til det nye setup med lettere adgang til diagnostiske undersøgelser. Der kan herudover prioriteres en styrket faglig specialistrådgivning fra sygehuse til almen praksis. I det nævnte rammenotat adresseres udfordringen med diagnostik i forhold til patienter med ukarakteristiske symptomer, særligt i forhold til lægedelay i almen praksis og systemdelay i praksissektoren som illustreret i nedenstående diagram: 1 Lægedelay i almen praksis for gruppen med ukarakteristiske symptomer dækker primært over forløb, hvor der er sket forsinkelser inden patienten er sendt videre i relevant udrednings- og behandlingsforløb. Systemdelay i praksissektoren dækker primært over forsinkelser af organisatorisk karakter. 1 Pilegaard Hansen, Vedsted & Olesen Side 2 af 11
3 Arbejdsgruppen ønsker med de beskrevne initiativer at bidrage til at reducere delay i almen praksis ved at skabe fokus på særlige forhold i patientforløb, samt ved at synliggøre og forenkle henvisning til de diagnostiske centre. Traditionel efteruddannelse kan ikke alene løfte kompetenceniveauet. Der er behov for at tænke nyt med fokus på, at det er gensidige opgaver, der skal løses. En tæt dialog og samarbejdsmodeller, der skaber bedre sammenhæng i patienternes forløb på tværs af sektorer er afgørende. Rammenotatet skulle efter planen vedtages i foråret 2016 med en tidsplan, der pålagde de regionale praksisplanudvalg at starte indfasning af aktiviteter fra tredje kvartal Derfor nedsatte Region Syddanmark i foråret 2016 en arbejdsgruppe, der skulle beskrive hvilke konkrete initiativer indenfor rammenotatets indsatsområder, som arbejdsgruppen anbefaler igangsat i Region Syddanmark. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af bilag. Anbefalingerne skal gennem den regionale kræftstyregruppe bringes videre til praksisplanudvalget i september Rammenotatet indeholder følgende anbefalede indsatsområder: Erfaringsudveksling mellem praktiserende læger og sygehuslæger Feedbackmøder Fælles efteruddannelse og læring Studieophold Interaktivt materiale og e-læring Uddannelsesindsats i forhold til patienter Gå-hjem-møder og lignende kursusaktiviteter Specialistrådgivning Der er via bloktilskud afsat 40 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og herefter 60 mio. kr. årligt på nationalt plan. Det svarer for Region Syddanmarks vedkommende til ca. 8,6 mio. kr. de første to år og herefter ca. 12,9 mio. kr. årligt. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet notat og indstillinger. De er udarbejdet med det forbehold, at rammenotatet endnu ikke er endelig godkendt (medio september 2016) 3. Arbejdsgruppens overordnede betragtninger Arbejdsgruppens centrale pejlemærke er, at de foreslåede indsatser skal skabe værdi for patienten. Arbejdsgruppen har i sine drøftelser rubriceret de relevante patienter i tre kategorier: 1. Dem der oplagt passer ind i en kræftpakke 2. Dem der oplagt passer ind i MAS-pakken 2 (Mistanke om alvorlig sygdom) 3. Dem med et mere uspecifikt symptombillede Patienter i gruppe 1 og 2 passer ind i en kræftpakke enten organspecifik eller pakken for mistanke om alvorlig sygdom, og det vurderes, at der generelt er viden om denne gruppe patienter hos de praktiserende læger, og at lægen har den nødvendige adgang til henvisning, udredning og specialistrådgivning for disse patientgrupper, særligt for de organspecifikke kræftpakker. 2 Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft Side 3 af 11
4 Arbejdsgruppen vurderer, at der kan være behov for at sætte yderligere fokus på patienter i gruppe 3, dvs. patienter med et uspecifikt symptombillede, der ikke oplagt passer ind i MAS-pakken. Der er tale om en forholdsvis lille patientgruppe, hvor lægen ud fra en samlet vurdering og kendskab til patienten har en fornemmelse af, at der kan være tale om en kræftlidelse eller anden alvorlig lidelse. Patienter i gruppe 2 og 3 lapper ind over hinanden i forhold til symptombillede, men gruppe 3 er karakteriseret ved, at patientens symptombillede er meget uspecifikt. Symptombilledet, der vækker mistanken, er varierende og kan alene bestå af den praktiserende læges fornemmelse af, at patienten er alvorlig syg. Arbejdsgruppen mener, at der er et potentiale i forhold til tidligere opsporing af kræft i denne patientgruppe, idet det vurderes, at der for en del af patienterne kan opstå delay i diagnosticeringen på grund af måden, gruppen håndteres på i dag. I arbejdet er der taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan den tidlige opsporing styrkes i dagligdagen i almen praksis? Hvordan kan arbejdet i eksisterende diagnostiske centre tilrettelægges, så samspillet mellem almen praksis og diagnostiske centre styrkes til fordel for patienter med et mere uspecifikt symptombillede? 3 Drøftelsen af disse spørgsmål har gjort, at arbejdsgruppens anbefalinger er opstillet i fire overordnede temaer: Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis Tema tre : Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud. Det bemærkes, at der som en del af sundhedsstrategien Jo før Jo bedre også indføres udvidede direkte henvisningsmuligheder for almen praksis til billeddiagnostisk udredning. I Region Syddanmark er der i 2015 udbredt direkte henvisning/åbne ambulatorier for ultralyd af abdomen, og der er nationalt udarbejdet nye faglige vejledninger for direkte henvisning til CT-skanning af Thorax og CT-skanning af abdomen. Implementering heraf og udgifter forbundet hermed er forudsat finansieret via midler tilført i et andet spor af Sundhedsstrategien (spor 2) og er derfor afgrænset fra arbejdet i denne gruppe. Kort opsummering over de fire temaer Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis Som figuren i afsnit 2 viser, er der et vist systemdelay i almen praksis. En væsentlig del af dette systemdelay er, at der kan gå for lang tid fra patientens henvendelse til denne får en tid. Retrospektive studier viser, at kræftpatienter ofte har et anderledes henvendelsesmønster til egen læge i månederne op til en kræftsygdom diagnosticeres. Hvis sekretæren kan genkende et sådant henvendelsesmønster via kendskab til patienten, journaloplysninger etc., så har sekretæren mulighed for at se, om patienten bør tildeles en hurtig tid med mistanke om alvorlig sygdom. Derfor uddannelse af praksispersonale i mønstergenkendelse. Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis Nøglebegreber i arbejdsgruppens drøftelser har været mavefornemmelsen og lydhørhed. Den erfarne praktiserende læge har mavefornemmelse for forandringer hos patienten og er lydhør for patientens ord og beskrivelse af egen tilstand. Det er begreber, der er svære at sætte på formel, men det er alligevel begreber, der bør ekspliciteres i kompetenceudviklingen. 3 I notatet anvendes begrebet diagnostiske centre som en samlet sproglig betegnelse for de fire sygehusenheders måder at organisere de diagnostiske funktioner omkring MAS uden at center-begrebet af denne grund forudsætter eller lægger op til en bestemt form for organisering omkring udredningsforløbene. Side 4 af 11
5 Når lægen ser en patient i målgruppen bør lægen med en kombination af mavefornemmelse, lydhørhed, mønstre og erfaring fra andre patientcases vurdere, om der er behov for yderligere diagnosticering og udredning. Derfor case-baseret kompetenceudvikling for praktiserende læger. Tema tre: Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning Idet der skal holdes fokus på optimal anvendelse af ressourcerne i det tværsektorielle samarbejde, er det vigtigt, at den praktiserende læge har mulighed for sparring, rådgivning og vejledning i forhold til udredning af patienterne, så det sikres, at de relevante patienter henvises til sygehusene. Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud. Den praktiserende læge kan i dag henvise til MAS-pakke samt organspecifik kræftpakkeforløb på sygehus. Arbejdsgruppen anbefaler fokus på øget synlighed og tilgængelighed til de diagnostiske centre og brugen heraf hos almen praksis, herunder at MAS-pakken/diagnostiske centre i praksis udvides til at omfatte gruppen af patienter med et bredere uspecifikt symptombillede, som beskrevet ovenfor. Mulighederne kan illustreres således (figur 1): Figur 1 Kompetenceudvikling, henvisning og rådgivning skal suppleres af forskning på området for at skabe øget viden om, hvilke indsatser, der har hvilken effekt i forhold til udredning af målgruppen. Endvidere skal der ske en målrettet evaluering af indsatserne. Det hele skal understøttes af en implementeringsstrategi og plan for drift. Endelig har arbejdsgruppen også drøftet muligheden for en borgerrettet indsats med henblik på tidlig opsporing. Dette beskrives kort i et afsluttende afsnit i notatet som en mulig indsats, men det er ikke medtaget i arbejdsgruppens direkte anbefalinger. De foreslåede indsatser inden for disse 4 ovennævnte temaer, anses desuden for at falde fint i tråd med de områder, der er nævnt i regeringens nye Kræftplan IV fra august 2016, som værende væsentlige i forhold til at arbejde i retning af en yderligere understøttelse af redskaber til tidligere at opspore kræft. Side 5 af 11
6 4. Mønstergenkendelse i almen praksis en anledning til procedureændring Mønstergenkendelse er et centralt begreb for tidlig opsporing i almen praksis. Som figuren i afsnit 2 viser, er der et vist systemdelay i almen praksis. En væsentlig del af dette systemdelay er, at der kan gå for lang tid fra patientens henvendelse til denne får en tid. Retrospektive studier viser, at kræftpatienter ofte har et anderledes henvendelsesmønster til egen læge i månederne op til en kræftsygdom diagnosticeres. Hvis sekretæren kan genkende et sådant henvendelsesmønster (mønstergenkendelse) via kendskab til patienten, journaloplysninger etc., så har sekretæren mulighed for at se, om patienten bør tildeles en hurtig tid med mistanke om alvorlig sygdom. Derfor uddannelse af praksispersonale i mønstergenkendelse. Disse mønstre kan eksempelvis være: Er der ændringer i en borgers henvendelsesmønster over tid? Er der sket uforklarligt vægttab den seneste periode? Er der ændringer i energi, søvn, appetit og humør? Er der noget i patientens beskrivelse af egen situation, der giver anledning til refleksion? Ovenstående eksempler kan sammen med andre kliniske symptomer og opmærksomhedspunkter være tegn på cancer eller anden alvorlig sygdom. Ofte vil man i almen praksis qua sit kendskab til patienten kunne se, om der er tale om ændrede mønstre på den ene eller anden led. Den erfarne praktiserende læges mavefornemmelse kan i sådanne situationer få alarmklokken til at ringe, men man kan også mere systematisk tage mønstergenkendelse i anvendelse. Idet symptombilledet for denne gruppe patienter er karakteriseret ved ikke at passe ind i et mønster, har mønstergenkendelse i denne sammenhæng fokus på mønstre i patientens henvendelser til praksis; patientens udredningsforløb: f.eks. gentagne henvisninger til specialiseret udredning, uden at det resulterer i klar diagnose samt på patientens tilkendegivelser om forringelse af sin helbredstilstand og symptomer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennem kurser/videreuddannelsestilbud for praksispersonale og læger sættes fokus på mønstergenkendelse i forhold til tidlig opsporing af kræftpatienter i almen praksis. Da mønstergenkendelse helst skal ske allerede, når patienten kontakter praksis, bliver frontpersonalet i praksis også en nøgleperson i forhold til den tidlige opsporing. Der kan eksempelvis sættes fokus på sekretærens procedurer for, hvornår en patient skal tildeles en hurtig og akut tid. På denne måde kan skabes et flow, hvor mønstergenkendelse hos sekretæren sikrer en hurtig og akut tid ved lægen, der på baggrund af undersøgelse og diagnostik kan vurdere, om der er behov for en direkte henvisning til et udredningstilbud. Fokus kan også rettes mod andet praksispersonale eller lægen. Tilbuddet om videreuddannelse/kursus i mønstergenkendelse kan evt. tilbydes til en samlet personalegruppe i en almen praksis for dels at skærpe opmærksomheden på, hvilke mønstre der tegner sig hos kræftpatienter i de tidlige stadier, og dels give mulighed for, at praksis i fællesskab kan arbejde med egne procedurer i forhold hertil. Derfor er arbejdsgruppens anbefaling en indsats, der indeholder et eller flere af følgende elementer: Udarbejdelse af enkelt og kortfattet materiale der beskriver mønstergenkendelse Udvikling og udbud af kursus for sekretærer i mønstergenkendelse Udvikling og udbud af kursus for sundhedsfagligt praksispersonale i mønstergenkendelse Udvikling og udbud af praksisbesøg i mønstergenkendelse for al personale og læger i den enkelte praksis Side 6 af 11
7 Økonomi: Det anslås, at der for 1 mio. kr. årligt i to år kan uddannes ca. 500 sekretærer samt afholdes en række kurser for øvrige personalegrupper inkl. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 5. Kompetenceudvikling Hverdagen er travl i såvel praksis som på sygehus, og i disse år er der mange uddannelsestilbud, der retter sig mod almen praksis. Derfor er det ikke realistisk at tro, at praktiserende læger vil deltage i kompetenceudvikling i form af traditionel kursusvirksomhed. Kompetenceudviklingen skal tilrettes den praktiserende læges hverdag. Derfor anbefaler arbejdsgruppen iværksættelse af følgende seks tiltag. 5.1 Case-baseret kompetenceudvikling på cases enten opsamlet på diagnostiske centre eller i almen praksis. Der nedsættes en gruppe på 4-6 læger fra praksis og relevante specialer, der får til opgave via journalgennemgange at finde relevante patientforløb, der kan udvikles til cases, der kan anvendes til læring. Cases anvendes som undervisningsmateriale for decentral gruppebaseret efteruddannelse (DGE) -grupper. Denne proces kan vise sig at være ganske tidskrævende, så afsættes årligt 0,3 mio. kr. hertil. 5.2 Det eksisterende netværk af dge-grupper bruges som et af de steder, hvor specialister fra diagnostiske centre kan møde praktiserende læger omkring case-baseret kompetenceudvikling. Gennem efteruddannelsesvejlederne kan der på basis af de i 5.1 udarbejdede cases udvikles tilbud til dge-grupper, hvor lokale specialister forestår undervisningen. Undervisere skal honoreres løbende. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt hertil. 5.3 Der udvikles modeller for, hvordan der kan arbejdes med case-baseret kollegial sparring i de enkelte kompagniskabs-/flerpersoners-praksis. Der afsættes årligt 0,5 mio. kr. til denne indsats. 5.4 Road-show på baggrund af erfaringer udviklet i Region Midtjylland og tidligere afviklet også i Region Syddanmark udvikles et road-show på tre timer, hvor relevante emner præsenteres lokalt og med relevante undervisere såvel fra det lokale diagnostiske center som nationale kapaciteter på området. Dette gentages hvert andet år fire steder i regionen omkring de fire sygehusenheder. Indsatsen imødekommer nyansatte praktiserende læger. Der afsættes årligt 0,25 mio. kr. til denne indsats (forventet udgift hvert andet år er 0,5 mio. kr.). 5.5 Udvikling og implementering af e-læringsprogrammer (ideen hentet fra Region Sjælland). I forbindelse med fokus på tidlig opsporing af kræft i almen praksis har Region Sjælland igangsat udvikling af e- læringsprogrammer. Materialet skal indtænkes i den samlede kompetenceudvikling i almen praksis, hvorved der også kan opnås erfaring med brugen af e-læringsværktøjer. Der afsættes årligt 0,5 mio. kr. til denne indsats. 5.6 Audit omkring tidlig opsporing. Gennem APO (Audit Projekt Odense) er der gennem 25 år indhøstet gode erfaringer med audits som kvalitetsudviklende og pædagogisk kompetenceudviklende redskab i almen praksis, og langt de fleste praktiserende læger kender og respekterer metoden. Et typisk auditforløb består kort fortalt i, at et antal praktiserende læger over en periode foretager registrering af handlinger på et specifikt emne. Registreringerne synliggøres for alle, og på baggrund af registreringerne gennemføres et læringsforløb, hvor de deltagende læger drøfter resultater og udviklingsmuligheder. Arbejdsgruppen foreslår, at der årligt afsættes 0,5 mio. kr. til gennemførelse af auditprojekter omkring tidlig opsporing af cancer i tæt samarbejde med APO. Til at sikre fremdrift i anbefalingerne bidrager den koordinator, der beskrives i afsnit 11. Side 7 af 11
8 Økonomi: Der afsættes 3,55 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling. 6. Specialistrådgivning og samarbejde mellem sygehus og almen praksis Det er arbejdsgruppens vurdering, at de praktiserende læger i Region Syddanmark i dag har gode og velfungerende muligheder for at opsøge specialistrådgivning hos relevante specialister ved de fire sygehuse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at de allerede eksisterende tilbud fastholdes og udvikles i en løbende dialog mellem almen praksis og sygehusene, og at de eventuelt suppleres med følgende to tiltag: 6.1 Telefonadgang til en rådgivning, der betjenes af erfarne læger med bred medicinsk baggrund og med særligt kendskab til og interesse for opsporing af cancer-sygdomme. Denne telefonadgang kunne etableres på de fire eksisterende diagnostiske centre bemandet af en erfaren læge med bredt kendskab til diagnosticering af cancer og til udfordringer og dagligdag i almen praksis. Telefonen bør være bemandet alle hverdage Der bør i en opstartsfase løbende monitoreres og evalueres på antal og art af henvendelser. 6.2 Kræftspecifikke hotlines som den, Region Hovedstaden har lanceret, hvor kræftlægers ekspertviden bringes direkte ind i konsultationen mellem patient og egen læge. Region Hovedstaden har udarbejdet kommissorium for en sådan model. De væsentligste elementer er: Der etableres en rådgivningsfunktion indenfor de ca. ti mest relevante kræftformer på de relevante afdelinger. Hver funktion har en telefon, der skal besvares 8-16 på alle hverdage Funktionen dækker hele regionens optageområde Hver funktion skal sikre hurtig kontakt til relevant speciallæge Tilbuddet er synligt og indgangen til det er entydig Økonomi: Uanset om en eller begge modeller vælges, bør der nedsættes en regional etableringsgruppe. Hvis der arbejdes videre med de to foreslåede tiltag afsættes 1 mio. kr. årligt til drift af hver model til fordeling mellem de fire sygehusenheder efter indstilling fra etableringsgruppen 7. Øget fokus på kendskab til/brug af de diagnostiske centre på sygehusene I regionen er der i dag etableret diagnostiske centre/mas-forløb på alle 4 sygehusenheder. Disse er bygget op med det formål at etablere et accelereret udredningsforløb for patienter med uspecifikke symptomer, der kan være tegn på kræft eller anden alvorlig sygdom, men hvor symptomerne ikke passer ind i en organspecifik kræftpakke. Der er lokale variationer i, hvordan funktionerne er organiseret på de enkelte sygehuse. Formålet med centrene er at undgå, at patienter henvises frem og tilbage mellem almen praksis og sygehusenes specialafdelinger i afklaringen af patientens diagnose. Der er i alle funktioner etableret et forløb, hvor almen praksis foretager den indledende del af udredningen på baggrund af egne og parakliniske undersøgelser, dvs. hvor der er defineret et fast sæt af undersøgelser: laboratorieprøver og billeddiagnostik, som praktiserende læge kan rekvirere på sygehuset. Hvis der på baggrund af disse undersøgelser fortsat er mistanke om kræft/alvorlig sygdom, men det stadig ikke er muligt helt at afklare hvilken sygdom der kan være tale om, kan praktiserende læge henvise til det diagnostiske center. Her iværksættes et hurtigt udredningsforløb med inddragelse af de relevante lægelige Side 8 af 11
9 specialer. Resultatet af udredningen kan bl.a. medføre, at patienten henvises ind i en organspecifik kræftpakke, til behandling på anden specialafdeling eller at patienten afsluttes til opfølgning hos egen læge. I relation til patientgrupperne nævnt i afsnit 2 bemærkes, at Sundhedsstyrelsens MAS-pakke i dag giver mulighed for at henvise til diagnostisk pakkeforløb alene på praktiserende læges mistanke om at patientens tilstand kan være alvorlig, dvs. uden at patienten nødvendigvis behøver at fremvise de mest typiske symptomer på kræft eller anden alvorlig sygdom. Arbejdsgruppen vurderer, at almen praksis ikke i dag anvender henvisning til MAS-pakken/de diagnostiske centre så bredt forstået, dvs. både i forhold til gruppe 2 og 3, og det er samtidig opfattelsen, at kendskabet til tilbuddene fortsat kan forankres og udbredes bedre til almen praksis. Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at udredningsforløbene, særligt for patienter i gruppe 3 med et meget uspecifikt symptombillede, kan variere meget både over geografi, mellem læger og for de enkelte patienter. Fælles for patienterne er, at den indledende udredning og behandling varetages af den praktiserende læge ud fra patientens beskrivelse af sine symptomer og resultatet af lægens kliniske undersøgelse af patienten. Udredningen hos den praktiserende læge kan suppleres eller fortsætte i sygehusregi, f.eks. på specialespecifikke afdelinger/ambulatorier. I andre tilfælde betyder akut opstået sygdom eller forværring af patientens symptombillede, at patienten henvender sig i FAM og bliver tilset og evt. behandlet her. Fælles for patienterne er, at udredning på sygehuset risikerer at blive fragmentarisk og bundet op på de enkelte specialers undersøgelser, sygdomskendskab og fokus, men ikke nødvendigvis medet helhedssyn på patientens symptombillede og tilstand, som dermed potentielt kan forsinke opsporing af alvorlig sygdom. Arbejdsgruppen finder samlet set, at de nuværende diagnostiske centre kan nyttiggøres yderligere i forhold tidlig opsporing af både patientgruppe 2 og 3, og vil på den baggrund anbefale følgende: At det sikres, at MAS-pakken/de etablerede diagnostiske centre på sygehusene er tilgængelige og synlige for de praktiserende læger, således at også patienter med et mere uspecifikt symptombillede hurtigt og let kan henvises hertil. Synligheden skal bestå af én entydig, velbeskrevet og robust indgang til funktionen for almen praksis og det bør være legitimt for almen praksis at henvise patienter alene på mavefornemmelsen. At der gennemføres en fornyet informationsindsats vedr. de eksisterende tilbud overfor almen praksis. At der for relevante risikopatienter tilset i/opdaget i FAM, sættes fokus på organisering af samarbejde mellem de diagnostiske centre og FAM med det formål, at sikre en mere entydig ansvarsplacering for den samlede udredning og et bredere fokus på det totale symptombillede for patientgruppen. At der etableres et mere formalisereret samarbejde/forum mellem de diagnostiske centre med henblik på erfaringsudveksling om organisering mv. At registrering og monitorering af patientgruppen styrkes bl.a. med det formål at kunne evaluere effekt af initiativer, jf. også afsnit om forskning. 4 4 Der findes i dag beskrivelser af krav til registrering af MAS-pakke (diagnostisk pakkeforløb), men opgørelse i Sydlis viser at denne i dag ikke er indarbejdet på alle sygehuse, hvilket giver en bias i nationale og regionale opgørelser/sammenligninger. Side 9 af 11
10 Det vil være de enkelte sygehusledelsers ansvar at sikre, at intentionerne i ovennævnte anbefalinger realiseres, således at der fortsat er mulighed for at tage hensyn til den lokale kontekst i organiseringen. Økonomi: Der afsættes et engangsbeløb på 0,2 mio. kr. til informationsindsats og 0,5 mio. kr. løbende til hvert sygehus til styrkelse af de diagnostiske centre med hurtig og let henvisning. 8. Borgerrettet forebyggelse I forhold til tidlig opsporing af kræft, kan der være en forsinkelse, et delay, i hvornår patienten oplever et symptom på mulig alvorlig sygdom, og hvornår vedkommende vælger at søge læge på grund af det. Arbejdsgruppen har derfor drøftet hvorvidt der som en del af den anbefalede indsats skal iværksættes en borgerrettet forebyggelsesindsats. Arbejdsgruppen vurderer, at brede forebyggelseskampagner generelt ikke har så stor effekt som ønsket, hvorfor arbejdsgruppen vurderer at såfremt der skal iværksættes en borgerrettet forebyggelsesindsats, skal denne være målrettet særligt udsatte målgrupper, herunder med fokus på socioøkonomiske faktorer. Der kan evt. etableres et samarbejde med regional udvikling i Region Syddanmark om udpegning af særlige geografiske områder, hvor en indsats vil være særlig relevant. 9. Evaluering, forskning og evidens Indsatsen beskrevet i dette notat skal følges op af målrettet evalueringsindsats. Der skal udarbejdes en form for baseline for udvalgte initiativer, og effekten af indsatsen skal følges gennem planlagt evaluering. Evalueringen af indsatserne skal indtænkes som en del af planlægning af initiativerne. Endvidere findes der ikke megen viden om og evidens for tidlig indsats i almen praksis i forhold til opsporing af kræft: Hvilke billeddiagnostiske redskaber er bedst i hvilke situationer? Hvilke typer af patienter henvises til MAS-pakken? Hvilke diagnoser stilles der? Og hvad er effekten af tilbuddet? Derfor synes det oplagt at allokere nogle af midlerne over i forskning og vidensgenererende aktiviteter. Det kunne eksempelvis være indenfor felter som: Den bedste diagnostik Evaluering af indsatser Evaluering kan evt. ske på baggrund af data om patientgruppen, hvilket fordrer at der etableres en ensartet registreringspraksis på sygehuse (og i praksis) af gruppen der henvises til de diagnostiske centre. Afprøvning af interventions- og kompetenceudviklingsmetoder Back-track-analyse; følg i patientens fodspor (prospektiv eller retrospektivt) Det foreslås, at der afsættes 1,2 mio. kr. årligt til vidensgenerering. Beløbet svarer til ca. 2 ph.d.-stillinger. Rammerne for forskning skal formaliseres i et tæt samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. 10. Kick off arrangement. Som markering af indsatsen afholdes et stort Kick off arrangement et centralt sted i regionen. Der inviteres oplægsholdere med særlig faglig indsigt i tidlig opsporing af kræft. Side 10 af 11
11 Herudover vil et tema for arrangementet være Mød dit MAS-team: sygehuse og praksis møder hinanden. Alle praktiserende læger og klinikpersonale samt relevant personale fra de fire sygehuse inviteres. Arrangementet afholdes i foråret 2017, og det forventes, at alle sygehuse samt regionen kan præsentere planerne for de kommende indsatser. Der afsættes kr. til dette arrangement. 11. Implementering og drift Såvel implementering og drift af anbefalingerne i dette notat kræver en fokuseret koordinerende indsats. Der skal udarbejdes et grundlag for at kunne arbejde med udvidet brug af de diagnostiske centre (jf. afs. 7) Der skal udarbejdes materialer og undervisningstilbud omkring mønstergenkendelse (jf. afs. 4) Uddannelsestilbud til sekretærer/lægepraksis skal planlægges og gennemføres (jf. afs. 4) Rammer for specialistrådgivning skal tilvejebringes (jf. afs. 6) Specialistrådgivning skal monitoreres (jf. afs. 6) Elementerne under kompetenceudvikling skal udvikles og gennemføres (jf. afs. 5) Der skal ske en opfølgning på evaluering af indsatserne (jf. afsnit 9) Samarbejde om forskning skal etableres og drives (jf. afs. 9) Til at varetage disse funktioner ansættes en koordinator samt afsættes midler til drift. I alt 1 mio. kr. i opstart og 1 mio. kr. i løbende drift. 12. Samlet økonomi og tidsplan Overslag over økonomien tilknyttet forslagene er opsummeret i følgende tabel Oversigt over økonomi, mio. kr. Opstart/engangsbeløb Varig Mønstergenkendelse 1 Kompetenceudvikling 3,55 Specialistrådgivning 2 Diagnostiske centre 0,2 2 Forskning og evidens 1,2 Kick-off arrangement 0,2 Implementering og drift 1 1 I alt 1,4 10,75 Efter behandling i Praksisplanudvalget udarbejdes konkret implementeringsplan med reference til kræftstyregruppen. Herunder plan for ansættelse af koordinator med henblik på ansættelse senest pr. 1. januar Referenceforhold for koordinator afklares i direktionen i Region Syddanmark. Kræftstyregruppen sikrer en årlig afrapportering til Praksisplanudvalget. Det anbefales, at midlerne udmøntes/allokeres til indsatserne fremadrettet med virkning i takt med at disse iværksættes efter den tidsplan, der nærmere skal beskrives i implementeringsplanen, samt at koncerndirektør Jens Winther Jensen i forbindelse med forelæggelse for regionsrådet bemyndiges til at udmønte midlerne inden for rammen. Side 11 af 11
Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereHvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?
Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereOVERORDNET PLAN FOR TIDLIG OPSPORING
OVERORDNET PLAN FOR TIDLIG OPSPORING Version marts 2017 Baggrund Den tidligere SR regering fremsatte i 2014 sundhedsstrategien Jo før jo bedre. I udmøntningsplanen for denne handler spor 1 om initiativer
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereJuni Rigsrevisionens notat om beretning om. rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter
Juni 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereProjektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse
1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereOverordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.
undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereBeslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering
TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:
Læs mereProjekt Forløbskoordination
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereHandleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014
Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland ønsker at styrke den behandlingsmæssige indsats for psykiatriske patienter med samtidigt
Læs mereStatus på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark
Side 1/5 Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Journal nr.: 16/19269 E-mail: Mette.Nygaard@rsyd.dk Dato: 31. maj 2016 Telefon: 2159 8303 Notat Status på implementering af anbefalinger fra Faglig
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereUdredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D
Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Kræftpolitisk Forum, 7. marts 2019 2 Alarm Alvorlige, uspecifikke Vage 3 Organspecifikke
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereDato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræftpatienter
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereSygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links
Læs mereRedegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre
Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereEndelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL December 2018 Udarbejdet af SPOR 4, Uddannelse og Kompetenceudvikling Godkendt
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereOversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs mereUdrednings- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien
Journal nr.: 08/14743 Dato: 21. oktober 2009 Udarbejdet af: Berit Matzen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646072 Notat Udrednings- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereSærligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.
Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereForslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.
Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. (31/10 2017 uj/ak) I forbindelse med vedtagelsen af en ny sundhedsplan for i efteråret 2017, er der udarbejdet et notat med forslag til indsatsområder
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mere