Natur og teknologi. Verdensbørn Grundskole

Transkript

1 Natur og teknologi Verdensbørn Grundskole 1

2 Overordnede kommentarer til faget på VB Grundskolen Natur og teknologi faget vil udbydes til to trin på skolen: Første trin kommer til at dække over andet og tredje klassetrin. Derfor vil målene med de enkelte forløb sammensættes på baggrund af de forenklede Fælles Mål -s efter 2.klasse og efter 4.klasse. Andet trin kommer til at dække over fjerde og femte klassetrin. Målene med de enkelte forløb vil sammensættes på baggrund af de forenklede Fælles Mål -s efter 4.klasse og efter 6.klasse, på baggrund af fagdidaktiske overvejelser, hensynet til elevernes udgangspunkt og progression. Det skal bemærkes at faget Identitet og dannelse [ID] i høj grad vil inddrages som et led i elevernes naturvidenskabelige dannelse. Tilgangen til faget vil være forsøgs-, handlings- og udviklingsorienteret. I samme ånd - og som i skolens øvrige fag vil der være stort fokus på processer frem for resultater, indsats frem for produkt, meningsfulde refleksioner frem for gentagelse uden forståelse eller dybde. Hele undervisningen vil være præget af, at eleverne opmuntres til hypotesedannelse og i det hele taget, tage aktivt del i undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. 2

3 Årsplan for første trin Undervisningen vil tage udgangspunkt i: Elevbog Ida Guldager, Peter Jepsen, Ida Toldbod, Lise Fabricius Christensen [Alinea] Elevhæfte Ida Guldager, Peter Jepsen, Ida Toldbod, Lise Fabricius Christensen [Alinea] og i øvrigt relevant materiale som supplement. Natur og teknologi på første trin Kompetencer og Færdigheds-og vidensmål Periode Materiale Emner og aktiviteter Mål og evaluering Augustseptember Første forløb Find vej samt digitale medier. Forløbet hører traditionelt set under geografi, og handler om, hvordan et kort læses, forskelle på forskellige slags kort, afstande på kort etc. Forløbet vil rumme forskellige sjove læse-, samtale-, og skriveaktiviteter. Forløbet skal munde ud i elevernes egne kreative Naturen lokalt: At eleverne kan aflæse og forklare enkle kort herunder digitale. At eleverne lærer flere navne på danske byer gennem sjove CL aktiviteter. At eleverne gennem deres selvproduceredes kort, kan illustrere detaljer fra den virkelige verden, i egen modeller. 3

4 kort. ID: Fokus på jeg kan godt og hvad det vil sige at have ben i næsen At eleverne forholder sig positivt til sig selv og tør kaste sig ud i aktiviteter. 2.septemner Begivenhed Første dansker, der sendes ude i rummet: Andreas Mogensen ID: Vi undersøger, hvordan han blev valgt til ISS og snakker om mod, ikke at give op og at tage tyren i hornene At eleverne opmuntres til at følge med i naturvidenskabelige begivenheder. At arbejdet med naturvidenskab gøres aktuelt og relevant og ikke abstrakt og uvedkommende størrelse. At eleverne oplever, hvor meget man kan udrette ved at tro på sig selv, sine styrke og at kæmpe. Septemberoktober Mine Sanser Supplerende materiale. Forløbet om sanserne hører traditionelt set under biologi og vil være forsøgsorienteret. Vi undersøger: smagssansen, lugtesansen, synssansen, hørelsen og følesansen gennem forskellige aktiviteter. Mennesket: At eleverne kan undersøge egne sanser og har viden om menneskets sanser. At eleverne kan orientere sig om emnet i enkle fagtekster. November Overlevelse blandt fjender Forløbet hører traditionelt set under geografi, og handler om overlevelse blandt dyr, dyr der spiser og bliver spist, arter, dyregrupper og fødekæde. Forløbet vil rumme forskellige sjove aktiviteter. Vi skal ud i den nære natur på indsamling efter alt relevant. Eleverne skal i øvrigt vælge et dyr at skrive om til vores fælles bog. Organismer: At eleverne opnår viden om flere dyre og planter og at de er i stand til at indsamle nogle planter ud i naturen. At eleverne har viden om årstidernes betydning for nogle organismers cyklus. At eleverne lærer forskellige dyregrupper (kødædende, planteædende, pattedyr ) ID: Mine hænder, og hvad der kan gøre af gode At eleverne bliver bevidste om, hvordan de kan passe på deres omgivelser, herunder dyr og naturen. 4

5 handlinger. December- Januar Tiden i verden Samt supplerende materiale Forløbet i vejr og astronomi er tværfagligt og kommer til at handle om kendte fænomener som døgnet, året og årstiderne. Vi vil bl.a. undersøge måder vi måler tid på. At eleverne har viden om dagslængde At eleverne kan illustrere årstiderne At eleverne kan fortælle om sammenhængen mellem sol, døgn og årstiderne. At eleverne på baggrund af modeller kan vise solens, jordens og månens indbyrdes bevægelse. ID: Fokus på værdsættelse af skønhed og taknemlighed Naturfænomenerne vi er omgivet af, store som små, skal mærkes, reflekteres over og værdsættes. Februar Løb for livet Samt supplerende materiale Forløbet hører traditionelt set inden for biologien. Vi vil bl.a. dykke ned i, hvad der gør en krop sund, muskler, knogler, hjerte og puls. Forløbet vil bl.a. køre sideløbende med vores temauge Min krop uge 6, hvor eleverne får et førstehjælps kursus. Eleverne skal bl.a. dissekere et svinehjerte. Mennesket: At eleverne opnår viden om de pågældende kropsdele. At eleverne vil kunne fortælle om disse indre kropsdele på en model eller illustration af en menneskekrop. At eleverne kan dissekerer et svinehjerte, og sammenligne det med menneskets. At eleverne har viden om hvordan man passer på sin krop (sundhed). At eleverne kan orienteres sig i enkle fagtekster om kroppen. ID: At tage ansvar for hinanden og øvrigt tage vare på egen krop. At eleverne udvikler evne til at bruge deres styrker under nødsituationer. Marts Elektricitet alle vegne Sig natur grundbog og Forløbet hører traditionelt set under fysik. Forløbet vil bl.a. handle om elektricitet i vores hverdag, måder vi laver elektricitet på, at spare på elektricitet Forløbet vil være forsøgsorienteret. Forhåbentlig kommer alle eleverne til at deltage i Teknologi og ressourcer: At eleverne kan lave elektrisk kredsløb ude fra enkle diagrammer. At eleverne kan bruge enkle modeller til at fortælle om 3n husstands el-forsyning. At eleverne har viden om måder at fremstille el på. At eleverne forstår sammenhængen mellem behov og fremstilling af et produkt. At eleverne kan anvende enkle fagord. 5

6 Sluk Lyset 2016, d.26.marts kl At tage vare på vores omgivelser. April Hvem tager Skraldet Forløbet er tværfagligt og kolliderer med temaugen Affalds uge 15. Vi vil bl.a. kigge på forskellig slags affald, hvor affaldet man smider kommer hen, hvad man pakker varer ind i, naturens egen affald og hvem der lever af naturens affald, hvordan vi kan være med til at lave mere jord, hvilke slags affald, der skal på en genbrugsstation og hvordan det kan genbruges? Vi skal deltage i Saml skrald dag, evt. besøge det Økologiske inspirationshus, i samarbejde med det Kreative værksted lave genbrugskunst eller legetøj. Teknologi og ressourcer: At skabe opmærksomhed omkring, hvor meget affald vi producerer. At eleverne har viden om og kan forklare modeller over husstands forsyning med affaldshåndtering. At eleverne mundtligt og skriftligt kan anvende enkle fagord. At eleverne engagerer sig i emnet og tager ansvar for det lokale, og forhåbentligt også for det globale på længere sigt At eleverne bliver bevidste om, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvor meget vi egentlig kan genbruge. At værdsætte det skønne omkring os og passer på det. Maj Under overfladen Biologiforløb om små dyr, der lever i vand, om hvilke udstyr vi undersøger små dyr med, dyr i, på og over vandet, insekters forvandling, hvordan dyr ånder under vand, hvordan vi tester på en fair måde. Organismer: At eleverne har viden om organismers opbygning og kan anvende modeller til at forklare denne. At eleverne kan indsamle og undersøge organismer i det nære miljø. Vi kommer til at undersøge en sø og opsamle dyr, spille et såkaldt myggespil og designe vores helt unikke ferskvands insekter. ID: Fokus på samarbejde Samarbejde og behagelig kommunikation 6

7 og ledeevne under de forskellige aktiviteter. og gode lederevner et mål i sig selv. Maj Sidespor: Plante vores egen lille køkkenhave Frø, mudder og potter Vi vil som et sidespor plante vores egen lille køkkenhave, når sæsonen er inde. At få fingrene i jord. At være med til at plante noget smukt. Værdsættelse af det skønne omkring os, og forstå den lange proces sund mad gennemgår før vi får det endeligt serveret. Juni Danmark I Norden. Hvordan Danmark ser ud på et kort, hvilke slags transport vi bruger i Danmark, Danmarks landskaber og Skandinavien og Norden. Naturen lokalt og globalt: At eleverne kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort At eleverne har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele Juni: Året der gik Evaluering Vores sidste gang 7

8 Årsplan for andet trin Undervisningen vil tage udgangspunkt i: Sig natur 4 Elevbog Per Buskov, Peter Jepsen, Ida Toldbod [Alinea] Sig natur 4 Elevhæfte Per Buskov, Peter Jepsen, Ida Toldbod [Alinea] Sig natur 5 Elevbog Sig natur 5 Elevhæfte Peter Jepsen, Ida Toldbod, Jørgen Løye Christiansen, Per Buskov, Anders Artmann & Lisbeth Vive [Alinea] Peter Jepsen, Ida Toldbod, Jørgen Løye Christiansen, Per Buskov, Anders Artmann & Lisbeth Vive [Alinea] og i øvrigt relevant materiale som supplement Natur og teknologi på første trin Kompetencer og Færdigheds-og vidensmål Periode Materiale Emner og aktiviteter Mål og evaluering Augustseptember Første forløb Vores Solsystem Sig natur 5 samt supplerende Astronomifoløb, som kommer til at omhandle vores solsystem, hvor stor afstandene er i vores solsystem, himmellegemer At eleverne har viden om og med modeller kan fortælle hovedtrækkene ved Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser. At eleverne med modeller kan sammenligne solsystemets planeter. At eleverne har viden om hovedtræk af solsystemets opbygning. 8

9 materiale (Stjerner, planeter, måner, astroider), og om astronauters liv i rummet. Vi følger i øvrigt med i Andreas Mogensens tur til ISS, som skydes i gang d.2.september. ID: Fokus på jeg kan godt og hvad det vil sige at have ben i næsen At eleverne har viden om solsystemets opståen og begyndelse. At eleverne opmuntres til at følge med i naturvidenskabelige begivenheder. At arbejdet med naturvidenskab gøres aktuelt og relevant og ikke abstrakt og uvedkommende størrelse. At eleverne forholder sig positivt til sig selv og tør kaste sig ud i aktiviteter. At eleverne oplever, hvor meget man kan udrette ved at tro på sig selv, sine styrke og at kæmpe. Oktober Hjernen og Sanserne Sig natur 5 samt digitale medier. Forløbet om sanserne hører traditionelt set under biologi. Vi undersøger: smagssansen, lugtesansen, synssansen, hørelsen og følesansen gennem forskellige aktiviteter. Vi kigger på hjernens og sansernes samarbejde, når man bevæger sig, og hvorfor bevægelse både er godt for krop og sjæl. Mennesket: At eleverne kan undersøge egne sanser og har viden om menneskets sanser. At eleverne har viden om hvordan man passer på sin krop (sundhed). At eleverne kan orientere sig om emnet i enkle fagtekster. Novemberdecember Det rene vand Sig natur 4 Forløbet er tværfagligt, og kommer til at handle om vands egenskaber (tilstandsformer, vand som opløsningsmiddel, vands overfladespænding, vands massefylde, vand i vacuum/undertryk), hvor vigtigt vand er for liv og hvordan det fordeler næring og varme i kroppen. Vi kommer til at gennemføre mange forsøg under forløbet. At eleverne får indblik i vands forskellige egenskaber. At eleverne har viden om vands 3 tilstandsformer. At eleverne har viden om vand som grundlag for liv. At eleverne har viden om vand som en livsnødvendig ressource. 9

10 ID: Mine hænder, og hvad der kan gøre af gode handlinger. Herunder hvordan vi passer på vandet som ressource. At eleverne bliver bevidste om, hvordan de kan passe på naturen, herunder vandet som ressource. December- Januar Det ustyrlige vejr Sig natur 4 Samt supplerende materiale Forløb om vejret. Vi undersøger, hvordan temperatur, vind og nedbør former vejret, hvordan vi måler vejret, hvorfor vi har brug for vejrudsigter og om vejret andre steder i verden. At eleverne har viden om vind, nedbør og temperatur. At eleverne kan sammenholde egne vejrobservationer med en vejrudsigt, også digital vejrkort. At eleverne kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre lande. At eleverne opnår viden om en vejrudsigts indhold og struktur. ID: Fokus på værdsættelse af skønhed og taknemlighed Naturfænomenerne vi er omgivet af, store som små, skal mærkes, reflekteres over og værdsættes. Februar Kroppen på Vragen Sig natur 4 Samt supplerende materiale Biologiforløb, der omhandler, hvad hjertet gør for kroppen, hvordan kroppen får oxygen, hvordan næring fra mad kommer rund i kroppen, hvordan maden fordøjes, hvad der er vigtigt at indtage. Mennesket: At eleverne opnår viden om hjertet centrale betydning for menneskekroppen. At eleverne vil kunne fortælle om hjertet på en model eller illustration. At eleverne kan dissekere et svinehjerte og sammenligne det med menneskets. At eleverne har viden om fordøjelse. At eleverne har viden om sundhedsfremmende faktorer. At eleverne har viden om enkle kostråd. At eleverne kan læse og skrive simple fagtekster om kroppen. Forløbet vil bl.a. køre sideløbende med vores temauge Min krop uge 6, hvor eleverne får et førstehjælps kursus. At eleverne udvikler evne til at bruge deres styrker under nødsituationer. ID: At tage ansvar for hinanden og øvrigt tage vare på egen krop. 10

11 Marts Magneter og elektricitet Sig natur 5 grundbog og Elektromagnetisme Under forløbet kommer vi til at undersøge hvad en magnet er, hvad den består af, hvad dens poler er og hvad de gør, hvordan et magnetfelt testes, hvad elektromagnetisme er, hvilke egenskaber en elektromagnet har og hvad den kan bruges til, hvad en elmotor er, hvad den består af og hvad den kan bruges til. Teknologi og ressourcer: At eleverne opnår viden om magnetisme herunder at de opnår viden om visse materialers egenskaber. At eleverne kan designe enkle undersøgelser. At eleverne forstår sammenhængen mellem behov og fremstilling af et produkt. At eleverne kan anvende enkle fagord. Forløbet vil være forsøgsorienteret. Forhåbentlig kommer alle eleverne til at deltage i Sluk Lyset 2016, d.26.marts kl At tage vare på vores omgivelser. Uge 15 Supplerende materiale Affaldsuge Vi skal bl.a. deltage i Saml skrald dag. Vi vil bl.a. kigge på forskellig slags affald, hvilke slags affald, der skal på en genbrugsstation og hvordan det kan genbruges. At skabe opmærksomhed omkring, hvor meget affald vi producerer. At eleverne mundtligt og skriftligt kan anvende enkle fagord. At eleverne engagerer sig i emnet og tager ansvar for det lokale, og forhåbentligt også for det globale på længere sigt At værdsætte det skønne omkring os og passer på det. April Planeten Jorden Sig natur 4 Under forløbet vil vi kigge nærmere på liv på jorden, hvordan jorden er i bevægelse, og atmosfæren på jorden. At eleverne har viden om livets udvikling. Eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden Eleven har viden om at jorden består af kæmpestore plader, der bevæger sig. Maj Klima fra Nord til syd Sig natur 4 Under forløbet kigger vi på, hvordan klima varierer rundt om i verden, hvordan forskellige dur og planter er tilpasset livet i forskellige klimaer, og landskaberne i de forskellige klimaer. At eleverne opnår viden om forskellige landskaber, og de tilhørende planter og dyr. At eleverne opnår forståelse af begreber som tempereret klima, subtroper og troper. At eleverne kan skelne mellem vejr og klima. 11

12 Maj Sidespor: Plante vores egen lille køkkenhave Frø, mudder og potter og Sig natur 5 Vi vil som et sidespor plante vores egen lille køkkenhave, når sæsonen er inde. Hvad er en plantes livsbetingelse? Hvordan er planter opbygget og hvordan formeres de? At få fingrene i jord. At være med til at plante noget smukt. At eleverne opnår viden om planters opbygning. At eleverne får et kendskab til planters betydning for fotosyntesen. Værdsættelse af det skønne omkring os, og forstå den lange proces sund mad gennemgår før vi får det endeligt serveret. Juni Skoven Sig natur 5 Under forløbet vil vi undersøge, hvilke typer træer, vi kan finde i skoven, hvilke andre planter, der vokser i skoven, hvad det vil sige, at planter og dyr, indgår i et kredsløb, hvad respiration betyder og hvad der sker med dyr og planter der nedbrydes. At eleverne opnår viden om vigtige livsbetingelser for dyr og planter i en skov. At eleverne lærer flere navne på træer, buske og dyr i skoven at kende. At eleverne får kendskab til sammenhængen mellem fotosyntesen og respirationen. At eleverne opnår viden om hvordan næringssalte genbruges. Vi vil gå på feltarbejde i en skov. Juni: Året der gik Evaluering Vores sidste gang 12