Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA"

Transkript

1 Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

2 Vildt sjovt! klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes nysgerrighed og glæde ved naturfag. Har du bog, har du web! Sig natur er omfattet af konceptet Har du bog, har du web! Det betyder, at der ved køb af et klassesæt af Elevbog/Web automatisk gives adgang til resurser på det tilhørende website sig-natur.dk. Her findes øvelser, instruktioner og masser af praktiske aktiviteter, der hjælper eleven på vej i tilegnelsen af fagstoffet. Eleverne kan desuden have alt deres arbejde gemt, struktureret og samlet ét sted i en digital logbog. Læreren har derudover nogle ekstra værktøjer til rådighed på den lærerhenvendte del af websitet. Tydelige læringsmål Sig natur er opbygget med tydelige læringsmål. Hvert kapitel følger en fast struktur, og indledes med et Intro-opslag, hvor kapitlets overordnede mål er beskrevet i Lær om-boksen. Derefter er der tre opslag, kursus 1 3, som hver indledes med Du skal lære at og afsluttes med Du har lært. De tre kurser behandler det emne og de problemstillinger, som er ridset op i introen. Det er hovedsageligt i kursusopslagene, at elevernes begrebs- og kompetenceopbygning finder sted. Kapitlet afrundes med et opslag med Opsamling, hvor Du skal vise perspektiverer og evaluerer elevens læring i kapitlet. Alle opslag henviser til opgaver og aktiviteter, som findes i den tilhørende web-resurse og i elevhæftet. Der er lagt stor vægt på praktiske forsøg og eksperimenter, som sammen med bogen får de naturfaglige kompetencer i spil.

3 Tydelig progression Opbygningen af Sig natur er med til at sikre, at den faglige sammenhæng og progression i skolens naturfagsundervisning bliver tydelig for både underviser og elev. Progressionen kommer til udtryk i opgaver og teksters sværhedsgrad og i arbejdet med den faglige læsning. På de næste sider ses et fuldt kapitel fra Sig natur 5 med tilhørende opgaver fra elevhæftet. Hvad indeholder Sig natur? Sig natur består af følgende materialer til hvert klassetrin: Elevbog/Web Lærervejledning/Web Elevhæfte Sig natur fås også som: Tavlebog Flexbog alinea.dk Telefon

4 Vores solsystem Lær om Vores solsystem. Himmellegemerne: planeter, dværg- planeter, måner og asteroider. Astronauters hverdag i rummet. Hvad findes i solsystemet? D et er Solen på himlen, der sørger for lys og varme her på Jorden. Uden den ville her være livløst, koldt og mørkt. Solen er i virkeligheden en stjerne, og den er kæmpestor i forhold til Jorden. På overfladen er den kun 5500 C varm, mens temperaturen i Solens indre regnes i millioner grader! Jorden kredser omkring Solen sammen med syv andre planeter og en del mindre himmellegemer. Tilsammen udgør de vores solsystem, som er ét ud af mange solsystemer i hele universet. Vi lærer hele tiden nyt om rummet, blandt andet fra rumrejser, hvor astronauter udforsker vores solsystem. Elevbog Hvad findes i vores solsystem? 46

5 Vores solsystem Første dansker i rummet Elevbog Den danske astronaut, Andreas Mogensen, er udvalgt til at rejse ud i rummet som den første dansker nogensinde. Den historiske rejse finder sted i Det er en drengedrøm, der bliver til virkelighed, siger Andreas Mogensen. Inden rejsen skal han igennem to års hård fysisk og psykisk træning. Han skal fx træne under vand i USA, og han skal overleve nogle dage alene i den russiske ødemark om vinteren. Rumrejsen skal gå til den internationale rumstation ISS og kommer til at vare 10 dage. ISS rumstationen svæver rundt 350 km over Jorden, og den er det største bygningsværk og dyreste rumprojekt i menneskets historie. På ISS skal Andreas Mogensen afprøve ny teknologi, som kan bruges til fremtidige missioner i rummet. Han skal også undersøge teknologi, som kan hjælpe syge mennesker her på Jorden. Hvorfor kan det være spændende at rejse i rummet? Bliv astronaut: tag en lang uddannelse bliv forsker lær mange sprog dyrk sport Vær solsystemet Pak en rumkapsel 47

6 KURSUS1 Himmellegemer i solsystemet Du skal lære Hvilke himmellegemer, der er i vores solsystem. Hvordan himmellegemer bevæger sig i forhold til hinanden. Rundt om vores Sol kredser mange forskellige himmellegemer. Vi inddeler dem efter deres størrelse og efter, hvordan de bevæger sig. De største himmellegemer er planeter, måner, dværgplaneter og asteroider. Elevbog Solsystemets opståen Planet Planeter er runde og kredser omkring Solen i hver deres bane. Vores egen runde Jord er en planet, der kredser omkring Solen. Den tid, det tager for en planet at kredse omkring Solen, kalder vi et år. På Jorden varer et år 365 dage. På andre planeter kan et år vare enten længere eller kortere tid. På Neptun, som er længst væk, svarer et år til 165 år her på Jorden. På Merkur, som er tættest på Solen, varer et år kun knap to af vores måneder. Dværgplaneten Pluto Dværgplanet Ligesom andre planeter er dværgplaneter runde og kredser omkring Solen i baner. Men en dværgplanet er, som navnet siger, en lille planet. Den mest kendte dværgplanet hedder Pluto. Den blev i mange år anset for at være en rigtig planet, men da man opdagede, at der var flere himmellegemer på Plutos størrelse, blev den ændret til at være en dværgplanet. Vores solsystem med Solen i midten og otte planeter, der kredser omkring. Jorden er den 3.-inderste planet. 48

7 Vores solsystem Asteroide Asteroider er små klippestykker, der er for små til at blive kaldt enten planet eller dværgplanet. De er heller ikke runde i form, men kredser rundt om Solen ligesom planeter og dværgplaneter. Mellem planeterne Mars og Jupiter er der et bælte med flere millioner asteroider. Sådan et bælte kaldes et asteroidebælte. Elevbog Måne En måne er et himmellegeme, der kredser omkring en planet. Vores Måne kunne godt ligne en lille planet, men i stedet for at kredse rundt om Solen, kredser den rundt om Jorden. Det er ikke kun Jorden, der har en måne. Mange af de andre planeter har også måner. Mars har endda 2 måner, mens Jupiter har mindst 63 måner. Asteroidebælte omkring en gasplanet Jorden og dens måne Asteroide Du har lært Jupiter og dens måner At planeter, dværgplaneter, asteroider og måner er himmellegemer i vores solsystem. At planeter og dværgplaneter er runde. At planeter, dværgplaneter og asteroider kredser omkring Solen. Rumord Solen trækker i planeterne Himmellegemer bremses aldrig At måner er runde og kredser omkring planeter. 49

8 2 KURSUS Planeter og afstande Du skal lære Hvilke planeter, der er i vores solsystem, og hvad der kendetegner dem. Hvor store afstandene er i solsystemet. Planeterne bliver i det samme plan Der er otte planeter, der kredser omkring vores Sol. Nogle af de nærmeste planeter kan vi se på himlen med det blotte øje, og andre skal vi bruge teleskop for at se. Vi deler planeterne i to grupper. De indre planeter, hvis baner ligger tættest på Solen, hedder Merkur, Venus, Jorden og Mars. De ydre planeter hedder Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Særlige kendetegn Alle planeterne er forskellige og har hver for sig nogle særlige kendetegn. Det er fx kun på Jorden, der findes liv. Mars er den planet, som minder mest om Jorden, og man har fundet ud af, at der engang har været vand på Mars. Hvis der har været vand, har der måske også været mulighed for liv. På den varmeste planet, Venus, er der over 465 C, mens der på Uranus er -220 C. Den største planet i vores solsystem er Jupiter. Den er 11 gange større end jorden, mens den mindste planet, Merkur, er på størrelse med vores måne. Elevbog Saturn kaldes for ringenes herre Uranus kaldes den væltede planet Neptun er den yderste planet 50

9 Vores solsystem Jupiter er vores største planet Gasplanet eller fast planet De fire ydre planeter kaldes for gasplaneter, fordi de består af gasser, som fx brint, helium og metan. Det er derfor umuligt at lande på dem med et rumfartøj. De fire indre planeter har derimod en fast overflade, ligesom Jorden, og kaldes for faste planeter. Dem kan man godt lande på, og de er derfor nemmere at udforske. Afstande Afstandene i solsystemet er så store, at det næsten er umuligt at forestille sig. Hvis man flyver med en rumfærge med en hastighed på km/t, vil det tage 51 dage at komme til vores naboplanet Mars, mens det vil tage næsten 11 år at komme helt ud til den fjerneste planet Neptun. FAKTA Elevbog En planet, der kredser omkring en anden Sol end vores, kaldes en exoplanet. De nærmeste exoplaneter er så langt ude i rummet, at vi ikke kan se dem her fra Jorden. Det kunne være spændende, hvis man kunne finde exoplaneter magen til vores Jord i størrelse og temperatur, for så kan det være, at der også findes en form for liv! Venus har en voldsom drivhuseffekt Jorden kaldes den blå planet Mars kaldes den røde planet Merkur er den inderste og hurtigste planet Solen Du har lært At vores solsystem har otte planeter. At planeterne er meget forskellige. Planetpuslespil Model af solsystemet At afstandene i solsystemet er enorme. 51

10 KURSUS3 Mennesket i rummet Du skal lære Hvordan det er for mennesker at være i rummet. Hvordan man kan rejse i rummet. Forholdene i rummet er meget anderledes, end de er på Jorden. Der er ikke noget ilt, der er meget koldt, og man bliver vægtløs. Hvis man vil ud i rummet, er man nødt til at have noget specielt udstyr, og man skal også have en meget lang uddannelse som astronaut. At være astronaut er en af de mest krævende udfordringer, et menneske kan blive udsat for. Elevbog Månestøvler Vægtløshed Hvis man rejser ud af Jordens tyngdefelt, er der ikke længere noget, der holder fast i én. Man bliver vægtløs og svæver frit i rummet. Vægtløsheden gør, at astronauterne lever anderledes end på Jorden. Når de drikker, må de bruge et sugerør og drikke fra en pose. De har også specielle toiletter, som de spænder sig fast på. Om natten er astronauternes soveposer spændt fast. Ellers kunne de komme til skade eller ødelægge noget af udstyret, hvis de svævede sovende rundt. Det kræver en speciel dragt at være i rummet 52 Når astronauterne svæver gennem luften, bruger de ikke musklerne ret meget. De er derfor nødt til at motionere på en kondicykel, som de spændes fast på.

11 Vores solsystem Rejser i rummet I 1969 landede mennesket første gang på Månen. Det var en stor begivenhed, som mange mennesker fulgte på TV. Efter den første månelanding har mange astronauter været på rejse i rummet. Astronauter fra forskellige lande mødes på rumstationen ISS, hvor de bor og arbejder sammen i mange måneder af gangen. Det er både dyrt og farligt at rejse ud i rummet, og så tager det lang tid. Derfor rejser astronauter ikke så langt væk fra Jorden. Hvis vi skal undersøge solsystemet længere væk end Månen, sender vi rumsonder og robotter af sted. Men i fremtiden kan vi måske tage på rumrejser længere væk og undersøge fjerne planeter. Den første månelanding Elevbog Rumsonde, der tager billeder af planet Den Internationale Rumstation ISS, der svæver 350 km over Jorden FAKTA I 1999 sendte danske forskere satellitten Ørsted ud i rummet. Den er på størrelse med et køleskab, og det er den eneste satellit, Danmark har sendt af sted. Ørsted-satellitten kredser omkring Jorden og foretager nogle meget vigtige målinger af Jordens magnetfelt. Du har lært At der ikke er nogen tyngdekraft i rummet, og derfor er man vægtløs. At mennesket er nødt til at beskytte sig, for at kunne opholde sig i rummet. At det tager meget lang tid at rejse i rummet. Rumværksted 53

12 Opsamling Du skal vise At du ved, hvilke himmellegemer der findes i vores solsystem. At du kender planeterne i vores solsystem. At du ved, at afstandene i solsystemet er meget store. At du ved, hvilke udfordringer astronauter i rummet har. Hvad findes i vores solsystem? Vi kender til planeterne og deres måner, til dværgplaneter og asteroider. Vi ved, hvad planeter og asteroider består af, og hvor lang tid de bruger på at kredse rundt om Solen. De lange afstande og barske forhold gør rummet til et svært sted at gå på opdagelse. I det solsystem, hvor vi hører hjemme, er der mange ting, vi stadig ikke ved og forstår. Alligevel opdager vi ind i mellem noget nyt, der måske gør os bedre til at forstå livet her på Jorden. Vores solsystem er kun ét ud af mange i hele universet. Tænk, hvad der ellers findes af spændende viden derude? Elevbog Afstande i solsystemet Gæt en planet Kampen om solsystemet Kan du se: en planet? en måne? en asteroide? om der er en tyngdekraft? 54

13 Vores solsystem Rejsen til Mars Elevbog En mission til Mars vil tage mindst tre år, og der vil ikke være mulighed for at få hjælp undervejs. Selvom der vil gå mange år, før vi mennesker kan rejse til Mars, undersøger forskere allerede nu, hvordan det kan lade sig gøre. Nogle undersøgelser laves på Sydpolen, hvor klimaet minder om klimaet på Mars. Der er meget koldt, og det blæser kraftigt. Det er et godt sted at teste udstyr som fx rumdragten. Der laves også forsøg, hvor astronauter lukkes inde i en slags dåse i 520 dage. Her skal de prøve, hvordan det er at være på så lidt plads og kun kunne kommunikere med verden udenfor elektronisk. De skal selv få mad og drikke til at vare i hele rejsens tid. Hvis de bliver syge, skal de behandles af en læge, der også er med i forsøget. 55

14 INTRO VORES SOLSYSTEM Pak en rumkapsel Forholdene i rummet er slet ikke som på Jorden. Der er ikke noget ilt, der er meget koldt, og der er hverken mad eller vand. Afstandene er også kæmpestore, så det tager meget lang tid at rejse fra et sted til et andet. Du skal forestille dig, at du skal på en mission i rummet. Derfor skal du tænke over, hvad det er livsvigtigt at have med. Skriv fem ting ned, som du ikke vil kunne undvære, og forklar hvorfor. Ting 36 Hvorfor vælger du den ting? Særtr yk Elevhæ fte

15 KURSUS VORES SOLSYSTEM Rumord Træk streger, så tekst og billede passer sammen. Elevhæfte Sol Himmellegeme, der stammer fra de yderste dele af solsystemet og som nogle gange kan ses med en lysende hale. Komet En person, der rejser i rummet. Et lille rundt Måne himmellegeme, der kredser rundt Mælkevejen om solen. Navnet på den galakse, som vores solsystem ligger i. En brændende Astronaut kugle af gasser, som i vores solsystem kaldes Solen. Kæmpe klippestykke, der kredser rundt om Solen. Asteroide Himmellegeme, Dværgplanet der kredser omkring solen. Der findes 8 i vores solsystem. Himmellegeme, der kredser omkring en planet. Stjerne Stjerne i centrum af solsystemet. Galakse En samling af millioner af stjerner. Vores solsystem ligger i den samling stjerner, der hedder Mælkevejen. Planet 37

16 KURSUS VORES SOLSYSTEM Solen trækker i planeterne Planeter kredser rundt i solsystemet med så stor fart, at hvis ikke tyngdekraften fra Solen trak i dem, ville de blive slynget ud af deres baner og ud i verdensrummet. Elevhæfte I skal lave en model, der kan vise, at den kraft, som Solen trækker med, afhænger af den fart, som planeten har. En kugle af modellervoks skal repræsentere en planet, og et lod skal virke som tyngdekraften. I skal bruge: Modellervoks Snor ca. 1 m Plastrør ca. 20 cm Lodder eller sten Sådan gør I: 1. Tril modellervoksen til en rund planet, og bind den ene ende af snoren fast om den. 2. Træk den anden ende af snoren igennem plastrøret, og bind den fast på loddet. 3. Hold fast i røret og sving planeten rundt. 4. Prøv at få planeten til at svinge langsommere og se, hvad der sker. 5. Prøv at sætte et tungere lod på og se, hvad der sker. 6. Hvad tror I, der vil ske, hvis loddet tages af? 38

17 KURSUS VORES SOLSYSTEM Forsøget på side 38 er en model af, hvad der sker i virkeligheden. Udfyld de tomme felter i teksten. Elevhæfte På vores model svarer til en planet, og loddet svarer til tyngdekraft. trækker i snoren med modellervokskuglen på samme måde, som Solens trækker i. Plastrøret bruges kun til at holde i. sørger for at loddet kan trække i modellervokskuglen modellervokskuglen Solens Loddet tyngdekraft planeten Udfyld skemaet, der viser hvordan modellen virker. Model Virkeligheden Funktion Modellervoks-kuglen Viser en planet Styrken af den kraft, der trækker i planeterne Solens usynlige træk i planeten loddet Hjælpemiddel i forsøget Bruges til at holde fast i, så snoren frit kan bevæges plastrør planet snoren Solens tyngdekraft 39

18 KURSUS VORES SOLSYSTEM Planetpuslespil Træk streger, så planeterne sættes sammen med de rigtige beskrivelser og placeringer. Elevhæfte Den røde planet. Her har der været rumsonder på Den 3. planet fra Solen besøg. Den 8. planet fra Solen Mars På denne planet er der meget varmt. Der er også meget giftigt. Jorden Uranus Den blå planet. Ses den fra rummet, ser den helt blå ud, fordi der er meget vand på dens overflade. Den inderste planet i vores solsystem. Den er helt sveden, fordi den er meget tæt på Solen. Venus "Ringenes herre". Der svæver ringe rundt om planeten. Den 5. planet fra Solen Jupiter Neptun Den 2. planet fra Solen Den 4. planet fra Solen Saturn Den 6. planet fra Solen Den gasblå planet. Det er en isgigant, hvor temperaturen er C. Merkur "Planeternes konge". Den største af alle planeterne. Der kan ses et øje, som er en storm, der farer af sted. Den 7. planet fra Solen "Den væltede planet". Planeten er en isplanet. Den 1. planet fra Solen 40

19 KURSUS VORES SOLSYSTEM Månestøvler På Månen er der ingen ilt, der er koldt, og tyngdekraften er seks gange mindre end på Jorden. Elevhæfte Se på tegningen, og læs elevernes udsagn. Hvilken betydning tror du, forholdene på Månen har for de støvler, astronauterne har på? Sådan gør I: 1. Gå sammen i mindre grupper, og se på tegningen. 2. Diskuter, og find argumenter for og imod elevernes udsagn. 3. Skriv jeres egne bud, og tal om det i klassen. Vores bud Skriv jeres forklaring på månestøvlerne. Vi synes, at er et godt svar, fordi 41

20 OPSAMLING VORES SOLSYSTEM Gæt et himmellegeme Himmellegemet består af gas. Elevhæfte Himmellegemet kan blive op til 450 C om dagen og ned til C om natten. Det har det korteste år. Det er den mindste planet. Den har ingen måner. Den har mindst 63 måner. En af dens måner hedder Titan. Den har nogle meget flotte ringe. Et af disse himmellegemer kaldes Pluto. Der er sendt flere rumsonder til dette himmellegeme. Der har måske engang været liv på planeten. Den har to måner. Man har fundet spor af vand på denne planet. Det er et himmellegeme, der kredser omkring et andet himmellegeme. Der kan godt være mange af dette himmellegeme. Vi kan se en fra Jorden. Der er mennesker, der har besøgt en og gået på den. Den kredser omkring Solen. Den er rund. Himmellegemet ligner en planet, men er ikke en ægte planet. Himmellegemet kredser omkring Solen. Den er engang stødt sammen med et andet himmellegeme og roterer liggende. Det er en isplanet med nogle mørke ringe. Året på denne planet er længere end 84 jord-år. Den har 27 måner. En af dem hedder Miranda. 42 Dette himmellegeme har en overfladetemperatur på ca. 462 o C. Dens atmosfære er giftig. Et døgn på planeten varer 117 jord-døgn. Den er næsten lige så stor som Jorden. De støder ind i hinanden. De kan have forskellige former. Mange af dem ligger i et bælte. Merkur Venus Saturn Asteroide Måne Mars Dværgplanet Uranus

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Natur/teknologi. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA

Natur/teknologi. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA 3 Natur/teknologi Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA INTRO En sund dag Hvilke sunde ting, kan man gøre i løbet af dagen? Sådan gør I: 1. Gå sammen i grupper på 4. 2. I

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014

SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014 SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.204 SITE VIEWS 9 0 2 8 2 3 5 4 6 7 Baggrund Projektområdet ligger placeret vest for Søndersø by. Området er omgivet af skøn natur. Projektområdet omkranses af en række skoler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lærervejledning - Quasars verden - vores fysiske virkelighed. Quasars verden. - vores fysiske virkelighed. Lærervejledning

Lærervejledning - Quasars verden - vores fysiske virkelighed. Quasars verden. - vores fysiske virkelighed. Lærervejledning Quasars verden - vores fysiske virkelighed Lærervejledning 1 Quasars verden - vores fysiske virkelighed set med andre øjne Quasars verden er et webbaseret undervisningstilbud fra Tycho Brahe Planetarium,

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Planetstier. Glyngøre/Durup

Planetstier. Glyngøre/Durup Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Projekt Solen og Planet sti Bording 2012

Projekt Solen og Planet sti Bording 2012 Projekt Solen og Planet sti Bording 2012 Til forskønnelse af Bording by, samt for at åbne ud i landskabet omkring Bording by, har Natur og Fritidsudvalget under Bording Lokalråd udarbejdet dette projekt

Læs mere

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.

Læs mere

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse:

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse: Navn: Klasse: 1 Indholdsfortegnelse Idésamling 3 INTRO 4 Opgave 1 4 KAPITEL 1 - EN GOD START 5 Opgave 2 5 Opgave 3 6 Opgave 4 7 Opgave 5 8 Opgave 6 9 LÆRINGSBAROMETER - KAPITEL 1 10 LÆRINGSBAROMETER -

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter 1 Netopgaver Nogle af Omegas opgaver og et enkelt bevis er lagt her på nettet. Idéen til dette opstod, da vi kunne se, at sidetallet i Omega skulle holdes nede for at give en bekvem og håndterbar bog.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Natur/teknologi - undervisningsplan Skoleprojektet Basen - Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 5. klassetrin

Natur/teknologi - undervisningsplan Skoleprojektet Basen - Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 5. klassetrin Formålet med undervisningen i Natur/teknologi er, at eleverne opnår viden om den naturfaglige verden. Uge: Tema: Undervisningsmaterialer Mål: 33-35 Vejr og klima Theilgaard, Jesper: Børnenes bog om vejret.

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 2 Birgitte Holck Bækgaard, lektor på UC Syddanmark,Haderslev. Hanne Sass Nymark, lærer på Christiansfeld

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere