Romsdals Amt. C. NOI 2. Underdanigst Beretning. A: Amtets Landdistrict. Jor dbruget. om Romsdals Arnts oekonomiske Tilstand i Femaaret ;1865.

Transkript

1 C. NO 2. P. Romsdals Amt. Underdanigst Beretning om Romsdals Arnts oekonomiske Tilstand i Femaaret 186 1;1865. A: Amtets Landdistrict. Jor dbruget. Antageligen har dette i Femaaret gaaet jevnt hvonel kun la.ngsomt fremad. Som almindelige Omstændigheder der have bidraget til Jordbrugets Udvikling maa nrevnes den voxende Velstand og tiltagende Oplysning. hvorhos særligen fortj ener at fremhæves den mindre bekostelige Maade og derved lettede Adgang den senere Tids Lovgivning har aabnet til. gjennem offentlig Foranstaltning at fa.. Jordfællesskabet udskiftet. Som Tegn til at en bedre Sands for Jordstellet er vakt i Districtet skal jeg tillade mig at paapege den temmelig vide Udstrækning hvori Almuesmanden har sbgt Jorden udskutet Oprettelsen af Landboforeninger ndskrænkning i V.arbeitnin ~en såmt en stfirre Eftersporgsel og Benyttelse af bedre Agerdyrkningsredskaber. Hvad specielt betræffer Redskaberne skal jeg oplyse at de tidligere benyttede Ploge med. Veltefjæle af Træ Harve med Tinder af Træ og Spader med Blade af jernbeslaaet Træ mere og mere begynde at give Plads for Ploge med jernbeslaaede Veltefjæle. Harve med Tinder samt Spader med Blade af heelt Jern. At Jordstellet bar gjort noget væsentligt Fremskridt i Femaaret kan imicuertid neppe llaastaaes med Rette. Det maa navnligen indrbmmes at de Agerdyrkningsredskaber der i Almindelighed taget. benyttes i Disirictet fremdeles ere af de simplere Slags og at Redskaber tilhbrende et mere udvil<let Jordbrug mn undtagelsesviis forefinde bos den simple Ahnuesmand. Videre maa mau beklage at Vigtigheden af gjennem tilstrækkehg AfgrBftning at bortlede skadeligt Vand ikke har 'Vundet Dogen udbredt Anerkjendelse hos Almuesmanden. Den bedre Sands for Jordstellet aabenbnrer sig forbvrigt fornemmelig i de fra Havet Dlere fjernt liggende Distrieter hvori denne Bedrift er Hovednæring; men Undtagelser fra. denne Regel finder dog ogsa. Sted i enkelte til Havet grændsende Strllg vistnok.f mindre Qmfang hvori lægges for Dagen en rosværdig ver for Jorddyrkningen en Omstændighed der vistnok for en væsellthg Deel forklares ai den tlrre Velstand. Befolkningen der bar vundet op til. Til væsentlige Hindringer for Jordbrugets Fremme og Udvikling i Districtet maa fremdeles regnes foruden Mangel paa Bnskelig ndsigt og Capital det hyppige Jordfælleskab og den Vaokelighed paa mange Steder som Anskaffelsen af bensigtsmæssigt og billigt Gjerdemateriale lægger i Veien for at beskytte J orden mod ndgreb fra Naturens Side bvilket virker til at Eiendommene forblive i et Slags Fællesskab endog elterat de ere formeligen udskiftede deraf. Fremdeles bores Klager fra Gaardbrugerens Side over at det er 5aa vanskeligt at faa Tjenestedrenge og at Mangelen del'paa gjllr det umuligt efter Dnske at faae Jordveien skjbttet og forbedret. det sidstforlbbne Femaar er efter Fogdernes ndberetninger blevet opdyrket af Nyland: i NordmBre Fogderi 623 TBnder Land. i Romsdals Do. 678 i SllndmBre Do. 541} ;1' 8 4'2~: T:::Bnd'e;L~an;d. Arealet af det i næstforrige Periode opdyrkede Land udgjorde efter Beretningen 1851'~ TBnde altsaa noget (gi TBnde) mere end efter Opgaverne i det sidste Femnar; men ligesom Opgaverne neppe ere san. ganske at stole paa saaledes har jeg Grund til at tro ~t L.ndbefolkningen i denne Periode mere end tidligere har lagt Flid paa at forbedre det ældre opdyrkede Jordsmon og det Forbold.t Jordforbedringen mere tager en intensiv end en extensiv Retning bor vistnok betragtes om et glædeligt saalænge ikke Kræfterne tillade i ilnskeligt Omfang at virke i begge Retninger. detheletaget synes Land

2 2 C. No. 2. Romdal Amt. P. manden at være mindre tilb <>ielig til at opdyrke Myr hvoraf Districtet bar saa. stor Overflod. den AnledDing yttrer FogdeD i Romsdal i sin Ddberetning omtrent som folger: En raskere Fremskriden af Nylands Opdyrkning kan neppe vedtes at ville iddtræde saalænge Landmanden ikke mere end hidtil gjennemtrænges af Overbeviisningen om at i LæDgdeD Opdyrkning af Myrland fremfor den stenige og magre Aur og Gruus hvoraf de beldende Liers Jordsmon som oftest bestaar el' fordeelagtigere baade pan. Grund af Myrjordens almiddeligviis storre Ddhold af pladtenærende Stoffe deds lettere DyrkniDg og Drift MyrndtapDiDgens gavd ige Ddftydelse paa de elimatiske Forholde ded opdyrkede Jords storre Evne til form edelst den plane Beliggenhed under vedholdende Torke at bibeholde ded for VegetatioDens Vext fordmne Fugtighed og Gjodning medens de skrinde saddige Lier?er baade ere besværlige og kostbare at dyrke og kostbare og vanskelige at holde vecl Hævd. under 1angvarig 1'1)rke vise en for skarp fremdreven eller endog henvisnende Vegetatian og i stool'kt Regnveir beroves ved det gjennemrislentle Vand en Deel af det tjenlige Jordsmon og det samme paaffirte GjodniDgsstof en Udt.lel.e jeg i det VæsentJige kan tiltræde som faaende Anvendelse paa den storre Deel af Amtsdistrictet Ogsa. i den sidstforlbbne Periode har Opdyrlrningen af NylaDd foregaaet i storst OmfaDg i de fra Havet fj ernere liggende Distrieter. Fremdeles sporer man kun lidt til a.t Landmanden indskrænker sin Fj eldslaat der for en meget stor Deel ikke giver et Udbytte der stoar i Doget rimeligt Forhold ti! den advendte Tid og Omkostning. DeDne AJmuesm'Ddens hærdighed i at fortsætte med nævnte Bedrift om den end er noksaa lidetregningssvarende a.nseer jeg for en stor Ulykke [or Jordbruget idet derved for dette spildes Kræfter som saa bmligen tiltrænges til JordeDs Opdyrkning og ForbedriDg. At et bedre SkjonDe med HeDsyn til Jordstellet haade i dell DYS antydede og i andre HeDseeDder hegynder at faa 1Ddpas bos Landalmuen tror jeg imidlertid som foran antydet fast paa. Amtets Landbrugoskole og Landhuusboldningsselskaber saa Sogneselskaberne der for en Deel kunne betragtes som disses Affodninger have efter min. Formening paatageli' gen lirket dertil. Som forben 'Dtydet har UdskiftniDgen gaaet meget fremad i Femaaret. Forbindelse hel1ded skal jeg stottedde mig til den modtagne Ddberetning fra Fogden i Nordmore oplyse at Ud skiftningen i et enkelt District Surendalen hvor indtil Aaret 1861 de j af BrugeDe laae i Fællessknb i de 3 sidstfor }obne Aar bar havt en saadan Fremgang at de fieste deri væredde Brug nu ere loste fra Fællesskahet. De ajmindelige Sædearter i Districtet ere fremdeles Havre Blandkoro Byg og Potetes hvoraf deo forstnævnte er '80 veduclsæden. Potetesdyrkningen har i F emaaret tiltaget med den forsvindende Frygt for den tidligere saa almindelige Sygelighed ved Frugten Torraaddenhed der rigtignok i Periodens sidste Aar paa fl ere Steder atter lw m tilsyne i en foruroligende Grad. Rug dyrkes fremd eles i ringe Mængde og Hvede fast ikke. Med Dyrkning af Bælgfrugter hal' det neppe i Femaaret gaaet synderlig fremad. almindelig gode Aar antnger jeg i Districtet avles mere afpotetes end der i dette forbruges; hvorimou Amtet i Almindelighed taget hvert Aar til trællger Tilfarsel af Korn hvortil i meget frngtbnre Anr Behovet dog vil indskrænke sig til en reen Uhetydelighed ja enl{elte Distrieter ville i saadanne endog avle Noget til.!fllændelse. 1 middels gode Anr {Ol'mener Fogden i Romsdal at der til hans District judferes en ti a 700 Tonder Korn især Byg; Fogden i Nor~mijre antnger at i saadaoue Anr Surend l og Rin dal vil have en Avling af Korn der afgiver Naget til Udforsel at Girnnæs og 11na det Nærmeste ogsaa Stnngviks Kornavling vil afgive det Tilstrækkelige til Behovet medens folgende Distrieter vil tiltrænge en Sundal og Oxendal af eire. Tbingvold FOrS)lliug : 100 Toneler Qværnæs 500 Edo 1000 a 1500 Aure 700 Den modt.gne ndberetning fra Fogden i Sondmore indeholder ingen Oplysning Olll hvorvidt dette Districts Avling ar Korn under almid dejige F orholde er tilstrækkeligt for Behovet hvorimod det antages a.t fremga.a af Lensmændenes Beretnin ger at Avliugen i Harham UlfsteeD og Orskoug i gode Aar er nogedlunde ti!strækkelig for Behovet mededs i amindelige Aar folgende Distrieter tiltrænge ed aarlig Tilforsel: SUDelveD af eirea 800 Tomler. Volden 2 a 3000 VanelveD 800 Hjorundfj ord Dahle 1000 a 1500 Hvad Kornforsyning ndenfra Hero med Sando Borgund og Skoue tiltrænge i almindelig gode Aar udtale vedkommende Lensmrend sig ikke directe om; efter ndberetningerne skulle imidjertid Distrieterne i det forlobne Femaar gjennemsnitlig pr. Aar have forbrugt af fremmed Korn : Hero med Snudo omtrent BorguDd Skoue 3000 TaDder

3 P. Romsdals Amt. C. No. 2. ndberetningen fr. Fogden Nordmore meddeles falgende Opgave: Forholdet i Fold samt Udsæden pr. Maal. Rug. Byg. BLkorn 1 Havre. Sundal og Oxendal 5~ 8 7 Tliingvolcl '. ( Gimnæs 8 7 Qærnæs 11 9 Edo 6 Aure 8 8 Halse og StangYik Surendal og Rindal Fogden i Romsdal opgiver i sin Beretning: at Udsæden pr. Maal Jord i hans District gjennemsnitlig udgjor: af Havre 4 Skjæpper Byg. Rug. Blandkorn Potetes. 2 a 2k Tonde. Sidstnævnte Foged bemærker derhos at der efter de ham meddelte Beretninger finder en stor F orskjel Sted mellem Potetesudsæden pr. Maal i de lorskjellige Distrieter og remhæver derhos speeiet at medens den gjelluemsnithge Udsæd pr. Maal i Volds Thinglag skal udgiore 3 Tander sanledes k.1 Udsæden i Akero og Bod kun udgiore l! Tallde. At et lignende Forhold finder Sted i Nordmore fremgaar al den foranstaaende Opgave. der udviser at man i Sundal Oxendal Surelldal og Foldighed. Ulfsteen Harham Borgund Skoue Orskaug Hjorundfjol'd ;; 4! 4 Volden 8 G 4 Dahle (j 6 Sunelven 7 J 4& 4k!folge dellne Opg.ve er saaledes Udæden pr.!{aa! af Potetes luldkommen saa lorskjellig paa SandmOre som i de andre Amtets Fogderier. Til Kornets Aftæl'skning komme Tærskem8.skin~ r i Almindelighed drevne med Vandkraft. mere og mere i Brug hvorved selvfolgcligen spares megen Ha.ndkralt hvilket er til tor Fordel fal' et District som Romsdal hvor man derpaa hal' saadan Mangel. Noget Forhold mellem Ager og Englandets Udstl'ækning seer jeg mig ikke istand til at opgive t 6 7 Potete. Rug. Byg. Bl.korn.\ Havre. Poteles. 8! Td. t Td. Td. t Td. 3 Td. 8 l n 2~ 7 l. l k ~ k' & li 6i } ~ 8 T\ <6 t 3 4 Rinda! af Potete. bruger at udsætte paa Maal 3 Tander medens m.n i Edo Halse og Stangvik af samme Rodfrugt paa Maal kun udætter det Halve. Romsdals Fogderi angives Foldigheden i almindelige Aatinger som finger: Havre. Byg. 6 a 7. 7 a 11. Blandkorn. 7 a 9. Rug 6a 8. Potetes. 8 a 9. Om Foldigheden og Udsæden pl'. Maal giver lndberetningen fra Fogden i SandmOre ingen Oplysuing hvorimod det fremgaar al Lensmændenes Opgaver og Oplysninger jeg p.a anden Maade har erhvervet at samme udgjør : Udæd pr. Maal. Hvede. Rug. Byg. Bl.korn 1 Havre. Potetes. Hvede. Rug. Byg. Bl.korn. Havre. Potetes. 1 Vanelven ;; 4 a Td. Td. ttd. ~Td. itd. 2Td. Hero ogsando } 3. 1~ 10 ~ ~ 1 2! 10.. < in ~ 4 6 ~ 4 Hi.. 8 ~..! 2~ 6 k ~ ~ k 7 3 t ~ ~ Som ogsaa bemærket af Fogden i Romsdal og al flere Lensmænd ere lorholdsvils kun faa Gaarde ordentlig opmaalte Englandet ligger for eu stol' Deel spredt og bevoxet med Kr.tskav ruedens pao. den anden Side Agrene ligge i oftere nregehnæssige Teige; hertil kommer at Begrebet her i Districtet om hvad der er at hem'egne til England hvortil for en meget stor Deel benyttes Strækninger som man i mere veldyrkede Egue vilde benævne Udmark eller Havnegangmark er meget ubestemt og vagt. Flere Lellsmænd h.ve vistnok umalt sig om beromltandlede Forhold; men ligesom jeg b.r tiden Tiltro 1*

4 4 C. No. 2. Romsdal Amt. p. til deres Opgaver i dette Stykke saaledes nærer jeg endog MistaDke om at enkelte Lensmænd til England kun bave henfort den dyrkede Mark der ikke benyttes til Ager medens Andre dertil ogsaa have henregnet Skovslaatterne. Femaarsperioden har Avlingen af Korn igjennemsnit været mindre god og paa Grund deral har Districtet tiltrængt megen TillOrsel deral. Heller ikke Potetesavlingen har i Perioden været tilfredsstillende hvorimod der paa Hoavlingen i det Hele ikke har været at klage. Liin og Hamp dyrkes hist og her omkring i Districtet men Avlingen er a.f ringe Betydenbed. Liindyrkningen skal forovrigt have tiltaget iaf.ld i Sureuda! og Rindal pa. Grund ar den senere '!'ids hoie Bomuldspriser. Humleavlen er fremdeles al liden Betydenhed; i nedre Surendal skal imidlertid avles en Deel til Udforsel.. Havedyrk ningen har i Femaarsperioden havt liden Fremgang ; imidlertid ere paa ikke saa fa. Steder anlagte Frugthaver. Avliegen a.f Kaalrabi GulrOdder o. A d. cr Mist riege; jeg troer dog at Dyrkningen demf er i Tiltagende. Turnips dyrkes med Held ; antagelig vil Dyrkningen deraf i Tidernes LOb blive almiddeligere end den for Tiden el'. Forholdet mellem Eiendoms og Leilændingsgods er efter de medffilgende Opgaver; Brug som drives af Eieren selv: L cilændingsbrug ; Matr.Skyld. Matr.Skyld. Brug. Daler. Ort. Skill. Brug. Daler. Ort. Skill. Nordmore Romsdal Sondrnore Af en Samme~ligning med den tilsvarende Opgave del' medfulgte min forrige Femaarsberetning fremgaar at i det nys forlobue Femaar Antalet af Eiendomsbl1lg i Amtsdistrietet er fo r~ge t (med 742) og at af Leilændingsbrug lu haves j 7 mindre end ved Udgangen af forrige Periode. Periodens Lob ere efter Opgaver meddelte af Sorenskriverne thinglæste Udskiftniugsforretningcr: i Nordmore. miudelige : 14 offentlige ; j 7 i Romsdal i Nordre Sondmol'e i Sondre SOndmore. i 9 19 Ved offentlige F on etnieger er i PeJiodens Lob ndskiftet Jord af Skyld 12 a 1300 Daler. De mindelige Udskiftninger ere vistnok i Regelen hoist ufuldstændige hvorhos bemærkes at i Sorenskrivernes Opgaver ere blandt mindelige 'udskiftninger optagnc fl ere Forretninger. der nærmest angane Grændsercgulering. Fæ.driften. Nogcp væsentlig i det Store gaaende Forbedring af Qvægstellet er neupe inøtraadt i Femaaret men hist og her mærker man dog Spor til en va~gn ende bedre Sands derfor. HVorvel Sulteiådning r af Kreaturerne om Vinteren endnn er almindelig i Amtsdistrietet gives dog enkelte Strog hvoji mau har begyndt at iudskrænke sine Besætnieger og ved Siden deraf for en stor Deel opbort med Vaarbeitningen. Videre vises om end mn enkeltviis en storre Omhue end tidligere i Valg af Avlsdyr og Opdræt af Kalve. Som et lovende Tegn kan ogsa. anfores at den senere Tids fra Nyt af opforte Qvægstalde gjores langt rummeligere og lysere end de ældre. Til et enleltdistriet Volden i Sondmore er til Qvægracens Forbedring indfort endeel Thelemarkskjor hvorhos man i flere Districtel' til Faareracens Forædling hal' anskaffet sig engelke Faar Caf Baekface og Cheviotracell.) Paa en O i Veo Thieglag. holdes ved Foranstaltnieg ar Romsdals praetiske Landhuusholdningsselskab en Stmnbjord Faar af sidstnævnte Race. Til Udryddelse af den blandt Faarene tidligere meget udbr edte Skabsyge er virket kraftigen i den forlobne F emaarsperiode Baa at nu storre Strog saagodtsom ganske ere befriede for Plagen. Stijrst Opsving formenes Fædriften at have taget i de inure Distrieter af Nordmore. Ahnindelighed taget formenes Qvægstellet at staae mere tildage i de til Havet grændsendc Distrieter hvilket formeent Hg nærmest forklares deraf at Befolkningen deri hovedsageligen har sin Opmærksomhed henvendt paa Fiskeriet. Holdet af Gj eder har altaget i Femaarsprrioden undt.gen i enkelte Districter især af Såndmore. Med Behandlingen af de.lmindelige Prodn.ter af Qvæget tror jeg det fremdeles gaar Naget fremad til det Bedre. Forholdet mellem Melkehiar og den Ovrige Hornqvægbesætning (saakaldte Letkjor) angives Mist forsl;jelligt som 3 ; l 3 ; 2 2; l ja som 1; l. Hvad det almindelige Forhold er seer jeg mig ilke istand til at opgivc. Det gjennemsnitlige Melkeud bytte af en Ko i eet Aar kan formeentlig anslaaes til en 7 a 800 Potter men skal i enkelte Distrieter paa Gl1lnd af Knapfodringen gaa ned til det H.lve. En enkelt Lensmand ansætter en~og Udbyttet i hans Distriet der forovrigt har en daarlig Sommerh'n til kun lidt over 300 Potter og jcg troer gjerne det ei er storre. l flere Strog ar Amtsdistrictet sees eudnu den enfoldige Tro d)bt rodfæ.tet at det er regningssvarende at fodre saamange Kreature Vinteren over som pa. nogen Maade mnligt og F~l gen dernf er den at Dyrene s11ltes i en ganske utrolig Grad og den videre at de om Vinteren melke saagodtsom ntet og at endog en stol' Decl af Sommeren gaar hen fdrend de vinde Huld og give noget Udb)'tte at tale om. Af Potter Mejk antages i Almindeligheil at produeeres omtrent q Vog Smor q Vog Ost og l ~ Tonde Syre. Smor og Osteafkastningen af en Ko angives forovrigt hoist forsl<jelligt i enkelte Distrieter til 2 Vog SmOr og 2 Vog Ost i andre kun til 2 B~ Sm or og i: a l Vog simpel Ost C værd 2 Skill. pr. :Mark). Melken benyttes af Almuen for storste Delen i sunr Tilstand som Suul til Grod der iafald i de fl este Distrieter ndgjor Bondens daglige Kost. Ved Ostetillavningen erholdes en Deel Syre deropblandet! med Vand forbruges til Drikke.

5 P. Romsdals Amt. C. No Forholdet mellem Besretning og Avling af Korn og Potetes er saa hoist forsl{jelligt at man vanskeligen kan a.ngive noget som det normale. Forskjellen forklares letteligen deraf at Qvægholdet vresentligen.fuænger af Skov og Fjeldslaotternes Udstrækning og Godbed ligesom nf Havnegangenes Til. strrekkelighed og Besk.ffenhed; medens Korn og Potetesavlingen for en væsentlig Dee] afhænger af ganske andre Forholde. Fogden i Romsdal formener at vedkommende Forhold gjennemsnitlig: kan ansættes saaledes at pan en Gaard med omtrent 2 Dal ers Skyld holdes l a 2 Reste oftest kun l 6 a 8 Sti. Hornqvæg og Stkr. Faar samt avles omtrent 40 Tonder Havre og ligesa.meget Potetes. En af Lensmændene paa. Son dm ore yttrer i sin Beretning at der i hans District paa en Ga.rd med l Hest 10 Storfæ 80 Sma.fæ og l Sviin i Almindelighed vil avles omkring 30 Tander Korn og 20 Tander P otetes. De fl este of Amtets indre Distrieter.fuænder ikke ubetydeligt af Fedevarer og Skind. Af disse Artikler ga. det Meste til Amtets KjObstæder ' men cn Deel ogsaa til Kjlibstæder udenfor Amtet saasom til Christiania Stavanger Bergen og 'fhrondhjem. Eu Decl Sm6r afsættes ogsaa af de andre til de yttre til Havet grændsende Distrieter. Afkastningell af Fanr angives hoist forshjehigt: medens man i enkelte Distrieter regner at et Faar igjennemsnit giver omkring 8 Mærkel' md anslaaes Udbyttet i andre kun til 2 a 3 Mark. Til Forbedring af Heste.. len er gjort saare idet i det forlobne Qninquenllium; heller ikke tror jeg der i Perioden er gjort stort til nt forædle Svillel'aCen. Udforsleu fr. Amtet af Heste formenes at iniskrænke sig til en Ubetydelighed. Reensdyr holdes ikke længere her i Districtet. Prisen varierer for Heste. fra 1050 Spdlr. paa Storfæ fra 818 Spdlr. paa Sauer fra 12 Spdlr. og paa Gjeder fra 13 Spellr. Som Middelspriis kan maaske regnes paa Heste ca. 25 Spdlr. paa Melkekjor (der snart skulle bære) 12 Spdlr. paa Sauer 6 Ort og paa Gjeder l ~ Spdlr. Skovdrift. Af Naaleskov flndes der nu kun Rester af mindre Betydenhed og dct i det Hele taget alene i de indre Districter og den bestaa.r som i min forrige ndberetning oplyst hovedsageligen af Forru. Kun fra enkelte Distrieter i Romsdal og Nordmore udfores Last der gaar til Udlandet. Fra alle vedkommende Distrlcter hores Klage over at Skoven ved forceret Hugst fortyndes mere og mere ; kull undtagelsesviis behandles den med Omhu. Som Bygder hvori eudun bo.ves Naaleskov over eget Behov fortj ene form eentlig kun at nævlles: a. i Nordrnore : Surendalen Rindal Stangvik Halse og Thiugvold. 1J. i Romsdal : Bolsu Næsset Veo og Vestnæs c. i Son dm ore : Skoue. De fleste Districter have endnu tilstrækkelig LOvskov for Behovet ja. ma.nge endog Overflod de111aa medeus nagle saasom Sund og Bod i Romsdals Fogderi og paa Sandmore Hero Ulfsteeu Borgund Harham Vanelven ha.ve stor Mangel derpaa. de skovlose Distrieter haves i Almindelighed det Tilstrækkelige af Brændetorv ; men i enkelte Strog er der ogsab fthelig Mangel der11aa saa at Beboerne til Brændemateria.le for en stor Deel maa hjelpe sig med Ener Lyng og Rodder opgravne of Myrland der engang h.r havt Bestand af Furruskov. Lovskoven bestaar som i ruin forrige Beretning oplyst hovedsageligen af Birk Or og Hassel hvoraf de 2 forste Sorter fornemmelig benyttes til Brændsel. Af Birken vindes forovrigt et ikke ubetydeligt Qvantum Næver og Bark. Af Hasselskoven erholdes endeel Baandstnger hvorhos den i enkelte Distrieter afgiyer en Deel Nodder til Afsætning hvilket især gjælder om Ekesdalen i Næsset hvorfra efter F ogdens Opgivende i gode A.r afsættes omkring eu 100 Tonder a 5 a 6 Spdlr. og derover pr. Tonde. Af FUTuslwven produeeres til Afsætning især Bord og Planker. Lasten er af god Bonitet men i Alrnindelighed af korte Længder; den gaar foruden til de Distrieter tuden Amtet der mangle tilstrækkelig Naaleskov til Amtets KjObstæder og for en Deel til Bergen. Tondestav udfores i stor Mængde; ogsaa deraf gaar en Deel til Bergen. Af Furruskoveu men dog fornemmelig af Lovskoven (Birken) produceres betydelige Qvanta Brænde~ee d til Afsætning især til Kjobstæderne inden Amtet. Kul og 'fjære tilvirb:es af Landmanden i ringe Mængdc og neppe nok for Behovet. Af Saugbrug llaves: i Nordmore i Romsdal. 125 og 40. Sondmore!Javdes deraf ved Udgangen af uæstforrige Femaarsperiode 29. Hvorvidt Antallet senere er fol'ijget ell er formindsket kan jeg paa Grund af manglende Oplysuiuger ikke meddele. De fleste Sauge inden Amtsdistrictet ere ubetydelige FloDlsauge der drives af Folk som ved Siden af Skuren befatte sig med audre Sysler hvorfor ingen paalidelig Opgave kan meddeles over Antallet af de Arbeidere som derved fiode Beskjæftigelse. Af betydeligere Saugbrug havdes i Districtet ved Udgangen af 1865 kuns 2de nemlig en Maskinsaug i Sundal hvor ved opskjæres omkring 400 Tylter Tlimmer og en Maskinsaug i Stangvik der beskjæftiger en Mester og i Sommerens 1 ste Halvdeel 16 men den!ivrige Deel af Aaret kun 8 faste Ar beidere. Ved dette sidste Brug opskjæres aarligeu ca. 12 a 1300 Tylter Tommer. Det forstnævnte Brug i SUllcld.len vil.utagelig blive nedlagt. Efter Opgave fra Fogden i Nordmlire er i dette District almindelig Priis paa Planker fra l Spdlr. 96 Skill. til 2 Spdlr. 60 Skill. pr. TyU paa Bord pr. Tylt 3 Ort Ved af Furm

6 6 C. No. 2. Romsdals A.mt. P. og Birk halv Alens Længde respective 4 a. 5 Ort og n a 7 Ort Tjære 3 Spdlr. pr. T5nde. Romsdal er Prisen p Bord 4 Alens Længde 6 a 7 brede 1 tykke pr. Tylt 72 Skill ~ 1 Spd. Planker 3 tykke 8 brede af Længde illdtil 10 Fod 21 Skill. pr. Fod stlirre Længde 3 Skill.; Skibsplanker dog naget hoiere. Tlindestav betalt med 60 Skill. pr. stort Hundrede og Brændeveed med 5 a 6 Ort pl'. Favn 1 Alens Furrnved og kalens Birkeved. Skalle det eneste District paa Sijnclmol'e. der har Skoy ar nogen Betydenhed er Prisen opgivet saaledes : Skanter eller Spærrer 4. a 5 Tap og 6 a 7 Alen lange fra 8 Ort til 2 Spd pr. Tylt. Hunst5mmer 9 a 10 Top efter 1 Spd. pr. Alen. Bord 4 Alen lange 1 tykke og 6 a S brede a 4 Ort pr. Tylt 5 a 6 Alen langepr. Tylt 1 ~ Spdlr. Brændeveed ar Birk l Alens Længrle fra fl Ort til 2 Spd. pr. Favn. Fiskeriet. Amtets vigtigste Fiskeri el' Vaartorske ener Skreifisket Sommer og V.arsildfisket og Seifisket. Forovrigt fiskes ioden Districtet som ogsaa i rnin forrige Beretning bemærket endeel Lange Kveite Flyndre Somme.rtorsk Lax Hummer m. M. Skreifislet har i sidstforobnc Femaar tiltaget i temmelig betydelig Grad især ved at drage til sig flere Kræfter fra de indre Distrieter. Hovedsageli gen deltage dog endnu Beboerne af disse Di. strieter i Fisket kull som L eieknrle; mon det er neppe Dagen Tvivl om at tle foruu sat at F isket en Tid vedblivende slaar til og at de nu gjælclende hoie Fiskepriser blive stanende. mere og mere ville l\omme til at tage Deel deri med egen Udrustning af Baade og B5rnskab. For Befolkningen i de yttl'e Distrieter der drive Fiskeri som Hovednæring. spiller Skreifisket der almindeligvils begyn. der i sidste Ha.lvdeel af Januar og vedvarer til Begyndeisen a.f April} den storste Rolle især med Hensyn til} at det er a.anist. Det hal' i Femaarsperioden igjennemsnit slaaet godt til og} 11aa Grund af hoie Priser pan Klipfisli:} Rogn og Trau} været meget iu dbringende. Priserne for Tilvirkeren har i Femaal'et varier et} pall Klipfisk fra l Spd. lige til l Spd. 66 Skill. pr. Vog p Tran fra 11 til 20 Slldh. pr. Tonde og paa Rogn fr. 4 til 6 Spdr. pr. Tunde. Med Hensyn til Udbyttet i Perioden.f heromhandlede Fiske have Fogderue i Nordmore og Romsdal meddelt følgende Opgaver : Nor dmø r e. A. For Edii. Anto.l Fisk i Va Tønder Tønder Brutto ~ Værdi. Mandskab. Baadlng. getal Tmo. Rogn. F isk. Tran. Rogn. Spd. Spd. Sk. Spd B B B BJ U G4 Tilsammen efter G Stkr. Fisk pr. Vog Stkr Samlet Bruttoværdi Spd. B. F or Qværnæs. Antal Fisk i Maudskab. vo Tønder Tønder af Bruttoværdi Bandlag. getal. Tran. Rogn. tilsammen G Spd ~ !1l1i ;0 70'> :; U40 186:; B A :l 221n31 Rednceret til Antal Fisk a pr. Vog li StkT Str. Middeltallet udgjor sauledes for Edo Baadlag H6 landskab 1940; for Qværnæs Baadlag 2 15 Mandsk

7 P. Romsdals Amt. C. No Ro msdal. Antal Antal Fisken er udbragt til Antal Fisk. Baade. Fiskere. Klipfisk. Tran. Rogn. Samlet Vrerdi Voger. 433:T<1r. 433 Tdr Spd ' :; Totalfangst af Skrei i Femn.ret ~ U Stlrr. Total Pengeværdi Spd. Fo more at i Fisket kostning Sondmøre og de medfolgende Beretninger fril dette Districts Lensmælld levere heller iutet fuldt brugbart Material e til Af fattese af en saadan. rb indelse med endeel Fiskere h1orh05 han udtajer den FOl'meuillg at der som Omved Udrustning og Slit.ge paa Bornskab mao. fradra. sin Opgave oplser Fogden i Nordfra sondre Tbrondhjems Amt deltage ges for Garnfiskernes Vedkommende.} Deelog fol Lmefiskerne t Dee} af bvad Productet udbringes til. Nogen tilsvarende Opgave er ikl<e meddelt af Fogden i Distriet Aar. Torsk. HerO Voger '\ Volden 1861 ~ :17:; Vanelven ; 1863 < 1864 ~ Borgund 1861 U Orskong gjeunem snitlig. Harbarn Ulfsteen Hjorundfjord n able gjennem snitlig 187~ Nedellstaaentle Opgave der er et Uddrag nf Le lsmændenes Beretnlllger er san fnldstændlg som Jeg efter Omstændighederne seer mig istand til at meddele den: Tran. Rogn. Væl'di. 787 Tonder. U 12 TOnder Spd. 48U :wo : _ = : : ; : ; = 36 = ' 86 2~ OUO U ' i :; :J Tdr. Lever Spd. 24/ = 340

8 8 C. No. 2. Romsdal Amt. P. Hvor hoit Almuen vnrderer det heromhandlede Fiske frem Saar klarligen ai den hme Roerslon der ydes Leiefolk i hvilken Henseende Fogden i Sondmore oplyser at LOnnen i det sidste Aar i hans District har steget pr. MilDd til 36 Spdlr. uden Kost og til 26 Spdlr. med Kost. Vaarsildfiskeriet foregaar nutildags kun paa det til Vanelven og Hero stodende Hav. Det har i Femaaret viist sig aarvist idet Silden til samme Tid pan Aaret har sogt hen til de samme Gydeplade. Gjennemsnit kan Udbyttet regnes til TOnder om A.ret. Fra mange Egne i Districtet soges nu hen til dette Fiske der forst i den senere Tid rct bar draget Opmærksomheden til sig og som man regner paa vil ulleler gunstige Veirforholdc l.unne blive ar megen Betydenhed. Ved at omtale Vaarsildfiskeriet skal ieg forresten oplyse at der i 1864 og 1865 og.især i det fbrstuævnte Aar veu Juletider viste sig storre Masser af Sild ved Havkysterne af Nordrnore og Romsdalen men at ubeldige Veirforbolde bevirkede at deraf kun blev fanget en Ubetydelighed. Denne Silu var ar en god Qvalitet; der hersker forresten i Districtet delte Meninger om til hvilken Sort den er at benregae idet Nogl e mene. at den er den almindelige Vaarsild som den skal ligne i Ydre naar kun undtages at den er mindre medens Andre paastaae den maa henfores til en egen fra den almindelige Vaar og Sommersild forskjellig Sort. Man har her i Distric_ tet god Forbaabning om at denne Sild 'vedblivende vil stode til Kysten. Gjor den det og i samme Mængde som i de 2de l1ævnte Anr 'Vil nu da man er forberedt paa dens Komme Fangsten deraf blive af tor Betydenhed forudsat Veiret ikke lægger altfor store Hindringer i Veien for samme. Sommersildfiskeriet er ikke aarvist i naget engere District. Det bar paa flere Steder slaaet godt til i Femaaret og hal' paa Grund af de hoie Priser der undertiden har gaact op til 5 a 6 Sp dr pr. Tonde los været meget indbringende for Almuen. Mindst beluigt hnr i Perioden dette Fiske været i Nordmore. Til O}llysning om Udbyttet i det forlobue Femaar ai heromhandlede Fiskeri nmedregnet bvad der er forbmg t i Distric 'tet har Fogden i Nordmore leveret folgende Opgave: r. Aure. Edo. Qværnæs. Tdr. Værdi. Tdr. Værdi. Tdr. Værdi } Tur. Gimnæs. Stangvik. Surendal. Værdi. Tdr. Værdi. Værdi. Tdr alt Tonder til Værdi Spdlr. bvoraf p.a 1862 allene Tonder til Spdlr. eller omtrent Spd. mindre end anslaaet for uet forega.ende 5 Aars Skifte. F ogden i Romsdal regner den ndtægt som Sommersildfiskeriet i Femaaret har in dbragt Fogderiets Abuue til mindst Spdlr. foruden hv.d der er medg et til Husholdningerne hvilket af bam ansættes til 5. af Fangsten en Ansættelsc der efter min Mening er meget for lav; vel forbruges i Ditricterne idetheletaget kun Sild af ringere Qvaitet men ar saadan dog i storre Masser. Fogden i SundmOre meddeler i sin Beretning ingen speeiel Oplysning om Udbyttet i Perioden af Sommersildfiskeriet i hans Distriet. Af Leusmændenes Beretninger har ieg uddmget folgende vistuok meget ufuldstændige Opsave: TOnuer Værdi. Orskoug Tdr Spd Ulfsteen kke o}lgivet. Vanelven kke opgivet mislykket. Van elven Spd Hjorundfjord. kke opgivet. Sunelv~n 1861.~ ntet Tdr. 280 Spd. Dahle kke opgivet Harham kke opgivet. Hero Borgund 1862' ubetydeligt nogle tusiude Tdr. 1864' O. 5 Spd pr. Lod.

9 P. Romsdals Amt. C. No Skoue ubetydeligt ( 4050 Spd. pr. Lod \ Sommersildfiskeriet bringer vistnok endeel Penge iod men jeg anseer det dog tvivlsomt om Deeltagerne deri i Gjennemsmt have Dagen Fortjeneste deraf; de Redskaber der bruges ved dette Fiskei ere tildeels kostbare i hvilken Henseende bemærkes at Notbruget i den senere Tid har tiltaget i en ganske mærkelig Gra.d og hvad der især man komme i Betragtning Fiskeriet berbver ndhostnillgen. paa hvis travleste Tid det i Regelen forefalder mange fornodne Kræfter. Meget ofte ialfald er det Tilfældet at alene det Tab Vedkommencle pa. Grund af Fiskeriet lide ved ikke at faa sin Avling betimeligen indbjerget overstiger den modsvarende Pengegennst de have af dette. Udbyttet i Perioden af S.ltvandsfiskeriet udenfor Skreiog Sildefiskeriet kan jeg paa Grund af manglende Materi.lier ikke.nsætte til bestemt Værdi. Antagelig har Seifisket igjennemsnit slaaet mindre godt til i den forlobne Femaarsperiode hvorimod i denne det saakaldte Bankfiskeri der forovrigt hovedsageligen har været dre.ot ved Udrustning fra Aalesund har taget betydeligt Opsving. Det inden Districtet faldende Hummer og Ostersfiske' i indbringer neppe Almuen store Summer. At ialfald Ostersfiskeriet ved omhyggelig Behandling af Baokerne kunde blie af Betydeohed for Districtet er vist ikke at tyivle OD. Nogen væsentlig Forandring vides ikke i Femaaret at yære indfor t med Hensyn til Fiskens Tilvirkning eller dens Fangst. Lax fanges det hele Amt over saayel langs Kysten som i de stolte Elve. Udbyttet ar Laxefiskeriet er ikke san ringe; den st()rste F angst falder i Nordmore hvor Fogden antager der i de sidste 5 Aar er fisket: Snndal 1600 Vog Thingvold 700 Gimnæs 400 Aure 730 Sureodal 1000 Stangvik og Halse Vog alts omtrent 500 Vog mindre end efter forrige Beretning. Tilsvarende Opgaver for de andre Fogderier seer jeg mig ikke istand til.t meddele. Forovrigt oplyser Fogden i Romsdal at Districtets vigtigste Laxefiskerier Raumaelvens og Erisfj ordelvens efe bortforpagtede til Englændere det forstnævnte for 329 Spd'. og det sidstnævnte for 390 Spd. om Aaret. P a~ de fleste Steder i Disttictet klages over Laxefallgstens aarlige Aftagen. Femaarsperioden ere gjorte Bere Forsog med kunstig Formerese af Lax meo idetbeletaget med ringe Held. samme Periode ere flere Fiskefredningsforeniuger oprettede nemlig i Romsdalen : Raumaelvens samt Erisfj ordelvens og i Nordmiire : Sundalselvens og Lilledalselvens samt Surendols Sliia og Bæverfjordelveos. Maaden at fange Lax paa er saavidt vides ikke foregaaet nogen Forandring i Femaarsperioden uden i Elve der ere bortforp.gtede til Englændere; disse fiske alene med Stang og Flue. 1jergvlrksdrift. Districtet drives intet Bjergværk; paa flere Mahnanvisninger hvoraf nagle pan. Jernmalm ansees lovende er i den senere Tid tagen Skjærpeseddel. Fabrikker. Fremdeles er det Tilfældet at i Amtsdistrictet b:un find.. faa Anlæg der fortjene Navn af Fabrikker. Halse pan. Nordmore haves en Træolief~brik hvorved aarhgen skal produceres ca. 650 Tonder Træolie og Tjære. Qværnæs i samme Fogderi fin des et storre Olbryggeri. Romsdal haves 3 Teglværker hvoraf 2 i Gryten og 1 i Veo hvorbos i sidstnævnte Præstegjeld ogsaa haves et Kalkbrænderi der antageligen drevet med Kraft vilde blive meget indbringende for Eieren da den Kalk der vindes deraf er nf fortrinlig Godhed. Den i min forrige Beretning omhandlede Pulvergjiidningsfabrik i Bolso drives ikk~ læ~g ere. Væveriet og Farveriet i Borgund p Slindmlire er fremdeles i Virksombed ; det sysselsætter for Tiden 2 Mestere og 50 a 60 Arbeidere og llroducerer aarligen Varer til en gjennemsllitlig Værdi af Spdlr. Productet afsættes efter vedkommende Lensmnnds Opgivende for en Deel til Sverige men g.ar dog for storste Delen til Kjlibstæder inden Riget. sidstnævnte Pdstegjeld haves l Olbryggeri og 2 Reeb. slagerbaner. Teglbrænderiet i Sokelven har ikke været i Drift i Periodens sidste Aar. J Volden haves fremdeles et Bogtrykkeri. Paa mange Steder i Districtet haves Kornmoller men kun faa af disse ere af nogen Betydenbed. Fremdeles er det Tilfældet at i Districtet ikke findes noget Brændevlinsbrænderi. Binæringer. Huusfliden antages omtrent at stall. paa samme Fod som ved forrige Periodes Udgang. detheletaget fabrikeres i Hjemmet de til Familiens Bebov fornodne Gang og Sengklæder. Fra fl ere Thinglage.fsættes endeel Vadmel og Værken. Prisen paa Vadmel er i Femaaret steget til 48 Skill. og derover pr. Alen. Den Uld der benyttes til hjemvirkede Tliier antages udelukkende at være hjemmeavlet medens indkjlibt Maskingaru for meste Delen ialfald benyttes til Vævning af Bomuldsvarer. de Districter hvorfra drives Fiskeri bindes de fornodne Fiskegarn og for eo Deel spindes ogsaa Traaden dertil. Det simplere Bohave ligesom Gaardsredskaber forfærdiger i Regelen hver Bonde selv 2

10 10 C. Nb. 2. Romsdals Amt. ForOvrigt gives i hvert Thinglag Haandværkere s3asom Snedkere TOmmermænd Skomagire Skræddere der reise om fra Huus til Huus. De der drive Smedeprofessionen som Haandværk arbeide i Regelen kun i eget Hjem. l de Distrieter der have N.aleskov ar nogen Betydenhed f.brikeres en Mængde Stav til Sildetfinder ligesom ogsaa for en stor Deel selve Tonderne. Fogden i Nordmore oplyser at rnau i SUl'endal og Stangvik er begyndt med at levere Tondestav ar Birk og Ol'. Opal'beidelse af Kasser til Forsendelse af KJillfisk foregaar SRavidt jeg veed kun for en ganske ringe Deel i Landdistrietet: enkelte Distrieter forsaavidt fortjener ruaaske især at nævnes Næsset i Romsdal danner Forfærdigelsen ar Tilndeba.nd en ikke ubetydelig Gjenstand for Huusfliden. Paa flere Steder tilvirkes Potaske ; m Oll antageligen har Tilvirkningen deraf aftaget meget i den senere Tid. l Vestnæs Romsdals Fogderi drives lidt Skibsbyggeri; som det synes er denne 'Virksomhed i Tiltagende inden Thinglaget. Fogden oplyser at der er bygget i idste Periode: 1 Skonnert drægtig. 25~ Com.Læster 4 Slupper tilsam. 9q 1 Jagt 32 2 Skoiter 37 1 Galeajagt 33 hvorhos han bemærker at man ved Femaarets Slutning næsten havde færdigt Skroget ar et torre Skib paa omtrent 120 Læster der bygges for et Handelshuu. i Bergen. De byggede Fa.rtoier der samtlige have været af Fun'u roses for deres Soliditet smukke Construetion og gode Seilads. Arbeidsstokken angives ar Fogden til 16 fr 20 Mand og DaglOnnen til omkring 60 Skill. Nordm/:'Jre er efter Beretning fro. Fogden i Femaaret bygget 10 Fart5ier med en samlet Drægtighed af 80 Com. Læster nemlig : Thingvold 1 drægtig 12 Læster. Qværnæs 1 6 Stangvik 6 50 i Halse 2 12 l Sunelven paa SBndmore er i Femaaret bygget 3 JagtfartOier hvert af omtrent 4 a 500 T5nders Drægtighed. Baadbyggeri drives i aue Amtets Fogderier men især pan Nordmore og Sondmore. Som oplyt i min forrige Beretning indskrænl<el' Jagten sig hovedageligen til Fuglevildt samt Harer horhos aarligen fældes endeel Bjorne Ulve Gauper Ræve Sælhunde addere og Reen. At tilf51ge den Kongelige Resolution ar 31te Decbr Jagt paa Hjort saagodtsom ganske vii opbore i et Tidsrum af 5 Aar fra og med 1865 har jeg fundet her 'at burde berore' denn~ Resolution udvider nemlig for Amtsdistrietets Vedkom_ mende Fredningstiden for Hjort i nævnte Tidsrom til det hele Aar. ' Antallet af Landhandlere og Gjæstgi.ere i Amtet udgjorde ved Udgangen af 1865: i Nordm5re 8 i Romsdal 8 og i Sondm5re 20. Derhos hayes i Nordmore 10 Handelsmænd der dnve Forretninger efter Bevillinger udfærdigede i Overensstemmelse med Lov of 28de September Hovedgjenstandene for Udf5rsel er tidligere omhandlet. Hovedmassen af den vigtigste Fiskevarer Sild og Fisk med Tran og Rogn goal' til indenrigske Kjobstæder og udskibes for en stol' Deel derfra til UUandet. Handel med Varer hvis Omsætning er fri drives af Adskillige i ikke ubetydelig! Om ~~ Amtets Marked paa Veblnngsnæs i Gryten hvilket Marked holdes i Begyndelsen af bvert Aars Oetober Maaned har en ikke ubetydelig Sogning. Aar oin andet kan man regne Gjæsternes Antal til omkring 4000 Mennesker fra Nabobygderne i Romsdalen fra Sondmore Nordmore og det nordligste Gudbrandsdalen. Om Marke{lsgjæsterne bemærker Fogden at Oplændingel'l1e fra Gudbrandsdalen synes at udgjfire en voxende Andeel som Fogden ontager en Virkning af den allerede udforte Omlægning af Romsdalsvejen. Antallet ved Markedet ar de Handlende der bave erlagt Handelsofgift ndgj orde efter Fogdens Opgivende : tilsammen 94 Stlrr. i Gjennemsnit om Aaret altsnn. 19 medens det gjennemsnitlige Antal af lignende Han dlende i Femanret 18H var 21. Særskilt til Brændeviinshandel ved Markedet bavde Bevilling: ~ hvert af Aarene ndgjorde Brændeviinsbandlernes Antal 3. Fogden foj'mener at Fylderiet ved Markedet er i Aftagende. Over de Landmands og Soprodueter som til Markedet har været indfort i det forlobne Femaar hal' Fogden leteret folgende Opg.. e :

11 P. Romsdals Amt. C. No Vareslags. 186l Vare V di Vare Vare V d' Vare Vare V d' mængde ær. mængde Yærdi. V~ rdi.! rer l. mængde ær 1 _ mængde mængde Spd. Spd. Spd. Spd. Spd. B.audst.ger Str Birkeved (t Alen) F a'vll 3 1~ Blikkenslagerarbeide Heste. Stkr b Karder Dusin Karve Vog. 11 4>1 l Ka.l stort Hundrede (120 St'L) Kister Stkr. 94 l Kjild ferskt. Bpd saltet Messingarbeide i2. Næver. Vog Nildder Tdr Ost Bpd Plouge Stkr Poteter Tdr Sild saltet Smilr Bpd Spidsslæder. Stkr Tjære Tdr ~ Torsk _ Tran saltet ~ t Træspand og K.r. Stk Torfisk Vog V.dmel Alen ' Værken Qveite s.ltet. Tdr q Æbler ~ k.2.2 2*

12 12 C. No. 2. Romsdals Amt. P. Tab el over Gjennemsllitsprisen paa de fora.nforte Varer. Vareslags Baandstager 5 Spd. pr Spd. pr Spd. pr Spd. pr Spd. pr Birkeved (~ Alen) t Favn lt\r Blikkenslagerarbeide KjOd ferskt.. 60 Skill. Bpd. l saltet 96 Tlf. Messin~arbeide Næver 36 Vog Nodder 5 Spd. Td. 4~ Ost. 96 Skill. Bpd. 1 Flouge. 2 Spd. Stk. 2 Sild~ saltet 3 l Td.3 Smor 2 r 'rr Bpd. 2ln Poteter Spd. Td. ~ Spidsslæder 8 Stk. 10 Tjære 4 Td. 41n Torsk sajtet. 2 2 Tran Træspalld og Kar 2 Stk. P Torfisk. irr. Vog TT Vadmel 42 Skill. Alen 48 Skill. Værken Spd. Qveite saltet 4 Spd. Td. 3' Æbler Z!.. 2} Favn li Favn t Favn li Favn Heste 25 Stkr. 30 Stkr. 35 Stkr. 35 Stkr.25 Stkr. Karder 2 Dus. 2 Dos. 2~. Dus. Karve l Vog lt~ Vog l Vog l'.. Vog l} Vog Kaal tspd. 120 Stkr.!Spd. l20stkr..'nspd. 120 Stk. 102Sk. 120 Stk 74Sk. 120 Stk. Kister t Stk. t. Stk. l~ Stk. li Spd. Stk. l' Spd. Stk. Bpd. 64 Sk. Bpd.! Bpd. Bpd Vog 44 Vog 51 Sk. Vog 54 Sko Vog Td. Bpd. i Spd. Bpd i Spd. Bpd. 1 Spd. Bpd. Stk. 2 Stk. l' Stk. 2k Stk. 4 Td. Td. t T Td. Td. n Td. 3.! 2t 3i Bpd. lff Bpd. 2i Bpd. 2r rr Bpd. Stk. 7~ Stk. 10 Stk. 10 Stk. Td. 4 Td. 4t Td Td. 2i Stk. l'.. Stk. ~ Stk. k Stk. Vog Vog ~.. Vog 4 Vog Alen 44 Sko Alen 46 Sk. Alen 48 Sko. Alen Td. 4~ Spd. Td. 3' Spd. Td. 3% Spd. Td. 3 3~ 3 Om Opgaven forklarer forresten Fogden at den stotter sig til Optegnelser som under Markedet har været forte ; de i Opgaven opforte Qvanta af saltet Sild formener han at være i temmelig betydelig Grad ufuldstændige og for smaa. Af Handelsgjenstande antager Fogden at kun en uvæsentlig Deel er gaaet uafhændet hjem undtagen maaske enkelte Heste. De vigtigste Kjobmands eller Fabrikvarer som i de sidste 5 Aar førtes til Markedet udgjorde efter Meddelelse til Fogden fra Told.æsenet:

13 P. Rom.dals Amt. C. No Bomndsgarn Pd Pd Pd. 641 Pd Pd. Bomuldslærred Andre Bomuldsvarer Brændevlin 6798 Potter 5320 Potter 7498 Potter 6606 Potter 4600 Potter Caffe Pd Pd Pd Pd Pd. Hamp. kke opgivet Jern i Stænger Pd i Stiibegods andet poleret upoleret Kornvarer Byg 210 Tdr. 175 Tdr. 522 Tdr. 998 Tdr. 328 Tdr. Rug Meel af Byg og Rug. :} Pd Pd Pd Pd Pd. Hvede Lin Lin garn Liinvævueder Læder Rosiner. 259 Sirup Salt 244 Tdr. 540 Tdr. 571 Tdr. 350 Tdr. 103 Tdr. Silkevarer 96 Pd. 82 Pd. 155 Pd. H2 Pd. 137 Pd. Stentai Stry Sukker raffineret rast Svedsker Sæbe Tobak Blade ROgtobak Uldvarer hel og balvnldne Viill 2800 Potter 2440 Potter 4619 Potter 3268 Potter 2015 Potter Ol Fogden beretter at det i Almindelighed antages at omtrent l Deel af de i Opgaven omhandlede Varer gasr uafhændet tilbage; men ved Siden deraf oplyser han at i sidste Fema.r mange af de betydeligste Artikler bleve helt udsolgte. Videre bemærker Fogden at han mere og mere kommer til at antage at Markedet især for det Præstegjeld hvori det boldes er til stbrre Skade end Gavn blandt Andet ved det Arbeidskraft:itab som reiser sig af at de fleste voxne Medlemmer af hver Familie tilbringe flere Dage ved Markedet medens paa den anden Side Adgang til paa anden Ma.de uden stor Uleilighed at faa afhændet sine Producter ikke mangler Grytens Præstegjeld mere eud de nærliggende. Om Amtsd istrictets Tilstand i Almindeligh ed. Sporgsmaalet om Districtet har gaaet fremad i Velstand tror jeg maa besvares bekræftende. Det er ganske utvivlsomt Tilfældet med de Distrieter hvis 'Befolkning for nogen væsentlig Deel ernærer sig ved Fiskeri en naturlig Folge af at dette i Tidsrommet gj~dnemsn itlig har slaaet godt til og af de hoie Priser paa dets Producter. Hvad derimod angaar flere af de Distrieter hvori Jordbruget mere udelukkende er Hovednæringsvei stiller Sporgsmaalets Besvarelse sig vaueli:eligere. Vist er det at de respektite Distrieter i oeconomisk Henseende have gaaet meget tilbage i Periodens 2de sidste for Laudmanden temmelig mislige Aar der nodvendiggjorde usædvanlig stort Kornindkjob og derved bragte Befolkningen i. megen Peugeforlegenhed. Jeg er dog mest tilboielig til at tro at den oeconomiske Tilstand i de fleste indre Distrieter saa nogenlunde stod paa samme Punct ved Periodens Slutning som ved dens Begyndelse og at Tilstanden overhovedet mere har Skinnet af at vrere en pecuniair Tilbagegang end at det i Virkeligheden forholder sig sa.. Vel have de 2de nævnte Aar for den storre Decl af Jordbrugerne vreret trykkende og tunge Trængselsaar; men den herværende Almne veed i saadanne at indskrænke sine ForuMenheder og at hjælpe sig med mærkelig Lidet. Hvad dernæst betræffer den nf Landmanden i Perioden stiftede Gjeld da turde samme vel overveiet ikke saa meget overskyde hvad Jorden i Periodens LOb ved Rydning og Forbedring har vundet i Productionsel'ne og derved i reel Værdi

14 14 Cl. No. 21 Romsdals Åmt. P. hv01'1105 her heller ikke maa sættes ud af Befragtning den Vinding som et forbedret Stel ogsaa i andre Retninger har indbragt og vil indbringe ham. At Lauddistrictet i sidste Femaar ha.r tiltaget i Folkemængde og a.t i samme Tidsrum dets Besætning af Huusdyr idetheletaget er foroget er neppe at betvivle. Til Oplysning i saa Henseende ville tjene folgende Angivelser der ere Ud drag af de statistiske Opg.ver for Åarene 1855 og Folkemængde Heste Kvæg ' Faar Gjeder SVUll folge samme Opgaver udgjor Åvlingen af Korn og Potetes hvert af de llævnte Aar: Rug. Byg. i Blandkorn Havre Potetes Paalideligheden af Opgaverne for 1865 over Besætning og Avling turde forovrigt være tvivisom i hvilken Henseende jeg skal bemærke at Bonderne stanende i den Formening at 01' gaverlle vilde blive lagte til Gruud ~or den nye Matrikulering gjellnem de Oplysninge~ de til samme have meddeelt ganske almindeligviis have sagt at nedsætte Værdien af deres Brug saameget som muligt. Levemaaden i Districtet er idetheletaget hoist tarvelig og vistnok langt tarveligere end anskeligt er. Med Fogden i Romsdal antager jeg at Kosten emlog uden storre Omkostning kunde ved et skjonsommere Stelog bedre Valg af Fodemidler være mere nærende og sund. Fra mange Kanter borel' man Beklagelse over at Huusmodrene i flere Retninger forstaa sig saa tidet paa Huusstelet. Som ogsa~ bemærket af nysnævnte Foged boer Landbefolkningen i Almindeligbed taget i gode Huse; i dbl. senere Tid ser man jevnligen ældre Bygninger gjorte rummeligere ved Ombygning eller Tilbygning og er det derhos en Kjendsgjerning at fra Nyt af opforte Bygninger ere storre og i de fleste Henseender bedre end Bygninger del' skrive sig fra en ældre Tid; ganske ahnindelig gives Hovedbygningerne 2 Etager og af og til blive Bygningeme tækk~de med Tegl istedetfor med Næver og Torv. En befoie! Anke ogsaa mod de nye Bygninger turde det dog være at Værelserne deri ere for lave. Som oftest forsynes Bygningerne med udvendig sjelden med indvendig Bordklædning. Kogeovne af Jern bruges almindeligt men beklagelig nok finde de endog hos de mere Velhavende af Ahnuen sin Plads ikke i Kj6kkenet men i Dagligstuen vistu?k en meget uheldig Omstændigbed især i Loftstuer der mere og mere begynde at afløse de rummeligere og luftige Rogtuer. Kakkelovne saavel af Jern som af Klebersteen ere ganske almindelige. Almuens Klædedragt bestaaende hovedsageligen af simple tijemmevirkede Stoffe er i Regelen god og passende for de klimatiske Forbolde med deres pludselige Temperaturforandringer. Udenfor sit Hjem viser Almuesmanden her i Districtet si... b altid i anstændig og hel Klædning. saadant Pjaltealltræk som ofte sees a.f Fattige i og omkring Hovedsttederne vil man bemærker nysnævnte Foged og visseligen med fuld Sandbed aldrig ber i Egnen see sel de Fattigste at vise sig udeufor og neppe nok i sit Hjem.. Qviuderne forestaa udelukke!lde Huusholdningen og Fjosstel_ let ja i enkelte Dele af Amtsdistrictet rogte de endogsaa Hestene. Amtsdistrictet haves folgende Br an dfo rsikri 11 g sse l s ka ber: Romsdal: Veo Brundforsikringsselskab for Huse. UPlll'oberet 7de November 1863; men oprettet allerede i Husenes Forsikringssum var ' i Spd. 80 Skill. Selskabet. Formue er 900 Spd.. VeG Forsikringsselskab for Losore; dets Statuter approberedes 30te Mai '1857 men Selskabet traadte fiirst i Virksomhed i Forsilcret deri var ved Udg.ngen af 1865 for Spd. og udgjorde Selskabets Formue da Mist 200 Spd. Næssets Brandforsikringsselskab for Huse: dets St.tuter approberedes 20de Åpril Om Selskabets Status oplyser Fogden forgjæv es at have sogt Qplysning. Vestnæs Brandforsikringssel skab for Huse; dets Statuter approberedes lste September Forsikringssum Spd. Bol sa Assuranceselskab for Huse; detsstatuter af hte Januar 1860 ere ikke approberede. Forsikringssum Spd. Formue 4~0 Spd. Med Foreningen er forbundet en Lnalleindretning ogsaa oprettet 1ste Januar 1860 hvis Statuter imidlertid heller ikl!::e ere approberede. Laaneindretningen virker med en Capital af 4000 Spd. En Åssuranceforening med approberede Statuter af 5te Åugust 1843 hal' op15st sig. Nordmilre: Surend.ls dets Statuter aplroberedes 10de Juni Selskabets Forsikringssum udgjor Spd. og dets Formue 1300 Spd. Stangvi]{s dets Statutel' approberedes Sde Januar Selskabets Forsikringssum udgjor Spd. og dets Formue 680 Spd. H.lses dets Statuter approberedeb 5te December Selskabets Forsikringssum udgjor Spd. og dets Formue 352 Spd. 36 Skill. Åures Sels~abets Statuter af 2den Februar 1861 ere ikke approberede. V ærdien af de hos Selskabet assurerede Bygninger udgjor Spd. Selskabets Formue 216 Spd.; det har været i Vil'ksomhed fra lste Januar Sundas detsstatuterapl'roberedes3die Juli 1861; dets Forsilu'ingssum udgjor Spd. og dets Formue 350 Spd. SiindmOre. Borgund og Skoue for Hnse; dets Btatuter approheredes 15de December Selskabets Forsikringssum udgjorde ved Udgangen af Spd. og dets Formue 235 Spd. 115 Skill.

15 P. ' Romsdals Amt. C. No Strandens og Nordalens for Huse; dets Stntuter Som bemærket i min forrige Femaarsberetning tindes ingen Bygapproberedes 12to F ebruar dewagaziner i Sfindmore og Nordmore. Om Bygdemagazinernes Selska bets Forsikringssum udgjorde ved Ud gangen af 1865 Tilstand i Romsd.l ved Udgnngeu af A.ret 1865 vil nedenslo.ende Spd. og dets Formue 30 Spd. af Districtets Foged meddelte Opgave give fornfiden Oplysning : l Oplag paa Magazinet. r udestaaende Fordringer. Tilsammen. Beholdning i Penge. Hvo;' belig N aar opret gende. tet. Rug Byg Bl.korn Havre Rug Byg B.korn Havre Rug Byg BLkorn H.vre Contant Udla.u Tilsam Td. Td. Td. Td. 'd. Td. Td. Td. Td. Td. 'd. Td. men Eids Sogn 18 ' Sylte Sogn 16Jan Frænells Spd. Sko 24~ Spd l Femaaret ere J ordeiendommene faldne betydelig i Pris. Dette Forhold antages vel for en Deel at skrive sig fra de i Perioden indtrufne for Landmanden mislige Aar og sanledes mere umid delbart derfra at flere i deres Pengeforlegenbed have været nodte tli at skille sig ved sine Eiendomme j men rnaaske dog end mere fra en Tilbagevirken paa dette District af Eiendommenes Synken i Pris i sydligere Egne. ~fan ge af Amtets Distrioler bave Sparebanker og ndgjfire de deri indsattc Midl.cl'l der siklcerligen saagodtsom udelukkendc ere illdsklldte af Landbefolkningen temmelig betydelige Summer ; Jndskuddene antages idetheletaget at skrive sig fra Fortjeneste ved Fiskeriet. Storstedelen af de i Byernes Sparebanker inds.tte Kapitaler formenes at bave samme Kilde og at tilbore Lanclbefolkningcn. Fremdeles er det Tilfældet at grove F orbrydeser her i Districtct kunne ansees som sære U~dtage l se r. TjenestelOnnen der selvfillgelig meget afbænger af Vedkommendes Duelighed opgives af Fogden i S5ndmore at være for en Dreng fra 50 til 60 Spd. om Aaret og naar han bar frit Fiske fra 1222 Spd. Fogden i Romsdal Ol) give~ Tjenestelonnen varierende for en Dreng fra Spd. nden Klæder og for en Pige fra 1020 Spd. ligeledes uden Klæder. Klæder for Aaret antager samme Foged kunne regnes for en Dreng til 12 a 16 Spd. og for en Pige til omtrent 8 Spd. Hillge den affogden i Nordmore afgivnc Beretning varierer Lonnen i bans Distrlct for el! Tjenestek.rl fr Spd. om Aaret og for en Tjenestepige fra 1016 Spd. Lonnen for Dagarbeidere antages efter Duelighed og Aarstid at variere for en Karl fra 36 til 60 Skill. og for en Kvinde fra 2036 Skill. pr. Dag. De sid ste Tiders hoie Priser paa Fiskeproducter og den deraf f6lgende slon'e Sogning til Fiskerierne hal' vistnok bidraget til at forhoie Tjenestelilnnen for Mandfolk og endog til at gjilre det vanskeligt for Gaardbrugerne 'at fa. faste Tjenere idet nemlig Drenge af Tjenesteelassen flnde det mere regningssvarende og iallefald bebageligere for sig at være Lfiskarle og derved sikre sig FortJenesten som L eiefolk ved de forefaldende storre Fiskerier. Blive de hbie Priser pan Fiskeproducter staae~de vil sikkerligen. en væsentlig F orandring indtræde i de til Amtet benhorende indre Districters Forholde idet under Forudsætniogen Befolkningen derfra mere og mere ville komme til at soge sin Næring af Fiskeri. At ~ t saadant Forhold vil blive til Fordeel for Landbruget betnvler jeg hoiligen. Erfaring viser p.a det Bestemteste at Fiskeri og. Jordbrug ikke ville kunne forenes; iutetsteds stan.r i Regelen Jordbruget lavere end nota}> i de for Fiskeriet beqvemmest liggende Distrieter bvor gunstige disse end i sig selv kunne være for Jordens Dyrkning; men muligens vil dog den antydede mislige F filge for Udviklingen af Jordb ruget i de indre Distrieter udeblive hvis Fiskeriet for. Befolkningen maatte give et Udbytte mere end tilstrækkeligt til Livets Fornfidcnheder. Tænkeligt er det dog at Overskuddet vilde blive anvendt til J ordens Forbedring. Femaaret bave kun gauske raa Personer her fra Distrietet udtandret saavidt vides kun en Familie bestaaende ai 3 Personer fr. Volds Thinglag s.mt 2 ugifte Mænd fra Næsset. Alle Fem udvandrede til Ameriea. Almuebogsamlingedindes i de fleste af Amtets engere Distrieter. Med Hensyn til Veivæsenet bemærkes.t Amtets Hovedveie udgjore: i Nordmore. i Romsdal i So.ndmore l Periodens Lfib er ar Hovedveie anlagt : i Nordmore. i Romsdal. i Sondmore. hvorhos i Sondmore F ogderi Cr anlagt en ny Vei Af Bygdeveie.haves: i Nordmore i Romsdal i Sondmore Tilsammen Deraf er i Periodens Lob anlagt: i Nordmore. i Romsdal. i jlfindmore. Tilsammen Af Bygdeveie ere i Periodens Lfib i Nordmore. i Romsdal i Sondmore. Tilsammen 15 Miil Aleu Tilsammen 45 Miil 3479 Aleu. ntet. 1 Miil Alen Tilsammen 2 Mill 7074 Alen 7623 Aleu. 46 Miil 6122 Alen Miil 8057 Alen. 1 Miil 2000 Alen Mill Alen. omlagt: Miil Alen :Miil Alen. Efter det oven Anfilrte have Districtets Hoved og Bygdeveie en samlet Længde af 155 Mii Alen. Til nærmere Paaviisning om Veienes Tilstand m. m. ved Udgangen af 1865 meddeles nedenstaaende af Veiinspecteurernes Beret.ninger uddragne Opgave :

16 16 C. No. 2. Romsdals Amt. P. Hovedveie. Med Hjul. Formandskabsdietricternea Navne. redskab ufar Slet Vei. Maadelig Vei Antagelig bar Vei. Vei. God Vei. Hele Veiens Længde. Nordmore. Alen. Alen. Alen. Alen. Alen. Mil. Alen. l. Surendal Rindal l Stangik l Halse 5. Aure.. 6. Eda 7. Thingvold l Ore l Freda Qværnæs Sundal Oxendal Romsdal. 13. Næsset l Bolso Veo Ejd og Vold l Gryten Vestnæs l Vaago l Akera 21. Bod : Sondmore. 22. Orskoug l Stranden l Nordalen. 25. Sunelven l Skodje og Vatne l Borgund l Harham 29. Ulfsteen l Hero l Vanelven l Volden ' 33. Hjorundfjord

17 '! Romsdals Amt. /ti N 2 V o.. 17 Bygdeveie. FormandskabBdistrieternes Navne. Med Hjulredskab ufar ~ Slet Vei. Maadelig Vei bar Vei. Antagelig Vei. God Vei. Hele Veiens Længde. Nordmore. Alen. Alen. Alen. Alen. Alen. Mill. Al~ n. l. Surendal Rindal Stangvik Halse Aure Edfi Thingvold 5500i ;i 8\ Ore Fredo l l Qværnæs l. Sundal Oxendal _ Romsdal. 13. Næsset Bolso l Veo Ejd og Vold Gryten Vestnæs Akero 1006' Vaago :0'0'0 21. Bod SOndmore. 22. Orskoug Stranden' ' 24. Nordalen Sundelven Skodje og Vatne l Borgund l Harham Ulfsteen Herø. 31. V:anelven Volden Hjorundfjord il 1 3

18 18 C. No. 2. Romsdals Amt. Fr. Amtets Landhrogsskole udgaar igjennemsdit 6 Elever om Aaret. Skolens Udgifter andrage aartigen til oml<ring 1400 Spdlr. hvoraf Staten bidrager det Halve. Nedenstaaende Opgave der stotter sig til Meddelelser fra Sorenskriverne udviser de i Perioden tbinglæste og aflæste Hæftelsesbreve samt afbænuede faste Eienuommes Antal m. M. Thinglæste Hæftelsesbreve og Sltifteudlæg. Aflæste Hæftelsesbreve. Abændede faste Eiendomme. NordmOre Spd. 78 Skill Spd. 22 Skill 'R Spd. 29 Skill. Romsdal Nordre SOndmOre ' k SOndre SandmOre ; k \ Eft~r Fogdernes Opgaver have de i Perioden afholdte Executions og Udpantningsforretninger udgjort i Ant.l og PengebelOb : Executionsforretninger. Nordmore '15219 Sld. 36 Skill. Romsdal SOndmOre ~ Udpnntningsforretninger Spd. 19 skill l i k B. Kj6bstædernc. a. Christian'ssund. l. Handel. A efternævnte Varer bar Udskibningen fra Stedet directe til Udlandet været: Klipfisk. Tørfik. Tran. Rogn. Sild. Trælast. Vog! Vog. Potter. Tdr. Tdr. Com. Læster R Q ~ 1 3.9~ q ~ Klipfisk odgior fremdeles Byens HovedUdforselsartikel og indtager Stedet i san Henseende den samme fl'emtl'ædende Plads som i de nærmest foregaaende Perioder. Fors.avidt der i det sidstforwbne Femaar af Varen er udffirt noget mindre end i de nærmest foregaaende! oply.ser Stedets Byfoged at efter Kyndiges Dom Fordelen af Bedriften i den senere Tid har været storre og jevnere end i Almindetighed taget i tidligere Perioder. Sttlrstedelen af Klipfisken har været udftlrt til Spanien ho'tedsageligen til Bilbao Santander! Taragona og Barcelona og har UdfOrselen udelukkende foregaaet i spanske Skibe h oraf a.~tigen omtrent 40' have giæstet Byens Havn. For ed! rigtigllok kun ringe Deel har Afhentningen været besorget i Dampskibe. Til Portugal blev i 1863 l1dskibet i og i Voger Klipfisk. Portugal bar nærmest været betragtet Bom et Ntldmarked for Klipfiskudskibningen og har denne relativ til hvad der lmnde erholdes i Spanien været fordeelbringeude og 1862 blev fra Christianssnnd ikke skibet Klipfisk til Portugal Udf6rselen af samme Vare til Ameriea (Uavsna og Rio de Janeiro) angives i Tidsrummet at have foregaaet omtrent i samme Udstrækning og Forhold som i' den forrige Periode; d en har foregaaf't i norske Sribe. og i Regelen i Skibe der bave hort hjemme paa Stedet samt givet god Fordeel. Til d e a~eri c an s k e Markeder har Fisken ligesom tidligere været afskibet i Kasser paa et Par Vager. Disse Kasser have været af Træ undertiden med en indre ~asse a.f Blik. Smaa Partier ere over Hamburg og Liverpool forsligsviis se ndte til Mexico LaPlatastederne Vestkysten af Ameriea og China. Til Klipfisl<udskibningen fra Chr~s tian ss und antages at omtrent Vager artigen indsamles fra Hjemfisket hvortil henregnes Fisket i Nordmore og Fosen medens den storre Rest kommer fra Lofoten og Finmarken. Tilforselen angives i den senere Tid at have været i Tiltagende. Af TOrfisken gaar fremdeles omtrent Halvdelen til Sp' nien og tauen merlens den anden Halvdeel forhandles i Bergen. Af tot Sei bange ROdskjær og Titling tilfijres næsten Alt fra Stedets umiddelbare Omegn af Rundfisk saagodtsom Alt fra Lofoten. Tranen og Rognen har i Tidsrommet bovedsageligen æret udfort til Ullandet. Byens Tranbandel er i den senere Tid indtraadt den Forandring at Handelsmanden for en stor Deel kjober Leveren af Producentell og dernæst selv tilbereder den til Tran

19 P. Romsdals 'Amt..C. No navnligen den snakaldte Medicintran hvorfor erholdes næsten dobbelt saa Mj Prus som for almindelig Bondetran. Medicintrauen gaar fornemmelig til Hamburg England Spånien Hollal1d og AmerieR men for en Deel ogsaa til iodenrigske Steder. Tydskland har været Vareus bedste Mar ked ; i den fbrste og stiirste Dee! af Qvinqvenniet bragte Udlbrselen deraf god Fordee! ; i Periodens sidste Halvdeel har den tildel. bragt Tab hvilket alolindeligviis tilskrives en Overproduetion. For almindelig Tran har Hamburg været Hovedmarkedet; forovrigt har deu gaaet til Ostersoen Holland og Bergen. Fordelen skal i Gjennemsnit have været ringe. Til Virken af Medicintran findes i Christianssund efter Byfogdens l1eddelelse 7 Dampkogerier hvorhos Kogeri ogsan er anbragt i et ar Byens paa Lofoten og Finmarken gaaende Skibe. Af Tran og Rogn erholdes det l1este fra Byens Omegn. Den ovrige Deel kommer fra Nordland og Finmarken; fra sidstnævnte DistricOt dog kun i ringe Partier. Rognen ganr fornemmelig til Frankrig og kln for en mindre Deel til Spanien. Udskibningen der saagodtsom ude nkkende har fundet Sted for fremmed Regning skal have været meget fordeelagtig for Byens Handlende. Af Sommersildbandelen har Stedet i Femnaret havt afvexlende Udbytte. De storste Sorter af denne Vare har været udfbrt til ostersoiske Havne og til Hamburg meden. de mindre foruden at have fundet Anvendelse til Byens og dens Landdistricts Behov har gaaet til Ostlandet forn emmelig Christiania. Vistnok med Rette antager Byfogden at et stadigt og sukre Fiskeri i det tilgrændsende Landdistrict af den i min Landdistrictet vedkommende Beretning omhandlede egne Sort Vintersild væsentligen vilde bidrage til Byens Fremkomst. Handelen med Trælast der i Regelen foregaar med norske Fartoier formenes at have været sao. nogenlunde af samme Omfang i herombandlede Periode som i den nærmest foregaaende; det samme kan vistnok antages om Handelen med de tilgrændsende Landdistricter. Al Kornvarer er i F emaaret indfort fra Udlandet: paa Stedet fortoldede: Asr. Byg. Rug. Malt. Havre. Hvede. Erter. Byggryn. BygmeeL Hvede Rugmeel. mae. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Vog. Vog. Vog \ ufor toldede: ;; :; i 2: ~ l 1966~ to Efter den med Byfogdens Beretning lblgende Opgave havde Byen ved Udgangen af 1865 en Skibs og Val'emæglel' samt 100 Handelsborgere med 50 Betjente 11 Brændevunshandlere og Vertsbusholdere 45 til Udsalg af Ol og Viin Berettigede 48 Skippere 2 HBkere. Til Handelsberettigede ere maa bemærkes medregnede nagle Fan der have Borgerskab men ga.nske ere traadte ud af Virksomhed. 2. SkibBbyggeri og SkibBfrt. Skibsfarteu skal i det forlb bne F emaar have givet jevn om just. ikke stor Fortjeneste. Saavel i selve Byen som i dens nærmeste Omegn har i Tidsrnmmet jevnligen været bygget Skibe hvorhos flere for Tiden ere under Bygning.!folge Byfogdens Opgave der igjen stiitter sig til Havnefogdens er i Christianssund i LBbet af Femaaret bygget 2 Skibe paa respective 28 og 180 Commereelæster l Brig paa 150 og l Skonnert p.a 40 Læster og skal Antallet af samtlige i Christianssund hjemmemrende Fartilier deri indbefattet Jægter paa over 11 ~ Commereelæst samt Dampsidbet Christianssund~ udgjbre 84 med en Drægtighed af tilsammen 3384 Commereelæster. Byen bar 2 Ski~sværfter. Det betydeligste Kranens der eies ar et nteressentskab bestaaende af 7 af Byens Handelsmænd sysselsætter efter Byfogdens Opg.ve en ArbeidsstJ'Tke ar 18 Tømmermænd og Lærlinge aflonnede de fbrste med en' Dagliin af 4460 Skill. og de sidste 'af Skill. LBnnell til Mester Tilfumermænd og Lærlillge opgives at have i Aaret 1865 andraget til 5240 Spd. 72 Skill. Virksomheden ved det mindre Skibsværft Ovre Kranens har i Perioden været meget ringe. Stedets Skibsbygningsarbeider roses af Sagkyndige som særdeles solide og hensigtsmæssige. 3'

20 20.C.No.. 2. Eor at. sætte Byen d. Forbindelse med det omliggende Landdistrlet. og til luxering af Skibe blev for en Tid tilbage af en af Stedets Handlende anskaffet et Dampskib Christianssundi paa 31!Læster og 30 Hestes Kraft. Dette Bkib der af Statskassen har et aarligt Tilskud af 3000 Spdlr. har efter dets 'Anskaffelse i en af vedkommende Regjeringsdepartement bestemt Route været i Fart pa. Hovedfj ordene i Nordmore. Videre har man i Byen en liden Dampband. Alpha paa 3 Hestes Kraft anskaffet for omtrent 1 ~ Aar siden til Yærge _baad paa Sundet som adskiller de forskjellige Bydele. Dertil har Fartoiet hovedsageligen været 'benyttet medens det dog ogsaa hyppigt har været brugt til L~sttoure og til at befordre Reisende aigesom til Buxering a.f Fart6ier paa Havnen. Fartl}iet der eies af et lnteressentskab; angi~es a.t have givet godt Udbytle. 3. Handværkacj.rift. Femaaret have 1 Lakerer og Forgylder samt 1 Bygmester ned sat sig paa Stedet bvilket bemærkes med Hensyn til at dette tidligere ikke bar bavt saadanne Næringsdrivende. det Væsentlige indskrænker Haandværksdriften sig til at tilfredsstille Stedets Behov. Dog skulle Skræddere Garvere Skomagere f~ttemagere og tildeels Blikkenslage.re afsætte en '. Deel Arbeide til fremmede Steder. Blandt Andet skal Stedets Forbindelse tvaa Gruml af Fiskeriet) med Lofoten og Finmarken give ;Anledning til Afsætning af Haandværltsarbeider. Bagere Garvere Farvere og Smede skulle gjore de fordelagtigste Forretninger. Haandvæbsdriften skal i Perioden have gaaet fremad med Hensyn til Arbeidets Godbed og Soliditet bvilket især gjælder om det der præsteres af Snedkerne Murerne Smedene Rebslagerne Hattemagerne Malerne og Garverne. Med Tilskud faf det Offentlige er i Byen i Fernaaret oprettet en Tegneskole som besoges flittigt og som vistnok meget vil bidrage til at breve Haandværksstanden ljao. Stedet hvortil muligens ogsaa den Omstændighed vil virke at Haandværkerne pan tedet have dannet en Forening i hvis Moder oftere 'holdes 'belærende Foredrag. Byen ' har Q. Bo'gtr.ykkerier 5 Reberbaner med 5 Mestere 13 Svende og <22 Daglonnere 2 6lbryggerier med 2 Mestere t.svend og 5 Drenge og 1 Malteri med 1 Mester 1 Svend og 1 D.. ng. '?t. ~ ergv~~k~~ttt. Jngen til saadan Drift borende Anstalt 'findes i Byen eller paa 'den til samme borende Mark. : 5. Jordbrug; Bdsæden paa Byens Gruml udgjorde ifoige de ved Folketællingen den 3lte De'eember 1865 erholdte OP.1ysninger li Tonde Havre og 3lU Tande Potetes og skal Havren i Almindelighed give 6 og Potetesen 5 Fold. Bymarken benyttes mere og mere til Græsavl der efter Stedets Forholde ansees at vær~ den! meest! lonnende Anvendelsesmaade. Paa Byens Grund fandtes ved Tællingen den 3lte Deeember l 8/l5 21 Heste 281 Stykker stort. Qxæg 54 Faar.qg 64 Sviin. Dyrknjngen af Havevæxter og Frugttrooer.har antager Byfogden neppe i Almindelighed gjort noget Fremskridt i Femaatet bvorhos Byfogden dog omtaler et enkelt privat Anlæg som ikke værende uden Betydning idet samme antages at ville tjene til at vække Sandsen for Harevæsenet pa. Btede.t og gjennem de samme.steds gjorte Forsog kunne tjene til Veiledning ved Bedommeisen af Stedets elimatiske Forholde. 6. Byens Tilstand i Almindelighed. Som af Byfogden bemærltet vidner Byens rask stigend~ Folkemængde i de sidste. Tiaar fr til 5709 ndivider eller over 33 pct. noksom om dens Opkomst. Tabet som den i 1857 indtrufne Handelserisis medforte bar Stedet forl oongst forvundet og formenes dets Handelsforholde idetbeletaget at være sunde og solide. Foravrigt fremhæver Byfogden at den tiltagende Folkemængde hovedsageligen bestaar i en voxende Arbeidsstok me dens Anta1iet af de Handelsmænd der drive FOlTetninger i det Store og som raade over betydeligere Capitaler forholdsviis ikke er betydeligt og heller ikke i nogen særdeles Grad bar tiltaget i de sidste Femaar..Det er saaledes fornemmelig de tidligere bestaaende Handelshuse hvis Virksombed i dette Tidsrum er styrket eller udvidet. Priserne paa de fl este Foc1emidler ere i den fol'lobne Periode stegne ganske overordentlig og formen'er Byfogden at Stiguingen paa Stedet bar været storre og el' indtraadt hurtigere end paa de fleste Andre. Efter Byfogdens Opgave kan Tjenestelannen nu regnes til 20 a 50 Bpdlr. om Aaret for en Karl og til 12 a 20 Spdlr. for en Pige DaglOnnen ansætter Byfogden for en voxen Karl til 36 a 40 Skill. DaglOnnen for en Arbeidsqvinde skal i Regelen være 24 Skill. Antallet i Femaaret al udlærdigede SkjOder thinglæste og aflæste Pantedokumenter afholdte Executioner og Udpantninger af Tvangsauctionel\ samt bvad Fattig'ilæSenets Ud gifter i ~ amme Tidsrum har udgj ~ l't vil erfa~es ~ f nedenstaaende a.f. Byfogden meddelte Tabeller. Med Hensyn til F ort~ gnelsen over Fattigudgifterne oplyser Byfogden at Ud.gifterne omfatter Omkostninger i ~d Vedligeholdeise og Udb.edring af Byen~ Fattighuse p~a Kirkelandet og ndlandet samt af dens Bygebuus paa ndlandet. Fattigbuset paa Kirkelandet der toges i Brug 1860 og kostede henimoq' 60PO Spd)r. giver 70 Fattige Huu~y og bar efter Byfogdens Antagende fuldstændig tilfredsstillet Forvent ningerne. Paa Nordlandet er et gammelt Skole!lDu. omdannet til Bolig for 14 Fattige. Byens Budget udgjorde i 1861 i Deraf udliguedes: Spd Skill.»